ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012

Transkript

1 CONCITO 2012 HOVEDRAPPORT ANNUAL CLIMATE OUTLOOK Udledning (mio. ton CO2e) 2050-reduktionssti Minus 40% i 2020 ift Reduktion fra 2020 ift reduktionssti

2 Annual Climate Outlook of Denmark 2012 Udgivet af Danmarks grønne tænketank CONCITO maj 2012 med støtte fra VELUX FONDEN. Kan downloades på Danmarks grønne tænketank CONCITO Forside: Hofdamerne ApS Ansvarshavende redaktør: Thomas Færgeman Må gerne citeres med kildeangivelse.

3 Forord The Annual Climate Outlook of Denmark 2012 (ACO) er den tredje udgave af den årlige rapport, som Danmarks grønne tænketank CONCITO agter at udgive hvert år for at vurdere den danske klimapolitik og dens konsekvenser. Dette års rapport er skrevet og redigeret af CONCITOs sekretariat med direktør Thomas Færgeman fra CONCITO som ansvarshavende redaktør. Udarbejdelsen af rapporten havde imidlertid ikke kunnet lade sig gøre uden det store arbejde, som CONCITOs mange medlemmer enkeltvis og i følgegrupper har lagt i processen. En stor tak til alle for denne indsats. Endvidere en stor tak til VELUX FONDEN, der også har finansieret denne udgave af Annual Climate Outlook, og uden hvis støtte arbejdet og udgivelsen ikke havde været mulig. Med så mange bidragsydere og så stor en analyse er det umuligt at undgå fejl. Vi påtager os naturligvis det fulde ansvar herfor og håber, at alle læsere vil hjælpe os med at identificere fejl og mangler i dette års rapport, så Annual Climate Outlook 2013 kan blive endnu bedre end dette års udgave ligesom vi hilser forslag til forbedringer velkommen. Thomas Færgeman Frederiksberg, maj

4 INDHOLD Indledning... 6 Nyt i år: Regeringsgrundlaget og energiforliget % i 2020 kan bringe Danmark på sporet... 7 CONCITOs fremskrivning af Danmarks drivhusgasudledning... 8 Fokus på biomassens klimaeffekter... 9 Danskernes CO2-fodaftryk Sammenfatning Formål og metode Målsætninger og historiske emissioner Eksisterende visioner Eksisterende fremskrivninger CONCITOs sektoranalyser Analyse af energisektoren Analyse af landbruget og arealanvendelse Analyse af transportsektoren Metode Forbehold Metode CONGAS Kilder Del I: Status 2. Danmarks klimamål Kyoto-protokollen Status på Kyoto-protokollen EU s Klima- og Energipakke Direktiv om fremme af vedvarende energikilder EU s kvotehandelssystem Beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra ikke-kvotebelagte sektorer Direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS) Joint Implementation og Clean Development Mechanism Skov- og arealanvendelse Reduktionsmål Fremtidige målsætninger % i 2020 kan bringe Danmark på sporet

5 2.7 Durbanaftalen Yderligere udkomme af Durban Særlige danske mål Kilder Gevinster og omkostninger ved en ambitiøs klimapolitik Global handling samfundsgevinst overstiger omkostninger Unilateral handling usikker nettogevinst Konklusion og politik-muligheder Kilder Danmarks historiske emissioner Danmarks emissioner Foreløbige opgørelser af emissioner Danmarks klimabistand Udfordringer for Danmark Kilder Del II: Visioner og fremskrivninger 5. Eksisterende 2050 visioner Indledning Visionerne Regeringen: Vores energi IEA: Tracking Clean Energy Progress Mandag Morgen og Realdania: Der bli r et yndigt land Teknologirådet: Dansk transport uden kul og olie hvordan? Tekniske løsninger Energibesparelser Energikilder Fleksibilitet Virkemidler Økonomiske incitamenter Forskning og udvikling Planlægning Regulering Oplysning Kilder Eksisterende fremskrivninger Indledning

6 6.2 Energistyrelsens basisfremskrivning fra Energisektoren (BF 2011) Transportsektoren (BF 2011) Landbrug og skov (BF 2011) Samlede drivhusgasudledninger (BF 2011) Usikkerhedsvurderinger og parametervalg (BF 2011) De Økonomiske Råds fremskrivning Energisektoren (DØR 2010) Transportsektoren (DØR 2010) Landbrug og skov (DØR 2010) Samlede drivhusgasudledninger (DØR 2010) Usikkerhedsvurderinger og parametervalg (DØR 2010) DØR DMUs/DCEs fremskrivning Energisektoren Transportsektoren Landbrug og skov Energiforliget Opsummering Kilder Del III: Sektorernes udvikling 7. Efterspørgsel af el og varme Samlet udvikling Erhvervslivets fremtidige energiefterspørgsel #1 Udvikling i erhvervsaktivitet #2 Udvikling i erhvervslivets energieffektivitet Efterspørgsel i husholdninger #3 Husholdningernes varme- og elektricitetsbehov #4 Husholdningernes energieffektivitet Vurdering af energiaftalens betydning Kilder Energiforsyning #5 Udviklingen i effektivitet #6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi CONCITOs fremskrivning af energisystemet Kilder

7 9. Landbrug og arealanvendelse Landbrugets klimapåvirkning Hovedindikatorer #7 Aktivitet #8 Effektivitet #9 CO2e faktor #10 Arealanvendelse Underindikatorer Analyse og fremskrivning i forhold til #7 Aktivitet #8 Effektivitet #9 CO2e-faktor #10 Arealanvendelse Virkemidler i landbruget Kilder Transportsektoren Indikatorer for transportsektoren #11 Aktiviteten i transportsektoren Konklusion: Udviklingen i transportaktivitet #12 Effektiviteten i transportsektoren Konklusion: Effektiviteten i transportsektoren #13 CO2 faktoren i transportsektoren Konklusion: CO2 faktoren i transportsektoren Kilder Del IV: CONCITOs fremskrivning 11. CONGAS fremskrivning af Danmarks CO2e-udledning Forbrug Generel økonomisk vækst Fremskrivninger for ikke-kvote sektoren Transport Landbrug og skov Private husstande Fremskrivning af danskernes CO2e udledning Nationale udledninger og forbrugsudledninger Kilder

8 Indledning I dag ved vi, at den globale opvarmning er en realitet. Vi ved også, at en markant reduktion i udledningen af de globale drivhusgasser er en forudsætning for bevarelse af de grundvilkår, som den menneskelige civilisation er bygget på. Skal temperaturstigningen holdes under de kritiske to grader, skal et land som Danmark ifølge FN s klimapanel reducere sine udledninger med % i 2020 og med % i De konsekvenser vi ser i dag er resultatet af en global temperatur stigning på godt 0,8 grader, så en accept af en global temperaturstigning på 2 grader vil i sig selv få endog meget alvorlige konsekvenser. CONCITOs Annual Climate Outlook 2012 of Denmark (ACO 2012) er et forsøg på at skabe et samlet overblik over den viden vi har om Danmarks klimaindsats netop nu. I rapporten sammenfatter vi de eksisterende statistikker og fremskrivninger fra bl.a. Energistyrelsen (ENS), De Økonomiske Råd (DØR) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og vi har videreudviklet vores egen fremskrivningsmodel, CONGAS (CONCITO Greenhouse Gas Model), der gør det muligt løbende at indarbejde konsekvenserne af forskellige politiske tiltag. Samtidig bygger vi analysen og perspektiveringen på de efterhånden talrige grundige scenarier for en bæredygtig udvikling, som blandt andet flere af CONCITO s medlemmer har foretaget. Dermed er det håbet at ACO 2012 også kan fungere som et samlende overblik over eksisterende arbejder på området. Det er tanken, at CONCITO hvert år vil udgive et nyt ACO og løbende opdatere den forventede udvikling i forhold til de nye politikker, der er blevet vedtaget i Danmark og EU i det forgangne år, og inddrage nye rapporter og analyser. Nærværende rapport er den tredje ACO, og vi har valgt at beholde meget af materialet og tilgangen fra ACO 2010 og ACO 2011, så rapporten stadig kan bruges som et samlet opslagsværk. Med ACO 2012 får de danske politikere og andre beslutningstagere en løbende uafhængig analyse, der søger at samle al eksisterende viden netop nu og skabe det beslutningsgrundlag, der mere end nogensinde synes påkrævet, hvis den nødvendige handling skal blive til virkelighed. 6

9 Nyt i år: Regeringsgrundlaget og energiforliget Det seneste år har klimapolitisk været præget af, at Danmark fik en ny regering i efteråret 2011 og at alle folketingets partier undtaget Liberal Alliance i marts 2012 indgik et energiforlig, der rækker frem mod Energiforliget vil sammen med resultaterne fra regeringens Natur- og landbrugskommission og en kommende grøn transportstrategi udgøre de tre ben i en kommende klimalov, jf. regeringsgrundlaget fra I såvel regeringsgrundlaget fra oktober 2011 som i energiaftalen af 22. marts 2012 satser Danmark på 100 % vedvarende energi i 2050 inden for de kvotebelagte sektorer. Regeringen har i regeringsgrundlaget meldt ud, at de samlede danske drivhusgasudledninger ønskes reduceret med 40 % i Heri regnes også de tiltag man vil gøre indenfor ikke-kvotesektorerne, specielt landbrug og transport. I denne rapport regner vi med, at Danmarks mål i 2050 skal være en reduktion på 90 % i forhold til udledningen i 1990, svarende til, at vi i 2050 skal have en årlig udledning på 6,9 mio. ton CO2e. Dette indebærer, at vi indenfor landets grænser udleder 1,25 ton CO2e/år/dansker mod 13 ton i dag. Hertil skal lægges den CO2e, der er forbundet med internationale rejser og produktion af importerede varer. Til gengæld skal der fratrækkes den mængde CO2e, der er gået til at producere de varer, som Danmark eksporterer. 40 % i 2020 kan bringe Danmark på sporet EU s mål på % er baseret på IPCCs beregninger, som viser, at verdens drivhusgasudledning mindst skal halveres i 2050 i forhold til år Da Danmark tilhører verdens mest forbrugende og mest drivhusgasudledende nationer og bør give plads til øget forbrug i andre lande, vil det betyde, at vi skal reducere drivhusgasudledningen %. I IPPCs beregning er det den akkumulerede udledning fra år 2000 og frem mod 2050, der afgør, hvad temperaturen er i Det betyder, at en eventuel underopfyldelse i de første år af perioden i forhold til en lineær reduktion fra skal indhentes ved at reduktionen bliver tilsvarende større i de efterfølgende år. 7

10 En reduktion med 90 % i 2050 i forhold til 2000 vil (ekskl. land use change ) betyde, at Danmarks officielle udslip skal reduceres fra 68 mio. ton i 2000 til 6,8 mio. ton i Med en lineær reduktion fra 2000 betyder det jf. figuren på forsiden at Danmark, hvis vi rent faktisk opfylder 40 % reduktionsmålsætningen i 2020, vil være på den rigtige side af den lineære reduktionssti. Ifølge 2050-reduktionsstien må Danmarks udledning for hele perioden ikke overstige mio. ton (arealet under den blå kurve). I forlængelse heraf må udledningen højst være 43,6 mio. ton i En 40 % reduktion i forhold til 1990 vil bringe Danmarks udslip ned på 42 mio. ton i 2020, hvis den sker lineært i forhold til I så fald vil Danmark være i gang med at indhente det forsømte i forhold til det langsigtede 2050 mål, og dermed på rette vej. Men som det fremgår nedenfor, er det endnu ikke givet, at vi når 2020-målet. Selvom Danmark med en opfyldelse af 40 % målsætningen vil være på rette vej, står vi stadig over for en markant reduktionsudfordring efter 2020, hvor der skal reduceres med 4,3 % om året frem mod Energiforliget og regeringsgrundlaget er af nogle blevet kritiseret for at repræsentere en dansk enegang på klimaområdet og dermed være for dyrt for Danmark - for hvad nytter det at Danmark reducerer sine udledninger, hvis resten af verden ikke gør det? Netop den diskussion om fordele og ulemper ved national enegang tager ACO 2012 op i et nyt økonomisk-teoretisk kapitel. CONCITOs fremskrivning af Danmarks drivhusgasudledning I CONCITO s fremskrivning af drivhusgasudledningen i som gennemføres i modellen CONGAS - tilsiger vores basisscenarie for Danmark en samlet udledning i 2020 på godt 50 mio. ton CO2e, heraf skønsmæssigt 30 mio. ton CO2e i ikke-kvote sektorerne. Det vil sige, at CONCITO fremskriver en udvikling, der ikke er i overensstemmelse med det langsigtede 2050 mål. Dette skyldes blandt andet, at CONCITO kun medregner effekten af politikker, der rent faktisk er implementeret det at regeringen har sat et mål om 40 % reduktion er ikke i sig selv nok til at vi tror det bliver opfyldt. Ikke desto mindre var de samme tal i sidste års fremskrivning henholdsvis 56,9 og 34 mio. ton, og der er således i denne fremskrivning reduceret med ca. 7 mio. ton. En del af reduktionen i udledningen kan klart henføres til energiforliget med etablering af flere havvindmølleparker og en udbygning af vindkapaciteten i 8

11 landvind og med kystnære møller. Da det endnu ikke er sikkert, at sidstnævnte faktisk etableres i fuldt omfang er effekten heraf dog ikke fuldt medregnet. En anden væsentlig del af reduktionen i dette års fremskrivning er, at vi har valgt at reducere den økonomiske vækst fra 1,5 % til 1 % om året, og at vi har øget priserne på energi væsentligt med 3 % om året. Det betyder blandt andet, at der realiseres nedgange i udledningen fra transportsektoren. For eksempel er prisen for en liter benzin i 2020 i den nye fremskrivning sat til at koste 16,30 kr. i nutidspriser, mens den i fremskrivningen i ACO 2011 var under 12 kr. Over halvdelen af reduktionen kan henføres til denne lavere vækst og de væsentlig højere energipriser. Derimod forventes landbrugets udledning at stige, primært som følge af at mælkekvoterne afskaffes og der derfor forventes at ske en vækst i kvægholdet på 1 % om året. I CONGAS opereres også med udledningen for land use change, som i gennemsnit har en nettoudledning i Danmark på ca. 3 mio. ton CO2e om året, dog med store variationer fra år til år fra skovene. I regeringens energiforlig regnes (foreløbigt) med en udledning i 2020 på 45,7 mio. tons, dog uden land use change. CONCITO s basisscenarie (fraregnet land use change) har således en udledning i 2020, der er knap 2 mio. tons højere end regeringens, på trods af at CONCITO formentlig anvender lavere vækst og højere fremtidige energipriser end regeringen. Der er en særdeles stor usikkerhed forbundet med fremskrivningen af priser på energi og øvrige ressourcer i disse år. Vi har derfor benyttet ACO 2012 til at foretage en række supplerende fremskrivninger udover basisscenariet - der viser hvordan udviklingen kan forventes at blive under en række markant anderledes prisforudsætninger. Fokus på biomassens klimaeffekter I det forløbne år har der også fra mange sider været stillet spørgsmålstegn ved rimeligheden af, at brugen af biobrændsler beregnes som CO2-neutrale. I Danmarks bestræbelser på at udfase brugen af fossile brændsler er brugen af biomasse i energiforsyningen i de eksisterende planer et vigtigt virkemiddel, hvor affald, halm, flis, træpiller, biodiesel, ethanol og biogas er væsentlige elementer. Beregnes mere korrekte udledninger fra brugen af biomasse stiger den danske udledning væsentligt. 9

12 Det er eksempelvis kun rimeligt at beregne biogas som havende en klimafordel op til en produktion på 6 PJ (der produceres 4 PJ i dag), idet der kun er organiske restprodukter til rådighed op til de 6 PJ. Yderligere produktion af biogas vil i praksis kræve at biogassen laves på egentlige landbrugsafgrøder dyrket til formålet, hvorved klimafordelen forsvinder. Det samme gælder for den store import af træpiller, jævnfør CONCITO s rapport om dette, og selv halm har ikke en 100 % CO2-fordel ved anvendelse i energiforsyningen. Medregnes de ægte udledninger ved brug af biomassen, stiger den danske udledning i 2020 med 3-6 mio. tons. Da biomassen i ETSsammenhæng beregnes som CO2-neutral, og dermed frigiver kvoter i andre lande, kan konsekvensen af at bruge biomasse i energiforsyningen i værste fald være en reel merudledning på det dobbelte, altså op mod 12 mio. tons CO2e i Det er derfor af afgørende betydning at biomasse som virkemiddel - herunder biogas - bruges med den allerstørste varsomhed, og ud fra nogle stramme og fagligt velfunderede kriterier. Danskernes CO2-fodaftryk Fremskrivningerne i CONGAS forholder sig til den udledning, som udgår fra Danmark som geografisk enhed, og som er den udledning, der indgår i de officielle måltal, der relaterer sig til FN s og EU s mål. I kapitel 12 er der foretaget en supplerende, alternativ fremskrivning, der baserer sig på danskernes CO2- udledning som følge af danskernes forbrug, og som altså er korrigeret for import og eksport fra det geografiske Danmark. Her stiger en danskers udledning fra ca. 13 tons CO2e om året til ca. 19 tons CO2e om året. 10

13 Sammenfatning Formål og metode Annual Climate Outlook of Denmark 2012 (ACO 2012) er den tredje udgave af den årlige rapport, som Danmarks grønne tænketank CONCITO udgiver hvert år for at vurdere den danske klimapolitik og dens konsekvenser. I rapporten sammenfattes eksisterende fremskrivninger fra Energistyrelsen, De Økonomiske Råd (DØR) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i CONCITOs egen klimamodel CONGAS (CONCITO Greenhouse Gas Model). CONGAS bygger dels på de eksisterende modeller, dels på en specifik analyse af udviklingen inden for 40 udvalgte indikatorer med afgørende betydning for drivhusgasudledningen i Danmark. De specifikke analyser bygger på de mest aktuelle visioner og rapporter, der allerede er foretaget på området. Dermed er det håbet, at ACO hvert år kan præsentere den mest opdaterede viden på klimaområdet. Selve modellen er bygget over den grundlæggende ligning: CO2e udledning = aktivitet x effektivitet x CO2e faktor + arealanvendelse og i CONGAS er inkluderet analyser af disse hovedindikatorer indenfor både energisektoren, transportsektoren og landbrugssektoren. Målsætninger og historiske emissioner Danmark har forpligtet sig til en række målsætninger på klimaområdet på både kort, mellemlang og lang sigt. 1. På kort sigt skal Danmark ifølge Kyoto-protokollen i gennemsnit reducere sin udledning af drivhusgasser med 21 % i perioden i forhold til På mellemlang sigt har Danmark i EU forpligtet sig til at reducere sine udledninger i de ikke kvote belagte sektorer som transport, landbrug og bygninger med 20 % i 2020 i forhold til 2005, ligesom den kvotebelagte sektor vil få skåret kvoterne med en tilsvarende procentsats i samme periode. Derudover har den danske regering i regeringsgrundlaget forpligtet sig på en 40 % reduktion i 2020 målt i forhold til På lang sigt har Danmark tilsluttet sig EU-målet på % reduktion i 2050 i forhold til

14 Eksisterende visioner En lang række organisationer, råd, udvalg, myndigheder og virksomheder har arbejdet med scenarier og visioner for, hvordan Danmark, EU og verden bedst kan nå disse mål på en omkostningseffektiv måde. Disse har vi gennemgået i tidligere års ACO er. Siden udgivelsen af ACO 2011 er der udgivet en række nye politiske udspil, visioner og scenarier, som bekræfter muligheden for at nå de langsigtede klimamål, og som udvikler og uddyber de tidligere scenarier. Det gælder: 1. Regeringen: Vores energi (2011) 2. IEA: Tracking Clean Energy Progress (2012) 3. Mandag Morgen og Realdania: Der bli r et yndigt land (2012) 4. Teknologirådet: Dansk transport uden kul og olie hvordan? (2012) De omtalte visioner og scenarier har forskellige tidsperspektiver, forudsætninger og klimamål, og deres kvantificeringer er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed. Ikke desto mindre giver de tilsammen et godt billede af, hvad det vil kræve at opfylde Danmarks klimamål samt de centrale teknologiers og virkemidlers potentialer. Eksisterende fremskrivninger De tre mest autoritative fremskrivninger i Danmark er fra henholdsvis Energistyrelsen (ENS), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og De Økonomiske Råd (DØR) og de analyseres alle i ACO en. En samlet opsummering af resultater og forudsætninger fremgår af nedenstående tabel: 12

15 Energistyrelsen DØR DMU 2010/2011 Udledning ,3 61,1 59,84/60,351* Kvotereguleret sektor 24,5 24,5 Ikke kvoteregulerede sektorer 35,8 36,6 Udledning ,8 53,1 55,5/52,548** Kvotereguleret sektor 21,2 16,9?/19,022*** Ikke kvoteregulerede sektorer 33,6 36,2 Transportsektor 13,5 14,7 13,2/13,483 Landbrugssektor 11,2 (inkl. energi) 10,1 9,4/8,87**** Energi erhverv 3,3 5,6 Energi - husholdninger 2,4 2,7 Forudsætninger Økonomisk vækst om året 1,6 % 1,0 % 1,9 % Pris på olie USD/tønde i Pris på el kr./mwh 2010/ / (2008)/ /450 Pris på kvoter kr./ton 2010/ / (2009)/ 225(2013) 220/229 Endeligt energiforbrug i 2020 i PJ Bruttoenergiforbrug i 2020 i PJ Andel af VE i endeligt forbrug ,9 % 32,4 % 28 % Opsummering af de enkelte fremskrivningers forudsætninger og resultater. Noter: *ekskl. LILUCF på ca. 3 mio ton, ** ekskl. LULUCF på ca. 3,7 mio tons; *** kun CO2;**** ekskl. 3,37 mio ton i LULUCF 13

16 Som det fremgår, er der betydelige forskelle på resultaterne i henholdsvis den kvotebelagte og ikke kvotebelagte sektor, selvom de samlede tal fremstår forholdsvis ens. De store forskelle fører naturligt til to konklusioner: Når man skal forsøge at vurdere Danmarks sandsynlighed for at nå de klimapolitiske målsætninger, synes det eneste fagligt forsvarlige at være at arbejde med en række forskellige scenarier for henholdsvis vækst, energipriser og kvotepriser for at kunne vurdere følsomheden i analyserne og dermed den politiske risiko for ikke at leve op til målsætningerne. Hvad angår de politiske virkemidler, der allerede er vedtaget, synes der at være stort behov for en betydelig mere indgående analyse af sandsynligheden for, at virkemidlerne vil føre til de ønskede reduktioner, baseret på blandt andet historiske erfaringer. Dette gælder også for det nye energiforlig. Løbet for de såkaldte Kyotomål er ved at være kørt, og der vil gå en årrække, før det afklares, i hvilket omfang det lykkedes Danmark at opfylde sine forpligtigelser. Det skyldes primært, at det tager tid at få afklaret om de såkaldte CDMprojekter og JI-projekter i udlandet faktisk har givet de lovede reduktioner. For EU s 2020-mål bør fokus fortsat især rettes mod ikke-kvote sektoren, da kvotemarkedet groft sagt regulerer resten. Netop på ikke-kvote sektoren har Danmark en helt særlig udfordring, da vi dels er langt fra målet og dels ikke har vedtaget endsige diskuteret virkemidler, der kan bringe Danmark på rette spor og i mål på dette område, og det er som nævnt usikkert, i hvor høj grad det nye energiforlig sikrer en tilstrækkelig ambitiøs reduktion i ikke-kvotesektoren. Det er nødvendigt med langt mere ambitiøse mål for landbrugs og transportsektoren, med mindre man vil nøjes med om muligt - at købe sig til reduktioner i andre lande. CONCITOs sektoranalyser Analyse af energisektoren Mønsteret for efterspørgslen efter energi, i det følgende betegnet som den strukturelle efterspørgsel, forventes ikke at ændre sig afgørende i de næste ti år, og vil hovedsagligt afhænge af den økonomiske vækst og prisen på brændsler. Inden for erhvervslivet foretager energiselskaberne forbedringer, men der er ikke vedtaget fundamentalt nye politikker eller tiltag, der kan sikre en væsentligt større stigningstakt for energieffektiviseringer. I husholdningerne må det forventes, at de forbedringer, der opnås i elforbruget som følge af mere effektive apparater som hidtil vil blive opvejet af flere og større apparater. 14

17 Uden yderligere tiltag vil de forbedringer man opnår på varmesiden i form af renoveringer og mere energieffektive nye boliger sandsynligvis som hidtil blive opvejet af det støt voksende antal boligkvadratmeter per borger i Danmark. Der er brug for nye initiativer, som kan være med til at overvinde de barrierer, som gør, at de nødvendige energirenoveringer ikke gennemføres i tilstrækkeligt omfang. I forhold til energieffektivitet i energisystemet forventes en del forbedringer, især som følge af udbygning med vind, der alt andet lige formindsker konverteringstabet i sektoren. Der ses ikke tegn på markant større udbygninger af fjernvarmenettet. Dette skyldes en række strukturelle barrierer, blandt andet det eksisterende naturgasnet. Til gengæld planlægges en del udbygning af vedvarende energi, især i form af vind og biomasse, hvorfor den samlede andel af VE forventes at stige. Der er dog to væsentlige risici forbundet med den planlagte udvidelse: For det første kræver mere vind i systemet et mere intelligent og fleksibelt energisystem. Ansatserne hertil er ved at blive taget, men der mangler fortsat en samlet plan for denne udvikling. For det andet planlægger mange store lande i Europa ligesom Danmark en markant større anvendelse af biomasse i energisektoren de næste ti år, hvilket risikerer at give massive prisstigninger, ligesom klimaeffekten er tvivlsom. Analyse af landbruget og arealanvendelse Inden for landbruget og arealanvendelse er der store potentialer for at reducere drivhusgasudledningen på samfundsøkonomisk attraktive niveauer. Imidlertid er der fortsat ikke vedtaget politikker, der skønnes at have signifikant betydning for udledningen fra sektoren. Således er der stadig ikke taget initiativer til udtagning af organiske jorde i større stil (dog kan den kommende udtagning af 10 meter bræmmer omkring vandløb tænkes at have et potentiale), ligesom skovrejsning der har et stort potentiale som lager af kulstof reelt er gået i stå i både privat og statsligt regi. ACO 2012 opererer i fremskrivningen med, at svineproduktionen må forventes at blive mindre som følge af de historisk dårlige økonomiske resultater gennem flere år. Dette opvejes dog af, at fjernelse af EU s mælkekvoter og stigende mælkepriser forventes at medføre en øgning i kvægbestanden. Derfor kan der samlet set ikke forventes en nævneværdig nedgang i drivhusgasudledningen fra landbruget frem mod 2020 på trods af et stort potentiale. 15

18 Analyse af transportsektoren Der er i det forgangne år ikke foretaget nye konkrete initiativer for at vende udviklingen i transportsektoren. Tværtimod synes forligspartierne bag transportaftalen i 2009 at have udskudt den aftalte indførelse af kørselsafgifter på persontransport på ubestemt tid, mens det fortsat forventes, at der på et tidspunkt vil blive gennemført kørselsafgifter på vejgodstransport. Når sektorens udledning alligevel falder, skyldes det de forventede prisstigninger, den lave vækst der forudsættes i basisscenariet og fortsatte teknologiske forbedringer. 16

19 1. Metode 1.1 Forbehold Som det fremgår af indledningen, opererer ACO 2012 med et højt ambitionsniveau, og der skal derfor også tages de nødvendige forbehold. Enhver model vil have sine fejlkilder, og betragter man de eksisterende modeller over tid, vil man se endog meget store udsving fra år til år, efterhånden som den faktiske udvikling indhenter fremskrivningen. Det vil også gælde for vores fremskrivningsmodel CONGAS (CONCITO Greenhouse Gas Model), og det er derfor en vigtig pointe, at modeller bedst egner sig til at beskrive en tendens i udviklingen, nærmere end absolutte tal. I forhold til CONGAS gælder endvidere, at vi opererer med 40 underindikatorer, der er genstand for en politisk analyse, men der er også indikatorer, som først vil blive udviklet i de kommende år og løbende blive tilføjet modellen. De vigtigste fravalg er i denne sammenhæng procesenergi fra industrien, hvor vi læner os op ad Energistyrelsens tal, samt emissioner fra flytrafik, tog og bus, hvor vi gør det samme. For så vidt angår selve systemdelen af energisektoren, benytter vi også Energistyrelsens prognose, idet behovet for en ny udvidet model er mest påtrængende for transportsektoren og landbrugssektoren. Et andet forbehold skal tages for de allerede beskrevne scenarier og rapporter, som er valgt at medtage. Det er håbet, at vi dækker de vigtigste, nyeste arbejder på området, men der er givetvis også arbejder vi har overset eller ikke har kunnet prioritere trods deres relevans. 1.2 Metode Fremskrivninger af udledningen af drivhusgasser er prognoser for den faktisk forventede udledning, givet en række virkemidler og forudsætninger. Fremskrivningerne kan være mere eller mindre politisk styrede, idet de politisk vedtagne virkemidler kan tillægges større eller mindre værdi i deres effekt, eller politisk ubehagelige konsekvenser kan delvist imødekommes ved f.eks. valg af forudsætninger inden for et acceptabelt spænd. I en relativ simpel form, kan udledningen af drivhusgasser fra et samfund ske ved en omskrivning af den såkaldte Ehrlich ligning: C (udledning) = BNP x I (intensitet, CO2e/kr) + ds (ændringen i kulstofbinding). 17

20 Udledningen er således afhængig af antallet af mennesker, deres forbrug og udledningen per monetær enhed, samt de ændringer der er i bindingen i f.eks. skovarealer. En øgning i BNP vil derfor øge udledningen med mindre I falder tilsvarende. Energiintensiteten er en del af I (der også omfatter graden af vedvarende energi), og falder helt automatisk i de fleste lande med højt BNP, fordi samfundet bruger relativt flere penge på service og viden og relativt mindre på produktion. Omvendt vil en stor del af den råvaretunge vareproduktion ofte ske i andre lande (f.eks. i Kina), hvorfor energiintensiteten i det enkelte land reelt set ikke er et udtryk for den samlede udledning fra forbruget. Hvis Danmark eksporterer sin råvaretunge produktion til andre lande vil energiintensiteten og udledningen falde i Danmark (bortset fra udledningen i varetransport), uden at den globale udledning af den grund falder. For Danmarks vedkommende er det pt. mest seriøse studie, der kvantificerer dette, PNAS (2010), hvor det opgøres, at Danmarks nettoudslip i andre lande (det vil sige påvirkning gennem import af varer fratrukket den påvirkning, der er indeholdt i danske eksportvarer) er godt 4,5 ton CO2e/dansker eller i alt 25 mio. ton årligt fra danskernes forbrug. Dette kan også anskueliggøres således, at danskernes reelle udledning af drivhusgasser er ca. 13 ton/dansker/år svarende til tallene i denne rapport + 4,5 ton/dansker/år fra import = ca. 18 ton/dansker/år. CONCITO lavede i 2010 en større udredning, hvor vi efterviste, at danskerens udledning som forbruger ligger omkring de 19 ton CO2e/år, og dette tal er i god overensstemmelse med andre internationale analyser. Den reduktion vi laver indenlandsk modsvares således af en endnu større udledning i de lande som i stadig større omfang producerer de varer vi forbruger (se kapitel 12). Alle lande kan påvirke ds, f.eks. ved at øge skovarealet, ved anvendelse af CCS teknologi eller ved at øge kulstofbindingen i landbrugsjorden. Omvendt kan f.eks. import af proteinafgrøder til landbrugssektoren eller biomasse til kraftværkerne medføre en øget udledning fra ds i andre lande. Dette er den væsentligste årsag til, at biomasse ikke nødvendigvis er CO2-neutral, som den ellers er defineret i såvel Kyoto som i EU sammenhæng. 18

21 Figur 1.1: Sammenhængen mellem GDP og udledning af CO2 for udvalgte lande. Produceret på baggrund af data fra IEA og UNFCCC. Den mangeårige faldende energiintensitet i Danmark og andre OECD lande er et fint udtryk for denne udvikling (figur 1.1), og finanskrisens fald i BNP har da også ført til et mærkbart fald i udledningen. Figuren viser modsat hvad mange tror at Danmarks relative afkobling mellem vækst og udledning af CO2 i energisektoren ikke skiller sig særligt ud i forhold til andre rige lande, hvilket bl.a. dækker over på den ene side en forholdsvis effektiv energisektor i forhold til mange andre lande, og på den anden side et stort CO2 udslip som følge af forbrug af kul og megen transport. Forskellige studier har vist, at den globale elasticitet for udledning af drivhusgasser og vækst generelt er 0,6. Det vil sige, at en fordobling af BNP øger nettoudledningen af drivhusgasser med 60 %. Det såkaldte FORWAST projekt har for EU beregnet elasticiteten til 58 %. Det er dog vigtigt at pointere, at disse tal er globale værdier, dvs. de inkluderer den udledning det danske forbrug medfører i andre lande. Alle fremskrivninger forsøger således i sidste ende at forudsige BNP, I og ds, og I er ofte den der volder størst besvær, som det også vil fremgå efterfølgende. Da de målsætninger, Danmark arbejder efter, er nationale, vil udledningen følgelig også blive prognosticeret på baggrund af den nationale I, uagtet at denne reelt ikke udtrykker den samlede udledning. 1.3 CONGAS Med henblik på at kunne matche de sektorer, som den politiske beslutningsproces i Danmark og de fleste andre lande forholder sig til, har vi i CONGAS fo- 19

22 retaget en yderligere forenkling af Ehrlichs ligning, der kan sammenfattes såle- des: CO2e (udledning) = Aktivitet x Effektivitet x CO2e-faktor + Arealanvendelse Denne ligning benyttes i CONGAS som den grundlæggende struktur i analysen af alle sektorer, jf. nedenstående indikator hierarki. Arealanvendelse er dog kun relevant for kapitlet om landbrug og arealanvendelse. For hver enkel af de 40 underindikatorer foretages der i de følgende kapitler en specifik analyse af de politiske tiltag og den forventede udvikling. I kapitel 11 findes en mere detaljeret beskrivelse af CONGAS samt en række si- muleringer. CONGAS indikator hierarki Energiefterspørgsel fra erhverv #1 Udvikling i erhvervsaktivitet #1a Økonomisk vækst #1b Sektormæssig fordeling af økonomisk vækst #2 Udvikling i erhvervslivets energieffektivitet #2a Energipris #2b Udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi #2c Klimainnovation i danske virksomheder #2d Viden om energisparepotentiale Energiefterspørgsel fra husholdninger #3 Udviklingen i husholdningernes varme- og elektricitetsbehov #3a Udviklingen i husholdningernes private forbrug #3b Udviklingen i det opvarmede boligareal #3c Udviklingen i elektriske installationer og apparater #4 Udviklingen i husholdningernes energieffektivitet #4a Energipriser #4b Varmetabet fra boligarealet (isolering mv.) # 4c Teknologisk udvikling af varmeinstallationer #4d Apparaters eleffektivitet 20

23 Udledning fra energisystemet #5 Udviklingen i effektivitet #5a Samproduktion og fleksibilitet i energisystemet #5b Generel teknologiudvikling #6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi. #6a Biomasse i kraftvarmeproduktionen #6b Vindenergi i den samlede produktion #6c Andre vedvarende energikilder Udledning fra landbruget #7 Aktivitet #7a Samlet landbrugsareal under plov #7b Økologisk areal #7c Indtjening #7d Strukturudvikling #8 Effektivitet #8a Produktivitet i landbrugsproduktion #8b Udnyttelsesgrad af kvælstof (N) #9 CO2e faktor #9a Graden af bioforgasning af husdyrgødningen #9b Graden af gylleforsuring #9c Øvrig teknik #10 Arealanvendelse #10a Kulstoflagring i landbrugsjorder #10b Organiske jorder #10c Produktion af bioenergi #10d Skovrejsning Udledning fra transport #11 Aktivitet #11a Økonomisk vækst #11b Prisen på transport #11c Udbud (infrastruktur m.v.) #12 Effektivitet #12a Teknologiudvikling #12b Fordeling på transportformer #12c Udnyttelse af kapacitet #13 CO2 faktor #13a Andelen af biobrændstoffer #13b Elbiler og energimix 21

24 Kilder PNAS (2010): Steven J. Davis and Ken Caldeira: Consumption-based accounting of CO2 emissions; Proceedings of the National Academy of Science, March, 2010 CONCITO (2010) Forbrugerens klimapåvirkning 22

25 DEL I Status 23

26 2. Danmarks klimamål Siden udgivelsen af ACO 2011 har Danmark fået en ny regering, der som en del af regeringsgrundlaget har fremlagt en plan for Danmarks energipolitik og klimamålsætninger. Efterfølgende er der i marts 2012 indgået et bredt energiforlig i Folketinget, der sætter rammerne og målsætningerne for dansk energipolitik frem mod I kapitlet vil der refereres til henholdsvis regeringsgrundlaget og energiforliget. Endvidere har der været afholdt klimatopmøde i Durban (COP 17/CMP 7) og på EU's Rådsmøde i marts 2012, blev Europas klimaministre (minus Polen) enige om at fastholde målsætningerne for EU landenes reduktioner af drivhusgasser efter Danmark har tilsluttet sig EU s fælles målsætninger for reduktionen af drivhusgasser. På kort sigt drejer det sig om de forpligtelser, Danmark har i henhold til Kyotoprotokollen, der blev vedtaget i 1997 og trådte i kraft i Formelt udløber første fase af protokollen i 2012, men på COP17 i Durban i 2011 blev en række lande, herunder EU, Norge og Schweiz, enige om en forlængelse af Kyotoprotokollen, enten frem til 2017 eller 2020 løbetiden besluttes i På mellemlangt sigt har Danmark tillige tilsluttet sig målsætningerne for 2020, som følger af EU's Klima- og Energipakke. På langt sigt (efter 2020) er Danmark (og de øvrige EU lande) endnu ikke juridisk bundet til nogen aftale. Danmark har dog tilsluttet sig Cancún-aftalen fra 2010, der bekræfter Københavneraftalens mål om, at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader i forhold til præindustrielt niveau, tolket af EU som, at den globale udledning af drivhusgasser i 2050 skal være reduceret med % i forhold til Det Europæiske Råd bekræftede på Rådsmødet den 9. marts 2012 Kommissionens Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050, som tager sigte på at etablere et bæredygtigt og omkostningseffektivt udviklingsforløb frem til 2050 på grundlag af milepæle for de hjemlige emissionsreduktioner på 40 % i 2030, 60 % i 2040 og 80 % i 2050 i forhold til Danmark har tilsluttet sig disse målsætninger, som dog ikke er juridisk bindende for medlemsstaterne. Endvidere har Danmark tilsluttet sig Durban-konferencens konklusion om at stræbe efter vedtagelse af en global bindende aftale om reduktion af drivhusgasemissioner i 2015 med ikrafttræden i

27 Danmark er herudover forpligtet til at bidrage til Den Grønne Klimafond, der blev vedtaget under COP15 i København og bekræftet på COP16 i Cancún og COP17 i Durban. Fonden skal støtte u-landenes klimaindsats med additionelle bistandspenge med 30 mia. USD i alt i perioden og med en målsat stigning på op til 100 mia. USD om året fra I første periode bidrager Danmark med 100 mio. DKK det første år, stigende til 500 mio. DKK i Det er endnu ikke besluttet, hvor meget Danmark skal bidrage med fra 2013 og frem, men man har forpligtet sig til at melde ind til en formaliseret komité, som blev nedsat på COP17 i Durban til at varetage og overvåge indbetalingerne fra de industrialiserede lande. Endelig har Danmark vedtaget en række nationale klima- og energimål, der går på tværs af de ovennævnte perioder og overnationale målsætninger. Det gælder den nye energiaftales (Aftale om den Danske Energipolitik ) mål om at reducere den danske CO2-udledning med 34 % i 2020 i forhold til 1990, at energiforbruget skal reduceres med 12 % i 2020 sammenlignet med 2006 og at 35 % af vores energi i 2020 skal komme fra vedvarende energi, herunder 49,5 % af elforbruget fra vind. Drivhusgasser Energiforbrug/ effektivitet VE Finansiering Kyotoprotokollen Gennemsnitlig reduktion af de tilsluttede i- landes drivhusgasemissioner på 5,2 % i perioden i forhold til EU har forpligtet sig til en reduktion på 8 % og Danmark på en reduktion på 21 %. Durbanaftalen Bekræftede Københavneraftalens målsætning om at den globale opvarmning skal holdes under 2 grader. EU og enkelte andre nationer blev enige om at videreføre Kyotoprotokollen efter Enighed om, at man på COP21 i 2015 skal indgå en juridisk bindende global aftale med midler og milepæle, der kan træde i kraft senest i Bekræftede oprettelsen og videreførelsen af en Grøn Fond til finansiering af u- landenes klimatiltag, forebyggelse og tilpasning. Fonden skal kunne uddele nye additionelle midler 30 mia. USD i opstartsfasen stigende til 100 mia. USD årligt fra EU bidrager i med 7,2 mia. USD, hvoraf Danmark har bundet sig til 1,2 mia. DKK. 25

28 Drivhusgasser Energiforbrug/ effektivitet VE Finansiering Det Europæiske Råd EU s drivhusgasemissioner skal reduceres med mindst 20 % i 2020 i forhold til Ambitionen kan hæves til 30 %, hvis andre industrinationer forpligter sig tilsvarende. Polen har blokeret for nye, forpligtende reduktioner efter 2020, men de øvrige lande og Kommissionen arbejder videre efter målsætning om reduktion af EU s udledninger med % i 2050 i forhold til EU-Kommissionens køreplan for konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 Foreslår reduktion af hjemlige drivhusgasemissioner med 40 % i 2030, 60 % i 2040 og 80 % i 2050 i forhold til Bekræfter klima- og energipakkens mål om 20 % effektivisering af energiforbruget i Det svarer til årlige reduktioner på ca. 1 % frem til 2020, 1,5 % fra 2020 til 2030 og 2 % fra EU s klima- og energipakke ( ) Udledningerne skal mindskes med 20 % i 2020 i forhold til Kraftværker og energiintensive industrier i kvotehandelsystemet skal reducere med 21 % i 2020 i forhold til Udledningerne i de ikkekvoteregulerede sektorer skal samlet reduceres med 10 % i 2020 i forhold til Danmark skal reducere med 20 % i de ikkekvoteregulerede sektorer. Energiforbruget skal være reduceret med 20 % i Kommissionens forslag til energieffektiviseringsdirektiv foreslår bindende nationale mål. I skrivende stund forhandles dette i ministerrådet. VE-andelen skal øges til 20 % i VE-andelen i transportsektoren skal øges til 10 % i

29 Drivhusgasser Energiforbrug/ effektivitet VE Finansiering Regeringsgrundlaget af oktober 2011 Danmarks udslip af drivhusgasser skal i 2020 være reduceret med 40 % i forhold til niveauet i Regeringen vil arbejde for, at EU s reduktionsmålsætning sættes op fra 20 % til 30 % i Halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fra vind i Kul på danske kraftværker samt oliefyr skal udfases senest i I 2035 skal el- og varmeforsyningen dækkes af VE. I 2050 skal hele energiforsyningen dækkes af VE. Energiaftalen af 22. marts 2012 Drivhusgasudledningen fra energiforsyningen skal reduceres med 34 % i 2020 i forhold til Energiforbruget skal falde med 12 % i 2020 i forhold til Energiselskabernes spareforpligtelse øges med 75 % i og 100 % i % svarende til henholdsvis 10,7 PJ og 12,2 PJ. I 2020 skal 35 % af energien komme fra VE, heraf 49,5 % fra vind i form af MW havmøller, 500 MW fra kystnære havmøller og opstilling af MW nye landmøller. Energiaftalens forventede pris på 3,9 mia. kr. finansieres via finansloven samt hævede energiafgifter og - tariffer. 2.1 Kyoto-protokollen FN s Klimakonvention fra 1992 var det første skridt mod at tackle problemet med de stigende klimaændringer. Parterne til Konventionen blev imidlertid allerede i 1995 enige om, at der var brug for mere vidtgående tiltag, en enighed, der i 1997 førte til vedtagelse af Kyoto-protokollen, som forpligter i-landene til en gennemsnitlig reduktion af deres drivhusgasudledninger på 5,2 % i perioden i forhold til 1990-niveau. EU har forpligtet sig til at formindske sin udledning med 8 % i perioden i forhold til For at EU samlet kan nå sit reduktionsmål, blev der i 1998 indgået en politisk aftale om en indbyrdes byrdefordeling i EU. Byrdefordelingen tager hensyn til medlemsstaternes nationale forhold, det vil blandt andet sige drivhusgasudledning, reduktionsmuligheder og økonomiske udviklingsniveau. I Danmark udledes der årligt ca. 13 ton CO2-ækvivalenter (CO2e) pr. indbygger. Det gør Danmark til et af de mest CO2e-udledende lande i EU. Sammen med Tyskland og Luxembourg har Danmark derfor påtaget sig de største for- 27

30 pligtelser. Danmark og Tyskland har hver forpligtet sig til en reduktion på 21 % i i forhold til basisåret fastlagt under Kyoto-protokollen, som svarer til niveauet omkring Luxembourgs reduktionsforpligtelse ligger på 28 %. Det skal med, at Danmark i 2010 fik tildelt en kompensation på 5 mill. kvoter svarende til 5 mill. ton CO2e, der blev taget fra EU's såkaldte tekniske overskud og indsat på Danmarks kvoteregister, der anvendes ved målopfyldelse af Danmarks Kyotoforpligtelser. Kompensationen, som Danmark selv havde søgt, begrundedes med, at man i 1990 havde haft usædvanligt meget nedbør, hvorfor Danmark havde importeret el fra vandkraft i Sverige og Norge med følgende lav CO2 emission i basisåret og dermed for højt sat reduktionsmål. Uagtet kompensation betyder forpligtelsen, at Danmark i hvert af årene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 skal have reduceret sin drivhusgasudledning med gennemsnitligt 21 % i forhold til basisåret. Dog kan en mindre reduktion i et år kompenseres af en tilsvarende større reduktion i et andet år. Landenes forpligtelse i Kyoto-protokollen er beskrevet i forhold til den mængde, der blev udledt i basisåret. Det varierer lidt landene imellem, hvordan basisåret er defineret. For Danmarks vedkommende er det udledningen af kuldioxid, metan og lattergas i 1990, samt udledningen af F-gasser i 1995, som de blev opgjort og rapporteret af Danmarks Miljøundersøgelser i Danmarks udledning i basisåret var 69,3 mio. ton CO2e. Hvert år bliver udledningerne for de foregående år beregnet på ny, hvis der er sket ændringer som følge af ny viden om for eksempel udledningsfaktorer, eller hvis der er inddraget nye kilder i opgørelserne. Det betyder, at de udledninger, der er opgjort for 1990/1995 siden 2007 afviger lidt fra den udledning, der er fastsat for basisåret Status på Kyoto-protokollen På COP17 i Durban blev EU-landene samt Norge og Schweiz enige om at videreføre denne efter udløb af første fase i På en række konsultationer, der starter i maj måned 2012 skal landene definere form og indhold på fase to af aftalen, der er fastsat til at løbe mellem 2012 og 2020 i harmoni med FN s beslutning om at nå en global juridisk bindende aftale i 2020 som en bredere afløser af Kyoto-protokollen. Landene bag den kommende fase af Kyotoprotokollen ønsker at erfaringerne fra fase et og to skal indgå i en sådan bredere aftale. Det står klart, at Canada forlader Kyoto-protokollen den 15. december 2012 ved udløb af fase et. Det er samtidig uklart, hvorvidt Rusland og Japan vil under- 28

31 skrive den nye fase af Kyotoprotokollen, men meget tyder på, at de også forlader aftalen. 2.2 EU s Klima- og Energipakke Den 23. januar 2008 præsenterede Kommissionen en reformpakke med henblik på en konkret udmøntning af den energihandlingsplan, som Det Europæiske Råd vedtog på forårstopmødet i marts 2007 om bekæmpelse af klimaændringer og fremme af vedvarende energikilder. Klima- og Energipakken skal udmønte det såkaldte mål, som blev opstillet af Det Europæiske Råd. Det drejer sig om en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 % under 1990-niveau i 2020 og en andel af vedvarende energikilder på 20 % af energiforbruget inden 2020 samt 10 % vedvarende energiformer i vejtransportsektoren inden Derudover har EU sat et vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 % inden 2020 og vedtaget en handlingsplan for at nå det mål. På forårstopmødet i marts 2010 bekræftede Det Europæiske Råd, at EU forpligter sig til at øge reduktionen til 30 % i 2020, forudsat at andre udviklede lande forpligter sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og at udviklingslandene bidrager i tilstrækkeligt omfang i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. I en analyse fra maj 2011 pegede Europa-Kommissionen på, at reduktionsmålet på 30 % kan opnås for en ekstra investering på 33 mia. EUR og at det vil betyde, at reduktionsmålet for de kvoteomfattede virksomheder skal øges til 34 % og målet for ikke kvoteomfattede virksomheder øges til 16 % i forhold til Danmark støtter et øget reduktionsmål, men det har endnu ikke opnået tilstrækkelig tilslutning blandt de øvrige medlemslande. Klima- og Energipakken indeholder fire EU-retsakter: 1. Direktiv om fremme af vedvarende energikilder 2. Direktiv til ændring af EU s kvotehandelssystem 3. Beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra ikke-kvotebelagte sektorer 4. Direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS). 29

32 2.2.1 Direktiv om fremme af vedvarende energikilder Direktivet om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet) har til formål gradvist at øge andelen af vedvarende energikilder i EU s samlede energiforbrug til 20 % i VE-direktivet indeholder en fordeling mellem de 27 medlemslande i forhold til det samlede mål om 20 % vedvarende energi. Danmarks andel skal være på 30 % i Der opstilles også rammer for handel med VE-forpligtelserne de enkelte lande imellem. Det vil sige, at lande med små og dyre VE-potentialer kan købe deres reduktioner i lande med store VE-potentialer. Derudover indgår et bindende mål for hvert medlemsland for andelen af vedvarende energi i transportsektoren på 10 % i 2020 som en central del af VEdirektivet. For at sikre en bæredygtig produktion og anvendelse af biobrændstoffer er der fastlagt en række bæredygtighedskriterier, som skal være opfyldt, for at biobrændstofferne kan tælle med i målopfyldelsen. Andre VEteknologier som VE-el i el-biler kan også tælle med i målopfyldelsen. På grund af elbilers meget høje energieffektivitet er der indført en bestemmelse om, at elbiler skal tælle med en faktor på 2,5 i forhold til transportmålet. Landene har hermed fået et incitament til at fremme elbiler, da de dermed kan nøjes med en mindre VE-andel i transportsektoren EU s kvotehandelssystem For at EU kan leve op til sine forpligtelser i Kyoto-protokollen og opnå en samlet reduktion af drivhusgasudledningen på 8 %, blev der i 2005 i EU-regi oprettet et fælles CO2-kvotehandelssystem. Systemet hedder officielt European Union Greenhouse Gas Emission Trading Scheme (EU ETS), og er det første internationale handelssystem for CO2-udledningstilladelser. Ordningen gælder for samtlige 27 medlemslande og fra 2008 også EØSmedlemslandene (Island, Norge og Liechtenstein). Systemet omfatter i dag over virksomheder, som tilsammen står for 40 % af EU s samlede CO2- udledning. Omkring 380 danske virksomheder er omfattet af kvotesystemet. Helt overordnet indeholder det nuværende kvotehandelssystem et loft for mængden af kvoter, som indtil 2012 fastsættes af hver enkelt medlemsstat og godkendes af EU Kommissionen. Inden for dette loft kan der handles med kvoterne i hele EU. Den årlige danske kvotetildeling var i på 33,5 mio. kvoter (svarende til 33,5 mio. ton CO2e) årligt, og i den nationale allokeringsplan for (NAP II) er de omfattede danske virksomheder samlet til- 30

33 delt 24,5 mio. kvoter pr. år. I begge perioder blev kvoterne foræret gratis til virksomhederne. Som en del af EU s Klima- og Energipakke vil kvotehandelssystemet blive ændret fra og med 2013 (se mere omkring dette nedenfor). Med den nye ændring af kvotehandelsdirektivet fra december 2008 bliver flere sektorer og drivhusgasser tillige omfattet, mens der samtidig gives mulighed for at undtage anlæg med udledninger under ton årligt. I sommeren 2008 besluttede Europa-Parlamentet og Rådet at inkludere luftfarten i EU s kvotesystem fra 1. januar Der bliver dermed sat et loft over, hvor meget CO2 flyselskaber må udlede. CO2-loftet gælder alle flyvninger internt i EU samt ind og ud af EU, hvilket også gælder flyselskaber fra tredjelande, for eksempel Asien og USA, som flyver til og fra EU. Med andre ord betyder det, at operatører for flyvninger, der enten letter eller lander i et EU medlemsland, skal returnere kvoter for den tilhørende CO2-udledning. Både fra officielt hold, herunder fra myndighederne i Kina, USA, Indien og Rusland, som fra kommerciel side, for eksempel flyselskaberne, har der lydt voldsom kritik af indlemmelsen af flytrafikken i ETS-systemet. Landene har truet med at indføre bøder til hjemlige selskaber, der lever op til EU's krav samt at lægge ruterne helt uden om EU. Officielt står Kommissionen imidlertid fast, og man er parat til at udstede bøder til selskaber, der ikke lever op til europæisk lovgivning. Samtidig åbner EU op for, at man er parat til at fjerne CO2 afgiften, hvis der enten opnås en global aftale, eksempelvis i regi af ICAO (International Civil Aviation Organisation) eller hvis landene selv indfører relaterede ordninger i eget luftrum. Det er endnu uafklaret, om tredjelande i sidste ende vælger at acceptere at betale til ETS eller om konflikten vil eskalere til en egentlig handelskonflikt Direktiv om ændring af EU s kvotehandelssystem kvoteordningen efter 2012 Udledningen i energisektoren og den energitunge industri er reguleret centralt af EU s kvotesystem (ETS). Kyoto-protokollen løber til og med 2012, og målet er, at der kommer en afløser, som skal danne ramme for den internationale klimapolitik fra 2013 og fremefter. EU har med vedtagelsen af Klima- og Energipakken i december 2008 allerede lagt sporet for EU efter også i forhold til kvotehandelssystemet, og den 1. januar 2013 starter tredje reguleringsperiode, som løber frem til

34 EU s sigte er, at kvotesystemet gennem en harmoniserering vil blive mere effektivt. Det nye er, at der fra 2013 fastlægges ét fælles EU-loft over udledningstilladelserne i stedet for 27 forskellige i de enkelte medlemsstater. Der vil således være ét fælles EU-regelsæt. De tidligere nationale allokeringsplaner vil derfor forsvinde som begreb. Den øgede effektivitet søges opnået ved at have en længere handelsperiode (8 år i stedet for 5 år), samt gennem et årligt faldende emissionsloft (faldende med 1,74 % om året). Kvoteloftet vil efter 2013 således gradvist blive reduceret, så mængden af kvoter år for år bliver mindre, og der vil i højere grad blive tale om auktion af kvoter frem for tildeling af gratiskvoter. Derved vil de kvoteomfattede sektorer bidrage til, at EU får mindsket sin drivhusgasudledning med 20 % i 2020 i forhold til udledningen i Gennem det årlige lineære fald på 1,74 %, vil den kvotebelagte sektor i alt reducere sin emission med mindst 21 % i 2020 i forhold til De kvoteomfattede virksomheder kan i et endnu ikke besluttet omfang anvende JI/CDM-kreditter for at nå deres mål. Fra 2013 vil der, som nævnt, i højere grad ske en auktion af kvoter frem for tildeling af gratiskvoter. Det vil være medlemsstaterne, der kommer til at stå for auktionen, og det vil også være hvert medlemsland, der får overskuddet fra salget af kvoter. Auktionsreguleringen omfatter auktioner af EU-kvoter (EUA s), der er gyldige for handelsperioder fra 2013, herunder også de såkaldte tidlige auktioner af 120 mio. EUA s i 2012, altså før begyndelsen af den tredje reguleringsperiode i Gratis tildeling af kvoter vil fremover blive underlagt harmoniserede regler: Der skal ikke længere tildeles gratis kvoter til el-produktion eller til CCS (lagring af CO2 i undergrunden). En række af de nye EU-medlemslande får undtagelsesvis lov til at tildele 70 % gratis kvoter til elsektoren i 2013, men denne tildeling skal udfases gradvis frem mod Fra 2020 skal der også i disse lande være 100 % auktion i elsektoren. Industriproduktion, der ikke vurderes at være i væsentlig risiko for konkurrenceforvridning via udflytning ( carbon leakage / CO2-lækage ), herunder også varmeproduktion fra kraftvarme- og fjernvarmeværker, skal som udgangspunkt have 80 % gratis kvoter i 2013, i forhold til sektor-benchmarks. Denne tildeling udfases lineært, således at der er 30 % gratis tildeling i Industriproduktion, som vurderes at være i risiko for konkurrenceforvridning, skal 32

35 modtage 100 % gratis kvoter i forhold til sektor-benchmarks i perioden Fra 2027 skal der ikke længere tildeles gratis kvoter. For så vidt angår luftfart skal 85 % af luftfartens særlige luftfartskvoter tildeles gratis i perioden Af den totale mængde ETS-kvoter i perioden afsættes 5 % i en reserve til nye anlæg, og heraf afsættes 300 mio. kvoter til medfinansiering af CCS- og VE-demonstrationsanlæg. De såkaldte benchmarks er udtryk for den gennemsnitlige drivhusgasudledning fra de 10 % mest effektive installationer i en sektor i årene Kun de mest effektive installationer vil fremover få alle deres kvoter gratis de øvrige vil være nødt til at forbedre deres effektivitet eller købe ekstra udledningstilladelser fra andre. Fra 2013, vil omfanget af ETS udvides til også at omfatte andre sektorer og drivhusgasser (i øjeblikket dækkes kun kuldioxidemissioner). CO2-emissioner fra fremstilling af petrokemikalier, ammoniak og aluminium vil blive inkluderet, og det samme gælder for N2O-emissioner fra fremstilling af salpetersyre, adipinsyre og glyocalicsyre og perfluorcarboner fra aluminiumssektoren. Opsamling, transport og geologisk lagring af alle drivhusgasser vil også blive dækket. Disse sektorer vil modtage gratis kvoter i henhold til EU-dækkende regler på samme måde som andre industrisektorer allerede er omfattet. På det uformelle miljøminister- og energiministermøde, der blev afholdt den april i år, blev ETS-systemets fremtid diskuteret. Det danske formandskab havde, for første gang siden vedtagelsen af EU s Klima- og Energipakke i 2008, sat ETS på dagordenen. Grunden til dette er, at prisen på CO2-kvoter nu er så lav, at den ikke længere sikrer, at der bliver investeret tilstrækkeligt i vedvarende energi og energibesparelser. På mødet blev ministrene enige om, at ETS er en vigtig del af strategien mod et grønt Europa, der stort set ikke udleder CO2 i 2050, og de vil derfor se nærmere på ambitionerne i EU s klimapolitik frem mod EU Kommissionen vil som følge heraf i løbet af kort tid fremlægge en analyse af kvotemarkedet. Analysen skal revidere auktionsreguleringen af EU-kvoter for at sikre en højere og mere stabil kvotepris. 33

36 2.2.3 Beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra ikkekvotebelagte sektorer Klima- og energipakkens beslutning om reduktion af drivhusgasser i de ikkekvotebelagte sektorer (non-ets sectors) forpligter medlemsstaterne til at bidrage til EU s mål om en reduceret drivhusgasudledning fra kilder uden for EU s kvotehandelssystem. Det drejer sig blandt andet om landbrug, transport, affald og husholdninger. EU s samlede mål for de ikke-kvotebelagte sektorer er en reduktion på 10 % i 2020 i forhold til Danmarks mål er en reduktion på 20 % i 2020 i forhold til 2005-niveauet % DK IE LU SE NL AT FI UK BE DE FR IT ES CY EL PT SI MT CZ HU EE SK PL LT LV RO BU EU Figur 2.1: EU s byrdefordeling for ikke-kvotebelagte sektorer. Drivhusgasemissioner i 2020 forhold til Reduktionsindsatsen skal ske lineært for at sikre en vis grad af kontrol med, at EU-medlems-landene lever op til deres forpligtelser, og anvendelsen af JI/CDM-kreditter må ikke overstige en mængde svarende til 4 % af drivhusgasemissionerne i Beslutningen indeholder også regler for EUmedlemslandenes anvendelse af kreditter fra klimaprojekter i tredjelande til opfyldelse af en del af deres reduktionsforpligtelse. Det er ikke sådan, at 20 % målet betyder, at hver af sektorerne transport, landbrug og individuelle boliger skal reduceres med 20 %. Hvis transporten eksempelvis reduceres med mere end 20 %, kan landbruget reduceres med mindre, og vice versa. 34

37 For landbrugets vedkommende er det udelukkende udledning af metan og lattergas, der tæller med i EU s Klima- og Energipakke. Arealanvendelsen altså binding eller udledning af CO2 som følge af dyrkningspraksis i skovbrug og landbrug tæller på nuværende tidspunkt ikke med i forhold til EUmålsætningen. Fra 2013 bliver det muligt for EU-landene at handle med udledningsrettighederne for den ikke-kvotebelagte sektor. Hvis et land ikke bruger sine udledningsrettigheder selv, kan det hvert år sælge op til 5 % af rettighederne til andre medlemslande eller overføre dem til det følgende år. Der er ikke formuleret begrænsninger for det enkelte lands køb af udledningsrettigheder i andre EUlande, men det indgår i beslutningen, at der skal vedtages regler, som gør overførslerne lette og gennemsigtige. Det bliver også muligt for medlemslandene at overføre ubrugte JI/CDMkreditter til det efterfølgende år eller sælge dem til andre medlemslande Direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS) CCS står for Carbon Capture and Storage. Det er en ny teknologi til opsamling og lagring af CO2 i undergrunden. Selvom EU Kommissionen konkluderer, at vedvarende energikilder og energieffektivitet på lang sigt er de mest bæredygtige løsninger i forhold til energisikkerhed og klimaforandringerne, vurderer Kommissionen også, at der er et vigtigt potentiale i at opfange og lagre CO2 fra kraftværker. Behovet for regler for hvordan medlemsstaterne skal håndtere den ny CCSteknologi er blevet understreget af Det Europæiske Råd. Klima- og Energipakken indeholder derfor også et direktiv til miljømæssig forsvarlig fremme af CCS-teknologien. Forslaget skal etablere en juridisk ramme til regulering af udvælgelse af egnede steder til geologisk CO2-lagring, godkendelsesprocedurer, ansvarsforhold, drift og lukning af lagre og tredjepartsadgang samt myndighedsforhold. For at fremme CCS-teknologien i EU er der endvidere, under det reviderede kvotehandelsdirektiv, afsat 300 millioner kvoter, der inden 2015 kan anvendes til at støtte demonstration af CCS-teknologien og innovative VE-teknologier. 2.3 Joint Implementation og Clean Development Mechanism Under Kyoto-protokollen kan man handle med udledninger. Det giver blandt andet mulighed for at medlemslande kan finansiere projekter i andre lande projekter som nedbringer udledningen af drivhusgasser og at disse reduktio- 35

38 ner godskrives det land, som finansierer projektet. Det er samtidig tanken, at projekterne kan bidrage til videns- og teknologioverførsel mellem lande. Projekterne kan både blive udført i lande, der har tiltrådt Kyoto-protokollen (Joint Implementation, JI) og i udviklingslande uden egne reduktionsforpligtelser (Clean Development Mechanism, CDM). På FN-topmødet i Cancún (COP 16) blev det besluttet, at i-landenes mulighed for at opfylde deres forpligtelser via JI og CDM skal fortsætte. Under COP17 i Durban besluttede parterne at indgå i anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, som begynder den 1. januar 2013 og forventes afsluttet den 31. december Som mekanismer under Kyoto-protokollen, vil JI/CDM derfor fortsætte gennem den anden forpligtelsesperiode, og betingelserne for at benytte JI-og CDM-kreditter i EU vil fra 2013 være de samme som under EU s Klima- og Energipakke. Emissionsmålene for den anden forpligtelsesperiode bliver i øjeblikket forhandlet under Ad Hoc-gruppen vedrørende Yderligere Forpligtelser (Ad Hoc Working Group on Further Commitments) for Annex I-parterne under Kyotoprotokollen (AWG-KP). Tidligere var virksomhedernes adgang til kreditter et nationalt anliggende, hvor den nationale allokeringsplan gav adgang til at købe gennemsnitligt 4,2 mio. ton CO2e i form af JI/CDM-kreditter årligt i perioden , svarende til 11 % af den forventede udledning i de ikke-kvotebelagte sektorer. Kreditterne bliver nu fastsat på EU plan, og udgangspunktet er, at den adgang til kreditter virksomhederne har fået for perioden gælder for hele perioden Virksomheder, som har fået mindre end 11 % i får derfor forhøjet adgang, ligesom der er forskellige satser for andre situationer. EU Kommissionen er i gang med at vedtage nye implementeringsregler. Medlemsstaternes adgang til kreditter er fastsat i Beslutningen om Byrdefordeling, og her er udgangspunktet, at medlemsstater må anvende kreditter svarende til 3 % af 2005 emissioner. Visse stater har fået adgang til 1 % mere. I Durban besluttede parterne desuden at etablere en ny markedsbaseret mekanisme - New Market Mechanism - til støtte af sektorkreditering og sektorhandel. Den nye markedsmekanisme skal hjælpe til at gennemføre drivhusgasreduktioner i alle lande. Det er meningen, at mekanismen skal forbedre omkostningseffektiviteten, hvilket vil lette de ambitiøse mål fra i-lande og samtidig hjælpe u-landene til at engagere sig i større globale aktioner. Begge er nødvendige for at kunne nå målet om en temperaturstigning på maksimalt to grader, 36

39 som anbefalet af IPCC. EU, der er den største fortaler for den nye mekanisme, er i gang med at udarbejde forslag til hovedelementerne for regler og procedurer, og sigter efter optagelse på COP Skov- og arealanvendelse Al skovrydning og skovrejsning foretaget siden 1990 skal indgå i de enkelte landes reduktionsforpligtelse efter Kyoto-protokollens artikel 3.3. Kyotoprotokollen indeholder desuden mulighed for, at de enkelte lande kan vælge at inddrage yderligere aktiviteter, som øger kulstofbindingen på skov- og landbrugsarealer i forhold til reduktionsforpligtelsen (Kyoto-protokollens artikel 3.4). For hvert land har man aftalt en maksimal mængde, som skovene fra før 1990 kan bidrage med til reduktionsforpligtelsen, da store skovlande som for eksempel Rusland og Canada, kunne opfylde deres reduktionsforpligtelse alene gennem artikel 3.4 uden at reducere udledningen af drivhusgasser i de øvrige hovedgrupper. Danmark har tilvalgt artikel 3.4 og dermed valgt at inddrage udledninger og optag i relation til, hvordan de danske skove, som eksisterede før 1990, samt landbrugsarealer og permanente græsarealer, bliver forvaltet. For Danmark gælder, at det aftalte maksimale bidrag til reduktionsforpligtelsen fra skov fra før 1990 er ton CO2e pr. år i forpligtelsesperioden i begge retninger. Det reelle optag optræder i de årlige opgørelser, der bliver indberettet til Klimakonventionen. For landbrugsarealer og permanente græsarealer er der ikke en tilsvarende maksimumgrænse. Her anvendes i stedet et såkaldt netto-netto princip: Det betyder, at ændringer i landbrugsjordernes kulstofindhold som følge af ændrede dyrkningsmetoder i perioden fra 1990 til indgår i reduktionsforpligtelsen. I praksis bliver bidraget fra landbrugsjorderne til reduktionsforpligtelsen under Kyoto-protokollen bestemt som forskellen mellem optaget/udledningen i 1990 og hvert af årene Det betyder, at selv om der både sker en udledning i basisåret og i forpligtelsesperioden, kan landbrugsjorderne godt bidrage til reduktionsforpligtelsen, hvis blot udledningen er mindre end i Reduktionsmål Flere i-lande har ligesom EU indmeldt reduktionsmål med særlige betingelser og muligheder for større reduktionsmål i tilfælde af en global aftale, hvor andre udviklede lande forpligter sig til tilsvarende reduktioner. Klimakonventionens Annex I-lande har indmeldt følgende reduktionsmål: 37

40 Emissionsmål i 2020 Basisår Australien -5 % op til -15 % eller -25 % 2000 Hviderusland -5 % op til -10 % 1990 Canada -17 % 2005 Kroatien -5 % 1990 EU -20 % op til -30 % 1990 Island -30 % 1990 Japan -25 % 1990 Kasakhstan -15 % 1992 Liechtenstein -20 % op til -30 % 1990 Monaco -30 % 1990 New Zealand -10 op til -20 % 1990 Norge -30 op til -40 % 1990 Rusland -15 op til -25 % 1990 Schweiz -20 % op til -30 % 1990 Ukraine -20 % 1990 USA -17 % 2005 Tabel 2.1.: Klimakonventionens Annex I-landes indmeldte mål i forbindelse med Københavneraftalen. EU s formelle reduktionsmål er stadig 20 %, men andre Annex I lande er sidenhen blevet enige om mere ambitiøse reduktionsmål. Sverige og Tyskland har således vedtaget nationale reduktionsmål på 40 % i 2020, mens Norge vil reducere sin udledning med 30 %. Derudover har den britiske regering fremlagt en klimaplan, som forpligter Storbritannien til en reduktion på 50 % i I forbindelse med det nye energiforlig er der i Danmark blevet sat et mål om reduktion af drivhusgasudledningen med 34 % i Regeringen vil undersøge mulighederne for at øge reduktionsmålet med 6 %-point op til 40 %. Dette skal ske ved at se på reduktionsmuligheder i ikke-kvote sektoren. 2.6 Fremtidige målsætninger EU har opstillet målsætninger for reduktionen i udledninger af drivhusgasser efter 2020 og frem mod Planen har titlen: Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i Den tilsigter at reducere den hjemlige udledning af drivhusgasser med 40 % i 2030, 60 % i 2040 og 80 % i 2050 i forhold til Det svarer til årlige reduktioner på ca. 1 % i første årti frem til 2020, 1,5 % i andet årti fra 2020 til 2030 og 2 % i de sidste to årtier frem til

41 De 27 medlemslande er ikke juridisk bundet af målene efter 2020, men Kommissionen presser på for at gøre målene bindende, samt for at få medlemslandene til at opstille konkrete planer for opfyldelse af målsætningerne. På ministerrådsmødet den 9. marts 2012 kunne Klima- og Energiministrene imidlertid ikke blive enige om at forpligte landene efter 2020, idet dette ville kræve enstemmighed, og Polen stemte imod. Det er endnu uvist, hvordan beslutningsog planlægningsprocessen vil skride frem op imod 2020 i forhold til tiden herefter. Danmark har erklæret, at vi vil bidrage til at indfri EU s målsætning om inden 2050 at reducere udledningerne af drivhusgasser med % i forhold til Målet på % er baseret på, at IPCC har beregnet, at verdens drivhusgasudledning mindst skal halveres i 2050 i forhold til år 2000, hvis man skal have en chance for at holde den gennemsnitlige temperaturstigning under to grader, svarende til en drivhusgaskoncentration på 450 ppm (parts per million) CO2e. Når man samtidig antager, at FN s middelscenarium for befolkningsudviklingen tilsiger, at der i 2050 vil være ca. 9 mia. mennesker på kloden, så indebærer det, at der vil være råderum til, at hver borger i verden udleder omkring 2 ton CO2e/år. Da EU-landene er blandt de mest forbrugende og mest drivhusgasudledende nationer i verden, så vil et sådant råderum indebære, at drivhusgasudledningen skal nedsættes med % i forhold til basisåret 1990, afhængig af hvor udledende det enkelte EU-land var i basisåret. I EU Kommissionens 2050-køreplan argumenteres der for, at EU s langsigtede mål bør være en hjemlig reduktion med 80 %. Danmark er blandt de mest udledende EU lande målt pr. indbygger. Danmark vil således være blandt de lande, der skal reducere med 95 % snarere end med 80 %. 39

42 Figur 2.2.: EU s udslip af drivhusgasser ved 80 % hjemlig reduktion i 2050 (100 % = 1990). Kilde: Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i KOM(2011)112. I såvel regeringsgrundlaget fra oktober 2011 som i energiaftalen af 22. marts 2012 satser Danmark på 100 % vedvarende energi i 2050 inden for de kvotebelagte sektorer. Regeringen har i regeringsgrundlaget meldt ud, at de samlede danske drivhusgasudledninger ønskes reduceret med 40 % i Heri regnes også de tiltag man vil gøre indenfor ikke-kvotesektorerne, specielt landbrug og transport. I denne rapport regner vi med, at Danmarks mål i 2050 skal være en reduktion på 90 % i forhold til udledningen i 1990, svarende til, at vi i 2050 skal have en årlig udledning på 6,9 mio. ton CO2e. Dette indebærer, at vi indenfor landets grænser udleder 1,25 ton CO2e/år/dansker. Hertil skal lægges den CO2e, der er forbundet med internationale rejser og produktion af importerede varer. Til gengæld skal der fratrækkes den mængde CO2e, der er gået til at producere de varer, som Danmark eksporterer. 40 % i 2020 kan bringe Danmark på sporet EU s mål på % er baseret på IPCCs beregninger, som viser, at verdens drivhusgasudledning mindst skal halveres i 2050 i forhold til år Da Danmark tilhører verdens mest forbrugende og mest drivhusgasudledende nationer og bør give plads til øget forbrug i andre lande, vil det betyde, at vi skal reducere drivhusgasudledningen %. Hvad EU ikke tager hensyn til i sine langsigtede mål er, at det i IPPCs beregning er den akkumulerede udledning fra år 2000 og frem mod 2050, der afgør, hvad temperaturen bliver i Det 40

43 betyder, at en eventuel underopfyldelse i begyndelsen af perioden i forhold til en lineær reduktion fra skal indhentes ved at reduktionen bliver tilsvarende større i de efterfølgende år. En reduktion med 90 % i 2050 i forhold til 2000 vil (ekskl. LULUCF) betyde, at Danmarks officielle udslip skal reduceres fra 68 mio. ton i 2000 til 6,8 mio. ton i Med en lineær reduktion fra 2000 betyder det jf. figur 2.3 på næste side at Danmark, hvis vi rent faktisk opfylder 40 % reduktionsmålsætningen i 2020, vil være på den rigtige side af den lineære 2050-reduktionssti, hvis 40 % reduktionen sker linieært fra 2012 til Ifølge 2050-reduktionsstien må Danmarks udledning for hele perioden ikke overstige mio. ton (arealet under den blå kurve). I forlængelse heraf må udledningen højst være 43,6 mio. ton i 2020, mens en 40 % reduktion i forhold til 1990 vil bringe Danmarks udslip ned på 42 mio. ton i Danmark vil dog stadig stå over for en markant reduktionsudfordring efter 2020, hvor der skal reduceres med 4,3 % om året frem mod Hvis Danmark ikke opfylder 40 %-reduktionsmålet i 2020, og eksempelvis kun reducerer med 30 %, betyder det jf figur 2.4 på næste side at vi ikke kommer på den rigtige side af 2050-reduktionsstien inden 2020, og at der i stedet vil være behov for at reducere med 5,7 % om året fra , hvis vi skal holde Danmarks udslip under de mio. ton for hele perioden. 41

44 Mio. ton CO2e/år Historisk udledning Minus 40 % ift reduktionssti Nødvendig reduktion fra 2020 ift reduktionssti Figur 2.3: Danmarks historiske udledning (ekskl. LULUCF) og klimamål Den røde kurve viser udviklingen ved en lineær opfyldelse af regeringens 40 %- reduktionsmålsætning. Den grønne kurve viser den nødvendige lineære reduktion fra 2020 til 2050, hvor der tages højde for Danmarks underopfyldelse af den langsigtede reduktionsmålsætning i Mio. ton CO2e/år Historisk udledning Minus 30 % ift reduktionssti Nødvendig reduktion fra 2020 ift reduktionssti Figur 2.4: Danmarks historiske udledning (ekskl. LULUCF) og klimamål Den røde kurve viser udviklingen, hvis det kun lykkes Danmark at reducere drivhusgasudslippet med 30 % i 2020 i forhold til Den grønne kurve viser den nødvendige lineære reduktion fra 2020 til 2050, hvor der tages højde for Danmarks underopfyldelse af den langsigtede reduktionsmålsætning i

45 2.7 Durbanaftalen I lighed med udkommet af FN s COP-møder i København og Cancún, blev der heller ikke i Durban indgået nogen juridisk bindende aftale. Men det blev aftalt, at der op til COP-mødet i 2015 (COP21) skal forberedes en køreplan for mål og midler i en global reduktionsindsats for CO2-udledningen med henblik på udarbejdelsen af en endelig juridisk aftale, der skal træde i kraft i Konkret blev der nedsat en Ad Hoc Working Group on a Durban Platform for Enhanced Action (AWG-DP). Gruppen har til opgave at komme med forslag til en protokol eller et annex til Klimakonventionen eller en konkret ny formulering i nuværende konventionstekst. Hovedsagen er, at forslaget danner grundlag for en aftale i regi af Klimakonventionen, som bliver juridisk bindende for alle parter i Målsætningen om først at have et juridisk regelsæt fra 2020 kritiseres for at være meget sent i betragtning af udfordringerne. Andre hæfter sig ved, at Durban og ovennævnte køreplan skal ses som et fremskridt, da de største udledere, herunder USA, Kina og EU, endelig blev enige om målsætningen om en forpligtende aftale fra dette tidspunkt. Udsigten til en bred aftale i 2020 har tillige medført, at regeringer, herunder 35 industrialiserede lande, inklusiv EU, har valgt at videreføre Kyoto-protokollen med virkning fra 1. januar Disse lande har forpligtet sig til at tilbagemelde nationale målsætninger til sekretariatet for Kyoto-protokollen med henblik på en konkretisering af anden fase af aftalen, og det Europæiske Råd bekræftede på Rådsmøde den 9. marts 2012, at EU og dets medlemsstater senest den 1. maj 2012 i fællesskab vil forelægge UNFCCC's sekretariat oplysninger om konverteringen af deres emissionsreduktionsmål til QELRO'er (Quantified Emission Limitation Reduction Objectives/Kvantitative Emissionsbegrænsninger og Reduktionsforpligtelser). Det ses som centralt at videreføre Kyoto-protokollen, så erfaringer herfra kan bidrage til den globale bindende aftale, der skal indgås senest på COP21 i Den kommende Fifth Assessment Report fra IPCC (forventes færdiggjort i 2013/2014) vil illustrere, at det med de nuværende globale indsatser vil være svært at nå målsætningen om en maksimal temperaturstigning på 2 %, som ellers vedtaget under COP15 i København. Rapporten vil derfor også understrege vigtigheden af at handle hurtigt, samt bidrage med konkrete idéer til den kommende bindende aftale. 43

46 2.7.1 Yderligere udkomme af Durban På COP17 blev der vedtaget en ramme for rapportering af udledninger. COP17 så en konsolidering af Den Grønne Fond, der blev vedtaget på COP15 i København 2009 en fond med nye bistandspenge målrettet klimatilpasning og nye energiløsninger i udviklingslandene. Disse skal kunne trække på fonden i forbindelse med deres tilpasning til klimaforandringerne. De skal også via fonden kunne opnå støtte til omlægning af deres egen energiforsyning med vedvarende energi for at kunne forebygge yderligere klimaforandringer, og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I København gav de industrialiserede lande løfte om en klimabistand på 30 mia. USD i perioden samt at øge denne bistand til 100 mia. USD om året fra Dog blev man i København ikke enige om, hvor hurtigt fonden skal øge sine midler til at omfatte de nævnte 100 mia. USD om året. Hvis beløbet skal stige lineært fra 30 mia. USD i til 100 mia. USD i 2020, skal i-landene mobilisere gennemsnitligt 61 mia. USD om året i EUlandene har meldt ud, at de samlet vil bidrage med 7,2 mia. euro i perioden Heraf er det danske bidrag på 1,2 mia. kr., som kommer fra regeringens klimapulje. Klimapuljen er fordelt over de tre år med hhv. 300 mio. kr. i 2010, 400 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i På COP17 blev der nedsat en stående komité, der skal overvåge nationale indbetalinger til fonden. Komitéen består af 20 repræsentanter fra både i- og ulande. Komitéen skal arbejde ud fra et arbejdsprogram, herunder langsigtede finansieringsplaner. 120 Mia. USD/år År Figur 2.4: Udviklingslandendes finansieringsløfte i samt en lineær stigning frem mod 100 mia. USD i

47 Der blev i Durban nedsat en tilpasningskomité, der skal opsamle og formidle tilpasningserfaringer og bidrage med idéer til kontekstrelevante tilpasningsløsninger. Især kan tilpasningskapaciteten i u-lande være lav, og komitéen skal derfor kunne støtte udviklingen af nationale tilpasningsplaner i landene. Men også i-lande skal kunne trække på indsamlede data i komitéen. Den vil bestå af 16 medlemmer. I København blev man enige om oprettelsen af en teknologimekanisme til overførsel af teknologi fra i-lande til u-lande. Det er dog først med Durban-aftalen, at denne bliver operationel fra 2012 med oprettelsen af dens konkrete arm The Climate and Technology Centre-Network. UNFCCC s sekretariat er i gang med at lede efter et værtsland til mekanismen. Herudover vedtog man i Durban at nedsætte et forum med et arbejdsprogram, som skal følge det stadigt stigende antal projekter, der sættes i værk i forbindelse med for eksempel tilpasning og forebyggelse af klimaforandringer. Dette er blandt andet for at samle op på og rapportere uplanlagte konsekvenser af projekterne. 2.8 Særlige danske mål Den 22. marts 2012 indgik man i folketinget et bredt energiforlig med målsætninger for Danmarks fremtidige energikilder, energiforbrug og reduktionsmål for drivhusgasudledningen. Det nye energiforlig erstatter energiaftalen af 21. februar Energiforliget fastsætter, at slutenergiforbruget (eksklusiv forbruget til transport) skal falde med 7 % i 2020 i forhold til Sammen med satsningen på vind og anden vedvarende energi vil faldet i bruttoenergiforbruget lande på i alt 12 % i 2020 i forhold til 2006 svarende til et fald fra 863 PJ i 2006 til 760 PJ i Fokus for energibesparelserne er især rettet mod energiselskaber, herunder energiforsyningen til bygninger og virksomheder. Energiselskabernes spareforpligtelser i forhold til perioden øges med 75 % i og med 100 % i perioden svarende til årlige besparelser på henholdsvis 10,7 PJ og 12,2 PJ. Der vil blive udarbejdet strategier for energirenoveringer af erhvervsbygninger og boliger, herunder almene og private udlejningsboliger. Ifølge energiforliget skal 34 % af energiforsyningen i 2020 komme fra vedvarende energi, herunder knap 50 % fra vindmøller. Det planlægges at udvide elproduktionen fra vind med 1000 MW havvindmøller og 500 MW kystnære møller. Herudover påtænkes at udvide forsyningen fra landvindmøller med 500 MW (der udvides med nye større møller med en kapacitet på 1800 MW, 45

48 men til gengæld nedlægges et antal ældre modeller med en samlet kapacitet på 1300 MW). I regeringsgrundlaget fra 2011 opsættes målsætningen om en 40 % reduktion i drivhusgasudledningen i Regeringen vil, udover energiforliget, søge at identificere yderligere initiativer, der kan bringe reduktionen i udledningen op fra 34 % til 40 %. Her vil man kigge på initiativer i ikke-kvotesektoren. Energiforliget i sig selv og eventuelle nye initiativer fra regeringens side vil bringe Danmarks formelle målsætning op over EU's målsætning om en 20 % reduktion i drivhusgasudledningen i Energiforliget vil fremme brugen af biomasse i kraftvarmeværkerne. I dag udgør brugen af biomasse til energi ca. 104 PJ, og det forventes, at denne vil stige til ca. 114 PJ i Biogas skal fremmes gennem drifts- og anlægsstøtte samt andre initiativer, der kan fremme udnyttelsen af biogas. Herudover lægger energiforliget op til, at iblandingen af biobrændstoffer i benzin og diesel øges fra 5,75 % til 10 %, hvilket ifølge regeringen vil opfylde Danmarks EU forpligtelse om at 10 % af transportsektorens energiforbrug i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Gennemførelsen afventer dog en analyse af alternative initiativer til at leve op til EU's forpligtelse i forhold til VE i transport. Analysen færdiggøres i Det indgår ligeledes i aftalen, at der skal foretages en generel afklaring af de miljømæssige fordele ved øget brug af biomasse. Denne analyse forventes færdig i Generelt vil aftalen gennem forskellige støtteordninger fremme omstillingen til vedvarende energi. Blandt andet etableres der en pulje på 250 mio. DKK i 2013 og 500 mio. DKK årligt fra 2014, der fastholdes frem mod Puljen skal fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Udover målsætningen om en mulig forøgelse af biobrændstof som drivmiddel i transportsektorer, udarbejdes en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm., der udmønter en pulje på i alt 70 mio. DKK i årene til understøttelse af udrulningen af ladestandere til elbiler, infrastruktur til brint samt infrastruktur til gas i tung transport. Strategien drøftes i forligskredsen i Se yderligere information om og analyse af de danske målsætninger og virkemidler i sektorkapitlerne

49 Kilder Analyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgasemissionerne ud over 20 % og vurdering af risikoen for udflytning af CO2-emissionskilder, KOM(2010) 265. COM (2010) 86 final. International climate policy post-copenhagen: Acting now to reinvigorate global action on climate change. Det Danske Udenrigsministerium, Danida, Det Europæiske Miljø Agentur, DMI- tema om IPCC Energistyrelsens hjemmeside: EU-Kommissionens klimasider: og European Commission (2010), Draft decision determining transitional Unionwide rules for the harmonized free allocation of emission allowances pursuant to Article 10a of Directive 2003/87/EC, as approved by Climate Change Committee (15 December 2010). Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til EU s kvotedirektiv (2009/29/EF), artikel 11a. EU s Beslutning om Byrdefordeling (2009/406/EF), artikel 5. Folketingets Energiforlig af 22. marts IPCC, Climate Change 2007, Synthesis Report. Klima, Energi- og Bygningsministeriet, Københavnsaftalen / Copenhagen Accord of 18 December 2009 Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, KOM(2011)112 Marlene Plejdrup (red.) Drivhusgasser Kilder, opgørelsesmetoder og internationale forpligtelser National allokeringsplan for Danmark i perioden , 6. marts 2007 United Nations Framework Convention on Climate Change 47

50 Regeringsgrundlag for Danmarks Regering, oktober 2011, herunder energiudspillet Vores Energi. Regeringen, Energistrategi World Resource Institute, 48

51 3. Gevinster og omkostninger ved en ambitiøs klimapolitik Formålet med dette kapitel er at give en oversigt over nye økonomiske vurderinger af gevinster og omkostninger ved forskellige klimapolitikker. En klimapolitik kan være ambitiøs på mange måder. Ud over at være ambitiøs mht. at opnå reduktioner af udledninger kan man også være ambitiøs mht. eksempelvis at være omkostningseffektiv, at bidrage til realiseringen af en internationalt bindende aftale eller at opnå en bestemt byrdefordeling. I dette kapitel fokuseres på reduktionsomfanget og der ses på følgende politikker: På fælles globalt plan henholdsvis a) en politik, der sigter mod en markant reduktion af udledningen af drivhusgasser, og b) en politik der blot viderefører eksisterende beslutninger. På individuelt nationalt plan henholdsvis en politik, der a) er mere ambitiøs end andre lande mht. at reducere udledninger, og b) en politik, hvor landet enten ikke går foran eller ligefrem praktiserer et free-ride 1. Det er i forbindelse med den økonomiske vurdering af fordele og ulemper ved en ambitiøs klimapolitik relevant at skelne mellem to tilfælde: (1) Global handling: Tilfældet hvor den ambitiøse politik forfølges globalt (dvs. af alle eller af en stor gruppe af lande). (2) Enkeltlandes handling: Tilfældet hvor et enkelt land (eller en mindre gruppe af lande) går alene med en ambitiøs politik. De økonomiske nettogevinster (målt ved produktion og indkomst) vil være helt forskellige i de to tilfælde. I tilfældet med global handling tyder de eksisterende analyser på en klar nettogevinst ved en politik, der sikrer en reduktion af udledningerne, så temperaturstigningerne begrænses. Det er således tilfældet i Stern (2006) og Nordhaus (2008), samt i en nye analyse fra OECD, der uddybes nedenfor. 1 En af årsagerne til at det endnu ikke er lykkedes at opnå global enighed om en fælles forpligtende indsats mod menneskeskabte klimaforandringer er, at der mangler institutioner, der kan binde regeringerne til at føre politikker, der er i overensstemmelse med det fælles bedste. De enkelte lande kan antages at have et incitament til at føre nationalegoistiske politikker (fordi det koster noget at reducere udledningen af drivhusgasser) og forsøge at smyge sig uden om (dvs. forsøge et free-ride/gratist) at yde sit bidrag til det fælles bedste. 49

52 I tilfældet med enkeltlandes handling kan der derimod forventes en nettoomkostning i form af en lavere økonomisk vækst ved, at landet fører en ambitiøs reduktionspolitik. Selv hvis alle andre lande fører en reduktionspolitik, vil det, ud fra en standard økonomisk analyse, være fordelagtigt for et enkelt land at forsøge et free ride, hvor man ikke bidrager til det fælles bedste, men overlader det til andre at levere den reduktion, der kan stabilisere klimaet. Et stabilt klima (et klima, der ikke destabiliseres af menneskeskabte drivhusudledninger) kan ses som et såkaldt kollektivt gode, der i fravær af central koordination ikke vil blive produceret. Det attraktive ved denne traditionelle analyse af problemstillingen er, at den kan forklare, hvorfor verdens lande ikke opnår en fælles reduktionspolitik. Omvendt så har analysen den svaghed, at den ikke kan forklare, hvorfor nogle lande rent faktisk vælger at gå foran, sådan som bl.a. Danmark vil gøre. Der er dog andre forklaringsmodeller, der er forenelige med, at et land kan se en fordel i at gå foran. Nedenfor ses på sådanne forklaringer samt en ny svensk rapport, der på trods af at være kritisk overfor fordelen ved at gå foran rent faktisk giver en forklaring på, hvorfor det kan være en fordel. 3.1 Global handling samfundsgevinst overstiger omkostninger Udledningen af drivhusgasser har en global effekt på jordens gennemsnitlige temperatur, og det er derfor, et enkelt land ikke kan undgå en klimaeffekt ved kun at reducere udledningen selv. For at undgå eller mindske klimaeffekterne skal den globale udledning reduceres en lokal reduktion fra enkelte mindre lande har i praksis ingen mærkbar effekt. Derfor er det vigtigt med en udbredt helst global tilslutning til at føre reduktionspolitikker. Skulle det lykkes at opnå en sådan tilslutning til at føre reduktionspolitikker på en omkostningseffektiv måde, vil det ifølge de fremtrædende økonomiske analyser indebære en markant økonomisk nettofordel at gennemføre en sådan politik. Den væsentligste nye opgørelse siden forrige Annual Climate Outlook findes i OECDs publikation Environmental Outlook to 2050: The Consequences of Inaction fra I analysen forudser man betydelige omkostninger, hvis der ikke gennemføres yderligere reduktionsinitiativer. Uden initiativer forudses det, at udledningen af drivhusgasser vil stige med 50 pct. i Figur 3.1 viser den forventede udvikling uden politik-initiativer i et såkaldt business-as-usual scenarium. Det globale energiforbrug vil da være baseret på fossile brændsler for 85 % vedkommende. Den forventede temperaturstigning vil i dette scenarium være mellem 3 og 6 C ved århundredets afslutning. 50

53 GtCO2e HFC+PFC+SF6 N2O CH4 CO2 (Land use) Figur 3.1. Drivhusgasudledning I OECDs grundscenarium frem til 2050 fordelt på type. Kilde: OECD: Environmental Outlook to 2050: The Consequences of Inaction (2012). Omkostningerne ved politisk passivitet skønnes af OECD, med henvisning til andre analyser, at være omkring 14 pct. af indkomsten. OECD bygger dette skøn på Stern (2006), og det afhænger således af bl.a. tilbagediskonteringsrate mm., der fortsat er genstand for diskussion. Omkostningerne ved en aktiv global reduktionspolitik, der kan opfylde målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 C, anslås af OECD til at være en reduceret vækst i globalt BNP på knap 0,2 procentpoint i årligt gennemsnit (fra en vækst på ventet 3,5 pct. til 3,3 pct.). Figur 3.2 illustrerer udviklingen i globalt BNP frem til 2050 for de to tilfælde: Dels hvor man ikke foretager sig yderligere (uden korrektion for omkostninger som følge af efterfølgende klimaforandringer), dels hvor man gennemfører nye reduktioner så drivhusgaskoncentrationen kan holde sig under 450 ppm. 51

54 Index 2010= "Busines-as-Usual": Ingen ekstra initiativer Ekstra initiativer: 450 ppm scenarium 5,5 pct. lavere BNP i Figur 3.2: Udviklingen i globalt BNP ved hhv. a) ingen ekstra initiativer og b) ekstra initiativer til stabilisering af drivhusgaskoncentration: Globalt BNP reduceres med 5,5 pct. i 2050 (indeks 2010=100). Note: Business-as-usual inkluderer ikke omkostninger ved passivitet; disse omkostninger vil senere vise sig i form af lavere forbrugsmulighed. Kilde: OECD: Environmental Outlook to 2050: The Consequences of Inaction (2012). I 2050 skønnes bruttoomkostningen at svare til 5,5 % af den globale produktion (nettoomkostningen kan være lavere, idet lavere udslip af drivhusgasser vil understøtte andre miljøgevinster). Business-as-usual scenariet giver ganske vist et højere BNP end scenariet med ekstra initiativer, men dette skal korrigeres for omkostningerne ved passivitet. Omkostningerne vil bl.a. vise sig ved, at en del af ressourcerne anvendes til klimatilpasninger, og OECD anslår, at business-as-usual vil indebære et permanent indkomsttab på ca. 14 pct. OECD konkluderer på den baggrund, at der vil være en nettogevinst ved global handling. Inddrager man risikoen for såkaldte tipping points effekter, er der dog en risiko for markant større forringelser for fremtidige generationer. Det gælder for begge scenarier, at befolkningen i 2050 forventes at have et betydeligt højere indkomstniveau dvs. uanset om man foretager sig noget ekstra eller forbliver passive. 52

55 Som muligt og omkostningseffektivt løsningsinstrument peges på brug af en global politisk tilvejebragt prissætning (udformet som en CO2e-skat eller ved anvendelse af omsættelige forureningstilladelser med tilhørende loft over den samlede udledning). Udover anvendelse af politisk fastlagte prissignaler peger man på behov for supplerende reguleringsinstrumenter; eksempelvis for at sikre gennemførelse af energieffektiviseringer. OECD-studiet vurderer, at en udsættelse af en markant reduktionspolitik frem til 2020 vil øge kravene til, og omkostningerne ved, den politik, der vil være nødvendig for at holde temperaturstigningen under 2 C. Omkostningerne skønnes at stige, så de i 2050 vil være 50 % højere end ved handling nu. I lyset af det meget begrænsede resultat ved COP17 i Durban er dette scenarium formodentlig blevet mere realistisk. Boks 3.1 giver en oversigt over de vigtigste klimaøkonomiske vurderinger i OECD-publikationen. OECDs klimaøkonomiske vurderinger og politikovervejelser Om omkostninger ved passivitet dvs. ved ikke at forstærke politikker mod menneskelig aktivitet, der forårsager klimaforandringer: OECD-studiet anvender skøn fra Stern-rapporten og anslår tabet til at være en vedvarende reduktion på omkring 14 af per capita indkomst. Der er desuden øget risiko for tærskel-effekter (såkaldte tipping-points, hvor der sker store irreversible ændringer, der kan øge omkostningerne dramatisk). Om omkostninger ved effektive reduktionspolitikker, der kan begrænse temperaturstigningen til 2 C: Omkostningen skønnes til omkring 5,5 pct. af globalt BNP i o Dette skøn er et overkantsskøn i den forstand, at det ikke inkluderer afledede fordele (på sundhed mm.) af reduceret udledning. o Omvendt kan det undervurdere omkostningerne, at det antages, at der vil blive anvendt omkostningseffektive instrumenter (i form af et globalt system med omsættelige udledningsrettigheder). Omkostningen ved at udsætte politisk handling: Udsat handling frem mod 2020 vil øge behovet for efterfølgende initiativer, hvis temperaturstigningen skal begrænses til 2 C, og de nødvendige initiativer vil indebære 50 pct. højere omkostninger. fortsættes 53

56 Om politik-anbefalinger: Pris-instrumentet: De nødvendige globale reduktioner kan opnås gennem en politisk bestemt prissætning af udledninger (vha. skatter eller systemer med omsættelige udledningstilladelser). Regulerings-instrumentet: Udover prissætning er det formentlig nødvendigt med regulering; eksempelvis anvendelse af krav til standarder. Da der også er markedsfejl vedrørende især grundforskning, er der behov for offentlig finansiering. Der kan være behov for teknologibestemt støtte, men generelt anbefales teknologineutrale støtteordninger. I det tilfælde, der anvendes teknologi-bestemt støtte, bør man, for at mindske risiciene for at støtteordninger kapres af særinteresser og/eller opretholdes ud over det nødvendige tidsrum, gennemføre evalueringer. Fjernelse af barrierer for nye virksomheders markedsadgang vil fremme banebrydende innovation, idet der er tendens til, at denne innovation især findes hos nye virksomheder, der udfordrer eksisterende forretningsmodeller. Oplysningskampagner mm. om produkters carbon-footprint, energieffektivitet osv. kan også udgøre effektive instrumenter. Samtidig med at det understreges, at den optimale politik består af et miks af instrumenter, understreges også faren for, at man med brug af flere instrumenter ender med en inkonsistent sammensætning (fx kan brugen af system med omsættelige kvoter undermineres af brugen af VE-mål). Om grøn vækst (vækst forenelig med bl.a. opretholdelse af klimakapital): Hvis arbejdsmarkedet er præget af stivheder, kan der være mulighed for en såkaldt dobbelt dividende (både en miljøgevinst og en nettoudvidelse af arbejdsudbuddet) ved anvendelse af provenuet fra salget af udledningsrettigheder og reduktioner af arbejdsindkomstbeskatningen. Forebyggelse og tilpasning til klimaforandringer indebærer omkostninger, men også en forventet vækst i efterspørgslen efter goder, der kan anvendes til forebyggelse og tilpasning. Der vil derfor være mulighed for øgede beskæftigelses- og indkomstmuligheder i disse sektorer. For at kunne udnytte disse muligheder i så høj grad som muligt anbefales det at reformere bl.a. arbejdsmarked og uddannelse, så man undgår flaskehalsproblemer. Boks 3.1: OECDs klimaøkonomiske vurderinger og politikovervejelser 3.2 Unilateral handling usikker nettogevinst Mens der klart vil være en global gevinst i form af større indkomst til forbrug ved fælles, global handling, er det mere usikkert, om der er en fordel for et enkelt mindre land/region i ensidigt at gennemføre væsentlige reduktioner. Den almindelige opfattelse i økonomiske analyser er, at unilateral reduktion blot vil indebære en selvpålagt byrde i form af en negativ effekt på økonomien (lavere 54

57 vækst i produktionen) og i praksis ingen stabiliserende effekt på klimaet. Det er derfor en almindelig vurdering der også findes i OECD (2012) at de enkelte lande ikke har incitament til unilateralt at gå foran. Overfor denne opfattelse står, at der findes eksempler på lande som bl.a. Danmark og EU, der rent faktisk påtager sig skrappere reduktionsmål end andre lande. Forklaringen på dette må søges i en eller flere mulige forventede fordele ved gå-foran -politikken ellers ville disse lande næppe vedvarende praktisere en sådan politik 2. Et svensk studie fra 2012 af norske Michael Hoel med titlen Klimatpolitik och ledarskap vilken roll kan ett litet land spela? analyserer eventuelle fordele ved at gå foran (se boks 3.2 for uddybning). Rapporten behandler tre typer af effekter, der kan begrunde, at et land går foran, nemlig: Effekt på andre landes adfærd ved selv at være foregangsland (dvs. følge en politik, der er i overensstemmelse med det fælles bedste globalt set). Rationalet er således, at samarbejdende adfærd kan tænkes at opmuntre andre lande til samarbejdende adfærd. Effekt på andre landes adfærd ved selv at udvikle teknologi, der kan fremme andre landes mulighed for at erstatte brugen af fossile brændsel med alternativer. Det etiske argument: At føre en ambitiøs reduktionspolitik fordi man bør gøre det (eksempelvis fordi man er et rigt land), uanset om det påvirker andre landes adfærd. Hoel konkluderer, at der ikke er klar evidens for, at et foregangsland qua foregangsland påvirker andre lande positivt. Det er rapportens vurdering, at det langt fra er godtgjort, at der kommer teknologispring, der kan udnyttes af andre lande, og det ikke er sikkert, at et lands sociale adfærd dvs. adfærd, der er i overensstemmelse med det fælles bedste besvares af social adfærd i andre lande. Men der er heller ikke robust evidens for, at det ikke virker der synes med andre ord at være behov for yderligere forskning. Rapporten har også en udgave af det etiske argument. Hoel knytter det til den opfattelse, at et rigt land kan have særlige forpligtelser. En anden begrundelse, der er særlig relevant for Danmark er, at Danmark aktuelt fortsat har et relativt højt udledningsniveau per borger. Der kan være mange synspunkter for, hvad der er et etisk rigtigt udledningsniveau, men et par oplagte kandidater at overveje er udledningsniveau svarende a) til den gennemsnitlige verdensborgers, eller b) til det niveau, der er foreneligt med en ventet temperaturstigning på 2 Der ses her bort fra følgende muligheder: At landenes politik primært er window dressing, der ikke afspejler reelle reduktioner eller eventuelt anvendes til at fjerne fokus fra forbrugets carbon footprint; at imperfektioner i den politiske beslutningsproces gør, at politikken ikke afspejler befolkningens præferencer. 55

58 maksimalt 2 C. I så fald har Danmark derfor behov for at gå foran eller rettere, for at gå hurtigere for at indhente. Hovedkonklusioner i Klimatpolitik och lederskap Risikoen for udslips-lækage: Der findes ingen konsensus-vurdering i litteraturen. De fleste beregninger tyder på, at en reduktion i hjemlandet medfører, at udenlandske udledninger øges med 5-30 pct. af hjemlandets reduktion. Muligheden for teknologi-spring, der forbedrer udlandets incitament til reduktioner: Der er ikke håndfast viden om denne effekts relevans. Effekten kan antages positiv, hvis der sker teknologiske fremskridt, men sandsynligheden for teknologispring i det enkelte land er lille. Et studie indikerer, at effekten kan være af en sådan størrelsesorden, at den opvejer ovennævnte negative lækage-effekt. Muligheden for at et lands globalt ansvarlige adfærd fremmer andre landes tilslutning til en ansvarlig adfærd: Man kan i den teoretiske og empiriske litteratur finde begrundelser for, at dette er tilfældet på individniveau. Forfatteren mener dog ikke, at der er robust evidens for, at det samme gør sig gældende mellem lande, og peger endvidere på, at der kan være risiko for at invitere til gratist-adfærd, hvormed effekten er negativ. Det udelukkes dog ikke, at der kan være en positiv effekt. Sammenfattende formulerer forfatteren, at der kan være to grunde til, at et land unilateralt fører en særlig ambitiøs politik. For det første, hvis man tror, at en af ovenstående to positive muligheder er til stede. For det andet, hvis man mener, at et rigt land har særlige forpligtelser qua dets rigdom. I de første tilfælde er rationalet, at der kan være en effekt på andre lande. I det andet tilfælde drejer det sig alene om, hvad landet selv gør. Policy-orienterede anbefalinger: Baserer man den unilateralt ambitiøse politik på muligheden for et indenlandsk teknologi-spring, der efterfølgende vil blive brugt af udlandet til at gennemføre reduktioner, så kan det tale for, at man afviger fra princippet om en generel udledningspris, og i stedet en anvender et målrettet støtte-instrument til teknologiudvikling. Baserer man den ambitiøse politik på, at rige lande har særlige reduktionsforpligtelser, så taler det i udgangspunktet for brugen af en generel udledningspris med mindre, man samtidig tror på eksempelvis teknologispring. Boks 3.2:Hovedkonklusioner i Michael Hoels rapport Klimatpolitik och ledarskap vilken roll kan ett litet land spela? 56

59 I et andet svensk studie fra den svenske tænketank Fores med titlen Moving Ahead gennemgås forskningslitteraturen om konsekvenserne af at gå foran, og her tegnes der (jf. boks 3.3) et lysere billede af et enkelt lands muligheder for at påvirke andre landes reduktioner end i Hoel-rapporten. Det konkluderes, at der kan komme teknologispring ved en økonomisk satsning på forskning mm. i hjemlandet ligesom indenlandske reduktioner kan være med til at øge landets troværdighed i internationale forhandlinger. Hovedkonklusioner i rapporten Moving ahead Rapporten noterer som udgangspunkt, at der skal international handling til for at løse det globale klimaproblem. Derfor er det vigtigt at overveje, hvorledes det enkelte land kan påvirke andre lande til handling. Der er tre mulige positive effekter af at være foregangsland: Shining example : Ved at demonstrere at det er muligt at reducere udledninger til en rimelig omkostning. Teknologi: Ved at udvikle teknologi, der giver andre lande mulighed for at gennemføre reduktioner til lavere omkostninger. Troværdighed i forhandlinger: Ved at øge egen troværdighed gennem egne reduktioner kan landet øge sin troværdighed og gennemslagskraft i internationale forhandlinger om reduktioner. Der henvises til studier i den eksisterende litteratur, der indikerer, at alle tre effekter kan gøre sig gældende. Vedrørende risikoen for lækage vurderes det, at der kan forventes lækage, men formentlig af et beskedent omfang. I indledningen vurderes den til insignificant, mens der i hovedteksten henvises til et OECD-studie, der skønnene at en fælles EU-reduktion på 50 pct. i 2050 vil medføre lækage af et omfang på pct. over perioden. I opsummeringen synes vurderingen at være, at lækage-omfanget taler for at holde igen med reduktionsmål og i stedet overveje andre måder (teknologi-fremme) at være foregangsland på. Policy-orienterede anbefalinger: Der kan anvendes reduktionsmål som led i en strategi for at være foregangsland og sådanne mål kan fremme teknologi-udvikling, men for at fremme teknologisk udvikling bør der anvendes målrettet offentlig støtte. Støtten til teknologi-udvikling bør, især for mindre lande, koncentreres på en enkelt eller få teknologier, idet støtteomfanget ellers kan være for beskedent til at gøre en forskel. Da reduktionsmål ikke i sig selv kan fremme teknologi-udvikling afgørende bør reduktionsmål måske i stedet anvendes som redskaber til at signalere lederskab i internationale forhandlinger. Sker anvendelsen som signal er det vigtigt, at reduktionerne sker indenlandsk og ikke gennem køb/finansiering af reduktioner i udlandet. Boks 3.3. Hovedkonklusioner i Fores-rapporten: Moving ahead. 57

60 De til dekls modsatrettede fortolkninger af litteraturen i henholdsvis Hoels rapport og Fores-rapporten kan formentlig tilskrives, at der ikke eksisterer robust og entydig viden om, hvor stor en effekt, der kan forventes af at være foregangsland; denne usikkerhed medfører rigeligt rum for fortolkninger. Litteraturen er desuden noget diffus mht. hvad der præcis ligger i at gå foran, dels hvorledes man måler effekten. Eksempelvis kan et land gå foran i den forstand, at det afsætter betydelige beløb til forskning i vedvarende energi og energibesparelse, men det er ikke det samme som at landet er ambitiøst mht. reduktioner af udledninger. Endvidere er det uklart, om man skal regne effekten i reduktion af udledningen opgjort ud fra den indenlandske produktion, eller om det bør ske ud fra forbrugssiden udlandets eventuelle opfattelse af Danmark som foregangsland kan skifte fra positiv til negativ afhængig af, hvilken opgørelsesmetode man anvender. Det er bemærkelsesværdigt, at Hoels rapport ikke beskæftiger sig med de argumenter for at gå foran, der typisk anvendes i Danmark. De dominerende argumenter i Danmark for at gå foran vedrører ikke nødvendigvis klimapolitikken, men er snarere af erhvervspolitisk karakter, og ses bl.a. i disse to udgaver: Et erhvervspolitisk argument om øget vækst: At et skærpet reduktionsmål kan fremavle en grøn sektor, der på sigt vil øge indkomsten i Danmark mere end hvis man undlader at fremme denne sektor. Et erhvervspolitisk argument om forsikring mod stigende energiudgifter i fremtiden: At erhvervslivet og borgerne står overfor betydelige fremtidige prisstigninger på fossile brændsler, hvorfor det vil være fordelagtigt at udbygge vedvarende energikilder, hvilket et skærpet reduktionsmål kan bidrage til. En anden version af dette argument henviser til politiske forhold, der risikerer at drive prisen på (nogle) fossile brændstoffer voldsomt op. Det erhvervspolitiske argument Med udsigt til stigende priser på fossile brændsler og alternativer samt uundgåelige klimaændringer er der grund til at forvente, at efterspørgslen efter goder fra den såkaldt grønne sektor og klimatilpasningssektoren vil vokse yderligere. Det indebærer et indtjenings- og beskæftigelsespotentiale, og man kan fra politisk hold søge at understøtte Danmarks mulighed for at udnytte dette potentiale. Det kan ske gennem hensigtsmæssige rammevilkår og eventuelt mere målrettet støtte. Det giver således god mening at medtænke muligheden for såkaldt grøn vækst i erhvervspolitikken, og gode rammevilkår samt støtteordninger kan tænkes at hjælpe med til, at Danmark kan udnytte potentialerne indenfor grøn vækst. Det er muligt, at relativt skrappe indenlandske reduktionsmål kan understøtte udnyttelsen yderligere, men støtten kan formentlig også gennemføres uden brug af indenlandske reduktionsmål. 58

61 Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning godtgør en relativt stor beskæftigelse i en støttet sektor ikke, at satsningen er fordelagtig, idet alternativomkostningen ikke kendes (alternativet til beskæftigelse i den grønne sektor er ikke ingen beskæftigelse, men en anden beskæftigelse, og det vides ikke, om denne anden beskæftigelse ville have skabt større indkomst for færre støttekroner). Det er dog ubestrideligt, at den grønne sektor udgør en betydelig del af den danske økonomi, hvilket kan illustreres med vindindustrien; jf. boks 3.4. Tal for den energiteknologiske sektor i alt dokumenterer også sektorens betydelige størrelse. Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte har udført analysen Macro-economic impact of the Wind Energy Sector in Denmark for Vindmølleindustrien i Hovedresultaterne vedrører perioden og er for 2010 bl.a.: Sektoren beskæftiger personer og indirekte desuden i andre sektorer. Sektoren bidrager med ca. 18 mia. kr. til BNP svarende til ca. 1 pct. af BNP. Sektoren betalte ca. 1,2 mia. i selskabsskat. Sektoren eksporterede for 46 mia. kr. Sektoren er kendetegnet ved høj andel mht. udgifter til F&U. Rapporten understreger betydningen af danske regeringers støtte til industrien. Boks 3.4: Nøgletal for vindmølleindustrien. Kilde: Deloitte (2012). 3.3 Konklusion og politik-muligheder Der er bred enighed om, at gevinsterne overstiger omkostningerne, hvis der igangsættes global handling til modvirkning af de menneskeskabte klimaforandringer. Gennemfører man et globalt system med loft over de globale udledninger, og mulighed for handel med udledningsrettigheder, vil gevinsten således klart overstige omkostningerne. Med hensyn til unilaterale reduktionsinitiativer er det mere kompliceret at vurdere, om der er en gevinst. Målt i økonomisk vækst (traditionelt opgjort), så foreligger der ikke stærk evidens for, at der vil være en gevinst. Helt udelukkes kan det dog ikke: Det kan være, at man opnår en positiv effekt på andre landes adfærd, så der på længere sigt opnås en optimal global løsning. Det kan også være at, at satsningen på vedvarende energi på sigt viser sig som godt købmandskab, fordi man undgår overraskende store prisstigninger på fossile brændsler. 59

62 Har man den opfattelse, at Danmark bør handle i overensstemmelse med den ønskede globale adfærd, så kan der klart være en (nytte-)gevinst ved en ambitiøs dansk reduktionspolitik. Dette resultat ligger i høj grad i det normative udgangspunkt, men det gør ikke begrundelsen mindre valid eller mindre relevant. På baggrund af ovennævnte bør det politisk overvejes: At intensivere indsatsen for en global aftale, der indebærer væsentlige reduktioner. Danmark kan ikke generelt forventes at have stor indflydelse på internationale forhandlinger, men har dog haft særlige muligheder i forbindelse med COP15 og formandskabet for EU i foråret 2012 tilsyneladende uden stor succes. Der er brug for yderligere forskning i dels hvilke institutionelle reformer, der kan forbedre chancen for en international aftale, dels hvilken rolle Danmark kan spille. I forbindelse med sidstnævnte vil det være hensigtsmæssigt med operationelle mål, der efterfølgende kan give basis for en meningsfuld evaluering af regeringens indsats. At gøre det helt eksplicit, hvad man forventer at opnå ved en ambitiøs klimapolitik. Er rationalet primært erhvervspolitisk falder det uden for denne publikation, men det vil antagelig også være relevant for erhvervspolitikken, at det konkretiseres og kvantificeres, hvad man forventer at opnå. Er rationalet klimapolitisk, bør det eksplicit fremgå, hvilke af de her anførte (eller andre, hvis det er tilfældet) begrundelser, der ligger til grund for politikken, så man løbende kan evaluere, om man opnår det ønskede resultat. Dette kvalificerende arbejde bør indgå i forbindelse med udarbejdelsen af en ny Klimalov. Endelig bør det overvejes, om man bør supplere de eksisterende klimapolitiske mål, der vedrører udledninger opgjort ud fra den nationale produktion, med mål baseret på forbrugsopgørelse; dvs. carbon footprint-baserede mål. Man kan argumentere for, at de eksisterende mål undervurderer de danske aftryk. Derfor bør man i forbindelse med udarbejdelsen af en ny Klimalov indarbejde målsætninger baseret på opgørelser af det danske forbrugsbaserede aftryk. 60

63 Kilder Deloitte (2012): Macro-economic impact of the Wind Energy Sector in Denmark, _Energy_in_Denmark.pdf Erhvervsstyrelsen, Energistyrelse og DI Energibranchen: Energierhvervsanalyse Fores (2011): Moving ahead, Fores Study , Stockholm. Hoel, M. (2012): Klimatpolitik och ledarskap vilken roll kan ett litet land spela?, Rapport till Expertgruppen för miljöstudier 2012:3, Regeringskansliet, Stockholm. Nordhaus, W. (2008): A Question of Balance: Weighing the Options on Global Warming Policies, USA. OECD (2012): Environmental Outlook to 2050: The Consequences of Inaction, Paris. Stern, N. (2006): The Economics of Climate Change, Storbritannien. 61

64 4. Danmarks historiske emissioner 4.1 Danmarks emissioner De officielle danske opgørelser af drivhusgasemissioner til atmosfæren udarbejdes af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligere DMU) og bliver rapporteret til EU og derfra til UNFCCC (FN s konvention om klimaændringer). Ifølge den seneste opgørelse til EU Kommissionen, som blev offentliggjort den 15. marts 2012, udledte Danmark 61,1 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2010 eller 58,9 mio. ton CO2e inklusive optag/udslip fra jorder og skovbrug (LULUCF; hvilket står for Land Use, Land Use Change, and Forestry) Mio ton CO2e/år Affald Landbrug Opløsningsmidler Industrielle processer Energi LULUCF Figur 4.1: Danmarks udledning af drivhusgasser i fordelt på sektorer. Kilde: DCE (2012). De relativt store udsving i emissionerne fra energi og transport fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens den relativt lave emission i 2005 skyldes import af elektricitet. Faldet i skyldes hovedsageligt den økonomiske krise. Udviklingen fra er stabil, på trods af, at Danmark havde en vækst i BNP på 2 %. 62

65 Produktionen af el og varme stod i 2010 for hovedparten af de danske emissioner i rapporteringsgruppen Energi, mens transport var den næststørste kilde til emission af drivhusgasser. Herefter kom landbrug, industri, affald og opløsningsmidler. Fordelingen af drivhusgasemissioner var stort set den samme som i Fordelingen er ekskl. LULUCF, da disse både kan udlede og optage drivhusgasser. Opløsningsmidler 0,1% Industrielle processer 3% Affald 2% Landbrug 15% Transport 22% Energi eksl. transport 58% Figur 4.2: Fordelingen af drivhusgasemissioner i Kilde: DCE (2012) Mio. ton CO2-ækv CO2 CH4 N2O HFCer PFCer SF6 Total (inkl. LULUCF) Total (ekskl. LULUCF) Figur 4.3: Danmarks drivhusgasemissioner fordelt på drivhusgasser. Kilde: DCE (2012). 63

66 CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2010 med 79 % af den totale nationale udledning, efterfulgt af N2O (lattergas) med 10,1 % og CH4 (metan) med 9,5 %, mens HFC er, PFC er og SF6 kun udgør 1,4 % af de totale emissioner. Set over perioden har disse procenter været stigende for CO2 og F- gasser, nær konstant for CH4 og faldende for N2O. Emission i 2010 i forhold til 1990 (%) Energi og transport -6,35 Landbrug -23,61 Industrielle processer -24,78 Affald og spildevand -38,8 Opløsningsmidler -18,14 Arealanvendelse og skovbrug -149,07 Total -19,30 Tabel 4.1.: Danmarks reduktion af drivhusgasser i forhold til Kilde: DCE (2012). 4.2 Foreløbige opgørelser af emissioner I den foreløbige energistatistik for 2011 estimerer Energistyrelsen, at den faktiske emission af drivhusgasser i 2011 var 56,1 mio. ton CO2e, mod 61,1 mio. ton CO2e i 2010 svarende til et fald på 5 mio. ton. Korrigeret for klimaudsving og nettoeleksport er emissionen faldet 1,9 % i 2011 i forhold til I forhold til basisåret (1990) er de faktiske og de korrigerede udledninger af drivhusgasser faldet henholdsvis 19,1 % og 25,5 %. De samlede emissioner er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO2 fra energiforbrug svarer til værdierne for 2010 som opgjort af DCE. Energistyrelsens foreløbige emissionsopgørelse for 2011 viser ligeledes, at der fortsat er en klar sammenhæng mellem den økonomiske vækst og udledningen af drivhusgasser i Danmark. Regeringen har i regeringsgrundlaget meldt ud, at de samlede danske drivhusgasudledninger ønskes reduceret med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i Dermed øger Danmark sit nationale reduktionsmål i de ikke-kvoteomfattede sektorer i forhold til EU-målet om 20 % reduktion i 2020 i forhold til Ifølge Energistyrelsens foreløbige fremskrivning af energiaftalens effekter forventes aftalens initiativer at reducere Danmarks udledninger markant, særligt i energisektoren (jf. tabel 4.2). I 2020 vil der udestå en manko på 3,6 mio. ton CO2e i forhold til at opfylde reduktionsmålet på 40 %. 64

67 Basisfremskrivning* Energiaftale Ikke-kvoteomfattet udledning 33,6 31,5 - Energi, ikke-kvote (ekskl. landbrug) 7,7 6,1 - Landbrug inkl. eget energiforbrug 11,2 11,2 - Transport 13,5 13,0 - Affald, spildevand 1,2 1,2 Kvoteomfattet udledning 19,9 13,7 Samlede udledninger 53,5 45,7 Manko ift. 40 % mål 11,9 3,6 Tabel 4.2.: Udledning af drivhusgasser og mankoopgørelse i 2020 i mio. ton CO2e. Kilde: Energistyrelsen (2011, 2012). Udledningen i den ikke-kvoteomfattede sektor er i energiaftalen opgjort til 31,5 mio. ton CO2e. Udledninger fra transportsektoren udgør ca. en tredjedel af de ikke-kvoteomfattede udledninger, og denne andel forventes at stige i fremtiden. Landbruget står ligeledes for ca. en tredjedel af de ikke-kvoteomfattede udledninger i 2020, og heri er indregnet en forventet faldende udledning fra nuværende niveau. 4.3 Danmarks klimabistand Med Københavneraftalen fra COP15 gav i-landene et tilsagn om i perioden at levere 30 mia. USD i opstartsfinansiering til u-landenes klimatilpasning, udledningsreduktioner, kapacitetsopbygning, teknologi og skovbevaring. Dette tilsagn blev bekræftet på klimatopmødet (COP16) i Cancún. Endvidere gav man løfte om at øge klimabistanden til u-landene, således, at man når 100 mia. USD i I København blev man imidlertid ikke enige om, hvor hurtigt fonden skal øge sine midler til at omfatte de nævnte 100 mia. USD om året. Dette blev taget op på COP17 i Durban, Sydafrika, hvor der blev nedsat en stående komité, der skal overvåge nationale indbetalinger til mekanismen. Komitéen, der består af 20 repræsentanter fra både i- og u-lande, skal arbejde ud fra et arbejdsprogram, der blandt andet omhandler langsigtede finansieringsplaner. EU har meldt ud, at medlemslandene samlet vil bidrage med 7,2 mia. EUR i perioden Heraf er det danske bidrag på 1,2 mia. DKK, som kommer fra regeringens klimapulje. Klimapuljen er fordelt over tre år med henholdsvis 300 mio. DKK i 2010, 400 mio. DKK i 2011 og 500 mio. DKK i Fordeling af klimapuljens midler aftales hvert år mellem Udenrigsministeriet og Klima- og Energiministeriet og godkendes i regeringen. Der søges en balan- 65

68 ceret fordeling mellem tilpasning og afbødningsindsatser, hvor højst 50 % af midlerne vil gå til tilpasningsindsatser. I 2010 blev midlerne primært fordelt via multilaterale kanaler med henblik på hurtig udmøntning. Den konkrete fordeling i forhold til indsatsområdet er: 161 mio. DKK til reduktioner inkl. skov og vedvarende energi, 118 mio. DKK til klimatilpasning, og 29 mio. DKK til tværgående indsatser samt opstart af en række bilaterale indsatser. I forlængelse af regeringens principper for udmøntning af klimapuljen har man i 2011 prioriteret u-landenes udvikling af reduktionsplaner og principper for måling, rapportering og verifikation heraf. Derudover har man prioriteret de mest udsatte ø-stater, engageret privatsektorens klimainvesteringer og understøttet u-landenes muligheder for klimavenlig grøn vækst, samt afsat midler til at understøtte forhandlingsnære nye principper og fora. I 2012 vil den allerede vedtagne ramme på 500. mio. DKK., i modsætning til tidligere år, ikke blive godkendt som én samlet bevilling, men som løbende bevillinger af enkeltstående eller sammenhængende projekter/programmer. Det er endnu ikke besluttet, hvilke aktiviteter, der skal støttes i Derfor er følgende programmer en oversigt over de senest bevilgede. Oversigten er en gentagelse fra sidste års Annual Climate Outlook. Bemærk dog, at aktiviteterne nedenfor, gennem den samlede bevilling, vil modtage støtte frem til Ifølge Finansudvalgets aktstykke 102 af 5. maj 2011 vil der under Klimapuljen i 2011 blive givet støtte til tre multilaterale, tre bilaterale og enkelte tværgående indsatser for i alt 380 mio. DKK. Der er tale om følgende tre nye multilaterale indsatser: 1) Støtte til gruppen af små ø-stater blandt u-landene (80 mio. DKK): Formålet er i samarbejde med ø-staternes egen organisation at fremme bæredygtig energiforsyning, så de på sigt står bedre rustet til klimaudfordringerne. Støtten vil blive kanaliseret gennem Verdensbanken og UNDP som implementerende organisationer. Danmark vil være den første bidragsyder til dette initiativ. Der er forventning om, at også andre lande vil bidrage. 2) Støtte til Global Green Growth Institute (3GI) (90 mio. DKK): Er oprettet på initiativ af Sydkorea. Formålet er at støtte u-landene med at udvikle omkostningseffektive afbødnings- og tilpasningsstrategier, inklu- 66

69 siv metoder til emissionsopgørelse (MRV). Endvidere støttes 3GIs generelle arbejde med udvikling af en ny model for grøn økonomisk vækst i u-lande, der integrerer fattigdomsreduktion og social udvikling med miljømæssig bæredygtighed, forebyggelse af klimaændring og energisikkerhed. Instituttet er stadig under opbygning og forventes fuldt etableret i løbet af Hovedsædet er i Seoul, og der planlægges etableret fem regionalkontorer, heraf et i Danmark. 3) Bidrag til en tysk iværksat international fond, Global Climate Partnership Fund (GCPF) (40 mio. DKK): Fonden skal mobilisere private midler til klimarelevante investeringer i u-lande hovedsageligt via lokale finansielle institutioner. Formålet er at fremme vedvarende energi og energieffektivisering særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden vil samtidig kunne yde faglig rådgivning til kapacitetsopbygning af de pågældende lokale institutioner. Fonden finansieres gennem salg af aktier og obligationer. Den del af aktiekapitalen, som erhverves af donorer, kan henregnes som udviklingsbistand. Disse aktier og udbyttet herfra skal dække et eventuelt tab på fondens udlån og investeringer. Generelt gælder, at landekredsen under de multilaterale programmer både omfatter lande med et betydeligt afbødningspotentiale og lande med behov for støtte til tilpasning til klimaændringerne. Klimafinansieringen vil dermed komme til at omfatte en bredere kreds af u-lande end normalt for den danske bilaterale udviklingsbistand. Det vurderes, at reduktionsaktiviteter på længere sigt også vil have en fattigdomsreducerende effekt. De bilaterale indsatser er en videreførelse af de pilotindsatser, der blev igangsat og finansieret af Klimapuljens midler i 2010 i Kenya, Maldiverne og Indonesien: 1) Programmet i Kenya (50 mio. DKK.): Udspringer af den nationale strategi for klimatilpasning, som især har fokus på den private sektor. Formålet med programmet er at fremme innovation og forretningsmuligheder inden for klimatilpasning og bæredygtig energi, ikke mindst i relation til de fødevareproducerende erhverv, herunder særligt landbrug. Det er formuleret og gennemføres i tæt tilknytning til de eksisterende dansk-støttede hhv. naturressource-program og privat sektorprogram under hensyn til fattigdomsbekæmpelse og ligestilling. 2) Programmet i Indonesien (50 mio. DKK.): Formålet er at bidrage til binding af CO2 og biodiversitetsgenopbygning via et skov- 67

70 rehabiliteringsprogram i et ca km2 stort område i Harapan på Sumatra. Harapan er den første rehabiliterings-koncession givet af de indonesiske myndigheder, og programmet er dermed et pilotprojekt på en række områder. Det omfatter genetablering og beskyttelse af tropisk regnskov, økonomisk og social udvikling i lokalbefolkningen, skovbevarelse herunder oprindelige folks rettigheder samt en forskningskomponent. Programmet gennemføres af en stor national NGO, Burung, som er én af regeringens rådgivere omkring skovrehabilitering og bæredygtig drift. 3) Programmet i Maldiverne (50 mio. DKK.): Programmet fokuserer på klimatilpasning under hensyn til de helt specielle forhold, som hersker i ø-staten. Det vil fokusere på katastrofeberedskab, kystsikring og klimatilpasset infrastruktur samt naturressourcebeskyttelse, som vil være målrettet bæredygtig anvendelse af de begrænsede naturressourcer, udvikling af miljøvenlige energikilder og beskyttelse og bedre udnyttelse af stærkt begrænsede vandressourcer. Programmet er udarbejdet i samarbejde med UNDP, som vil være ansvarlig for gennemførelsen sammen med nationale og lokale myndigheder. Endelig vil der til tværgående indsatser blive ydet 20 mio. DKK., som omfatter støtte til forhandlingsprocesser, civilsamfundsaktiviteter med fokus på oprindelige folk samt faglig rådgivning til at understøtte klimapuljeindsatser. 4.4 Udfordringer for Danmark Danmarks historiske emissioner viser sammen med en lang række endnu uafklarede virkemidler i energiaftalen, at det bliver en meget stor udfordring for Danmark at opfylde den aftalte 2020-målsætning og ikke mindst den langsigtede reduktion, som er nødvendig, hvis vi skal bidrage til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Danmarks faktiske udledning i 2010 var på 58,9 mio. ton CO2e inklusive optag/udslip fra jorder og skovbrug (LULUCF), og i 2011 var den 57,6 eksklusive LULUCF. Dermed forventes udslippet i 2011 at blive næsten tre ton højere end Kyoto-målet på 54,8 mio. ton i , og disse skal indhentes ved hjælp af en tilsvarende større reduktion i 2012 eller gennem køb af kreditter. Det kan således konstateres, at Danmark ikke når Kyoto-målet med hjemlige reduktioner spørgsmålet er nu, hvor mange kreditter, Danmark i sidste ende skal købe for at nå målet. 68

71 Set i forhold til Danmarks langsigtede klimamål, er det problematisk, hvis for stor en del af Danmarks reduktion sker gennem køb af kreditter i udlandet. Modsat fx varige energibesparende foranstaltninger, har kreditterne nemlig ingen langsigtet værdi. De skal købes løbende, i det omfang, Danmark ikke opfylder sin målsætning med indenlandske foranstaltninger. Den omfattende brug af kreditter kan derfor give økonomisk bagslag på længere sigt Mio. ton CO2-ækv./år Udledning (inkl. LULUCF) År og mål 2050-pathway Figur 4.4: Danmarks faktiske emissioner frem til 2010 inkl. LULUCF efterfulgt af Kyoto-protokollens mål for , samt Energistyrelsens foreløbige fremskrivning af udledningerne i 2020 som følge af energiaftalen. Disse er sammenlignet med den reduktionssti, som burde følges for at sikre opfyldelse af EU s langsigtede mål om en reduktion på % i 2050 i forhold til 1990 (2050-pathway). Kilde: CONCITO på grundlag af DCE (2012) og Energistyrelsen (2011). 69

72 Kilder Nationalt Center for Miljø og Energi (2012). Denmark s National Inventory Report 2012 Energistyrelsen (2011). Danmarks Energifremskrivning Energistyrelsen (2011b). Foreløbig energistatistik Energistyrelsen (2011c). Notat af 15. december Energistyrelsen (2011d). Årlig energistatistik Energistyrelsen (2012). Notat af 3. april 2012 om effekterne af energiaftalen Klima- og energiministeriets hjemmeside, Udenrigsministeriets hjemmeside, 70

73 DEL II Visioner og fremskrivninger 71

74 5. Eksisterende 2050 visioner 5.1 Indledning Danmarks opfyldelse af de langsigtede klimamål, som er omtalt i kapitel 2, vil kræve store energibesparelser i alle sektorer og en radikal omstilling af vores energiforsyning til en CO2-neutral forsyning. Flere af de tunge markedsaktører, organisationer og forskere på området peger på, at en sådan omstilling er fuldt mulig, og at den i vid udstrækning kan gennemføres ved hjælp af allerede kendte teknologier. Blandt fagfolk er der også udbredt enighed om, at vi skal i gang med det samme, hvis vi skal høste frugterne af omstillingen frem for at blive tvunget ud i besværlige og dyre løsninger på et senere tidspunkt. Endelig understreges det, at der ikke kun er tale om en omstilling af vores energiforbrug og energisystemer. Der er i lige så høj grad tale om en omstilling af samfundets økonomiske aktivitet og beskæftigelse. I ACO 2010 og 2011 satte vi fokus på en række danske og internationale visioner og scenarier for, hvordan Danmark kan opfylde sine klimamål frem mod Et udvalg af disse visioner er fremstillet i komprimeret form i tabel 5.1. Vision Mål Hovedelementer og vigtige indsatsområder Dansk Energi (2009) Power to the people CO2-neutralt dansk samfund Energiforbruget reduceres med 0,8 % om året i forhold til Fleksibiliteten i energiforbruget øges og udnyttes til at indpasse øgede mængder vedvarende energi. Hovedparten af olie- og naturgasforbruget erstattes af el. Mængden af vedvarende energi øges til 40 % 2025 og 80 % i 2050, særligt fra vindkraft og biomasse, men også fra sol, bølgekraft og biogas. Der kan være behov for at lagre CO2 med CCS (Carbon Capture and Storage) for at kunne blive helt CO2-neutral. Dansk Fjernvarme (2009) Varmeplan Danmark Stort set CO2- neutral opvarmningssektor omkring 2030 Mindre fjernvarmeværker konverterer fra naturgaskedler til biomasse. Der bygges ca. 50 biogasanlæg med kraftvarme i , og udnyttelsen af biogas fordobles i I udbygges der med 2 mio. m 2 storskala solvarme i fjernvarmesystemer, og yderligere 2 mio. m 2 i Der bygges lavenergihuse og udbygges med varmepumper samt individuel solvarme uden for fjernvarmeområderne. Tilslutninger til naturgas øges i områder, der ikke forventes konverteret til fjernvarme eller varmepumper de førstkommende år. Der udbygges med geotermiske anlæg, som kombineret med biomasse-forsynede absorptionsvarmepumper halverer forbruget af biomasse. 72

75 IDA (2009) Klimaplan 2050 Reduktion af Danmarks drivhusgasser med 90 % i 2050 Energisystemet og energiproduktion: % af elproduktionen er baseret på vindkraft, mens størstedelen af kraftvarmeproduktionen er baseret på biomasse og affald og den resterende el- og varmeproduktion er baseret på solceller, bølgekraft, geotermi og solvarme. Landbrug: Udslippet af drivhusgasser fra landbruget kan reduceres med 9,5 mio. ton i Det kan bl.a. ske gennem en klimaoptimering af landbrugsproduktionen, ændrede kostvaner i retning af mindre forbrug af mejeri- og kødprodukter og øget forbrug af grønsager og fisk, og en halvering af fødevarespildet i husholdninger. Industri og erhverv: Hvis alle energibesparende foranstaltninger i erhvervslivet med en tilbagebetalingstid på op til 7,5 år gennemføres, vil det ifølge IDA kunne reducere erhvervslivets energiforbrug med mere end en fjerdedel i 2015 og være forbundet med store virksomheds- og samfundsøkonomiske gevinster. Bolig og bygninger: IDA anbefaler, at der allerede nu indføres krav i bygningsreglementet om at huse opført efter 2020, skal være nul-energihuse efter Bolig+ standarden. Frem mod 2020 skal 75 % af de dårligst isolerede eksisterende bygninger bringes op til de nuværende krav i bygningsreglementet. Transport: IDA lægger op til en omfattende udskiftning af bilparken til fordel for elbiler frem mod Derudover lægges der op til en markant udbygning af jernbanenettet, som skal elektrificeres. OVE (2009) Vi har energien 100 % vedvarende energi inden 2030 En tredobling af vindkraften til lands og til havs. Demonstration af at bølgekraften kan indgå i energiforsyningen og efterfølgende udbygning. Bedre udnyttelse af biomassen og udnyttelse af landbrugets gylle i biogasanlæg Forbrugeren skal kunne producere el og varme til sig selv, men også til naboen og det fleksible energisystem. Energisystemet skal geares til at kunne aftage den svingende produktion, som vedvarende energikilder giver. Alle elforbrugere og mindst 50 % af varmeforbrugerne skal inden 2017 have intelligente målere til styring af fleksibelt forbrug. Processer og produktion i landbrug og industri skal optimeres, hvorved man kan spare helt op til 75 % af energien. Det danske slutforbrug af energi skal halveres inden SBi (2009) Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Reduktion af energiforbruget til opvarmning og el i danske boliger og bygninger til handel og service med 87 PJ Incitamentsfremme gennem klima- og energisparekampagner, synliggørelse af bygningers energieffektivitet og periodisk energisyn. Barrierenedbrydning gennem gratis energisyn, lavtforrentede lån, pakkeløsninger og succeshistorier. Operationelle virkemidler som ejendomsbeskatning, byggekomponentkrav, nedrivningskompensation, bygningsansvar og bødestraf. European Climate Foundation (2010) Roadmap 2050 EU kan reducere sit udslip med 80 % i 2050 Øget energieffektivitet gennem skabelse af økonomiske incitamenter og mindsket efterspørgsel. Fortsat og fremskyndet udvikling af effektive energiteknologier. Investeringer i en sammenkobling af regionale energinet samt et omfattende program for intelligente energinet. Etablering af fundamentet for et hurtigt brændselsskifte i energiforbruget i bygninger og transportsektoren, herunder omfattende elektrificering. Markedsreform med henblik på at sikre en langsigtet businesscase for private investeringer i klimavenlige løsninger. 73

76 Danmarks Naturfredningsforening (2010) Fremtidens energiforsyning i Danmark Halvering af energiforbruget og 100 % vedvarende energi i 2040 En tidsplan for en egentlig udfasning af kul, olie og naturgas over en 30-årig periode med klare delmål for 2020, 2030 og 2040 som en del af den kommende politiske energiaftale. En national handlingsplan for energibesparelser med klare mål og midler. Mål for udbygningen af de forskellige typer vedvarende energiteknologier i 2020, 2030 og Klimakommissionen (2010) Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Danmark uafhængig af fossile brændsler i reduktion af drivhusgasser med % ift Omfattende energieffektivisering, så vi blandt andet kan varme huse op med halvt så meget energi som i dag og køre længere på den samme mængde energi % af energiforbruget skal dækkes af el, mod 20 % i dag. Der skal opstilles mange flere havvindmøller, og vindmøller skal dække op til halvdelen af Danmarks energiforbrug. Energisystemet skal være intelligent og fleksibelt, så det kan udnytte vinden, når det blæser. Biomasse vil spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren og som backup for vindmøllerne. Huse skal varmes op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer energien og med fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen levere energien til fjernvarmen. Biler skal køre på forskellige kombinationer af batterier og biobrændstoffer. Delucchi & Jacobsen (2010) Providing all global energy with wind, water and solar power Global forsyning med 100 % vedvarende energi fra vind-, vandog solkraft. Sammenkobling af forskellige, geografisk spredte kilder Brug af en ekstra forudsigelig energikilde såsom vandkraft til at dække efterspørgslen Smart-grids til styring af efterspørgsel og udbud Lagring af strøm på produktionsanlægget Overdimensionering af produktionskapaciteten ved spidsbelastning og produktion af brint med overskuddet Lagring af strøm i elbiler Forbedring af vejrprognoser til vedvarende energiforsyning. Europa- Kommissionen (2011) Roadmap 2050 Drivhusgasreduktioner på linje med det vedtagne % mål, primært ved indsats i EU. Det vil være omkostningseffektivt at satse på hjemlige emissionsreduktioner på 25 %, 40 % og 60 % i forhold til 1990 i hhv. 2020, 2030 og Årlige reduktioner på ca. 1 % frem mod 2020, 1,5 % frem mod 2030 og 2 % frem mod Indsatsen øges med tiden efterhånden som udvalget af omkostningseffektive teknologier øges. Tabel 5.1: Udvalgte danske og internationale visioner og scenarier for, hvordan Danmark kan opfylde sine klimamål frem mod Mere fyldig omtale findes i ACO 2010 og

77 Siden udgivelsen af ACO 2011 er der udgivet en række politiske udspil, visioner og scenarier, som bekræfter muligheden for at nå de langsigtede klimamål, og som udvikler og uddyber de tidligere scenarier. Det gælder: 1. Regeringen: Vores energi (2011) 2. IEA: Tracking Clean Energy Progress (2012) 3. Mandag Morgen og Realdania: Der bli r et yndigt land (2012) 4. Teknologirådet: Dansk transport uden kul og olie hvordan? (2012) De omtalte visioner og scenarier har forskellige tidsperspektiver, forudsætninger og klimamål, og deres kvantificeringer er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed. Ikke desto mindre giver de tilsammen et godt billede af, hvad det vil kræve at opfylde Danmarks klimamål samt de centrale teknologiers og virkemidlers potentialer. Denne beskrivelse og opsummering af visionerne munder ud i en samlet oversigt over, hvilke teknologier og virkemidler, der kan sættes i spil, hvis Danmark skal realisere de reduktionspotentialer, som visionerne peger på. Endelig identificeres visionernes fællesnævnere, dvs. de løsninger som alle visionerne i store træk er enige om. 5.2 Visionerne Regeringen: Vores energi Det langsigtede mål i regeringens udspil til en energiaftale fra november 2011 er, at Danmark opnår 100 % vedvarende energi til el, varme, industri og transport i Til at sikre dette foreslår regeringen en række energipolitiske milepæle i årene 2020, 2030 og I 2020 skal halvdelen af det traditionelle energiforbrug være dækket af vind, i 2030 skal kul i danske kraftværker samt oliefyr udfases og i 2035 skal hele energi- og varmeforsyningen være dækket af vedvarende energi. Initiativerne frem til 2020 skulle resultere i en reduktion af drivhusgasudledningerne på 35 % i forhold til Målet for andelen af vind blev i den endelige energiaftale af 22. marts 2012 mindsket til 49,5 % mens CO2-reduktionsmålet blev mindsket til 34,1 % i Aftalens indsatsområder for perioden er: Øget energieffektivisering Mere vedvarende energi Smarte elnet Bedre rammer for biogas 75

78 El og biomasse i transportsektoren Forskning, udvikling og demonstration Detaljerne i de aftalte initiativer frem til 2020 er behandlet i kapitel Forudsat at Danmark lykkes med at omlægge el- og varmeforbruget til vedvarende energi i 2035, vil hovedudfordringen i perioden mellem 2035 og 2050 være en radikal omstilling af transportsektoren fortrinsvist til el og biobrændstoffer, evt. også brint. Ifølge scenarierne i Vores energi er en grundlæggende forudsætning for et VE-baseret energi- og transportsystem, at det samlede energiforbrug falder. Det gælder både varmeforbruget og det traditionelle elforbrug, så der er plads til nye typer elforbrug i systemet. Vindkraften kan dække en stor del af det traditionelle såvel som det nye elforbrug. Særligt når forbruget bliver mere fleksibelt med elektrificering af transport og dele af opvarmningen. Når vinden ikke blæser, er der behov for el-udveksling med udlandet og fleksibel elproduktion produceret på biomasse og biogas ideelt set med brug af spildvarme til fjernvarme. Andre steder kan geotermi, varmepumper og solenergi spille en vigtig rolle. Figur 5.1 Regeringens fremtidsscenarier for udfasning af fossile brændsler i 2050 (PJ). Kilde: Vores energi IEA: Tracking Clean Energy Progress I anledning af det tredje Clean Energy Ministerial i London i april 2012 udgav Det Internationale Energiagentur (IEA) publikationen Tracking Clean Energy Progress. Publikationen er et uddrag af Energy Technology Perspectives 2012, som udgives i juni

79 IEA slår fast, at det stadig er teknisk muligt at holde den globale opvarmning under 2 grader, hvis der udvises resolut og effektiv handling fra regeringernes side og en række rene energiteknologier udvikles og tages i brug globalt. På den anden side konstaterer IEA, at det går alt for langsomt med introduktionen af rene energiteknologier i de 28 medlemslande. Der er ganske vist sket omkostningsreduktioner i det seneste årti, og der har været betydelige årlige vækstrater for vindmøller på land (27 %) og solceller (42 %), men det vil være en stor udfordring at fastholde denne vækst. IEA roser også regeringernes mål for elbiler (20 mio. i 2020) samt planerne for udbygning af atomkraft i mange lande, men påpeger, at store offentlige og private satsninger vil være nødvendige, hvis målene skal omsættes til virkelighed. IEA beklager, at udviklingen går alt for langsomt i forhold til de teknologier, der har størst CO2-reduktionspotentiale. Det gælder kulstofopsamling og - lagring (CCS), som der investeres for lidt i, samt en fortsat udbygning med ineffektive kulkraftværker. Derudover udvikles køretøjernes brændstofeffektivitet for langsomt, og der er fortsat et betydeligt uudnyttet energieffektiviseringspotentiale i bygninger og industrien. Overgangen til en kulstoffattig energisektor beskrives som overkommelig og som indeholdende enorme forretningsmuligheder. Alligevel er investorernes tillid fortsat lav på grund af de politiske rammer, der ikke giver tilstrækkelig sikkerhed. Det understreges at privat finansiering af omstillingen kun vil nå det nødvendige niveau, hvis regeringerne målrettet bidrager til at skabe et erhvervsmiljø, der effektivt fremmer kulstoffattige energiteknologier. For at opfylde IEA s 2 graders scenarie skal energisektoren inden 2020 reducere CO2-udledningen med 36 %, industrien skal reducere med 23 %, bygninger skal reducere med 18 % og transporten skal reducere med 22 %. Med undtagelse af rimelige fremskridt indenfor landvind, vand-, bio- og solenergi, er der fortsat langt igen på de fleste områder, jfr. figur

80 Figur 5.2. Status og politiske virkemidler for realisering af IEA s 2 gradersscenarie i Kilde: IEA (2012) 78

81 IEA s hovedanbefalinger til energiministrene er: Skab lige vilkår for de rene energiteknologier Vedtag og rapportér om nationale tiltag, der sigter mod at afspejle de faktiske omkostninger ved energiproduktion og forbrug. Byg videre på G20-landenes indsats for at udfase brugen af subsidier ineffektivt fossilt brændstof og arbejd samtidig for at sikre adgang til billig energi for alle borgere. Øg Clean Energy Ministerials fokus på tværgående energisystem-spørgsmål og skabelsen af værktøjer og best practices for at optimere elektricitetssystemerne til en høj mængde vedvarende energi. Fremskynd udviklingen henimod anbefalingerne fra Clean Energy Ministerials CCS-arbejdsgruppe, opskaler midlerne til CCS-demonstrationsprojekter og fokuser på mulige anvendelser i industrien. Udnyt potentialet i energieffektivitet Anvend de 25 politiske anbefalinger til at udnytte potentialet for energieffektivitet på tværs af alle energiforbrugende sektorer. Udvid fokus af Super-Efficient Equipment and Appliance Deployment Initiative (SEAD) til at stræbe efter strengere effektivitetsstandarder og harmoniserede testprocedurer globalt. SEAD eller andre Clean Energy Ministerial-initiativer kan også udvide deres fokus til at se på bedste praksis i at opbygge energinormer og standarder med henblik på at hjælpe regeringerne med at udvikle og implementere integrerede politikker for energibesparelser i bygninger. Samarbejd med de fire globale Fuel Economy Initiative-partnere om at udvide indsatsen i forbindelse med udvikling og implementering af strenge brændstoføkonomi-standarder og finanspolitiske støtteforanstaltninger Frem samarbejde og videndeling gennem store energieffektivitetsprogrammer såsom energiselskabers arbejde med kundernes energieffektivitet. Forøg indsatsen for innnovation samt forskning og udvikling Del teknologi-specifikke oplysninger om offentlige udgifter til energiforskning for at bidrage til et samlet billede af mangler og behov. Overvej en fælles forsknings- og udviklingsindsats for at forbedre ydeevnen og reducere omkostningerne af teknologier i den tidlige innovationsfase. 79

82 Overvej politikker til fremme af mekanismer, der kan øge investeringerne i vedvarende energiteknologier, fx nye forretningsmodeller og udvikling af frivillige programmer. Styrk IEAs Electric Vehicle Initiative (EVI) med ressourcer til effektivt at koordinere forskning og udvikling om elbiler og udvid arbejdet med at sikre en hensigtsmæssig koordinering blandt regeringer, producenter og andre interessenter. I sin evaluering af Danmarks energipolitik fra februar 2012 roser Det Internationale Energiagentur Danmarks planer om at omstille energisystemet mod fossil uafhængighed. Med udgangspunkt i VK-regeringens Energistrategi 2050, peger IEA på det fornuftige i, at Danmark arbejder hen imod mere vedvarende energi, energieffektivitet og elektrificering af vores energiforbrug. IEA anbefaler den danske regering at: Etablere en rapporteringsmekanisme til løbende overvågning og evaluering af energistrategien. Sikre at eltransmissionsnettet udvikles til at håndtere den planlagte udvidelse af vedvarende energi. Udviklingen af nettet bør fokusere på at øge mulighederne for import og eksport af store mængder energi fra forskellige kilder. Udviklingen af et smart grid og markedsvilkår, der fremmer en øget deltagelse i markedet fra både forbruger og producenter af elektricitet bør prioriteres. Fortsætte med at støtte regionalt samarbejde om energipolitikken ved at styrke relationerne til nabolandene og internationale institutioner. Udvikle oplærings- og uddannelseskapaciteten for at sikre, at Danmark har adgang til højt kvalificeret arbejdskraft samt et forskningsmiljø med viden indenfor forskning, udvikling, brug og produktion af lavkulstofteknologier Mandag Morgen og Realdania: Der bli r et yndigt land Der bli r et yndigt land er et grønt Danmarks-scenarie udviklet efter ét års scenariearbejde gennemført i samarbejde mellem Mandag Morgen og Realdania Debat. Målsætningen har været at udvikle et scenarie, der beskriver mulige perspektiver for det danske samfund i 2050, hvis beslutningstagerne realiserer de ambitioner, der blev grundlagt med Klimakommissionens rapport Grøn energi. På grundlag af disse ambitioner har man regnet baglæns og undersøgt hvilke tiltag, processer og forandringer, der er de mest sandsynlige forudsætninger, hvis scenariet skal blive til virkelighed. 80

83 På grundlag af dialog med hundredvis af beslutningstagere og eksperter peger Mandag Morgen og Realdania på fire fokusområder som værende blandt de væsentligste i omstillingen til et grønt samfund: Byer, bygninger, land og transport. Indenfor hvert af disse områder har medlemmerne af Realdania Debat identificeret en række handlinger, der i de kommende år kan bringe Danmark nærmere målet, herunder: Byer By-ledelse: Danmarks byer har behov for en mere strategisk orienteret organisation og ledelse med større fokus på visioner, service og udvikling end administration. Partnerskaber: Grøn vækst realiseres kun, hvis erhvervsliv, vidensinstitutioner og politikere i langt højere grad arbejder sammen mod fælles mål og udnytter komplementære styrker, kompetencer og indflydelsessfærer. Frihed under ansvar: Omstillingen forudsætter, at folketinget opstiller de langsigtede, overordnede mål, men overlader udførslen til kommunerne som til gengæld skal udvise risikovilje og tage ansvar for eventuelle fejl undervejs. Frivillighed: For at styrke lokalsamfundenes sammenhængskraft, innovation og ressourcer skal borgernes kræfter slippes løs. Mange borgere ønsker at bidrage som frivillige til samfundet, og det skal kommunerne invitere til og facilitere. Land Samarbejde: Grøn vækst realiseres kun, hvis dansk landbrug, erhvervsliv, vidensinstitutioner og politikere i langt højere grad arbejder sammen mod fælles mål og udnytter komplementære styrker, kompetencer og beslutningskraft. Andelsbevægelsen er eksempel på, at Danmark har gjort det før. Den erfaring bør genbruges til at opbygge nye partnerskaber og konsortier. Vidensøkonomi: Det danske landbrug ligger inde med værdifuld viden, som efterspørges i resten af verden. Der er derfor grobund for et nyt globalt forretningspotentiale, hvor salg af viden og innovative løsninger er en aktiv vækstskaber i landbruget. 81

84 Energiproduktion: Verden står overfor en betydelig energimæssig udfordring. Biomasse kommer til at spille en væsentlig rolle i omstillingen til et fossilfrit samfund. I denne grønne omstilling kommer dansk landbrug til at spille en nøglerolle som producent af vedvarende energi. Finansiering: Omstillingen til et grønt væksterhverv kræver, at landbruget får tilført tilstrækkelige økonomiske midler. Det handler ikke kun om støtteordninger, men om at udvikle nye former for finansieringsmodeller, der gør det attraktivt for eksterne investorer at putte penge i landbruget. Boliger Nye finansieringsmodeller: Bedre sammenhæng mellem investeringer og besparelser er nødvendigt. Banker, kreditforeninger, ejendomsmæglere og staten må udvikle låneprodukter og finansieringsmodeller, så den enkelte ejer ikke skal lægge hele investeringen up front og vente mange år på at høste besparelserne. Et eksempel er ESCO- og ESCO-Light-modellen, hvor private virksomheder eller konsortier tilbyder at energirenovere offentlige bygninger mod at de får del i gevinsten af det nedsatte energiforbrug. Økonomisk incitament: Vi skal blive bedre til at belønne dem, der isolerer deres hus, sparer på energien og installerer f.eks. solcelleanlæg. De bidrager til samfundets energiregnskab, påtager sig en del af risikoen og må derfor også tilbydes attraktive tilskud, lån og fradrag. Nye standarder: Energikravene til både nyt og eksisterende byggeri skal løbende strammes for at skabe innovation og incitamenter for ejerne. Bygningsregler, -standarder og -love skal gøre det attraktivt løbende at vedligeholde sit hus eller lejlighed af hensyn til gensalgsværdien. Efteruddannelse: Håndværkere, rådgivere og bygherrer skal uddannes til at træffe beslutninger om renovering. Gruppen af energicertificerede håndværkere og rådgivere skal øges, så markedspotentialet for energirenovering kan udnyttes fuldt ud og komme branchen til gode. Transport Udrulning af intelligent trafikstyring: Danmark gør langt fra brug af de enorme muligheder, der eksisterer inden for intelligent trafikstyring. Skal genvinsten ved et sammenhængende transportsystem udnyttes fuldt ud, skal systemets forskellige dele kunne tale sammen. 82

85 National elbilsstrategi: Det kræver mange tests at modne nye elbilsløsninger til markedet. Danmark har særlige forudsætninger for at fungere som global testplatform og områder som f.eks. Bornholm er allerede godt i gang. Men det kræver national opbakning og politiske risikovilje. Ny lovgivning: Nærhed er helt afgørende, hvis flere danskere skal lokkes fra bilen og over i den kollektive transport. En ændret planlov skal sikre, at nye boligområder og virksomheder placeres tæt på kollektive trafiktilbud Teknologirådet: Dansk transport uden kul og olie hvordan? Teknologirådet publicerede i februar 2012 et oplæg til debat om, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden Teknologirådet har tidligere gennemført et projekt om fremtidens energisystem. Her blev der beregnet fire forskellige scenarier og et kombinationsscenarie med et samlet bud på, hvordan forbrug af fossile brændsler og CO2 udslip kunne reduceres med 50 % inden Transporten var i scenarierne alene repræsenteret ved sit energiforbrug. Hvordan trafikarbejde og transportarbejde kunne ændres, og dermed påvirke energiforbruget, indgik ikke. Da Klimakommissionen i 2010 offentliggjorde sin rapport om, hvordan Danmark kan nå sine mål for reduktion af CO2-udledning i 2050, var transportsektoren behandlet på samme måde, alene ud fra sit energiforbrug. Derfor opstod ideen om at belyse transportområdet i et VE-perspektiv. Rapporten giver et bud på, hvordan et transportsystem i 2050, drevet 100 % af VE, kan se ud. Der er beregnet et fossilfrit scenarie, som viser dette, samt et reference- og et teknologiscenarie. Hovedresultatet er, at det er muligt at sikre en fossilfri transportsektor uden omkostninger af betydning. Der er snarere mulighed for besparelser. Resultatet viser imidlertid også, at det ikke er muligt at sikre en fossilfri transportsektor alene med teknologiske forbedringer og nye drivmidler, hvis de nuværende trends i transportsektoren fortsætter. Det har været nødvendigt at begrænse væksten i transportomfanget og øge effektiviteten for at nå målet om at gøre transportsystemet fossilfrit i Analysen viser én kombination af virkemidler, der fører frem til det ønskede mål. Der kan gennemføres andre kombinationer af teknologier og adfærdsregulerende virkemidler, der på andre måder når frem til målet. Én ting er sikkert: Det er nødvendigt, allerede nu, målrettet at arbejde for en omlægning af transportsektoren, fordi en udvikling mod en fossilfri transportsektor ikke kommer 83

86 af sig selv, og tager lang tid. Der skal skabes de rette rammebetingelser for at sikre den optimale effektivisering og introduktion af de bedste teknologier. Desuden skal der skabes en klar incitamentsstruktur for at øge transportsektorens kapacitetsudnyttelse. Der skal derfor flere personer og mere gods i hvert transportmiddel. Endelig skal der etableres klare incitamenter for at få folk til at vælge de mindst energiforbrugende transportmidler. Og her bliver det nødvendigt med bedre sammenhæng i den kollektive trafik kombineret med økonomiske virkemidler, der gør de energiøkonomiske løsninger til de billigste. Projektets styregruppe, som bl.a. tæller CONCITO-medlemmerne Per Homann Jespersen og Susanne Krawack, betragter rapportens scenarier som et oplæg til debat om, hvordan også transportsektoren kan komme til at bidrage til at reducere CO2 udslippet. Der er etableret en model, som kan anvendes til at gennemregne andre scenarier for transportens effekter på klima, energiforbrug, mobilitet og økonomi. Der kan justeres på forudsætningerne og aflæses, hvad det betyder for transportsektorens energiforbrug og CO2 belastning. Styregruppen vil opfordre til, at det arbejde der er gennemført nu, bliver videreført ved, at andre scenarier gennemregnes, og at der foretages en yderligere vurdering af forudsætningerne. Figur 5.3. Energiforbrug for danskernes transport i teknologirådets tre scenarier. Kilde: Teknologirådet

87 Kort opsummeret viser projektets beregninger, at: Det kan lade sig gøre at omstille Danmarks transport til forsyning fra et 100 % vedvarende energisystem i 2050, hvor biomasseforbruget til transport holder sig under 100 PJ. Der vil være en positiv samfundsøkonomisk gevinst. Det vil sige, at virksomheders og borgeres besparelser på brændsler og køretøjer er større end de investeringer, staten skal foretage på vej- og baneinfrastrukturen. Teknologi og skift i brændsler kan give omkring 50 % CO2 reduktion i Resten må hentes hjem gennem andre virkemidler. Transportarbejdet (mobiliteten) vil stadig kunne vokse, men ikke til samme niveau som i referencescenariet. Fysisk planlægning er det vigtigste af de 12 benyttede virkemidler i det fossilfri scenarie. Det øger markedsandelen for kollektiv transport og mindsker afstande mellem vigtige byfunktioner, og kan på længere sigt dæmpe væksten i transportarbejdet. Teknologirådets fossilfrie scenarie er beregnet på grundlag af følgende virkemidler: 1. Forbedrede faciliteter for cyklister og gående Pakke af midler til fremme af blød transport kan omfatte forbedrede forhold for cyklister og gående, såsom bedre cykelstier og gangstier, direkte cykelruter, at lukke gader af for biltrafik eller give cyklister højst prioritet, parkeringspolitik, byplanlægning med fokus på tæthed og bedre lokalisering af bolig og arbejdssted. 2. Fysisk planlægning Forbedret fysisk planlægning og infrastrukturudvikling udenfor bymæssige områder som fremmer modale skift fra personbil og lastbil til især tog. Fx investering i infrastruktur til højhastighedstog og elektrificering af jernbanenettet, og i intermodale forbindelser for godstransport på vej. 3. Optimering af kollektiv transport Kollektiv transport investeringer: Effekt på CO2 udslip opnås ved skift fra bil til kollektiv transport. Særligt ved byfortætning kan kollektiv transport konkurrere med biltransport hvis der er trængsel på vejnettet. Reduceret ventetid ved 85

88 højere frekvens af kollektiv transport og reduceret rejsetid ved at investere i særlig infrastruktur for kollektiv transport kan understøtte modalt skift. Investeringer i kollektiv transport skal suppleres med fx kørselsafgifter for at få effekt. 4. Forbedret co-modalitet for godstransport (samordning af mindst CO2- udledende transportmidler) Intelligent trafik management (ITS), udbygning af transfer terminaler (vej til bane og skib), lokaliseringspolitik for transport virksomheder og logistik. Distribution i byer kan fx omfatte distributionscentraler med fælles vareudkørsel, hvor fokus er på modtagerne af varer og ikke på vognmændene. Eksempler fra Holland med dokumenteret effekt. 5. Hastighedsnedsættelse på motorveje Sænke hastighedsgrænser på motorveje. 6. Kurser i effektiv kørsel Kurser i energieffektiv kørsel, evt. standard ved køreprøve, vedligeholdes ved at blive understøttet af teknologi i køretøjet evt. automatiseret. 7. Ændring af regler for beskatning af firmabiler Firma bil beskatning ændres så omkostninger til brug af bil til privat kørsel i højere grad pålægges brugeren/ den ansatte. 8. CO2-afgift på fossile brændsler. Høj CO2-pris 180 /ton i Partikelforurenings- og forsyningssikkerhedsafgift Internaliserer omkostninger ved udslip af NOx, PM og energiforsyningssikkerhed. 10. Harmoniserede brændstofafgifter i EU Ensartede skatter og afgifter for brændstoffer. For at undgå grænsehandel er en EU-harmonisering at foretrække (vejtransport) eller nødvendig (luftfart). 86

89 11. Afskaffelse af befordringsfradraget En afskaffelse af befordringsfradraget er af COWI vurderet til at potentielt kunne reducere transportarbejdet med personbil med 5,3 % og togtransporten med 7,1 %. 12. Kørselsafgift En roadpricing på 10 øre/km vil reducere biltrafikken med ca. 3½ % (ved en langsigtet elasticitet mellem brændstofpris og kørte kilometer på -0,29) 5.3 Tekniske løsninger De omtalte visioner i denne samt tidligere udgaver af CONCITOs Annual Climate Outlook har en række tydelige fællesnævnere i forhold til, hvilke teknologier, der skal satses på, for at sikre en markant reduktion af Danmarks drivhusgasemissioner Energibesparelser Næsten alle visionerne fokuserer meget på energisystemet og valget af energikilder, men peger samtidigt på, at omfattende energibesparelser hos slutbrugerne som en afgørende forudsætning for omfattende reduktioner af drivhusgasser frem mod Det gælder også Teknologirådets fossilfrie transportscenarie, som kun kan realiseres med væsentligt mindre transportarbejde. Flere visioner peger også på, at teknologierne til at gennemføre de nødvendige energibesparende tiltag i erhvervslivet og husholdningerne er til stede i dag. Udfordringen er at få tilstrækkeligt gang i de offentlige og private investeringer. I det omfang visionerne belyser mulige besparelser i virksomheder, husholdninger og transportsektoren, er der enighed om, at besparelsesindsatsen - med den nuværende teknologi - især bør fokusere på følgende elementer: Udskiftning af olie- og gasfyr med fjernvarme, varmepumper og solvarme Elbiler og tog Mere effektive elektriske apparater Strammere krav i bygningsreglementet Renovering af eksisterende bygninger Energioptimeret procesteknologi i industrien. 87

90 5.3.2 Energikilder Der er også enighed om, at det resterende energibehov hovedsageligt skal dækkes med vedvarende energikilder. Mens regeringen i Vores energi går efter 100 % vedvarende energi, peger IEA på CCS (Carbon Capture and Storage) som et vigtigt redskab til reduktion af drivhusgasudslippet. Samtlige visioner med fokus på energisystemet peger dog på, at udbygningen med vedvarende energi skal styrkes hurtigst muligt, og at andelen af følgende energikilder skal øges markant, bl.a. gennem udbygning af fjernvarmesystemet, hvor det er samfundsøkonomisk optimalt: Vindkraft Biomasse Solvarme Biogas Varmepumper i fjernvarmesystemet Fleksibilitet Alle visionerne peger på, at en øget andel af vedvarende energi nødvendiggør en øget fleksibilitet i energiforbruget samt i importen og eksporten af el. Det betyder, at forbruget i højere grad skal tilpasses efter produktionen, og energisystemets lagringskapacitet skal øges. Det er et gennemgående tema for alle visionerne, at vi får etableret et intelligent elnet, hvor husholdninger og industri spiller sammen med elsystemet. Ifølge nogle af visionerne herunder IEAs - kan det i en overgangsperiode også være aktuelt at opretholde forsyningssikkerheden med naturgas eller andre fossile brændsler som backup. Der er tilsyneladende enighed om, at fleksibiliteten i energisystemet især skal øges ved hjælp af: Udbygning og tilpasning af transmissionsnettet også på tværs af grænserne - til de øgede mængder vedvarende energi Anvendelse af overløbs-el fra vindkraften i f.eks. elbiler, varmepumper og elpatroner til lagring af overskuds-el i fjernvarmeværkers akkumuleringstanke El- og varmeforbrugende apparater og installationer skal udstyres med elektronik, der gør, at de automatisk kan tilpasse sig elproduktionen. 88

91 5.4 Virkemidler Visionerne indeholder mange konkrete forslag til, hvilke virkemidler, der skal i spil for at mindske udledningerne af drivhusgasserne. Mange af disse virkemidler kan med fordel sættes i værk eller gennemføres inden Helt afgørende er, at visionerne peger på, at omstilling til stort set 100 % fossilfri samfund på sigt er en sund forretning. EU-Kommissionen, regeringen, Klimakommissionen og Delucchi & Jacobson peger alle på, at omstillingen kan lade sig gøre, og at det ikke er dyrere end at lade stå til. Da virkemidlerne i de enkelte rapporter er formuleret meget specifikt, er det svært at sammenligne og identificere fællesnævnere på tværs af visionerne. Men det antages, at der vil være bred tilslutning til følgende virkemidler: Økonomiske incitamenter Afgifter og tilskud på energiområdet betragtes i alle visionerne som helt afgørende virkemidler. Det gælder bl.a.: Energiafgifter baseret på udledningen af CO2 Afgiftsfritagelser eller tilskud til energirigtige valg som elbiler og varmepumper, herunder omlægning af registreringsafgiften Økonomiske ordninger, som fremmer industriens interesse i at investere i energibesparelser og omlægninger Forbrugerrettede incitamentsordninger i form af differentieret beskatning af boliger, lavtforrentede lån og offentlige tilskud til boligrenovering Subsidier tilpasset til vedvarende energi, så der skabes plads hertil i varme og transport, herunder afskaffelse af subsidier til fossil energi og transport Forskning og udvikling Mange af visionerne peger også på, at en CO2-neutral energiforsyning kan realiseres ved hjælp af allerede kendte teknologier. Men der udestår stadig et stort forsknings- og udviklingsarbejde i forhold til at markedsmodne disse teknologier samt gøre dem mere effektive og bæredygtige. Denne udvikling skal bl.a. sikres ved: En markant forøgelse af offentlige investeringer i energiforskning 89

92 Midlerne skal bruges til forskning, udvikling og demonstration af vedvarende og effektive energiteknologier såsom intelligent styring, biobrændsler, vind, bølger, solceller, brændselsceller, byggematerialer, procesteknologi, lagringsteknologier, integration af elbiler på nettet, lavtemperatur fjernvarme, mv. Der kan også være merværdi og storskalafordele ved et overnationalt samarbejde om forskning og udvikling, hvilket bl.a. påpeges af IEA Planlægning Energibesparelser og CO2-neutral energiforsyning bør indgå i planlægningen på alle niveauer: Et nationalt mål for energibesparelser på tværs af husholdninger og erhverv En detaljeret plan for udbygning med vindkraft, solvarme og andre vedvarende energikilder Kommuneplaner skal indeholde overvejelser om vedvarende energi og planernes konsekvenser for transporten Strategi for udbredelsen af fjernaflæste elmålere og fleksible elprodukter Regulering Vi kan nå langt med økonomiske virkemidler og oplysning, men i visse tilfælde vil det mest effektive være regulering. Det gælder f.eks. i forhold til: Yderligere stramning af bygningsreglementets krav om nye bygningers energieffektivitet Skærpede effektivitetskrav til elprodukter og byggekomponenter Det offentlige bør gå foran og stille særlige krav til offentlige bygningers energieffektivitet og energiforsyning Oplysning Der er fortsat potentiale i at synliggøre energiforbruget bedre og styrke formidlingen af energisparepotentialer. Det kan bl.a. ske ved: Efteruddannelse af byggeriets parter Øget forbrugeroplysning om energirenovering, f.eks. gennem informationskampagner. 90

93 Synliggørelse af bygningers energieffektivitet, f.eks. ved periodisk energisyn og bedre energimærkning. 91

94 Kilder Danmarks Naturfredningsforening (2010): Fremtidens energiforsyning i Danmark Dansk Energi (2009), Power to the people Dansk Fjernvarme (2008), Varmeplan Danmark Delucchi, M. A. & Jacobson, M.Z (2011): Providing all Global Energy with Wind, Water and Solar Power. Artikel i: Energy Policy, volume 39, Issue 3, March 2011, Pages Europa-Kommissionen (2011): Roadmap 2050 European Climate Foundation (2010), Roadmap 2050 IDA (2009), Klimaplan 2050 International Energy Agency (2011): Energy Policies of IEA Countries, Denmark International Energy Agency (2012): Tracking Clean Energy Progress Klimakommissionen (2010): Grøn Energi Mandag Morgen og Realdania Debat (2012): Der bli r et yndigt land OVE (2009), Vi har energien 2009 Regeringen (2011): Energistrategi 2050 SBi (2009), Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Teknologirådet (2012): Dansk transport uden kul og olie hvordan? 92

95 6. Eksisterende fremskrivninger 6.1 Indledning De tre mest autoritative fremskrivninger i Danmark er fra henholdsvis Energistyrelsen (ENS), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og De Økonomiske Råd (DØR), og alle understreger, at deres fremskrivninger generelt er forbundet med store usikkerheder. Således afspejlede analyserne i 2011 (for DØR i 2010) også vidt forskellige metoder og resultater. Mens Energistyrelsen fremskrev en reduktion af drivhusgasserne i forhold til basisåret 2008/2005 på 9 % i 2020, nåede DØR frem til en reduktion på 4,2 %. Energistyrelsen udtrykker dog i deres fremskrivning i 2011 noget større usikkerhed om fremskrivningen end tidligere, og dermed også hvorvidt Kyotomålsætningen og 2020 målsætningen kan nås. Derudover er der i 2011 lavet delvise fremskrivninger i den tidligere regerings energistrategi (Regeringen, 2011), i Klimakommissionens dokumentationsrapport (Klimakommissionen 2010), og naturligvis i det nye energiforlig Der forligger dog pt. ikke deltaljerede authoritative fremskrivninger med baggrund i energiforliget, men kun en række baggrundsnotater, skøn og overslag. Energistyrelsen laver derfor først en fremskrivning i efteråret, hvor de enkelte virkemidlers effekt kan kvantificeres. Dette skyldes også, at der som led i energiforliget skal laves en række udredninger, hvor udredningernes konklusioner naturligvis vil være vigtige for de enkelte virkemidlers effekter. Dette kapitel beskriver således Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2011, mens Energistyrelsens foreløbige beregninger af energiaftalens effekter behandles i afsnit samt kapitel 11. De Økonomiske Råd har ikke i 2011 og 2012 lavet en fokuseret selvstændig fremskrivning, men har i deres rapport (DØR, 2011, 2012) fokuseret på de økonomiske virkemidler og konsekvenser for at opfylde målene, med særlig fokus på den ikke-kvotebelagte sektor. De tal, de lægger til grund for fremskrivningerne, er deres analyse fra De helt afgørende elementer i fremskrivningerne er forventningerne til olieprisen, biomasseprisen, den økonomiske vækst og prisen på kvoter, idet variationer i disse har direkte og umiddelbar effekt på forbrugeradfærden, brændselsmidler i el og fjernvarmesektoren og dermed energiintensiteten. Dertil kommer den forskellige vurdering af de politiske tiltag, der allerede er besluttet, og som her i ACO 2012 bliver analyseret nærmere i kapitlerne For alle fremskrivningerne gælder, at de ikke har taget højde for de store prisstigninger på energi der har været det sidste halve år og det store fald i kvoteprisen og effekten af dette diskuteres i kapitel

96 Fremskrivningerne er alle generelt hovedopdelt i sektorerne energi (varme og elproduktion), transport (person og vare) og landbrug (inkl. skov og arealanvendelse). Der tages i beskrivelserne af de enkelte institutioners fremskrivning udgangspunkt i de seneste fremskrivninger, som er udarbejdet før energiaftalen. De fremskrivningsmæssige vurderinger af energiaftalen kommenteres særskilt i et separat afsnit. Denne tilgang er valgt for at adskille fakta fra politiske målsætninger, og for at kapitlet stadig kan bruges til at give et overblik over de eksisterende fremskrivninger og deres forudsætninger. 6.2 Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2011 Energistyrelsen udgiver hvert år en foreløbig energistatistik for det forgangne år i marts måned, mens den endelige statistik udkommer i august måned. Denne historiske statistik ligger til grund for både DMU s og DØR s fremskrivninger på energiområdet og beregninger af Danmarks historiske CO2e-udslip. Energistyrelsen foretager imidlertid også deres egne fremskrivninger, der ligger til grund for regeringens og Folketingets arbejde på området. Det er planen, at disse fremskrivninger udgives årligt ultimo marts/primo april. Energistyrelsen er i sagens natur en del af den til enhver tid siddende regerings embedsapparat, og styrelsens fremskrivninger er således de mest benyttede i det politiske arbejde, herunder i regeringens kommunikation og de energipolitiske forhandlinger mellem Folketingets partier. Den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen er fra april 2011, idet den nye fremskrivning er udsat til efteråret For så vidt angår de eksterne forudsætninger, har Energistyrelsen i deres fremskrivning foretaget følgende metodiske valg: Fremskrivningen af de makroøkonomiske vilkår og valutakurser følger den tidligere regeringns 2020 plan, der skønner den gennemsnitlige årlige vækstrate til ca. 1,5 % efter 2015, og lidt over 2 % inden Priserne på fossile brændsler (figur 6.1) baseres på de seneste fremskrivninger fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der forudser en stigning i oliepriserne med en langsigtet pris på over 100 USD per tønde råolie i 2020 og 155 USD per tønde i 2030 (2008 priser). Priserne på biomasse er fastlagt efter en særlig konsulentrapport, der har kigget på konsekvenserne af en større markedsintroduktion af biomasse. 94

97 Kvotepriserne er også fastsat efter IEA s fremskrivninger og sat til 213 kroner per ton fra 2015 med en jævn stigning, jævnfør figur 6.2. Figur 6.1: Forudsat udvikling i brændselspriser. Kilde: ENS Hvad angår de politiske forudsætninger, bygger Energistyrelsens fremskrivning på det princip, at alle vedtagne politiske tiltag, hvortil der er besluttet tilhørende virkemidler i form af lovgivning eller andre initiativer, medregnes i fremskrivningen - uanset om virkemidlerne er trådt i kraft og/eller der måtte være metodisk usikkerhed om deres virkningsgrad. Til gengæld medtages ikke målsætninger, hvor der endnu ikke er besluttet konkrete virkemidler eller initiativer. For eksempel er hverken det politiske mål om 20 % CO2-reduktion i den ikke-kvotebelagte sektor i 2020 medtaget eller energistrategien for 2050 (den tidligere regerings), hvorimod Grøn Vækst, aftalen om grøn transportpolitik, skattereformen, forårspakken 2.0 og EU forordningen om personbilers udledning er medtaget. 95

98 Figur 6.2: Forudsat udvikling i kvotepriser. Kilde: ENS Selvom fremskrivningen kun er 1 år gammel, har virkeligheden vist sig selv på kort sigt at have udviklet sig anderledes end forudsat. Kvoteprisen er på et historisk lavt niveau (<10 euro) uden udsigt til væsentlige prisstigninger uden politiske indgreb, og forudsætningerne om energiprisens stigning synes undervurderet Energisektoren (BF 2011) Energisektoren producerer i denne sammenhæng varme og el til såvel private som erhverv og dækker således kraft(varme)værker, gasværker, oliefyr, gaskedler, vedvarende energikilder, raffinaderier mm. Et vigtigt element i forståelsen af sektoren er skelnen mellem bruttoenergiforbruget og nettoenergiforbruget (det endelige energiforbrug). Bruttoenergiforbruget er større end nettoenergiforbruget, idet der ved f.eks. konvertering af energi til el sker et tab, ligesom der sker et tab ved udvinding af olie og gas, ved raffineringen og ved tab fra ledningsnet. Der kan således godt ske en reduktion i nettoudledningen af drivhusgasser selvom nettoenergiforbruget hos slutbrugeren øges, hvis bruttoenergiforbruget ikke øges eller hvis energiproduktionen omlægges til en mere klimavenlig produktion. Omvendt fører et fald i nettoenergiforbruget hos slutbrugeren ikke nødvendigvis til en reduktion af udledningen af drivhusgasser. Det samlede konverteringstab i Danmark er 182 PJ, hvoraf ca. 48 PJ kommer fra udvinding og raffinering af olie og gas, ca. 35 PJ fra el og fjernvarmenettet og ca. 98 PJ direkte fra el og fjernvarmesektoren. 182 PJ kan skønsmæssigt omsættes til 12,7 mio. ton CO2e for Danmark som gennemsnit. 96

99 Samtidig ses en højere energieffektivitet ofte udhulet af et højere forbrug. F.eks. er det endelige energiforbrug til opvarmning af huse i Danmark relativt konstant over årene, hvor de reduktioner der følger af mere energieffektive huse, opvejes af, at husene per person bliver stadigt større. Og på transportområdet udhules en større energieffektivitet ved en given biltype historisk helt eller delvist af stadig flere og tungere biler og et større trafikarbejde. Inden for energisektoren benyttes tre grundmodeller til fremskrivningerne: EMMA, der er en satellitmodel til den makroøkonomiske model ADAM. EM- MA beregner erhvervenes og husholdningernes energiefterspørgsel på baggrund af bl.a. produktion, privatforbrug og energipriser. Ramses, der er udviklet i Energistyrelsen og beskriver produktionen af el og fjernvarme samt den nordiske elpris på baggrund af viden om de enkelte værkers karakteristika og brændselspriserne. Elmodel-bolig bruges indirekte og beskriver husholdningernes elforbrug på basis af forskellige apparaters udbredelse, effektivitet og brugstid. Disse modeller suppleres med en beregning af husholdningernes varmeforbrug for bedre at kunne håndtere skift mellem opvarmningsformer og for at undgå fejlfortolkning af den historiske udvikling. Endelig indregnes som nævnt de politiske beslutninger, der er truffet i forhold til støtte og udbygning af VE samt forbedringer af energieffektiviteten. Der er således indlagt 10,3 PJ årlige besparelser i 2009-fremskrivningen frem til 2011 for alle sektorer samlet, jf. tabel 6.1. Tabel 6.1: Årlige energibesparelser indlagt i Energistyrelsens fremskrivning fra Dette skal ses i lyset af, at de politiske målsætninger med de vedtagne virkemidler på dette område erfaringsmæssigt sjældent nås. En evaluering af ener- 97

100 gispareindsatsen fra 2008 viste således, at forventede besparelser på energiselskaber, initiativer via Elsparefonden og på energimærkning af bygninger reelt kun gav halvdelen af de forventede besparelser. Hvad angår prisen på el, regner Energistyrelsen sig frem til en moderat stigning i elprisen fra 300 kr. per MWh i 2011 til knap 400 kr. per MWh i 2025, jf. figur 6.3. Figur 6.3: Forudsat udvikling i elpriser. Kilde: ENS I prognoserne for bruttoenergiforbruget (inkl. transport) forventer Energistyrelsen en svag stigning fra godt 800 PJ i 2011 til 818 PJ i 2020 og 850 PJ i 2030, se figur 5.4. Prognosen ligger således 11 PJ under målsætningen for 2020 (som er 829 PJ), der blev aftalt i Energiaftalen fra Som det fremgår af figur 6.4 har især den økonomiske krise bidraget til faldet i bruttoenergiforbruget. 98

101 Figur 6.4: Fremskrevet bruttoenergiforbrug. Kilde: ENS Det endelige energiforbrug, nettoenergiforbruget, forventes inklusiv transport øget med 3 % fra 2010 til Dette kan især henføres til en stigning i transportsektorens og erhvervenes energiforbrug, medens husholdningernes forbrug forventes vedvarende at falde. Fordelingen mellem de enkelte sektorer på det endelig energiforbrug fremgår af figur 6.5. Figur 6.5: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer. Kilde: ENS

102 Når bruttoenergiforbruget stiger, er det væsentligt at andelen af vedvarende energi stiger, hvis den nationale udledning af drivhusgasser som følge af energiforbrug skal falde. Politisk er det i Danmark med energiaftalen aftalt, at andelen af vedvarende energi i 2011 skal udgøre 20 % af bruttoenergiforbruget, og i EU s klima og energipakke skal Danmarks landeandel øges til 30 % målt på nettoenergiforbruget i Energistyrelsen forventer at Danmark når 20,1 % i 2011 og ca. 27,9 % i 2020, jævnfør figur 6.6, dvs. at målsætningen nås i 2011, men ikke i For transportsektoren nås i fremskrivningen kun en VE andel på 6 % i 2020 mod en målsætning på 10 %. Figur 6.6: Andelen af vedvarende energi i DK. Kilde: ENS Transportsektoren (BF 2011) Energistyrelsen tager for vejtransporten udgangspunkt i vurdering af fremtidens trafikarbejde baseret på DTU s efterspørgselsmodel, samt forventninger til udviklingen i energieffektiviteten. Det forudsættes, at personbiler i Danmark i gennemsnit vil opfylde målsætningen om maks. 130 g CO2/km (dette er et teoretisk normtal og ikke den reelle udledning) i For varebiler er vedtaget en EU-forordning, og det antages at denne vil give en CO2-reduktion på 1,4 % i 2020 stigende til 4 % i Herudover medtages 0,4-2,8 PJ/år fra initiativer som mere effektiv køreteknik og optimering af 100

103 lastbilers aerodynamik. Dertil regnes med 5,75 % biobrændstoffer i vejtransporten med en gradvis indfasning Biobrændstoffer antages at være CO2-neutrale i Energistyrelsens fremskrivning. I forhold til udviklingen i flytrafik følger fremskrivningen EU s landebaserede fremskrivninger. Figur 6.7 viser Energistyrelsens forventninger til energiforbruget i transportsektoren, og figur 6.8 specifikt for vejtransporten, inkluderet følsomhedsanalyser for forskellige virkemidler og udviklingen af den økonomiske vækst. Igen ses markante fald i forbindelse med den økonomiske krise, og ellers et jævnt stigende energiforbrug. Figur 6.7: Udviklingen af energiforbruget i transportsektoren. Kilde: ENS

104 Figur 6.8: Udviklingen af energiforbruget vejtransporten i 2020 under forskellige forudsætninger. Kilde: ENS Landbrug og skov (BF 2011) Udledningen af andre drivhusgasser end CO2 er baseret på DMU s fremskrivning fra 2010, hvor forventningen er et lille fald på landbrugets udledning af metan og lattergas. Der henvises til landbrugsafsnittet under DMU s fremskrivning Samlede drivhusgasudledninger (BF 2011) På denne baggrund og med specifikke beregninger på affaldsområdet og i forhold til udvinding af olie og gas i Nordsøen når Energistyrelsen til et samlet fald af udledningen af drivhusgasser på 14 % fra 2009 til 2025, jf. figur 6.9. En del af reduktionen kommer dog af, at Danmark fremover går fra at være nettoeksportør af el til nettoimportør. Figur 6.9: Samlede emissioner. Kilde: ENS

105 En opdeling af udledningen på kvote (ETS) og ikke-kvote (NETS) emissioner fremgår af figur 6.10, og er relevant, da EU målet for en lineær reduktion på 20 % i 2020 er relateret til NETS. Figur 6.10: Emissioner fordelt på kvote (ETS) og ikke kvote-omfattede (NETS) sektorer. Kilde: ENS Med de nuværende initiativer vil Danmark ifølge Energistyrelsen bl.a. som følge af den økonomiske krise nå Kyoto målene for perioden Energistyrelsens beregninger fremgår af tabel 6.2. Tabel 6.2: DK s Kyotoregnskab. Kilde: ENS Reduktionen sker især i den ikke kvoteregulerede sektor, hvor nye opgørelser og regnemetoder på øvrige drivhusgasser har reduceret udledningen med 0,6 mio. t/år, medens faldet i bl.a. transportsektoren som følge af den negative økonomiske vækst har reduceret udledningen med ca. 0,3 mio. t/år. 103

106 Der er dog stadig betydelig usikkerhed i opgørelsen, bl.a. i relation til andelen af fossilt affald, regulering af kvælstoffet i landbrugssektoren, sinks i landbrugsjorder og lødigheden af de allerede kontraherede kreditter. Det er derfor stadig ikke givet, at Kyotomålene kan nås. Specielt andelen af plast i affald kan vise sig at være en væsentlig faktor, og Energistyrelsen skriver da også om dette, at der er en endog betydelig risiko for at emissionerne som følge af dette viser sig at være højere end antaget. Alene dette forhold kan medføre, at Danmark ikke kan opfylde Kyotomålene. Da affaldsforbrænding samtidig ikke er omfattet af kvotesektoren, er dette forhold også af væsentlig betydning i forhold til målene for reduktioner i ikkekvote sektoren. I forhold til 2020 målene er Danmark i fremskrivningen langt fra at nå målene om en 20 % reduktion i den ikke kvoteregulerede sektor. Fremskrivning og mål fremgår af figur Figur 6.11: Emissioner i forhold til 2020 målene. Kilde: ENS I 2020 vil der være en manko på 3,9 mio. ton CO2e, svarende til en reduktion på 9 % i forhold til Udledningerne er udspecificerede i tabel

107 Tabel 6.3: Udledning i ikke-kvoteomfattede sektorer. Kilde: ENS Som det fremgår, forventes langt den største relative reduktion at ske i husholdninger og erhverv, og kun i mindre omfang i transport og landbrug. I tabel 6.4 er vist ændringen i fordelingen fra ikke-kvotesektoren fra 2010 til Tabel 6.4: Ændringer i ikke-kvote sektoren fra 2010 til Heraf fremgår det, at især ændringer i opgørelsesmetoden for landbruget er vigtigt, og den mindre udledning er derfor ikke et udtryk for et reelt fald i udledningen Usikkerhedsvurderinger og parametervalg (BF 2011) Energistyrelsen anerkender, at fremskrivningerne er forbundet med store usikkerheder, og har derfor udført en række følsomhedsanalyser. På fremskrivninger af energiforbruget er de styrende parametre især den økonomiske vækst og brændselspriser på såvel fossile som biomassebaserede brændstoffer. Hertil kommer energibesparelser og teknologiskift, som i praksis dog ofte vil være relaterede til brændselspriser inkl. afgifter/tilskud. Men også opgørelserne over hvorvidt de enkelte mål kan nås er forbundet med væsentlige usikkerheder: 105

108 I tabel 6.5 er vist de usikkerheder der knytter sig til opgørelsen af mankoen i relation til Kyoto, og samlet må usikkerhederne vurderes så store, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt der ikke burde arbejdes med en større manko end nu for at kunne nå de samlede målsætninger ved en større indsats i 2011 og Tabel 6.5: Usikkerheder i forbindelse med mankoopgørelsen på Kyotoforpligtigelsen. Kilde: ENS,

109 For de EU-relaterede 2020 mål på ikke-kvote sektoren er i tabel 6.6 vist de usikkerheder Energistyrelsen finder mest væsentlige Tabel 6.6: Usikkerheder i forbindelse med opgørelse af 2020 målene. 6.3 De Økonomiske Råds fremskrivning De Økonomiske Råd (DØR) udgav i 2010 den anden årlige redegørelse til Det Miljøøkonomiske Råd, der indeholdt fremskrivninger af både energiforbrug og udledning af drivhusgasser, og i 2011 har de i deres afrapportering fokuseret på de økonomiske virkemidler og konsekvenser af at opfylde de EU fastsatte 2020 mål De Økonomiske Råd har deltagelse fra forskellige ministerier, men fungerer som uafhængige rådgivere og bidragsydere til den offentlige debat, hvorfor både metode og resultater i fremskrivningerne adskiller sig en del fra regeringens. Da DØR i 2011 og 2012 ikke har lavet en særskilt fremskrivning, men i stedet fokuserer på økonomiske virkemidler og konsekvenser for at nå målene ved forskellige tiltag baseret på deres fremskrivninger fra er det valgt her at kombinere de tre rapporter For så vidt angår de eksterne forudsætninger, foretog DØR i deres fremskrivning fra 2010 følgende metodiske valg: Fremskrivningen af de makroøkonomiske vilkår følger ikke Finansministeriet, men er sat til en gennemsnitlig årlig vækstrate på godt 1 % mellem 2010 og

110 Priserne på brændsler baseres på fremskrivninger fra Det Internationale Energiagentur 2009, bortset fra olieprisen, hvor DØR lægger sig mellem IEA s Outlook 2007 og 2008 med en oliepris på 100 USD per tønde i 2015 (2008 priser) stigende med 1 % om året frem mod Priserne på biobrændsler følger Energistyrelsens beregninger. CO2-kvotepriserne er forudsat at stige fra ca. 100 kr./t i 2009 (2006- priser) til 225 kr./ton i CO2 afgiften på den ikke kvotebelagte sektor er 150kr./ton i 2010, og forudsættes sat op i takt med kvoteprisen, som fastlagt i den energipolitiske aftale. Hvad angår de politiske forudsætninger, indregnede DØR i modsætning til Energistyrelsen ikke den energispareindsats, der foretages i forlængelse af de eksisterende energiforlig ud fra en implicit antagelse om, at der gennemføres nye energipolitiske tiltag i de kommende år i samme takt og med samme effekt som i de seneste år. Dette giver anledning til et større energiforbrug, end kravene i Energispareindsatsen tilskriver. Endelig medregner DØR på linje med Energistyrelsen - ikke politiske målsætninger, der ikke er gennemført lovgivning eller konkrete virkemidler for at nå. Generelt for DØR baserede de i udpræget grad deres fremskrivning på den historiske udvikling, hvorved den helt styrende faktor bliver den økonomiske vækst, energipriser og kvotepriser. Man kan dog, med reference til de stærk stigende energipriser tvivle på, om de fremskrivninger der er anvendt for energipriserne er realistiske, eller om de er sat for lavt Energisektoren (DØR 2010) DØR benytter sin egen model til at udregne energiefterspørgslen; DEMS (Demand of Energy Model for SMEC), der er knyttet til De Økonomiske Råds makroøkonometriske model SMEC. Modellen beskriver energiefterspørgslen til transportformål, el og opvarmning i husholdningerne samt energiforbrug i erhvervene (opdelt i kvote- hhv. ikke-kvoteomfattet del af økonomien). Modellen er af samme type som Danmarks Statistiks og Energistyrelsens energiefterspørgselsmodel EMMA. Modellens parametre for priselasticiteter mv. er estimeret på baggrund af historiske data. I estimationen er det pålagt, at en stigning i aktiviteten på 1 % alt andet lige giver anledning til en stigning i energiefterspørgslen på 1 % på lang sigt (dvs. efterspørgselselasticiteten er 1). Datagrundlaget for energiforbrug er Danmarks Statistiks energibalancer (nationalregnskabet) for årene For husholdningerne er efterspørgslen efter el, varme og benzin/diesel estimeret. Aktivitetsvariablen er antallet af biler for ben- 108

111 zin/dieselforbruget, antal boligkvadratmeter for energiforbruget til opvarmning og det private forbrug for elforbruget. Til fremskrivningen af energiforbruget i forsyningssektoren benyttes modellen Balmorel, der beskriver el- og fjernvarmeproduktionen i Danmark og de omkringliggende lande. Balmorel regner ud fra et kriterium om, at energisektoren altid vil reagere økonomisk optimalt på givne markedsvilkår, og er således i udpræget grad markedsdrevet i modsætning til Energistyrelsens Ramses model, der i højere grad tager hensyn til inertien og lovkrav i sektoren. Anvendelsen af denne anderledes metode og forudsætninger giver også anderledes resultater. Således forventes husholdningernes energiforbrug af stige med cirka 8 % fra 2008 til 2025, ligeligt fordelt på el og varme. Energiforbruget i erhvervslivet skønnes at være på samme niveau som i dag frem til 2025, mens energiforbruget til transport stiger markant. Samlet stiger efterspørgslen efter energi derfor med 5,5 % fra 2008 til Til gengæld skønnes bruttoenergiforbruget at være nogenlunde uændret på grund af en fortsat effektivisering i el- og fjernvarmeproduktionen og dermed lavere konverteringstab. På denne baggrund forventes den relative elpris at blive omtrent uændret frem til DØR s fremskrivning af det endelige energiforbrug fremgår af figur Figur 6.12: DØR s fremskrivning af det endelige energiforbrug. Kilde: DØR DØR forventer en massiv reduktion i forbruget af fossile brændsler i el og fjernvarmesektoren, samtidigt med at der sker en væsentlig udbygning af anvendelsen af vedvarende energi, se figur Denne udvikling er primært drevet af EU s kvotemarked, og forventninger til kvoteprisen. 109

112 Figur 6.13: DØRS forventning til anvendelsen af brændsler i el og fjernvarmesektoren. Kilde: DØR For VE målene mener DØR, at disse akkurat opfyldes, dog meget afhængig af VE-tilskud, kvotepriser og biomassepriser Transportsektoren (DØR 2010) En stor del af stigningen i det endelige energiforbrug skyldes ifølge DØR øget efterspørgsel efter transport, især fragt. DØR tager ligesom Energistyrelsen afsæt i den fremskrivning af transporten, der lå til grund for Infrastrukturkommissionens arbejde, men når alligevel til et noget andet resultat. DØR forudsætter, at persontransporten på vej vil være nogenlunde konstant som følge af flere, men mere effektive biler på vejene, mens omfanget af fragt vil stige med mindst samme niveau som den økonomiske vækst, som det har været set i de sidste år trods højere oliepriser. Resultatet bliver en nettostigning i energiforbruget til fragt på 20 PJ i perioden Landbrug og skov (DØR 2010) Udledningen af andre drivhusgasser end CO2 baserer DØR ifølge fremskrivningen ligesom Energistyrelsen på DMU s fremskrivninger. I forhold til DMU s fremskrivning af landbrugets ikke energirelaterede udledninger forudsættes dog en større udnyttelse af biogas, og dermed en yderligere reduktion på 0,2 mio. ton CO2e i Der henvises til landbrugsafsnittet under DMU s fremskrivning. 110

113 6.3.4 Samlede drivhusgasudledninger (DØR 2010) På baggrund af energifremskrivningerne og udviklingen på øvrige drivhusgasser forventer DØR en betydelig reduktion i den samlede udledning af drivhusgasser. Fra 1990 til 2025 skønnes en reduktion på 25 % og i fremskrivningsperioden alene forventes et fald på 10 mio. ton CO2e, svarende til 15 % i perioden Reduktionen kommer altovervejende fra den kvoteregulerede sektor, medens reduktionen i den ikke-kvote regulerede sektor kun forventes at være 2,5 % i samme periode. Udledningen og fordelingen fremgår af figur Figur 6.14: DØR s fremskrivninger på kvote/ikke kvote udledningen. Kilde: DØR Stigningen i de ikke kvoteomfattede energirelaterede udledninger skyldes især transportsektoren, hvor udledningen fra øget brug af benzin og diesel forventes at være steget med 1 mio. ton CO2 i 2025, indregnet effekten af 5,75 % biobrændstoffer med 100 % CO2-effekt fra DØR finder også, at Danmark med indlæggelsen af effekterne fra den økonomiske krise vil opfylde Kyotoforpligtelserne i , endda med lidt lavere kreditkøb i udlandet end de 23,5 mio. ton der er skønnet i den hidtidige statusopgørelse. Til gengæld forudser DØR et mere kronisk problem i forhold til at opfylde EU s målsætninger for den ikke kvotebelagte sektor i Den samlede udledning 111

114 fra de ikke kvotebelagte sektorer udgjorde i ,8 mio. ton, der ifølge EU s målsætning skal falde med 20 % til 30 mio. ton i DØR s fremskrivninger forudser imidlertid kun et fald på 4 % i den samme periode. De 4 % dækker over, at den energirelaterede CO2-udledning, der udgør knap 2/3 af den ikke kvoteomfattede udledning, ventes at være omtrent uændret, idet forbruget af benzin og diesel forventes at stige, mens der forventes reduktioner fra andre kilder. Samlet set udestår der en manko på godt 6 mio. ton CO2e i den ikke kvotebelagte sektor i DØR s fremskrivning fremgår af tabel 6.7. Tabel 6.7: DØR s forventninger på nøgletal frem til Kilde: DØR Usikkerhedsvurderinger og parametervalg (DØR 2010) Som nævnt er DØR s fremskrivninger særligt afhængige af den økonomiske vækst, energipriser og kvotepriser. På figur 6.15 ses sammenhængen mellem BNP og elforbruget, og faldet i elforbrug hænger tæt sammen med faldet i BNP. 112

115 Figur 6.15: Sammenhængen mellem BNP og elforbrug = 100. Kilde: DØR Ydermere opererer DØR i sin fremskrivning med en mindre afkobling mellem BNP og energiforbrug end Energistyrelsen, jævnfør figur Figur 6.16: Kobling mellem BNP og energiforbrug. Kilde: DØR

116 Forskellen i energieffektiviteten ligger dels i at Energistyrelsen har højere forventninger til energieffektiviteten i transportsektoren, dels at Energistyrelsen forventer en stor årlig besparelseseffekt på 10,3 PJ (i 2009 fremskrivningen), der især er rettet mod husholdningerne. DØR påpeger omvendt, at vejtransportens energiforbrug de seneste år er steget med ca. 1,5 % om året, og forventer at denne stigning fortsætter, om end i en lavere takt. Det er vigtigt at pointere, at udover væksten er DØR s beregninger stort set kun afhængige af to parametre, og det er kvoteprisen og tilskud til VE/Biomasseprisen, idet stort set hele reduktionen sker i den kvotebelagte sektor. Hvis kvoteprisen derfor ikke udvikler sig som forudsat, vil udviklingen ændre sig markant. DØR antager, at en stigning på kvoteprisen på 100 kr./ton, på sigt vil halvere forbruget af fossile brændsler i el og fjernvarmesektoren, men hvis kvoteprisen ikke stiger som forventet, vil Danmark ikke nå målene om andelen af vedvarende energi i Da kvoteprisen på kortere sigt næppe vil stige uden en markant stigning i den økonomiske vækst, bliver man derfor fanget i to forudsætninger der går imod hinanden. Det er i den sammenhæng væsentligt, at Energistyrelsen har nedjusteret sin forventning til kvoteprisen ganske dramatisk fra 2009 til 2010 fra 225 kr. i 2012 til 130 kr. i Implicit indebærer dette, at skulle Energistyrelsen få ret i sin kvotepris-prognose, så holder DØR s beregninger for så vidt angår den kvotebelagte sektor ikke. Sammenhængen mellem væksten og udledningen er i DØR s fremskrivninger især udtalt i transportsektoren specielt for varetransporten og her er størrelsen af den økonomiske vækst afgørende med en elasticitet på 1. En anden væsentlig parameter i DØR s fremskrivninger er prisen på biomasse, idet anvendelsen af denne i DØR s beregninger er meget prisfølsom. Hvis tilskuddet til VE reduceres med 10 øre/kwh vil der kun blive anvendt en ubetydelig andel af biomasse i forsyningssektoren. Forskellige scenarier for tilskud til VE i el- og fjernvarmesektoren er vist på figur

117 Figur 6.17: DØRs beregninger af andelen af vedvarende energi ved forskellige VEtilskud. Kilde:DØR Dermed har DØR en væsentlig højere prisfølsomhed for anvendelsen af biomasse end Energistyrelsen. Derimod finder DØR det vanskeligt alene ved økonomiske virkemidler at reducere den manko på 6 mio. ton CO2e der er frem til 2020 i den ikke kvotebelagte sektor. Selv ved en afgift på alle drivhusgasser på 1000 kr./t, mener DØR at mankoen kun vil falde til 3,5 mio. ton, se tabel 6.8. Tabel 6.8: Energirelaterede udledning ved en højere CO2 afgift i den ikke kvote reguleret sektor. Kilde: DØR

118 Den prisfølsomhed, som DØR mener, er styrende i den kvoteregulerede sektor, er således ikke gældende i den ikke kvoteregulerede sektor, hvilket givet skyldes, at ændringer i den ikke kvoteregulerede sektor i højere grad fordrer adfærdsændringer, hvor den kvoteregulerede sektor derimod blot fordrer ændringer i valg af tilgængelige brændsler DØR 2011 Som det fremgår, mener DØR i sin rapport fra 2010, at der vil være en manko på 6 mio. ton CO2e i den ikke kvotereguleret sektor i forhold til kravet om en reduktion på 20 %. I 2011 rapporten (DØR 2011) gennemgås de forskellige scenarier og virkemidler med henblik på at eliminere denne manko, og dermed opfylde målet. Generelt anbefaler DØR, at energiafgifterne ensrettes, således at de afspejler udledningen af drivhusgasser, og at der lægges afgifter på landbrugets udledninger, således at reduktionerne sker økonomisk optimalt. DØR s udgangspunkt for deres beregninger er vist i tabel 6.9, som igen er baseret på fremskrivningen i DØRs generelle konklusion er, at med mindre mankoen fjernes ved køb af kvoter i udlandet, skal reduktionen ske indenlandsk via fiskale instrumenter, hvilket kræver betydelige ændringer i afgiftsstrukturer og -størrelser. Tabel 6.9. Fremskrivning for udledning i 2020 i ikke-kvotesektoren uden supplerende tiltag. Kilde: DØR(2011) 116

119 6.4 DMUs/DCEs fremskrivning Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) - som i 2011 blev erstattet af det nye Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), men for enkelthedens skyld kaldes DMU i dette kapitel - har det overordnede ansvar for at indrapportere Danmarks historiske emissioner i forhold til forpligtelserne i Kyotoprotokollen, og deres fremskrivninger er derfor beregnet ud fra omtrent samme metoder som de historiske beregninger af udledning af drivhusgasser, altså opgørelserne for de tidligere år. Fordelen ved at bruge samme opgørelsesmetode er, at der kommer en jævn overgang mellem de historiske udledninger af drivhusgasser og de forventede udledninger for fremtiden. DMU afleverer sine historiske opgørelser til EU og FN i løbet af foråret for det forrige år. DMU s seneste fremskrivning er fra september 2011, og er således baseret på tal fra DMU opdeler emissionerne efter fem hovedgrupper svarende til Kyotoafrapporteringen: Energi, Mobile kilder, Industri, Landbrug og Affald. For så vidt angår de eksterne forudsætninger, benytter DMU konsekvent de samme forudsætninger som Energistyrelsen, og er beskrevet på baggrund af estimerede virkemidler der er vedtaget frem til april Samlet set forventer DMU en udledning i (benævnt 2010 ) på 60,351 mio. ton CO2e (0,5 mio tons højere end sidste års vurdering) og knap 51,6 mio. ton i 2030, eller ca. 2,3 mio. tons mindre end sidste års vurdering. Figur Danmarks udledning og forventede udvikling fordelt på sektorer. Kilde: DMU Energisektoren DMU opgør bl.a. udledningen fra stationære kilder og mobile kilder. 117

120 Stationære kilder omfatter udledning fra stationære forbrændingsinstallationer som f.eks. kraftværker, private olie- og gasanlæg i huse til opvarmning, industrielle installationer mm. Disse dækker i vidt omfang energisektoren, og her forventer DMU ret store reduktioner i udledningen, primært fordi der skiftes brændselstyper fra kul, olie og gas til biomasse og affald på kraftværkerne. Tabel Udledning fra stationære kilder frem mod Kilde: DMU Udledningen fra disse kilder er vist i tabel Det fremgår, at den store reduktion forventes på kraftværkerne (Public power) med en reduktion på godt 6 mio. ton fra 2010 til 2020 og en reduktion fra individuel opvarmning i husholdninger (Residential plants) på ca. 1 mio. ton CO2e. I de øvrige dele af de stationære kilder er udledningen relativ stabil, dog med en markant forøgelse af udledningen på knap 1 mio ton, hvoraf af udledningen fra fjernvarmesektoren står for ca halvdelen af forøgelsen Transportsektoren DMU forventer i sin fremskrivning, at udledningen fra transportsektoren stiger kraftigt, pga af et øget transportarbejde. DMU baserer sine beregninger på en model, der baserer sig på en europæisk beregningsmetodik (COPERT), som beregner energiforbruget under hensyntagen til den teknologiske udvikling i motorer og katalysatorer. Forventningen til udledningen fordelt på typer fremgår af figur

121 Figur Udviklingen brændstofforbrug og CO2-udledning i transportsektoren fordelt på køretøjer. Kilde: DMU Det fremgår, at der forventes en ret konstant udledning fra personbiler, med en tydelig stigning i udledningen fra erhvervstransporten på lastbiler og varevogne I princippet kunne denne stigning imødekommes ved stadig mere energieffektive motorer, men DMU forventer en stadig stigende udledning af drivhusgasser fra transportsektoren (33 % frem mod 2030), da forbedringen i energieffektivitet ikke på sigt kan følge med væksten i antallet af køretøjer og transportarbejdet. Dette fremgår af tabel 6.11, hvor udledningen fra vejtrafikken forventes nogen lunde konstant frem mod 2020, hvorefter den vil være kraftigt stigende. Med forventningen til faldet i energisektoren pga. øget brug af biomasse, vil transportens andel af den samlede udledning derfor være stadig større. Tabel Udvikling i emission af drivhusgasser fra mobile kilder, herunder transportsektoren. Kilde: DMU

122 6.4.3 Landbrug og skov DMU laver sine egne fremskrivninger for landbrug og skovbrug, som til gengæld benyttes af Energistyrelsen og De Økonomiske Råd (DØR) i deres fremskrivninger. For landbrug indgår fremskrivninger for antallet af husdyr. Sidstnævnte laves i samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter, Fødevareøkonomisk Institut, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser. Dertil tillægges den teknologiske udvikling og politisk rammeregulering. Det DMU medtager i fremskrivningen er dele af Grøn Vækst, forventede forbedringer i fodereffektivitet, VMP III, EU s landbrugsreform og forventede emissionsbegrænsende teknologier der vil anvendes i fremtiden samt en væsentlig udvidelse i antal og kapacitet af biogasanlæg. Fremskrivningen er således betinget af en række løbende forbedringer. DMU forventer at produktionen af slagtesvin vil blive holdt nogenlunde konstant frem mod 2030, og det samme vil antallet af malkekvæg, hvor en øget mælkeproduktion opnås gennem en højere ydelse. Det forventes også, at 40 % af al gyllen forgasses i Kvælstof udskillelsen fra den enkelte gris forventes at falde, medens udskillelsen fra den enkelte malkeko forventes at stige, hvilket delvist udligner ændringerne i bestandene. Det dyrkede areal forventes at blive reduceret med ha frem mod 2020, fordelt med ha der udtages i forbindelse med Grøn Vækst aftalerne, og ha til bl.a. byudvikling og infrastruktur. Fra udtages yderligere ha af produktionen. Den forventede udledning fra landbrugets kilder eksklusiv LULUCF er vist i tabel LULUCF for landbruget udgør ca. 3 mio tins/år. 120

123 Tabel 6.12: Udledning af drivhusgasser fra landbrugets sektorer, ekskl. udledningen fra LULUCF (f.eks. CO2 fra organiske jorder). Kilde: DMU Som det fremgår forventes den årlige udledning fra landbrugsaktiviteterne kun at falde relativt beskedent med knap 0,8 mio. ton fra 2010 til 2030 I forbindelse med Klimakommissionens arbejde blev der udarbejdet en række baggrundsnotater, herunder en særskilt notat om landbrugets udledninger i fremtiden (Dalgaard et al., 2010). I dette opereres med et referenceforløb for udledningen fra landbruget i Danmark, hvor der ikke indføres yderligere politiske tiltag i forhold til de allerede vedtaget. Udviklingen i udledningen af CO2e i dette scenarie fremgår af figur

124 Figur Udledning fra landbrugssektoren i Klimakommissionens referencescenarie. Kilde: Dalgaard et al., Som det fremgår forventes i dette scenarie kun et beskedent fald fra 2005 til 2050, og faldet fra 2005 til 2020 er på knap 1 mio. ton CO2e, altså samme størrelsesorden som DMU s prognose. I dette referencescenarie vil landbrugssektoren derfor ikke bidrage fuldt ud med den nødvendige reduktion i ikke-kvote sektoren. Medtages udledningen fra driften af lanbrugsjorderne jævnfør nedenfor, forventes den samlede udledning fra landbruget dog at stige frem mod Skove Skove kan såvel optage som udlede CO2 fra/til atmosfæren, og derved agere som både kilder og såkaldte sinks. Opgørelsen af kulstofbalancen i skovene er ret komplicerede og forbundet med store usikkerheder, og kulstofbalancerne er med i kyotomålene, med er pt. ikke med i EU s klimamål, selvom de er en endog overordentlig vigtig komponent i den samlede kulstofbalance. Opgørelsen fra DMU fremgår af tabel

125 Tabel Opgørelse og kulstofprognose på de danske skove i Gg C (ktons C).Negative værdier er optag af kulstof, medens positive værdier er afgivelse af C. Omsat til CO2 skal tallene ganges med 3,6 Kilde: DMU,2011. Som det fremgår vil optagelsen i fremtiden være væsentlig lavere fremadrettet end den har været i , og i har skovene en decideret negativ kulstofbalance, i 2010 svarende til en udledning på små 12 mio. tons CO2. Dette skyldes dog især nye målemetoder, som kræver en årrække for at stabilisere sig. Fremadrettet forventes skovene at optage ca. 2 mio. tons CO2 om året, naturligvis afhængig af hugstraten Landbrugsjorde. Udledning fra driften af landbrugsjorde udgør en væsentlig del af landbrugets samlede udledninger. Udledningen stammer primært fra reduktion af jordens indhold af kulstof, der ved dyrkning og dræning oxideres til CO2 og frigives til atmosfæren. Hertil kommer emission af lattergas som følge af bl.a. gødskning med kvælstof. I tabel 6.14 er vist DMU s forventninger til udledningen af drivhusgasser fra landbrugsjorder, eksklusiv græsarealer. Som det fremgår forventes en forøgelse af udledningen fra 2012 til 2030 på ca. 1 mio. tons, hvortil kommer udledningen fra græsarealerne, der i samme periode øges fra 0,25 mio. tons til 0,31 mio. tons. Den øgede udledning fra landbrugsjorderne er således væsentlig større end reduktionen af udledningen fra den ordinære landbrugsdrift jævnfør førstående afsnit. Stigningen skyldes primært stigende temperaturer, og er dermed en feedback-mekanisme for den globale opvarmning. Tabel Udledning af drivhusgasser fra danske landbrugsarealer, eks græsarealer. DMU Ifølge DMU 2012 er disse tal dog ikke korrekte, se tekst. 123

126 Den samlede udledning fra landbrugsjorde har imidlertid i de hidtidige opgørelser ifølge den seneste indretning (NCE, 2012) været undervurderet med ca. 1 mio. tons/år. Den samlede udledning er ifølge denne ca. 3,37 mio. tons CO2e/år, hvoraf ca. 1,8 mio. tons er relateret til de organiske jorder, der udgør ha, hvoraf ha er højorganiske. Dermed er den samlede udledning fra landbrugsdriften i dag godt 13 mio. tons CO2e/år, og denne forventes samlet set at stige frem mod 2030 trods reduktioner i det dyrkede areal, biogas og øvrige tekniske tiltag i landbrugssektoren. 6.5 Energiforliget I marts 2012 indgik regeringen og det meste af oppositionen et energiforlig der gælder frem til Det er vanskeligt at beskrive hvilken effekt energiforliget vil få for den fremtidige udledning af drivhusgasser i Danmark, selv om det i pressen har været fremme, at energiforliget vil reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 34 % inden Energistyrelsen kommer som nævnte først med sin nye basisfremskrivning i efteråret 2012, og har kun lavet foreløbige vurderinger på hvilke de 34 % er baseret på. En foreløbig fremskrivning er vist i tabel Tabel 6.15: Foreløbig fremskrivning som følge af energiaftalen (2011- prisniveau). Fra Energistyrelsen,

127 Det eneste helt konkrete der er i energiforliget er udvidelsen af vindnenergien med 1000 Mw vindenergi på havet, medens de 500 mw kystnære møller er en forventning, og det samme er udvidelsen af landvind fra 1500 mw til 1800 mw. Det meste af energiaftalen er en række ændringer af nogle rammebetingelser herunder for afregning af energibesparelser og visse typer energi hvor man ikke umiddelbart kan antage at effekten af disse er 100 %. Man kan således ikke fastslå, at fordi afregningen af biogas øges, så vil en given mængde biogas blive produceret i I tidligere aftaler, hvor man har hævet afregningen for biogas har effekten da heller ikke været som forudsagt. Det er også meget vanskeligt på det foreliggende grundlag at vurdere hvor stor reduktionen af udledningen vil være som følge af aftalen i henholdsvis kvotesektoren og ikke-kvote sektoren. Denne fordeling er vigtig, da reduktioner i ikke-kvotesektoren er ægte reduktioner, da denne del af emissionerne ikke i forvejen er reguleret af EU. Som følge af aftalen skal der også laves en række udredninger, som jo netop har til formål at afklare effekten af forskellige tiltag, herunder f.eks om brug af biomasse og specifikke typer af biomasse er hensigtsmæssige af brugt i energiforsyningen ud fra et klimamæssigt synspunkt. Viser dette sig ikke at være tilfældet kan man selvsagt ikke reelt tillægge brugen af biomasse en stor klimamæssig fordel. Det samme er gældende for målene for energibesparelser i bygningsmassen, og hvor f.eks en stor aktivitet i byggesektoren erfaringsmæssigt øger udledningen af drivhusgasser væsentligt. Regeringen angiver selv i et notat, at udledningen af drivhusgasser i ikke-kvote sektoren som følge af energiaftalen vil falde med 7,5 mio. tons CO2 frem mod 2020 (mod en tidligere prognose på 3,4 mio tons), altså en yderligere reduktion på 4,1 mio. tons. Som det fremgår af kap. 11 forventer CONCITO en ret stor reduktion at udledningen frem mod 2020, dels pga. de besluttede havvindmøller og dels på grund af relativt store prisstigninger på energi, som automatisk medfører restriktioner i energiforbruget, selv uden virkemidlerne i energiforliget. 125

128 6.6 Opsummering En samlet opsummering af resultater og forudsætninger fremgår af tabel 6.14: Energistyrelsen DØR DMU 2010/2011 Udledning ,3 61,1 59,84/60,351* Kvotereguleret sektor 24,5 24,5 Ikke kvoteregulerede sektorer 35,8 36,6 Udledning ,8 53,1 55,5/52,548** Kvotereguleret sektor 21,2 16,9?/19,022*** Ikke kvoteregulerede sektorer 33,6 36,2 Transportsektor 13,5 14,7 13,2/13,483 Landbrugssektor 11,2 (inkl. energi) 10,1 9,4/8,87**** Energi erhverv 3,3 5,6 Energi - husholdninger 2,4 2,7 Forudsætninger Økonomisk vækst om året 1,6 % 1,0 % 1,9 % Pris på olie USD/tønde i Pris på el kr./mwh 2010/ / (2008)/ /450 Pris på kvoter kr./ton 2010/ / (2009)/ 225(2013) 220/229 Endeligt energiforbrug i 2020 i PJ Bruttoenergiforbrug i 2020 i PJ Andel af VE i endeligt forbrug ,9 % 32,4 % 28 % Tabel 6.14: Opsummering af de enkelte fremskrivningers forudsætninger og resultater.noter:*eks LULUCF på ca 3 mio ton, ** eks LULUCF på ca 3,7 mio tons; *** kun CO2;**** eks 3,37 mio ton i LULUCF. Som det fremgår, er der endog betydelige forskelle på de anvendte metoder og resultater i henholdsvis den kvotebelagte og ikke kvotebelagte sektor, selvom de samlede tal fremstår forholdsvis ens. De store forskelle fører naturligt til to konklusioner: 126

129 Når man skal forsøge at vurdere Danmarks sandsynlighed for at nå de klimapolitiske målsætninger, synes det eneste fagligt forsvarlige at være at arbejde med en række forskellige scenarier for henholdsvis vækst, energipriser og kvotepriser for at kunne vurdere følsomheden i analyserne og dermed den politiske risiko for ikke at leve op til målsætningerne. Hvad angår de politiske virkemidler, der allerede er vedtaget, synes der at være stort behov for en betydelig mere indgående analyse af sandsynligheden for, at virkemidlerne vil føre til de ønskede reduktioner, baseret på blandt andet historiske erfaringer. Dette gælder tilsyneladende også for det nye energiforlig. Løbet for de såkaldte Kyotomål er ved at være kørt, og der vil gå en årraække førend det afklares i hvilket omfang det lykkedes Danmark at opfylde sine forpligtigelser. For EU s 2020 mål bør fokus især rettes mod ikke-kvote sektoren, da kvotemarkedet regulerer resten. Netop på ikke-kvote sektoren har Danmark en helt særlig udfordring, da vi dels er langt fra målet og dels ikke har vedtaget endsige diskuteret virkemidler, der kan bringe Danmark på rette spor og i mål på dette område, og det er som nævnt usikkert i hvor høj grad det nye energiforlig sikrere en tilstrækkelig ambitiøs reduktion i ikke-kvotesektoren Det er nødvendigt med langt mere ambitiøse mål for landbrugs og transportsektoren, med mindre man vil nøjes med om muligt - at købe sig til reduktioner i andre lande. 127

130 Kilder De Økonomiske Råd: Økonomi og Miljø 2010, De Økonomiske Råds Sekretariat, marts De Økonomiske Råd: Økonomi og Miljø 2011, De Økonomiske Råds Sekretariat, marts Energistyrelsen, 2010: Danmarks Energifremskrivning, april Energistyrelsen, 2011: Danmarks Energifremskrivning, april Energistyrelsen, 2012: Samlede effekter for perioden som følge af Energiaftalen af 22. marts 2012, April 2012 Danmarks Miljøundersøgelser, 2010: Projection of greenhouse gas emissions 2009 to 2030, NERI Technical Report No Danmarks Miljøundersøgelser, 2011: Projection of greenhouse gas emissions 2010 to 2030, NERI Technical Report No NCE 2012: Denmarks National Inventory 2011 (marts 2012) 128

131 DEL III Sektorernes udvikling 129

132 7. Efterspørgsel af el og varme 7.1 Samlet udvikling Det danske energiforbrug (ekskl. transport) styres hovedsageligt af efterspørgslen efter varme og el til danske virksomheder og husholdninger (nettoenergiforbrug). Oveni dette kommer konverteringstab ved produktion af elektricitet, udvinding af olie og gas, raffinering samt energitab fra ledningsnettet, der sammen med nettoenergiforbruget udgør bruttoenergiforbruget. Energistyrelsens seneste fremskrivning af energiforbruget fra april 2011 forudså, at erhvervslivets nettoenergiforbrug med de daværende virkemidler ville stige fra 229 PJ i 2010 til 238 PJ i 2020 og 256 PJ i 2030, mens husholdningernes energiforbrug vil falde fra 196 PJ i 2010 til 184 i 2020 og 176 PJ i Ifølge Energistyrelsens beregninger af energiaftalen fra marts 2012 vil initiativerne i aftalen medføre, at slutforbruget af energi (ekskl. forbruget til transport) frem til 2020 falder med knap 7 % i forhold til Dette fald vil sammen med udbygningen med vind og anden vedvarende energi betyde, at bruttoenergiforbruget i 2020 reduceres med godt 12 % i forhold til Det endelige energiforbrug i 2020 ventes således at falde med 33 PJ i forhold til basisfremskrivningen fra Det sker som resultat af den forøgede energispareindsats samt det incitament til energibesparelser der følger fra finansieringen af aftalen, herunder forsyningssikkerhedsafgiften. Energiaftalens effekt på det endelige energiforbrug PJ Basisfremskrivning 2011 Energiaftalen Figur 7.1: Energistyrelsens beregning af energiaftalens effekt på det endelige energiforbrug. Kilde: Energistyrelsen (2012). 130

133 Fra 2001 til 2010 voksede Danmarks økonomi med godt 10 %, mens det samlede energiforbrug i erhvervsliv og husholdninger faldt med næsten 5 %. Det lavere samlede energiforbrug skyldes et betydeligt fald i produktionserhvervenes forbrug, mens forbruget steg en smule i både handels- og serviceerhvervene samt husholdningerne. På grund af den økonomiske krise, var der i 2009 et lille knæk i forbruget i handels- og serviceerhverv samt husholdningerne og et betydeligt knæk i produktionserhvervene. I 2010 steg erhvervslivets forbrug igen, mens husholdningernes forbrug fortsatte med at falde. Samlet energiforbrug i erhverv og husholdninger Klimakorr. PJ Husholdninger Handel og service Produktionserhverv Figur 7.2: Endeligt energiforbrug i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv og husholdninger , klimakorrigeret. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Ifølge Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2011 faldt det faktiske energiforbrug i 2011 til 797 PJ, hvilket er 5,8 % mindre end i Udviklingen dækker over et fald i forbruget af olie på 2,7 %, mens forbruget af naturgas og kul faldt henholdsvist 16.2 % og 16,7 %. Samtidig voksede forbruget af vedvarende med 4,8 %. Udviklingen skal ses på baggrund af, at vejret i 2011 var betydeligt mildere end i 2010, og at Danmark i modsætning til 2010 var nettoimportør af elektricitet. Hertil kommer, at der i 2011 var en betydelig stigning i elproduktionen fra vindmøller, som bidrog til et fald i brændselsforbruget af især kul og naturgas på de centrale og decentrale kraftvarmeværker. Udviklingen i energiforbruget skal desuden sammenholdes med, at bruttonationalproduktet voksede 1,0 pct. fra 2010 til Korrigeret for klimaudsving (graddage) og udenrigshandel med elektricitet faldt bruttoenergiforbruget i 2011 til 812 PJ, hvilket er 0,3 % mindre end i 131

134 2010. Energiintensiteten i den danske økonomi er derfor fortsat faldende. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er fra 1990 til 2011 faldet 0,8 %. I samme periode er BNP vokset 38,1 %. Dermed krævede hver BNP-enhed i % mindre energi end i Energiforbrug i produktionserhverv Klimakorr. PJ Fjernvarme El Vedvarende energi m.m. Kul og koks Naturgas Olie Figur 7.3: Endeligt energiforbrug i produktionserhvervene i i PJ, klimakorrigeret. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Produktionserhvervenes samlede energiforbrug er faldet betydeligt siden 2006 og meget markant i forbindelse med den økonomiske krise i Udover et fald i produktionen kan det lavere energiforbrug delvist tilskrives en effektiv spareindsats, men stigningen i energiforbruget på 1 % i 2010 viser, at forbruget ikke er afkoblet fra den økonomiske aktivitet. Det var især forbruget af fjernvarme, el og naturgas, der steg i Energiforbrug i handels- og serviceerhverv Klimakorr. PJ Fjernvarme El Vedvarende energi m.m. Kul, koks og bygas Naturgas Olie Figur 7.4: Endeligt energiforbrug i handels- og serviceerhverv i PJ, klimakorrigeret. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik

135 Handels- og serviceerhvervenes energiforbrug er steget betydeligt siden 2001, og efter et fald i steg det igen i 2010 med knap 2 %. Det var især varmeforbruget (fjernvarme og naturgas), der steg i Ifølge Klimakommissionen (2010) anvendes knap 50 pct. af det handels- og serviceerhvervenes endelige energiforbrug til rumopvarmning, og knap 50 pct. er elforbrug til apparater, belysning, ventilation mv. Potentialet for reduktion af energiforbruget til rumopvarmning inden for handel og service er af mindst samme størrelsesorden som for øvrige eksisterende bygninger. Der er således store rentable muligheder for at reducere forbruget yderligere. 250 Energiforbrug i husholdninger Klimakorr. PJ Bygas Fjernvarme El Vedvarende energi Kul og koks Naturgas Olie Figur 7.5: Endeligt energiforbrug i husholdningerne i i PJ, klimakorrigeret. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Husholdningernes samlede energiforbrug er samlet set steget siden 2001, men det er faldet siden Fra 2009 til 2010 faldt energiforbruget med 0,4 %, primært på grund af et fald i olieforbruget. Ser man på udviklingen i elforbruget i erhverv og husholdninger de sidste 10 år, er produktionserhvervenes elforbrug faldet siden 2005, men steget en smule igen i Handels- og serviceerhvervenes elforbrug har generelt været stigende med 2009 som den eneste undtagelse. Husholdningernes elforbrug faldt mellem 2007 og 2009, men steg igen i De tre sektorers samlede elforbrug er steget fra 112 PJ i 2009 til 113 PJ i

136 Klimakorr. PJ Elforbrug Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Figur 7.6: Endeligt elforbrug i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv og husholdninger i Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Erhvervslivets fremtidige energiefterspørgsel Formålet med denne fremskrivning af erhvervslivets energiefterspørgsel er dels at give et realistisk bud på den danske energisektors CO2-udledning frem mod 2020, dels at frembringe et analytisk grundlag for at kunne udpege de mest effektive virkemidler til at begrænse erhvervslivets efterspørgsel af energi. Erhvervenes energiefterspørgsel bestemmes af følgende to overordnede indikatorer: #1 Udvikling i erhvervsaktivitet #2 Udvikling i erhvervslivets energieffektivitet Disse to indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste indikatorer for erhvervsaktiviteten er: #1a Økonomisk vækst #1b Den sektormæssige fordeling af den økonomiske vækst De vigtigste indikatorer for erhvervslivets energieffektivitet er: #2a Energipris #2b Udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi (herunder støtte og investering) #2c Klimainnovation i danske virksomheder #2d Viden om energisparepotentiale (herunder information og rådgivning) 134

137 #1 Udvikling i erhvervsaktivitet #1a Økonomisk vækst Udvikling i BNP og energiforbrug Ændring i % BNP Produktionserhverv Handel og service Figur 7.7: Procentvis ændring af BNP i faste 2000-priser samt erhvervslivets energiforbrug. Kilde: CONCITO på basis af Energistatistikken I perioden 2001 til 2010 har Danmark samlet set haft en afkobling mellem økonomisk vækst og energiforbrug i erhvervslivet. Dette skyldes i vid udstrækning en fortsat udflytning af produktionserhverv, og en større rolle til handelsog serviceerhverv i den danske økonomi. Udviklingen siden 2008 viser imidlertid en fortsat sammenhæng mellem den økonomiske vækst og udviklingen i energiforbruget. I kriseåret 2009 faldt BNP med 5,2 % mens erhvervslivets samlede energiforbrug faldt med hele 8,1 % i forhold til året før. Produktionserhvervene stod for det største fald på 10,6 %. I 2010 steg BNP med 1,6 % mens energiforbruget i produktionserhverv steg med 1 % og energiforbruget i handels- og serviceerhverv steg med 1,9 %. Det kan således konstateres, at energiforbruget falder betydeligt i år med negativ økonomisk vækst, og det falder betydeligt mere end faldet i BNP. Dette var også tilfældet i 1993, hvor Danmarks BNP faldt med knap 1 % og energiforbruget faldt med næsten 2 %. Det kan ligeledes konstateres, at erhvervenes energiforbrug stiger i år med vækst, dog ikke i samme takt som den økonomiske vækst. Der er således tale om en relativ afkobling mellem vækst og energiforbrug. På grundlag af den samlede udvikling i antages det i denne fremskrivning, at den økonomiske vækst alene fortsat vil påvirke erhvervslivets samlede energiforbrug med en faktor 0,5. 135

138 #1b Den sektormæssige fordeling af den økonomiske vækst Det lille fald i erhvervslivets energiforbrug i (jfr. figur 7.3 og 7.4) kan dels tilskrives den økonomiske krise, men i høj grad også den strukturelle udvikling. Serviceerhverv er generelt mindre energiintensive end produktionsvirksomheder, men servicevirksomhedernes stigende andel af erhvervsaktiviteten betyder, at de i dag står for den største stigning i erhvervslivets energiforbrug. Den samlede økonomiske vækst i var på 6,5 %. I samme periode steg serviceerhvervenes samlede energiforbrug med 5,7 %, mens produktionserhvervenes energiforbrug faldt med 17,2 %. Set over hele perioden har energiforbruget i serviceerhvervene en tendens til at følge den økonomiske vækst, mens energiforbruget i produktionserhvervene helt er afkoblet fra den økonomiske vækst. I ACO 2010 redegjorde vi for strukturudviklingens betydning for energiforbruget siden 1990 samt Det Økonomiske Råds fremskrivning af energiforbruget fordelt på sektorer. På grundlag heraf antog vi, at strukturudviklingen i de nærmeste år vil tiltage i styrke, og serviceerhvervenes andel af erhvervsaktiviteterne frem mod 2020 vil stige mere end den har gjort de seneste 20 år. Ifølge udviklingen i den sektoropdelte bruttoværditilvækst, hvor særligt finansiering og forsikring, samt information og kommunikation står for den største bruttoværditilvækst siden 2001, ser det ud til at holde stik. Handel og transport ser også ud til at være stærkt på vej tilbage efter et ordentligt dyk i (jfr. figur 7.8). 136

139 Bruttoværditilvækst i erhvervslivet Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Forsyningsvirksomhed Mio. kr Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme Boliger 0 Erhvervsservice Figur 7.8: Bruttoværditilvækst i det private erhvervsliv i 2005-priser. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NATE101. Der er således intet i det seneste års udvikling, der giver anledning til at ændre antagelsen om, at serviceerhvervenes andel af væksten vil stige med 0,7 % om året frem mod #2 Udvikling i erhvervslivets energieffektivitet Udviklingen i erhvervslivets energieffektivitet kan aflæses i energiintensiteten, hvor erhvervslivets energiforbrug ses i relation til den økonomiske udvikling målt i bruttoværditilvækst (BVT). Ifølge Energistatistikken er særligt produktionserhvervenes energiintensitet blevet mindre siden 2001, mens serviceerhvervenes energiintensitet stort set har været stabil. 137

140 Energiintensitet i erhvervslivet 1,6 1,4 TJ pr. mio. kr. BVT 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Landbrug og gartneri Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Privat service 0, Figur 7.9: Erhvervslivets energiintensitet i perioden Bygge- og anlægsvirksomhed (grøn) kan skimtes bag engroshandel (lilla). Kilde: Energistatistikken Den historiske tendens til faldende energiintensitet forudsættes fortsat i Energistyrelsens fremskrivninger, og som vi redegjorde for i ACO 2010 regnede Det Økonomiske Råd dengang med, at udviklingen i energiintensiteten i dag betyder mere for erhvervslivets samlede energiforbrug end strukturudviklingen. I det følgende ser vi nærmere på udviklingen af fire faktorer, som er væsentlige for udviklingen af erhvervslivets energiintensitet: Energiprisen, teknologiudviklingen, klimainnovation og viden. #2a Energipris Energipriserne bestemmes dels af de internationale priser på brændsler til energisektoren, dels af de afgifter og kvoter som er pålagt danske energiproducenter og øvrige virksomheder. Udviklingen af de internationale energipriser og prisen på kvoter er beskrevet nærmere i kapitel 6 og 11. I dette afsnit sætter vi fokus på erhvervslivets energiudgifter samt hvordan danske afgifter og kvoter har påvirket og vil påvirke dansk erhvervslivs energieffektivitet med særligt fokus på nye tiltag siden sidste ACO. Erhvervslivets samlede energiudgifter steg fra ca. 52 kr. per GJ i 2001 til ca. 80 kr. per GJ i Det svarer til en prisstigning på 54 %, hvilket væsentligt højere end periodens økonomiske vækst på 8,5 %. Dette betyder, at energiudgiften udgør en stigende andel af erhvervslivets udgifter, og derfor må antages at være en vigtig medvirkende årsag til, at erhvervslivets energiintensitet er faldet siden 138

141 2000. Energiintensiteten er dog langt fra faldet lige så meget som energipriserne er steget. Energiaftalen af 22. marts 2012 forventes at medføre en merudgift for det samlede private erhvervsliv på under 0,5 mia. kr. i 2020, som er det år, hvor udgifterne er størst. Det svarer i gennemsnit til ca. 200 kr. per beskæftiget i Heri er ikke indregnet, at virksomhederne kan få tilskud til energieffektivisering via den øgede energispareindsats fra energiselskaberne, og investeringstilskud fra grønne erhvervsordninger. På grundlag af den historiske udvikling, hvor energiintensiteten falder i takt med energiudgifterne, antager vi i denne fremskrivning, at sammenhængen mellem energiprisen og energiintensiteten vil være -0,2. Erhvervslivets samlede energiudgifter Kroner per GJ Figur 7.10: Erhvervslivets samlede energiudgifter per GJ inkl. transport (løbende markedspriser inkl. afgifter). Kilde: CONCITO på grundlag af statistikbanken.dk/ene2n og ENE4N. 139

142 Erhvervslivets energiudgifter (typer) Kroner per GJ El Fjernvarme Naturgas Fyringsolie Figur 7.11: Erhvervslivets energiudgifter per GJ (løbende markedspriser inkl. afgifter) for udvalgte energityper. Kilde: CONCITO på grundlag af statistikbanken.dk/ene2n og ENE4N. #2b Udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi I fik Energistyrelsen, Dansk Energi og Naturgasselskaberne gennemført en vurdering af energisparepotentialet i erhvervslivet. Den viser, at energiforbruget i virksomheder, der ikke er omfattet af EU s kvotesystem kan reduceres med ca. 40 % gennem tiltag med 10 års tilbagebetalingstid mens energiforbruget i kvotevirksomheder kan reduceres med 26 % (ekskl. rumopvarmning og transport). Den store forskel i besparelsespotentiale skyldes blandt andet, at der er et stort elsparepotentiale i privat handel og service, samt at kvoteomfattede virksomheder er brændselsintensive. Tabel 7.1: Energibesparelsespotentialer for 11 slutanvendelser i TJ/år fordelt på kvoteomfattede virksomheder og øvrige virksomheder. Kilde: Dansk Energi Analyse og Viegand og Maagøe (2010). 140

143 Energiselskabernes spareindsats er et centralt virkemiddel til at realisere energibesparelser i erhvervslivet. Indsatsen er rettet mod slutforbruget af energi samt reduktion af nettab. Ordningen betyder, at energiselskaberne skal yde en konkret indsats, der medvirker til realisering af en energibesparelse hos en slutforbruger, der ikke ville være sket uden selskabets indsats. Det kan fx være gennem rådgivning, faglig bistand eller finansiel bistand, herunder tilskud til gennemførelse af energibesparelser. Med energiaftalen af 21. februar 2008 blev selskabernes energispareforpligtelser mere end fordoblet fra 2,95 PJ til 6,1 PJ årligt fra Med de nye regler er alle fjernvarmeselskaber omfattet, og også netrenoveringer og kollektive solfangeranlæg kan indgå som energibesparelser. Energiaftalen af 22. marts 2012 øger besparelsesforpligtelserne med yderligere 75 % svarende til 10,7 PJ pr. år i perioden og med 100 % svarende til 12,2 PJ årligt i perioden I forbindelse med de øgede besparelsesforpligtelser målrettes energiselskabernes indsats eksisterende bygninger og erhverv. Ifølge indberetningerne til Energistyrelsen hjalp energiselskaberne i 2010 virksomheder og private med at realisere energibesparelser på 7,05 PJ, hvilket svarer til 116 % af energiselskabernes gennemsnitlige årlige sparemål. Halvdelen af selskabernes indberettede besparelser i 2010 lå i erhvervssektoren, heraf 90 % i produktionserhverv og 10 % i handel og service. Set i forhold til potentialet på 41 PJ/år med en 10-årig tilbagebetalingstid, er der imidlertid tale om en lille energibesparelse, og i det perspektiv er der fortsat grundlag for at intensivere indsatsen for udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi i erhvervslivet og herunder fokusere energiselskabernes energispareaktiviteter på områder, hvor indsatsen er additionel. Dette bekræftes af en evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter fra maj Ifølge denne opfylder energiselskaberne samlet set den spareforpligtelse, som de er pålagt. I 2011 er der registreret GWh besparelser, hvilket er mere end forpligtelsen. Evalueringen viser imidlertid også, at nettoeffekten dvs. de besparelser, som ikke havde været gennemført uden energiselskabernes indsats blot er omkring 760 GWh (36 %). Kravet til energiselskaberne er, at de skal medvirke, fx med tilskud og rådgivning, før projekterne igangsættes. Dette krav stilles for at undgå, at der opsamles projekter, som allerede er realiseret. Kravet er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt forudsætning for at undgå lav additionalitet. Evalueringen viser på grundlag af en interviewundersøgelse, at additionaliteten er særligt lav i forbindelse med husholdningernes besparelser og størst blandt store besparelser i industrien. Dette kan ifølge evalueringen hænge sammen 141

144 med, at der i en række tilfælde bliver udbetalt et tilskud, som kun udgør en mindre procentdel af omkostningen ved besparelsen. I disse tilfælde kan andre årsager til at gennemføre projekterne være vigtigere end tilskuddet, fx komfort eller almindelig vedligeholdelse. I industrien udgør tilskuddet typisk en større andel af omkostningerne. Blandt de store besparelser i erhvervslivet er additionaliteten i gennemsnit 46 % efter 1 år, og faldende til 42 % efter 3 år. Additionaliteten er relativ højere for de største af disse store projekter. Additionaliteten for husholdningerne er i gennemsnit 6-8 %, og i boligforeningernes besvarelser er den helt nede på 3 %. Det påpeges i evalueringen, at additionaliteten i erhverv kan øges ved at sikre mere retvisende beregninger, ligesom en regel om, at der ikke kan udbetales tilskud til projekter med en tilbagebetalingstid (efter tilskud) på under et 1 år, kan forventes at øge nettoeffekten. Energispareaktiviteternes additionalitet Procent Erhverv Husholdninger Additionalitet efter 1 år Additionalitet efter 3 år Figur 7.12: Gennemsnitlig additionalitet af energiselskabernes energispareaktiviteter fordelt på erhverv og husholdninger baseret på oplysninger fra slutbrugerne. Der er 46 boliger og 129 erhverv, som har svaret. Kilde: Ea Energianalyse, Niras og Viegand & Maagøe (2012). Det er ikke muligt at udregne en elasticitet mellem brugen af energieffektiv teknologi og energiforbruget på grundlag af de tilgængelige kilder, men det kan konstateres, at energisparepotentialet fortsat er stort, og at energiselskaberne fortsat kan forbedre indsatsen for energibesparelser hos erhvervskunder. Derudover kan virksomhederne selv blive bedre til selv at udnytte energisparepotentialet i projekter med korte tilbagebetalingstider. 142

145 #2c Klimainnovation i danske virksomheder En høj grad af klimainnovation i danske virksomheder vil være medvirkende til at reducere det samlede energiforbrug, og er derfor en væsentlig indikator for energiefterspørgslen i erhvervslivet. Mange danske virksomheder er leveringsdygtige i effektiv teknologi på klima- og energiområdet, og markedet for miljøeffektive løsninger vokser ligesom konkurrencen. Der findes ikke nogen samlede opgørelser over offentlige og private investeringer i klimainnovation, men der findes indikationer på, at investeringerne er steget i de seneste år, bl.a. gennem etableringen af det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) under Klima- og Energiministeriet. EUDP støtter projekter, hvor det teknologiske potentiale er klart, men hvor risikoen samtidig er for stor til, at det er muligt at skaffe private investorer eller lånekapital. EUDP har fra støttet 600 virksomheder og videninstitutioner i at skabe energiteknologisk udvikling for 1,8 mia. kr., hvoraf EUDPs investering har udgjort ca. halvdelen. I 2011 rådede EUDP over 400 mio. kr., som blev fordelt til 58 forskellige projekter og i 2012 har programmet 371 mio. kr. til rådighed. Udover EUDP findes der efterhånden mange offentlige tilskuds- og finansieringsordninger, der helt eller delvist støtter forskning og udvikling af energi- og miljøteknologi, herunder: Det strategiske forskningsråd (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser) Green Labs DK (Klima- og Energiministeriet) ForskEL, ForskNG og ForskVE (Energinet.dk) ELFORSK (Dansk Energi) Højteknologifonden Tilskudsordningen til miljøeffektiv teknologi (Miljøministeriet). Fornyelsesfonden (Økonomi- og Erhvervsministeriet). Center for grøn transport (Transportministeriet). Grønt udviklings- og demonstrationsprogram (Fødevareministeriet). De regionale vækstfora. Med energiaftalen af 22. marts 2012 afsættes 3,75 mia. kr. til en ny grøn tilskudsordning rettet mod omstilling og effektivisering af virksomhedernes energiforbrug det såkaldte procesenergiforbrug. Der vil kunne gives mellem pct. i støtte til investeringer i omlægning til biomasse og varmepumper samt energieffektivisering i forbindelse med omstillingen. Videre vil kunne op- 143

146 nås tilskud til anvendelse af VE-baseret fjernvarme til procesformål. Der er afsat 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. hvert år i perioden Støtteordningen forventes at medføre en stigning i Danmarks samlede VEandel med omkring 1,1 % point i 2020, og en reduktion i bruttoenergiforbruget på ca. 0,8 pct. Det indebærer et fald i Danmarks CO2-udledning på omkring 1,5 pct. point i 2020 ift. niveauet i Aftalen indeholder også et tilskud til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier med et forventet omfang på ca. 30 mio. kr. årligt i Det ligger uden for rammerne af denne rapport, at foretage en detaljeret analyse af de samlede offentlige og private investeringer i klima- og energirigtig innovation. Men på baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der fortsat er fokus på området fra det offentlige, men at der samtidigt kunne ske meget mere i lyset af det økonomiske og erhvervsmæssige potentiale for samfundet samt den miljømæssige udfordring på området. Det er ikke muligt at foretage en analyse af sammenhængen mellem innovation og drivhusgasudledninger på det foreliggende grundlag, så denne faktor indgår ikke kvantitativt i denne fremskrivning. #2d Viden om energisparepotentiale i erhvervslivet Udover energiselskabernes rådgivningsindsats kan virksomhederne i dag indhente vejledning om energibesparelser flere steder, f.eks. i deres brancheorganisationer, hos elselskaberne, hos rådgivende ingeniører eller på en række webportaler som f.eks. klimakompasset.dk, energitjenesten.dk, energiguiden.dk og energiledelse.com. Der findes ingen analyser, der ser isoleret på viden om energisparepotentialet i erhvervslivet og effekten af denne, men vurderet på antallet af kampagner og andre informationsinitiativer i forhold til erhvervslivet burde kendskabet være for opadgående. I lyset af den betydelige styrkelse af energiselskabernes energibesparelsesforpligtelser med energiaftalen af 22. marts 2012 afvikles de nuværende kampagne- og informationsaktiviteter i Go Energi/Center for Energibesparelser. De resterende aktiviteter overflyttes til Energistyrelsen og der gennemføres en analyse med henblik på at vurdere, hvilke af disse aktiviteter der skal videreføres. Dette frigiver midler på 60 mio. kr. årligt. Fra udmøntes disse midler til andre energieffektiviseringsinitiativer. 144

147 Mange kommuner har derudover iværksat klimainitiativer, der også skal hjælpe virksomhederne med at blive mere energieffektive. Det gælder bl.a. Københavns Kommunes Klima+ og Sønderborg Kommunes Project Zero, som begge fortsat er aktive. I det sidste år er der desuden kommet flere nye offentlige og private initiativer. Det gælder bl.a. det private initiativ Klimabevidst.dk og diverse guides og kampagner fra Go Energi, der er målrettet virksomheder. Det kan således konstateres, at oplysningsindsatsen i forhold til erhvervslivet forudsat at oplysningsaktiviteterne i Go Energi videreføres i andet regi - videreføres og styrkes på en række fronter, og på det grundlag kan vi sandsynligvis forvente, at kendskabet til potentielle energibesparelser i erhvervslivet vil stige i de kommende år. Men kendskabet gør det ikke alene, hvis det ikke er forbundet med en klar økonomisk gevinst eller et klart forretningspotentiale. Selvom viden er en betydningsfuld faktor i forhold til erhvervslivets klimaindsats, er det ikke muligt at kvantificere betydningen på grund af ovenstående forhold. Indikatoren indgår derfor ikke kvantitativt i denne fremskrivning. 7.3 Efterspørgsel i husholdninger Som det fremgår af afsnit 7.1. steg husholdningernes samlede energiforbrug frem til 2007 for derefter at falde i Udviklingen på området er bestemt af to overordnede indikatorer: #3 Udviklingen i husholdningernes varme- og elektricitetsbehov #4 Udviklingen i husholdningernes energieffektivitet Disse to indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste indikatorer for husholdningernes energibehov er: #3a Udviklingen i husholdningernes private forbrug #3b Udviklingen i det opvarmede boligareal (udvikling i boligmassen) #3c Udviklingen i antallet og typen af elektriske installationer og apparater De vigtigste indikatorer for udviklingen i husholdningernes energieffektivitet er: #4a Energipriser #4b Varmetabet fra boligarealet (isolering mv.) 145

148 #4c Teknologisk udvikling af varmeinstallationer (effektiviteten i slutteknologier) #4d Apparaters eleffektivitet. Ifølge energistatistikkens tal er husholdningernes samlede energiforbrug steget med ca. 2,5 % fra 2001 til 2010, mens elforbruget i 2010 stort var på niveau med Hovedparten af husholdningernes energiforbrug går til opvarmning. Fjernvarme er den største opvarmningskilde, efterfulgt af biobrændsel (inkl. brændefyring), gas og olie. I energifremskrivningen fra april 2011 forventer Energistyrelsen et fald i husholdningernes samlede energiforbrug fra 196 PJ i 2010 til 184 PJ i 2020 og 178 PJ i 2030 altså et fald på 6,6 % frem mod 2020 og et fald på 9,9 % frem mod Ifølge baggrundsnotaterne om energiaftalen af 22. marts 2012 vil aftalens initiativer reducere slutforbruget af energi med knap 7 % i 2020 i forhold til Det fremgår dog ikke, hvor stor en andel af reduktionen, der vil finde sted i husholdningerne. #3 Husholdningernes varme- og elektricitetsbehov Husholdningerne stod i 2010 for knap en tredjedel af det endelige energiforbrug i Danmark og dermed også en betragtelig del af udledningen af CO2. Derfor er udviklingen i husholdningernes varme og elektricitetsbehov en vigtig parameter for den samlede danske udledning af drivhusgasser. Energiforbruget pr. husholdning gik både op og ned i , men er faldet siden Energiforbrug per husholdning Klimakorr. GJ Apparatforbrug m.m. Opvarmning Figur 7.12: Gennemsnitligt energiforbrug pr. husholdning Kilde: Energistatistikken

149 #3a Udviklingen i husholdningernes forbrug I perioden var det en klar sammenhæng mellem udviklingen i husholdningernes private forbrug og energiforbruget, der fulgte hinanden opad. I faldt elforbruget en smule mens varmeforbruget fortsatte med at stige. I 2010 steg det private forbrug og elforbruget til apparater mens varmeforbruget faldt. Energiforbrug og privat konsum Energiforbrug til opvarmning Elforbrug til apparater mv. Privat konsum i faste priser Figur 7.13: Udvikling i energiforbrug til opvarmning, elforbrug og privat forbrug i Indeks 1980=100. Kilde: Energistatistikken Baseret på udviklingen fra vurderes det, at der ikke længere er en tæt sammenhæng mellem udviklingen i det private forbrug og energiforbruget, og at udviklingen i det private forbrug vil påvirke energiforbruget med en faktor 0,2. #3b Udviklingen i det opvarmede boligareal I ACO 2010 redegjorde vi for, at der frem mod 2020 forventes en svag stigning i antallet af boliger og fritidshuse i Danmark. Ifølge Elmodel Bolig, vil vi især se stigninger i antallet af parcelhuse, lejligheder og fritidshuse, mens antallet af landhusholdninger vil falde, og i 2020 vil der være ca flere boliger end i Set i lyset af den forventede udvikling i antallet af boliger og fritidshuse i Danmark, er der med andre ord kun én vej frem i forhold til et faldende energiforbrug i husholdningerne, og det er omfattende effektiviseringer i boligernes energianvendelse. Udviklingen siden 2001 viser, at energiforbruget de seneste år er afkoblet fra stigningen i det opvarmede areal. Mens det opvarmede areal steg med 0,5 % fra faldt det endelige energiforbrug til opvarmning med 0,3 % og energiforbruget pr. m2 med 0,8 %. 147

150 Opvarmet areal og energiforbrug Opvarmet areal Endeligt energiforbrug til opvarmning Endeligt energiforbrug pr. m Figur Udvikling af det opvarmede areal vs. det samlede energiforbrug og energiforbruget pr. m2. Indeks 1980=100. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik I ACO 2010 forudsagde vi, at væksten i det samlede boligareal fremover ville påvirke energiforbruget mindre end tidligere, og denne tendens fortsætter tilsyneladende, sandsynligvis på grund af betydeligt mere effektive nybyggerier og flere energirenoveringer. Samtidigt kan afkoblingen siden 2007 muligvis tilskrives at borgerne i krisetider sparer mere på varmen og komforten end i fremgangstider. Derfor regner vi med en faktor 0,2 mellem opvarmet boligareal og energiforbrug i denne fremskrivning. #3c Udviklingen i antallet og typen af elektriske installationer og apparater Siden 2001 har der været en betydelig forøgelse i husholdningernes bestand af alle elforbrugende husholdningsapparater, med en stigning på omkring 50 % i antallet af tv-apparater samt tørretumblere og opvaskemaskiner. Denne vækst er fortsat i med tv, tørretumblere og opvaskemaskiner som de hurtigst voksende produktgrupper. I perioden er den samlede bestand af elektriske apparater steget 24 % mens elforbruget til apparaterne blot er steget med 5,7 %. I steg antallet af apparater med 1,9 %, mens elforbruget til apparater kun steg med 1 %. Dette indikerer, at der en svag sammenhæng mellem elforbruget og udviklingen i antallet af elektriske apparater, som især kan tilskrives effektivisering af apparaterne. I denne fremskrivning antager vi at elasticiteten mellem energiforbrug og udviklingen i antallet af apparater vil være 0,2. 148

151 Bestand af elapparater Antal Tørretumblere Vaskemaskiner Mikrobølgeovne Opvaskemaskiner Frysere Køleskabe TV Figur 7.15: Husholdningernes bestand af elapparater. Kilde: Energistyrelsens energistatistik #4 Husholdningernes energieffektivitet Ifølge energistatistikken for 2010 er det endelige energiforbrug til opvarmning faldet siden 2008 samtidig med at det opvarmede areal er steget. Dette indikerer, at de stigende energipriser samt arbejdet med energirenoveringer, ombygninger og nedrivning af utidssvarende boliger begynder at få effekt på husholdningernes energieffektivitet. #4a Energiprisernes effekt på effektivitet Energipriserne kan både påvirke husholdningernes behov for energi samt husholdningernes energieffektivitet. Her har vi valgt at relatere energiprisen til effektiviteten, da det umiddelbart vil være den, der er lettest justere i takt med energipriserne. Som det fremgår af figur 7.12 ovenfor har husholdningernes energiforbrug vist små udsving i perioden for derefter at falde i Sammenlignes denne udvikling med de stigende energipriser i figur 7.16 og 7.17 kan det konstateres, at der ikke har været nogen sammenhæng i , mens der muligvis er det i I takt med at energipriserne stiger yderligere, vil de sandsynligvis komme til udgøre en større andel af husholdningernes udgifter i de kommende år, og derfor antager vi fortsat, at energiprisen vil komme til at påvirke energiforbruget mere end den har gjort det seneste årti. Vi regner derfor med at energiprisen vil påvirke energiforbruget med en faktor 0,3 i fremskrivningsperioden. 149

152 Husholdningernes samlede energiudgifter Kroner per GJ Figur 7.16: Husholdningernes energiudgifter inkl. transport i (løbende markedspriser inkl. afgifter). Kilde: CONCITO på grundlag af Statistikbanken/ENE2N og ENE4N. 600 Husholdningernes energiudgifter (typer) 500 Kroner per GJ El Fjernvarme Naturgas Fyringsolie Figur 7.17: Husholdningernes energiudgifter for udvalgte energityper i (løbende markedspriser inkl. afgifter). Kilde: CONCITO på grundlag af Statistikbanken/ENE2N og ENE4N. #4b Varmetab fra boligarealet Det har ikke været muligt at finde opgørelser over den danske bygningsmasses evne til at holde på varmen, og forsøg på at opgøre energibesparelsespotentialet i den eksisterende bygningsmasse er hidtil faldet noget forskelligt ud. For boligsektorens vedkommende har SBi (2009) beregnet energisparepotentialet i 150

153 den eksisterende bygningsmasse til % af det samlede årlige varmebehov til opvarmning af boliger og fastslår dermed, at potentialet for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse er stort. I en efterfølgende rapport vurderer SBi (2010), at det ved gennemførelse af en række mere vidtgående energiforbedringer i den eksisterende bygningsmasse er muligt at spare helt op til 75 % af energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand. Udover forbedringer af klimaskærmen omfatter denne analyse også ventilation med varmegenvinding og solvarme til varmt brugsvand. Forudsætningerne for at opnå disse besparelser er imidlertid meget vidtgående, da det vil kræve at % af alle bygninger opført før 1979 får en udvendig facadeisolering. Både nettoenergiforbruget og det lokale varmetab, som finder sted i boligernes individuelle fyr steg frem til 2007, bl.a. på grund af en stor stigning i forbruget af brænde og træpiller. I faldt både nettoforbruget og varmetabet. I 2010 steg nettoenergiforbruget igen med 0,5 % mens varmetabet faldt med 4,9 %. Energiforbrug og -tab ved opvarmning Klimakorr. PJ Lokalt tab Nettoenergiforbrug Figur 7.18: Nettoenergiforbrug og tab ved opvarmning i boliger. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Faldet i varmetab kan forklares dels ved forbedring af ældre boligers isolering, dels ved udskiftning af gamle oliefyr med mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Energistyrelsens seneste fremskrivning af husholdningernes energiforbrug fra 2011 bygger på en forventning om, at nettovarmebehovet, på trods af en fortsat stigning i boligarealet, vil falde med 1,3 % frem mod 2020 på grund af stramningerne i bygningsreglementet samt besparelsesindsatsen målrettet den eksisterende boligmasse. 151

154 Der forventes en fortsat nedgang i antallet af oliefyr og i mindre omfang naturgasfyr. Omvendt forventes varmepumper at forsyne en stigende andel af boligmassen ligesom der forventes en moderat vækst i antallet af boliger forsynet med fjernvarme. Derudover forventes der en fortsat effektivisering af de individuelle opvarmningssystemer. Set i lyset af, at husholdningernes energiforbrug til opvarmning historisk er faldet meget lidt trods tidligere stramninger af bygningsreglementer og energisparekampagner, må denne fremskrivning betegnes som meget optimistisk. Omvendt må et fald på 1,3 % fra 2010 til 2020 også betragtes som et utilfredsstillende resultat i lyset af det kæmpe potentiale, der er identificeret på området. Det forventes at energiaftalens forøgelse af energiselskabernes spareindsats og planerne om at målrette indsatsen yderligere mod energirenovering af eksisterende bygninger kan få en betydelig posiv effekt på boligernes varmetab. Den historiske udvikling af varmetabet har, som påvist i ovenstående ikke haft nogen direkte sammenhæng med udviklingen i varmeforbruget. Denne faktor indgår derfor ikke kvantitativt i denne fremskrivning. #4c Teknologisk udvikling af varmeinstallationer Skrotningen af oliefyr og udbredelsen af fjernvarme, naturgas og anden varme såsom brændeovne fortsætter. Antallet af oliefyr faldt med mens antallet af de øvrige varmeinstallationer steg en smule. Samlet set faldt antallet af varmeinstallationer i 2011 med Varmeinstallationer i boliger Antal Anden Fjernvarme Naturgasfyr Oliefyr Figur 7.19: Danske varmeinstallationer i 2000, 2010 og Kilde: Energistyrelsens energistatistik

155 Samtidigt med overgangen til mere fjernvarme og naturgas er det lokale energitab fra olie- og gasfyr i husholdningen mindsket, hvilket medvirker til et lavere nettoenergiforbrug. Endelig er der meget store forventninger til udbredelsen af varmepumper som erstatning for gamle olie- og gasfyr. Dette vil forøge effektiviteten betydeligt. Ifølge en analyse foretaget af Teknologisk Institut for Dansk Energi vil installationen af 1 mio. varmepumper uden for fjernvarmeområderne kunne reducere et varmeforbrug på 24 TWh til et elforbrug på 8 TWh. Samlet forventes de mere effektive varmeformer at vinde frem, blandt andet fordi både elselskaber og fjernvarmeselskaber har en direkte forretningsmæssig tilskyndelse til at rådgive kunderne i retning af henholdsvis el varmepumper og fjernvarme på bekostning af olie eller gas. Omvendt må man konstatere at den indførte skrotningsordning for oliefyr ikke havde den forventede effekt, da blot boligejere havde søgt om tilskud til skrotning af oliefyret, da ordningen lukkede pr. 1. juli I energiaftalen af 22. marts 2012 kom regeringen ikke igennem med sit ønske om at udfase oliefyr. Aftalen sikrer dog et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger samt stop for installation af oliefyr fra 2016 i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas. Derudover understøttes omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger med en pulje på i alt 42 mio. kr. i til fremme af energieffektive alternativer, herunder varmepumper, sol og solvarme. Sammenhængen mellem den tekniske udvikling af varmeinstallationerne og energiforbruget vil ikke blive brugt kvantitativt i denne fremskrivning. #4d Apparaters effektivitet Alt andet lige skulle udviklingen i bestanden af elektriske apparater i husholdningerne føre til en ganske betydelig stigning i elforbruget. At dette ikke er sket, skyldes især en signifikant forbedring af apparaternes gennemsnitlige specifikke elforbrug. Apparaternes samlede elforbrug er faldet med 2,6 % i 2010, men det går stadig den gale vej for enkelte produktgrupper. Tv-apparaternes elforbrug er således steget med ca. 50 % siden 2001, mens køleskabenes forbrug er steget med ca. 1,5 % og disse produkters forbrug fortsætter tilsyneladende med at vokse. I 2010 voksede tv-apparaternes forbrug med 4,8 % og tørretumblernes forbrug voksede med 1,5 %. Til gengæld faldt opvaskemaskinernes forbrug med 5 % og frysernes forbrug med 2,6 %. 153

156 Kwh/år Husholdningsapparaters elforbrug TV Køleskabe Frysere Opvaskemaskiner Vaskemaskiner Tørretumblere Figur 7.20: Husholdningsapparaters specifikke elforbrug. Kilde: Energistatistikken Elforbruget pr. apparat er faldet betydeligt gennem hele perioden, men er for visse apparaters vedkommende blevet ædt op af et stigende antal apparater. Der er således fortsat en stor udfordring af få reduceret elforbruget til apparater så det batter noget i forhold til Danmarks langsigtede mål. I forhold til den gennemsnitlige udvikling har elforbruget pr. apparat påvirket det samlede elforbrug meget lidt, og da effektiviseringen af apparater forventes at fortsætte, vil denne sammenhæng være ubetydelig i fremskrivningsperioden. Derfor indgår denne indikator ikke kvantitativt i fremskrivningen. 7.4 Vurdering af energiaftalens betydning I Energistyrelsens vurdering af energiaftalens effekter er der anvendt samme forventninger til udviklingen i økonomisk vækst, energi- og kvotepriser og teknologi som i basisfremskrivningen fra I opgørelsen af energiaftalens effekter på energiforbruget indgår: En forøgelse af energiselskabernes forpligtelser med 75 pct. i og med 100 pct. fra i forhold til den nuværende forpligtelse på 6,1 PJ/år. Samtidig sker der en øget målretning at indsatsen mod energirenovering af eksisterende bygninger og energibesparelser i erhvervene. Indførelse af strammere komponentkrav for en række bygningselementer (tag, gulv, ydervægge, vinduer, ventilationsanlæg, mv.). Der er forudsat at stramningen af komponentkravene sker fra Stop for installation af oliefyr i områder med fjernvarme og naturgas fra 2016 og i nybyggeri for olie- og gasfyr fra 2013, giver en lille nedgang i olieforbruget til fordel for varmepumper, biomasse og især fjernvarme. 154

157 Tilskud til omlægninger i industriens energiforbrug reducerer anvendelsen af fossile brændsler med 16 PJ i Til gengæld øges forbrug af biomasse, fjernvarme og el til varmepumper. Der er også indregnet effekterne af tilskudspuljen til energirenovering i 2013 og 2014, jf. FL2012. Herudover er der medregnet en effekt af de stigende energipriser som følge af den nye forsyningssikkerhedsafgift på energiforbrug til opvarmning, NOxafgiften jf. FL2012 og stigning i PSO som følge af udbygning med VE. Der er også indregnet forbrugseffekt af ændringer i nettariffer som konsekvens af selskabernes forøgede energispareindsats og initiativerne til billiggørelse af aftalens finansieringsomkostninger. Der er her taget udgangspunkt i priselasticiteter fra Skatteministeriet fsva. forsyningssikkerhedsafgiften og NOx-afgiften. Der er korrigeret for, at der vil være et vist overlap mellem effekten fra ovenstående. Samlet er det beregnet, at disse initiativer efter korrektion for overlap, vil betyde en reduktion af det endelige energiforbrug på 36,3 PJ i I de 36,3 PJ er der ikke indregnet omgivelsesvarme fra varmepumper. Effekten fordeler sig som følger: Effekt af energiaftale på endeligt energiforbrug Bygninger (rumvarme) Erhverv (procesenergi) Fossil El Fjernvarme Biomasse Total -11,7 PJ +0,1 PJ -2,0 PJ -2,7 PJ -14,4 PJ -26,0 PJ -0,5 PJ +0,2 PJ +4,4 PJ -21,9 PJ 155

158 Kilder Ea Energianalyse, Niras og Viegand & Maagøe (2012): Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter Energistyrelsen (2010): Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Energistyrelsen (2010): Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen (2011): Danmarks Energifremskrivning 2011 Energistyrelsen (2012): Samlede effekter for perioden som følge af energiaftalen af 22. marts Klimakommissionen (2010). Hovedrapporten Energibesparelser i erhvervslivet. Energistyrelsen, Dansk Energi og Naturgasselskaberne, SBi (2009). Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger

159 8. Energiforsyning Energisektoren i Danmark er omfattet af EU s kvotesystem, hvorfor det kan hævdes, at udledningen af CO2e fra sektoren vil være konstant og lig EU s fastlagte kvoteloft, uanset hvilke tiltag der i øvrigt foretages nationalt. Når det alligevel vurderes relevant at foretage en analyse og fremskrivning af energiforsyningen i Danmark, skyldes det fire forhold: 1) Der er forventning om, at EU måske vil skærpe sine egne reduktionsmål til 30 % i I så fald er det væsentligt at vide, hvor godt rustet den danske energisektor står til en sådan reduktion. 2) Forudsætningen for at kunne arbejde for skærpede reduktionsmål også efter 2020 er at der løbende foretages CO2e-reduktioner i sektoren. 3) I øjeblikket er der tale om en meget lav kvotepris i EU, hvilket blandt andet kan tilskrives, at der er for mange kvoter som følge af en generøs uddeling ved den oprindelige uddeling af kvoter dvs. at loftet var sat for højt - og den økonomiske krise samt billige priser på CDM-kreditter. Der kan således argumenteres for, at potentialet for rentable CO2-reduktioner er langt større end kvotemarkedet p.t. giver udtryk for. 4) Endelig skal Danmark leve op til en række selvstændige politiske målsætninger fra både EU og danske energiforlig i forhold til både andelen af vedvarende energi og graden af energieffektivitet og energibesparelser. Ligesom for de andre sektorer kan CO2e-udledningen fra forsyningssektoren defineres ud fra følgende principielle ligning: CO2e udledning = aktivitet * effektivitet * CO2e faktor I den kvotebelagte sektor udgøres aktiviteten af efterspørgslen efter energi, som er blevet behandlet i kapitel 7. Derimod afhænger både effektiviteten af energiproduktionen og andelen af vedvarende energikilder (CO2 faktor) af den overordnede udvikling i energisystemet som sådan. Forsyningssektorens CO2-udledning afhænger således af to overordnede indikatorer: # 5 Udviklingen i effektivitet # 6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi. Disse indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste indikatorer for effektiviteten er: #5a Graden af samproduktion og fleksibilitet i det samlede energisystem 157

160 #5b Generel teknologiudvikling De vigtigste indikatorer for andelen af vedvarende energi er: #6a Udvikling i anvendelsen af biomasse i kraftvarmeproduktionen #6b Udvikling i anvendelsen af vindenergi i den samlede produktion #6c Udvikling i andelen af andre vedvarende energikilder som sol, biogas mv. I det følgende vil det blive forsøgt at give en nærmere analyse af udviklingen inden for de enkelte indikatorer med de nuværende virkemidler og politikker. Den grundlæggende systemmæssige fremskrivning, herunder samproduktionen og samspillet mellem vedvarende energi og systemeffektivitet vil følge Energistyrelsens grundlæggende antagelser og modeller, da disse skønnes at være de bedst tilgængelige. #5 Udviklingen i effektivitet I ACO 2010 redegjorde vi for den væsentlige effektivisering af el- og fjernvarmeproduktion gennem de seneste årtier. Denne effektivisering skyldes primært en bedre brændselsudnyttelse som følge af en stigende samproduktion af el- og fjernvarme (kraftvarme) og en stigende brændselsfri elproduktion i form af vindkraft. Dertil kommer en generel effektivisering i el- og fjernvarmeproduktionen som følge af teknologiudvikling og -udskiftning. I lå bruttoenergienergiforbruget stabilt på 815 PJ og i 2011 faldt det til 812 PJ. Ifølge Energistyrelsens fremskrivning af energiaftalens effekter vil bruttoenergiforbruget i de kommende år dels blive reduceret gennem effektiviseringer i slutenergiforbruget og dels gennem effektiviseringer i konverteringssektoren. I kraftværker omdannes cirka 40 % af brændslets energiindhold til el, mens det alene er eloutputtet fra en vindmølle, der medregnes i bruttoenergiforbruget. Dette betyder, at udbygning med vindkraft vil bidrage til at reducere bruttoenergiforbruget, ligesom lavere elforbrug alt andet lige slår mere igennem på bruttoenergiforbruget end i det endelige energiforbrug. Samlet set reduceres bruttoenergiforbruget i 2020 med 65 PJ i forhold til basisfremskrivningen fra Bruttoenergiforbruget ender således efter indregning af initiativer i energiaftalen på 753 PJ i 2020, 7,6 % lavere end i 2010 og 12,9 pct. lavere end i Energieffektiviseringer i det endelige energiforbrug 158

161 ventes at levere hovedparten af reduktionen i bruttoenergiforbruget. Udbygningen med vindkraft bidrager dog også markant. Energiaftalens effekt på bruttoenergiforbruget PJ Basisfremskrivning Energiaftalen Figur 8.1: Energistyrelsens beregning af energiaftalens effekt på bruttoenergiforbruget. Kilde: Energistyrelsen Med energiaftalen reduceres anvendelsen af kul, olie og naturgas med 25 % fra 2010 til Kulforbruget reduceres mest, mens olieforbruget reduceres mindst, da en stor del af olieforbruget anvendes i transportsektoren. En del af reduktionen kan henføres til allerede gældende rammebetingelser og var indeholdt i Energistyrelsens basisfremskrivning fra Hovedparten af reduktionen sker i den del af energiforbruget, som er knyttet til husholdninger og erhverv, herunder produktion af el- og fjernvarme. Når der ses bort fra den del af olie- og naturgasforbruget, der er bundet til indvinding af olie og naturgas fra Nordsøen og raffinering af olieprodukter på raffinaderierne og fra olieforbruget til transport, hvor mulighederne for at udfase fossile brændsler på kort sigt er begrænsede/dyre, reduceres forbruget af fossile brændsler med 44 pct. fra 2010 til Energiaftalen medfører en yderligere stigning i anvendelsen af vedvarende energi sammenlignet med basisfremskrivningen primært i form af biomasse og vind. Denne stigning kommer oven i en allerede forventet stigning i basisfremskrivningen. Aftalen sikrer ikke alene en ekstra stigning i anvendelsen af biomasse ift. basisfremskrivningen, men giver også en større sikkerhed for, at den stigning i biomasseanvendelsen, der indgår i basisfremskrivningen, bliver realiseret. Biomasse leverer således fortsat det største VE-bidrag i Samlet set ventes vedvarende energi i bruttoenergiforbruget at stige med knap 60 pct. fra 2010 til Effektiviseringer på forbrugssiden medvirker også til 159

162 at øge VE-andelen, som målt i forhold til det endelige energiforbrug bliver 35,8 pct. i Dette er et løft på 7,9 procentpoint i forhold til basisfremskrivningen fra Danmarks samlede energiforbrug fordelt på brændsler PJ Anden VE Vind Biogas Biobrændstof Fast biomasse Affald Naturgas Kul Olie Figur 8.2: Det faktiske energiforbrug fordelt på brændsler i samt Energistyrelsens fremskrivning af energiforbruget baseret på energiaftalen af 22. marts Kilde: CONCITO på grundlag af Energistyrelsen (2012). #5a Graden af samproduktion og fleksibilitet i energisystemet En af de afgørende forudsætninger for det effektive danske energisystem har været satsningen på kraftvarme og dermed på samproduktion af el og varme, som giver en betydelig bedre udnyttelse af brændslet. I modsætning hertil vil den såkaldte kondensdrift - det vil sige elproduktion, hvor spildvarmen ikke udnyttes - altid være mindre effektiv og generere et større konverteringstab. I 2010 blev 61 % af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme. Dette er en stigning på 6 %-point i forhold til 2009, hvilket bl.a. skyldes det kolde vejr og den deraf større fjernvarmeproduktion i

163 Figur 8.3: Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion i Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Det har i en del år været en selvstændig målsætning for både energibranchen og det politiske niveau at stimulere udviklingen af et fleksibelt og intelligent energisystem (smart grid), der især skulle kunne løse to problemer i det nuværende system: (1) indfasningen af større mængder af vindenergi på det danske marked og (2) mindre tab i produktionen og distributionen af el og varme. Man er interesseret i muligheden for at variere efterspørgslen efter især el ved større mængder regulerkraft, f.eks. ved en større flåde af elbiler, flere varmepumper og intelligente elmålere hos større forbrugere, der dermed kan justere forbrug af el til bl.a. frys og køl efter markedsprisen og udbuddet af især vindenergi. For så vidt angår elbilerne, analyseres de nærmere i afsnit kapitel 10, hvoraf det fremgår, at der fortsat er behov for nye virkemidler, hvis elbilerne skal opnå en volumen, der kan få markant betydning for et fleksibelt elnet i For så vidt angår varmepumper, tegner der sig et noget mere positivt billede, og produktionen af VE med varmepumper fortsatte med at stige i

164 Produktion af VE med varmepumper PJ Figur 8.4: Udvikling af produktionen af vedvarende energi med varmepumper fra Fra er produktionen kun steget med 4,1 %. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik For at kunne indpasse store mængder vedvarende energi i elsystemet må det danske elnet blive mere fleksibelt, og derfor er der de senere år kommet mere fokus på udrulningen af smart-grid som et vigtigt område i energipolitikken. På produktionssiden skal der indbygges mere intelligens i elnettet, sådan at nettet kan håndtere den svingende produktion af f.eks vindenergi. På forbrugssiden skal elforbruget gøres mere fleksibelt, så strømmen udnyttes bedst muligt. Det handler i sin enkelthed om at sikre, at forbrugerne kan reagere på prissignaler i markedet. Udrulningen af et dansk smart grid vil finde sted over de næste to årtier, men fundamentet skal etableres nu - dvs. den nødvendige standardisering og funktionalitet skal være på plads. Informations- og kommunikationsteknologi kan gøre forbrugernes varmepumper, elbiler, m.m. til aktive ressourcer for elsystemet. Konkret består det intelligente net af målere og andet udstyr samt software til styring af net, forbrug og produktion. En del af teknologierne eksisterer allerede, men skal kombineres med IT- og kommunikationsteknologi på en ny måde. Det indebærer en højere grad af digitalisering af elnettet. Følgende initiativer er igangsat med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne og udvikle det intelligente elforbrug: 162

165 Der er gennemført en lovændring, der gør det til en permanent ordning, at man kan producere fjernvarme med en elpatron. Der er afgivet redegørelser om muligheder for og virkninger af dynamiske afgifter og tariffer, der varierer i takt med belastningen af systemet. Disse kan medvirke til at øge forbrugernes incitament til at flytte forbrug fra timer i døgnet, hvor elprisen er høj og belastningen dermed høj, til billigere timer. Energinet.dk har undersøgt mulighederne for at andre mindre elproducenter kan indgå i markedet til stabilisering af elsystemet (regulerkraftmarkedet). Energistyrelsen har igangsat drøftelser med brancheorganisationen Dansk Energi om at realisere, at alle forbrugere får installeret en intelligent elmåler inden Der er drøftelser med Dansk Energi om, hvordan det sikres, at de mange forbrugere, der allerede har fået og får installeret en intelligent elmåler, udnytter de nye muligheder. Der kan blive tale om iværksættelse af en målrettet informationskampagne eller lignende. En arbejdsgruppe under Klima- og Energiministeriet har i december 2010 udgivet en rapport om rammerne for opstilling af ladestationer til elbiler i det offentlige rum. Smart Grid Netværk i regi af Klimaministeriet offentliggjorde sin anbefalingsrapport i oktober 2011, og den vil indgå i regeringens arbejde med en strategi for smart grid i Danmark. #5b Den generelle teknologiske udvikling i forhold til bedre effektivitet I forbindelse med energiaftalen fra 2008 blev der ændret på målsætningerne for energibesparelser, så fjernvarmesektoren og andre energiselskaber kan nå deres forpligtelser gennem reduktioner i bruttoenergiforbruget i stedet for i det endelige energiforbrug. Denne ændring opstod som følge af et ganske massivt pres fra især fjernvarmeselskaberne, der mente at de mest oplagte og mest økonomiske besparelser var at hente i blandt andet i mere isolerede rør og deraf forbedret fremføring samt bedre estimering af fjernvarmebehov. 163

166 I forhold til energiselskaberne, kan det også konstateres, at der er betydelig forskel på effektiviteten ved kondensdrift på de ældre og de nyere kulkraftværker i Danmark. Med den udbyggede forbindelse mellem landsdelene, den forventede satsning på biomasse og vind og deraf afledte lukninger af nogle kulkraftværker, må det alt andet lige forventes, at den gennemsnitlige effektivitet for så vidt angår kondensdrift på kul vil fortsætte i samme takt som i de sidste år. #6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi Efter et fald i produktionen af vedvarende energi fra 2008 til 2009, steg den til 137 PJ i 2010 og 140 PJ i Størstedelen er biomasse, men vindkraft leverer også et betydeligt bidrag, særligt når det tages i betragtning, at den medregnede vindkraft omdannes til højkvalitetsenergi i form af elektricitet, mens anvendelse af biomasse er forbundet med et konverteringstab og i stort omfang omdannes til lavkvalitetsenergi i form af varme Produktion af vedvarende energi PJ Varmepumper m.m. Affald, bionedbrydeligt Biogas Træ Halm Vind Figur 8.5: Produktionen af vedvarende energi Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Energiaftalen medfører en yderligere stigning i anvendelsen af vedvarende energi sammenlignet med basisfremskrivningen primært i form af biomasse og vind. Denne stigning kommer oven i en allerede forventet stigning i basisfremskrivningen. Aftalen sikrer ikke alene en ekstra stigning i anvendelsen af biomasse ift. basisfremskrivningen, men giver også en større sikkerhed for, at den stigning i biomasseanvendelsen, der indgår i basisfremskrivningen, bliver realiseret. Biomasse leverer således fortsat det største VE-bidrag i Samlet set ventes vedvarende energi i bruttoenergiforbruget at stige med knap 60 % fra 2010 til

167 Figur 8.6: Historisk og forventet mængde VE i bruttoenergiforbruget. Kilde: Energistyrelsen (2012). Effektiviseringer på forbrugssiden medvirker også til at øge VE-andelen, som målt i forhold til det endelige energiforbrug bliver 35,8 % i Dette er et løft på 7,9 % point i forhold til basisfremskrivningen fra % 35% 30% 25% 20% 15% Basisfremskrivning Energiaftalen 10% 5% 0% Figur 8.7: VE-andel af det endelige energiforbrug (EU-metode): Kilde: Energistyrelsen Det er særligt i el- og fjernvarmeproduktionen, at udbygningen med vedvarende energi sker. Her sker der mere end en fordobling af VE-andelen frem mod Med aftalens udbygning med vindkraft og øget anvendelse af biomasse vil elproduktionen fra vedvarende energi dække ca. 70 % af det samlede elfor- 165

168 brug i 2020 mod ca. 33 % i Vindkraft alene vil i 2020 dække 49,5 % af elforbruget mod ca. 22 % i #6a Udviklingen i biomasse Den samlede indenlandske produktion af vedvarende energi med biomasse steg fra 84 PJ i 2009 til 94 PJ i Ligesom året før var de største kilder i 2010 brænde, affald og halm. Fyring med halm steg markant i 2010 og udgjorde størsteparten af stigningen. Derudover steg importen af vedvarende energi fra TJ i 2009 til i Heraf var størsteparten import af træpiller, der steg fra TJ i 2009 til TJ i Produktion af VE med biomasse Direkte energiindhold, TJ Bioolie Affald, bionedbrydeligt Træaffald Træpiller Brænde Skovflis Halm Figur 8.8: Den indenlandske produktion af vedvarende energi med biomasse i Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Den markante stigning i produceret og importeret biomasse i 2010 understreger, at biomasse er ved at blive et afgørende middel til at nå målsætningerne indenfor vedvarende energi, og at vi i stigende grad gør os afhængige af import af biomasse fra andre lande, og dette vil kun blive forstærket af energiaftalen. Det helt store spørgsmål er derfor, hvordan prisforholdet mellem biomasse og kul vil udvikle sig, og dermed, hvor stærkt incitamentet for danske kraftværker vil være for at fyre med kul. Denne usikkerhed er en af grundene til, at energiselskaberne generelt forsøger at satse på fleksible kraftværker, der kan anvende forskellige typer af brændsler. De satser således enten på øget samfyring af biomasse med kul, eller på forskellige typer af biomasse. Eksempelvis har Fynsværkets nye kedel mulighed for at bruge halm, træflis og fiberfraktioner fra gylle. 166

169 Da det vil tage nogle år, før efterspørgslen efter biomasse for alvor kommer til at presse priserne, og da der politisk er et ønske om at øge brugen af biomasse som brændsel i Danmark, må det forventes, at den danske produktion af kraftvarme på biomasse som Energistyrelsen forudser vil stige på kort sigt. En vis usikkerhed er dog knyttet til den af regeringen foreslåede forsyningssikkerhedsafgift, der gør det relativt mindre attraktivt at satse på biomasse frem for kul, da også biomasse foreslås beskattet ganske pænt i forhold til i dag. Dette aspekt har så fundamental betydning for udviklingen i Europa, at CON- CITO i 2010 igangsatte et studie af tilgængeligheden af bæredygtig biomasse de kommende år og den bedste anvendelse heraf. På grundlag heraf anbefalede CONCITO sammen med Landbrug & Fødevarer samt Dansk Energi at der udarbejdes en dansk handlingsplan for biomasse. Behovet for denne blev understreget af Concito i en rapport fra 2011, der dokumenterede at biomasse til energiformål stort set aldrig per automatik er CO2-neutralt selvom det generelt betragtes som sådanne, og at visse typer biomasse b.la. biobrændstoffer til transportsektoren og træpiller til kraftvarmeværker kan være værre end de fossile alternativer, afhængig af den tidshorisont der betragtes. Dette synspunkt blev yderligere forstærket af, at forskere fra Aalborg Universitet i et åbent brev til klima og energimisteren i skarpe vendinger advarede mod øget brug af biomasse i energiforsyningen, et synspunkt der også deles af EEA s videnskabelige udvalg. Et centralt element i en national handlingsplan for biomasse bør derfor være hvordan man på mellemlang sigt sikrer, at den anvendte biomasse er bæredygtig, det vil sige reelt fører til en mindre udledning af drivhusgasser og ikke truer økosystemfunktioner og den biologiske mangfoldighed og tager hensyn til sociale og etiske forhold. Dette kan naturligvis føre til, at den tilgængelige biomasse er væsentlig mindre end man hidtil har regnet med, og at priserne på den kan være så høj at den ikke er attraktiv i forhold til andre energikilder. Biomasseanvendelsen er imidlertid teknisk vigtig for på kort og mellemlang sigt, at sikre en fortsat effektiv produktion af el og varme i et energisystem med store mængder vind og begrænsninger på anvendelsen af fossile brændsler. Alternativet til effektiv samproduktion af el- og varme i centrale kraftvarmeværker er på nuværende tidspunkt investeringer i dedikerede spidslast-anlæg, der primært vil kunne anvende gas evt. kombineret med varmeproduktion fra en rene biomassekedler. På lang sigt (frem mod 2050 og længere frem) vil biomasse muligvis kunne anvendes i højteknologiske løsninger, hvor biomassens energiindhold opgraderes og hvor kulstof (karbon) recirkuleres i energi- og industrisystemer for at sikre et mere bæredygtigt biomasseforbrug. 167

170 Biogas Mængden af energi produceret med biogas steg lidt fra TJ i 2009 til TJ i Der foreligger i princippet betydelige potentialer for øget bioforgasning af de store mængder gylle i Danmark, hvilket kan føre til en vis reduktion af udledninger fra både den kvoteomfattede sektor (når biogassen anvendes som brændsel, typisk i stedet for naturgas) og den ikke kvoteomfattede sektor (også som følge af mindre udledning af især lattergas). I praksis er det dog ikke muligt at lave biogas af ren gylle uden endog særdeles høje støtte beløb, hvor gyllen skal tilsættes store mængder organisk stof. I dag anvendes langt det meste tilgængelige organiske stof allerede i Danmark, hvorfor en yderligere forgasning af gylle reelt vil betyde at man dyrker deciderede afgrøder som f.eks majs til bioforgasningen. Dette sker allerede i dag i et betydeligt omfang. Biogas der ikke er baseret på restprodukter har ingen særlig klimafordel i forhold til naturgas og har derfor ingen berettigelse ud fra et klimamæssigt synspunkt. Da man næppe politisk på sigt kan opretholde et meget stort tilskud til biogasanlæg uden at der er en betydelig klimagevindst vil støttebeløbene næppe blive opretholdt på sigt, hvorfor investeringer i anlæggene vil være forbundet med endog betydelige risici. Alligevel kalkulerer Energistyrelsen i sin basisfremskrivning med, at 50 % af husdyrgødningen vil blive forgasset i 2020 som følge af planerne i Grøn Vækst. I ACO 2010 vurderede CONCITO, at der maksimalt ville blive bioforgasset 20 % af husdyrgødningen i I ACO 2011 blev dette tal nedskrevet til 15 % (en tredobling i forhold til i dag), da det fortsat er en uhyre tidskrævende proces at finde egnede placeringer og opnå de krævede kommuneplantillæg, lokalplaner og miljøgodkendelser og da landbrugets låntagningsevne er nedsat betydeligt pga. de faldende jordpriser. I lyset af, at der ikke er truffet beslutning om at inddrage signifikante mængder af dansk landbrugs produktionsareal til produktion af energiafgrøder, og i lyset af, at den klimamæssige konsekvens af en sådan beslutning ikke er analyseret og formentlig vil give et negativt resultat, nedskrives forventningen i år yderlige til at der maksimalt bioforgasses 10 % af husdyrgødningen ved udgangen af Affaldssektoren Den samlede produktion af affald i Danmark faldt fra i 2008 til 13,9 mio. ton i Samtidig faldt produktionen af VE med bionedbrydeligt affald fra TJ til TJ, og produktionen af energi med ikke-bionedbrydeligt affald (forbrænding) faldt fra TJ til TJ. 168

171 I 2010 faldt produktionen af energi med bionedbrydeligt affald samt ikkebionedbrydeligt affald yderligere til hhv TJ og Den danske affaldssektor står for en betydelig del af den tekniske biomasse i Danmark og sektoren har en lang tradition for effektiv afbrænding af affald til energiformål. Denne tradition forventes at fortsætte på kort og mellemlang sigt, men der forudses også en tilnærmelse til et nyt paradigme inden for affaldssektoren med større genanvendelse af affaldet. Tabel 8.1: Samlet affaldsproduktion Kilde: Affaldsstatistik 2009 Af de 13,9 mio. ton affald, der blev produceret i Danmark i 2009, blev 24 % ført til forbrænding, 6 % blev deponeret og 69 % blev genanvendt. Dermed er de overordnede sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi allerede opfyldt. Tabel 8.2: Behandling af affald i 2009 og sigtelinjer for Kilde: Affaldsstatistik

172 I sin fremskrivning af affaldsmængderne og -behandlingen forventer Miljøstyrelsen at affaldsmængderne med de nuværende målsætninger og regler vil stige støt indtil ca. år 2030, hvor væksten vil aftage gradvist og efterfølgende ligge på et konstant niveau omkring 17,5 mio. ton/år. Det forventes desuden at genanvendelsen af husholdningernes dagrenovation vil øges fra de nuværende 17 % til 35 % i 2020, gennem øget genanvendelse af organisk affald, samt papir. Det vurderes, at en mængde på ca ton, der i dag går til forbrænding, vil blive genanvendt i stedet i Mængden af affald til deponering forventes at ligge på et nogenlunde konstant niveau. Mængderne, der går til genanvendelse er afbilledet på figur 6.2. I perioden forventes en øget udsortering af den dagrenovation, der i dag går til forbrænding. På landsplan forventes det at yderligere ca tons affald vil kunne gå til genanvendelse frem for forbrænding i Denne mængde er i prognosen holdt konstant indtil Figur 8.9: Fremskrivning af affaldsmængder til genanvendelse. Kilde: Affaldsstatistikken Mængderne af forbrændingsegnet affald ses på figur 6.3. Efter en nedgang i 2009 som følge af den finansielle krise, forventes en støt stigning indtil år Herefter forventes det at genanvendelsen af husholdningsaffaldet vil forøges gradvist frem til 2020, hvilket giver udslag i en stagnerende udvikling i de forbrændingsegnede mængder i denne periode. Herefter vil mængderne igen stige jævnt indtil 2030, hvor det forventes at der sker en afkobling af affalds- 170

173 mængderne fra den økonomiske vækst, hvilket i sidste ende fører til et konstant niveau. Figur 8.10: Forventede affaldsmængder til forbrænding. Kilde: Affaldsstatistikken De globale priser på alle former for materialer og råstoffer er steget dramatisk de sidste år fra metaller over olie til fødevarer og biomasse. Dette gør det betydelig mere økonomisk rentabelt at satse på en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer gennem forebyggelse af affald og genbrug frem for simpel afbrænding. I lyset heraf må det forventes, at der vil blive satset betydeligt mere på forebyggelse, sortering og genanvendelse af affald end tilfældet er i de ovenstående fremskrivninger. Derudover vil en fortsat lav økonomisk vækst og eventuelle adfærdsændringer i forhold til forbrugsmønsteret kunne påvirke affaldsmængderne. Mængden af affald til forbrænding forventes derfor at blive betydeligt lavere end i fremskrivningerne. #6b Udviklingen i vindenergi Efter et lille fald i 2009 steg Danmarks produktion af vindenergi i 2010 til 28 PJ. I 2010 svarede produktionen af vindkraft til 21,9 %af den indenlandske elforsyning mod 19,3% i Vindkraftkapaciteten var i MW mod 3482 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 2010 henholdsvis 2934 MW og 868 MW. 171

174 Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. Når kapaciteten forøges, afspejles det endvidere først fuldt ud i produktion i det følgende år, da produktion fra ny kapacitet naturligvis begrænser sig til den del af året, hvor anlæggene er i drift. Sidstnævnte forhold er udtalt i 2009 og 2010, hvor en stor del af den nye kapacitet blev idriftsat i årets sidste måneder. Hvis energiaftalen gennemføres som aftalt indebærer den en betydelig udbygning med vindkraft. Samlet set betyder aftalen, at elproduktionen fra vindkraft i 2020 forventes at være 18,0 TWh mod 11,7 TWh i basisfrem-skrivningen (under forudsætning af vindmæssigt normalår). Det bemærkes, at fsva. landvind er en del af den ekstra udbygning på 500 MW, der understøttes af energiaftalen, indregnet i basisfremskrivning 2011, idet de 500 MW skal ses i forhold til basisfremskrivningen 2010, som lå til grund ved udarbejdelsen af Energistrategi Den forøgede produktion fra vindkraft kombineret med forudsat fortsat termisk kapacitet, der også kan imødekomme efterspørgsel fra udlandet, betyder ifølge Energistyrelsens beregninger af energiaftalens effekter, at Danmark i 2020 går fra at være net-toimportør af elektricitet til at være nettoeksportør. Det bemærkes, at eludvekslingen er meget følsom overfor klimamæssige udsving (vind, nedbør m.v.) samt andre forhold som fx ekstra-ordinære udetider for store kraftværksblokke. Energistyrelsen beregner at vindkraftens andel af den danske elproduktion med indregning af den forventede elhandel (i klimamæssige normalår), kan beregnes til 46½ pct. i 2020 mod 33½ pct. i basisfremskrivningen. Et effektivt elnet til handel over landegrænser er afgørende for at sikre bedst mulige afsætningsmuligheder for dansk el, og derved at sikre en høj værdi af vindmøllestrømmen og en effektiv integrationen i energisystemet. #6c Udviklingen i andre VE-teknologier Produktionen af vedvarende energi med andre VE-teknologier er stadig relativt lille i forhold til biomasse og vind. Den samlede produktion steg fra TJ i 2009 til Den største absolutte stigning var i VE fra varmepumper, som steg fra TJ til TJ, hvilket muligvis kan tilskrives skrotningsordningen for oliefyr. Der er også kommet rigtigt godt gang i salget af strømproducerende solceller. Fra at være en dyr specialvare er solcellerne nemlig faldet i pris med op til 50 % og havnet på hylderne i flere varehuse og byggemarkeder. 172

175 Den store interesse må også tilskrives den såkaldte nettomålerordning, der fritager solcelleejeren for elafgifter og elregninger, og får elmåleren til at løbe baglæns, når der produceres mere solcelleanlægget producerer mere el, end der forbruges. Solenergi steg fra 585 TJ i 2009 til 653 TJ i 2010, hvilket udgør en stigning med 12 %. Energistyrelsen forventer dog ikke, at denne energiform vil bidrage signifikant til energiforsyningen i de kommende år, med mindre der iværksættes nye politiske tiltag herfor. Det samme gælder geotermi og bølgekraft. Produktionen af biodiesel faldt fra TJ i 2009 til 2875 TJ i 2010 (se også kapitel 9 om transportsektoren) Produktion af VE med andre energikilder Direkte energiindhold, TJ Varmepumper Biodiesel Geotermi Vandkraft Solenergi Figur 8.11: Udvikling af energiproduktionen med andre typer vedvarende energi i Kilde: Energistyrelsens Energistatistik CONCITOs fremskrivning af energisystemet Som det fremgår af ovenstående, er der endog særdeles stor usikkerhed forbundet med fremskrivninger af CO2 udledningen og andelen af vedvarende energi fra energisystemet. Usikkerheden er især forbundet med følgende forhold: Den generelle udvikling i systemets effektivitet, herunder graden af samproduktion og fleksibiliteten i systemet. Biomasse/træpiller kan rent teknisk være med til at sikre effektiviteten i især det store fjernvarmeområder. Prisen på biomasse, der må forventes at stige markant, men forholdet til prisen på alternativerne kendes ikke. Prisen vil mao. blive sat af alternativet, og for træpiller vil det formentlig være kul, men det kan også 173

176 være gas for decentrale anlæg og deres brug af flis og halm eller elprisen, hvis en varmepumpe er alternativet. Kvoteprisen, der vil afhænge af den generelle økonomiske udvikling og de politiske klimamål. Udbygningen af biogas der trods politiske tiltag ikke for alvor er kommet i gang endnu og modning af nye gasteknologier, herunder forgasningsgas. Det vurderes, at Energistyrelsens modeller er de mest troværdige på det danske marked, og derfor er CONCITOs fremskrivning bygget over samme grundmodel, for så vidt angår udviklingen i samproduktion, effektivitet og samspil mellem de forskellige dele af systemet. Til gengæld vurderes det fortsat ikke, at man vil nå målene for biogas, ligesom det anses for sandsynligt, at en markant stigning i efterspørgslen efter biomasse vil betyde en mindre anvendelse af samme i de danske kraftvarmeværker. 174

177 Kilder Danmarks Energifremskrivning 2011 Energistyrelsen: Samlede effekter af energiaftalen, notat 3. april 2012 Ea Energianalyse (2010): Veje til en fossilfri energiforsyning. Energistyrelsen: Energistatistikken 2010 Magasinet Penge på DR, 2. maj

178 9. Landbrug og arealanvendelse 9.1 Landbrugets klimapåvirkning Dansk landbrug udledte i 2011 iflg. DMU ca. 13 mio. ton CO2e om året (se kapitel 5), eksklusiv energiforbrug og skove. Denne udledning kommer primært fra lattergas fra omsætningen af kvælstofgødning i landbrugsjorden og fra metan fra husdyrenes fordøjelse samt gødningshåndteringen 3. Derudover udleder jordbruget CO2 fra den dyrkede jord, herunder lavbundsjorder som følge af nedbrydning af organiske komponenter i jorder med et højt humusindhold. Lattergas og metan udgør ca. 9,6 mio. ton CO2e om året, mens CO2 står for ca. 3,4 mio. ton CO2e om året. I alt svarer dette til godt 19 % af Danmarks drivhusgasser. Landbrugets energiforbrug indgår i erhvervssektoren og transportsektoren. Regnede man energiforbrug til maskiner, korntørring, etc. med under landbrugets udledninger, ville erhvervet stå for over 20 % af Danmarks drivhusgasser. Globalt anslås jordbruget at stå for op mod en tredjedel af verdens drivhusgasudledning fordelt på ca. 13,5 % fra landbrug og knap 20 % på skovrydning. Når dette er mere end den danske udledning på 19 % på trods af dansk landbrugs høje intensiveringsgrad, skyldes det dels, at dansk landbrugs indirekte energiforbrug (fremstilling af handelsgødning og andre hjælpestoffer) ikke er medregnet i de 19 %, dels at CO2-udledningen fra rydning af skove eller opdyrkning af permanente græsarealer til produktion af eksempelvis foder til husdyr heller ikke er medregnet i dansk landbrugs bidrag. I perioden 1990 til 2006 er landbrugets udledning af metan og lattergas reduceret med 26 % ifølge Fødevareministeriet (2008). Udviklingen hænger nøje sammen med et mindre kvæghold (en følge af EU s mælkekvoteordninger i kombination med produktivitetsforbedringer i mælkeproduktionen) samt gennemførelsen af vandmiljøplanerne, der har betydet en øget kvælstofudnyttelse af husdyrgødningen og reduceret forbrug af handelsgødning, og hermed også lattergasudledningen. 3 Drivhuseffekten af metan (CH₄) og lattergas (N₂O) er henholdsvis 21 og 310 gange kraftigere end effekten af kuldioxid (CO₂). I denne rapport er alle udledninger af drivhusgasser omregnet til CO₂-ækvivalenter af hensyn til sammenlignelighed. 176

179 9.2 Hovedindikatorer Ligesom for de andre sektorer kan CO2e udledningen fra landbruget defineres ud fra følgende principielle ligning: CO2e udledning = aktivitet x effektivitet x CO2e faktor + ændringer i arealanvendelse #7 Aktivitet Afgørende for landbrugets udledning er selvsagt erhvervets omfang eller aktivitet. Jo mindre landbrugsproduktion, jo mindre drivhusgasudledning. I dag er knap 2/3 af Danmarks areal landbrugsareal, hvoraf langt hovedparten er under plov. Oppløjningsandelen er en af de højeste i verden. Det samlede landbrugsareal er faldende, dels fordi det øvrige samfund hele tiden kræver flere arealer til andre erhvervsformål og beboelse, dels fordi der rejses mere skov. Andelen af landbrugsarealet under plov har altid ligget særdeles højt i Danmark med ca. 95 %. I en årrække har der været krav om at 10 % af jorden lå hen i brak, men i de seneste år er der sket en oppløjning af hovedparten af arealer, der ellers har henligget i brak, fordi EU ophævede kravet om tvungen brak i forbindelse med sin seneste revision af den fælles landbrugspolitik og fordi kornpriserne steg. Danmarks Statistik (2011) anslår nu brakarealet til ha - mindre end 0,4 % af det samlede landbrugsareal. Krav om at den enkelte landmand har et vist areal under plov til rådighed i forhold til dyreholdets størrelse, har også medvirket til at fastholde en stor del af landbrugsarealet i aktiv dyrkning. Endvidere er det betydningsfuldt, hvor stor en del af landbrugsarealet, der dyrkes konventionelt hhv. økologisk. Økologisk jordbrug er i sin natur mindre drivhusgasudledende pr. dyrket arealenhed til gengæld høstes der også i snit mindre pr. arealenhed i økologisk dyrket landbrug i forhold til konventionelt landbrug, da økologerne har begrænsninger på, hvor mange importerede hjælpestoffer, gødning og eksternt dyrket foder de må tilføre jorden og dyrene. Det skal i en klimamæssig sammenhæng bemærkes, at en meget stor del af dansk landbrugs produktion er rettet mod internationale markeder, hvorfor en reduktion i dansk landbrugsproduktion med al sandsynlighed bliver opvejet af en øgning i drivhusgasudledning et andet sted på kloden som følge af en øget produktion dér til verdensmarkedet. Det gælder især for svineproduktionen, mælkepulver, ost og smør, mens afsætning af ferske mejeriprodukter er mere regionalt betinget. Omvendt skal det også bemærkes, at dansk landbrugs im- 177

180 port af hjælpestoffer som eksempelvis handelsgødning og sojaskrå har en signifikant negativ klimapåvirkning andre steder på kloden. Prisen på input i forhold til output er selvsagt afgørende for om landbrugserhvervet øger sin aktivitet eller ej. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvorvidt erhvervet kan tjene penge og i givet fald hvor meget i forhold til andre erhverv. Endelig er det afgørende for drivhusgasudledningen hvad forholdet er mellem kvæghold, svinehold og planteavl, da især kvæghold er klimamæssigt belastende på grund af kvægets store udledning af metan. Ligeledes er det betydende om en stigende eller faldende andel af landbrugsarealet overgår til fritidslandbrug, der generelt drives mere ekstensivt end heltidsbrugene. Disse forhold behandles samlet under overskriften strukturudvikling. #8 Effektivitet Ligesom for andre erhverv har der historisk været en stigning i landbrugets produktivitet. Det vil sige, hvor mange kg korn der høstes på en hektar jord, hvor mange liter mælk en ko yder om året og hvor mange smågrise en so kan producere. Hvis der kan hentes yderligere effektivitetsgevinster i landbruget, betyder det, at der klimamæssigt vil være mulighed for at drivhusgasudledningen per produceret enhed fortsat kan falde. Dog vil yderligere effektivisering alt andet lige betyde, at den samlede udledning fra dansk landbrug stiger. Den ene af de to betydende drivhusgasser fra landbruget er lattergas. Udledningen heraf er i høj grad bestemt af, hvor godt landbruget udnytter den kvælstof, der tilføres jorden som gødning. #9 CO2e faktor Der er en række tekniske muligheder for yderligere at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget: Reduktion af metan: Udledningen af metan fra husdyrenes fordøjelse kan reduceres ved at ændre fodersammensætning (f.eks. øge fedtindholdet) eller ved at anvende metanhæmmende stoffer. Udledningen af metan fra husdyrgødningen kan også reduceres ved at behandle gyllen i biogasanlæg samt ved forsuring af gyllen. Reduktion af lattergas: I forhold til lattergas er der ligeledes et potentiale i biogasbehandling, men også anvendelse af nitrifikationsinhibitorer vil have effekt. Især biogas er genstand for stor politisk opmærksomhed i øjeblikket. Udover at bioforgasning indebærer et lavere udslip af både metan og lattergas, mens næringsstofferne fortsat er til rådighed for planterne, så indebærer bioforgasning 178

181 også at lugtgener fra udbringning af gylle mindskes markant. I denne sammenhæng opstilles derfor graden af biogas som en underindikator. Forsuring af gylle er også en mulighed for at mindske drivhusgasudledning samtidig med at ammoniakfordampningen (der medvirker til eutrofiering af naturen) fra gyllen mindskes markant. #10 Arealanvendelse Der er store muligheder for at lagre kulstof i jorden. Lagring af kulstof indebærer, at luftens indhold af CO2 mindskes, fordi CO2 gennem fotosyntesen bindes i plantedele. Kulstofindholdet i jord kan øges betydeligt gennem tilførsel af afgrøderester, f.eks. nedpløjning af efterafgrøder og husdyrgødning. I en dansk sammenhæng kan kulstoflagringen derudover særligt øges gennem skovrejsning, retablering af vådområder, etablering af vedvarende græsmarker samt ved etablering af andre flerårige afgrøder (både til fødevarer og energiformål). Der er et stort potentiale i de lavtliggende jorder i ådalene, der ved en ekstensivering og naturgenopretning samtidig vil bidrage væsentligt til nedbringelse af næringsstofforurening af vandmiljøet. Klimaændringer vil i sig selv i øvrigt marginalisere disse lavtliggende landbrugsjorder endnu mere end de er i dag som følge af vandstandsstigninger og øget vinternedbør. Det er en væsentlig pointe, at i forhold til EU s 2020 mål om at de ikke kvote belagte sektorer i Danmark skal reducere udledningen af CO2e med 20 % inden 2020 i forhold til 2005, så tæller arealanvendelsen p.t. ikke med. Det vil sige, at landbruget ikke får kredit for at øge C-indholdet i jorder. Det er endvidere en væsentlig, selvstændig pointe, at landbruget kan bidrage med signifikante mængder biomasse til det øvrige samfund. Som det fremgår nedenfor, kan landbruget gennem dyrkning af pil til energiformål, gennem bioforgasning af husdyrgødningen og ved levering af halm levere substantielle mængder biomasse, der kan substituere fossile brændsler i både transport- og energisektoren samt eksempelvis olie i industriproduktionen. Imidlertid tæller substitutionen af fossile brændsler ikke med i opgørelsen af landbrugets egen drivhusgasudledning, men det bidrager bl.a. til Danmarks målsætning om 30 % vedvarende energi i

182 9.3 Underindikatorer De vigtigste indikatorer for #7 aktiviteten udgøres af: #7a Samlet landbrugsareal under plov #7b Heraf økologisk drevet #7c Indtjening #7d Strukturudvikling De vigtigste indikatorer for #8 effektiviteten i landbrugets drivhusgasemission udgøres af: #8a Produktivitet i landbrugsproduktion (f.eks. liter mælk/årsko, hkg korn/ha). #8b Udnyttelse af kvælstof (N) i markbruget #9 CO2e faktoren inden for landbruget er knyttet til teknologivalg: #9a Graden af bioforgasning af husdyrgødningen #9b Graden af gylleforsuring #9c Øvrige tekniske tiltag #10 Arealanvendelsen: #10a Kulstoflagring i landbrugsjorder #10b Ophør af drift af organiske jorder #10c Produktion af bioenergi #10d Skovrejsning 180

183 Dermed kommer det samlede indikator hierarki til at se sådan ud: CO2e udledning fra landbrugssektoren: 9.4 Analyse og fremskrivning i forhold til 2020 #7 Aktivitet #7a Areal under plov Ifølge Danmarks Statistik (2011) udgjorde Danmarks samlede dyrkede areal 2,66 mio. hektar eller godt 61 % af landets areal i Ifølge De Økonomiske Råd (2008) toppede landbrugsarealet i 1930 erne med 3,27 mio. hektar. Arealreduktionen er sket ved afgivelse af landbrugsjord til beboelse, infrastruktur og skov, især siden Faldet i det dyrkede areal siden 1960 erne har været rimeligt konstant på 0,3 % om året men synes at være ophørt igennem det seneste årti ifølge Danmarks Statistiks foreløbige tal for 2011 (Danmarks Statistik 2011). Dalgaard et al. (2010) regner med en årlig nedgang frem mod 2020 på 0,5 % om året, bl.a. som følge af miljøelementet i Grøn Vækst. Da virkemidlerne heri for en stor dels vedkommende først vil være implementeret med udgangen af 2021 (ved afslutningen af den næste planperiode for gennemførelse af vandrammedirektivet), og da den økonomiske krise for nærværende har nedsat tempoet i byggeriet betydeligt, antages der i denne fremskrivning at ske en reduktion på ha svarende til 0,2 % om året i landbrugsarealet frem mod #7b Økologisk areal Det økologisk dyrkede areal udgør ifølge Danmarks Naturfredningsforening ca. 6 % af det samlede landbrugsareal i Økologiske landmænd har i snit gennem de senere år opnået bedre eller rettere: mindre ringe økonomiske resultater end de konventionelle landmænd. Dette tilskriver De Økonomiske Råd, at økologerne i højere grad end de konventionelle landmænd producerer til et hjemmemarked med høj købekraft, mens konventionelle brug producerer til et verdensmarked præget af hård priskonkurrence. Da økologisk jordbrug kun har en lidt mindre udledning af klimagasser end det konventionelle (ca. 0,5 ton CO2e/ha i gennemsnit), og da omlægningen til mere økologi nok vil ske, men i et langsomt tempo baseret på historiske erfaringer, antages det ikke 181

184 i denne fremskrivning at ændre på dansk landbrugs drivhusgasudledning frem mod På længere sigt er der imidlertid værdi i at betragte økologisk jordbrug som et klimapolitisk virkemiddel ikke så meget fordi økologerne belaster klimaet væsentligt mindre end de konventionelle brug målt pr. hektar herhjemme i Danmark, men (1) fordi prisforholdet mellem vegetabilier og kød i økologisk jordbrug meget bedre afspejler forskellen i belastning fra de forskellige fødevaregrupper (kød, der er svært belastende pr. kg produkt for klimaet, er tilsvarende relativt dyrt i økologisk produktion) og (2) fordi økologisk jordbrug slet ikke i samme omfang som konventionelt jordbrug indirekte belaster klimaet ved at efterspørge store mængder proteinfoder og handelsgødning fra udlandet. Disse perspektiver ligger dog uden for formålet med dette outlook. #7c Indtjening De Økonomiske Råd (DØR) analyserede landbruget og dets økonomi meget grundigt i deres Miljø og Økonomi rapport Hovedkonklusionen er, at landbrugets nuværende økonomiske krise skyldes en langsigtet tendens til faldende fødevarepriser iflg. OECD s prognoser (hvor der dog forventes en vis, blivende stigning på mælk) kombineret med en selvskabt gældsplage. Der er ikke umiddelbare tegn på at krisen kan overvindes, da fødevarepriserne fortsat forventes at falde, mens de input landbruget skal bruge til sin produktion (herunder arbejdskraft) ikke bliver billigere. Dette billede imødegås af de stigninger i kornpriserne, der oplevedes i 2010 og 2011 (priserne på byg var ved udgangen af 2011 på højde med rekordåret 2007, mens hvede haltede lidt bagefter Danmarks Statistik (2012)). Mælkeprisen var ligeledes rekordhøj i 2011 med priser på over 3 kr./liter mælk og er nu faldet til ca. 2,50 kr. (Arla 2012). Forventningen til svinepriserne er også høje. Det er vigtigt at bemærke, at høje kornpriser betyder øgede foderudgifter for de specialiserede husdyravlere, mens det skæpper i kassen for de rene planteavlere. Den stærke grad af internationalisering betyder, at priserne på landbrugets produkter i høj grad bestemmes af en verdensmarkedspris. Derimod er prisen på input til produktionen (dvs. jordpris, pris på arbejdskraft, pris på energi, mm.) i høj grad bestemt af, hvad alternativprisen er i andre sektorer i det danske samfund. Landbruget kan eksempelvis som udgangspunkt ikke betale mindre for arbejdskraft end hvad andre erhverv (f.eks. industri) betaler, da arbejdskraften ellers ikke kan fastholdes. I tidligere års Annual Climate Outlook (2010 og 2011) er der på dette sted beskrevet ret detaljeret, hvordan landbrugets økonomi har udviklet sig over en tiårig periode. Hovedkonklusionerne var, at i ingen af årene fra 2003 og frem 182

185 ville landbruget være kommet ud med et positivt resultat, hvis ikke det havde været for landbrugsstøtten samt at nettorenteudgifterne er steget betydeligt gennem perioden. Det sidste skyldes i al væsentlighed stigende gældssætning hvilket gør dansk landbrug ekstremt sårbart overfor eventuelle rentestigninger. I en ny analyse af dansk landbrugs rammevilkår (Fødevareøkonomisk Institut 2012) konkluderes det: Når danske landbrugsbedrifter delt op i henholdsvis plante-, kvæg- og svinebedrifters økonomiske efficiens sammenlignes med tilsvarende bedriftstyper i andre EU-lande opdelt i grupper, ligger danske bedrifter i top indenfor mælke- og planteproduktion, lidt over middel i forhold til svinebedrifter i Nordeuropa og under middel i forhold til svinebedrifter i Sydeuropa, når arbejdsindsatsen måles i timer. Hvis arbejdsindsatsen måles i lønomkostninger, ændrer billedet sig. Overordnet set rykker Danmark fra toppen ned på en lidt over middel præstation indenfor plante- og mælkeproduktion i landegrupperne Nord- og Sydeuropa. For svineproduktion rykker Danmark fra over middel til under middel i forhold til Nordeuropa. I Sydeuropa klarer alle landes svinebedrifter sig bedre end de danske bedrifter. Analysens konklusion fortsætter: De danske landmænd har gennemsnitlig på tværs af de tre driftsformer en lavere økonomisk efficiens som følge af højere kapitalomkostninger, på nær i forhold til Holland generelt og i forhold til mælkeproduktion i Irland. Analysen understreger altså DØRs konklusion, nemlig at høje lønomkostninger og stor gæld ikke kan opvejes af en høj produktivitet, når det kommer til indtjeningen. Hovedparten af de ovenstående forhold taler for, at landbrugets indtjeningsevne vil være faldende også i den nære fremtid, og at man derfor burde se en ekstensiveret drift og deraf afledt faldende drivhusgasudledning. Al historisk erfaring tilsiger imidlertid, at landmænd reagerer på kriser ved at forsøge at investere og producere sig ud af krisen og derfor intensiverer endnu mere. Ligeledes er der fortsat en stor politisk vilje til at hjælpe erhvervet seneste eksempel er en halvering af jordskatterne, som blev gennemført på trods af direkte råd fra DØR om endelig ikke at gøre dette, da det blot vil medføre højere jordpriser på mellemlang sigt, da skattelettelsen kapitaliseres. 183

186 Endelig kan det diskuteres, om DØR har ret i, at fødevarepriserne fortsat vil falde på lang sigt, da mere ekstremt vejr verden over kan gøre det til reglen frem for undtagelsen, at den årlige globale høst bliver lavere end hidtil set. I denne fremskrivning antages landbrugets indtjeningsevne derfor ikke i sig selv at påvirke drivhusgasudledningen. #7d Strukturudvikling Antallet af heltidslandmænd falder drastisk: Dansk Landbrug (2008) estimerer at antallet af heltidsbrug med kvæg falder fra i 2006 til i 2015, svarende til en årlig nedgang på 9 %. Antal heltidsbrug med svin falder fra i 2006 til i Det er også en reduktion på 9 % årligt med det største fald for slagtesvin. Med andre ord er det næsten hver tiende husdyrproducent, der drejer nøglen om hvert år. Ud over de nævnte brug giver fremskrivningen 400 heltidsbrug med fjerkræ i 2015 mod 700 i Og tilsvarende gælder, at hvor 72 % af landbrugsjorden blev dyrket af heltidslandmænd i 2006, forventes det at være 82 % i Bedrifterne vil samtidig blive næsten dobbelt så store (en stigning fra 119 ha til 220 ha). I øjeblikket er strukturudviklingen noget fastlåst fordi det er svært at låne penge til at udvide. En marginal rentestigning vil dog hurtigt kunne ændre dette billede, da mange landmænd så vil være tvunget til at dreje nøglen om hvilket vil medføre billig jord til salg på markedet. EU's mælkekvoter har reelt betydet, at antallet af malkekøer i Danmark gennem en lang årrække har været faldende, fordi ydelsen pr. ko er steget støt, og da man kun må producere en vis mængde mælk, så falder antallet af køer i takt med at produktiviteten stiger. Da køer er hovedudledere af metan som er den ene af de to vigtige drivhusgasser fra landbruget så er dette en af forklaringerne på faldet i drivhusgasudledning fra landbruget fra 1990 til i dag. Dog gælder det, at jo mere mælk en ko producerer, jo mere foder omsætter den, og jo mere metan kommer der ud. Så det er ikke kun antallet af køer, der afgør, hvor meget metan der samlet udledes ydelsen tæller også med en vis vægt. Samlet set har udledningerne i forhold til mælke- og kødproduktionen dog været faldende, især som følge af øget produktionseffektivitet. Som vist i kapitel 5 (tabel 5.12) forventer DMU frem mod 2020 et fald på ca. 7,5 % i landbrugets drivhusgasudledning. Dette fald tilskrives yderligere effektivitet i udnyttelsen af husdyr- og handelsgødning samt den antagelse, at antallet af kvæg i Danmark ikke stiger. Dalgaard et al. (2010) forudser et direkte fald i antallet af malkekvæg, da den antager en uændret mælkeproduktion i Danmarks frem mod

187 En EU-analyse indikerer imidlertid, at en ophævelse af mælkekvoten vil indebære en gennemsnitlig stigning i antal køer på 4,6 % i EU27. 4 Dette understøttes af kraftigt stigende mælkepriser i 2011, som indikerer mangel på mælk hos de store mejerier. På det seneste er prisen dog faldet lidt igen. Formanden for Kødbranchens Fællesråd Peder Philipp bekræftede på Naturog Landbrugskommissionens åbningskonference i maj 2012, at man forventer en udvidelse af den danske malkekvægsbestand på % frem mod 2020/2025. Der er altså på den ene side en overordnet økonomi for erhvervet, som berettiger til at man kan spørge om Danmark vil kunne opretholde et meget intensivt landbrug med tilsvarende relativt høj drivhusgasudledning. På den vil en liberalisering af mælkekvoterne og aktuelt stigende fødevarepriser muliggøre en endnu hurtigere strukturudvikling end i dag. Sammenholdt med at også DØR forventer en langsigtet stigning i mælkeprisen, taler det for at især kvægbruget ekspanderer med stigende drivhusgasudledning til følge. Dette blev da også set i , hvor sundhedstjekket af EU s fælles landbrugspolitik medførte en øgning af de danske mælkekvoter med 2,4 % (Dubgaard et al. 2010). Til gengæld er den ringe økonomi i svinebruget vanskelig at forene med andet end at der må ske en nedgang i svineproduktionen ikke mindst fordi svinekød handles internationalt i stor stil og konkurrencen derfor er hård og kontant, ligesom Fødevareøkonomisk Institut (2012) særligt fremhæver, at svineproduktionens indtjening er markant lavere i Danmark end i andre europæiske lande. Dette understreges også af, at der de senere år er sket en markant stigning i eksporten af smågrise fra Danmark til Tyskland, hvor det er billigere at opfede dem og især slagte dem. I denne fremskrivning antages det derfor, at kvægproduktionen vil stige med 1% om året frem mod 2020, mens svineproduktionen vil blive reduceret med 2 % om året frem mod #8 Effektivitet #8a Produktivitet De sidste ca. ti år har produktivitetsudviklingen i landbruget været usædvanlig negativ ifølge DØR. Rådet anfører, at dette i et vist omfang kan skyldes, at de markante stigninger i jordpriserne har gjort det muligt for mindre effektive landmænd at forblive i drift, hvorved strukturtilpasninger er udeblevet. Rådet angiver, at der er usikkert, om den lave produktivitetsvækst vil fortsætte, eller om landbruget vil kunne opnå samme høje vækst i produktivitetsudviklingen

188 som for godt 10 år siden. Hvis den høje produktivitetsvækst atter opnås, vil landbrugets samlede negative klima- og miljøpåvirkning på langt sigt stige. DØR har regnet på, hvor meget produktiviteten i landbruget skal stige for at kunne følge med de af rådet forventede faldende fødevarepriser, og konkluderer, at dette næppe kan lade sig gøre. Rådet når derfor frem til, at intensivt landbrug i Danmark er et solnedgangs-erhverv, og konkluderer i en bibemærkning, at det kan bidrage til at landbrugets fald i drivhusgasudledning bliver større end hidtil antaget af DMU. Olesen (pers. medd. 2010) er dog noget mere optimistisk hvad angår produktivitetsfremgang i erhvervet og DØR forventer som nævnt selv stigende mælkepriser, hvilket vil give incitament til produktivitetsfremgang i kvægbruget. I denne fremskrivning antages en så lille produktivitetsfremgang at det ikke vil påvirke dansk landbrugs udledning af drivhusgasser frem mod #8b Udnyttelsesgrad af N Det historiske fald i drivhusgasudledning fra landbruget fra 1990 til 2008 skyldes i meget høj grad at landbruget er blevet bedre til at udnytte kvælstoffet som følge af de krav, der har været stillet og implementeret gennem vandmiljøplanerne fra begyndelsen af 1990 erne og frem. Evalueringen af vandmiljøplan 3 fra december 2008 (Aarhus Universitet 2008) viste, at der hverken skete en reduktion i produktionen af husdyrgødning eller et fald i forbruget af handelsgødning som følge af VMP3. Der var heller ikke sket en tydelig ændring i kvælstofudvaskningen. I forhold til klima indebar dette, at der dermed ikke var sket en ændring i de nøgleparametre, der sikrede en nedgang i emissionen af drivhusgasser i de tidligere vandmiljøplaner. På den baggrund og for at opfylde målene i vandrammerammedirektivet vedtog VK-regeringen Grøn Vækst, der bl.a. har som mål yderligere at reducere kvælstofudledningen med ton. Aftalen indeholder blandt andet tilskud til etablering af vådområder og ekstensivering af ådale, udlægning af efterafgrøder i landbrugsområder med sårbare vandoplande, støtte til energiafgrøder, pulje til etablering af biogasanlæg mv. samt pulje til etablering af økologiske biogasanlæg med henblik på at fremme landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Man har i aftalen styr på hvorledes man når ton ud af målet på ton kvælstof inden I forhold til de sidste ton er der iværksat et udredningsarbejde vedrørende et system med omsættelige kvælstofkvoter, herunder med belysning af fordele og ulemper ved en kvotemodel i forhold til alternativer, med henblik på fastlæggelse af resterende indsatsbehov og valg af 186

189 konkrete virkemidler. VK-regeringen ønskede at udskyde reduktionen på de ton til Den nuværende regering har modsat sig en udskydelse til 2027, men har dog omvendt ikke peget på virkemidler, der vil sikre mere end tons reduktion inden I dette outlook antages derfor, at den nuværende regering vil sikre sig på basis af anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen at de sidste tons hentes senest med udgangen af 2021, som er udløbsåret for vandrammedirektivets planperiode fra Regeringen har med etableringen af Natur- og Landbrugskommissionen lagt vægt på at få udviklet en strategi for dansk landbrug, som markant reducerer erhvervets drivhusgasudledning. Da der imidlertid ikke er aftalt endelige virkemidler for over halvdelen af kvælstofreduktionen, sættes nedgang i N- udvaskning i denne fremskrivning til 0,5 % om året. #9 CO2e-faktor #9a Bioforgasning Et væsentligt middel for at nå en reduktion i landbrugets drivhusgasudledning er regeringens ambition om at 50 % af husdyrgødningen bioforgasses i Dette er en målsætning sat af den tidligere regering og som nu er stadfæstet i energiforliget fra marts 2012, hvor der også er aftalt en række incitamenter til at sikre den målsatte udbygning. Dette vil umiddelbart indebære en reduktion i landbrugets drivhusgasudledning (metan og lattergas) med 0,3-0,6 mio. ton/år. Der er imidlertid berettiget usikkerhed om der er de nødvendige fraktioner af organisk affald, som skal til for at få biomasseproduktionen eskaleret. Det er således ikke økonomisk rentabelt at udvinde biogas fra ren husdyrgødning, da husdyrgødning består af % vand. Derfor ønsker biogasanlæggene sig supplerende fraktioner af kulhydrat og fedt til at komme i anlæggene. Hidtil har anlæggene især anvendt affald fra fødevareindustrien, men dette marked er reelt tømt. En mulig kilde til yderligere organisk affald er husholdningerne, hvor hovedparten af madaffaldet i dag sendes til forbrænding. Selv med en 100 % indsamling af husholdningernes og detailleddets organisk affaldsfraktioner vil dette dog kun bidrage med yderligere ca. 2,5 PJ brændsel. Da der i dag produceres ca. 4 PJ fra biogasanlæg hvilket omfatter ca. 5 % af husdyrgødningen synes det ikke realistisk at udvide denne produktion til at omfatte 50 % af husdyrgødningen, medmindre landbruget begynder at dyrke energiafgrøder som majs 187

190 og roer til direkte anvendelse i biogasanlæggene. Dette bekræftes da også af Energistyrelsen (2010): En forøgelse fra aktuelt ca. 5 pct. til 50 pct. af husdyrgødningen i biogasanlæg forudsætter et gennembrud for biogasanlæg, der kan balancere økonomisk på basis af husdyrgødning/gylle og anden biomasse såsom energiafgrøder, men uden afhængighed af tilførsel af organisk affald, som er en allerede næsten fuldt udnyttet ressource. Om realismen i 50 % målsætningen skriver Energistyrelsen: Det samlede biogaspotentiale i husdyrgødningen er vurderet til omkring 26 PJ/år [ ]. Aktuelt skønnes husdyrgødningen kun at bidrage til produktionen med lidt over 1 PJ/år. En udbygning svarende til 50 pct. indebærer derfor en udbygning med biogas fra gylle/gødning på omkring 12 PJ/år. Men da biogasanlæg også anvender anden biomasse ud over husdyrgødning, vil biogasudnyttelse af 50 pct. af husdyrgødningen indebære en udbygning på mere end 12 PJ. Hvis det økonomisk stærkeste koncept viser sig at være en biogasmæssigt 1:1 kombination af husdyrgødning og energiafgrøder, vil en fuld opfyldelse af [ ] målsætningen via biogas indebære en udbygning på omkring 24 PJ/år. Når disse store tal sammenlignes med, at det forudgående har taget 8 år at realisere udbygningen fra 3 til 4 PJ/år, er det klart, at det forudsætter en meget markant acceleration, hvis den ambitiøse målsætning for 2020 skal realiseres. Energistyrelsen har derfor også understreget, at succes med målopfyldelsen forudsætter, at udbygningen de nærmeste år kommer godt i gang med økonomisk sunde projekter, og at nye, større fiaskoer undgås. Energistyrelsen gør opmærksom på, at en udbygning til eksempelvis 20 PJ vil indebære, at der skal dyrkes ha med majs og høstes græs fra ha, hvis der skal være energiafgrøder nok. Det vil sige, at der skal beslaglægges 6-7 % af det danske landbrugsareal til energiafgrøder for at levere en energimængde, der svarer til godt 2 % af Danmarks bruttoenergiforbrug. Indregnes effekterne af at udtage dette areal fra foder- og fødevareproduktionen (indirect land use change) samt de klimamæssige omkostninger ved at dyrke især den megen majs, er biogas efter CONCITOs vurdering absolut ikke bæredygtigt i forhold til alternativet naturgas. Se også indikator #10c, hvor energipil giver over dobbelt så meget CO2 reduktion som energimajs. Hertil kan man lægge en generel usikkerhed, om der reelt vil være de nødvendige mængder husdyrgødning til rådighed i et biogasanlægs afskrivningsperiode, givet at især det danske svineholds økonomi har været historisk dårlig i en efterhånden lang årrække. 188

191 Et samfundsøkonomisk alternativ til dyrkning af energiafgrøder kan være opgradering af husdyrgødning gennem separering af gylle og anvendelse af den faste fraktion til biogas eller brug af andre organiske materialer, f.eks. halm eller græs fra ubenyttede enge. Udnyttelse af disse materialer vil dog forudsætte en yderligere teknologisk udvikling, bl.a. af forbehandlingsmetoder. I ACO 2010 vurderede CONCITO, at der maksimalt ville blive bioforgasset 20 % af husdyrgødningen i I ACO 2011 blev dette tal nedskrevet til 15 % (en tredobling i forhold til i dag), da det fortsat er en uhyre tidskrævende proces at finde egnede placeringer og opnå de krævede kommuneplantillæg, lokalplaner og miljøgodkendelser og da landbrugets låntagningsevne er nedsat betydeligt pga. de faldende jordpriser. Dette ville have indebåret en reduktion i landbrugets samlede drivhusgasudledning på 1,5 %. I lyset af, at der ikke er truffet beslutning om at inddrage signifikante mængder af dansk landbrugs produktionsareal til produktion af energiafgrøder, og i lyset af, at den klimamæssige konsekvens af en sådan beslutning ikke er analyseret, nedskrives forventningen i år yderligere til at der maksimalt bioforgasses 10 % af husdyrgødningen ved udgangen af I fremskrivningen regnes der med en årlig stigning på 0,5 % i bioforgasning af husdyrgødning i perioden resulterende i at 10 % af husdyrgødningen bioforgasses i #9b Gylleforsuring og #9c Øvrig teknik Gylleforsuring er en lovende teknologi, der især kan reducere ammoniakudledning fra gyllen, men som også har perspektiver for at reducere drivhusgasudledningen af metan og lattergas. Imidlertid er der fortsat visse vanskeligheder med at sikre, at den forsurede gylle kan bioforgasses, bl.a. på baggrund af valg af syre, hvor man i dag af økonomiske grunde anvender svovlsyre, der til gengæld er uhensigtsmæssig i biogasanlæg. Dette problem vil dog muligvis kunne løses ved separering af gyllen og brug af det faste separeringsprodukt til biogas. Øvrige tekniske tiltag er eksempelvis nitrifikationsinhibitorer og fedt i foderet til kvæg, som dog ikke p.t. anvendes i større stil. I denne fremskrivning antages det, at forsuring frem mod 2020 ikke giver nogen yderligere reduktion da der ikke er truffet beslutninger om at bruge dette virkemiddel aktivt i klimasammenhæng 189

192 #10 Arealanvendelse #10a C i landbrugsjord I forhold til klimaet gælder, at der årligt udledes anseelige mængder CO2 fra de dyrkede jorder. Det varierer kraftigt fra år til år og afhænger af vejr og høstudbytter og kan variere fra 1,0 mio. ton CO2 til 3,5 mio. ton CO2. Den samlede udledning fra landbrugsjorder har, jf. afsnit , i de hidtidige opgørelser fra DMU været undervurderet med ca. 1 mio. tons/år. Den samlede udledning er ifølge den seneste opgørelse fra DMU ca. 3,4 mio. tons CO2e/år, hvoraf ca. 1,8 mio. tons er relateret til de organiske jorder, der udgør ha, heraf ha organogene med mere end 20 % organisk stof. I denne fremskrivning antages det derfor, at der årligt emitteres 3,4 mio. ton fra den dyrkede jord i perioden , inkl. de organiske jorder. #10b Organiske jorder Udtagning af lavtliggende jorder, ofte jorder med et højt humusindhold, giver en ganske stor reduktion pr. ha. Det skyldes dels nedgang i udledning af lattergas og CO2, dels en meget stor lagring af kulstof. Derimod stiger metanudledningen typisk, men den samlede nettoreduktion er betragtelig. Af ovenstående tal ses, at udledningen i snit på ha er 16,4 tons CO2e/ha/år. Samtidig indebærer udtagningen et stort element af naturgenopretning, da der er tale om at etablere naturlige våde enge, genoprette vandløb og ophøre med sprøjtning og gødskning. Der er således ingen tvivl om, at udtagning af lavbundsjorderne bliver et væsentligt spørgsmål for Natur- og landbrugskommissionen, som skal afslutte sit arbejde i begyndelsen af Da der ikke er vedtaget nogen form for virkemidler til at realisere denne udtagning af lavbundsjorder, regnes der ikke med reduktion herfra i denne fremskrivning. #10c Bioenergi Der er et stort potentiale for produktion af bioenergi. Biogas er et vigtigt område, hvortil kommer afgrøder som energipil. Dyrkning af pil i 20-årig omdrift giver en stor mængde biomasse, samtidig med at pesticidbehovet nedsættes og kvælstofudvaskningen fra arealerne falder. I Fødevareministeriet (2008) er der taget udgangspunkt i at ha dyrkes med pil, hvilket giver en reduktion på ikke mindre end 1,27 mio. ton CO2-ækvivalenter eller over dobbelt så meget som et tilsvarende areal udlagt til majs til biogas. Dette inkluderer dog den energimængde, der leveres til kvotesektoren. 190

193 Da det det imidlertid er en usikker forretning for landmændene og der ikke er klare incitamenter endnu til at påbegynde dyrkning af energipil i større stil, regnes der ikke i denne fremskrivning med, at der frem mod 2020 i signifikant grad dyrkes arealer med pil. #10d Skovrejsning Skovrejsning som virkemiddel bliver kvantificeret i Fødevareministeriet (2008). Således vil rejsning af ha skov give en reduktion på ton CO2e-ækvivalenter inden Dubgaard et al. (2010) når frem til at samfundsøkonomisk er skovrejsning på sandjord en gevinst for samfundet, mens det på lerjord er forbundet med en omkostning på godt 500 kr. pr. ton CO2e reduceret. Det gælder, at skov har en lang række positive eksternaliteter knyttet til sig: biodiversitet, stort set intet pesticidforbrug, meget lav udvaskning af næringsstoffer, og store rekreative værdier. Særligt sidstnævnte har i miljøøkonomiske analyser tidligere betydet, at skovrejsning overordnet set er en god forretning, især i bynære områder, hvor huspriser stiger markant i nærheden af skovrejsningsområder (Olesen, 2010). De rekreative værdier er ikke medregnet af Dubgaard et al. (2010). Når det samtidig betænkes, at Folketinget tilbage i slutningen af 1980 erne vedtog, at det danske skovareal skal fordobles over en trægeneration ( år), er virkemidlet relevant, når eksternaliteter inddrages. Dalgaard et al. (2010) når da også frem til, at skovrejsning er et velfærdsøkonomisk effektivt virkemiddel. Antages det, at der rejses skov på ha landbrugsjord gennem tilskudsordninger, vil det dels bidrage til den statslige plan om forøgelse af skovrejsningsarealet, dels ville det binde ton CO2-ækvivalenter pr. år frem til Hvad der er væsentligt at bemærke er, at efter 2020 vil reduktionen blive betydeligt større, da den årlige akkumulering af kulstof stiger markant efter en etableringsperiode på typisk år. Dalgaard et al. (2010) regner således med en effekt i 2050 på over 1 mio. ton CO2e for ha. VK-regeringen blev imidlertid skarpt kritiseret for ikke at støtte skovrejsning tilstrækkeligt (bl.a. af Skovrådets formand, direktør, professor, dr.agro. Niels Elers Koch) og Dansk Skovforening gjorde opmærksom på, at den private skovrejsning er begrænset af mangel på udpegning af skovrejsningsområder. Da den nye regering endnu ikke har udmøntet en bindende naturstrategi, og da staten selv kun rejser ca. 300 ha om året, regnes der ikke med øget skovrejsning som et klimapolitisk virkemiddel i denne fremskrivning. 191

194 9.5 Virkemidler i landbruget Tiltag i landbruget kan udmønte sig i tre typer af effekter: En reduktion af udledningen af metan og lattergas. En lagring af C (kulstof) i jorden. En substituering af fossile brændsler i øvrige sektorer. Det er p.t. kun metan og lattergas reduktionen, der tæller direkte med i forhold til landbrugets reduktionsforpligtelse frem mod Det forventes dog, at lagring af C også vil kunne medregnes fremover. Derimod vil f.eks. produktion af biogas tælle med i transportsektorens reduktioner, hvis den anvendes der, eller i den kvotebelagte sektor, hvis den anvendes der. Tilsvarende gælder flis fra eksempelvis piledyrkning. I det følgende regnes med effekt i form af reduktion i udledningen af metan og lattergas samt lagring af kulstof i jord. Baseret på Fødevareministeriet (2008), Dubgaard et al. (2010), CONGAS og en afskæringspris i forhold til kvoter på 275 kr. er der en række reduktionstiltag, der uden videre kan betale sig. Disse kan endvidere opdeles i tiltag, som der den dag i dag er gevinst ved at gennemføre, og tiltag, som der er omkostninger ved at gennemføre. Da der er tale om samfundsøkonomiske beregninger af gevinster og omkostninger, er de tiltag, som beregnes til en umiddelbar gevinst ikke nødvendigvis attraktive for den enkelte landmand (ellers ville de jo være gennemført allerede). Man skal forstå, at eksempelvis et tiltag som udtagning af lavbundsjorder udover at have en positiv klimaeffekt også har stor positiv effekt på vandmiljøet og på biodiversiteten og det er, når disse effekter indregnes, at det er en god investering for samfundet. Ligeledes indregnes værdien af energiproduktion til kvotesektoren. Men alt dette giver ikke uden videre penge i kassen hos landmanden. Der er man nødt til at give støtte, regelstyre, pålægge afgifter eller lignende. De tiltag, som det uden videre kan betale sig samfundsøkonomisk at gennemføre, og som har en effekt på mindst 0,05 mio. ton CO2e/år, er: Reduktion af kvægproduktion Gylleforsuring Udtagning af landbrugsjord på lavbund Efterafgrøder Biogas af husdyrgødning Energipil 192

195 Græsproduktion på sandjord Skovrejsning på sandjord De tiltag, som koster noget, er i stigende rækkefølge: Reduktion af svinebestand (35 kr./ton CO2e reduceret) Græsproduktion på lerjord (37 kr./ton CO2e reduceret) Afbrænding af afgasset gylle (73 kr./ton CO2e reduceret) Skovrejsning på højbundsjord samlet (sand + ler) (159 kr./ton CO2e reduceret) Fedt i foderet til kvæg (269 kr./ton CO2e reduceret) Der er dog problemer knyttet til nogle af virkemidlerne: Afbrænding af fiberfraktionen medfører, at næringsstofferne ikke kommer tilbage til jorden og derfor skal erstattes på anden vis. Med en fremtidig mangel på fosfor må der stilles spørgsmålstegn ved det kloge i at afbrænde fiberfraktionen. For så vidt angår nedgang i kvæg- og svineproduktionen kan det indvendes at en nedgang i den danske husdyrproduktion ud fra en klimabetragtning blot vil blive afløst af flere svin og mere kvæg et andet sted i verden. Imidlertid gælder, at reduktionsforpligtelsen i EU er territorial hvorfor det er relevant at diskutere som virkemiddel i forhold til EU s 2020-mål. De ovenstående tiltag vil ifølge Dubgaard et al. have følgende reduktionspotentiale: Mio. ton reduktion i CO2e/år i 2020 Reduktion af kvægproduktion med 10 %: 0,30 Gylleforsuring 10 %: 0,05 Udtagning af landbrugsjord på lavbund ha 0,17 Efterafgrøder ha 0,23 Biogas af husdyrgødning 10 % (forøgelse på 6 %-point) 0,05 Energipil ha 0,19 Græsproduktion på sandjord ha 0,17 Skovrejsning på sandjord ha 0,31 Reduktion af svinebestand 10 % 0,14 Græsproduktion på lerjord ha 0,17 Afbrænding af afgasset gylle (30 % af afgasset gyllemængde) 0,07 Skovrejsning på lerjord ha 0,19 Fedt i foderet til kvæg (til 71 % af malkekobestanden) 0,30 I alt 2,32 193

196 Der kan altså ved fuld implementering af dette miks af tiltag opnås en reduktion på knap 18 % i Dette miks vil medføre udtagning af ha eller knap 9 % af den danske landbrugsjord. Dosering af virkemidler Den ovenstående reduktion er baseret på analyse af et bestemt miks af dosering af virkemidler foretaget af Danmarks Jordbrugsforskning. Som der står i Dubgaard et al. (2010): Potentialerne kan betragtes som skøn for, hvad der kan gennemføres uden omfattende ændringer af produktionsstrukturen og omkostningsrelationerne i landbruget. Imidlertid er der en række problemer med det valgte miks: Effekten af udtagning af lavbundsjorder synes kraftigt undervurderet jf. indikator #10b, hvor gennemsnitseffekten ifølge DMU er 16,4 tons CO2e/ha/år. Gylleforsuring burde kunne implementeres mere ambitiøst i forbindelse med miljøgodkendelser. Afbrænding af afgasset gylle er som nævnt problematisk. Skovrejsning på lerjord er som isoleret virkemiddel dyrt (544 kr./ton CO2e reduceret) Lavbundsjordspotentialet er betydeligt større end ha Et andet, og mere ambitiøst, scenarie kunne derfor være: Mio. ton reduktion i CO2e/år i 2020 Reduktion af kvægproduktion med 10 %: 0,30 Gylleforsuring 25 %: 0,12 Udtagning af landbrugsjord på lavbund ha 0,82 Efterafgrøder ha 0,23 Biogas af husdyrgødning 10 % (forøgelse på 6 %-point) 0,05 Energipil ha 0,19 Græsproduktion på sandjord ha 0,17 Skovrejsning på sandjord ha 0,62 Reduktion af svinebestand 10 % 0,14 Græsproduktion på lerjord ha 0,17 Afbrænding af afgasset gylle (0 % af afgasset gyllemængde) 0,00 Skovrejsning på lerjord 0 ha 0,00 Fedt i foderet til kvæg (til 71 % af malkekobestanden) 0,30 I alt 3,11 194

197 Der kan altså ved fuld implementering af dette miks af tiltag opnås en reduktion på 24 % i Der udtages ha eller godt 10 % af det dyrkede areal. I erkendelse af, at en nedgang i den danske husdyrproduktion formentlig vil blive opvejet af en øget produktion og dermed tilsvarende klimabelastning et andet sted i verden, kan man kreere et tredje scenarie, hvor der ikke opereres med en nedgang i husdyrproduktionen. Der er dog grænser for, hvor meget man kan skrue op for de enkelte virkemidler: Marginalomkostningen til eksempelvis udtagning af lavbundsjorder vil stige i takt med at man søger hele potentialet på rundt regnet ha inddraget. Gylleforsuring på mere end 50 % af husdyrene vil indebære, at små brug bliver ramt finansielt hårdt. Skovrejsning er derimod et af de midler, der kan doseres ret frit. Fælles for virkemidlerne er at de er lineære, således at en fordobling af eksempelvis skovrejsning også giver dobbelt klimaeffekt. Et uændret husdyrproduktions scenarie kunne derfor være: Mio. ton reduktion i CO2e/år i 2020 Reduktion af kvægproduktion med 0 %: 0,00 Gylleforsuring 25 %: 0,12 Udtagning af landbrugsjord på lavbund ha 1,23 Efterafgrøder ha 0,23 Biogas af husdyrgødning 10 % (forøgelse på 6 %-point) 0,05 Energipil ha 0,19 Græsproduktion på sandjord ha 0,17 Skovrejsning på sandjord ha 1,34 Reduktion af svinebestand 0 % 0,00 Græsproduktion på lerjord ha 0,17 Afbrænding af afgasset gylle (0 % af afgasset gyllemængde) 0,00 Skovrejsning på lerjord 0 ha 0,00 Fedt i foderet til kvæg (til 71 % af malkekobestanden) 0,30 I alt 3,80 Der kan altså ved fuld implementering af dette miks af tiltag opnås en reduktion på 29 % i Dette miks forudsætter udtagning af ha eller 13 % af den dyrkede jord. 195

198 Øvrige virkemidler Der findes også dyrere virkemidler, som dog stadig er relevante at overveje, hvis man sammenligner med omkostninger til CO2e reduktion i eksempelvis transportsektoren: Skov på lerjord (544 kr./ton CO2e reduceret) Effekten af ha udtaget til skovrejsning på lerede jorder er 0,19 mio. ton CO2e, ha giver 0,38 mio. ton CO2e, etc ha koster samfundet 104,4 mio. kr. Mellemafgrøder (760 kr./ton CO2e reduceret) ha med mellemafgrøder giver en reduktion på 0,15 mio. ton CO2e. Det vil koste samfundet 111,7 mio. kr. Nitrifikationshæmmere (1.500 kr./ton CO2e reduceret) 100 % tilsætning af nitrifikationshæmmere til handelsgødning vil give en reduktion på 0,35 mio. ton CO2e. Det vil koste samfundet 525 mio. kr. 196

199 Kilder Arla: Mælkenotering maj 2012: Dalgaard et al.: Landbrugets drivhusgasser og bioenergiproduktion i Danmark Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 25. september Danmarks Naturfredningsforening: Danmarks Statistik (2008): Statistisk Årbog 2008 og Husdyrtætheden 2007, København maj og juni Danmarks Statistik (2011): Nyt fra Danmarks Statistik nr. 370, 11. august 2011 Danmarks Statistik (2012): Nyt fra Danmarks Statistik nr. 75, 16. februar 2012 Dansk Landbrug: Dansk Landbrug København september 2008 Dubgaard, A. et al.: Økonomiske analyser for landbruget af omkostningseffektive klimatiltag. Fødevareøkonomisk Institut, rapport nr. 205, Energistyrelsen: Anvendelse af biogasressourcerne og gasstrategi herfor. Notat til klimakommissionen, maj Færgeman, Thomas: Klimavenligt jordbrug til gavn for vandmiljøet og naturen, CONCITO, marts Fødevareministeriet: Landbrug og Klima analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Fødevareministeriet december Fødevareøkonomisk Institut: Rapport nr. 210: Dansk landbrug og fødevareindustris konkurrenceevne og rammevilkår - sammendrag og konklusioner, København Koch, Niels Elers: Regeringen har opgivet skovene, kronik i Jyllands Posten 26. april Olesen, Jørgen E.: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Personlige samtaler april Økonomi og Miljø 2010, De Økonomiske Råd, februar

200 Aarhus Universitet: Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser, december

201 10. Transportsektoren I dette kapitel sættes der fokus på det sidste års udvikling inden for transportområdet, herunder om der er sket nye politiske initiativer i Danmark eller EU, der kan ændre fremskrivningen af udledningen af CO2 samt nye forskningsmæssige resultater, der eventuelt kan have betydning for den metodiske fremskrivning i CONGAS. Transportsektoren er ifølge alle fremskrivninger stadig den sektor i Danmark, hvor der vil ske den største stigning i CO2-udledningerne de næste ti år. Sektorens energiforbrug og udslip har været stigende frem til 2008, men i 2009 og 2010 lå udledningerne fra sektoren stabilt på godt 15 millioner ton om året, hvilket svarer til cirka en tredjedel af Danmarks CO2-udledning og cirka en fjerdedel af landets samlede drivhusgasemissioner. Fra og med 2011 forventes energiforbruget til transport igen at stige. Samlet set vokser efterspørgslen efter transportenergi med ca. 1 pct. årligt i perioden , hvilket er lidt lavere end den forudsatte økonomiske vækst. Energiforbruget til transport er historisk vokset med nogenlunde samme takt som den økonomiske udvikling, og når energiforbruget til transport ikke længere forventes at stige med helt samme takt, skyldes det især forventninger om større og hurtigere udvikling i personbilers energieffektivitet og en lavere stigningstakt i trafikarbejdet på vej Indikatorer for transportsektoren Ligesom for de andre sektorer kan CO2 udledningen fra transportsektoren defineres ud fra følgende tre overordnede indikatorer: CO2 udledning = aktivitet x effektivitet x CO2e faktor Disse tre indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste indikatorer for aktiviteten udgøres af: Den økonomiske vækst, herunder fordelingen af vækst på sektorer og niveauet af handel Prisen på transport, herunder prisen på brændstoffer og kollektiv transport Udbuddet af transport, dvs. bygning af infrastruktur, der i sig selv kan føre til øget mobilitet inden for især vejtransport, eller manglen på samme, der kan lægge en begrænsning på mobiliteten. Dertil kommer udbuddet af kollektiv transport. 199

202 De vigtigste indikatorer for effektiviteten i transportsektoren udgøres af Den teknologiske udvikling og energieffektiviteten for det enkelte transportmiddel, herunder biler, tog, busser, varevogne, lastbiler mv. Fordelingen af transportkilometre på forskellige transportformer, det vil sige personkilometre på vej, jernbane, bus, fly, cykel og gang, og godstransport på vej, jernbane, sø og fly. Udviklingen i kapacitetsudnyttelsen i forskellige transportformer for både persontransport og godstransport. Endelig bestemmes CO2 faktoren inden for transportsektoren i øjeblikket af to indikatorer Andelen af biobrændstoffer og deres CO2-påvirkning Andelen af elbiler og sammensætningen af energimix ved el til elbiler. Dermed kommer det samlede indikatorhierarki til at se sådan ud: CO2 udledning fra transportsektoren I de følgende afsnit vil hver enkel indikator blive genstand for en nærmere analyse ud fra de historiske erfaringer, sammenholdt med udenlandske erfaringer og forskning samt en vurdering af de politiske tiltag, der er taget for at påvirke den enkelte indikator inden for det seneste år. På den baggrund vil der blive fastsat relevante nøgletal for fremskrivningerne i CONGAS, der er samlet i det konkluderende afsnit. #11 Aktiviteten i transportsektoren #11a Økonomisk vækst Historisk kan der samlet set konstateres en tæt sammenhæng mellem den almindelige økonomiske vækst og den samlede vækst i efterspørgslen efter transport. I perioden er Danmarks BNP samlet set steget med 6,5 %, mens trafikarbejdet er steget med 8,2 % og energiforbruget hertil kun er steget med 3,9 %. Transporten er således steget mere end den økonomiske vækst med en elasticitet på 1,3. Til gengæld er energiforbruget til transporten kun steget med knap det halve af selve transporten, altså en elasticitet på 0,6. 200

203 6 4 2 Procent BNP Trafikarbejde Energiforbrug til transport Figur Årlig vækst i BNP, trafikarbejde og energiforbrug til transport i Kilde: Energistatistikken 2010 og statistikbanken/vej20. Denne sammenhæng dækker imidlertid over en række variationer. Historisk set har udviklingen i persontransporten i et land som Danmark ligget på cirka halvdelen af den økonomiske vækst i de seneste år, mens væksten i godstransporten har ligget lige over. Transporten med varevogne, som vi satte særligt fokus på i ACO 2011 er samlet steget med 32 % siden 2001, men er dog faldet en smule siden Det samlede trafikarbejde med danske køretøjer på danske veje var i ,3 % højere end i Mens trafikarbejdet med personbiler i 2010 var 6,5 % højere end i 2001 var trafikarbejdet med varebiler hele 24,3 % højere. Stigningen i vejtransporten kan således primært tilskrives den øgede transport med varebiler. Der er i det forgangne år ikke foretaget nogen politiske tiltag, der kan forventes at ændre afgørende på denne udvikling. 201

204 Vejtrafik fordelt på transportmidler Mio km Busser Sættevognstrækkere Lastbiler Varebiler Knallert-45 Motorcykler Taxier Personbiler Cykler/knallert-30 Figur Trafikarbejdet på danske veje med danske køretøjer, mio. køretøjskilometer. Kilde: statistikbanken.dk/vej20 Den tætte sammenhæng mellem økonomisk vækst og transport kan også aflæses i salget at biler, som efter et kraftigt dyk i 2009 steg igen i 2010 og Med nyregistrerede personbiler blev 2011 ligefrem det bedste år for bilsalget nogensinde. Dermed voksede det samlede personbilsmarked i forhold til 2010 med 10,5 %. Udover den økonomiske vækst kan dette forklares med afgiftslempelser og favorable leasingordninger. Vare- og lastbilsmarkedet steg også betydeligt i 2011, dog uden at slå rekorder Antal solgte biler Lastbiler Varebiler Personbiler Figur Antal solgte biler i Kilde: De Danske Bilimportører. 202

205 #11b Prisen på transport Prisen på olie og dermed prisen på benzin og diesel er den vigtigste prisfaktor i forhold til efterspørgslen efter transport i Danmark. Således udgør prisen på diesel cirka en tredjedel af kørselsomkostningen per kilometer ved godstransport. Af figur fremgår udviklingen i råoliepriserne de sidste 20 år, der har haft stor betydning for nettoprisen på benzin og diesel. Som bekendt er der tale om en endog særdeles markant stigende udvikling over det seneste år. Betydningen af de globale råoliepriser på de faktiske forbrugspriser i Danmark varierer imidlertid på grund af vekslende dollarkurser og den høje beskatning af benzin og diesel i Danmark, jf. forbrugerpriserne i figur Spotmarkedpriser på olie USD per tønde Figur Spotmarkedpriser på råolie, Brent $ per tønde. Priserne for 2011 dækker alene første halvår. Kilde: Energistatistikken Prisudvikling på benzin og diesel 2001M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M04 Figur 10.5: Udvikling af forbrugerprisen på benzin og diesel i faste priser EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, 2005=100. Kilde: Statistikbanken.dk/pris5 203

206 I rapporten Bilpendlere på støtten fra februar 2012 beskriver CASA, hvordan den samlede udgift til at køre i bil til og fra arbejdet i mange tilfælde er blevet påvirket i nedadgående retning af især befordringsfradraget og registreringsafgiften. Eksempelvis har en bilpendler, der bor i Helsinge i Nordsjælland eller i Herfølge syd for Køge, ca. 50 km kørsel hver vej, hvis de arbejder i København. Benzinudgiften hertil er for en gennemsnitlig ny bil på kr. dagligt. Når der indregnes værdien af befordringsfradraget, er det i de seneste år blevet næsten gratis at køre de 100 km til og fra arbejdet. I 2009 var nettoudgiften 8 kroner. Opfattes endvidere værdien af lempelserne i registreringsafgifterne siden 1990 som et tilskud, så svarer det til, at bilpendleren opgjort på denne måde rent faktisk tjente 15 kroner dagligt i Såfremt benzinafgiften, befordringsfradraget samt registreringsafgiften var forblevet uændret som i 1990, ville udgiften i 2009 ikke være 8 kroner, men 57 kroner på de 50 km dagligt mellem Herfølge og København. På grund af løbende ændringer af registreringsafgiftens såkaldte skalaknæk samt indførelsen af forskellige afgiftslettelser relateret til brændstoføkonomi og sikkerhed kostede en gennemsnitsbil købt i 2011 stort set det samme som i 1990 i dagens priser og den var kroner billigere end i Alene de kroner kan forklares ved, at bilisterne har købt mindre biler. Resten er afgiftslempelser. Kompenseres endvidere for reallønsfremgangen har det aldrig været så billigt at købe bil som nu forstået som den del af lønnen, der skal bruges til bilkøbet. Rapportens eksempler på befordringsfradragets betydning for den samlede transportudgift er baseret på, at bilpendlere, der har ca. 25 km kørsel hver vej til arbejdet i 2011 havde en udgift til benzin på kr. dagligt. Jfr. figur 10.x er denne udgift dog ikke større, end den var for 10 eller 20 år siden, hvis der kompenseres for inflationen, og at bilerne kører længere på literen. 204

207 Figur Benzinudgiften ved 50 km daglig bilpendling under hensyn til, at bilerne kører længere på literen. Udgiften er pristalsreguleret. Kilde: CASA (2012). Når man derudover indregner værdien af befordringsfradraget (skattemæssig besparelse på 33 % af fradraget), er det i de seneste år blevet billigere at køre de 50 km til og fra arbejdet. Kun den voldsomme stigning i olieprisen gør, at udgiften igen nærmer sig udgiften i de foregående 15 år. Figur Kørselsudgiften efter indregning af befordringsfradrag. Kilde: CASA (2012). 205

208 Endelig er det relevant at indregne reallønsstigningerne for at få et korrekt billede af prisudviklingen. Hvor det i 1990 kostede, hvad der svarer til 27 kroner, og 24 kroner i år 2000 at køre de 50 km så er udgiften for nu nede omkring 15 kroner. Omregnet til dagens priser og lønindtægt, skal en bilpendler således betale langt mindre af sin løn til de 50 km daglig kørsel. Hvis brændstoffet som i ACO antages at udgøre 30 % af de samlede omkostninger, vil priselasticiteten være 0,3 i forhold til oliepriserne. Ovenstående eksempler bekræfter antagelsen om, at brændstofprisen fortsat betyder relativt lidt. På den baggrund fastholdes elasticiteten mellem brændstofpris og transport på 0,15. Derimod må der forventes en effekt, hvis oliepriserne stiger, eller der pålægges en kørselsafgift eller benzin/dieselafgift oven i de nuværende priser. Det generelle mønster vil her være, at stigende brændselspriser allerede på kort sigt fører til en dæmpning af efterspørgslen, blandt andet fordi folk vælger et andet transportmiddel eller kører sammen, også selvom der vil være en vis inerti i udviklingen. Det kan dog samtidig konstateres, at de sidste års prisstigninger på olie ganske vist har haft en vis betydning, men at effekten i de sidste tyve år ikke har været nok til at dæmpe den samlede vækst i energiforbrug markant, blandt andet fordi priserne har været svingende og der samtidig har været økonomisk opsving. Dette må imidlertid forventes at ændre sig i tilfælde af varige, markante prisstigninger eller indførsel af kørselsafgifter. Da planerne om en betalingsring omkring København blev skrinlagt i marts 2012, blev regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i stedet enige om at afsætte 500 mio. kr. årligt til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik. Takstnedsættelsen vil gælde for den kollektive trafik i hele landet. Passagererne i bus, tog og metro vil derfor opleve, at priserne i den kollektive trafik falder allerede fra 2013, men størrelsen af prisfaldet er usikkert, og det er derfor ikke muligt at beregne effekten i denne rapport. #11c Udbud af transportmuligheder Ifølge regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen agter regeringen at nedbringe forureningen fra transportsektoren og herunder CO2- emissionerne ved at gennemføre en politik, der gør det attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport og gør det billigere at købe en energirigtig bil. Udover den forkastede betalingsring i København er det regeringens plan at arbejde for følgende initiativer, som direkte eller indirekte vil kunne give økonomiske incitamenter til ændret adfærd samt påvirke udbuddet af transportmuligheder: 206

209 Fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der understøtter ovennævnte. Fritagelsen af elbiler for registreringsafgift forlænges til 2015 Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler mm. Fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik. Regeringen vil videreføre og udvide brugen af halvoffentlige selskaber til finansiering af større infrastrukturprojekter. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af offentlige infrastrukturprojekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer. I det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regeringen arbejde for, at 2/3 af disse bruges til kollektiv trafik, herunder letbaner, og cykling og 1/3 til veje mv. Det svarer til fordeling af midlerne ved den oprindelige grønne transportaftale fra Regeringen ønsker at elektrificere større dele af jernbanenettet og arbejde for togforbindelser med væsentlig lavere rejsetid både indenlandsk og til og fra udlandet. Regeringen vil sikre, at der fortsat vil være cykelpuljer, som kommunerne kan søge til cykelprojekter, herunder nye bycykelprojekter. Regeringen vil undersøge, om der kan gennemføres ændringer af færdselsloven til gavn for cyklismen. I rammeaftalen om fremme af kollektiv trafik af 1. marts 2012 blev regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten også enige om fra 2013 at afsætte en pulje på 500 mio. kr. årligt dels til nødvendige følgeinvesteringer som følge af det øgede antal passagerer i forbindelse med taksnedsættelserne omtalt i , dels investeringer i egentlige forbedringer af den kollektive trafik. Derudover blev parterne enige om at nedsætte en kommission med henblik på at analysere mulige tiltag til modernisering af infrastrukturen, reduktion af trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet samt et yderligere løft af den kollektive trafik. Som en udmøntning af transportforliget i 2009 administrerer Center for Grøn Transport under Transportstyrelsen derudover en pulje på 200 mio. kroner, der i kan gives i tilskud til energieffektive transportløsninger. Disse penge er indtil vider uddelt til bl.a. demonstrationsforsøg med gasbusser, projekter til fremme af elbiler og eltaxier og mobility management. Udbuddet af transportmuligheder har betydning for efterspørgslen efter transport, men dens betydning er langt mindre belyst end prisernes betydning. Udbygning af infrastruktur er en afgørende indikator for udbuddet, især for vej- 207

210 transport. Mangel på infrastruktur kan føre til trængsel og forsinkelser, der lægger en dæmper på efterspørgslen trods økonomisk vækst, mens investeringer i ny infrastruktur f.eks. nye motorveje i sig selv kan føre til nye trafikspring og øget efterspørgsel. Der foreligger kun få studier i Danmark af selve infrastrukturens betydning for udbud og efterspørgsel efter transport, og der vil derfor i denne rapport ikke blive foretaget detaljerede estimater for infrastrukturens betydning i de næste ti år. Det kan dog konstateres, at der i forhold til infrastruktur stadig investeres langt mere i nye veje end i ny kollektiv transport og havne, som der blev redegjort for i ACO 2010 og I forhold til selve udbuddet af kollektiv transport inden for de givne fysiske rammer, ser billedet ikke meget bedre ud. Det kørte antal personkilometer med kollektiv transport har stort set ligget stabilt på knap 14 mia. personkilometer siden Tabel Persontransport med tog og busser i mio. personkilometer. Kilde: Transportstyrelsen. Som vi redegjorde for i Annual Climate Outlook 2011, er både antallet af ruter og brugere af busser faldet markant i det seneste årti. Ifølge Trafikstyrelsen er 37 millioner påstigere forsvundet fra Danmarks busser siden Det skyldes den store omlægning af bustransporten fra det amtslige niveau til regionale og kommunalt niveau i forbindelse med kommunalreformen. Her blev det besluttet, at det fremover er regionerne, der fastlægger og finansierer den regionale buskørsel og kommunerne der fastlægger og finansiere den lokale bustransport. Det har ført til en række nedprioriteringer og omlægninger af ruter i hele landet. Således er mønsteret ganske klart i alle regioner: Udbuddet af bustransport koncentreres om de store byer, hvor efterspørgslen også er størst, mens der skæres markant på busser i udkantsområderne. Andre årsager til fal- 208

211 det i buspassagerer er det stigende bilejerskab og styrkelse af skinnebåret trafik, som for eksempel Metroen i København. Det står med andre ord klart, at skal det for alvor lykkes at styrke udbuddet af bustransport både i udkantsområderne og ved de større byer, kræver det en række nye politiske tiltag, som trafikselskaberne ikke selv er herrer over, herunder driftsmidler til flere busser, oprettelse af flere separate busbaner i de store byer, der kan få gennemsnitshastigheden op, eller en form for kørselsafgift. Endelig viser erfaringerne fra bl.a. Helsingborg, at der kan være positive effekter ved at anvende incitamentskontrakter, som belønner busselskaberne, når der kommer ekstra passager. Pointen ved denne form for kontrakter er, at operatøren, som ofte bedst ved, hvor skoen trykker, også bliver medansvarlig for at få flere ind i bussen. Der er imidlertid også en afgørende geografisk faktor i hvordan udbuddet er og hvordan et ændret udbud vil påvirke efterspørgslen efter især buskørsel. I tættere byområder er der ofte trængsel, god kollektiv transport og mere anvendelse af cykel og gang, bl.a. pga. tæthed og deraf kortere afstande mellem byfunktionerne. Sådanne steder vil større udbud af vejinfrastruktur ret hurtigt blive til nye trængselsproblemer og styrkelse af kollektiv trafik udbud have en større effekt, da biltætheden er lav. Udenfor de tætte byområder er bilejerskabet højt, trængselsproblemer begrænsede og udbuddet af kollektiv trafik ofte meget ringe og afstandene mellem funktionerne så store at cykel spiller en mindre rolle. Sådanne steder vil effekten af større udbud være trægere, da de skal være meget store for at have væsentlig indflydelse på rejsetid og omkostning. Udbud af kollektiv transport er i de områder så ringe, at det kun for få udgør et reelt alternativ til bilen. Det er dog et område, hvor der ikke er meget kvantificeret viden. Samlet set forventes med udgangspunkt i de nuværende besluttede politikker et fald i antallet af kørte kilometre med bus de næste ti år og en mindre stigning i antal kilometre kørt med tog. En markant og vedvarende stigning i oliepriserne kan dog ændre på dette forhold, som vi vender tilbage til i de konkluderende kapitler. For så vidt angår international flytrafik og søtransport tæller dette ikke med i de internationale forpligtelser, og er derfor ikke genstand for en nærmere analyse i denne fremskrivning. For flytrafikkens vedkommende vil både den danske og internationale flytrafik derudover blive en del af det europæiske kvotesystem fra Flytrafikken tæller dog med, når det samlede energiforbrug skal gøres op, og vi vil i disse fremskrivninger derfor på linje med Energistyrelsen holde os til de fremskrivninger, som EU har foretaget for flytrafikken på landeniveau. Iføl- 209

212 ge disse fremskrivninger vil flytrafikken målt i km forventes at stige henholdsvis 1,14%, 3,10% og 3,32% i perioderne 2010, og Konklusion: Udviklingen i transportaktivitet Som det er fremgået af de foregående afsnit, er der en lang række indikatorer, der har indflydelse på efterspørgslen efter henholdsvis persontransport og godstransport. For så vidt angår persontransporten, kan konkluderes følgende af relevans for fremskrivningen mod 2020: Forholdet mellem den økonomiske vækst og efterspørgslen efter persontransport må formodes at følge nogenlunde det samme mønster som i de sidste ti år. Der er imidlertid variationer mellem væksten i forskellige former for transport, alt efter hvordan udbuddet tilrettelægges. Der forudses således en fortsat vækst i biltransporten på bekostning af især bus og tog, da udbuddet af kollektiv transport samlet skønnes at falde og der fortsat investeres mere offensivt i vejinfrastruktur. Der forudses til gengæld også en vækst i flytransport som følge af de lave priser. Prisen på olie vil dog over tid kunne ændre ganske afgørende på dette mønster og på efterspørgslen efter persontransport. Der bør derfor opstilles efterspørgselsscenarier, der regner på større variationer i priserne. For så vidt angår efterspørgslen efter godstransport, kan konkluderes følgende af relevans for fremskrivningen frem mod 2020: Efterspørgslen efter gods har i de sidste tyve år i gennemsnit ligget på nogenlunde samme niveau eller lidt højere end den økonomiske vækst. En generel tendens til faldende produktion i det danske samfund og en højere grad af økonomisk vækst inden for handel og service vil betyde, at efterspørgslen efter al anden tung godstransport end containertransport vil stige en anelse mindre end den almindelige økonomiske vækst. Det vurderes samtidig, at væksten i nethandel og øget privatkørsel i varevogn har været med til at drive væksten i varebiler og transport af højværdigods, der ikke vil have stor betydning for antallet af tkm, men ganske stor betydning for energiforbruget i godstransporten, og at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. En højere oliepris eller andre fordyrelser af kørsel på vej vil kunne lægge en dæmper på efterspørgslen, hvorfor det også her vil være relevant med scenarier for markant højere oliepriser. 210

213 På den baggrund fremskrives væksten i efterspørgsel af godstransport med 10 % under den økonomiske vækst om året i de næste ti år, mens kørselskilometre med varevogn fremskrives med 1,5 % i forhold til den økonomiske vækst, altså en del lavere end de sidste ti år, men højere end gennemsnittet de sidste tredive år. På denne baggrund beregner CONCITO i sin CONGAS-fremskrivning i de afsluttende kapitler en række scenarier for udviklingen i efterspørgslen efter person og godstransport i Danmark, der viser en betydelig forskel i udviklingen, afhængig af udviklingen i vækst og priser. #12 Effektiviteten i transportsektoren Der foreligger ingen officielle danske statistikker over udviklingen i energieffektivitet eller CO2-effektivitet per personkilometer og tonkilometer. En rimelig indikator for udviklingen kan imidlertid findes ved at sammenligne antallet af kørte personkilometer og tonkilometer i de enkelte år med det faktiske energiforbrug til henholdsvis persontransport og godstransport, som det er gjort i figur 10.5 og figur Persontransportens intensitet PJ/1000 personkm 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Vejtransport Togtransport Figur 10.8: Udviklingen i energiforbrug i PJ per 1000 personkilometer. Kilde: CON- CITO på basis af Danmarks Statistik.dk/pkm1 og Energistatistikken. Både vejtransportens og togtransportens effektivitet per personkilometer har været nogenlunde stabil i perioden Overordnet set må den samlede effektivitet derfor betragtes som stabil i betragtning af de teknologiske forbedringer i samme periode. Med undtagelse af 2009 har godstransport på bane gennemgået en udvikling til bedre effektivitet, mens tung godstransport på vej noget overraskende er blevet markant mindre effektiv de seneste ti år med em del udsving de sidste fi- 211

214 re år. Tendensen bekræftes i Energistyrelsens notat Energy Efficiency Policies and Measures in Denmark, hvor der dog tages forbehold over for statistikken, fordi den indtil 2000 er dansk, og derefter baserer sig på europæiske tal. Dette forbehold synes ikke at være nødvendigt ved ovenstående sammenligning af kørte tkm og energiforbruget ved lastbiler over 6 ton, idet den baserer sig på samme statistik i hele perioden. Godstransportens intensitet 0,18 0,16 0,14 0,12 PJ/ton 0,1 0,08 0,06 0,04 0, Lastbiltransport Togtransport Figur Udviklingen i energiforbrug i PJ per ton. Kilde: CONCITO på basis af Danmarks Statistik og Energistatistikken. Forklaringen på denne udvikling i transportens samlede effektivitet vil i det følgende forsøgt forklaret ved en række analyser af de tre vigtigste underindikatorer: Udvikling af mere effektiv teknologi Fordelingen af transport på forskellige mere eller mindre effektive transportformer Udnyttelsen af kapaciteten i den enkelte transportform. #12a Den teknologiske udvikling Konventionelle biler I 2009 vedtog EU en forordning (443/2009), der har til formål at sikre, at alle nysolgte biler i 2012 i gennemsnit kun skal udlede 130 gram CO2 per km mod 160 g/km i I 2020 er målet 95 g/km, og det er bilproducenterne, der pålægges at gennemføre disse forbedringer. 212

215 To år senere vedtog EU en forordning (510/2011) om varebiler, som i 2017 kun må udlede 175 gram CO2 per km og i 2020 kun må udlede 147 gram per km. Der er tale om et gennemsnit af alle solgte biler, som producenterne skal ramme. Dertil kommer, at de bilproducenter, der producerer tunge biler, er tilladt at ramme et højere gennemsnit end de producenter, der laver lette biler, og som har fået sat et lavere gennemsnit. Organisationen European Federation for Transport and Environment (T&E) har undersøgt udviklingen hos de store bilproducenter og konstaterer, at bilernes effektivitet bevæger sig i den rigtige retning samtidig med at bilerne er blevet billigere i realpriser. I 2010 reducerede bilindustrien således det gennemsnitlige CO2-udslip med 3,7 %, og bragte dermed udslippet ned på 140 gram/km i gennemsnit. Samtidig er nye biler over de sidste otte år blevet 13 % billigere målt i realpris, dvs. korrigeret for inflation. Frygten for at effektivitetskravene skulle gøre bilerne for dyre har således været ubegrundet. På dette grundlag taler T&E for, at effektivitetskravene sagtens kan strammes yderligere til hhv. 80 gram/km for biler og 125 gram/km for varebiler i De europæiske erfaringer kan også genfindes på dansk niveau. Som det fremgår af tabel og figur kører nyregistrerede danske personbiler stadig længere per liter og bilparkens gennemsnitlige CO2-udslip per km er faldet betydeligt de seneste år, og ligger med 127 g/km i 2010 under EU-gennemsnittet. Tabel Udvikling i CO2-udledning fra nye personbiler i Danmark i g/km. Kilde: Transportstyrelsen Tallene fremkommer ved test efter den såkaldte EU-norm, der har været kritiseret for ikke at dække kørsel under realistiske daglige forhold. FDM foretog i 2008 en testkørsel af 12 nye biler, der i højere grad skulle simulere daglig kørsel. For næsten alle bilerne gav testen et brændstofforbrug og et CO2-udslip, der lå over tallene fra EU-testen. Forskellen var størst (18-22 %) for de mindste benzin- og dieselbiler (Toyota Agyo og Fiat 500). Den største forskel blev konstateret med hybridbilen Prius med et 24 % højere udslip. De nye biler er altså ikke ligeså effektive i virkeligheden som på papiret, men det ændrer ikke på, at effektiviteten er blevet bedre for hvert år. 213