Baggrundsrapport DI ANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport DI ANALYSE"

Transkript

1 Baggrundsrapport DI ANALYSE

2 Baggrundsrapport Nyt klima for vækst - DI Energibranchens anbefalinger til en Bright Green Erhvervsklimastrategi Marts

3 Indhold Kapitel Vision... 5 Kapitel Teknologi som løsning på klimaudfordringen... 6 Teknologi som løsning... 7 Danmarks CO2-position... 7 Eksisterende teknologier langt fra nok Kapitel Energiteknologi er en styrkeposition for Danmark Eksporten af energiteknologi og -udstyr Danmark sammenlignet med EU Energiteknologi er mange forskellige produkter Produkter med højt vidensindhold Eksportmarkederne Potentialet Kapitel Højt dansk vidensniveau på energiområdet Danmark er en aktiv europæisk spiller Dansk udbytte af EU's støtteprogrammer Tidligere rammeprogrammer Danmark viser initiativ og ledelse Det tyder på rum til forskning Danmark er stærk til videnskabelige artikler USA kommer igen på patenterne En dansk styrkeposition Kapitel Mere innovation og kommercialisering Hidtidigt uset investeringsbehov Stærk dansk platform...27 Et sammenhængende innovationssystem...27 Offentlig støttet energiinnovation Midler til forskning og udvikling Forenklinger ved ansøgning Iværksættere lades i stikken Ny venturefond til energi Sammenhæng i den markedsrettede støtte Markedsmodning link fra demonstration til markedsfasen Medfinansiering af umodne teknologier i ForskVE-programmet. 35

4 Kapitel Nyindretning af eksportfremmesystemet...37 Finansiering af klimaprojekter i dag...37 Eksisterende finansieringsinstrumenter Klimainitiativer For mange administrative enheder Klimaprojekter og den danske udfordring Oprettelse af dansk klimafinansiering Formålet med klimafinansieringen Klimafinansieringens indsatsområder Klimafinansieringens investeringspolitik Branding og markedsføring Kapitel Flere energibesparelser Omkostninger og effektivitet Nye politiske rammer Energibesparelser er ikke altid CO 2-besparende Fokus på besparelser uden for CO2-kvotesystemet Energibesparelser og reduktion af bruttoenergiforbruget Behov for klar rollefordeling...55 Organiseringen af energispareindsatsen fremadrettet Generelle aktiviteter Konkret realisering af energibesparelser Behov for fornuftigt samspil mellem besparelser i bygninger og kraftvarme Fortrinsstilling til kraftvarme Andre forhold vedrørende bygninger Ejendomsbeskatning Lejeloven Vitalisering af energimærkningsordningen Finansiering af rentable energirenoveringer Energiramme for eksisterende bygninger Det offentlige og fremme af ESCO-konstruktioner Intelligent energi

5 Kapitel 1 Vision De politisk vinde blæser kraftigt i retning af øget fokus på udfordringerne omkring den globale opvarmning og forsyningssikkerhed, og det giver vind i sejlene for de lande som forstår at opbygge stærke kompetenceklynger omkring energi- og klimaløsninger. Danmark skal udnytte og udbygge de kompetencer, som er opbygget igennem de sidste 30 år, og vi skal gøre Danmark til et globalt centrum for udvikling og salg af energiteknologier. Vores vision for fremtiden er, at Danmark skal være teknologisk og markedsmæssigt på forkant inden for energi- og klimaområdet. Vi skal i Danmark være med til at definere, hvordan fremtidens energisystemer skal se ud. Danmark skal være eksponent for at sikre en faldende udledning af drivhusgasser samtidig med, at væksten og udviklingen i samfundet fremmes. Det vil give os en unik position som førende leverandør af løsningerne til reduktion af drivhusgasser og det vil være et solidt grundlag for det danske velfærdssamfund. Vi skal tage chancen for at udnytte det kolossale vækstpotentiale, der ligger i at kunne anvise og tilbyde de rigtige energi- og klimaløsninger. Vi skal i Danmark arbejde målrettet på at skabe stabile og konkurrencedygtige rammevilkår, som kan gøre det attraktivt for virksomheder og udenlandske investorer at lokalisere sig her og skabe vækst og udvikling. Vi skal stræbe mod et robust energisystem med mange energikilder og effektiv anvendelse af energi. Vi skal arbejde for, at vidensinstitutioner og virksomheder fastholder og udbygger det høje vidensniveau og kompetencer inden for energi og klima. Vi skal arbejde for, at danske virksomheder og Danmark er solidt rustet til at udbrede danske energi- og klimaløsninger på det globale marked til gavn for dansk eksport og det globale miljø. Med denne rapport lægger vi vores bud og anbefalinger frem til inspiration og debat. I debatpjecen NYT KLIMA FOR VÆKST sammenfatter DI Energibranchen anbefalingerne til en Bright Green erhvervsklimastrategi, så der skabes de bedst mulige rammevilkår for udvikling og vækst på energi- og klimaområdet.

6 Kapitel 2 Teknologi som løsning på klimaudfordringen Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været i stand til at imødegå udledningen af klimagasser til miljøet, der følger af den generelle stigning i den danske velstand og befolkningen. Udviklingen er først og fremmest et resultat af, at den danske velstandsstigning er gået hånd i hånd med en stadig mere energieffektiv produktion og forbrug. Sideløbende hermed har den danske værdiskabelse været forbundet med mindre CO 2-udslip, fordi energiproduktion og forbrug er blevet mindre CO 2-intensiv. Ambitionen om at reducere de globale CO 2-udledninger er en politisk realitet, som kræver markante politiske beslutninger for at blive til virkelighed. Hvis det globale samfund ikke er i stand til at iværksætte en samlet global indsats, er der udsigt til en meget markant stigning i det globale udslip af CO 2. Med uændret adfærd og udvikling globalt skønnes udslippet af CO 2 i 2050 at være vokset med 130 pct. i forhold til i dag. Ifølge FN's klimapanel, IPCC, skal verdens samlede CO 2-udslip imidlertid reduceres med 50 pct. frem mod 2050 i forhold til i dag, hvis klodens temperaturstigning skal holdes på ca. to grader. Figur 2.1 Et miks af teknologier skal halvere CO2-udslippet frem til 2050 Skal IPCC s målsætningen nås, er der behov for en ægte global indsats med fokus på at anvende og sprede de klimavenlige teknologier, vi allerede har, og der er behov for en markant indsats for at udvikle og kommercialisere morgendagens klimavenlige teknologier. Og alle teknologier skal i spil. Ikke bare vedvarende energi, men også teknologier som clean coal med CO2-rensning 6

7 og storsilet anvendelse af energieffektive/-besparende teknologi og udstyr som fx mere energieffektive kraftvæker, energiforsyning, pumper, generatorer, isoleringsmaterialer og vinduer mv. Netop de danske spidskompetencer inden for energiteknologi og udstyr kan være medvirkende til at give svaret på, hvordan verden løser den globale klimaudfordring. Den globale opmærksomhed på forsyningssikkerhed og klimaet giver betydelige muligheder for danske virksomheder i et hastigt voksende marked. Disse skal der satses intensivt og bredt på nu og fremover. Det skal ses ud fra en betragtning om, at det globale marked i stigende grad bevæger sig i den retning for at undgå, at landenes energisystemer bindes for snævert til CO2- ineffektive teknologier og for snævert til enkelte energikilder. Det indebærer store forretningsmæssige potentialer for danske virksomheder med teknologier, udstyr, og knowhow inden for energi og klima. Teknologi som løsning Udviklingen kan illustreres ved beregningen af den såkaldte Kaya-identitet 1, der viser hvordan mennesket og dets aktiviteter påvirker udslippet af klimagasser. Helt simpelt siger Kaya-identiteten, at udslippet af CO2 afhænger af, - hvor mange mennesker vi er, - vores generelle velstandsniveau (BNP pr. indbygger), - hvor meget energi vi bruger i samfundsøkonomien (bruttoenergiforbruget pr. enhed BNP) og - hvor stort CO2-indholdet er i vores energiproduktion og forbrug (CO2- udslip pr. enhed energi). Summen af de procentvise ændringer i disse udtryk giver den procentvise ændring i det menneskeskabte CO2-udslip. Kaya-identiteten giver dermed på en simpel facon et klart billede af, hvor der på fire områder i princippet kan sættes ind for at mindske udslippet af CO2. Det er ikke sandsynligt, at vi i Danmark indfører mål om at begrænse befolkningsvæksten, og det ligger heller ikke i kortene eksplicit at begrænse velstanden. Dermed er der umiddelbart to muligheder tilbage for at påvirke udviklingen: - Vi kan gå efter en stadig mere energieffektiv produktion og forbrug. - Vi kan gøre vores forbrug af energi mindre CO2-holdigt. Danmarks CO2-position Ser man konkret på sammenhængen for Danmark er billedet, at især et markant fald i energiintensiteten over tid har modvirket den velstandsstigning, som der er set i Danmark siden midten af 70 erne. Endvidere ses det, at den mængde energi, der anvendes i skabelsen af det danske BNP bliver lavere år for år. Den samme tendens gør sig gældende for CO2-udledningen. Dvs. vi bliver mere og mere energi- og CO2-produktive. 1 Kaya-identiteten er udviklet af den japanske energiøkonom Yoichi Kaya i CO2 = B X BNP/B X E/BNP X CO2/E. B = befolkning, E = bruttoenergiforbrug, CO2 = CO2-udslip, BNP = bruttonationalprodukt 7

8 Figur 2.2 Ændring i Danmarks CO2-udslip fordelt på årsager Gns. årlig ændring i pct (fremskrivning) Datakilde: Energistyrelsen Befolkning CO2-intensitet Energiintensitet BNP per capita CO2-udslip i alt Danmark har i særlig grad været i stand til at mindske anvendelsen af energi i forhold til den danske værdiskabelse samtidig med, at også vores energiforbrug er blevet mindre CO2-holdigt. Forklaringen herpå er ikke mindst de særlige danske spidskompetencer inden for f.eks. effektive kulkraftværker kombineret med fjernvarme, hvor udnyttelsesgraden af energien i kul på flere kraftværker er meget høj. Endvidere skal medregnes, at andelen af vind, biomasse og andre vedvarende energiteknologier i energiproduktionen og generelle energibesparelse i erhvervslivet og i de private husholdninger har været støt stigende i hele perioden. Skal Danmark frem mod 2050 opflyde de opstillede IPCC-målsætninger, er der forsat behov for, at der sammensættes en palette af løsninger, således at både energi- og CO2-intensiteterne yderligere mindskes. På den korte bane er energieffektivisering og -besparelser de mest oplagte indsatsområder. Flere studier viser, at det er her, at det globale samfund på kort sigt får mest miljø og forsyningssikkerhed for pengene. Som det fremgår af figur 2.3 forudses der i Energistyrelsens fremskrivning frem mod 2025 et forsat fald i den danske CO2- og energiintensitet, der gør at Danmarks udslip af CO2 vil fald i perioden selvom vores velstand øges. Men som et regnestykke vil denne udvikling kun bringe os halvvejs set i forhold til en situation, hvor CO2-udslippet skal reduceres med 50 pct. i forhold til i dag. 8

9 Figur 2.3 Danmarks energieffektivitet og CO2-indholdet i bruttoenergiforbruget CO2 per energienhed, Kg/GJ CO2-udledningen reduceres med 50 pct. Fokus på energieffektivitet 2025 fremskrivning Energi pr. BNP enhed, GJ/Kr Kilde: Energistyrelsen, Danmarks statistik samt DI Energibranchen Fokus på adskildelse af CO2-udledning og energiforbrug Sammenlignet med andre regioner og lande er Danmark i en helt særlig situation, da andre lande ikke i nær samme grad har haft en udvikling i energieffektivitet og CO2-intensitet, som på samme måde har kunnet opveje disse landes velstandsstigninger og befolkningsudvikling. I et fremadrettet perspektiv indebærer dette ganske store udfordringer for ikke mindst udviklingslandene efterhånden, som de øger deres velstandsniveau og deres befolkninger. Som det fremgår af figurerne nedenfor, er der globalt set et ganske stort behov for at udbrede teknologier, der kan øge energieffektiviteten og mindske CO2-intensiteten. Dette skal ske for at modvirke den forventede befolkningsudvikling og udviklingen i den økonomiske velstand. Figur 2.4 Ændring i industrilandenes CO2-udslip fordelt på årsager Gns. årlig ændring i pct. 4% 3% Indbyggertal BNP per capita Energiintensitet CO2-Intensitet 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde:Energy Information Administration (EIA), Office of Energy Markets and End Use, International Statistics Database and International Energy Annual 1999, DOE/EIA-0219(99) (Washington, DC, January 2001). Note: Historiske værdier til 1999, herefter forventet udvikling ved referencescenariet 9

