KONTANTHJÆLPSMODTAGERE VIL MØDE AFSAVN
|
|
- Hanne Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KONTANTHJÆLPSMODTAGERE VIL MØDE AFSAVN SOCIALE KONSEKVENSER AF KONTANTHJÆLPSREFORMEN 2015 ANALYSE OG TAL
2 Kontanthjælpsmodtagere vil møde afsavn Sociale konsekvenser af kontanthjælpsreformen 2015 Udarbejdet af: Malte Moll Wingender Udarbejdet for: Ved: Analyse og Tal F.B.M.A Godthåbsvej 26B, Frederiksberg Web: For mere information kontakt: Malte Moll Wingender Tlf Om Analyse & Tal Analyse & Tal er et medarbejder-drevet non-profit analysebureau med base i København, der udfører kvantitative, kvalitative og politiske analyser. Analyse & Tal består af sociologer, der er opsat på at løse enhver analyseopgave. Vi tager os af det hele, fra udtænkning af analysen og målfastsættelse til den endelig publicering. Ingen opgaver er for store eller for små.
3 INDLEDNING Regeringen vedtog 18. november 2015 en kontanthjælpsreform. Reformen indeholder et loft over de samlede ydelser, en familie på kontanthjælp kan modtage fra det offentlige. Hvor dette loft lægges, afhænger af familietypen. I praksis betyder kontanthjælpsloftet, at boligstøtten reduceres, hvis de samlede sociale ydelser når over et vist beløb. For samlevende og gifte svarer loftet til den nuværende kontanthjælpsydelse, hvorved boligstøtten frafalder helt. Et andet element i kontanthjælpsreformen er at genindføre den såkaldte 225 timers regel eller rådighedsreglen. Den indebærer, at hvis én af parterne i et samlevende eller gift par på kontanthjælp ikke kan dokumentere mindst 225 timers arbejde i det foregående år, så bortfalder den enes kontanthjælp. Reformen medfører således en væsentlig reduktion indkomsten for familier på kontanthjælp. Analyse & Tal har i nærværende notat foretaget analyse af hvilke konsekvenser det vil få for familiernes månedlige rådighedsbeløb. Analysen er foretaget ved hjælp af et beregningsinstrument Kontanthjælpsberegneren udviklet af Analyse & Tal for Kontanthjælpsalliancen. Her er rådighedsbeløbene sammenholdt tidligere undersøgelser af materielle afsavn blandt familier med forskellige indkomstniveauer. Tilsammen giver analysen en fremskrivning af, hvor stor en andel af familier, hvis medlemmer modtager kontanthjælp, der vil opleve forskellige typer af afsavn. Undersøgelsens metode ridset op i tekstboksen nedenfor. I Appendix findes desuden en gennemgang af de specifikke tal, der ligger til grund for analysen herunder for boligudgifter, boligsikring og institutionspladser. God læselyst! FORKLARING AF BEREGNINGERNE RÅDIGHEDSBELØBET ER DEFINERET SOM DET BELØB EN HUSSTAND HAR TIL FORBRUG EFTER BOLIG OG DAGINSTITUTION ER BETALT. DET SKAL SÅLEDES DÆKKE MAD, TRANSPORT, TØJ OG FRITIDSAKTIVITETER, MEN OGSÅ STØRRE INVESTERINGER SOM BIL, TELEFON, INVENTAR OG FERIE. RÅDIGHEDSBELØBET UDREGNES UD FRA EN RÆKKE INDKOMSTER OG UDGIFTER. PÅ INDKOMSTSIDEN ER DER KONTANTHJÆLPSYDELSEN, BOLIGSIKRING, BØRNEYDELSE, FRIPLADSTILSKUD TIL DAGINSTITUTIO- NER OG GRØN CHECK. PÅ UDGIFTSSIDEN ER DER SKAT, BOLIGUDGIFTER OG INSTITUTIONSPLADSER. TIL AT EKSEMPLIFICERE KONSEKVENSERNE AF REFORMEN ER DER TAGET UDGANGSPUNKT I TRE FAMILIETYPER: ENLIGE MED ET BARN (1 ÅR), PAR MED TO BØRN (1 OG 5 ÅR) OG PAR MED TRE BØRN (1, 5 OG 10 ÅR). DET ER FORUDSAT, AT KONTANT- HJÆLPSMODTAGERNE BOR I