Baggrundsrapport DI ANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport DI ANALYSE"

Transkript

1 Baggrundsrapport DI ANALYSE

2 Baggrundsrapport Nyt klima for vækst - DI Energibranchens anbefalinger til en Bright Green Erhvervsklimastrategi Marts

3 Indhold Kapitel Vision... 5 Kapitel Teknologi som løsning på klimaudfordringen... 6 Teknologi som løsning... 7 Danmarks CO2-position... 7 Eksisterende teknologier langt fra nok Kapitel Energiteknologi er en styrkeposition for Danmark Eksporten af energiteknologi og -udstyr Danmark sammenlignet med EU Energiteknologi er mange forskellige produkter Produkter med højt vidensindhold Eksportmarkederne Potentialet Kapitel Højt dansk vidensniveau på energiområdet Danmark er en aktiv europæisk spiller Dansk udbytte af EU's støtteprogrammer Tidligere rammeprogrammer Danmark viser initiativ og ledelse Det tyder på rum til forskning Danmark er stærk til videnskabelige artikler USA kommer igen på patenterne En dansk styrkeposition Kapitel Mere innovation og kommercialisering Hidtidigt uset investeringsbehov Stærk dansk platform...27 Et sammenhængende innovationssystem...27 Offentlig støttet energiinnovation Midler til forskning og udvikling Forenklinger ved ansøgning Iværksættere lades i stikken Ny venturefond til energi Sammenhæng i den markedsrettede støtte Markedsmodning link fra demonstration til markedsfasen Medfinansiering af umodne teknologier i ForskVE-programmet. 35

4 Kapitel Nyindretning af eksportfremmesystemet...37 Finansiering af klimaprojekter i dag...37 Eksisterende finansieringsinstrumenter Klimainitiativer For mange administrative enheder Klimaprojekter og den danske udfordring Oprettelse af dansk klimafinansiering Formålet med klimafinansieringen Klimafinansieringens indsatsområder Klimafinansieringens investeringspolitik Branding og markedsføring Kapitel Flere energibesparelser Omkostninger og effektivitet Nye politiske rammer Energibesparelser er ikke altid CO 2-besparende Fokus på besparelser uden for CO2-kvotesystemet Energibesparelser og reduktion af bruttoenergiforbruget Behov for klar rollefordeling...55 Organiseringen af energispareindsatsen fremadrettet Generelle aktiviteter Konkret realisering af energibesparelser Behov for fornuftigt samspil mellem besparelser i bygninger og kraftvarme Fortrinsstilling til kraftvarme Andre forhold vedrørende bygninger Ejendomsbeskatning Lejeloven Vitalisering af energimærkningsordningen Finansiering af rentable energirenoveringer Energiramme for eksisterende bygninger Det offentlige og fremme af ESCO-konstruktioner Intelligent energi

5 Kapitel 1 Vision De politisk vinde blæser kraftigt i retning af øget fokus på udfordringerne omkring den globale opvarmning og forsyningssikkerhed, og det giver vind i sejlene for de lande som forstår at opbygge stærke kompetenceklynger omkring energi- og klimaløsninger. Danmark skal udnytte og udbygge de kompetencer, som er opbygget igennem de sidste 30 år, og vi skal gøre Danmark til et globalt centrum for udvikling og salg af energiteknologier. Vores vision for fremtiden er, at Danmark skal være teknologisk og markedsmæssigt på forkant inden for energi- og klimaområdet. Vi skal i Danmark være med til at definere, hvordan fremtidens energisystemer skal se ud. Danmark skal være eksponent for at sikre en faldende udledning af drivhusgasser samtidig med, at væksten og udviklingen i samfundet fremmes. Det vil give os en unik position som førende leverandør af løsningerne til reduktion af drivhusgasser og det vil være et solidt grundlag for det danske velfærdssamfund. Vi skal tage chancen for at udnytte det kolossale vækstpotentiale, der ligger i at kunne anvise og tilbyde de rigtige energi- og klimaløsninger. Vi skal i Danmark arbejde målrettet på at skabe stabile og konkurrencedygtige rammevilkår, som kan gøre det attraktivt for virksomheder og udenlandske investorer at lokalisere sig her og skabe vækst og udvikling. Vi skal stræbe mod et robust energisystem med mange energikilder og effektiv anvendelse af energi. Vi skal arbejde for, at vidensinstitutioner og virksomheder fastholder og udbygger det høje vidensniveau og kompetencer inden for energi og klima. Vi skal arbejde for, at danske virksomheder og Danmark er solidt rustet til at udbrede danske energi- og klimaløsninger på det globale marked til gavn for dansk eksport og det globale miljø. Med denne rapport lægger vi vores bud og anbefalinger frem til inspiration og debat. I debatpjecen NYT KLIMA FOR VÆKST sammenfatter DI Energibranchen anbefalingerne til en Bright Green erhvervsklimastrategi, så der skabes de bedst mulige rammevilkår for udvikling og vækst på energi- og klimaområdet.