10 Figur 2.5 Ændring i udviklingslandenes CO2-udslip Årlig ændring i pct. 6% Indbyggertal BNP per capita Energiintensitet CO2-Intensitet 4% 2% 0% -2% Kilde:Energy Information Administration (EIA), Office of Energy Markets and End Use, International Statistics Database and International Energy Annual 1999, DOE/EIA-0219(99) (Washington, DC, January 2001). Note: Historiske værdier til 1999, herefter forventet udvikling ved referencescenariet Danmark er et eksempel på, at det kan lade sig gøre, hvilket skaber håb for lande som Kina og Indien, når de kravler op ad velstandsstigen. Men det kræver, at de har adgang til den rette teknologi, og at der er de rette mekanismer, der kan hjælpe dem med at få adgang til dette. Eksisterende teknologier langt fra nok Men energieffektivisering og besparelser er ikke nok. Der er behov for at udbrede de vedvarende energiteknologier, og der er i særlig grad behov for et voldsomt løft i de teknologier, som energisystemet skal baseres på i fremtiden. Det kræver en markant satsning nu, da både udviklingen og den efterfølgende udbredelse af de nye teknologiske løsninger er meget tidskrævende. Ser man på McKinseys globale studier om omkostninger til reduktion af CO2- udledningen, fremkommer der en klar prioritering mellem forskellige teknologier, hvis udslippet skal reduceres på den mest hensigtsmæssige måde. Figur 2.6 Global omkostningskurve for CO 2-reduktion til 2030 Reduktionsomkostninger Euro per tco2eq Husholdningers elektronik Hybridbiler Genanvendelse af affald Begrænset omdannelse af skov til landbrugsarealer Elektricitet fra deponigas Dyrket jord - regulering af næringsstoffer Første generation biobrændsler Efterisolering virksomheder Belysning - skift glødepærer til LED (boliger) -100 Kilde: McKinsey - Pathways to a Low-Carbon Economy (Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve). Note: Kurven viser et skøn over det maksimale potentiale indenfor alle drivhusgas-bekæmpende tiltag under 60 euro per tco2eq, såfremt hvert initiativ forfølges aggresivt. Det er således ikke en prognose for, hvilken rolle de enkelte teknologier vil spille. Kilde: McKinsey Pathways to a Low-Carbon Economy, Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve, feb Genplantning af udpinte skove Anden generation biobrændsler A-kraft Gaskraftværker - CCS på nuværende værker Kulkraftværker - CCS på nuværende værker Kulkraftværker - CCS ved nyopførsel Solceller Reduktionspotentiale GtCO2eq per år 10

11 Der eksisterer allerede nu en lang række energieffektive løsninger, som i et livscyklusperspektiv uden nettoomkostninger kan implementeres, og hvor vi kan nå langt i forhold til reduktionsmål. Og det er blandt andet på disse områder, at Danmark har en førerposition. Det er dertil ganske bemærkelsesværdigt, at de energieffektive teknologier ikke i større omfang implementeres, når det faktisk viser sig, at de er forbundet med en reel økonomisk gevinst at investere i. Det er blandt andet på disse områder, at Danmark har en førerposition. Målt pr. indbygger eksporterede Danmark således for 58 procent mere energiteknologi i 2007 end gennemsnittet for EU-15. Men energieffektivisering gør det langt fra alene, og man bliver nødt til at implementere teknologier, hvor reduktionen af CO2 er forbundet med omkostninger. Eksempelvis via vedvarende energi og andre CO2-venlige teknologier. For at det ydermere skal lykkedes, er det af ganske afgørende betydning, at der vedvarende bliver udviklet og markedsgjort nye og forbedrede energiteknologier og udstyr. Det kræver en markant satsning på forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering. Tabellen nedenfor giver et overblik over de nøgleteknologier, som IEA ser som væsentlige for nedbringelsen af CO2-udledningen for hhv. energiforsyning og efterspørgsel. Figur 2.7 Nøgleteknologier til nedbringelse af det globale udslip af CO 2 Energiforsyning CCS (Carbon Capture Storage - dvs. opfang og lagring af CO 2 fra kraftværker) Fjernvarme/-køling A-kraft Land- og havvindmøller Biomassebaseret energiforsyning Solceller Solbaserede kraftsystemer IGCC kulteknologi (Integratedgastification combined-cycle) Ultra-supercritical kulteknologi Efterspørgselsside Energieffektivitet i bygninger og udstyr Varmepumper Sol- og vandopvarmning Energieffektivitet i transportsektor Elbiler Brintbiler CCS i industrien, brint og brændselskonvertering Industrielle motorbaserede systemer 2.generations biobrænd-stoffer Effektiv og intelligent transport af energi (el, gas etc.) Kilde: Energy Technology Perspectives, IEA

12 Kapitel 3 Energiteknologi er en styrkeposition for Danmark Den danske branche for energiteknologi og -udstyr er i stærk vækst og klarer sig særdeles godt sammenholdt med øvrige europæiske lande. I den danske energibranche er der en generel opfattelse af, at fremgangen inden for energiteknologi skyldes en særlig dansk styrkeposition på energiområdet, bl.a. på baggrund af at det danske videns- og kompetenceniveau inden for virksomheder og vidensinstitutioner i Danmark. Sammenfatning Dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er vokset med 104 % fra 28 mia. kr. i 2000 til 57 mia. kr. i 2007 De førende hovedgrupper inden for eksport af energiteknologi er energiinfrastruktur og vindmøllekomponenter efterfulgt af varegrupper som motorer, generatorer, pumper og kompressorer Danmark eksporterer 58 % mere energiteknologi pr. indbygger end gennemsnittet for EU15 Danmark har skarp konkurrence fra Tyskland, Østrig og Italien i forhold til markedsandele og vækst i eksporten Tyskland og USA er de to største eksportmarkeder for dansk energiteknologi. Men også Kina er blevet et vigtigt marked for den danske eksport. Skal væksten i den danske energibranche fortsætte, skønnes dette at forudsætte en øgning af medarbejderstyrke i energibranchen på ialt 50,000 fuldtidsbeskæftigede personer frem til 2020 Danmark opnåede den højeste støtte fra EU s 7. rammeprogram for energi i perioden primo 2007 til medio 2008, målt pr. indbygger. Støtten fra EU vidner om, at Danmark er stærk, når det gælder generering af ny viden, mens der synes at være et efterslæb, når det gælder fokus på demonstration. Danmark genererede i 2007 flere videnskabelige artikler end EU og USA indenfor samtlige energiteknologier, målt pr. indbygger. Med få undtagelser var dette også tilfældet mht. udtagelsen af patenter i

13 For at give et mere nuanceret billede af, hvad vi i Danmark er gode til på energiområdet, og hvor vi har reelle styrker, har DI Energibranchen iværksat en undersøgelse af styrkepositioner inden for energiteknologi og -udstyr, samt en afdækning af, hvad vi kan gøre for at forbedre de danske styrkepositioner. Undersøgelsen vil desuden afdække, hvordan vi fra dansk side klarer os i forhold til eksempelvis de øvrige EU15-lande målt pr. indbygger. I dette kapitel vises ikke hele analysen, da denne fortsat er under udvikling. Eksporten af energiteknologi og -udstyr Eksporten af energiteknologi og -udstyr voksede i perioden 2000 til 2007 med i alt 104 pct., og udover denne kraftige vækst i eksporten får energiteknologi og -udstyr også større og større betydning for dansk økonomi. Danmark eksporterede for næsten 57 mia. kr. energiteknologi og -udstyr i 2007, hvilket udgjorde 10 pct. af den samlede danske vareeksport. Medtages værdien af eksporten af olie og gas, står den energirelaterede eksport for 18 pct. af den totale danske vareeksport. Væksten i eksporten af energiteknologier i 2007 var på 18 pct., mens den samlede danske eksport voksede med 1,3 pct var formentlig også et godt år. De seneste tal for eksporten frem til august 2008 tyder på, at eksporten i 2008 er højere end i 2007, og at udviklingen har været markant bedre end for vareeksporten samlet set.. Det er dog givet, at den finansielle og den økonomiske krise også kommer til at sætte sine tydelige spor i eksporten af energiteknologi. Dette er der allerede nu tegn på i de foreløbige indikatorer for eksporten af energiteknologi. At dette er tilfældet skyldes ikke mindst at mange energiprojekter er afhængige af fremmedkapital og fordi projekterne ofte er meget kapitaltunge og har en lang horisont. Figur 3.1 Kraftig vækst i eksporten af energiteknologi og udstyr frem til midten af 2008 Eksport af energiteknologi- og udstyr Sæsonkorrigeret, 12. mdr. gl. gns. Indeks, 2000 = 100 Indeks, 2000 = Energiteknologi- og udstyr Vareeksport i alt Kilde: Eurostat (Comext), sidste obs. aug Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Der har indtil videre været en kraftig vækst i eksporten af energiteknologier, og denne er øget langt hurtigere end den danske vareeksport generelt set. 13

14 Danmark sammenlignet med EU15 Den samlede danske eksport af energiteknologi og -udstyr er højere pr. indbygger end den gennemsnitlige eksport pr. indbygger i EU15. I 2007 havde EU15 en eksport på kr. pr. indbygger, mens Danmark lå på kr. pr. indbygger i Det svarer til en forskel på hele 147 pct.. Målt over tid fremstår Danmark som et land, der bliver stadig mere specialiseret inden for energiteknologi sammenholdt med EU15. Forskellen i væksten fra er på 41 procentpoint, hvor EU15 har en gennemsnitlig vækst på 63 pct. mod Danmarks 104 pct. vækst i perioden. Det skal ses sammen med, at eksporten af energiteknologi udgør en større andel af eksporten i Danmark end i de øvrige lande. Figur 3.2 Danmarks eksport af energiteknologi vokser mere end eksporten fra EU EU15 Danmark 8000 Mio. kr Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: I perioden fra 2000 til 2007 er den danske eksport af energiteknologi og udstyr vokset med 104 pct., mens eksporten blandt EU15 er vokset med 63 pct.. Ser man særskilt på EU15-landene, tager Danmark føringen i forhold til såvel markedsandele som vækst i eksportandele. På disse parametre ligger en række andre lande desuden i den førende del af eksportmarkedet, særligt Italien, Østrig og Tyskland. At andelen af energiteknologi ift. den samlede eksport fra EU 15 fra 2002 til 2007 øges viser samtidig, at det internationale marked for energiteknologi er et betydeligt vækstmarked. 14

15 Figur 3.3 Danmark er førende i flere henseender sammenlignet med landene i EU15 Eksport af energiteknologi og -udstyr 40 Pct. Førende Vækst i eksportandelen, Indhenter NL GR ES UK PT FI FR EU15 SE AT DE IT DK IE BE/LU Mister føring Falder længere bagud Andel af den samlede eksport, 2007 Kilde: Eurostat (Comext) Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Sammenholdes væksten i energiteknologiernes eksportandele for de enkelte EU15-lande i perioden 2000 til 2007 med deres respektive eksportandele i 2007 fremkommer et billedet af, hvilke lande der klarer sig bedst indenfor energiteknologier. Energiteknologi er mange forskellige produkter Energiteknologi og udstyr er ikke en homogen produktgruppe, men består derimod af mange forskellige produkter og komponenter, der afsættes til hele værdikæden fra energiproduktion, transport af energi og over til produkter, der bruger energi effektivt. Traditionelt set har der af flere grunde været et meget stort fokus på eksporten af vindmøller. Det skyldes bl.a., at vindmøller umiddelbart fremstår som et forholdsvist homogent produkt, trods de mere end komponenter vindmøller i dag består af. Når eksporten af energiteknologi segmenteres i produktgrupperne, fremkommer der imidlertid et mere nuanceret billede af eksporten af energiteknologi. I det følgende skelnes der mellem følgende produktgrupper: - Energiinfrastruktur - Opvarmning eller nedkøling - Motorer og generatorer - Pumper og kompressorer - Varmeisoleringsmateriale - Batteriteknologier - Energiudvindingsteknologier - Vindmøllekomponenter 15

16 Sammenholdes Danmarks eksport indenfor disse otte produktgrupper med gennemsnittet i EU15 pr. indbygger, ligger den danske eksport i 2007 højere indenfor samtlige produktgrupper. Ser man på den danske eksport over for de fire lande i EU, som ligger tættest på den danske førerposition i forhold til markedsandele og vækst (jf. figur 3.3 ovenfor), er der flere lande, der også klarer sig godt indenfor flere af produktgrupperne. Figur 3.4 Dansk eksport af energiteknologi er størst indenfor fem produktgrupper i 2007 sammenlignet med de nærmeste konkurrenter Mio. kr. pr. indb Danmark Tyskland Østrig Italien Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Dansk eksport af energiteknologi og udstyr i 2007 mio. kroner pr. indbygger, sammenholdt med tre førende lande blandt EU15. Produkter med højt vidensindhold Samtidig med en kraftig vækst i den samlede danske eksport over de seneste ti år, er der også sket en ændring i forholdet mellem andelen af produkter, der afsættes på et up-, middel-, eller down-market. Analyser fra DI viser, at upmarket-produkter typisk har et højt indhold af viden. I forhold til en gennemsnitlig pris for et givet produkt i EU15, kategoriseres et produkt som et up-market produkt, hvis produktet er 15 pct. dyrere. Et downmarket produkt defineres som et produkt, der sælges 15 pct. billigere end gennemsnittet for sammen produkt i EU15. Et middel-market produkt er et produkt, som ligger indenfor et spænd på plus/minus 15 pct. i forhold til gennemsnittet. 16

17 Andelen af danske energiteknologier der er afsat i up-market segmentet har været relativt stabil gennem perioden, mens andelen afsat på middel-marketsegmentet har udviklet sig til at været større end på down-market- segmentet. Hvis en stor del af et lands eksport er placeret på et up-market, vidner dette ofte om, at landet har en produktion, der er videnstung og med egenskaber der retfærdiggør, at der kan tages en pris for produktet, som ligger over konkurrenternes her defineret som mere end 15 pct. over gennemsnittet hos konkurrenterne. Overordnet set er der i Danmark en klar hovedvægt af up-market produkter i fire af produktgrupperne, mens tre grupper har størstedelen af produkterne indenfor middel-market segmentet. Kun indenfor vindmøllekomponenter eksporteres 60 pct. af produkterne til priser mere end 15 pct. under EU-15-gennemsnittet. Det er ét produkt, der er tegner sig for 60 pct. af eksporten på down-market niveau, og alt i alt er det således ikke mange øvrige produkter, der fra dansk side eksporteres til downmarket segmentet. Det skal dog nævnes, at den danske eksport af turbiner eller naceller ligger i up-market-segmentet. Figur 3.5 Danmark eksporterer en pæn grad af up-market produkter indenfor energiteknologi Andel i Pct Up Middel Low Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: I forhold til en gennemsnitlig pris for et givet produkt i EU15, kategoriseres et produkt som et up-market produkt, hvis produktet er 15 pct. dyrere. Et down-market produkt defineres som et produkt, der sælges 15 pct. billigere end gennemsnittet for sammen produkt i EU15. Et middel-market produkt er et produkt, som ligger indenfor et spænd på plus/minus 15 pct. i forhold til gennemsnittet. 17

18 Figur 3.6 Danmarks position indenfor eksport af energiteknologi er ikke enestående Pct Kilde: Eurostat (Comext) Danmark Tyskland Østrig Italien Up Middel Down Figurforklaring: Danmarks samlede eksport af energiteknologi og energiudstyr set som andele i pct. fordelt på up-, middel-, og down-market, sammenholdt med de øvrige førende lande i EU. Opdeles den danske eksport af energiteknologi og udstyr i forhold til prisniveau, har Danmark den største andel i up-market segmentet (knap 40 pct.), efterfulgt af en stor andel i middel-market segmentet. Denne fordeling ses også hos Tyskland og Østrig, samt i de øvrige europæiske lande med en væsentlig eksport af energiteknologi, hvilket er forventeligt, når landenes førerposition tages i betragtning. Kun Italien skiller sig ud med størstedelen af eksporten på down-market og en meget lille eksport på up-market. Modsat Tyskland har Danmark dog en relativ stor andel af eksporten i downmarket segmentet. Dette vidner om, at Danmark har en udfordring i at øge andelen af produkter i up-market segmentet for at holde en førende position. Ikke mindst set i lyset af den danske omkostningsstruktur er det ikke holdbart for Danmark med en så stor andel i downmarket-segmentet. Skal andelen i up-market-segmentet øges, skal dette typisk ske ved at sikre en konstant innovativ udvikling og kommercialisering af produkter og løsninger på energiteknologiområdet. Eksportmarkederne Danmarks primære eksportmarkeder når det gælder energiteknologi ligger indenfor EU. På listen over de ti største eksportmarkeder tæller kun tre lande udenfor EU - nemlig USA, Kina og Norge. For både USA og Kina gælder det, at den danske eksport er steget markant fra 2006 til 2007, mens eksporten til de øvrige 8 lande i top10 har været nogenlunde stabil fra 2006 til Eksporten til Kina har vist den procentuelt stor 18

19 vækst fra 1,2 mia. kr. i 2006 til 2,2 mia. kr. i 2007, svarende til en vækst på 83 pct. Figur 3.7 Tyskland er det største afsætningsmarked for energiteknologi Mio. kroner Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Top 10 over afsætningsmarkeder for dansk energiteknologi og -udstyr i 2007, mio. kr. Eksporten til USA er steget med 7,0 mia. kr. fra 2006 til Det betyder, at USA fra 2006 til 2007 er blevet ét af Danmarks vigtigste markeder for energiteknologi og -udstyr. I perioden fra 2000 til 2007 er den danske eksport af energiteknologi til USA mere end firedoblet. Hovedparten af den danske eksport af energiteknologi til USA bestod i 2007 af vindmøller. Potentialet Allerede nu oplever virksomhederne stor og stigende efterspørgsel efter deres produkter inden for klima- og energiteknologi. Selvom den finansielle og økonomiske krise sætter sine spor, vil det øgede internationale fokus på klima- og forsyningssikkerhed betyde, at der strukturelt og underliggende er udsigt til et globalt marked i vækst. Eksporten udgjorde i 2007 ca. 57. mia. kr. Hvis væksten i den danske energibranche blot fortsætter som hidtidig, vil eksporten af energiteknologi i 2020 runde 200 mia. kr. I denne simple fremskrivning er der endda ikke taget højde for eksempelvis de målsætninger, som EU har sat om at reducere udslippet af klimagasser med 20 pct. i 2020 og udbygge andelen af vedvarende energi til 20 pct. i 2020 mod ca. 6-7 pct. i dag. En stigning i eksporten af energiteknologi til 200 mia. kr. i 2020 skønnes at kræve en samlet ekstra tilgang af medarbejdere til energibranchen på omkring fuldtidsbeskæftigede personer. 19

20 Figur 3.8 En forventet vækst i eksporten kræver en kraftig stigning i beskæftigelsen Mia. kr. og 1000 personer Eksport Fremskrivning eksport Beskæftigelse Fremskrivning beskæftigelse Kilde: DI Energibranchen Figurforklaring: For at imødekomme den potentielle eksport i 2020 forudsætter dette en kraftig vækst i antallet af medarbejdere i energibranchen. 20

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013 Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere