UDSÆTTELSER AF LEJERE UDVIKLING OG BENCHMARKING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSÆTTELSER AF LEJERE UDVIKLING OG BENCHMARKING"

Transkript

1 UDSÆTTELSER AF LEJERE UDVIKLING OG BENCHMARKING LEJERE BERØRT AF FOGEDSAGER OG UDSÆTTELSER I PERIODEN :18 GUNVOR CHRISTENSEN ANDERS GADE JEPPESEN AGNETE ASLAUG KJÆR KRISTOFFER MARKWARDT

2

3 15:18 UDSÆTTELSER AF LEJERE UDVIKLING OG BENCHMARKING LEJERE BERØRT AF FOGEDSAGER OG UDSÆTTELSER I PERIODEN GUNVOR CHRISTENSEN ANDERS GADE JEPPESEN AGNETE ASLAUG KJÆR KRISTOFFER MARKWARDT KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 UDSÆTTELSER AF LEJERE UDVIKLING OG BENCHMARKING. LEJERE BERØRT AF FOGEDSAGER OG UDSÆTTELSER I PERIODEN Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærd Undersøgelsens følgegruppe: Bent Madsen, BL Danmarks Almene Boliger Rafai Atia, Kommunernes Landsorganisation Mette L. Christensen, Centre for Economic Business Research Lise Nielsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ejnar Andersen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Ole Bo Jensen 2015 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

5 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 1 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION 15 Indledning 15 Sammenfatning og konklusion 16 Rapportens disposition 20 2 TEORETISK MODEL FOR RISIKOEN FOR UDSÆTTELSE 21 Risikofaktorer for lejere 21 Institutionelle forhold 22 Teoretisk model 25

6 3 METODE OG DATA 27 Empirisk strategi 27 Statistisk usikkerhed ved den estimerede benchmarking-indikator 29 Data 30 Forskelle i matchrates 32 Data fra Danmarks Statistik 34 Data fra KMD 38 4 UDVIKLING I FOGEDSAGER OG UDSÆTTELSER FRA 2007 TIL Udvikling fra 2007 til Fogedsager og udsættelser i lejesektoren 45 Lejere med flere fogedsager og udsættelser 46 5 KENDETEGN VED BORGERE MED FOGED- OG UDSÆTTELSESSAGER 51 Datagrundlag identificerede lejere 53 Alder, køn og familietype 55 Etnisk oprindelse 60 Indkomst og gæld 65 6 RISIKOEN FOR EN FOGEDSAG OG EN UDSÆTTELSE 77 Estimationsmodel og beskrivelse af den typiske lejer med en fogedsag 78 Beskrivelse af den typiske lejer med en effektiv udsættelse 79 Risiko for fogedsager og udsættelser 80 7 BOLIG, HUSLEJE OG INDKOMST ET GODT ELLER DÅRLIGT MATCH? 101 Huslejedata 102

7 Husleje, indkomst og fogedsager 110 Bor lejere med en fogedsag eller effektiv udsættelse for dyrt? KOMMUNAL BENCHMARKING AF UDSÆTTELSER I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 115 Kommunal variation i udsættelsesrater 116 Benchmarking af udsættelser i kommunerne 121 Hvis alle kommuner gør som forventet eller bedre end forventet 149 BILAG 153 Bilag 1 Regression af boligareal 153 Bilag 2 Regression af husleje 155 Bilag 3 Risikomodel for kapitel Bilag 4 Vægtning af observationer i datamaterialet 159 Bilag 5 Risikomodel for benchmarking-analysen 162 Bilag LITTERATUR 169 SFI-RAPPORTER SIDEN

8

9 FORORD Forekomsten af fogedsager og udsættelser er en væsentlig socialpolitisk udfordring i vores samfund. Der er store omkostninger økonomisk, socialt og personligt forbundet med, at der er familier, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at betale huslejen. Det gælder for familierne selv, for kommunerne og for boligorganisationerne. Af den grund er der siden 2007 blevet gennemført en række politiske tiltag rettet mod kommunernes sagsbehandling af sager, frister for huslejebetaling og samarbejdet mellem almene boligorganisationer og kommuner med det formål at forebygge, at fogedsager ender i udsættelsessager. Vi ved fra tidligere SFI-undersøgelser, at der er kommunale forskelle i udsættelsesgraden, og at disse forskelle kan skyldes fx forskellige befolkningsgrundlag, forskelle på det lokale boligmarked og forskellig praksis i kommunerne. For netop at få mere viden om, i hvilken grad kommunal praksis ser ud til at spille ind på antallet af udsættelser, har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bedt SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om at foretage dels en analyse af udviklingen i fogedsager og udsættelser, dels en benchmarking-analyse af kommunale forskelle i udsættelsesgraden, når der tages højde for de observerbare forhold, som vi ved, spiller ind på risikoen for en udsættelse. Denne rapport består i en grundig analyse af udviklingen i fogedsager og udsættelser samt en robust og detaljeret benchmarking- 7

10 analyse af, hvordan udsættelsesgraden er fordelt på kommuner. I rapporten beskrives adgangen til data og den metodiske tilgang til benchmarking-analysen detaljeret. Udover denne rapport følger et såkaldt kort og klart -notat, Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling , der opsummerer de væsentlige resultater fra benchmarkinganalysen samt den deskriptive analyse af udviklingen i fogedsager og udsættelser. Notatet kan læses selvstændigt, og hvis læseren ønsker en uddybning af resultaterne, anbefales denne rapport. København, april 2015 AGI CSONKA 8

11 RESUMÉ RESULTATER Fogedsager og udsættelser af lejere er et socialpolitisk område, der har stor opmærksomhed i kommunerne og i boligorganisationerne. Særligt fordi udsættelser har store omkostninger for de borgere, der berøres, men boligorganisationerne og kommunerne har også store økonomiske omkostninger forbundet med udsættelser. Der er derfor grund til at have et stort fokus på at forebygge, at lejere oplever en udsættelse fra deres bolig. Fogedsager er sager, hvor udlejeren, fx en boligorganisation, begærer lejeren sat ud af boligen, ofte på grund af manglende betaling af huslejen, men kan også skyldes brud på det gældende husordensreglement. Effektive udsættelser er fogedsager, der ender med, at fogeden sammen med låsesmed, flyttemænd og politi fysisk møder op på bopælen og sætter lejeren ud af boligen, fordi lejeren og udlejeren ikke har fundet en løsning på huslejerestancen eller bruddet på husordenen. I denne rapport undersøger vi udviklingen i både fogedsager og effektive udsættelser fra , og vi foretager en benchmarkinganalyse, der estimerer, om hver enkelt kommune har flere eller færre effektive udsættelser, end hvad man skulle forvente, når der tages højde for 9

12 bl.a. forskelle i kommunernes befolkningsgrundlag. Benchmarkinganalysen berører udelukkende effektive udsættelser af lejere i den almene boligsektor. På landsplan er der sket en stigning i antallet af fogedsager og effektive udsættelser fra 2007 og frem til I 2007 var der fogedsager, og i 2010 var der fogedsager. Fra 2011 til 2013 er antallet af fogedsager faldet til, at der i 2013 er fogedsager. En tilsvarende udvikling ses for effektive udsættelser. I 2007 er der effektive udsættelser, og antallet stiger frem mod 2010, hvor der er effektive udsættelser. Fra 2011 og frem til 2013 falder antallet af effektive udsættelser, således at der i 2013 er effektive udsættelser. Rapportens hovedresultater er følgende: Generelt er lejere med lav disponibel indkomst i relativt høj risiko for at opleve en effektiv udsættelse. Det gælder også selvom huslejen er lav. Samtidig er der en tendens til, at lav indkomst i stigende grad henover perioden er en udslagsgivende faktor for, at der sker effektive udsættelser. Det kendetegner endvidere lejere med effektive udsættelser, at de ikke oplever almindelig indkomstfremgang på samme måde som øvrige lejere typisk har gjort i den pågældende periode. Endvidere har de ofte været langvarigt økonomisk trængte, og der er således ikke nødvendigvis tale om en akutopstået indkomstnedgang. Desuden udgør gæld i form af banklån m.v. en væsentlig risiko for at opleve en effektiv udsættelse. En høj gæld, uanset indkomstniveauet, bringer lejere i en markant øget risiko for en effektiv udsættelse. Unge lejere i alderen år er overrepræsenteret blandt lejere med effektive udsættelser. Hver fjerde lejer med en effektiv udsættelse er mellem 18 og 24 år. Blandt lejere uden fogedsager er ca. 14 pct. lejere i alderen år. Enlige mænd skiller sig ud ved, at de også er overrepræsenteret blandt lejere med effektive udsættelser. 6 ud af 10 lejere med effektive udsættelser er enlige mænd. Til sammenligning udgør gruppen af enlige mænd 31 pct. af lejere uden en fogedsag. 10

13 I 2008 udgjorde børnefamilierne 20 pct. af lejerne, der blev sat ud af deres bolig, og i 2013 er denne andel faldet til 17 pct. og på niveau med andelen af husstande uden en fogedsag, og som er børnefamilier. Lejere, der har en sigtelse eller en dom, er i særlig risiko for at opleve en effektiv udsættelse. Mere end hver fjerde lejer med en effektiv udsættelse har en sigtelse, mens andelen af lejere uden en fogedsag, der har en sigtelse, udgør 4 pct. Tilsvarende har 16 pct. af lejere med en effektiv udsættelse en fængselsdom, mens 1 pct. af lejere uden en fogedsag har en fængselsdom. 27 af de 94 kommuner, der indgår i benchmarking-analysen har flere effektive udsættelser i de almene boliger, end man kunne forvente, når der tages hensyn til kommunernes befolkningsgrundlag, det lokale boligmarked og kommunale forhold som fx størrelsen af kommunen. Hvis de 27 kommuner havde haft det antal udsættelser, som var forventet ifølge den statistiske model, ville det i perioden samlet set have betydet færre effektive udsættelser på landsplan. Dette svarer til 4,3 pct. af det samlede antal effektive udsættelser i almene boliger i denne periode. Når vi tager højde for, at der er statistisk usikkerhed forbundet med beregningerne, svinger reduktionen i antal udsættelser mellem 350 og færre udsættelser. En mulig forklaring på de kommunale forskelle, er variationer i den kommunale praksis i forhold til at forebygge effektive udsættelser. På baggrund af analysen ser det ud til, at nogle kommuner har gode erfaringer med at opnå færre udsættelser, og at andre kommuner vil kunne kan drage nytte af disse erfaringer. PERSPEKTIVER Undersøgelsen af fogedsager og effektive udsættelser understreger vores viden om, at fogedsager og effektive udsættelser rammer økonomisk trængte borgere i samfundet; borgere som i forvejen ser ud til at have svært ved at få en hverdag til at hænge sammen. Lav indkomst, høj gæld, 11

14 ustabile familierelationer og ustabil tilknytning til boligmarkedet. Derudover giver undersøgelsen anledning til, at kommunerne og boligorganisationer fortsat holder fokus på en række borgere, der er i særlig risiko for en udsættelse, samt overvejer mulighederne for et endnu tættere samarbejde og eventuelt ændringer i arbejdsgange for i højere grad at forebygge udsættelser. Husstande, der er i huslejerestance, har typisk en lav indkomst og en stor gæld. De kan have gavn af at få hjælp til at få styr på husstandens økonomi. Der er en række gældsrådgivningsprojekter, som har til formål at hjælpe husstande i økonomiske vanskeligheder; det er oplagt, at disse tilbud udbredes i højere grad. Derudover giver lovgivningen mulighed for, at en kommune kan indgå frivillige ordninger med kontanthjælpsmodtagere om, at kommunen varetager huslejebetalingen, således at kommunen betaler huslejen til udlejeren, inden resten af kontanthjælpen bliver udbetalt til borgeren. Det er værd for kommunerne at overveje, om de i højere grad kan orientere gruppen af kontanthjælpsmodtagere om denne mulighed og fordelene ved, at huslejen automatisk bliver udbetalt. Yngre lejere er ligeledes i særlig risiko for at opleve en udsættelse. De er nye på boligmarkedet, og når nye lejere starter med at få en ustabil boligkarriere bliver deres tilknytning til uddannelse, arbejde og familie vanskeliggjort. Der er derfor grund til at kommuner og boligorganisationer er særlig opmærksomme på de yngre lejere og muligheder for at forebygge, at de får en udsættelse. Endvidere modtager en del husstande med lav indkomst ikke boligstøtte, selvom de objektivt set er berettiget til det. Det er borgerens egen pligt at ansøge om boligstøtte, men i forhold til at forebygge effektive udsættelser er det værd, i en socialpolitisk sammenhæng, at vurdere, om der er mulighed for at forbedre lavindkomstgruppernes adgang til boligstøtte. Endelig er der en overrepræsentation af dømte borgere blandt lejre med udsættelser. Det signalerer et behov for en tættere dialog mellem Kriminalforsorgen og en udlejer, når en lejer afsoner sin dom, således at udlejeren orienteres af Kriminalforsorgen om, at lejligheden bliver opsagt for at undgå, at en huslejerestance opstår. 12

15 GRUNDLAG Undersøgelsen er baseret på kvantitative analyser af data for fogedsager og effektive udsættelser fra Domstolsstyrelsen, registerdata fra Danmarks Statistik, data om ledige boliger fra Landsbyggefonden samt huslejedata fra KMD. 13

16

17 KAPITEL 1 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION INDLEDNING På landsplan er der betydelige forskelle i omfanget af udsættelser af lejere, og det kan der være mange grunde til fx en stor variation i, hvordan udsatte grupper er bosat geografisk, udbuddet af boliger på det lokale boligmarked og karakteren af det lokale arbejdsmarked. Men disse forskelle kan også skyldes kommunernes forskellige praksis med at håndtere udsættelsessager. Vi ved fra tidligere SFI-undersøgelser (Høst m.fl., 2012; Christensen & Nielsen, 2008), at kommunernes håndtering af foged- og udsættelsessager varierer væsentligt fra kommune til kommune. Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikter har igangsat en ny undersøgelse af foged- og udsættelsessager. Undersøgelsen har to formål. Det ene formål består i at beskrive udviklingen i foged- og udsættelsessager fra , herunder at afdække dels risikofaktorer for, at en lejer bliver sat ud af boligen, dels sammenhængen mellem lejeres husleje, indkomst og boligstørrelse. Det andet formål er at foretage en benchmarking-analyse af, hvilke kommuner der har flere eller færre udsættelser end forventet, når der tages højde for alle relevante observerbare forhold som eksempelvis risikofaktorer for lejere for at blive sat ud af boligen. 15

18 Benchmarking-analysen har udelukkende til formål at rangordne kommunerne i forhold til hinanden på baggrund af forekomsten af udsættelser, når der tages højde for alle relevante observerbare forhold. Denne undersøgelse giver således ikke noget svar på, hvorfor kommunerne placerer sig på en given måde i forhold til hinanden. Denne type af svar kræver andre data, end der er til rådighed i denne undersøgelse. 1 Fogedsager er sager, hvor udlejeren, fx en boligorganisation, begærer lejeren sat ud af boligen. Dette skyldes hovedsageligt manglende betaling af huslejen, men kan også skyldes brud på det gældende husordensreglement. Effektive udsættelser er fogedsager, hvor lejeren og udlejeren ikke har fundet en løsning på huslejerestancen eller bruddet på husordenen, og hvor fogeden sammen med låsesmed, flyttemænd og politi fysisk møder op på bopælen og sætter lejeren ud af boligen, og hvor låsesmeden skifter låsen ud, således at lejeren ikke længere har adgang til boligen. Undersøgelsen baserer sig på data for fogedsager, der er indsamlet fra samtlige byretters indberetninger i deres sagsbehandlingssystem, samt data fra Danmarks Statistik, KMD og Landsbyggefonden. Undersøgelsen baserer sig således udelukkende på økonometriske analyser. Undersøgelsen blev igangsat i eftersommeren 2014, og i marts 2015 offentliggjorde SFI et midtvejsnotat, 2 der afrapporterer dele af benchmarking-analysen. Udover denne rapport, der grundigt og detaljeret beskriver og analyser data, udkommer en såkaldt kort og klart - publikation Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling , der har til formål at præsentere de overordnede og centrale resultater fra undersøgelsen. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Antallet af fogedsager og effektive udsættelser er på landsplan steget fra 2007 og frem til I 2007 var der fogedsager og effektive udsættelser, og i 2010 var der fogedsager og effektive udsættelser. Fra 2011 og frem til 2013 faldt antallet af 1. For et større indblik i kommuners praksis på område henvises til Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere, der kan hentes på https://ast.dk/publikationer/stotte-og-radgivning-til-udsaettelsestruede-lejere. 2. Midtvejsnotatet kan hentes på aspx?Action=1&NewsId=4630&PID=

19 fogedsager og effektive udsættelser, således at der i 2013 var fogedsager og effektive udsættelser. Det er kendetegnende for udviklingen i antallet af effektive udsættelser, at det fald, der kan ses på landsplan fra 2011 og frem til 2013, er udtryk for store lokale variationer. Særligt er der sket en stigning i antallet af effektive udsættelser i hele perioden fra i omegnskommunerne til København. Der er således en øget risiko for, at en lejer i en omegnskommune oplever en effektiv udsættelse. Omtrent 60 pct. af de effektive udsættelser sker i den almene boligsektor, mens 25 pct. sker i den private udlejningssektor og ca. 5 pct. i offentlig udlejning. 10 pct. af de effektive udsættelser sker i boliger, hvor ejerforholdet er ukendt. ØKONOMI ER EN AFGØRENDE RISIKOFAKTOR FOR EFFEKTIVE UDSÆTTELSER Der er en række faktorer, der øger lejeres risiko for at opleve en effektiv udsættelse. Husstande bestående af enlige mænd har en markant større risiko for en effektiv udsættelse end øvrige husstande. 59 pct. af lejere med en effektiv udsættelse er enlige mænd, mens enlige mænd blandt husstande uden en fogedsag udgør 31 pct. Ligeledes er husstande, der flytter meget, og dermed har en ustabil boligsituation, i større risiko for at opleve en effektiv udsættelse. Et lavt uddannelsesniveau og svag tilknytning til arbejdsmarkedet er ligeledes to risikofaktorer i forhold til en effektiv udsættelse. 57 pct. af lejere med en effektiv udsættelse har ingen uddannelse udover grundskolen, hvor andelen uden en uddannelse er 31 pct. blandt lejere uden en fogedsag. 27 pct. af lejere med en effektiv udsættelse er lønmodtagere, og 38 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Til sammenligning er 47 pct. af lejere uden en fogedsag lønmodtagere, og 7 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Indkomst og gæld er de to faktorer, der i stigende grad øger lejeres risiko for at blive berørt af effektive udsættelser. Lejere, der berøres af effektive udsættelser, har i årene op til selve udsættelsen været økonomisk trængte, har oparbejdet en gæld og har ikke oplevet den indkomstfremgang, som øvrige lejere uden fogedsager har oplevet. I 2013 er den gennemsnitlige (ækvivalerede) disponible indkomst for husstande med en effektiv udsættelse kr., og for husstande uden en fogedsag er den gennemsnitlige disponible indkomst kr. Der er såle- 17

20 des tale om, at husstande med effektive udsættelser er økonomisk sårbare i samfundet, og der er tegn på, at gæld oparbejdes som en måde at finansiere husstandens økonomi på. En stor gæld betyder en markant øget risiko for en effektiv udsættelse, selv for lejere med en relativ høj indkomst. I perioden fra er gælden øget markant både for husstande med en fogedsag og for husstande med en effektiv udsættelse, mens gælden er blevet mindre for husstande uden en fogedsag. I 2012 er gælden for husstande uden en fogedsag i gennemsnit kr., for husstande med en fogedsag er gælden i gennemsnit kr., og for husstande med en effektiv udsættelse er gælden i gennemsnit kr. Der kan desuden meget vel være en grå gæld, der ikke bliver taget højde for i denne rapport, nemlig gæld til venner, familie, bekendte og diverse finansielle institutioner, der ikke indgår i dataregistrene. BENCHMARKING AF KOMMUNER For kommuner, boligorganisationer, private udlejere og ikke mindst de berørte lejere er effektive udsættelser en hændelse, det er værd at undgå. Effektive udsættelser har store omkostninger for alle implicerede parter. I denne rapport har vi foretaget en benchmarking-analyse af antallet af udsættelser i den almene boligsektor fordelt på kommuner. Dette er med henblik på at vurdere, om der er kommuner, der har flere eller færre effektive udsættelser end landsgennemsnittet, når vi tager højde for både lejernes og kommunernes forskellighed. I perioden har 27 kommuner flere udsættelser end forventet, når der tages højde for kommunernes befolkningsgrundlag, det lokale boligmarked og kommunale forhold, som fx størrelsen af kommunen. Hvis de 27 kommuner havde haft det antal udsættelser, som måtte forventes, ville det have givet færre effektive udsættelser på landsplan i perioden Når usikkerheden forbundet med estimeringerne tages med i betragtning, svinger reduktionen i antal effektive udsættelser mellem 350 og 2400 færre udsættelser. Variationen i, om kommuner har flere eller færre effektive udsættelser, underbygger eksisterende viden om, at kommunerne har forskellig praksis, når det gælder om at gå ind i fogedsager og forebygge, at fogedsagen ender som en effektiv udsættelse. På baggrund af vores un- 18

21 dersøgelse kan vi imidlertid ikke sige noget om, hvordan praksis er i kommuner med færre udsættelser. For at komme lidt tættere på kommunernes praksis har vi undersøgt, om noget tyder på, at nogle kommuner har ændret praksis. Vi har derfor yderligere foretaget en benchmarking af kommunerne delt op i to perioder. Den første periode er fra 2007 til 2010, og den anden periode er fra 2011 til Der er syv kommuner, der i løbet af perioden har forbedret deres praksis markant målt som et væsentligt fald i antallet af udsættelser i forhold til forventet sammenlignet med landets øvrige kommuner, mens der er seks kommuner, der går i retning af at have endnu flere udsættelser fra end i sammenlignet med landets øvrige kommuner. Disse resultater peger på, at der er basis for at opnå mere konkret viden om, hvordan kommunernes praksis med fogedsager er, og hvilke tiltag og erfaringer der er gjort både i kommuner, der har oplevet markante forbedringer, og i kommuner, hvor udviklingen er gået i modsat retning. BEHOV FOR FORSKELLIGE FOREBYGGELSESTILTAG TIL LEJERE MED EFFEKTIVE UDSÆTTELSER Den største gruppe af lejere med fogedsager har i en treårig periode været berørt af én fogedsag, og denne gruppe udgør ca. 80 pct., mens 20 pct. af ejere med en fogedsag har været berørt af mindst to fogedsager i en treårig periode. Derudover har 6 pct. af lejere med effektive udsættelser været berørt af mindst to effektive udsættelser inden for en treårig periode. Disse resultater peger på, at der er to grupper af lejere, der oplever effektive udsættelser. Der er en mindre gruppe af lejere, der ofte er i huslejerestance, og hvor det ikke umiddelbart er lykkedes at forebygge, at de igen kommer bagud med huslejen, og den største gruppe, der har erfaringer med én fogedsag eller én effektiv udsættelse. Disse to grupper har alt andet lige behov for forskellige tiltag i forhold til at forebygge fremtidige fogedsager og effektive udsættelser. Den mindre gruppe, der ofte har fogedsager, har sandsynligvis behov for mere intensive og håndholdte indsatser, som eksempelvis bostøtte, for helhedsorienteret at få håndtereret de problemer og behov, som de måtte have. Set fra en udlejers og et kommunalt perspektiv er der grund til at være særligt opmærksom på differentieringen i gruppen af lejere med 19

22 fogedsager og effektive udsættelser for at målrette fokus og indsats bedst muligt. RAPPORTENS DISPOSITION I kapitel 2 opstiller vi en teoretisk model for lejeres risiko for at få en fogedsag og en effektiv udsættelse. Kapitel 3 beskriver metode og data. Analysekapitlerne 4-8 belyser forskellige empiriske sider af udsættelsesproblematikken. I kapitel 4 viser vi udviklingen i antallet af fogedsager og effektive udsættelser for perioden I kapitel 5 beskriver vi lejere med fogedsager og effektive udsættelser ud fra deres demografiske og socioøkonomiske forhold. Kapitel 6 belyser risikofaktorer for en fogedsag og en udsættelsessag, mens kapitel 7 er en analyse af matchet mellem husstandes størrelse, indkomst, husleje og bolig. Endelig foretager vi i kapitel 8 en benchmarking-analyse af antallet af udsættelser på kommuneniveau. 20

23 KAPITEL 2 TEORETISK MODEL FOR RISIKOEN FOR UDSÆTTELSE I dette kapitel beskriver vi forhold, der har indflydelse på, at nogle lejere bliver sat ud af boligen. Formålet med kapitlet er at opstille en teoretisk model for variationen i antallet af udsættelser på kommuneniveau. Variationen mellem kommunerne opstår på baggrund af både de lejere, der bor i den enkelte kommune, og af institutionelle forhold, der kendetegner kommunerne. Vi beskriver således forhold, der har betydning på borgerniveau, samt lovgivning, der definerer kommunernes forpligtigelser og handlemuligheder i huslejerestancesager. RISIKOFAKTORER FOR LEJERE Gruppen af lejere, der bliver sat ud af boligen, er kendetegnet ved at være socialt udsatte og sårbare. Vi ved fra to foregående SFI-undersøgelser (Høst m.fl., 2011; Christensen & Nielsen, 2008) af udsættelser, at kombinationen af flere forskellige sårbarhedsfaktorer øger risikoen for, at der er en gruppe af lejere, der bliver sat ud af boligen. Risikoen for en udsættelse stiger for lejere, der er økonomisk vanskeligt stillede, og som har været det i en årrække forud for en udsættelse. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere er i den sammenhæng særligt sårbare i forhold til at få en udsættelse. 21

24 Udover at lav indkomst udgør en risikofaktor, spiller størrelsen af gæld ind på risikoen. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at de, der bliver sat ud af boligen, både har en lav indkomst og en høj gæld. Derudover kendetegner det gruppen af lejere med effektive udsættelser, at de ofte ingen uddannelse har udover folkeskolens afgangseksamen. Dernæst spiller lejernes familiemæssige og boligmæssige forhold ind, idet særligt gruppen af enlige mænd er i risiko for en udsættelse. Det samme gælder lejere, der ofte oplever ændringer i familieforhold, fx en ændring fra at være i par til at være single. Derudover er det et kendetegn ved lejere, der oplever effektive udsættelser, at de ofte har en ustabil boligsituation, hvor der forud for en udsættelse har været flytninger. I den forbindelse er der også en øget risiko for udsættelser i den almene boligsektor, hvilket kan ses som udtryk for, at de mest sårbare og vanskeligt stillede lejere ofte bor i almene boliger. Derudover er yngre lejere, der lige er trådt ind på boligmarkedet, og lejere med etnisk minoritetsbaggrund i øget risiko for at opleve en udsættelse. Endelig ved vi, at forhold som sygdom, misbrug og kriminalitet kendetegner gruppen af lejere, der oplever at blive sat ud af deres bolig. Kommunerne er kendetegnet ved at have forskellige socioøkonomiske profiler. Det vil sige, at kommuner, der har relativt mange borgere med ovenstående risikofaktorer, alt andet lige må forventes at have et større antal af udsættelser end kommuner, der har få tilsvarende borgere. Det vil sige, at det, når vi ønsker at undersøge forskelle i kommuners udsættelsesgrad, er afgørende at tage højde for, at kommunerne har forskellige befolkningsgrundlag. INSTITUTIONELLE FORHOLD Der er kommuner, der har en høj andel af almene boliger, og der er kommuner, der ikke har det. Den almene boligsektor rummer særligt de socialt sårbare borgere, og derfor vil der være en øget koncentration af disse borgere i kommuner med relativt mange almene boliger. Forekomsten eller fraværet af almene boliger spiller desuden en rolle for det samlede boligmarked, herunder lejepriser og søgeomkostninger på det private boligmarked. Karakteren af det lokale boligmarked vil således være 22

25 vigtig at inddrage i en model for kommunal variation i antallet af udsættelser. Fra de tidligere SFI-undersøgelser ved vi, at en gruppe af de lejere, der bliver sat ud af deres bolig, bor i boliger, der er større, end de objektivt set har behov for. For at forebygge en udsættelse vil denne gruppe af borgere have brug for at kunne flytte til en mindre bolig, og for det kan ske, kræver det, at der er ledige boliger på det lokale boligmarked. Derfor vil vi i en model, der skal forklare variationen i udsættelser på kommuneniveau, tage højde for omfanget af ledige boliger i almene boligafdelinger i kommunen. Derudover har kommunernes forskellige praksisser formodentlig betydning for omfanget af udsættelser i en kommune. Den enkelte kommunes praksis kan være skabt af mange forhold. En væsentlig rammesætning for kommunens praksis sker med lovgivningen, der sætter nogle relativt klare rammer for, hvordan kommuner er forpligtiget til at handle i sager med borgere, der er i risiko for en udsættelse, og for, hvilke muligheder kommunen har for at handle i disse sager. I perioden er der iværksat en række politiske tiltag, der kan forventes at have betydning for kommunernes praksis i forhold til udsættelsessager. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og medførte (udover kommunesammenlægninger) ændringer i fagområdeopdelinger. I en række kommuner overgik forhold omkring økonomi fra socialforvaltningens fagområde til beskæftigelsesforvaltningens. Denne ændring har forventeligt betydning for koordineringen af sager, der hører under både social- og beskæftigelsesforvaltningen. Kommunerne kan tilgå koordinering og samarbejde på tværs af forvaltninger forskelligt, og dette må formodes at spille ind på kommunernes praksis, når det vedrører fogedsager. 1. juli 2007 blev kommunerne endvidere pålagt at vurdere samtlige borgeres behov for hjælp i forbindelse med, at en borger fik en verserende fogedsag i de tilfælde, hvor der er børn eller unge under 18 år i husstanden, og/eller hvor borgeren har en verserende socialsag i kommunen. Ligeledes fik kommunerne en skærpet pligt til at være opmærksomme på børnefamilier i forbindelse med foged- og udsættelsessager. Kommunens afgørelse foretages på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens behov samt muligheder for både at undgå en udsættelse i den konkrete situation og forebygge risikoen for en fremtidig udsættelse. For lejere, der ikke har børn og ikke har en verserende socialsag, er kommu- 23

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere

Støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere Ankestyrelsens undersøgelse af Støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Baggrund, resume og anbefalinger 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Ankestyrelsens undersøgelse

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner 1 2 Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Den almene boligsektor bidrager til at løse

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål... 2 3 Projektets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje og forskellige

Forslag. Lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje og forskellige Fremsat den {FREMSAT} af Karen Jespersen Forslag til Lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje og forskellige andre love (Initiativer for at forhindre udsættelser af lejere som følge

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse

Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse Profilanalyser et præcist portræt af danskerne Med en profilanalyse kan både private og offentlige organisationer få præcise oplysninger om deres kunder. Det har bl.a. Skanderborg Kommune og Landsbyggefonden

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 DERFOR FLYTTER VI Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Perspektivering af rapportens resultater

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere