Neuropædagogik. En specialpædagogisk praksis på hjernens præmisser. set i et salutogent perspektiv (2013)

Transkript

1 Neuropædagogik En specialpædagogisk praksis på hjernens præmisser set i et salutogent perspektiv (2013) Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. speciale i Kultur & Læring, PD. alm. pæd., Godkendt specialist i Sundhedsfremme & Forebyggelse

2 SALUD! Sundhed Genese årsag til; udvikling af Salutogenese Hvad udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed? Hvad er det, de sunde og robuste kan? Skål, brormand... for din sundhed! Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

3 Bog om sundhed, salutogenese, sundhedsfremme og sundhedspædagogik Kjeld Fredens, Tommy J. Johnsen og Peter Thybo (red.). Sundhedsfremme i hverdagen. Munksgaard Danmark, 2011

4 I et salutogent perspektiv tilhører helbred og sundhed to forskellige dimensioner, men hver med deres betydning for trivsel GRADS-FORSKEL ARTS-FORSKEL USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Trivsel og Livskvalitet RASK Godt helbred Thybo P. Social læring og social identitet i et salutogent perspektiv; Thybo P. Neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag, 2013 (in print) (videreudviklet fra Jensen TK, Johnsen TJ, 2002)

5 Et dobbelt KRAM Kompetencer Relationer Accept Mestring USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Sundhed i et livsperspektiv (livet med en sygdom/lidelse, mestring, netværk, inklusion, muligheder, læring, håb ) Sundhedsfremme SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Helbred i et biologisk perspektiv (sygdom/lidelse, diagnose, fejl/mangeltilstand, behandling.) Forebyggelse RASK Godt helbred Kost Rygning Alkohol Motion Thybo P. Social læring og social identitet i et salutogent perspektiv (videreudviklet fra Jensen TK, Johnsen TJ, 2002)

6 Følelsen af sammenhæng Antonovskys resultater vedrørende følelsen af sammenhæng dokumenterer at man Er bedre til at registrere og bedømme stressorer. Oplever færre stressorer som truende. Har tillid til at verden er begribelig. Har tillid til egen handlekraft. Er bedre til at samarbejde med andre mennesker som man har tillid til. Er bedre til at håndtere følelsesmæssige problemer fremkaldt af stressorer. Er bedre i stand til at opfatte problemer som udfordringer. Føler sig mere motiveret og engageret til at finde løsninger på problemer. Vælger den mestringsstrategi, der er bedst egnet til de påvirkende stressorer. Er bedre til at reagere på feedback. Antonovsky, A (2000). Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag.

7 Det sunde menneske er et lærende menneske Læringens formål er at skabe mening! Læring ligger på et eksistentielt plan og handler dybest set om at forsøge at finde betydningen af eller forsøge at forstå sine livserfaringer for derigennem at kunne etablere meningsfuldhed i tilværelsen. Jarvis P. Den menneskelige lærings natur. 1992:145. I: Illeris K. Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag, Således er der en parallel mellem læringens inderste væsen og salutogenese, for de søger det samme, som er central for ethvert menneske: Forståelse og dermed individets evne til at opleve verden og dets engagement deri som sammenhængende og meningsfuld. Vi kalder det livslæring eller eksistentiel læring, der bygger på adaptiv adfærd. Fredens K, Johnsen T, Thybo P (2011). Sundhedsfremme i Hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse. Munksgaards Forlag (in print) Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

8 Eksempler på jeg-støttende trends i et salutogent perspektiv USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Coaching Mestring Empowerment Anerkendende pædagogik Inklusion Rummelighed Neuropædagogik KRAP Recovery Kognitiv terapi Mindfulness PALS Narrativ pædagogik Positiv psykologi Flowteori Du Bestemmer De Utrolige År De små skridt -metoden Jeg kan -metoden Lærings- og Mestringskursus Lær at leve med kronisk sygdom SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed RASK Godt helbred Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

9 Ny bog på vej om neuropædagogik Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring Peter Thybo, Hans Reitzels Forlag (maj 2013).

10 Hvad er Neuropædagogik? Hvorfor udvikle en speciel pædagogik for mennesker, hvis funktionsnedsættelse relaterer sig til hjernen? Fordi den almindelige pædagogiks håndtag ikke altid virker hensigtsmæssig i forhold til personer med funktionsnedsættelse i hjernen. Konsekvenspædagogik >< Afledningspædagogik ( mental Tai Chi ) Thybo P. Et fælles grundlag for neuropædagogik. Kognition & Pædagogik, nr

11 Neuropædagogik i princippet I forhold til den motoriske genoptræning var det imidlertid en langt mere effektiv kommunikationsstrategi at tage udgangspunkt i den intakte højre hjernehemisfære. Det kan man gøre gennem handlinger, for hemisfæren er specialiseret til en erindring om, hvordan ting - også kroppen - er indrettede, og hvordan scener skal tolkes, samt til praktisk interaktion med omverdenen. Thybo P. Neuropædagogik i terapeutisk og specialpædagogisk praksis En introduktion. AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

12 Hvad er Neuropædagogik? Den bærende idé... Der er altid et eller andet man er god til, man skal bare finde ud af hvad det er Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

13 Hvad er Neuropædagogik? Målgruppen for den neuropædagogiske indsats er primært personer med neuropsykologiske vanskeligheder der udløser særlige behov. Sygdom? Medfødt? Erhvervet skade? Forstyrrelse? F.eks. Hjernetraume, fx trafikuheld Apopleksi (blodprop; hjerneblødning) ADHD NLD (Non-Learning-Disorder) Autismespektrumforstyrrelser Sanseintegrationsproblemer Udviklingsforstyrrelser Demens Den neuropædagogiske indgangsvinkel begynder med en analyse af en persons stærke og svage sider i forhold til de neuropsykologiske vanskeligheder. Forskellige neuropsykologiske test Observationer Samtaler Andre test Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print) Liberation, M.C. Escher, 1955, lithograph

14 Hvad er Neuropædagogik? Neuropædagogik forsøger at give personen de bedste muligheder for at udnytte sine stærke sider, imens strukturen i omgivelserne, andre personer (professionelle og omsorgspersoner) og opgavevalg kompenserer for de svage sider. Neuropædagogik har fokus på Hjernens funktioner og dysfunktioner Hjernens plasticitet (forandringsvillighed) Styrker i person og situation (obs. på kontekst) Svagheder og kompensationsmuligheder Didaktik, pædagogik og læreprocesser Færdigheder (fysiske, psykiske, sociale) Succesfuld kommunikation Sociale relationer og inklusion Social kompetence Anerkendelse Personlige ressourcer Personlig udvikling Selvstændighed Eksistentielle vilkår Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print) Liberation, M.C. Escher, 1955, lithograph

15 Hvad er Neuropædagogik? Resultatet af den neuropædagogiske indsats afhænger bl.a. af Karakteren af funktionsnedsættelsen i hjernen. Personens individuelle styrker og svagheder. Støtten fra familie, venner og andre vigtige personer i netværket. Kvaliteten af de professionelles tværfaglige samarbejde og teamwork. Afsatte ressourcer og tilbud i hjemkommunen. Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print) Liberation, M.C. Escher, 1955, lithograph

16 Gentle Teaching Læreprocesser Åbne for valgmuligheder Frihed Neuropædagogikkens poler Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print) Struktur Lukke for valgmuligheder Professionel magt Adfærdsterapi

17 Den neuropædagogiske intervention og seks opmærksomhedspunkter Hjernens funktion Hjernen, der sammen med kroppen, er forbindelsesleddet mellem personens indre verden og den ydre verden (omgivelserne). Reaktion Menneskelige reaktioner er barometeret for hvordan den pædagogiske intervention fungerer i praksis og knytter an til personens bevidste og ubevidste adfærd. Person Den personlige bagage, individuelle karakteristika og kognitive skemaer. Den Neuropædagogiske Intervention Relation Al læring foregår i relation til nogen eller noget, men her tænkes især på den sociale relation mellem personen og den fagprofessionelle samt det øvrige sociale netværk. Kommunikation Verbal og non-verbal; Sprogbrug og narrativer er et udtryk for tænkning, fortolkninger og personlige opfattelser. Også adfærd kan opfattes som et kommunikativt (handlings)udtryk. Situation Omhandler aktiviteten og mødet samt den socio-kulturelle kontekst (omverdenen) det foregår i og som vil kunne have indflydelse på menings- og betydningsindholdet for aktiviteten/mødet. Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

18 Et neuropædagogisk fundament Viden om hjernen Opbygning, udvikling og funktion, hjernegeografi (hvor sker hvad), mulighederne i hjernens plasticitet og kompleksitet Læringsteori og Didaktik Relationsdidaktik personens hemisfæredominans, kognitive profil, læringsstil, kommunikationsteori, relationskompetence, anerkendelsesbegrebet, kontekst Neuropsykologi, Kognitiv psykologi og Neurologi Viden om og fokus på kognitive processer, fx tænkning, problemløsning, eksekutive funktioner Personens liv og personlighed Livshistorie, identitet, erfaringer, familie, netværk, arbejde, interesser, hobbies, personlighed, temperament, sundhed og helbred, eventuelle sygdomme Thybo P. Neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag (in print, 2013). Thybo P (2005). Neuropædagogik i terapeutisk og specialpædagogisk praksis En introduktion. AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn. Praksiserfaringer og implementering Evaluering, dokumentation, innovation, den reflekterende praktiker, implementering, individuel og organisatorisk læring, tværprofessionelt samarbejde, pårørende Den neuropædagogiske praksis Personens hjerne og symptomer Funktionsnedsættelsens art, placering, omfang, neuropsykologiske symptomer, test, observationer, medicin, begrænsninger, muligheder Erfaringer: Tilbagespil fra praksis til teori - en form for pædagogisk anvendt neuropsykologi

19 Hjernen De tre gyldne snit Thybo P (2009). Sanse Motorik. Om hjernens arbejde fra sansning til motorisk handling. i: Bennedsen, MH (red.). "Sundhedsplejersken som tovholder for familier med præmature børn", Skive Kommune.

20 Hjernens opbygning og funktion Fra sansning til handling (adfærd) BLOK 3 (Frontallapperne) Koordinerer hjernens funktion, styrer adfærd og motorik Præfrontalt cortex FMO PMO Nabohjælp! Produktion af Virkelighed (sanseintegration) BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed THALAMUS Lugteimpulser Synsimpulser Høreimpulser Smagsimpulser Føleimpulser BLOK 1 Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Motoriske impulser Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

21 Hjernens opbygning og funktion Fra sansning til handling (adfærd) BLOK 3 (Frontallapperne) Koordinerer hjernens funktion, styrer adfærd og motorik BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed THALAMUS BLOK 1 Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

22 Hjernen eksempler på dysfunktioner ADHD og hjernen BLOK 3 (Frontallapperne) Koordinerer hjernens funktion, styrer adfærd og motorik Nedsat aktivitet Forstyrrelser i opmærksomhed og impulshæmning. Nedsat koncentration og evne til at skabe overblik, planlægge og huske. Cyklen uden bremser. BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed ADHD Nedsat arousal Der er nedsat produktion af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin hvilket giver en træt hjerne. THALAMUS BLOK 1 Nedsat evne til sortering Manglende sortering af signal og støj betyder, at der lukkes for mange sanseimpulser ind. Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

23 Hjernen eksempler på dysfunktioner Autismespektrumforstyrrelser og hjernen BLOK 3 (Frontallapperne) Koordinerer hjernens funktion, styrer adfærd og motorik BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed Autismespektrumforstyrrelser Ventrikeludvidelse THALAMUS BLOK 1 Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

24 Hjernen eksempler på dysfunktioner Demens - Alzheimer BLOK 3 (Frontallapperne) Koordinerer hjernens funktion, styrer adfærd og motorik BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed THALAMUS Alzheimers sygdom Typiske områder med vævsskader i Blok 2. Også det limbiske system rammes, bl.a. hippocampus. Motoriske områder er ofte pænt intakte. BLOK 1 Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

25 Hjernen Blok 1 Freltofte S og Petersen V. Hjerner på begynderstadiet. Borgen

26 Hjernen Blok 2 Freltofte S og Petersen V. Hjerner på begynderstadiet. Borgen

27 Hjernen Blok 3 Freltofte S og Petersen V. Hjerner på begynderstadiet. Borgen

28 Hjernen de to hemisfærer Venstre Detalje Højre Helhed Freltofte S og Petersen V. Hjerner på begynderstadiet. Borgen Christensen PH, Thybo P. Det levende menneske. Munksgaard, 2007.

29 Neuropædagogik Skade i blok 1 (hjernestammen) Mulige symptomer Hypoarousal (for lavt energiniveau; uinteresseret i stimuli) Hyperarousal (for højt energiniveau; urolige; konstant søgende) Neuropædagogik Ved hypoarousal skift ofte sansekanal; stimulere; overrask! Ved hyperarousal begræns; afskærm; ro. Thybo P. Neuropædagogik i terapeutisk og specialpædagogisk praksis En introduktion. AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn

30 Tænkehjernen & Alarmcentralen 112 Utryghed, mobning, skæld ud, skænderier og konflikter aktiverer hjernens Alarmcentral 112. Aktivitet i Alarmcentralen skruer ned for aktiviteten i Tænkehjernen, og det bliver sværere at tænke sig om, træffe gode beslutninger og lære nyt. Det eneste man lærer, når man er i alarmberedskab, er at være på vagt i lignende situationer. ALARMCENTRALEN 112 Man bliver ikke robust, men tværtimod mere følsom og sårbar. Derfor skal Tænkehjernen have passende udfordringer, for så kan den kontrollere Alarmcentralen.

31 Neuropædagogik Skade i Blok 2 (parie-occipitale områder) Mulige symptomer Perceptionsvanskeligheder. Problemer med sanseintegration. Længe om at indlære. Skal hjælpes i læringssituationer. Neuropædagogik Giv god tid ved nye opgaver. Systematisere ved opgaveløsninger. Hjælpe til eller med struktur. Frontallapperne fungerer, forsøg derfor med visualisering og billeder. Thybo P. Neuropædagogik i terapeutisk og specialpædagogisk praksis En introduktion. AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn

32 Neuropædagogik Skade i Blok 3 (det præfrontale cortex; frontallapperne) Mulige symptomer Manglende styring og strukturering af sprog og detalje (ved skade i venstre hemisfære). Manglende styring og strukturering af det visuelle og helheder (ved skade i højre hemisfære). Glemmer ofte; har svært ved at lære. Hjernestamme og det limbiske system får for meget magt; impulsstyret adfærd ( ændret personlighed). Neuropædagogik Undgå konflikter med afledningspædagogik; Stop fantasien; styr forløbet; skab ro. Strukturere situation og omgivelser. Brug hukommelsessystemer og gentagelser. Hvis muligt så brug kendte strategier i ukendte situationer. Thybo P. Neuropædagogik i terapeutisk og specialpædagogisk praksis En introduktion. AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn

33 Neuropædagogiske tiltag ved opmærksomhedsforstyrrelser (1) Brug hukommelsessystemer, visualisering og gentagelser (kalender, huskesedler, notesbog, lektiebog, Boardmaker-billeder, foto, Social Stories ) Hvis muligt så brug kendte strategier i ukendte situationer. Vær konkret; styr forløbet; organisere; skab ro. Undgå konflikter med fx afledningspædagogik; Bevar roen! Vælg konflikterne med omhu. Strukturer situationer (opgavevalg) og omgivelser (kontekst). Ved stor opmærksomhedsforstyrrelse, fjern hvad der måtte distrahere. Hav om muligt øjenkontakt og tal direkte til personen. Skab opmærksomhed fx bank i bordet (eller brug en anden kode). Bryd lange vejledninger/sætninger ned i enkle dele. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

34 Neuropædagogiske tiltag ved opmærksomhedsforstyrrelser (2) Fokuser på det positive frem for det negative (fx Børst tænderne i stedet for lad være med at lege med vandet ). Vær opmærksom på om opgaver, beskeder m.v. er forstået. Giv de fysiske aktive mulighed for at bevæge sig rundt (fx i klassen; bostedet, dagcentret m.v.; indsamle opgaver; dele ud; praktiske gøremål m.v.) Vælg pladser tæt ved nøglepersoner (lærer, pædagog m.v.). Bevar en positiv, anerkendende indstilling: Se, Møde og Forstå Styrk relationskompetencen (hvordan skal jeg opføre mig, fx Sociale Stories), og kommunikationskompetencen (hvordan skal jeg tale til andre), brug evt. PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil). Vægt det tværfaglige samarbejde mellem professionelle, pårørende og personen med opmærksomhedsforstyrrelse. og så er der jo også overvejelser om medicin, søvn, kost, rygning, alkohol, motion, m.m.m. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)

35 Neuropædagogik Skade i højre hjernehemisfære Mulige symptomer Nedsat evne til at tænke i helheder og billeder. Manglende overblik. Svært ved at forstå kropssprog. Svært ved at forstå betydningen af sprogmelodi. Neuropædagogik Bryd opgave ned i delelementer og/eller små stimuli. Nedton det visuelle; strukturer i stedet for med ord. Læg skinner ud. Brug én sansekanal ad gangen. Forklar kropssprog og sprogmelodi. Thybo P. Neuropædagogik i terapeutisk og specialpædagogisk praksis En introduktion. AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn

36 Neuropædagogik Skade i venstre hjernehemisfære Mulige symptomer Nedsat opmærksomhed på detaljer. Impressiv og ekspressiv afasi. Neuropædagogik Nedton sproget; brug korte og konsekvente sætninger. Brug billeder; fx Tegn til Tale. Lad situationen tale sit eget sprog. Brug eksperimenter og erfaringspædagogik Learning by doing. Brug mimik, guiding, musik; rytmer. Thybo P. Neuropædagogik i terapeutisk og specialpædagogisk praksis En introduktion. AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn

37 Projekt Børn i Bevægelse et socialt og sanse-motorisk projekt for børn i alderen 3 6 år i det autistiske spektrum og med lignende vanskeligheder Linda Birgitte Thybo og Pia Kure, Børnehuset Røde Kors, Herning

38 Neuropædagogik i et salutogent perspektiv - et forsøg på en foreløbig konklusion USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred INDSATS Indsatser der lægger år til livet og liv til årene! INDSATS SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed RASK Godt helbred Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag (in print)