Overgangen til voksen

Transkript

1 Overgangen til voksen Down foreningen 14. april 2016 Socialrådgiver & handicapkonsulent Vibeke Larsen

2 Hvem har ansvaret Forældre har ansvar for deres børn under 18 år Kommunen har ansvar for at yde støtte, hvis forældrene ikke selv evner opgaven barnet i sig selv har vanskeligheder, der medfører et støttebehov for barnet eller forældrene Enhver voksen over 18 år har ansvar for sig selv og sine børn og i et vist omfang for sin ægtefælle eller samlever Kommunen har ansvar for at yde støtte, hvis den voksne ikke er i stand til at klare sig selv Kommunen vurderer, om omfanget af vanskeligheder er store nok til, at kommunen har pligt til at hjælpe

3 Hvad sker der med ydelserne? Når den unge bliver 18 år og myndig, ændres støtten fra børnebestemmelserne til reglerne for voksne. En række ydelser ophører merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældrene ophører efter servicelovens 41 og 42 særlig støtte efter servicelovens 52 stk.3 ophører som hovedregel ledsagerordning efter 45 ophører forældretræning, forældregrupper, konsulentbistand, træning og behandling af den unge efter 11 ophører Noget kan erstattes af andre bestemmelser andet kan ikke ydes til voksne

4 Overgang fra barn til voksen Hvad skal den unge leve af hvilken handicapkompenserende støtte, kan der gives hvor skal den unge bo hvad skal den unge lave om dagen hvad skal den unge lave i sin fritid hvem skal hjælpe den unge 4

5 Handleplan Når der ydes hjælp til en ung med Down syndrom, der er fyldt 18 år, skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan Der bør altid udarbejdes en handleplan i forbindelse med overgangen fra børnebestemmelserne til voksenbestemmelserne Handleplanen skal udarbejdes ud fra den unges forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med den unge Hvis den unge ikke selv/kun vanskeligt kan indgår i udarbejdelse af planen, skal kommunen fremsætte tilbuddet over for den, der varetager den unges interesser, som f.eks. nære pårørende

6 Forsørgelse

7 Hvem kan få førtidspension Unge under 40 år skal som hovedregel ikke have pension de skal rehabiliteres til en plads på arbejdsmarkedet, medmindre det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen En del unge har været igennem arbejdsprøvninger og arbejdstræning for at afklare eller udvikle arbejdsevnen, og Ankestyrelsen har i nogle principafgørelser præciseret, at den unge skal have førtidspension, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, men at det skal være dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan udvikles Se f.eks , hvor det var åbenbart, at den unge ikke ville kunne komme på arbejdsmarkedet og 68-14, hvor det ikke var dokumenteret, og Ankestyrelsen der fandt, at den unge ikke kunne få bevilget førtidspension 7

8 Uddannelseshjælp Unge under 30 år uden uddannelse vil få uddannelsespålæg, hvor der skal sættes ind med en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en uddannelse ydelsen uddannelseshjælp er på niveau med SU De unge, der kan starte på en uddannelse, skal gå i gang hurtigst muligt skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats

9 Ikke-uddannelsesparate = aktivitetsparate Unge, der ikke er umiddelbart parate til at gå i gang med en uddannelse, skal stå til rådighed for en indsats rettet mod uddannelse får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse de mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme Udsatte unge med komplekse problemer skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats får ret til en koordinerende sagsbehandler får ret til mentor

10 Uddannelseshjælp - takster Uddannelseshjælp Under 25 år, hjemmeboende: kr. Under 25 år, udeboende: kr. Aktivitetstillæg Under 25 år, hjemmeboende: 821 kr. Under 25 år, udeboende: kr.

11 Formue Uddannelseshjælp er omfattet af formuereglerne Det betyder, at en formue på mere end kr. spærrer for udbetaling af uddannelseshjælp i særlige tilfælde kan kommunen se bort fra en opsparing til bolig- eller uddannelsesformål Men som hovedregel skal den unge spise sin formue over kr. op, før der kan bevilges uddannelseshjælp Ressourceforløbsydelse er ikke omfattet af formuereglerne Uddannelseshjælp med aktivitetstillæg under STU forløb er ikke omfattet af formuereglerne

12 Unge med støttebehov HUSK, at unge uden ungdomsuddannelse har ret til vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Alle unge og voksne skal arbejde eller være i uddannelse, hvilket også kan mærkes, når man henvender sig i det kommunale Jobcenter Unge, der har behov for støtte til at komme i gang eller som står uden forsørgelsesgrundlag, skal henvende sig i kommunens Jobcenter For unge på STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), vil forsørgelsesgrundlaget være uddannelseshjælp (tidligere kontanthjælp), for-revalidering eller førtidspension

13 Uddannelse

14 STU, Ungdomsuddannelse Målgruppe Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke selv med støtte kan gennemføre anden ungdomsuddannelse kan starte efter undervisningspligtens ophør inden de fylder 25 år 14

15 Formål - STU at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsen skal fremme: personlig udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet at indgå i sociale sammenhænge og få et selvstændigt og aktivt fritidsliv udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- og / eller beskæftigelsessituationer

16 Hvordan behandles en sag om STU Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU: vurderer, om den unge er omfattet af målgruppen udarbejder i samarbejde med den unge og forældrene en uddannelsesplan indstiller til kommunen at bevilge STU kommunen vurderer indstillingen og skal enten bevilge eller give begrundet afslag med ankevejledning unge i målgruppen har et retskrav på 3 årigt forløb årlig opfølgning til vurdering af evt. ændringer af planen herunder evt. skift af STU tilbud Klageadgang: Klagenævnet for specialundervisning

17 STU med bodel For unge under 18 år, der ønsker at bo på STU, skal en 50 undersøgelse vise, at den unges vanskeligheder ikke kan varetages i hjemmet, at det er nødvendigt at anbringe den unge udenfor hjemmet, og at den konkrete STU vil være det rette anbringelsessted. Den konkrete STU skal være godkendt til at modtage anbragte unge under 18 år For unge over 18 år skal kommunen vurdere, om den unge er berettiget til efterværn eller et 107, midlertidigt botilbud, og træffe afgørelse, om botilbuddet på STU en vil være det rette sted for den unge. STU en skal være godkendt til at modtage unge i efterværn eller unge i 107 tilbud. Først herefter kan der tages stilling til, om den unge kan få tilbud om STU med bodel.

18 Den unges forsørgelse under STU Under 18 år forældrene forsørger den unge Over 18 år STU er ikke SU berettiget, så unge på STU skal forsørges af hidtidigt forsørgelsesgrundlag For unge på STU, der bliver 18 år og ikke har haft indtægt, skal forsørgelsen vurderes af Jobcentret unge på STU betragtes som aktivitetsparate unge uddannelseshjælp til unge på STU er uafhængig af formue OBS formuereglerne træder i kraft ved afslutning / afbrydelse af STU

19 Udredning støtte til at bo Hvis den unge har behov for støtte til at bo, vil kommunen udrede den unges funktionsevne, ressourcer, vanskeligheder og støttebehov vurdere og træffe afgørelse om hvilken støtte, der er nødvendig Udredningen skal ske i samarbejde med den unge og hvis den unge ønsker det også forældrene Den unges ønske skal indgå i kommunens faglige vurdering og dermed i afgørelsen, men det er kommunen, der træffer afgørelse om arten og omfanget af støtten samt hvem, der skal levere støtten Afgørelsen kan ankes

20 Beskæftigelse

21 Beskyttet beskæftigelse Beskyttet beskæftigelse, 103 personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår Aktivitets- og samværstilbud, 104 Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod personer med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab.

22 Boformer

23 Bo- og støtteformer Kommunen kan træffe afgørelse om f.eks. Servicelovens 85, socialpædagogisk støtte kan ydes uanset boform og ydes ofte i egen bolig ofte med henblik på udvikling af færdigheder Servicelovens 107, midlertidigt botilbud ydes ofte med henblik på udvikling af færdigheder til at klare dagligdagen Servicelovens 108, længerevarende botilbud ydes ofte, hvis den unge har omfattende behov for omsorg og pleje

24 Udgifter til at bo Den unge skal ikke betale for støtten, men den unge, der bor i egen bolig med huslejekontrakt, skal selv betale husleje og kan evt. modtage økonomisk støtte hertil efter reglerne i boligstøtteloven og evt. aktivloven hvis den unge bor hjemme, er det op til forældrene og den unge at fastsætte en eventuel betaling der er særlige regler for betaling af botilbud, hvor kommunen vil beregne den unges egenbetaling

25 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt botilbud efter 107 eller som et længerevarende botilbud efter 108 I disse boliger reguleres betalingen for tilbuddet efter serviceloven, hvilket bl.a. betyder, at der ikke kan ydes boligsikring eller boligydelse Andre er bygget efter almenlovgivningen eller friplejeboligloven Her får man lejekontrakt og der skal betales boligindskud og husleje, hvor der er mulighed for at få boligsikring eller boligydelse

26 Hvem bestemmer Det er kommunen, der træffer afgørelse, om den unge er berettiget til støtte i egen bolig eller botilbud. Det er kommunen, der træffer afgørelse om hvilken udfører, der kan levere den rette hjælp og støtte Den unge kan klage over afgørelsen, hvis den valgte leverandør ikke skønnes at kunne dække den unges behov Hvis den unge bevilges midlertidigt botilbud efter 107 får den unge brugsretten til en bolig under opholdet kommunen beregner den unges egenbetaling på baggrund af den unges indtægt

27 Længerevarende botilbud Længerevarende botilbud efter servicelovens 108 når der er omfattende behov for personlig pleje, praktisk bistand, omsorg og evt. overvågning egenbetaling beregnet efter indtægt, boligens størrelse og omkostninger frit valg til tilsvarende tilbud Ankestyrelsen har i en række principafgørelser, slået fast, at der er frit valg til tilbud, der skønnes egnet og ikke er væsentligt dyrere

28 Anden økonomisk støtte

29 Anden økonomisk støtte Aktivloven 81 enkeltydelse nødvendig udgift uforudset udgift økonomisk vurdering 82 behandling, medicin m.v. nødvendig behandling økonomisk vurdering Serviceloven 100 nødvendige merudgifter hvis den unge opfylder betingelserne om varig og indgribende lidelse (strammere end 41 for børn)

30 Partsrepræsentation/ værgemål

31 Hvem kan hjælpe Den voksne borger har ret til at lade sig repræsentere af andre eller at tage en bisidder med til møder f.eks. en pårørende en god ven en socialrådgiver fra en forening andre Nogle voksne har en værge, og det er vigtigt at skelne mellem personligt værgemål og økonomisk værgemål Rådgivning af pårørende om og afgørelse om værgemål sker i Statsforvaltningen 31

32 Overvejelser i forhold til værgemål Er der brug for støtte til f.eks. Økonomi Kontakt til offentlige myndigheder Interessevaretagelse Uenighed blandt pårørende Dårligt fungerende samarbejde mellem pårørende og personale

33 Betingelser for værgemål Personen skal være ude af stand til at varetage sine anliggender, Personen skal opfylde et medicinsk kriterium, som er enten sindssygdom, svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred Der skal være et behov for værgemålet 33

34 Forskellige former for værgemål Der kan iværksættes værgemål på begrænsede områder Et værgemål må aldrig være mere omfattende end det vurderes nødvendigt Værgemål kan begrænses til at angå økonomiske eller personlige forhold eller enkelte af sådanne forhold Værgemål kan tillige fratage den retlige handleevne Der kan etableres samværgemål den unge skal selv anmode 34

35 Anmodning om iværksættelse af værgemål Indsendes til statsforvaltningen på det sted, hvor den, som ønskes sat under værgemål, har bopæl Der er ingen formkrav til ansøgningen, men statsforvaltningerne har udfærdiget et skema til brug for ansøgninger om iværksættelse af værgemål, som ønskes udfyldt og indsendt i forbindelse med ansøgningen 35

36 Vil du vide mere om værgemål Statsforvaltningens hjemmeside: (klik på værgemål) Civilstyrelsens hjemmeside (klik på fonde og personret, dernæst værgemål)

37 Inddragelse af den unge Den unge inddrages efter en konkret vurdering udskrivningsmøder på skolen uddannelsesplanlægning med UU samtaler med børnehandicaprådgiveren om ønsker og muligheder i fremtiden Hvornår hvornår synes forældrene, inddragelsen skal starte hvornår synes den unge, at inddragelsen skal starte 37

38 Overvejelser og drøftelse Hvordan skal I som forældre klare rolleskiftet fra forældremyndighedsindehaver til værge/bisidder Hvad skal der til, for at I reelt kan ændre rolle overfor den unge, der er myndig Hvilken hjælp har I som forældrene brug for, så I kan støtte den unge relevant Kan den unge hjælpe forældrene med at ændre rolle 38

39 Når unge med handicap bliver voksne Som forældre kan det være en udfordring, at I i god tid øver jer i at give jeres søn eller datter hjælp til selvhjælp, så de bliver i stand til selv at varetage samarbejdet med støtte fra jer flytte hånden, så den ikke er over den unge og hindrer den unge i at vokse og udvikle sig lægge hånden under den unge, så I kan gribe, hvis den unge snubler

40 Tak for i dag