6 Kapitel 2 Teknologi som løsning på klimaudfordringen Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været i stand til at imødegå udledningen af klimagasser til miljøet, der følger af den generelle stigning i den danske velstand og befolkningen. Udviklingen er først og fremmest et resultat af, at den danske velstandsstigning er gået hånd i hånd med en stadig mere energieffektiv produktion og forbrug. Sideløbende hermed har den danske værdiskabelse været forbundet med mindre CO 2-udslip, fordi energiproduktion og forbrug er blevet mindre CO 2-intensiv. Ambitionen om at reducere de globale CO 2-udledninger er en politisk realitet, som kræver markante politiske beslutninger for at blive til virkelighed. Hvis det globale samfund ikke er i stand til at iværksætte en samlet global indsats, er der udsigt til en meget markant stigning i det globale udslip af CO 2. Med uændret adfærd og udvikling globalt skønnes udslippet af CO 2 i 2050 at være vokset med 130 pct. i forhold til i dag. Ifølge FN's klimapanel, IPCC, skal verdens samlede CO 2-udslip imidlertid reduceres med 50 pct. frem mod 2050 i forhold til i dag, hvis klodens temperaturstigning skal holdes på ca. to grader. Figur 2.1 Et miks af teknologier skal halvere CO2-udslippet frem til 2050 Skal IPCC s målsætningen nås, er der behov for en ægte global indsats med fokus på at anvende og sprede de klimavenlige teknologier, vi allerede har, og der er behov for en markant indsats for at udvikle og kommercialisere morgendagens klimavenlige teknologier. Og alle teknologier skal i spil. Ikke bare vedvarende energi, men også teknologier som clean coal med CO2-rensning 6

7 og storsilet anvendelse af energieffektive/-besparende teknologi og udstyr som fx mere energieffektive kraftvæker, energiforsyning, pumper, generatorer, isoleringsmaterialer og vinduer mv. Netop de danske spidskompetencer inden for energiteknologi og udstyr kan være medvirkende til at give svaret på, hvordan verden løser den globale klimaudfordring. Den globale opmærksomhed på forsyningssikkerhed og klimaet giver betydelige muligheder for danske virksomheder i et hastigt voksende marked. Disse skal der satses intensivt og bredt på nu og fremover. Det skal ses ud fra en betragtning om, at det globale marked i stigende grad bevæger sig i den retning for at undgå, at landenes energisystemer bindes for snævert til CO2- ineffektive teknologier og for snævert til enkelte energikilder. Det indebærer store forretningsmæssige potentialer for danske virksomheder med teknologier, udstyr, og knowhow inden for energi og klima. Teknologi som løsning Udviklingen kan illustreres ved beregningen af den såkaldte Kaya-identitet 1, der viser hvordan mennesket og dets aktiviteter påvirker udslippet af klimagasser. Helt simpelt siger Kaya-identiteten, at udslippet af CO2 afhænger af, - hvor mange mennesker vi er, - vores generelle velstandsniveau (BNP pr. indbygger), - hvor meget energi vi bruger i samfundsøkonomien (bruttoenergiforbruget pr. enhed BNP) og - hvor stort CO2-indholdet er i vores energiproduktion og forbrug (CO2- udslip pr. enhed energi). Summen af de procentvise ændringer i disse udtryk giver den procentvise ændring i det menneskeskabte CO2-udslip. Kaya-identiteten giver dermed på en simpel facon et klart billede af, hvor der på fire områder i princippet kan sættes ind for at mindske udslippet af CO2. Det er ikke sandsynligt, at vi i Danmark indfører mål om at begrænse befolkningsvæksten, og det ligger heller ikke i kortene eksplicit at begrænse velstanden. Dermed er der umiddelbart to muligheder tilbage for at påvirke udviklingen: - Vi kan gå efter en stadig mere energieffektiv produktion og forbrug. - Vi kan gøre vores forbrug af energi mindre CO2-holdigt. Danmarks CO2-position Ser man konkret på sammenhængen for Danmark er billedet, at især et markant fald i energiintensiteten over tid har modvirket den velstandsstigning, som der er set i Danmark siden midten af 70 erne. Endvidere ses det, at den mængde energi, der anvendes i skabelsen af det danske BNP bliver lavere år for år. Den samme tendens gør sig gældende for CO2-udledningen. Dvs. vi bliver mere og mere energi- og CO2-produktive. 1 Kaya-identiteten er udviklet af den japanske energiøkonom Yoichi Kaya i CO2 = B X BNP/B X E/BNP X CO2/E. B = befolkning, E = bruttoenergiforbrug, CO2 = CO2-udslip, BNP = bruttonationalprodukt 7

8 Figur 2.2 Ændring i Danmarks CO2-udslip fordelt på årsager Gns. årlig ændring i pct (fremskrivning) Datakilde: Energistyrelsen Befolkning CO2-intensitet Energiintensitet BNP per capita CO2-udslip i alt Danmark har i særlig grad været i stand til at mindske anvendelsen af energi i forhold til den danske værdiskabelse samtidig med, at også vores energiforbrug er blevet mindre CO2-holdigt. Forklaringen herpå er ikke mindst de særlige danske spidskompetencer inden for f.eks. effektive kulkraftværker kombineret med fjernvarme, hvor udnyttelsesgraden af energien i kul på flere kraftværker er meget høj. Endvidere skal medregnes, at andelen af vind, biomasse og andre vedvarende energiteknologier i energiproduktionen og generelle energibesparelse i erhvervslivet og i de private husholdninger har været støt stigende i hele perioden. Skal Danmark frem mod 2050 opflyde de opstillede IPCC-målsætninger, er der forsat behov for, at der sammensættes en palette af løsninger, således at både energi- og CO2-intensiteterne yderligere mindskes. På den korte bane er energieffektivisering og -besparelser de mest oplagte indsatsområder. Flere studier viser, at det er her, at det globale samfund på kort sigt får mest miljø og forsyningssikkerhed for pengene. Som det fremgår af figur 2.3 forudses der i Energistyrelsens fremskrivning frem mod 2025 et forsat fald i den danske CO2- og energiintensitet, der gør at Danmarks udslip af CO2 vil fald i perioden selvom vores velstand øges. Men som et regnestykke vil denne udvikling kun bringe os halvvejs set i forhold til en situation, hvor CO2-udslippet skal reduceres med 50 pct. i forhold til i dag. 8

9 Figur 2.3 Danmarks energieffektivitet og CO2-indholdet i bruttoenergiforbruget CO2 per energienhed, Kg/GJ CO2-udledningen reduceres med 50 pct. Fokus på energieffektivitet 2025 fremskrivning Energi pr. BNP enhed, GJ/Kr Kilde: Energistyrelsen, Danmarks statistik samt DI Energibranchen Fokus på adskildelse af CO2-udledning og energiforbrug Sammenlignet med andre regioner og lande er Danmark i en helt særlig situation, da andre lande ikke i nær samme grad har haft en udvikling i energieffektivitet og CO2-intensitet, som på samme måde har kunnet opveje disse landes velstandsstigninger og befolkningsudvikling. I et fremadrettet perspektiv indebærer dette ganske store udfordringer for ikke mindst udviklingslandene efterhånden, som de øger deres velstandsniveau og deres befolkninger. Som det fremgår af figurerne nedenfor, er der globalt set et ganske stort behov for at udbrede teknologier, der kan øge energieffektiviteten og mindske CO2-intensiteten. Dette skal ske for at modvirke den forventede befolkningsudvikling og udviklingen i den økonomiske velstand. Figur 2.4 Ændring i industrilandenes CO2-udslip fordelt på årsager Gns. årlig ændring i pct. 4% 3% Indbyggertal BNP per capita Energiintensitet CO2-Intensitet 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde:Energy Information Administration (EIA), Office of Energy Markets and End Use, International Statistics Database and International Energy Annual 1999, DOE/EIA-0219(99) (Washington, DC, January 2001). Note: Historiske værdier til 1999, herefter forventet udvikling ved referencescenariet 9

10 Figur 2.5 Ændring i udviklingslandenes CO2-udslip Årlig ændring i pct. 6% Indbyggertal BNP per capita Energiintensitet CO2-Intensitet 4% 2% 0% -2% Kilde:Energy Information Administration (EIA), Office of Energy Markets and End Use, International Statistics Database and International Energy Annual 1999, DOE/EIA-0219(99) (Washington, DC, January 2001). Note: Historiske værdier til 1999, herefter forventet udvikling ved referencescenariet Danmark er et eksempel på, at det kan lade sig gøre, hvilket skaber håb for lande som Kina og Indien, når de kravler op ad velstandsstigen. Men det kræver, at de har adgang til den rette teknologi, og at der er de rette mekanismer, der kan hjælpe dem med at få adgang til dette. Eksisterende teknologier langt fra nok Men energieffektivisering og besparelser er ikke nok. Der er behov for at udbrede de vedvarende energiteknologier, og der er i særlig grad behov for et voldsomt løft i de teknologier, som energisystemet skal baseres på i fremtiden. Det kræver en markant satsning nu, da både udviklingen og den efterfølgende udbredelse af de nye teknologiske løsninger er meget tidskrævende. Ser man på McKinseys globale studier om omkostninger til reduktion af CO2- udledningen, fremkommer der en klar prioritering mellem forskellige teknologier, hvis udslippet skal reduceres på den mest hensigtsmæssige måde. Figur 2.6 Global omkostningskurve for CO 2-reduktion til 2030 Reduktionsomkostninger Euro per tco2eq Husholdningers elektronik Hybridbiler Genanvendelse af affald Begrænset omdannelse af skov til landbrugsarealer Elektricitet fra deponigas Dyrket jord - regulering af næringsstoffer Første generation biobrændsler Efterisolering virksomheder Belysning - skift glødepærer til LED (boliger) -100 Kilde: McKinsey - Pathways to a Low-Carbon Economy (Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve). Note: Kurven viser et skøn over det maksimale potentiale indenfor alle drivhusgas-bekæmpende tiltag under 60 euro per tco2eq, såfremt hvert initiativ forfølges aggresivt. Det er således ikke en prognose for, hvilken rolle de enkelte teknologier vil spille. Kilde: McKinsey Pathways to a Low-Carbon Economy, Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve, feb Genplantning af udpinte skove Anden generation biobrændsler A-kraft Gaskraftværker - CCS på nuværende værker Kulkraftværker - CCS på nuværende værker Kulkraftværker - CCS ved nyopførsel Solceller Reduktionspotentiale GtCO2eq per år 10

11 Der eksisterer allerede nu en lang række energieffektive løsninger, som i et livscyklusperspektiv uden nettoomkostninger kan implementeres, og hvor vi kan nå langt i forhold til reduktionsmål. Og det er blandt andet på disse områder, at Danmark har en førerposition. Det er dertil ganske bemærkelsesværdigt, at de energieffektive teknologier ikke i større omfang implementeres, når det faktisk viser sig, at de er forbundet med en reel økonomisk gevinst at investere i. Det er blandt andet på disse områder, at Danmark har en førerposition. Målt pr. indbygger eksporterede Danmark således for 58 procent mere energiteknologi i 2007 end gennemsnittet for EU-15. Men energieffektivisering gør det langt fra alene, og man bliver nødt til at implementere teknologier, hvor reduktionen af CO2 er forbundet med omkostninger. Eksempelvis via vedvarende energi og andre CO2-venlige teknologier. For at det ydermere skal lykkedes, er det af ganske afgørende betydning, at der vedvarende bliver udviklet og markedsgjort nye og forbedrede energiteknologier og udstyr. Det kræver en markant satsning på forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering. Tabellen nedenfor giver et overblik over de nøgleteknologier, som IEA ser som væsentlige for nedbringelsen af CO2-udledningen for hhv. energiforsyning og efterspørgsel. Figur 2.7 Nøgleteknologier til nedbringelse af det globale udslip af CO 2 Energiforsyning CCS (Carbon Capture Storage - dvs. opfang og lagring af CO 2 fra kraftværker) Fjernvarme/-køling A-kraft Land- og havvindmøller Biomassebaseret energiforsyning Solceller Solbaserede kraftsystemer IGCC kulteknologi (Integratedgastification combined-cycle) Ultra-supercritical kulteknologi Efterspørgselsside Energieffektivitet i bygninger og udstyr Varmepumper Sol- og vandopvarmning Energieffektivitet i transportsektor Elbiler Brintbiler CCS i industrien, brint og brændselskonvertering Industrielle motorbaserede systemer 2.generations biobrænd-stoffer Effektiv og intelligent transport af energi (el, gas etc.) Kilde: Energy Technology Perspectives, IEA

12 Kapitel 3 Energiteknologi er en styrkeposition for Danmark Den danske branche for energiteknologi og -udstyr er i stærk vækst og klarer sig særdeles godt sammenholdt med øvrige europæiske lande. I den danske energibranche er der en generel opfattelse af, at fremgangen inden for energiteknologi skyldes en særlig dansk styrkeposition på energiområdet, bl.a. på baggrund af at det danske videns- og kompetenceniveau inden for virksomheder og vidensinstitutioner i Danmark. Sammenfatning Dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er vokset med 104 % fra 28 mia. kr. i 2000 til 57 mia. kr. i 2007 De førende hovedgrupper inden for eksport af energiteknologi er energiinfrastruktur og vindmøllekomponenter efterfulgt af varegrupper som motorer, generatorer, pumper og kompressorer Danmark eksporterer 58 % mere energiteknologi pr. indbygger end gennemsnittet for EU15 Danmark har skarp konkurrence fra Tyskland, Østrig og Italien i forhold til markedsandele og vækst i eksporten Tyskland og USA er de to største eksportmarkeder for dansk energiteknologi. Men også Kina er blevet et vigtigt marked for den danske eksport. Skal væksten i den danske energibranche fortsætte, skønnes dette at forudsætte en øgning af medarbejderstyrke i energibranchen på ialt 50,000 fuldtidsbeskæftigede personer frem til 2020 Danmark opnåede den højeste støtte fra EU s 7. rammeprogram for energi i perioden primo 2007 til medio 2008, målt pr. indbygger. Støtten fra EU vidner om, at Danmark er stærk, når det gælder generering af ny viden, mens der synes at være et efterslæb, når det gælder fokus på demonstration. Danmark genererede i 2007 flere videnskabelige artikler end EU og USA indenfor samtlige energiteknologier, målt pr. indbygger. Med få undtagelser var dette også tilfældet mht. udtagelsen af patenter i

13 For at give et mere nuanceret billede af, hvad vi i Danmark er gode til på energiområdet, og hvor vi har reelle styrker, har DI Energibranchen iværksat en undersøgelse af styrkepositioner inden for energiteknologi og -udstyr, samt en afdækning af, hvad vi kan gøre for at forbedre de danske styrkepositioner. Undersøgelsen vil desuden afdække, hvordan vi fra dansk side klarer os i forhold til eksempelvis de øvrige EU15-lande målt pr. indbygger. I dette kapitel vises ikke hele analysen, da denne fortsat er under udvikling. Eksporten af energiteknologi og -udstyr Eksporten af energiteknologi og -udstyr voksede i perioden 2000 til 2007 med i alt 104 pct., og udover denne kraftige vækst i eksporten får energiteknologi og -udstyr også større og større betydning for dansk økonomi. Danmark eksporterede for næsten 57 mia. kr. energiteknologi og -udstyr i 2007, hvilket udgjorde 10 pct. af den samlede danske vareeksport. Medtages værdien af eksporten af olie og gas, står den energirelaterede eksport for 18 pct. af den totale danske vareeksport. Væksten i eksporten af energiteknologier i 2007 var på 18 pct., mens den samlede danske eksport voksede med 1,3 pct var formentlig også et godt år. De seneste tal for eksporten frem til august 2008 tyder på, at eksporten i 2008 er højere end i 2007, og at udviklingen har været markant bedre end for vareeksporten samlet set.. Det er dog givet, at den finansielle og den økonomiske krise også kommer til at sætte sine tydelige spor i eksporten af energiteknologi. Dette er der allerede nu tegn på i de foreløbige indikatorer for eksporten af energiteknologi. At dette er tilfældet skyldes ikke mindst at mange energiprojekter er afhængige af fremmedkapital og fordi projekterne ofte er meget kapitaltunge og har en lang horisont. Figur 3.1 Kraftig vækst i eksporten af energiteknologi og udstyr frem til midten af 2008 Eksport af energiteknologi- og udstyr Sæsonkorrigeret, 12. mdr. gl. gns. Indeks, 2000 = 100 Indeks, 2000 = Energiteknologi- og udstyr Vareeksport i alt Kilde: Eurostat (Comext), sidste obs. aug Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Der har indtil videre været en kraftig vækst i eksporten af energiteknologier, og denne er øget langt hurtigere end den danske vareeksport generelt set. 13

14 Danmark sammenlignet med EU15 Den samlede danske eksport af energiteknologi og -udstyr er højere pr. indbygger end den gennemsnitlige eksport pr. indbygger i EU15. I 2007 havde EU15 en eksport på kr. pr. indbygger, mens Danmark lå på kr. pr. indbygger i Det svarer til en forskel på hele 147 pct.. Målt over tid fremstår Danmark som et land, der bliver stadig mere specialiseret inden for energiteknologi sammenholdt med EU15. Forskellen i væksten fra er på 41 procentpoint, hvor EU15 har en gennemsnitlig vækst på 63 pct. mod Danmarks 104 pct. vækst i perioden. Det skal ses sammen med, at eksporten af energiteknologi udgør en større andel af eksporten i Danmark end i de øvrige lande. Figur 3.2 Danmarks eksport af energiteknologi vokser mere end eksporten fra EU EU15 Danmark 8000 Mio. kr Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: I perioden fra 2000 til 2007 er den danske eksport af energiteknologi og udstyr vokset med 104 pct., mens eksporten blandt EU15 er vokset med 63 pct.. Ser man særskilt på EU15-landene, tager Danmark føringen i forhold til såvel markedsandele som vækst i eksportandele. På disse parametre ligger en række andre lande desuden i den førende del af eksportmarkedet, særligt Italien, Østrig og Tyskland. At andelen af energiteknologi ift. den samlede eksport fra EU 15 fra 2002 til 2007 øges viser samtidig, at det internationale marked for energiteknologi er et betydeligt vækstmarked. 14

15 Figur 3.3 Danmark er førende i flere henseender sammenlignet med landene i EU15 Eksport af energiteknologi og -udstyr 40 Pct. Førende Vækst i eksportandelen, Indhenter NL GR ES UK PT FI FR EU15 SE AT DE IT DK IE BE/LU Mister føring Falder længere bagud Andel af den samlede eksport, 2007 Kilde: Eurostat (Comext) Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Sammenholdes væksten i energiteknologiernes eksportandele for de enkelte EU15-lande i perioden 2000 til 2007 med deres respektive eksportandele i 2007 fremkommer et billedet af, hvilke lande der klarer sig bedst indenfor energiteknologier. Energiteknologi er mange forskellige produkter Energiteknologi og udstyr er ikke en homogen produktgruppe, men består derimod af mange forskellige produkter og komponenter, der afsættes til hele værdikæden fra energiproduktion, transport af energi og over til produkter, der bruger energi effektivt. Traditionelt set har der af flere grunde været et meget stort fokus på eksporten af vindmøller. Det skyldes bl.a., at vindmøller umiddelbart fremstår som et forholdsvist homogent produkt, trods de mere end komponenter vindmøller i dag består af. Når eksporten af energiteknologi segmenteres i produktgrupperne, fremkommer der imidlertid et mere nuanceret billede af eksporten af energiteknologi. I det følgende skelnes der mellem følgende produktgrupper: - Energiinfrastruktur - Opvarmning eller nedkøling - Motorer og generatorer - Pumper og kompressorer - Varmeisoleringsmateriale - Batteriteknologier - Energiudvindingsteknologier - Vindmøllekomponenter 15

16 Sammenholdes Danmarks eksport indenfor disse otte produktgrupper med gennemsnittet i EU15 pr. indbygger, ligger den danske eksport i 2007 højere indenfor samtlige produktgrupper. Ser man på den danske eksport over for de fire lande i EU, som ligger tættest på den danske førerposition i forhold til markedsandele og vækst (jf. figur 3.3 ovenfor), er der flere lande, der også klarer sig godt indenfor flere af produktgrupperne. Figur 3.4 Dansk eksport af energiteknologi er størst indenfor fem produktgrupper i 2007 sammenlignet med de nærmeste konkurrenter Mio. kr. pr. indb Danmark Tyskland Østrig Italien Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Dansk eksport af energiteknologi og udstyr i 2007 mio. kroner pr. indbygger, sammenholdt med tre førende lande blandt EU15. Produkter med højt vidensindhold Samtidig med en kraftig vækst i den samlede danske eksport over de seneste ti år, er der også sket en ændring i forholdet mellem andelen af produkter, der afsættes på et up-, middel-, eller down-market. Analyser fra DI viser, at upmarket-produkter typisk har et højt indhold af viden. I forhold til en gennemsnitlig pris for et givet produkt i EU15, kategoriseres et produkt som et up-market produkt, hvis produktet er 15 pct. dyrere. Et downmarket produkt defineres som et produkt, der sælges 15 pct. billigere end gennemsnittet for sammen produkt i EU15. Et middel-market produkt er et produkt, som ligger indenfor et spænd på plus/minus 15 pct. i forhold til gennemsnittet. 16

17 Andelen af danske energiteknologier der er afsat i up-market segmentet har været relativt stabil gennem perioden, mens andelen afsat på middel-marketsegmentet har udviklet sig til at været større end på down-market- segmentet. Hvis en stor del af et lands eksport er placeret på et up-market, vidner dette ofte om, at landet har en produktion, der er videnstung og med egenskaber der retfærdiggør, at der kan tages en pris for produktet, som ligger over konkurrenternes her defineret som mere end 15 pct. over gennemsnittet hos konkurrenterne. Overordnet set er der i Danmark en klar hovedvægt af up-market produkter i fire af produktgrupperne, mens tre grupper har størstedelen af produkterne indenfor middel-market segmentet. Kun indenfor vindmøllekomponenter eksporteres 60 pct. af produkterne til priser mere end 15 pct. under EU-15-gennemsnittet. Det er ét produkt, der er tegner sig for 60 pct. af eksporten på down-market niveau, og alt i alt er det således ikke mange øvrige produkter, der fra dansk side eksporteres til downmarket segmentet. Det skal dog nævnes, at den danske eksport af turbiner eller naceller ligger i up-market-segmentet. Figur 3.5 Danmark eksporterer en pæn grad af up-market produkter indenfor energiteknologi Andel i Pct Up Middel Low Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: I forhold til en gennemsnitlig pris for et givet produkt i EU15, kategoriseres et produkt som et up-market produkt, hvis produktet er 15 pct. dyrere. Et down-market produkt defineres som et produkt, der sælges 15 pct. billigere end gennemsnittet for sammen produkt i EU15. Et middel-market produkt er et produkt, som ligger indenfor et spænd på plus/minus 15 pct. i forhold til gennemsnittet. 17

18 Figur 3.6 Danmarks position indenfor eksport af energiteknologi er ikke enestående Pct Kilde: Eurostat (Comext) Danmark Tyskland Østrig Italien Up Middel Down Figurforklaring: Danmarks samlede eksport af energiteknologi og energiudstyr set som andele i pct. fordelt på up-, middel-, og down-market, sammenholdt med de øvrige førende lande i EU. Opdeles den danske eksport af energiteknologi og udstyr i forhold til prisniveau, har Danmark den største andel i up-market segmentet (knap 40 pct.), efterfulgt af en stor andel i middel-market segmentet. Denne fordeling ses også hos Tyskland og Østrig, samt i de øvrige europæiske lande med en væsentlig eksport af energiteknologi, hvilket er forventeligt, når landenes førerposition tages i betragtning. Kun Italien skiller sig ud med størstedelen af eksporten på down-market og en meget lille eksport på up-market. Modsat Tyskland har Danmark dog en relativ stor andel af eksporten i downmarket segmentet. Dette vidner om, at Danmark har en udfordring i at øge andelen af produkter i up-market segmentet for at holde en førende position. Ikke mindst set i lyset af den danske omkostningsstruktur er det ikke holdbart for Danmark med en så stor andel i downmarket-segmentet. Skal andelen i up-market-segmentet øges, skal dette typisk ske ved at sikre en konstant innovativ udvikling og kommercialisering af produkter og løsninger på energiteknologiområdet. Eksportmarkederne Danmarks primære eksportmarkeder når det gælder energiteknologi ligger indenfor EU. På listen over de ti største eksportmarkeder tæller kun tre lande udenfor EU - nemlig USA, Kina og Norge. For både USA og Kina gælder det, at den danske eksport er steget markant fra 2006 til 2007, mens eksporten til de øvrige 8 lande i top10 har været nogenlunde stabil fra 2006 til Eksporten til Kina har vist den procentuelt stor 18

19 vækst fra 1,2 mia. kr. i 2006 til 2,2 mia. kr. i 2007, svarende til en vækst på 83 pct. Figur 3.7 Tyskland er det største afsætningsmarked for energiteknologi Mio. kroner Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Top 10 over afsætningsmarkeder for dansk energiteknologi og -udstyr i 2007, mio. kr. Eksporten til USA er steget med 7,0 mia. kr. fra 2006 til Det betyder, at USA fra 2006 til 2007 er blevet ét af Danmarks vigtigste markeder for energiteknologi og -udstyr. I perioden fra 2000 til 2007 er den danske eksport af energiteknologi til USA mere end firedoblet. Hovedparten af den danske eksport af energiteknologi til USA bestod i 2007 af vindmøller. Potentialet Allerede nu oplever virksomhederne stor og stigende efterspørgsel efter deres produkter inden for klima- og energiteknologi. Selvom den finansielle og økonomiske krise sætter sine spor, vil det øgede internationale fokus på klima- og forsyningssikkerhed betyde, at der strukturelt og underliggende er udsigt til et globalt marked i vækst. Eksporten udgjorde i 2007 ca. 57. mia. kr. Hvis væksten i den danske energibranche blot fortsætter som hidtidig, vil eksporten af energiteknologi i 2020 runde 200 mia. kr. I denne simple fremskrivning er der endda ikke taget højde for eksempelvis de målsætninger, som EU har sat om at reducere udslippet af klimagasser med 20 pct. i 2020 og udbygge andelen af vedvarende energi til 20 pct. i 2020 mod ca. 6-7 pct. i dag. En stigning i eksporten af energiteknologi til 200 mia. kr. i 2020 skønnes at kræve en samlet ekstra tilgang af medarbejdere til energibranchen på omkring fuldtidsbeskæftigede personer. 19

20 Figur 3.8 En forventet vækst i eksporten kræver en kraftig stigning i beskæftigelsen Mia. kr. og 1000 personer Eksport Fremskrivning eksport Beskæftigelse Fremskrivning beskæftigelse Kilde: DI Energibranchen Figurforklaring: For at imødekomme den potentielle eksport i 2020 forudsætter dette en kraftig vækst i antallet af medarbejdere i energibranchen. 20

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

November > Energisatsning til gavn for klima, vækst og beskæftigelse

November > Energisatsning til gavn for klima, vækst og beskæftigelse November 2008 > Energisatsning til gavn for klima, vækst og beskæftigelse > Udgivet af DI, Dansk Metal, Dansk Energi og Ingeniørforeningen (IDA) Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-758-9 1500.11.08

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

til en Bright Green erhvervsklimastrategi

til en Bright Green erhvervsklimastrategi NYT KLIMA for vækst anbefalinger til en Bright Green erhvervsklimastrategi NYT KLIMA for vækst anbefalinger til en Bright Green erhvervsklimastrategi De politiske vinde blæser kraftigt i retning af øget

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

bêüîéêîëâäáã~ëíê~íéöáéå=eqéâåçäçöáìçîáâäáåöf=

bêüîéêîëâäáã~ëíê~íéöáéå=eqéâåçäçöáìçîáâäáåöf= DI Energibranchen Den 11. september 2008 Dagsordenens pkt. 5 = bêüîéêîëâäáã~ëíê~íéöáéå=eqéâåçäçöáìçîáâäáåöf= NK fåçëíáääáåö= Det indstilles, at bestyrelsen drøfter de overordnede linjer i Energinet.dk's

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

EUDP STRATEGI

EUDP STRATEGI EUDP STRATEGI 2017-19 I N D H O L D 3-4 Om EUDP 5-9 Strategi 2017-19 - afsæt og rationale 10-12 Vurderingskriterier - effektmål 13-14 Projektopfølgning - profilering 15-16 Internationalt fokus 17 Kontakt

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram 1 Nyt fra EUDP og udbud 2017 Slide 2 Dagens emner EUDP-sekretariatet flytter til Esbjerg ForskEL-programmets ophør - nu EUDP EUDP s udbud 2017 Den gode ansøgning og nye effektmål/vurderingskriterier Indsendelse

Læs mere

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina Eksportanalyse af Vandteknologi Kina Juli 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ISBN: 978-87-7175-589-3 2 SVANA/ Eksportanalyse af Vandteknologi - Kina Indhold 1. Eksportanalyse - Kina

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere