UDSÆTTELSER AF LEJERE UDVIKLING OG BENCHMARKING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSÆTTELSER AF LEJERE UDVIKLING OG BENCHMARKING"

Transkript

1 UDSÆTTELSER AF LEJERE UDVIKLING OG BENCHMARKING LEJERE BERØRT AF FOGEDSAGER OG UDSÆTTELSER I PERIODEN :18 GUNVOR CHRISTENSEN ANDERS GADE JEPPESEN AGNETE ASLAUG KJÆR KRISTOFFER MARKWARDT

2

3 15:18 UDSÆTTELSER AF LEJERE UDVIKLING OG BENCHMARKING LEJERE BERØRT AF FOGEDSAGER OG UDSÆTTELSER I PERIODEN GUNVOR CHRISTENSEN ANDERS GADE JEPPESEN AGNETE ASLAUG KJÆR KRISTOFFER MARKWARDT KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 UDSÆTTELSER AF LEJERE UDVIKLING OG BENCHMARKING. LEJERE BERØRT AF FOGEDSAGER OG UDSÆTTELSER I PERIODEN Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærd Undersøgelsens følgegruppe: Bent Madsen, BL Danmarks Almene Boliger Rafai Atia, Kommunernes Landsorganisation Mette L. Christensen, Centre for Economic Business Research Lise Nielsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ejnar Andersen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Ole Bo Jensen 2015 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

5 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 1 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION 15 Indledning 15 Sammenfatning og konklusion 16 Rapportens disposition 20 2 TEORETISK MODEL FOR RISIKOEN FOR UDSÆTTELSE 21 Risikofaktorer for lejere 21 Institutionelle forhold 22 Teoretisk model 25

6 3 METODE OG DATA 27 Empirisk strategi 27 Statistisk usikkerhed ved den estimerede benchmarking-indikator 29 Data 30 Forskelle i matchrates 32 Data fra Danmarks Statistik 34 Data fra KMD 38 4 UDVIKLING I FOGEDSAGER OG UDSÆTTELSER FRA 2007 TIL Udvikling fra 2007 til Fogedsager og udsættelser i lejesektoren 45 Lejere med flere fogedsager og udsættelser 46 5 KENDETEGN VED BORGERE MED FOGED- OG UDSÆTTELSESSAGER 51 Datagrundlag identificerede lejere 53 Alder, køn og familietype 55 Etnisk oprindelse 60 Indkomst og gæld 65 6 RISIKOEN FOR EN FOGEDSAG OG EN UDSÆTTELSE 77 Estimationsmodel og beskrivelse af den typiske lejer med en fogedsag 78 Beskrivelse af den typiske lejer med en effektiv udsættelse 79 Risiko for fogedsager og udsættelser 80 7 BOLIG, HUSLEJE OG INDKOMST ET GODT ELLER DÅRLIGT MATCH? 101 Huslejedata 102

7 Husleje, indkomst og fogedsager 110 Bor lejere med en fogedsag eller effektiv udsættelse for dyrt? KOMMUNAL BENCHMARKING AF UDSÆTTELSER I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 115 Kommunal variation i udsættelsesrater 116 Benchmarking af udsættelser i kommunerne 121 Hvis alle kommuner gør som forventet eller bedre end forventet 149 BILAG 153 Bilag 1 Regression af boligareal 153 Bilag 2 Regression af husleje 155 Bilag 3 Risikomodel for kapitel Bilag 4 Vægtning af observationer i datamaterialet 159 Bilag 5 Risikomodel for benchmarking-analysen 162 Bilag LITTERATUR 169 SFI-RAPPORTER SIDEN

8

9 FORORD Forekomsten af fogedsager og udsættelser er en væsentlig socialpolitisk udfordring i vores samfund. Der er store omkostninger økonomisk, socialt og personligt forbundet med, at der er familier, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at betale huslejen. Det gælder for familierne selv, for kommunerne og for boligorganisationerne. Af den grund er der siden 2007 blevet gennemført en række politiske tiltag rettet mod kommunernes sagsbehandling af sager, frister for huslejebetaling og samarbejdet mellem almene boligorganisationer og kommuner med det formål at forebygge, at fogedsager ender i udsættelsessager. Vi ved fra tidligere SFI-undersøgelser, at der er kommunale forskelle i udsættelsesgraden, og at disse forskelle kan skyldes fx forskellige befolkningsgrundlag, forskelle på det lokale boligmarked og forskellig praksis i kommunerne. For netop at få mere viden om, i hvilken grad kommunal praksis ser ud til at spille ind på antallet af udsættelser, har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bedt SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om at foretage dels en analyse af udviklingen i fogedsager og udsættelser, dels en benchmarking-analyse af kommunale forskelle i udsættelsesgraden, når der tages højde for de observerbare forhold, som vi ved, spiller ind på risikoen for en udsættelse. Denne rapport består i en grundig analyse af udviklingen i fogedsager og udsættelser samt en robust og detaljeret benchmarking- 7

10 analyse af, hvordan udsættelsesgraden er fordelt på kommuner. I rapporten beskrives adgangen til data og den metodiske tilgang til benchmarking-analysen detaljeret. Udover denne rapport følger et såkaldt kort og klart -notat, Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling , der opsummerer de væsentlige resultater fra benchmarkinganalysen samt den deskriptive analyse af udviklingen i fogedsager og udsættelser. Notatet kan læses selvstændigt, og hvis læseren ønsker en uddybning af resultaterne, anbefales denne rapport. København, april 2015 AGI CSONKA 8

11 RESUMÉ RESULTATER Fogedsager og udsættelser af lejere er et socialpolitisk område, der har stor opmærksomhed i kommunerne og i boligorganisationerne. Særligt fordi udsættelser har store omkostninger for de borgere, der berøres, men boligorganisationerne og kommunerne har også store økonomiske omkostninger forbundet med udsættelser. Der er derfor grund til at have et stort fokus på at forebygge, at lejere oplever en udsættelse fra deres bolig. Fogedsager er sager, hvor udlejeren, fx en boligorganisation, begærer lejeren sat ud af boligen, ofte på grund af manglende betaling af huslejen, men kan også skyldes brud på det gældende husordensreglement. Effektive udsættelser er fogedsager, der ender med, at fogeden sammen med låsesmed, flyttemænd og politi fysisk møder op på bopælen og sætter lejeren ud af boligen, fordi lejeren og udlejeren ikke har fundet en løsning på huslejerestancen eller bruddet på husordenen. I denne rapport undersøger vi udviklingen i både fogedsager og effektive udsættelser fra , og vi foretager en benchmarkinganalyse, der estimerer, om hver enkelt kommune har flere eller færre effektive udsættelser, end hvad man skulle forvente, når der tages højde for 9

12 bl.a. forskelle i kommunernes befolkningsgrundlag. Benchmarkinganalysen berører udelukkende effektive udsættelser af lejere i den almene boligsektor. På landsplan er der sket en stigning i antallet af fogedsager og effektive udsættelser fra 2007 og frem til I 2007 var der fogedsager, og i 2010 var der fogedsager. Fra 2011 til 2013 er antallet af fogedsager faldet til, at der i 2013 er fogedsager. En tilsvarende udvikling ses for effektive udsættelser. I 2007 er der effektive udsættelser, og antallet stiger frem mod 2010, hvor der er effektive udsættelser. Fra 2011 og frem til 2013 falder antallet af effektive udsættelser, således at der i 2013 er effektive udsættelser. Rapportens hovedresultater er følgende: Generelt er lejere med lav disponibel indkomst i relativt høj risiko for at opleve en effektiv udsættelse. Det gælder også selvom huslejen er lav. Samtidig er der en tendens til, at lav indkomst i stigende grad henover perioden er en udslagsgivende faktor for, at der sker effektive udsættelser. Det kendetegner endvidere lejere med effektive udsættelser, at de ikke oplever almindelig indkomstfremgang på samme måde som øvrige lejere typisk har gjort i den pågældende periode. Endvidere har de ofte været langvarigt økonomisk trængte, og der er således ikke nødvendigvis tale om en akutopstået indkomstnedgang. Desuden udgør gæld i form af banklån m.v. en væsentlig risiko for at opleve en effektiv udsættelse. En høj gæld, uanset indkomstniveauet, bringer lejere i en markant øget risiko for en effektiv udsættelse. Unge lejere i alderen år er overrepræsenteret blandt lejere med effektive udsættelser. Hver fjerde lejer med en effektiv udsættelse er mellem 18 og 24 år. Blandt lejere uden fogedsager er ca. 14 pct. lejere i alderen år. Enlige mænd skiller sig ud ved, at de også er overrepræsenteret blandt lejere med effektive udsættelser. 6 ud af 10 lejere med effektive udsættelser er enlige mænd. Til sammenligning udgør gruppen af enlige mænd 31 pct. af lejere uden en fogedsag. 10

13 I 2008 udgjorde børnefamilierne 20 pct. af lejerne, der blev sat ud af deres bolig, og i 2013 er denne andel faldet til 17 pct. og på niveau med andelen af husstande uden en fogedsag, og som er børnefamilier. Lejere, der har en sigtelse eller en dom, er i særlig risiko for at opleve en effektiv udsættelse. Mere end hver fjerde lejer med en effektiv udsættelse har en sigtelse, mens andelen af lejere uden en fogedsag, der har en sigtelse, udgør 4 pct. Tilsvarende har 16 pct. af lejere med en effektiv udsættelse en fængselsdom, mens 1 pct. af lejere uden en fogedsag har en fængselsdom. 27 af de 94 kommuner, der indgår i benchmarking-analysen har flere effektive udsættelser i de almene boliger, end man kunne forvente, når der tages hensyn til kommunernes befolkningsgrundlag, det lokale boligmarked og kommunale forhold som fx størrelsen af kommunen. Hvis de 27 kommuner havde haft det antal udsættelser, som var forventet ifølge den statistiske model, ville det i perioden samlet set have betydet færre effektive udsættelser på landsplan. Dette svarer til 4,3 pct. af det samlede antal effektive udsættelser i almene boliger i denne periode. Når vi tager højde for, at der er statistisk usikkerhed forbundet med beregningerne, svinger reduktionen i antal udsættelser mellem 350 og færre udsættelser. En mulig forklaring på de kommunale forskelle, er variationer i den kommunale praksis i forhold til at forebygge effektive udsættelser. På baggrund af analysen ser det ud til, at nogle kommuner har gode erfaringer med at opnå færre udsættelser, og at andre kommuner vil kunne kan drage nytte af disse erfaringer. PERSPEKTIVER Undersøgelsen af fogedsager og effektive udsættelser understreger vores viden om, at fogedsager og effektive udsættelser rammer økonomisk trængte borgere i samfundet; borgere som i forvejen ser ud til at have svært ved at få en hverdag til at hænge sammen. Lav indkomst, høj gæld, 11

14 ustabile familierelationer og ustabil tilknytning til boligmarkedet. Derudover giver undersøgelsen anledning til, at kommunerne og boligorganisationer fortsat holder fokus på en række borgere, der er i særlig risiko for en udsættelse, samt overvejer mulighederne for et endnu tættere samarbejde og eventuelt ændringer i arbejdsgange for i højere grad at forebygge udsættelser. Husstande, der er i huslejerestance, har typisk en lav indkomst og en stor gæld. De kan have gavn af at få hjælp til at få styr på husstandens økonomi. Der er en række gældsrådgivningsprojekter, som har til formål at hjælpe husstande i økonomiske vanskeligheder; det er oplagt, at disse tilbud udbredes i højere grad. Derudover giver lovgivningen mulighed for, at en kommune kan indgå frivillige ordninger med kontanthjælpsmodtagere om, at kommunen varetager huslejebetalingen, således at kommunen betaler huslejen til udlejeren, inden resten af kontanthjælpen bliver udbetalt til borgeren. Det er værd for kommunerne at overveje, om de i højere grad kan orientere gruppen af kontanthjælpsmodtagere om denne mulighed og fordelene ved, at huslejen automatisk bliver udbetalt. Yngre lejere er ligeledes i særlig risiko for at opleve en udsættelse. De er nye på boligmarkedet, og når nye lejere starter med at få en ustabil boligkarriere bliver deres tilknytning til uddannelse, arbejde og familie vanskeliggjort. Der er derfor grund til at kommuner og boligorganisationer er særlig opmærksomme på de yngre lejere og muligheder for at forebygge, at de får en udsættelse. Endvidere modtager en del husstande med lav indkomst ikke boligstøtte, selvom de objektivt set er berettiget til det. Det er borgerens egen pligt at ansøge om boligstøtte, men i forhold til at forebygge effektive udsættelser er det værd, i en socialpolitisk sammenhæng, at vurdere, om der er mulighed for at forbedre lavindkomstgruppernes adgang til boligstøtte. Endelig er der en overrepræsentation af dømte borgere blandt lejre med udsættelser. Det signalerer et behov for en tættere dialog mellem Kriminalforsorgen og en udlejer, når en lejer afsoner sin dom, således at udlejeren orienteres af Kriminalforsorgen om, at lejligheden bliver opsagt for at undgå, at en huslejerestance opstår. 12

15 GRUNDLAG Undersøgelsen er baseret på kvantitative analyser af data for fogedsager og effektive udsættelser fra Domstolsstyrelsen, registerdata fra Danmarks Statistik, data om ledige boliger fra Landsbyggefonden samt huslejedata fra KMD. 13

16

17 KAPITEL 1 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION INDLEDNING På landsplan er der betydelige forskelle i omfanget af udsættelser af lejere, og det kan der være mange grunde til fx en stor variation i, hvordan udsatte grupper er bosat geografisk, udbuddet af boliger på det lokale boligmarked og karakteren af det lokale arbejdsmarked. Men disse forskelle kan også skyldes kommunernes forskellige praksis med at håndtere udsættelsessager. Vi ved fra tidligere SFI-undersøgelser (Høst m.fl., 2012; Christensen & Nielsen, 2008), at kommunernes håndtering af foged- og udsættelsessager varierer væsentligt fra kommune til kommune. Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikter har igangsat en ny undersøgelse af foged- og udsættelsessager. Undersøgelsen har to formål. Det ene formål består i at beskrive udviklingen i foged- og udsættelsessager fra , herunder at afdække dels risikofaktorer for, at en lejer bliver sat ud af boligen, dels sammenhængen mellem lejeres husleje, indkomst og boligstørrelse. Det andet formål er at foretage en benchmarking-analyse af, hvilke kommuner der har flere eller færre udsættelser end forventet, når der tages højde for alle relevante observerbare forhold som eksempelvis risikofaktorer for lejere for at blive sat ud af boligen. 15

18 Benchmarking-analysen har udelukkende til formål at rangordne kommunerne i forhold til hinanden på baggrund af forekomsten af udsættelser, når der tages højde for alle relevante observerbare forhold. Denne undersøgelse giver således ikke noget svar på, hvorfor kommunerne placerer sig på en given måde i forhold til hinanden. Denne type af svar kræver andre data, end der er til rådighed i denne undersøgelse. 1 Fogedsager er sager, hvor udlejeren, fx en boligorganisation, begærer lejeren sat ud af boligen. Dette skyldes hovedsageligt manglende betaling af huslejen, men kan også skyldes brud på det gældende husordensreglement. Effektive udsættelser er fogedsager, hvor lejeren og udlejeren ikke har fundet en løsning på huslejerestancen eller bruddet på husordenen, og hvor fogeden sammen med låsesmed, flyttemænd og politi fysisk møder op på bopælen og sætter lejeren ud af boligen, og hvor låsesmeden skifter låsen ud, således at lejeren ikke længere har adgang til boligen. Undersøgelsen baserer sig på data for fogedsager, der er indsamlet fra samtlige byretters indberetninger i deres sagsbehandlingssystem, samt data fra Danmarks Statistik, KMD og Landsbyggefonden. Undersøgelsen baserer sig således udelukkende på økonometriske analyser. Undersøgelsen blev igangsat i eftersommeren 2014, og i marts 2015 offentliggjorde SFI et midtvejsnotat, 2 der afrapporterer dele af benchmarking-analysen. Udover denne rapport, der grundigt og detaljeret beskriver og analyser data, udkommer en såkaldt kort og klart - publikation Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling , der har til formål at præsentere de overordnede og centrale resultater fra undersøgelsen. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Antallet af fogedsager og effektive udsættelser er på landsplan steget fra 2007 og frem til I 2007 var der fogedsager og effektive udsættelser, og i 2010 var der fogedsager og effektive udsættelser. Fra 2011 og frem til 2013 faldt antallet af 1. For et større indblik i kommuners praksis på område henvises til Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere, der kan hentes på https://ast.dk/publikationer/stotte-og-radgivning-til-udsaettelsestruede-lejere. 2. Midtvejsnotatet kan hentes på aspx?Action=1&NewsId=4630&PID=

19 fogedsager og effektive udsættelser, således at der i 2013 var fogedsager og effektive udsættelser. Det er kendetegnende for udviklingen i antallet af effektive udsættelser, at det fald, der kan ses på landsplan fra 2011 og frem til 2013, er udtryk for store lokale variationer. Særligt er der sket en stigning i antallet af effektive udsættelser i hele perioden fra i omegnskommunerne til København. Der er således en øget risiko for, at en lejer i en omegnskommune oplever en effektiv udsættelse. Omtrent 60 pct. af de effektive udsættelser sker i den almene boligsektor, mens 25 pct. sker i den private udlejningssektor og ca. 5 pct. i offentlig udlejning. 10 pct. af de effektive udsættelser sker i boliger, hvor ejerforholdet er ukendt. ØKONOMI ER EN AFGØRENDE RISIKOFAKTOR FOR EFFEKTIVE UDSÆTTELSER Der er en række faktorer, der øger lejeres risiko for at opleve en effektiv udsættelse. Husstande bestående af enlige mænd har en markant større risiko for en effektiv udsættelse end øvrige husstande. 59 pct. af lejere med en effektiv udsættelse er enlige mænd, mens enlige mænd blandt husstande uden en fogedsag udgør 31 pct. Ligeledes er husstande, der flytter meget, og dermed har en ustabil boligsituation, i større risiko for at opleve en effektiv udsættelse. Et lavt uddannelsesniveau og svag tilknytning til arbejdsmarkedet er ligeledes to risikofaktorer i forhold til en effektiv udsættelse. 57 pct. af lejere med en effektiv udsættelse har ingen uddannelse udover grundskolen, hvor andelen uden en uddannelse er 31 pct. blandt lejere uden en fogedsag. 27 pct. af lejere med en effektiv udsættelse er lønmodtagere, og 38 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Til sammenligning er 47 pct. af lejere uden en fogedsag lønmodtagere, og 7 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Indkomst og gæld er de to faktorer, der i stigende grad øger lejeres risiko for at blive berørt af effektive udsættelser. Lejere, der berøres af effektive udsættelser, har i årene op til selve udsættelsen været økonomisk trængte, har oparbejdet en gæld og har ikke oplevet den indkomstfremgang, som øvrige lejere uden fogedsager har oplevet. I 2013 er den gennemsnitlige (ækvivalerede) disponible indkomst for husstande med en effektiv udsættelse kr., og for husstande uden en fogedsag er den gennemsnitlige disponible indkomst kr. Der er såle- 17

20 des tale om, at husstande med effektive udsættelser er økonomisk sårbare i samfundet, og der er tegn på, at gæld oparbejdes som en måde at finansiere husstandens økonomi på. En stor gæld betyder en markant øget risiko for en effektiv udsættelse, selv for lejere med en relativ høj indkomst. I perioden fra er gælden øget markant både for husstande med en fogedsag og for husstande med en effektiv udsættelse, mens gælden er blevet mindre for husstande uden en fogedsag. I 2012 er gælden for husstande uden en fogedsag i gennemsnit kr., for husstande med en fogedsag er gælden i gennemsnit kr., og for husstande med en effektiv udsættelse er gælden i gennemsnit kr. Der kan desuden meget vel være en grå gæld, der ikke bliver taget højde for i denne rapport, nemlig gæld til venner, familie, bekendte og diverse finansielle institutioner, der ikke indgår i dataregistrene. BENCHMARKING AF KOMMUNER For kommuner, boligorganisationer, private udlejere og ikke mindst de berørte lejere er effektive udsættelser en hændelse, det er værd at undgå. Effektive udsættelser har store omkostninger for alle implicerede parter. I denne rapport har vi foretaget en benchmarking-analyse af antallet af udsættelser i den almene boligsektor fordelt på kommuner. Dette er med henblik på at vurdere, om der er kommuner, der har flere eller færre effektive udsættelser end landsgennemsnittet, når vi tager højde for både lejernes og kommunernes forskellighed. I perioden har 27 kommuner flere udsættelser end forventet, når der tages højde for kommunernes befolkningsgrundlag, det lokale boligmarked og kommunale forhold, som fx størrelsen af kommunen. Hvis de 27 kommuner havde haft det antal udsættelser, som måtte forventes, ville det have givet færre effektive udsættelser på landsplan i perioden Når usikkerheden forbundet med estimeringerne tages med i betragtning, svinger reduktionen i antal effektive udsættelser mellem 350 og 2400 færre udsættelser. Variationen i, om kommuner har flere eller færre effektive udsættelser, underbygger eksisterende viden om, at kommunerne har forskellig praksis, når det gælder om at gå ind i fogedsager og forebygge, at fogedsagen ender som en effektiv udsættelse. På baggrund af vores un- 18

21 dersøgelse kan vi imidlertid ikke sige noget om, hvordan praksis er i kommuner med færre udsættelser. For at komme lidt tættere på kommunernes praksis har vi undersøgt, om noget tyder på, at nogle kommuner har ændret praksis. Vi har derfor yderligere foretaget en benchmarking af kommunerne delt op i to perioder. Den første periode er fra 2007 til 2010, og den anden periode er fra 2011 til Der er syv kommuner, der i løbet af perioden har forbedret deres praksis markant målt som et væsentligt fald i antallet af udsættelser i forhold til forventet sammenlignet med landets øvrige kommuner, mens der er seks kommuner, der går i retning af at have endnu flere udsættelser fra end i sammenlignet med landets øvrige kommuner. Disse resultater peger på, at der er basis for at opnå mere konkret viden om, hvordan kommunernes praksis med fogedsager er, og hvilke tiltag og erfaringer der er gjort både i kommuner, der har oplevet markante forbedringer, og i kommuner, hvor udviklingen er gået i modsat retning. BEHOV FOR FORSKELLIGE FOREBYGGELSESTILTAG TIL LEJERE MED EFFEKTIVE UDSÆTTELSER Den største gruppe af lejere med fogedsager har i en treårig periode været berørt af én fogedsag, og denne gruppe udgør ca. 80 pct., mens 20 pct. af ejere med en fogedsag har været berørt af mindst to fogedsager i en treårig periode. Derudover har 6 pct. af lejere med effektive udsættelser været berørt af mindst to effektive udsættelser inden for en treårig periode. Disse resultater peger på, at der er to grupper af lejere, der oplever effektive udsættelser. Der er en mindre gruppe af lejere, der ofte er i huslejerestance, og hvor det ikke umiddelbart er lykkedes at forebygge, at de igen kommer bagud med huslejen, og den største gruppe, der har erfaringer med én fogedsag eller én effektiv udsættelse. Disse to grupper har alt andet lige behov for forskellige tiltag i forhold til at forebygge fremtidige fogedsager og effektive udsættelser. Den mindre gruppe, der ofte har fogedsager, har sandsynligvis behov for mere intensive og håndholdte indsatser, som eksempelvis bostøtte, for helhedsorienteret at få håndtereret de problemer og behov, som de måtte have. Set fra en udlejers og et kommunalt perspektiv er der grund til at være særligt opmærksom på differentieringen i gruppen af lejere med 19

22 fogedsager og effektive udsættelser for at målrette fokus og indsats bedst muligt. RAPPORTENS DISPOSITION I kapitel 2 opstiller vi en teoretisk model for lejeres risiko for at få en fogedsag og en effektiv udsættelse. Kapitel 3 beskriver metode og data. Analysekapitlerne 4-8 belyser forskellige empiriske sider af udsættelsesproblematikken. I kapitel 4 viser vi udviklingen i antallet af fogedsager og effektive udsættelser for perioden I kapitel 5 beskriver vi lejere med fogedsager og effektive udsættelser ud fra deres demografiske og socioøkonomiske forhold. Kapitel 6 belyser risikofaktorer for en fogedsag og en udsættelsessag, mens kapitel 7 er en analyse af matchet mellem husstandes størrelse, indkomst, husleje og bolig. Endelig foretager vi i kapitel 8 en benchmarking-analyse af antallet af udsættelser på kommuneniveau. 20

23 KAPITEL 2 TEORETISK MODEL FOR RISIKOEN FOR UDSÆTTELSE I dette kapitel beskriver vi forhold, der har indflydelse på, at nogle lejere bliver sat ud af boligen. Formålet med kapitlet er at opstille en teoretisk model for variationen i antallet af udsættelser på kommuneniveau. Variationen mellem kommunerne opstår på baggrund af både de lejere, der bor i den enkelte kommune, og af institutionelle forhold, der kendetegner kommunerne. Vi beskriver således forhold, der har betydning på borgerniveau, samt lovgivning, der definerer kommunernes forpligtigelser og handlemuligheder i huslejerestancesager. RISIKOFAKTORER FOR LEJERE Gruppen af lejere, der bliver sat ud af boligen, er kendetegnet ved at være socialt udsatte og sårbare. Vi ved fra to foregående SFI-undersøgelser (Høst m.fl., 2011; Christensen & Nielsen, 2008) af udsættelser, at kombinationen af flere forskellige sårbarhedsfaktorer øger risikoen for, at der er en gruppe af lejere, der bliver sat ud af boligen. Risikoen for en udsættelse stiger for lejere, der er økonomisk vanskeligt stillede, og som har været det i en årrække forud for en udsættelse. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere er i den sammenhæng særligt sårbare i forhold til at få en udsættelse. 21

24 Udover at lav indkomst udgør en risikofaktor, spiller størrelsen af gæld ind på risikoen. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at de, der bliver sat ud af boligen, både har en lav indkomst og en høj gæld. Derudover kendetegner det gruppen af lejere med effektive udsættelser, at de ofte ingen uddannelse har udover folkeskolens afgangseksamen. Dernæst spiller lejernes familiemæssige og boligmæssige forhold ind, idet særligt gruppen af enlige mænd er i risiko for en udsættelse. Det samme gælder lejere, der ofte oplever ændringer i familieforhold, fx en ændring fra at være i par til at være single. Derudover er det et kendetegn ved lejere, der oplever effektive udsættelser, at de ofte har en ustabil boligsituation, hvor der forud for en udsættelse har været flytninger. I den forbindelse er der også en øget risiko for udsættelser i den almene boligsektor, hvilket kan ses som udtryk for, at de mest sårbare og vanskeligt stillede lejere ofte bor i almene boliger. Derudover er yngre lejere, der lige er trådt ind på boligmarkedet, og lejere med etnisk minoritetsbaggrund i øget risiko for at opleve en udsættelse. Endelig ved vi, at forhold som sygdom, misbrug og kriminalitet kendetegner gruppen af lejere, der oplever at blive sat ud af deres bolig. Kommunerne er kendetegnet ved at have forskellige socioøkonomiske profiler. Det vil sige, at kommuner, der har relativt mange borgere med ovenstående risikofaktorer, alt andet lige må forventes at have et større antal af udsættelser end kommuner, der har få tilsvarende borgere. Det vil sige, at det, når vi ønsker at undersøge forskelle i kommuners udsættelsesgrad, er afgørende at tage højde for, at kommunerne har forskellige befolkningsgrundlag. INSTITUTIONELLE FORHOLD Der er kommuner, der har en høj andel af almene boliger, og der er kommuner, der ikke har det. Den almene boligsektor rummer særligt de socialt sårbare borgere, og derfor vil der være en øget koncentration af disse borgere i kommuner med relativt mange almene boliger. Forekomsten eller fraværet af almene boliger spiller desuden en rolle for det samlede boligmarked, herunder lejepriser og søgeomkostninger på det private boligmarked. Karakteren af det lokale boligmarked vil således være 22

25 vigtig at inddrage i en model for kommunal variation i antallet af udsættelser. Fra de tidligere SFI-undersøgelser ved vi, at en gruppe af de lejere, der bliver sat ud af deres bolig, bor i boliger, der er større, end de objektivt set har behov for. For at forebygge en udsættelse vil denne gruppe af borgere have brug for at kunne flytte til en mindre bolig, og for det kan ske, kræver det, at der er ledige boliger på det lokale boligmarked. Derfor vil vi i en model, der skal forklare variationen i udsættelser på kommuneniveau, tage højde for omfanget af ledige boliger i almene boligafdelinger i kommunen. Derudover har kommunernes forskellige praksisser formodentlig betydning for omfanget af udsættelser i en kommune. Den enkelte kommunes praksis kan være skabt af mange forhold. En væsentlig rammesætning for kommunens praksis sker med lovgivningen, der sætter nogle relativt klare rammer for, hvordan kommuner er forpligtiget til at handle i sager med borgere, der er i risiko for en udsættelse, og for, hvilke muligheder kommunen har for at handle i disse sager. I perioden er der iværksat en række politiske tiltag, der kan forventes at have betydning for kommunernes praksis i forhold til udsættelsessager. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og medførte (udover kommunesammenlægninger) ændringer i fagområdeopdelinger. I en række kommuner overgik forhold omkring økonomi fra socialforvaltningens fagområde til beskæftigelsesforvaltningens. Denne ændring har forventeligt betydning for koordineringen af sager, der hører under både social- og beskæftigelsesforvaltningen. Kommunerne kan tilgå koordinering og samarbejde på tværs af forvaltninger forskelligt, og dette må formodes at spille ind på kommunernes praksis, når det vedrører fogedsager. 1. juli 2007 blev kommunerne endvidere pålagt at vurdere samtlige borgeres behov for hjælp i forbindelse med, at en borger fik en verserende fogedsag i de tilfælde, hvor der er børn eller unge under 18 år i husstanden, og/eller hvor borgeren har en verserende socialsag i kommunen. Ligeledes fik kommunerne en skærpet pligt til at være opmærksomme på børnefamilier i forbindelse med foged- og udsættelsessager. Kommunens afgørelse foretages på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens behov samt muligheder for både at undgå en udsættelse i den konkrete situation og forebygge risikoen for en fremtidig udsættelse. For lejere, der ikke har børn og ikke har en verserende socialsag, er kommu- 23

BENCHMARKING AF UDSÆTTELSER I KOMMUNERNE

BENCHMARKING AF UDSÆTTELSER I KOMMUNERNE NOTAT BENCHMARKING AF UDSÆTTELSER I KOMMUNERNE MIDTVEJSNOTAT GUNVOR CHRISTENSEN ANDERS GADE JEPPESEN KRISTOFFER MARKWARDT KØBENHAVN 2015 BENCHMARKING AF UDSÆTTELSER I KOMMUNERNE. MIDTVEJSNOTAT. Afdelingsleder:

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

NÅR FOGEDEN BANKER PÅ PRESSEMØDE

NÅR FOGEDEN BANKER PÅ PRESSEMØDE NÅR FOGEDEN BANKER PÅ PRESSEMØDE Torsdag den 20. december kl. 10. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Faktaark 1 - Udviklingen i antallet af fogedsager med effektiv udsættelse i perioden 2002 til

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

I det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København:

I det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København: 27-05-2007 Sagsnr. 2007-34862 Udsættelse af beboere på grund af skyldig husleje i den almene sektor I forlængelse af Jyllandspostens artikler den 18. og 19. maj 2007 vedrørende udsættelse af beboere i

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere

Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere Punkt 8. Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere 2015-011369 Familie- og Socialudvalget fremsender til byrådets orientering at nedenstående sammenfatter Ankestyrelsens

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet.

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet. Notat Vedrørende: på spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september vedr. kontanthjælpsloft Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 fra Lisbeth Sand vedr. kontanthjælpsloft

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 349 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD EN KORTLÆGNING WINNIE ALIM HENRIETTE HOLMSKOV ANDREAS LUND

Læs mere

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere

Støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere Ankestyrelsens undersøgelse af Støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Baggrund, resume og anbefalinger 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Ankestyrelsens undersøgelse

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere