IDAs Klimaplan Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering BAGGRUNDSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering BAGGRUNDSRAPPORT"

Transkript

1 IDAs Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering BAGGRUNDSRAPPORT

2 IDAs Klimaplan 2050 Baggrundsrapport Forfattere: Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik Lund, Aalborg Universitet Kenneth Karlsson, RISØ - DTU Copyright 2009 forfatterne Omslag: Rune.Anders.Lars Tryk: IDAs Printcenter ISBN: XXX Udgivet af Ingeniørforeningen, IDA, Maj 2009 Kalvebod Brygge København V. Telefon Fax I baggrundsrapporten fremlægges de tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger for IDAs Klimaplan Denne plan er det danske bidrag til det internationale projekt Future Climate. Rapporten er udarbejdet i perioden december 2008 til maj IDAs Klimaplan 2050 præsenteres den 11. Maj 2009 som et høringsudkast. I denne baggrundsrapport laves en samlet beskrivelse af forudsætningerne og analyserne til IDAs Klimaplan 2050.

3 Baggrundsrapport til IDAs Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering Primær energiforsyning i IDA 2015, IDA 2030 og IDA Eksport VE-el Solvarme Biomasse Naturgas Olie Kul Reference IDA 80 Drivhusgasudslip i CO2-ækvivalenter 70 Mio. DKK/år Samfundsøkonomiske omkostninger i referencen Samfundsøkonomiske omkostninger i IDAs Klimaplan 2050 CO2-omk. Brændsel Drift og vedl. omk. Investering Mio. ton CO2-ækvivalenter Referencen IDAs klimaplan Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik Lund, Aalborg Universitet og Kenneth Karlsson, Risø-DTU Høringsversion, Maj

4 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 5 2 Baggrund 9 3 Metode og forudsætninger Energisystemanalysemodellen og simuleringsværktøjet EnergyPLAN Forudsætninger vedr. analyse metode Forudsætninger for tekniske anlæg og nye teknologier Forudsætninger vedr. fremskrivning af forbrug fra 2030 til Forudsætninger for brændselspriser, elpriser og CO 2 -kvotepriser Afgifter på brændsler til el- og varmeproduktion Forudsætninger vedr. opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger 17 4 Reference energisystemet De anvendte fremskrivninger af forbrug og produktion Tekniske forudsætninger Referenceenergisystemet for 2015 og Referencen for Delmål i Ingeniørforeningens Energiplan Energisystemer og energiproduktion Vindkraft Solceller Bølgeenergi Affaldskraftvarme Geotermi Brændselsceller Olie og gas 35 7 Energiforbrug i byggeri Reduktion af elforbruget i husholdninger BOLIG+ standard i nybyggeri fra Opvarmning af eksisterende bygninger Omkostninger til varmebesparelser Varmebesparelser i fjernvarmeområder Varmebesparelser udenfor fjernvarmeområder Omlægninger til fjernvarme Varmepumper, solvarme og biomassekedler udenfor fjernvarmeområder Etablering af solvarme i fjernvarmeområder 47 8 Industri og erhverv Reduktion af elforbruget i industri og erhverv Fjernkøling Brændselsbesparelser Udvidelse af kraftvarmeproduktionen i industrien Omlægning til biomasse i industrien 52 9 Transport og mobilitet Håndtering af transportbehovet for personbiler og varevogne Mere effektiv vejtransport med elbiler mv Udbygning af jernbanen og brug af skibe Biobrændsler i transportsektoren Transportscenarierne Landbrug og biomasse 65 3

5 10.1 Biomassepotentialet til energi og materialer i Danmark Anvendelse af biomasse Biogas Energisystemerne i IDAs Klimaplan Energisystemet i IDA Energisystemet i IDA Energisystemet i IDA Samfundsøkonomisk vurdering af IDAs Klimaplan Overordnet samfundsøkonomisk vurdering af IDA 2015 og IDA Overordnet samfundsøkonomisk vurdering af IDA Elhandelsanalyser i IDAs Klimaplan Følsomhedsanalyser Udspil af drivhusgasser i IDAs Klimaplan Appendiks I Omkostninger for teknologier i IDAs Klimplan Appendiks II Fremskrivning af økonomisk udvikling og energiefterspørgsel til fra 2030 til Appendiks III - Teknologibald for højtemperatur elektrolyseanlæg 102 Appendiks IV Justeringer af IDA 2030 energisystemet og IDA 2050 energisystemet

6 1 Introduktion Formålet med denne klimaplan er at dokumentere, at der findes teknisk og økonomisk mulige løsninger på klimaudfordringerne, som samtidig sikrer en fortsat positiv økonomisk udvikling og en øget forsyningssikkerhed. Denne baggrundsrapport danner, sammen med hovedrapporten, bidraget til det internationale projekt Future Climate Engineering solutions. Her samles klimaplaner fra forskellige nationers ingeniørorganisationer i én samlet plan, der har ovennævnte formål. Den samlede plan præsenteres på konferencen Future Climate Engineering solutions den 18. og 19. september 2009 i København. Future Climate udgør disse organisationers bidrag til FNs Klimatopmøde i København i december 2009, COP15. I det internationale projekt deltager følgende 13 ingeniørorganisationer: Ingeniørforeningen, IDA Sveriges Ingenjörer Norges Ingeniør- og Teknologorganisasjon, NITO The Association of German Engineers, VDI The Institution of Engineers (India) Institution of Mechanical Engineers (UK) The Finnish Association of Graduate Engineers, TEK (Finland) Union of Professional Engineers, UIL (Finland) The American Society of Mechanical Engineers, ASME (USA) The Japan Society of Mechanical Engineers, JSME APESMA (Australia) Engineers Ireland Federation of Scientific Engineering Unions in Bulgaria Future Climate-projektet blev iværksat af Ingeniørforeningen i Danmark i foråret 2008, på baggrund af de gode erfaringer med udviklingen af en dansk energiplan i 2006, Ingeniørforeningens Energiplan 2030 (IDAs Energiplan 2030) [1], samt udviklingen af en miljøplan i 2007, Grøn fremtid brikker til en bæredygtig udvikling. Ingeniørforeningens Klimaplan 2050 (IDAs Klimaplan 2050) udgør det danske bidrag til Future Climate Engineering solutions. I klimaplanen er input blevet udarbejdet med udgangspunkt i IDAs Energiplan Gennem workshops, seminarer, konferencer og delanalyser er behovet for opdateringer og justeringer blevet identificeret. I 2006 var processen organiseret i ca. 40 seminarer og møder med over deltagere. I denne baggrundsrapport til IDAs Klimaplan 2050 tages udgangspunkt i det omfattende stykke arbejde, som deltagerne bidrog med i Det danske bidrag til Future Climate er udarbejdet i perioden december 2008 til maj Et høringsudkast til IDAs Klimaplan 2050 præsenteres den 11. maj I denne baggrundsrapport laves en samlet beskrivelse af forudsætningerne og analyserne til IDAs Klimaplan 2050, inkl. elementer, der er uændrede i forhold til IDAs Energiplan

7 Processen til udarbejdelse af klimaplanen har været organiseret i følgende seks temagrupper: Energisystemer og energiproduktion, Landbrug, Industri og Erhverv, Byggeri, Transport samt Klimatilpasning. Arbejdet har været koordineret af en ekspert- og tovholdergruppe for klimaplanen under Ingeniørforeningens Styregruppe for Miljø, Energi og Klima. Følgende målsætninger udgør den overordnede ramme for udviklingen af Klimaplanen: At reducere udledningen af drivhusgasser med 90% i At opretholde Danmarks selvforsyning med energi. At udbygge Danmarks erhvervsmæssige position på klima- og energiområdet. At den danske økonomi og velstand udvikles. Baggrundsrapporten indeholder en samlet beskrivelse af de tekniske energisystemanalyser og af de samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af temagruppernes input til IDAs Klimaplan De tekniske energisystemanalyser omfatter en undersøgelse af, hvordan energiplanen for år 2015 og 2030 (IDA 2015 og IDA 2030) kan være et skridt på vejen til et energisystem for 2050 (IDA 2050). Målet er, at IDA 2050 kan nedbringe udledningen af drivhusgasser med 90% i forhold til 2000, inkl. udledningerne fra landbrug og industri, samt under hensyntagen til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomiske konsekvenser. Beregningerne i Klimaplanens baggrundsrapport er lavet ved at sammenligne IDA 2015 og IDA 2030 med forløbet for et referenceenergisystem. Som referenceenergisystem er valgt Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra 30. april 2009 [2]. Energistyrelsens basisfremskrivning indeholder en ny fremskrivning af det danske energiforbrug og -produktion, der tager højde for de seneste energiforlig i form af Energispareaftalen og Energiforliget fra februar 2008, samt de seneste skattemæssige ændringer på energiområdet i foråret Desuden er der i den seneste basisfremskrivning taget højde for det Internationale Energiagenturs (IEA) seneste forventninger til udviklingen vedr. brændselspriser fra november Her opjusterede IEA forventningerne til olieprisen i 2030 til 122 $/tønde. Dette er ca. dobbelt så højt som i skrivende stund, men under niveauet på knap 150 $/tønde i sommeren Der er lavet tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomiske konsekvensberegninger på et 2030 energisystem og på et 2015 energisystem, hvor den nødvendige omstilling er igangsat. IDA 2015 tager udgangspunkt i tekniske ændringer, der er teknologisk muligt på kort sigt. I et IDA 2050 energisystem inddrages derimod i teknologier, som forventes at blive udviklet i fremtiden. IDA 2030 energisystemet repræsenterer et skridt i retning mod et IDA 2050 energisystem. IDA 2030 og IDA 2050 udgøres af teknologiske tiltag, der vurderes at være udviklede fra år Der er ligeledes lavet tekniske analyser på IDA 2050 energisystemet, ligesom der er lavet et bud på de samfundsøkonomiske konsekvenser herved. For første gang i Danmark, er der derfor til formålet her, lavet en fremskrivning af det danske energiforbrug inkl. transport til Denne fremskrivning tager højde for de samme elementer som forudsætningerne nævnt i Energistyrelsens fremskrivning fra 30. april 2009, der går til Desuden er fremskrivningen lavet efter samme metode, som anvendes af Energistyrelsen. Efter 2030 frem til 2050 er der antaget en fortsat effektivisering på niveau med perioden 2010 til Det vil sige, at en fortsat 6

8 aktiv politik for at reducere energiforbruget er inkluderet i referencescenariet. Fremskrivningen af energiforbrug danner grundlag for at konstruere et referenceenergisystem for I IDA 2050 energisystemet, er der foreslået væsentlige strukturelle og infrastrukturelle ændringer i forhold til i dag. Et er at lave tekniske analyse af sådanne energisystemer. Et andet er at lave samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af sådanne energisystemer. Som den første energiplan i Danmark, er der her udarbejdet et udkast til, hvad omkostningerne for et energisystem, der er 100% baseret på vedvarende energi er. Omkostningerne, såvel som de tekniske analyser, er ligesom for IDA 2015 og IDA 2030 beregnet ved at sammenligne IDA 2050 med referencen for Både referencen, IDA 2015, IDA 2030 og IDA 2050 er gennemregnet time for time for et år i energisystemanalysemodellen EnergyPLAN, som er anvendt til at foretage såvel tekniske systemanalyser som samfundsøkonomiske konsekvensberegninger. [3] De tekniske energisystemanalyser er gennemført med henblik på at sikre fleksibilitet og balance mellem el-produktion og -forbrug under hensyntagen til systemets brændselseffektivitet og evne til at sikre elnetstabiliteten. Der identificeres en balance mellem den fluktuerende vedvarende energiproduktion, kraftvarmeproduktion og el-forbrug, herunder fleksible elforbrug fra varmepumper, elbiler mv. Desuden sikres en tilsvarende balance mellem fjernvarmeforbrug og varmeproduktion fra solvarmeanlæg, industriel overskudsvarme, affaldskraftvarme, central og decentral kraftvarme, geotermi, kedler, varmepumper og elpatroner. Resultatet af analysen er bl.a. et årligt brændselsforbrug og en CO 2 - emission, der kan sammenlignes med en tilsvarende analyse af referencen. Balancen mellem forbrug og produktion sikres i et lukket energisystem, hvor der ikke handles med el. Herved sikres det til dels, at der etableres et energisystem, hvor den indenlandske forsyningssikkerhed er intakt, dels at danske energiproducenter ikke er tvunget til at eksportere eller importere på tidspunkter, hvor prisen på markedet ikke er gunstig. Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering er foretaget med henblik på dels at vurdere det samlede energisystems omkostninger under forskellige forudsætninger for brændselspriser og CO 2 - omkostninger, og dels at vurdere systemets evne til at tjene penge ved handel med el på Nord Poolmarkedet under forskellige markedsforudsætninger. En 90% reduktion i CO 2 -udslippet i 2050 svarer til at temperaturen maksimalt stiger med 2 ⁰C. I IPCCs seneste rapport fra 2007 fremgår det, at hvis man vil holde temperaturstigningen indenfor 2-2,4 ⁰C skal koncentrationen af CO 2 -ækvivalenter holdes mellem 445 og 490 ppm. Da koncentrationen af drivhusgasser allerede i 2005 nåede 445 ppm (CO 2 -ækvivalenter) har IPCC estimeret, at udslippet af drivhusgasser skal toppe hurtigst muligt og senest i år 2015,og at udslippet af drivhusgasser skal reduceres med % i 2050 sammenlignet med år Hvis temperaturen kun må stige med 2 grader må reduktionen i udledningen af drivhusgasser nødvendigvis ligge tættere på 85% end 50 %. FN estimere, at udledningen pr. person dermed skal være reduceret til mellem 0,8 og 2,5 tons CO 2 -ækvivalenter pr. person pr. år. 7

9 Selv med en 2 ⁰C stigning vil der ske væsentlige ændringer i det danske og i verdens klima, det kan imidlertid være med til at sikre at klimaforandringer ikke accelerere, udover det punkt, hvor effekten vil blive selvforstærkende. En 2 ⁰C stigning ved en reduktion på 90% var baseret på en reduktion til 450 ppm CO 2 i atmosfæren. Den seneste IPPC rapport fra 2007 er imidlertid baseret på data fra 2005, og de seneste resultater fra bl.a. James Hansen fra NASA tyder på, at dette ikke er tilstrækkeligt. De seneste observationer og modelberegninger viser, at det kan være nødvendig med en reduktion til 350 ppm CO 2 i atmosfæren eller at menneskeskabte klimagasser helt skal undgås for at undgå ugenoprettelige skader på klimaets balance [4;5]. Derfor bør man implementere en større reduktion end 85%, hvis det er muligt da: Selv 85% reduktion i CO 2 -udslippet kan give store klimaforandringer En målsætning om at implementere yderligere reduktioner på 90% eller mere giver mulighed for, at nogle tiltag vil lykkedes, mens andre vil mislykkes. En målsætning om at implementere yderligere reduktioner på 90% eller mere giver mulighed for, at nå det samlede mål, selv om nogle lande ikke når målsætningen. IDAs Klimaplan 2050 har til formål at vise hvilke tekniske løsninger der kan bidrage til en radikal reduktion i de danske CO 2 -udslip, samt de økonomiske konsekvenser herved. Landbrugssektoren bidrager med ca. 17% af det samlede danske udslip af klimagasser. Målet er en samlet reduktion på 90% i forhold til udslippet på ca. 72 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i år Som noget nyt i forhold til IDAs Energiplan 2030 inddrages også klimagasser fra landbrugssektoren, fra industrielle processer, samt udslip fra luftfarten. 8

10 2 Baggrund IDAs Energiplan 2030 var baseret på input fra 7 temagrupper til de samlede tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger fra ca. 40 seminarer med samlet set over deltagere. De tekniske energisystemanalyser omfattede en undersøgelse af, hvordan energiplanen for år 2030 kan være et skridt på vejen til en 100% vedvarende energiforsyning (VE) f.eks. i år Endvidere blev der foretaget en kvantificering af energiplanens erhvervspotentialer. I denne baggrundsrapport til IDAs Klimaplan 2050 tages udgangspunkt i det omfattende stykke arbejde deltagerne bidrog med i Dette skal således ses som en opdatering mht. viden om de teknologiske og økonomiske konsekvenser en omstilling til et 100% vedvarende energisystem har. I IDAs Klimaplan 2050 under Future Climate projektet tages udgangspunkt i IDAs Energiplan 2030 fra december 2006 og de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger, der blev foretaget i maj 2008 som følge af de ændrede brændselspriser, samt solcelle- og vindmøllepriser [1;6]. IDAs Klimaplan 2050 indeholder en totalopgørelse af de danske klimagasudledninger, inkl. landbrug, industri og luftfarten. I IDAs Energiplan 2030 var udelukkende energisektoren inkl. transport omfattet. I udkastet til høringsperioden for IDAs Klimaplan 2050 er der ikke foretaget beregninger på marginalomkostningerne og marginale CO 2 -emissionsændringer på de enkelte tiltag. Dette blev udført i IDAs Energiplan Ligeledes er der heller ikke foretaget ligeså omfattende elhandelsanalyser og erhvervspotentialet er ikke blevet kvantificeret på ny. Referencesystemet i IDAs Klimaplan 2050 er Energistyrelsens basisfremskrivning til 2030 fra 30. april 2009 [2]. Referenceenergisystemet for 2050 er konstrueret på baggrund af fremskrivninger af energiforbruget til 2050 foretaget med henblik på analyserne i denne rapport. Dette referencesystem er væsentligt anderledes end referenceenergisystemet anvendt i IDAs Energiplan 2030, idet der nu er anvendt brændselspriser der er dobbelt så høje, samt inddraget flere energibesparelser i mv. Bl.a. er der taget højde for energiforliget mellem folketingets partier foruden Enhedslisten fra februar Fremskrivningen af energiforbruget tager udgangspunkt i den seneste fremskrivning af dansk økonomi fra Finansministeriet fra december 2008, hvori den seneste tids økonomiske udvikling er med, samt de skattemæssige ændringer på energiområdet i foråret I forhold til IDAs Energiplan 2030 foretages i klimaplanen beregninger på et energisystem der ligger væsentligt kortere sigt i Desuden suppleres de tekniske analyser af et 100% vedvarende energisystem for 2050 med et forsøg på, at opgøre de samfundsøkonomiske omkostninger ved et sådan system, hvilket ikke var tilfældet i energiplanen.. Foruden opdateringer af forudsætningerne for teknologier mht. effektiviteter, levetider mv., der indgår i planen, foretages en opdatering af brændselsprisforudsætninger, omkostninger til håndtering og transport af brændsler, elprisforudsætninger, CO 2 -priser, mv. Disse prisforudsætninger tager bl.a. højde for det Internationale Energi Agenturs seneste anbefalinger vedr. brændselspriser, som er ækvivalent med en oliepris på 122 $/tønde, hvilket er i overensstemmelse med den anvendte reference, baseret på Energistyrelsens seneste fremskrivning. 9

11 Analyserne i baggrundsrapporten inkluderer hele det danske primære energiforbrug og således har også brændsel til udenrigsluftfart og energiforbruget på Nordsøen, hvilket er en af forskellene på IDA 2030 og scenarierne for 2030 i Teknologirådets rapport Det Fremtidige Danske Energisystem Teknologiscenarier fra 2006 [7]. Teknologirådets scenarier blev udarbejdet i samarbejde med folketingspolitikere i

12 3 Metode og forudsætninger I dette kapitel præsenteres forudsætningerne for de tekniske og samfundsøkonomiske analyser, der er lavet af energisystemet i hhv. IDA 2015, IDA 2030 og IDA 2050 og af et referenceenergisystem for hvert af disse år. Det anvendte simuleringsværktøj præsenteres, og metoden til den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering, herunder brændselsprisforudsætninger mv., gennemgås. 3.1 Energisystemanalysemodellen og simuleringsværktøjet EnergyPLAN De tekniske analyser og den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering er foretaget vha. energisystemanalysemodellen EnergyPLAN, som er udviklet på Aalborg Universitet [3]. Den seneste version af modellen kan downloades fra hjemmesiden: På samme hjemmeside er der link til beskrivelser og dokumentation af modellens beregningsmetode og en række forskningsartikler, der anvender eller beskriver forskellige aspekter af modellen. I Fig. 1 er der vist en oversigt over de enkelte teknologier i modellen. EnergyPLAN er et simuleringsværktøj. Som input til modellen beskrives et energisystem bl.a. med hensyn til dets anlægskapaciteter, nyttevirkninger og reguleringsstrategi. Ud fra sådanne input kan modellen foretage en række tekniske analyser af, hvordan energisystemet agerer time for time gennem et år. Modellen beregner bl.a. balancen mellem forbrug og produktion over året i det analyserede energisystem, samt det resulterende årlige brændselsforbrug og CO 2 -emission. Fig. 1, Illustrationer fra EnergyPLAN-modellens brugergrænseflade og et flowdiagram over sammenhængene mellem teknologierne i modellen. 11

13 Modellen kan også foretage analyser af energisystemets evne til at handle på et eksternt el-marked ved en given transmissionskapacitet. Dette kræver yderligere input i form af en beskrivelse af markedet og en række økonomiske parametre, såsom bl.a. hvordan markedsprisen ændrer sig ved øget produktion eller øget forbrug. Herved kan de forskellige grupper af anlæg handle på markedet og optimere deres indtjening baseret på variable produktionsomkostninger, brændselsomkostninger, CO 2 -omkostninger og bindinger i form af varmeleverancer og fluktuationer. Endelig kan modellen beregne systemets samlede omkostninger, hvilket igen kræver input i form af specifikke anlægsomkostninger, levetider, faste og variable driftsomkostninger for de forskellige anlæg samt omkostninger til eventuelle energibesparelser eller andre ændringer af systemet. 3.2 Forudsætninger vedr. analyse metode Indledningsvist er Energistyrelsens reference for 2015 og 2030 gennemregnet i EnergyPLAN-modellen for at sikre enighed om udgangspunktet. Som det fremgår af afsnit , kommer EnergyPLANmodellen frem til samme årlige energiomsætning, brændselsforbrug og CO 2 -emission, som Energistyrelsen, når der regnes på de samme tekniske forudsætninger. Reference energisystemerne for 2015 og 2030 kan umiddelbart tages fra data fra Energistyrelsens fremskrivning. Dette er ikke tilfældet for år 2050, da Energistyrelsens fremskrivning stopper i år For perioden 2030 til 2050 er der lavet en fremskrivning af energiforbrug, inkl. transport til rapporten her. Denne fremskrivning danner grundlag for, at kunne konstruere et referenceenergisystem for Forbrugssiden af dette referencesystem tager udgangspunkt i fremskrivningen beskrevet Appendiks II. Produktionssiden tager udgangspunkt i en forventet udvikling, hvis Energistyrelsens fremskrivning var fortsat til Resultaterne af konstruktionen af denne referencen for 2050 findes i afsnit 4.4. Herefter er de enkelte tiltag i implementeret, som gennemgået i kapitel 7 til 10. Alle tiltag er defineret i forhold til referencen for hvert år såvel hvad angår tekniske forhold som økonomiske omkostninger. I IDA 2015 tages udgangspunkt i realiserbare tiltag på kort sigt, og IDA 2030 systemet er repræsenterer de mulige tiltag på mellemlang sig. I IDA 2050 er det analyseret om Danmark med IDAs Klimaplan 2050 kan komme hensigtsmæssigt videre i forhold til et system med 100% selvforsyning uden atomkraft, efter at olien og naturgassen slipper op i Nordsøen. IDA 2050 repræsenterer et udkast til, hvordan et system med 100% vedvarende energiforsyning kunne se ud i Princippet i beregningerne er at forsætte ad den vej, der er lagt i IDA 2015 og IDA 2030 og forbedre på de områder, hvor det forventes at være teknologisk muligt. IDA 2015, IDA 2030 og IDA 2050 er først gennemregnet i rå-udgaver, hvor alle delelementer er implementeret. Denne første udgave viste et energisystem med store ubalancer mellem forbrug og produktion, som kom til udtryk dels i form af et stort el-overløb, hvor energisystemet er tvunget til at eksportere, og dels i form af systemets nedsatte evne til at tjene penge ved handel på det internationale el-marked. Derfor er der foretaget en række tekniske forbedringer af det samlede system med henblik på at skabe større fleksibilitet. Disse ændringer er herefter indarbejdet i IDA 2015, IDA 2030 og IDA Resultatet af disse analyser fremgår af kapitel 0. 12

14 Herefter er der lavet en overordnet samfundsøkonomisk vurdering af IDA 2015 og IDA 2030 ved at opgøre de samlede årlige omkostninger og sammenligne med en tilsvarende opgørelse af referencen. Der er ligeledes gjort et forsøg på at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved et 100% vedvarende energisystem i IDA Omkostninger er så vidt muligt opgjort i 2006-priser, idet der dog er enkelte afvigelser herfor. Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering er beskrevet i kapitel 1, og de nærmere forudsætninger er beskrevet i det følgende. 3.3 Forudsætninger for tekniske anlæg og nye teknologier Energiplanen tænkes gennemført over en periode frem til 2030 ved løbende at erstatte udtjente anlæg ved udløbet af deres levetid. Tiltagene frem til 2015 tager udgangspunkt i de teknologiske muligheder på kort sigt og i visionen for energisystemet i Som udgangspunkt er de omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af Klimaplanen, således opgjort som ekstraomkostninger til anlægsinvesteringer samt drift og vedligehold. I Klimaplanen etableres bedre anlæg end dem i referencen, i takt med at gamle anlæg under alle omstændigheder skulle udskiftes. Generelt er omkostninger til produktionsanlæg, herunder investeringer, faste og variable omkostninger samt levetider, opgjort med udgangspunkt i Teknologikataloget for el- og varmeproducerende anlæg [8]. Dette katalog anvender Energistyrelsen også til basisfremskrivningerne af det danske energisystem. IDAs Klimaplan 2050 omfatter imidlertid en række besparelsestiltag, omlægninger mv., hvis omkostninger ikke er opgjort i Teknologikataloget. Ligeledes er der vedvarende energianlæg, hvor omkostningerne har ændret sig. Disse information fremgår af hvert enkelt afsnit i kapitel 7 til 10. En oversigt over omkostningerne kan ses i Appendiks I. I opgørelsen af omkostninger er der ikke medtaget anlægs- og driftsomkostninger til de dele af det samlede energisystem, som vurderes at være identiske i referencen og i Klimaplanen. Det drejer sig bl.a. om el- og naturgasnettet, store dele af fjernvarmenettet, samt transportinfrastruktur. Den samfundsøkonomiske vurdering er lavet ved at udregne de årlige omkostninger i klimaplanen sammenlignet med referencen. Omkostningsopgørelsen er fordelt på omkostninger til brændsel, driftsog vedligeholdelsesudgifter samt afskrivninger på anlæg. Ved afskrivninger på anlæg er der regnet med den enkelte investerings levetid. Herudover er der i sammenligningen indregnet eventuelle gevinster eller tab ved el-handel med udlandet. 3.4 Forudsætninger vedr. fremskrivning af forbrug fra 2030 til 2050 Fremskrivningen fra 2030 til 2050 en forlængelse af Energistyrelsens basisfremskrivning, april Dvs. udviklingen i energieffektivitet fortsætter i samme takt som op til 2030, men pga. af en fortsat økonomisk vækst på omkring 2 % om året stiger energiefterspørgslen hen mod Den gennemsnitlige årlige forbedring af erhvervenes energieffektivitet er 1,1 %, hvorfor den endelige energiefterpørgsel stiger med op til 0,9 % om året. Fremskrivningen er baseret på en ADAM-kørsel fra Finansministeriet i Konvergensprogrammet 2008 fra december Denne fremskrivning anvendes som input til EMMA-modellen, som derpå oversætter den økonomiske aktivitet i ADAM til en 13

15 energiefterspørgsel for de forskellige erhverv og husholdninger. Der er redegjort for forudsætningerne vedr. fremskrivningen af det endelige energiforbrug til 2050 i Appendiks II. Resultatet af fremskrivningen fremgår af Fig. 2, hvor også udviklingen fra 1975 er anført qjedk qjodk qjtdk qjhdk Fig. 2, Resultat af fremskrivning af det danske endelige energiforbrug (TJ/år). [qjedk=el, qjodk=øvrig energi, qjtdk=transport, qjhdk=fjernvarme]. 3.5 Forudsætninger for brændselspriser, elpriser og CO2-kvotepriser Energistyrelsen opdaterede senest sine brændselsprisforudsætninger i februar Opdateringen hænger primært sammen med, at IEA i World Energy Outlook fra november 2008 opskrev sine forventninger til brændselsprisudviklingen. I Energistyrelsens opdatering er den forventede oliepris i 2030 steget til 122 $/tønde [9]. Da IDAs Energiplan 2030 blev udarbejdet, var Energistyrelsens tilsvarende forventninger på 40 $/tønde [10]. Brændselspriserne i IDAs Klimaplan 2050, som forventes på langt sigt, tager udgangspunkt i de nye brændselspriser fra Energistyrelsen, og der anvendes igen tre brændselsprisniveauer. Energistyrelsens seneste forudsætninger repræsenterer som et middelniveau. De høje priser fra foråret/sommeren 2008 anvendes til et højt prisniveau [11]. Til det lave niveau anvendes de lave prisforudsætninger, som Energistyrelsen brugte i sin basisfremskrivning fra juli 2008 [12]. Priserne er vist Tabel 1. 14

16 Tabel 1, Brændselsprisforudsætninger 1 (DKK/GJ) Gasolie Benzin Råolie Kul Naturgas Fuelolie Diesel JP Halm 2 Træpiller 2 60 $/tønde 67,3 14,8 41,7 47,2 84,1 89,6 27,3 66,3 122 $/tønde 126,5 30,6 77,8 88,5 158,1 168,2 44,7 80,9 132 $/tønde 134,8 51,3 105,3 94,1 168,3 179,1 47,6 86,2 Transport-, transmissions, distributions- og håndteringsomkostninger er baseret på de seneste brændselsprisforudsætninger fra Energistyrelsen [9] og er vist Tabel 2. Tabel 2, Transport- og distributionsomkostninger Pristillæg (DKK/GJ) Kul Naturgas Fuelolie Gasolie Benzin Biomasse 2 Diesel JP Til kraftværk (inkl. IBUS) 0,5 3,2 1,7 12,4 Til dec k/v, fjv og industri 8,7 14,3 8,3 Til individuelle hushold ,7 45,7 Til vejtransport 23,6 31,8 Til flytransport 5,2 I IDAs Klimaplan 2050 er de seneste forudsætninger valgt, hvor den langsigtede elpris på Nord Pool forventes at blive 337 DKK/MWh i kombination med en CO 2 -kvotepris på 225 DKK/ton i 2030 for IDA 2030 og IDA 2050 [9]. Dog anvendes en pris på 435 DKK/MWh i elhandelsanalyserne i 2015, da det er Energistyrelsens forventning for dette år. I følsomhedsanalyserne er der også regnet på en pris på 450 DKK/ton CO 2. I IDAs Energiplan 2030 blev der taget udgangspunkt i Energistyrelsens forventning fra 2006 til en elpris anno 2030 på 349 DKK/MWh på Nord Pool i kombination med 150 DKK/ton CO 2 [10]. Denne blev i maj 2008 opjusteret til en elpris på 367 DKK/MWh i kombination med 175 DKK/ton CO 2 [12], og har altså nu ændret sig igen. Der er ikke foretaget analyser af elhandel som følge af ændringer i nedbør til de norske og svenske vandkraftsystemer i IDAs Klimaplan Energistyrelsens forventning om en gennemsnitspris på 337 DKK/MWh er for en CO 2 -omkostning på 225 DKK/ton. CO 2 -omkostningen forudsættes at påvirke el-prisen med 90 DKK/MWh. El-prisen holdes konstant, mens den øvrige del forudsættes at have samme timefordeling som Nord Pool prisen i Ved en analyserne af en CO 2 -handelspris på 450 DKK/ton er den konstante del fastsat til 180 DKK/MWh, og gennemsnitsprisen over et år derved 427 DKK/MWh. Der er regnet med en vis priselasticitet, jf. beskrivelserne i udgivelsen Lokale Energimarkeder [13]. Det skal understreges, at dan anvendte CO 2 -handelspris primært bruges for at kunne vurdere indtægter og udgifter ved handel med el. Anvendelsen af henholdsvis 225 DKK/ton og 450 DKK/ton CO 2 er en handelspris for CO 2 -reduktioner, og ikke en vurdering af de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO 2 -emissionen. I ExternE-rapporten, hvor Europakommissionen opgør bl.a. omkostninger ved den globale opvarmning, vurderes CO 2 -miljø- og sundhedsomkostningerne at ligge mellem ca. 40 DKK/ton og DKK/ton CO 2 i 2005-priser, hvor 1995-priser her er opjusteret til 2005 med 25%, svarende til den gennemsnitlige inflation i EU i perioden [14]. Dette interval viser, at det ikke er muligt at fastsætte en 1 Det lave prisniveau er opgjort med en valutapris på 5,42 DKK/$. For mellemniveauet og højprisniveauet er dollarkursen henholdsvis 5,81 og 5,9 DKK/$. Her er dette justeret til en dollarkurs på 6,00 DKK/$. 2 Halm på værker og træpiller hos individuelle forbrugere. 15

17 enkelt pris, men at vi har at gøre med et risikofelt og dermed et forsikringsproblem. En del af spredningen skyldes, at man har anvendt forskellige rentesatser i ExternE-rapporten. Markedsprisen på CO 2 -kvoter dækker således næppe den fulde samfundsøkonomiske omkostning. Reference-energisystemerne for 2015 og 2030 er baseret på Energistyrelsens basisfremskrivning fra april 2009 [2]. Disse er rekonstrueret i EnergyPLAN-modellen med udgangspunkt i brændselspriser angivet i Energistyrelsens notat fra februar 2009, Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet [9]. Referenceenergisystemet for 2050 er ligeledes konstrueret på EnergiyPLANmodellen med disse forudsætninger. 3.6 Afgifter på brændsler til el- og varmeproduktion I EnergyPLAN-beregningen optimerer de enkelte grupper af anlæg deres selskabsøkonomiske indtjening ud fra deres marginale produktionsomkostninger inklusiv afgifter. Her er de forventede fremtidige afgiftssatser, som er angivet i Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love, anvendt til optimeringen. Dette lovforslag er p.t. i høring og følger skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra marts De dele af aftalen, der vedkommer el- og varmeproduktion, indebærer en forhøjelse af energiafgifterne på brændsler og el med hhv. 15 pct. og 5 pct., samt indførslen af ens beskatning af central og decentral kraftvarme. Det forventes, at lovforslaget kan vedtages inden sommeren I Tabel 3 er de forventede afgiftssatser anvendt til optimering af driften på de enkelte anlæg, forudsat at lovforslaget vedtages. De forventede afgiftssatser er udarbejdet af Teknisk Konsulent John Tang fra Dansk Fjernvarme på baggrund af høringsmaterialet udsendt fra Skatteministeriet den 20. april Affaldsafgifterne er udeladt her, da de ikke har betydning for beregningerne i EnergyPLAN. V-formlen gælder for alle fossile værker inkl. affald. Der kan gives afgiftsrabat ved røggaskondensation. NO x - afgiften er 0,8 DKK/Nm 3 for kedler og 2,8 DKK/Nm 3 for motorer. NO x -afgiften vedrører brændsel og reduceres ikke mht. V-formlen. Tabel 3, Forventede fremtidige afgiftssatser anvendt til optimering af driften på de enkelte anlæg. Brændsel Enhed Energiafgift CO 2 -afgift NOx-afgift Afgifter i alt Brændværdi Afgifter i alt Fremstillet varme I alt ekskl. NO x Afgift V-formlen DKK/enhed DKK/enhed DKK/enhed DKK/enhed GJ/enhed DKK/GJ DKK/GJ Fuel olie tons ,0 28,0 2823,0 40,4 69,9 56,6 Naturgas Nm 3 2,3 0,35 0,028 2,6 0, ,2 53,7 Kul GJ 57,3 14,8 0,5 72,1 1 72,1 58,2 Halm tons 15,9 6,8 15,9 14,5 1,1 1,6 Træpiller tons 33,8 6,8 33,8 17,5 1,9 2,3 I EnergyPLAN er afgifterne inkluderet ved at anvende afgiftssatsen inkl. NO x for kedler, og ved at anvende V-formlen, samt en gennemsnitlig varmevirkningsgrad på 50%. Dette svarer til, at halvdelen af brændslet i kraftvarmeproduktionen er afgiftsbelagt. For naturgas er den forhøjede afgift på kedler anvendt, og for biomasse er der brugt et gennemsnit af afgifterne på halm og på træpiller. Det skal 16

18 bemærkes, at CO 2 -afgiften er indeholdt både i nuværende og i ovennævnte forventede fremtidige lovgivning, samtidig med at kvotemarkedet også har en indflydelse på driften. Energiafgifterne er blevet sænket tilsvarende. Der er ikke tale om, at CO 2 -afgiften bruges to gange, men det afspejles her, at lovgivningen er indført før kvotemarkedet. Her anvendes ovennævnte afgifter og kvotepris, idet det forventes, at hvis CO 2 -afgiften fjernes, vil energiafgiften hæves tilsvarende. For el-patroner og varmepumper i decentrale kraftvarmeværker er der regnet med en afgift på 208 DKK/MWh el i el-patronen og 675 DKK/MWh el i varmepumpen, inkl. en CO 2 -afgift på 62 DKK/MWh. Afgifterne anvendes alene, når det bestemmes, hvad den enkelte aktør byder ind med på markedet. Afgifterne medtages ikke i den samfundsøkonomiske opgørelse. Det skal bemærkes, at de anvendte afgifter kun ændrer meget lidt på de driftsmæssige forhold i EnergyPLAN-beregningerne i forhold til de afgifter, der blev anvendt i IDAs Energiplan Forudsætninger vedr. opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger Den samfundsøkonomiske sammenligning omfatter ikke i udgangspunktet eksternaliteter såsom miljøog sundhedsomkostninger ved udledning af miljøskadelige stoffer. Dog anvendes der i opgørelsen en CO 2 -kvotepris, som angivet ovenfor. Denne handelspris bruges samtidig til at beregne CO 2 - omkostningerne, som er opgjort for energisystemernes totale emission. I praksis er kvotesystemet i dag indrettet således, at bl.a. kraftvarmeværker får tildelt en mængde kvoter gratis. Ifølge de seneste aftaler i EU skal denne mængde gratis kvoter gradvist reduceres og en større del af CO 2 -kvoterne skal bortauktioneres fra Mængden af disse kvoter er imidlertid ens i både referencen og energiplanen. Det betyder, at den del af omkostningerne, der vedrører gratiskvoter i det danske kvotesystem, er identisk i begge energisystemer. I tilfælde af, at det samlede system ligger under den tildelte gratiskvote, afspejler en opgørelse af omkostningerne til den totale emission, at disse kan sælges til CO 2 - handelsprisen. Desuden skelnes der her ikke mellem teknologier under kvoteordningen og udenfor, idet det antages, at alle sektorer over tid vil indgå med en CO 2 -handelspris på kvotemarkedet. Dette er i tråd med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet [15]. I forhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet [15] adskiller de her beskrevne forudsætninger sig ved valget af en lavere rente og ved udeladelsen af tab og gevinster ved skatteforvridning. Energistyrelsens vejledning anbefaler en realrente (rente minus inflation) på 6% p.a. Med en sådan rente vil alle investeringer, der ligger år ud i tiden, indgå i beregningen med en værdi tæt på nul. Set i forhold til investeringer i ændret infrastruktur med en levetid på op til 50 og 100 år, vil det være meget problematisk at anvende en så høj rente. Anvendelsen af så høj en rente vil desuden resultere i omfattende samfundsøkonomiske tab, da markedets realrente p.t. ligger på ca. 2% p.a. Alle investeringer, som giver et realrenteafkast på mere end ca. 2% p.a., kan derfor betale sig samfundsøkonomisk set. Hvis realrentekravet er på 6% p.a., vil samfundsøkonomiske investeringer, som har et afkast mellem 2% p.a. og 6% p.a., blive udelukket fra investeringsporteføljen med omfattende samfundsøkonomiske tab til følge. Bl.a. for at undgå dette har vi valgt at anvende en 3% rente med en 17

19 følsomhedsberegning på 6%. Efter at den økonomiske krise er slået igennem med de nuværende meget lave renter, taler meget for, at vi også burde have lavet følsomhedsberegninger med en realrente på 1% p.a. Ved de sidste 10 års gennemsnitlige inflation på ca. 2.% p.a., svarer Energistyrelsens realrente til en markedsrente på 8 %, og de 3 % i realrente, der anvendes her, til en markedsrente på 5% p.a. for fastforrentede lån. Energistyrelsen begrunder anbefalingen af realrenten på 6% med, at den afspejler det mistede alternative afkast, som de investerede ressourcer antages at kunne indbringe ved investering i andre projekter. Når der her anvendes en realrente på 3% p.a. og ikke en realrente på 6%, som Energistyrelsen anbefaler, er det med følgende begrundelser: Der er ingen dokumentation for, at de omtalte alternative projekter findes, som kan give et årligt realrenteafkast på 6%, eller nogen beskrivelse af, hvilken type projekter, der er tale om. Selv i de tilfælde, hvor alternativer i form af almindelige erhvervsinvesteringer skulle kunne give et realrenteafkast på 6% p.a., vil afkastet af disse være en funktion af en tilstedeværende og langtidsholdbar infrastruktur, herunder energiinfrastrukturen. Det betyder, at der ikke kan skabes uafhængighed mellem de alternative projekter og investeringer i en langtidsholdbar energiinfrastruktur. Den fejl, der begås ved at forlange lige så højt et afkast af den energimæssige infrastruktur, som af almindelige erhvervsinvesteringer, svarer til at ville investere i tog i stedet for skinner, selvom afkastet på investeringen i tog er afhængig af et velfungerende skinnesystem. Det er muligt for private at få 30-årige lån med en fast rente efter skat på ca. 4% p.a. Det svarer ved en inflation på 2% p.a. til en realrente på 2 % p.a. Privatforbrug i form af køkkener, badeværelser og firehjulstrækkere kan altså finansieres med en realrente på 2% p.a. Derfor argumenteres der her for, at det også vil være rimeligt i energiplanlægningen at anvende en realrente, der ikke er meget højere. Lån med kommunal garanti og en løbetid på 25 år kan gennem Kommunekredit fås til en fast rente på ca. 4% p.a. før inflation og dermed en realrente på 2% p.a. ved gennemsnitlig inflation på 2% p.a. Kommuner vil derfor kunne låne penge i Kommunekredit til en realrente på 1-2% p.a. til forbedring af isoleringsstandarden i kommunale bygninger, til installation af vedvarende energianlæg m.v. Anvendelsen af en realrente på 6% i en samfundsøkonomiske vurdering af energibesparelsesinvesteringer mv. kan forhindre identifikationen af samfundsmæssigt fornuftige investeringer. Alle de samfundsøkonomisk givtige investeringer, som ligger mellem markedets realrente på 2% p.a. og realrentekravet på 6% p.a., vil altså ikke blive gennemført. Hvis de samfundsøkonomisk givtige investeringer, som ligger mellem markedets realrente på 2% p.a. og realrentekravet på 6% p.a., ikke opdages, vil dette krav derfor i praksis resultere i omfattende samfundsøkonomiske tab. Det vil resultere i fejldisponeringer, idet investeringer anbefales eller afvises som følge af det høje realrentekrav. Opgørelser af miljø- og sundhedsomkostninger ved eksempelvis CO 2 -emissioner anvender almindeligvis en realrente på mellem 1% og 3% p.a. Det gælder for eksempel beregningerne i 18

20 ExterneE-projektet [14]. Da opgørelsen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved diverse udledninger er beregnet med en realrente på 1-3%, kan disse omkostningsopgørelser ikke anvendes ved en rente på 6%. Dette giver et metodemæssigt problem i forhold til anvendelsen af 6% realrente. Derfor vil en realrente på højst 3% være i overensstemmelse med den rente, der anvendes, når den samfundsøkonomiske omkostning til CO 2 emission udregnes i IPPC og ExternE sammenhænge. Renten på 6% i Energistyrelsens vejledning følger Finansministeriets anbefalinger. I andre lande som Norge, Sverige, Holland, Storbritannien og Frankrig anvendes en rente på 3-4% til sådanne analyser [16]. I Stern-rapporten anvendes en rente på 1,4% til analyser af konsekvenser af CO 2 - emission. Miljøstyrelsen anbefaler en rente på 3%, og de økonomiske vismænd anbefaler, at der anvendes en lavere rente end 6%. I Energistyrelses vejledning anbefales det desuden, at værdien af et såkaldt skatteforvridningstab indregnes, idet ændringer i systemet vil ændre eller forstyrre det ideelle marked. Dette forhold er ikke medtaget her, da energiplanen generelt ikke medfører en øget beskatning, men en skatteomlægning. Derfor vil der heller ikke være tale om skatteforvridningstab i forbindelse med eventuelle skattereformer som følge af implementeringen af IDAs Klimaplan Tværtimod vil der i flere tilfælde kunne argumenteres for, at beskatningen forbedres i retning af en mere ideel markedstilstand, idet eksempelvis eksterne miljøomkostninger, som virksomheder og private hidtil ikke har betalt for, indgår i markedspriserne. Det kan for eksempel ske ved CO 2 -beskatning af flytrafikkens brændselsforbrug og CO 2 -emission eller ved beskatning af CO 2 -emissionen i Nordsøen og i skibstrafikken. Ved at lade forureneren betale for forureningsomkostningerne fjernes den fejl, der ligger i, at disse faktiske omkostninger i dag ikke indgår i markedsprisen. Man vil også kunne sige, at en ændring af vægtafgiften og forsikringerne på biler til kilometerafgifter vil repræsentere en beskatning og forsikringspræmie, der er i bedre overensstemmelse med de omkostninger, bilerne påfører samfundet. Som det er i dag, betales den samme vægtafgift for en bil, der det meste af tiden står i garagen, og f.eks. kun kører km om året, som for en bil, der kører km om året. En skatteomlægning, hvor bilafgifter knyttes til antal kørte kilometer på vejene i stedet for en standardvægtafgift, vil virke adfærdsregulerende og samtidig forbedre de økonomiske allokeringsmekanismer. Denne forbedring af de økonomiske allokeringsmekanismer er til fordel for klimaplanen, men er ikke forsøgt indregnet i de økonomiske analyser, selv om der kan være tale om, hvad man kunne kalde skatteforvridningsgevinster. 19

IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering IDAs Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering baggrundsrapport IDA s Klimaplan 2050 Baggrundsrapport Forfattere: Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik

Læs mere

Ingeniørforeningens Energiplan 2030

Ingeniørforeningens Energiplan 2030 %-4)$%. %.%2') 4), &2 Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Tekniske energisystemanalyser, samfundsøkonomisk konsekvensvurdering og kvantificering af erhvervs potentialer BAGGRUNDSRAPPORT Ingeniørforeningens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 fagligt notat Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 Aalborg Universitet, juni 2009 Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Citation for published version (APA): Mathiesen, B. V. (2009). Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi. Fjernvarmen, (10), 44-47.

Citation for published version (APA): Mathiesen, B. V. (2009). Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi. Fjernvarmen, (10), 44-47. Aalborg Universitet Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi Mathiesen, Brian Vad Published in: Fjernvarmen Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Aalborg Universitet. Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad. Publication date: 2008

Aalborg Universitet. Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad. Publication date: 2008 Aalborg Universitet Ingeniørforeningens Energiplan 23 Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad Publication date: 28 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk

2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk CO 2 -neutralitet i det danske energisystem Direktør Lars Aagaard 1 og Ph.d. Stine Grenaa Jensen 2 Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C 1 Tlf.: +45 35 300 450, e-mail: laa@danskenergi.dk

Læs mere