LEJELEJLIGHED MED ET VÆRELSE TIL HVER PERSON, KØKKEN OG BADEVÆRELSE. DE HAR IKKE INDVENDIG OG UDVENDIG VEDLIGEHOLDELSESPLIGT. DE KONKRETE BOLIGUDGIFTER KAN FINDES I APPENDIX. DET ER FORUDSAT, AT BØRNENE GÅR I DAGINSTITUTION ELLER ANDEN ALDERSSVARENDE INSTITUTION. KOMMUNESKAT OG KIRKESKAT ER BEREGNET UD FRA KØBENHAVNS KOMMUNES SKATTEPROCENTER, DER LIGGER LIGE UNDER GENNEMSNITTET (KILDE: SKATTEMINISTERIET). AFSAVNSMÅLENE STAMMER FRA ET FORSKNINGSPROJEKT UNDER KØBENHAVNS UNIVERSITET, ROSKILDE UNIVERISTET, CASA OG AALBORG UNIVERSITET MED TITLEN KONSEKVENSER AF AT HAVE DE LAVESTE SOCIALE YDELSER SOM FORSØR- GELSESGRUNDLAG. BEREGNINGERNE AF AFSAVN SOM KONSEKVENS AF FORSKELLIGE INDKOMSTER BYGGER PÅ AFSAVN OG INDKOMST (CASA 2013), DER KOBLER AFSAVNSMÅLENE MED INDKOMSTNIVEAUER. MED DEN BEREGNINGSMODEL MOD- SVARES EN ÆNDRING I FAMILIERS ÆKVIVALEREDE RÅDIGHEDSBELØB AF EN ÆNDRING I ANDELEN AF FAMILIER, DER LIDER MATERIELLE AFSAVN. EKSEMPLER PÅ DISSE ÆNDRINGER PRÆSENTERES UNDERVEJS I NÆRVÆRENDE NOTAT. 2
4 REDUKTION AF BOLIGSIKRINGEN BLANDT KONTANTHJÆLPSFAMILIER Omkring 80 pct. af kontanthjælpsmodtagerne bor til leje, hvorfor det må forventes at de i dag modtager boligsikring (TrygFonden 2013). kontanthjælpsloftet bliver det dog for flere familietyper ikke længere muligt at modtage boligsikring, fordi loftet er sammenfaldende med kontanthjælpsydelsen. Tabel 1 viser kontanthjælpsloftet, kontanthjælpsydelsen, og den maximale boligsikring, familierne kan modtage som tillæg til kontanthjælpsydelsen, uden at de samlede ydelser når kontanthjælpsloftet. Tabel 1: Kontanthjælpsydelser og boligsikring med nyt kontanthjælpsloft (månedlig pr. person) Nyt kontanthjælpsloft Kontanthjælpsydelse Maximal boligsikring (pr. husstand) Enlige uden børn kr kr. 933 kr. Enlige forsørgere med 1 barn kr kr. 615 kr. Enlige forsørgere med 2 børn eller flere kr kr kr. Samlevende og gifte uden børn kr kr. 0 kr. Samlevende og gifte med 1 barn kr kr. 0 kr. Samlevende og gifte med 2 børn eller flere kr kr. 0 kr. Kilde: Beskæftigelsesministeriet (2015) og egne beregninger Der er forskellige faktorer, der afgør om man kan få boligsikring og hvor meget. Det afgøres blandt andet af størrelsen af boligen, antallet af beboere, den samlede husleje, og husstandens samlede indkomst. Det er derfor ikke muligt at udtale sig generelt om boligsikringens størrelse. For samlevere og gifte gælder det dog, at hele boligsikringen fratages, da kontanthjælpsloftet matcher selve kontanthjælpsydelsen. For enlige er den blot reduceret. I nedenstående tabel ses ændringerne i familiernes rådighedsbeløb som følger af kontanthjælpsloftet for tre forskellige familietyper og som det er i dag. Desuden er der tilføjet gennemsnitsforbruget for tilsvarende familier i Danmark, som det er opgjort i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Tabel 2: Ændring i månedsligt rådighedsbeløb (pr. husstand) Enlige med ét barn Par med to børn Par med tre børn Nuværende niveau kr kr kr. nyt kontanthjælpsloft kr kr kr. Gennemsnitligt normalforbrug kr kr kr. Kilde: Analyse & Tal 2015 og Forbrugsundersøgelsen (Danmarks Statistik) Anm.: De gennemsnitlige boligudgifter og daginstitutionspriser er trukket fra det gennemsnitlige normalforbrug, for at gøre beløbene sammenlignelige. Anm.: Tallene adskiller sig en smule fra dem præsenteret af Beskæftigelsesministeriet 1 og Kraka 2, fordi alderen på børnene adskiller sig fra hinanden. I nærværende analyse er børnene i familierne alle i daginstitution eller SFO, hvilket ikke er tilfældet hos ministeriet og Kraka. 1 Beskæftigelsesministeriet Kraka
5 Mest iøjnefaldende er det, at det gennemsnitlige normalforbrug er flere tusinde kroner højere end det beløb, en kontanthjælpsmodtager har til rådighed. det nye kontanthjælpsloft reduceres rådighedsbeløbet yderligere til at ligge omkring 9000 kr. under gennemsnitsforbruget for par med børn. Par med tre børn er dem, der kommer til at opleve den største forskel i deres rådighedsbeløb. De vil få over 2000 kr. mindre mellem hænderne hver måned til at betale mad, tøj, transport etc. Afsavn før og efter kontanthjælpsloftet De følgende figurer illustrerer, hvad en sådan reduktion i den disponible indkomst kan få af betydning for familiernes hverdag. Længden på bjælkerne er udtryk for, hvor stor en procentdel af familier med en given indkomst, der undlader de enkelte aktiviteter. Af figuren fremgår det, at 9 pct. af de enlige med ét barn og en disponibel indkomst svarende til det nuværende ydelsesniveau, undlader at fejre børnenes fødselsdag. Genindfører man regeringens reform til et loft over kontanthjælpen vil 13 pct. af de enlige med ét barn, ifølge tidligere afsavnsundersøgelser, holde sig fra dette. Figur 1: Afsavn for enlige med et barn. Har undladt... at fejre børnenes fødselsdag 9% at købe tøj og fodtøj 19% 24% at holde ferie uden for hjemmet 33% 40% at dyrke fritidsinteresser 18% at gå til tandlægen 22% 2 at spise frugt og grønt dagligt 11% 5 eller flere afsavn 19% 24% kontanthjælpsloft Nuværende ydelser Kilde: Egne beregninger på "Afsavn og indkomst (CASA 2013) Generelt forventes en 2-7 procentpoints stigning i antallet af enlige med ét barn, der har de her listede afsavn. For par med to børn (figur 2) er stigningen en anelse mindre. Størst er stigningen i andelen, der undlader at holde ferie uden for hjemmet. det nye loft over kontanthjælpen, peger modellen på en stigning fra 22 pct. til 27 pct. af par med to børn, der ikke tager ud af hjemmet på ferie. 4
6 Figur 2: Afsavn for par med to børn. Har undladt... at fejre børnenes fødselsdag at købe tøj og fodtøj at holde ferie uden for hjemmet at dyrke fritidsinteresser at gå til tandlægen at spise frugt og grønt dagligt 5 eller flere afsavn 4% 3% 8% 6% 12% 10% 11% 15% 21% 24% kontanthjælpsloft Nuværende ydelser Kilde: Egne beregninger på "Afsavn og indkomst (CASA 2013) Figur 3 nedenfor viser afsavnsmålene for par med tre børn. Her ses den største stigning i afsavn, da familiernes rådighedsbeløb reduceres med over 2000 kr. månedligt med regeringens kontanthjælpsloft. Eksempelvis stiger andelen, der undlader at gå til tandlægen fra 14 pct. til 20 pct. for denne familietype. Andelen af familier, der har undladt at holde ferie med hhv. nuværende rådighedsbeløb og ét, der svarer til konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, stiger fra 23 pct. til 30 pct. Figur 3: Afsavn for par med tre børn. Har undladt... at fejre børnenes fødselsdag at købe tøj og fodtøj at holde ferie uden for hjemmet at dyrke fritidsinteresser at gå til tandlægen at spise frugt og grønt dagligt 5 eller flere afsavn 4% 16% 11% 12% 14% 9% 1 12% 20% 23% 30% kontanthjælpsloft Nuværende ydelser Kilde: Egne beregninger på "Afsavn og indkomst (CASA 2013) Samlet set peger beregningerne på en generel stigning i afsavn størst for par med tre børn og mindst for par med to børn. 5
7 Det skal noteres, at der allerede blandt kontanthjælpsmodtagere på den nuværende sats ses relativt omfattende materielle og sociale afsavn, som ikke opleves blandt mere velhavende familier. Det fremgår tydeligt af de eksisterende afsavnsmål. Således fører kontanthjælpsloftet til mindre velfærd blandt familier, der i forvejen lever en væsentligt mere skrabet tilværelse end de fleste. GENINDFØRSEL AF 225-TIMERS REGEL 225-timers reglen eller rådighedsreglen får betydning for en kontanthjælpsmodtager, hvis vedkommende ikke kan dokumentere 225-timers arbejde på det forgangne år, svarende til 6 ugers fuldtidsjob. Også her differentieres efter familietype. Par fratages hele den enes kontanthjælp, hvis blot én af dem ikke har levet op til kravene (Beskæftigelsesministeriet 2015). Hvis enlige ikke lever op til kravene, medfører det en reduktion af deres kontanthjælpsydelse med 1000 kr. pr. måned, svarende til fald på 8 pct. i deres rådighedsbeløb. Tabet for parfamilier kompenseres en smule, da der nu bliver luft under kontanthjælpsloftet til at de kan modtage boligsikring, og fordi fripladstilskuddet stiger (se Appendix). Enlige kompenseres dog ikke gennem boligsikringen, selvom der er luft under kontanthjælpsloftet (Beskæftigelsesministeriet 2015). Tabel 3 viser hvad det samlet set vil få af betydning for rådighedsbeløbet. Tabel 3: Ændring i månedligt rådighedsbeløb (pr. husstand) Enlige med ét barn Par med to børn Par med tre børn Nuværende rådighedsbeløb kr kr kr. nyt kontanthjælpsloft kr kr kr. nyt kontanthjælpsloft og 225 timers regel kr kr kr. Gennemsnitligt normalforbrug kr kr kr. Kilde: Analyse & Tal 2015 og Forbrugerundersøgelsen (Danmarks Statistik) Anm.: De gennemsnitlige boligudgifter og daginstitutionspriser er trukket fra det gennemsnitlige normalforbrug, for at gøre beløbene sammenlignelige. Ikrafttrædelsen af 225 timers reglen medfører en ændring i husstandens økonomi, der er af en helt anden størrelsesorden end kontanthjælpsloftet. Hvis niveauet for sociale ydelser blandt kontanthjælpsmodtagere i dag foreskriver en skrabet tilværelse, gør dette tiltag det svært forestille sig, hvordan en familie kan brødføde sig selv. Par med børn vil have omkring kr. i alt til at dække familiens samlede forbrug af mad, transport, tøj, medicin, telefon, inventar osv. Det er under halvdelen af, hvad det gennemsnitlige normalforbrug for par med børn. 6
8 Afsavn før og efter kontanthjælpsloftet og 225 timers regel De følgende figurer viser afsavn for de tre forskellige familietyper, svarende til de hhv. sociale ydelser i dag og de sociale ydelser med nyt kontanthjælpsloftet og ikrafttrædelse af 225-timersreglsen. begge disse tiltag stiger den potentielle andel med materielle afsavn naturligvis drastisk for par med børn, mens den stort set er uændret for enlige med børn (ikke vist her). For par med to børn vil en fjerdedel have 5 eller flere af de i alt 18 afsavn, som er spurgt til i undersøgelsen. Det er eksempelvis ferie uden for hjemmet, tøj og fodtøj, frugt og grønt og tandlægebesøg, der bliver nedprioriteret blandt familier med så lavt et rådighedsbeløb. Således kan frygtes større sundhedsmæssige udfordringer blandt den befolkningsgruppe, samt sociale afsavn som at undlade at fejre børnefødselsdage. Figur 4: Afsavn for par med to børn. Har undladt... at fejre børnenes fødselsdag 3% at købe tøj og fodtøj 10% 25% at holde ferie uden for hjemmet 21% 40% at dyrke fritidsinteresser 6% 18% at gå til tandlægen 2 at spise frugt og grønt dagligt 14% 5 eller flere afsavn 11% 25% kontanthjælpsloft og 225 timers regel Nuværende ydelser Kilde: Egne beregninger på "Afsavn og indkomst (CASA 2013) Det samme mønster tegner sig for par med tre børn, som det fremgår af figur 6, blot med endnu højere afsavnsandele. Mere end en fjerdedel vil undlade at købe tøj og fodtøj og undlade at gå til tandlægen, og over 40 pct. vil ikke holde ferie uden for hjemmet. For hver af afsavnsmålene peger beregningerne på mindst en fordobling af familier, der vil blive ramt. 7
9 Figur 5: Afsavn for par med tre børn. Har undladt... at fejre børnenes fødselsdag at købe tøj og fodtøj at holde ferie uden for hjemmet at dyrke fritidsinteresser at gå til tandlægen at spise frugt og grønt dagligt 5 eller flere afsavn 4% 15% 11% 14% 15% 12% 20% 23% % 42% kontanthjælpsloft og 225 timers regel Nuværende ydelser Kilde: Egne beregninger på "Afsavn og indkomst (CASA 2013) Hvor det i dag er enlige med og uden børn, der lider de største materielle afsavn, rammes flerbørnsfamilier altså særligt hårdt af reformudspillet. Børn af forældre på kontanthjælp, der ikke begge har kunnet leve op til kravet om at arbejde 225 timer, risikerer at må undvære at deres fødselsdag bliver fejret, at spise tilstrækkeligt sundt, dyrke fritidsinteresser og komme på ferie med deres forældre. både loftet og 225-timers reglen vil deres rådighedsbeløb falde til to tredjedele af det, de lever på i dag og det på trods af, at vi forestiller os, at boligsikring og fripladstilskud delvist kompenserer for halveringen af kontanthjælpen. 8
10 APPENDIX: FORKLARING AF BEREGNINGERNE Nedenstående skema viser ændringerne i de forskellige indtægter og udgifter som resultat af hhv. kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Kontanthjælpsloftet fører til en hel fratagelse af boligsikringen for par med børn, og en delvis fratagelse af boligsikringen for enlige med ét barn. De andre ydelser og udgifter forbliver uændret. 225-timers reglen fører til en halvering af kontanthjælpsydelsen for par og en reduktion på 1000 kr. om måneden i kontanthjælpsydelsen for enlige. Det opvejes dog delvist af en stigning i fripladstilskuddet og boligsikringen og et fald i skatten, der begge afhænger af indkomsten. Tabel 4: Udgifter og indtægter for kontanthjælpsfamilier i dag, med nyt kontanthjælpsloft og med ikrafttrædelse af 225 timers regel Enlig med ét barn Par med to børn Par med tre børn nyt loft 225 timers regel nyt loft 225 timers regel Nuværende Nuværende Nuværende nyt loft 225 timers regel Kontanthjælpsydelse SKAT Grøn check Boligsikring Børneydelse Husleje Varme/vand El Institutionsplads Fripladstilskud Samlede ydelser Samlede udgifter Rådighedsbeløb Kilder: Gennemsnitsudgifter fra Forbrugsundersøgelsen (Danmarks Statistik), Landsbyggefondens huslejestatistik, samt satser fra skatteministeriet og beskæftigelsesministeriet. Boligudgifterne er taget fra Landbyggefondes huslejestatistik, hvor der er anvendt deres kvadratmeterpriser og nedenstående lejlighedsstørrelser. Tabel 5: Husleje M2 M2-pris Husleje årligt Husleje månedligt Enlige uden børn Enlige med et barn Enlige med to børn , Par uden børn Par med et barn Par med to børn Par med tre børn Kilde: Landsbyggefondens huslejestatistik
11 Tabel 6: Supplerende boligudgifter Vand Varme El Enlige med børn voksne med børn Enlige uden børn Kilde: Danmarks Statistik (Forbrugsundersøgelsen) Tabel 7: Gennemsnitlige daginstitutionspriser (årlige) Vuggestue Børnehave SFO Kilde: Danmarks Statistik REFERENCER Beskæftigelsesministeriet (2015): Aftale mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, 18. november CASA, Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen (2013): Afsavn og Indkomst. CASA. Kraka (2015): Notat: Konsekvenser for rådighedsbeløbet ved indførelse af kontanthjælpsloftet. TrygFonden, Jørgen Goul Andersen, AAU, & Anders Hede, Trygfonden (2013): Tryghedsmålingen TrygFonden. Landsbyggefonden (2014): Landsbyggefondens udgift- og huslejestatistik Hjemmesider Forbrugsundersøgelsen: Besøgt
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereDet nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere
Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det såkaldt moderne kontanthjælpsloft som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative rammer særlig
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereFinansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Folketingets Finansudvalget lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdomsydelser
2009/1 BSF 141 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. marts 2010 af Özlem Sara Cekic (SF), Eigil Andersen (SF), Lennart Damsbo-Andersen (S),
Læs mereBeskrivelse af beregningen af typetilfælde
Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beregningerne, der foretages i typetilfælde, sigter mod at gøre de landespecifikke oplysninger så sammenlignelige som mulig landene i mellem. Beregningerne giver
Læs mereNotat om status efter igangsættelsen af de nye regler på integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel.
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 10. august 2016 Tlf. dir.: 4477 3472 E-mail: cme@balk.dk Kontakt: Afsnitsleder Claus Mercebach Notat om status efter igangsættelsen af de nye regler på integrationsydelse,
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1
FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Baggrund: Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse SFI s undersøgelse
Læs mereEksempel konkret sag med enlig mor og 2 børn, før og efter loftregel.
Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 280068 Brevid. 2302095 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk 29. marts 2016 NOTAT: Kontanthjælpsændringer i 2016 Loven om det nye kontanthjælpsloft
Læs mereKontanthjælpsloftet gør det svært at bo i København
Kontanthjælpsloftet gør det svært at bo i København Kontanthjælpsloftet, som træder i kraft til efteråret, vil stramme budgetterne i mange familier på kontanthjælp. Særligt kontanthjælpsmodtagere med børn,
Læs mereTeknisk note 18: Familietypeberegninger i udvalgte år 1987-2012.
Teknisk note 18: Familietypeberegninger i udvalgte år 1987-2012. (Kontanthjælpen gennem 25 år. Modtagere, regler, incitamenter og levevilkår fra 1987 til 2012) Indledning Danmark er et af de få lande i
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereNotat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]
Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,
Læs mereSF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder)
Sisse Marie Welling (SF) SF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Hvis denne tale var skrevet i april måned så havde den været kulsort. Dengang kastede Regeringens omprioriteringsbidrag
Læs mereTALGYMNASTIK Kritik: Ministerium slører konsekvenser af kontanthjælpsreform Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 15.
TALGYMNASTIK Kritik: Ministerium slører konsekvenser af kontanthjælpsreform Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 15. marts 2016, 05:00 Del: Mange kontanthjælpsmodtagere kan slet ikke genkende
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereANALYSE OG TAL EU-OPSTILLING FINANSINDTÆGTER I INDUSTRIBRANCHEN
ANALYSE OG TAL EU-OPSTILLING FINANSINDTÆGTER I INDUSTRIBRANCHEN NOTAT 2013 Finansindtægter i Industribranchen Notat Udarbejdet af: Pia Bang Jensen Magnus Pedersen Ronnie Taarnborg I samarbejde med: Fagbladet
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereDet er forventes, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2012.
Til jobcentre, kommuner, beskæftigelsesregioner, beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsen beskæftigelsesudvalg Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereFattigdom i Odense Kommune
Fattigdom i Odense Kommune 2011-2013 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hovedkonklusioner... 2 3. Fattige i Odense fordelt på karakteristika... 3 4. Udviklingen i fattigdom i Odense... 5 Bilag 1: Metode...
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereRevision af indkomststatistikken for 2013
Revision af indkomststatistikken for 2013 af Jarl Quitzau December 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø REVISION AF INDKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2013 Danmarks Statistik December 2014 Jarl Quitzau
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereAnalysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5
Læs mereHver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
17. december 2013 ANALYSE Af Erik E. Simonsen Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver fjerde af alle ledige under 30 år står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereDerfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen
Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereEr det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode?
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 12-05-2015 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2015-0105772 Dokumentnr. 2015-0105772-1 Politikerspørgsmål om Det Kgl. Vajsenshus Kære Klaus
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2013-14 Fremsat den 30. april 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Læs mereStatus på madordninger september 2010
Status på madordninger september 2010 2010 Status på madordninger september 2010 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000. Statusnotatet indeholder samtidig
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereog psykiske lidelser og handicaps, og hvad vil ministeren gøre for at hjælpe disse mennesker til at få en tryg tilværelse?
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt T A L E Samrådstale til samrådsspørgsmål A og B om L 113 (fredag den 26. februar) (Det talte ord gælder) Samrådsspørgsmål
Læs mereRigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15
Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereLejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato
Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereBedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister
Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde
Læs mereIndkomst og rådighedsbeløb efter loftet
Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Tabellerne nedenfor viser rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for en række familietyper,
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget Aarhus Kommune Den 8. maj 2013 Demografisk udvikling i Aarhus, udvikling i antal borgere
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereInformation om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114
Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du, som følge af et varigt handicap, ikke kan få dækket dit kørselsbehov på anden måde end ved brug
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring
FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned
Læs mereMatematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 AVU151-MAT/D. (4 timer)
Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU151-MAT/D Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 Økonomi Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereAlle hænder skal bruges
Alle hænder skal bruges Liberal Alliances udspil til en kontanthjælpsreform Kontanthjælpen er den laveste sociale ydelse i Danmark. Den er ment som en hjælp til dem, som midlertidigt er havnet uden for
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereVejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.
VEJ nr 9051 af 29/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet,j.nr. 123-0014 Senere ændringer til forskriften
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mere