Zoom på arbejdsmarkedet - Del 2 / 2011
|
|
- Line Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Zoom på arbejdsmarkedet - Del 2 / 2011 Kolofon: Titel: Zoom på Arbejdsmarkedet Undertitel: Del 2 / 2011 Udgivelsesdato: 23. december 2011 Version: 1.0 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark LO-varenr.: 2117 Elektronisk ISBN: Rapporten kan downloades Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse.
3 3
4 Den økonomiske krise har indebåret en voldsom stigning i antallet af arbejdsløse på personer, hvoraf størstedelen af stigningen har fundet sted igennem Krisen har fastholdt sit greb om dansk økonomi, og det er fortsat vanskeligere end vanligt for de mange i arbejdsløshedskøen at finde et nyt job. Denne kombination har også indebåret, at der bliver flere og flere personer, som har været lang tid væk fra fast beskæftigelse. Jo længere tid de pågældende hænger fast i arbejdsløsheden, desto større risiko er der for, at de mister vigtige kompetencer, og dermed får endnu vanskeligere ved at vende tilbage til et fast job. Ud over de problemer, som den enkelte arbejdsløse i så fald står overfor, kan det indebære et permanent højere arbejdsløshedsniveau til skade for hele samfundet. Der er således et stort behov for at få sat gang i den økonomiske vækst i Danmark, så der kan skabes nye job til de mange ledige hænder og hoveder. I denne del af Zoom på arbejdsmarkedet stilles skarpt på udviklingen i langtidsarbejdsløsheden de seneste år. Derudover undersøges den aktive beskæftigelsesindsats for de langtidsarbejdsløse. Endeligt vurderes effekten af forkortelsen af dagpengeperioden. Analyserne viser blandt andet, at: Langtidsarbejdsløsheden er næsten firedoblet i krisen. Således steg antallet af langtidsarbejdsløse fra ca til omkring fuldtidspersoner fra starten af 2009 til midten af I år har antallet af langtidsarbejdsløse været stabilt, men gruppen af arbejdsløse, som har været arbejdsløse i mere end 80 pct. af tiden de seneste to år, er tredoblet. De langtidsarbejdsløse er dermed gledet endnu længere væk fra fast beskæftigelse. Sammenlignet med andre nordeuropæiske lande har Danmark oplevet den største stigning i andelen af arbejdsstyrken, der er langvarigt ledige. LO s medlemsgrupper udgør mere end halvdelen af de langtidsarbejdsløse. Især 3F har en stor gruppe langtidsarbejdsløse både absolut og relativt. Langtidsarbejdsløshed er stigende med alderen. Ældre arbejdsløse er således hårdt ramt af langtidsledighed. Næsten 50 pct. af de arbejdsløse over 50 år er langtidsarbejdsløse, og over halvdelen af de ældre langtidsarbejdsløse har været uden fast job i mere end 2 år. Hvis halveringen af dagpengeperioden trådte i kraft uden varsel, ville over personer miste dagpengeretten, svarende til knap 18 pct. af dagpengemodtagerne. Hvis dagpengeperioden uden varsel forkortes til 2½ år, som er den midlertidige forlængelse, som SRSFregeringen har vedtaget, ville knap personer miste dagpengene. Omkring ⅔ af dem, der står til at miste dagpengeretten, som følge af forkortelsen af perioden, er medlemmer af LO-forbund. 4
5 Den økonomiske krise, der fulgte i kølvandet på kollapset af de finansielle markeder i efteråret 2008, har medført tabte job og en stigning i arbejdsløsheden på mere end fuldtidspersoner. Også antallet af langtidsarbejdsløse er steget markant, om end med en vis forsinkelse. I sagens natur går der et stykke tid fra, at de mange, som blev fyret i krisens start, begynder at indfinde sig i de langtidsarbejdsløses rækker. Antallet af langtidsarbejdsløse defineret som personer, der har modtaget enten dagpenge eller kontanthjælp i 80 pct. af det seneste år er steget fra fuldtidspersoner i 4. kvartal 2008 til ca langtidsarbejdsløse i 2. kvartal Der er altså tale om næsten en firedobling på 2½ år, jf. figur 2.1. Størstedelen af stigningen i langtidsarbejdsløsheden skete igennem 2009 og I første halvår af 2011 er kurven fladet ud. Derimod er antallet af personer, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i mere end 80 pct. af tiden i de seneste to år, steget væsentligt siden begyndelsen af 2010, og denne gruppe er fortsat med at stige også igennem 1. halvår af Med en stigning fra knap fuldtidspersoner i 1. kvartal 2010 til knap fuldtidspersoner i 2. kvartal 2011 er der tale om en tredobling af antallet af dobbeltlangtidsarbejdsløse, jf. figur 2.1. Timingen i stigningen af antallet af dobbeltlangtidsarbejdsløse indikerer, at en betydelig del af dem, som mistede jobbet i de store fyringsrunder i krisens første år, endnu ikke har fundet varig beskæftigelse. Hvor tilgangen af nye arbejdsløse er stilnet lidt af siden det første år med massive afskedigelsesrunder, er afgangen fra ledighedskøen vanskelig særligt for dem, som allerede har hængt fast i arbejdsløshed i et stykke tid. Andelen af arbejdsløse, som rammes af langtidsarbejdsløshed, er ligeledes vokset dramatisk. I slutningen af 2008 og 2009, hvor fyringerne faldt tæt, indebar den store tilgang af nye arbejdsløse, at de langtidsarbejdsløses andel af ledigheden faldt drastisk fra 25 pct. til 16 pct. Siden er det gået hastigt den modsatte vej. Selvom den samlede arbejdsløshed har været relativt stabil det seneste 1½ år, kan en stadig større andel af de arbejdsløse tælles med blandt de langtidsledige. I 2. kvartal 5
6 2011 lå andelen på 37 pct. Ligeledes er andelen af arbejdsløse, der er dobbeltlangtidsarbejdsløse, tredoblet fra ca. 6 pct. til ca. 18 pct. i 2. kvartal 2011, jf. figur 2.2. Opdeles de langtidsarbejdsløse efter ydelse, ses det, at andelen af dagpengemodtagere, som er langtidsarbejdsløse, overstiger andelen af jobklare kontanthjælpsmodtagere, som er langtidsarbejdsløse. Stigningen i andelen mellem 4. kvartal 2008 og 2. kvartal 2011 har også været klart større for dagpengemodtagerne, end blandt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, ligesom konjunkturafhængigheden er væsentligt mere udtalt for dagpengemodtagerne. I 1. kvartal 2009 var omkring 16 pct. af både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne langtidsarbejdsløse. For dagpengemodtagerne er denne andel siden steget til ca. 40 pct., mens der blot er tale om en stigning til 20 pct. for jobklare kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 2.3a og 2.3b. Figur 2.3 viser igen, at den kraftige tilgang af nye arbejdsløse reducerede langtidsledighedsandelene for dagpengemodtagere i Denne reduktion er imidlertid ikke tydelig blandt kontanthjælpsmodtagere, ligesom andelen heller ikke er vokset helt så markant siden. En forklaring på dette kan være, at der sker en ommatchning af kontanthjælpsmodtagere, som har lange ledighedsperioder, så de vurderes til at være længere væk fra arbejdsmarkedet. Der er således sket en stigning i antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, jf. Zoom på arbejdsmarkedet Del 1/
7 De fleste lande oplevede kraftig stigende arbejdsløshed i krisens start. Der er imidlertid væsentlig forskel på, hvordan arbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden har udviklet sig siden da. I Eurostat defineres langtidsarbejdsløse som personer, der har været jobsøgende i mere end 12 måneder. Denne opgørelse kan benyttes til at sammenligne udviklingen i langtidsarbejdsløsheden i Danmark med en række af vores nordeuropæiske nabolande: Finland, Holland, Polen, Storbritannien, Sverige og Tyskland 1. Langtidsarbejdsløsheden i Eurostats opgørelse var 1,9 pct. af arbejdsstyrken i Danmark i 1. kvartal 2011, hvilket er i midterfeltet blandt de betragtede lande. Niveauet er lidt over, men sammenligneligt med den hollandske, svenske og finske langtidsarbejdsløshed på hhv. 1,5, 1,6 og 1,8 pct. af arbejdsstyrken. I Norge er langtidsarbejdsløsheden fortsat under 1 pct. af arbejdsstyrken, mens niveauet i Storbritannien, Tyskland og Polen er højere med hhv. 2,7, 3,2 og 3,5 pct. af arbejdsstyrken. Danmark har imidlertid oplevet den største stigning i langtidsarbejdsløsheden blandt de betragtede lande set over de seneste to år. Således er andelen af arbejdsstyrken, som har været arbejdsløse i mere end et år, steget med næsten 1½ pct.-point i Danmark fra 1. kvartal 2009 til 1. kvartal Udviklingen har været mindre markant i de øvrige nordeuropæiske lande. Eksempelvis er andelen direkte faldet i Tyskland, jf. figur Det vælges at betragte vores nordeuropæiske nabolande, da det er denne gruppe lande, vi normalt sammenligner os med. Betragtes hele Europa, har de sydeuropæiske og baltiske lande langt større problemer med langtidsarbejdsløshed. 7
8 Mere end fuldtidspersoner eller næsten 4 ud af 10 arbejdsløse var ramt af langtidsarbejdsløshed i 2. kvartal Heraf udgjorde kvinderne godt 40 pct. og mændene knap 60 pct. Arbejdsløse under 30 år udgjorde knap 15 pct. af de langtidsarbejdsløse, mens de årige udgjorde næsten ⅔ af dem. Den sidste femtedel af de langtidsarbejdsløse var over 55 år, jf. tabel 3.1. Blandt både kvinder og mænd er langtidsarbejdsløsheden stigende med alderen. Det er især arbejdsløse i aldersgruppen mellem 55 og 59 år, som rammes af langtidsarbejdsløshed. Næsten halvdelen af de arbejdsløse i denne aldersgruppe er langtidsarbejdsløse, og klart mere end halvdelen af de langtidsarbejdsløse i denne aldersgruppe er også dobbeltlangtidsarbejdsløse. Det vil sige, at de har stået uden fast job to år. Mens den samlede arbejdsløshedsprocent for personer mellem 55 og 59 år ikke længere ligger væsentligt over gennemsnittet, så har seniorerne på arbejdsmarkedet altså en større risiko for at blive fastholdt i arbejdsløshed. Dette underbygges, når man betragter overlevelseskurverne for bruttoarbejdsløshed fordelt på aldersgrupper, hvor de ældre dagpengemodtagere har mindre afgang fra arbejdsløshed, end de øvrige aldersgrupper. Næsten 45 pct. af nye årige dagpengemodtagere i 2. kvartal 2010, kunne se frem til fortsat (eller igen) at være arbejdsløse et år efter. For alle nye arbejdsløse de øvrige aldersklasser i 2. kvartal 2010 var den tilsvarende andel ca. 34 pct. Altså en forskel på næsten 11 pct.-point, jf. figur 3.1.a, Denne forskel var omkring 5 pct.-point for nye arbejdsløse i 2008, men er således mere end fordoblet i løbet af krisen, jf. figur 3.1.b. Der er således en tendens til, at ældre arbejdsløse har sværere ved at finde ny beskæftigelse. En årsag hertil kan være, at virksomhederne frasorterer seniorer med skelen til, at de er i den sidste del af deres arbejdsliv, og at de vil trække sig tilbage inden for en overskuelig fremtid. 8
9 For alle aldersgrupperne er det endvidere kendetegnende, at de ledige mænd i højere grad er ramt af langtidsarbejdsløshed, end kvinderne. Det kan bl.a. tilskrives det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvinderne i højere grad arbejder i den offentlige sektor, som indtil efteråret 2010 har haft en relativ højere jobsikkerhed. Fyringsrunderne i den offentlige sektor satte først for alvor ind i efteråret 2010, og de afskedigede vil derfor tidligst kunne tilgå langtidsarbejdsløsheden i løbet af slutningen af i år. Langt de fleste langtidsarbejdsløse er af dansk herkomst, men især ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret blandt langtidsarbejdsløse, når man ser det i forhold til deres andel af de arbejdsløse. Andelen af ledige ikke-vestlige indvandrere, som også er langtidsarbejdsløse er således ca. 30 pct. over den tilsvarende andel for personer med dansk herkomst. På samme vis er andelen af dobbeltlangtidsarbejdsløse blandt ikke-vestlige indvandrere 44 pct. over den tilsvarende andel for danskere, jf. tabel 3.2. Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er mere overrepræsenterede i forhold til mændene. Modsat har ikke-vestlige efterkommere generelt en lavere andel henholdsvis langtidsarbejdsløse og dobbeltlangtidsarbejdsløse, end de øvrige herkomstgrupper, hvilket skal ses i lyset af, at denne gruppe fortsat er meget unge, og at unge i mindre grad hænger fast i langtidsarbejdsløshed. Mere end hver fjerde langtidsarbejdsløs i 2. kvartal 2011 var medlem af 3F s a-kasse, og 45 pct. af de arbejdsløse medlemmer af 3F s a-kasse var også langtidsarbejdsløse. Dertil kommer, at næsten 6 ud af 10 af de langtidsarbejdsløse 3F ere også var dobbeltlangtidsarbejdsløse. Medlemmerne af 3F er dermed særdeles hårdt ramt af langtidsarbejdsløshed. I alt var mere end hver anden langtidsarbejdsløse i 2. kvartal 2011 medlem af en LO A-kasse, godt 40 pct. af de ledige i LO s a-kasser var langtidsarbejdsløse og mere end halvdelen af de langtidsarbejdsløse var dobbeltlangtidsarbejdsløse, jf. tabel
10 FTF og AC udgjorde sammenlagt ca. 13 pct. af de langtidsarbejdsløse, og omkring hver fjerde af de langtidsarbejdsløse var medlem af en a-kasse uden for hovedorganisationerne. De ikke-forsikrede udgjorde 8 pct. af de langtidsarbejdsløse. Blandt de arbejdsløse medlemmer af FOA s a-kasse og a-kasserne tilknyttet FTF var der relativt set færrest langtidsarbejdsløse, hvilket i høj grad skyldes, at FOA og FTF dækker det offentlige arbejdsmarked, der ikke blev så hårdt ramt i krisens første år. De offentlige fyringsrunder tog først fart i 1. halvår 2010, og de fyrede fra disse runder er dermed (endnu) ikke nået ind i langtidsarbejdsløshed. Forskellen i niveauet af langtidsarbejdsløshed og dobbeltlangtidsarbejdsløshed blandt forskellige grupper i 2. kvartal 2011, kan primært tilskrives udviklingen siden 4. kvartal De tre a-kasser med den højeste andel medlemmer med lange eller meget lange ledighedsperioder i 2. kvartal 2011 er 3F, Dansk Metal og NNF. Stigningen i langtidsarbejdsløsheden for disse a-kasser er størst både absolut og relativt. At mere end 5 pct. og over 2 pct. af medlemmerne i 3F s a-kasse er henholdsvis langtids- og dobbeltarbejdsløse, bunder i, at der er sket en femdobling af den langvarige arbejdsløshed for denne a-kasse, mod kun en firedobling for den samlede arbejdsstyrke mellem slutningen af 2008 og midten af Også NNF har set en femdobling af andelene, mens andelen af Dansk Metals a-kasse med lange eller meget lange ledighedsperioder er næsten tidoblet siden slutningen af 2008 om end fra et meget lavt niveau, jf. figur 3.2. Opdelt på aldersgrupper ses det dog, at de åriges andel med lange arbejdsløshedsperioder lå klart højest i både 2008 og Hvor den absolutte stigning for de årige er større, end stigningen for de øvrige aldersgrupper, har den relative udvikling været kraftigere for især de årige. Traditionelt har arbejdsløsheden, og dermed også langtidsarbejdsløsheden, haft mest fat i udkantsområderne. Det var i grove træk også billedet i 2. kvartal Således var Lolland, Nordjylland og Fyn meget hårdt ramt af langtidsarbejdsløshed, idet over 2,2 pct. af arbejdsstyrken højst havde haft sporadiske job i det seneste år, jf. figur
11 I mere end en tredjedel af kommunerne er over halvdelen af de langtidsarbejdsløse også dobbeltlangtidsarbejdsløse, og har dermed stået uden job i mere end 80 pct. af tiden i de seneste to år, jf. figur 3.3. Det er især i store dele af Midt- og Nordjylland, at de dobbeltlangtidsarbejdsløse vejer tungt i arbejdsløshedskøen. Nordjylland, Sydfyn og Lolland er ramt ekstra hårdt, da disse områder både har en høj andel langtidsarbejdsløse generelt og en stor andel af de langtidsarbejdsløse, som har været endog meget lang tid ledige. Sammenfattes ovenstående, er langtidsarbejdsløse karakteriseret ved at være ufaglærte mænd, ofte i slutningen af halvtredserne, tidligere beskæftiget på det private arbejdsmarked og bosiddende i udkantskommuner, fx i Nordjylland. 11
12 I 2. kvartal 2011 var jobklare personer berørt af langtidsarbejdsløshed, jf. tabel 4.1. Næsten alle i denne gruppe havde været længere væk fra beskæftigelse end dét år, som definitionen af langtidsarbejdsløshed kræver, hvilket vil sige, at de kun havde været væk fra ledigheden i sporadiske perioder i mere end et år. Den største gruppe over halvdelen var arbejdsløse i mere end 80 pct. af tiden i mellem et og to år. Næsten en femtedel af de langtidsarbejdsløse havde modtaget dagpenge eller kontanthjælp i mere end 80 pct. af tiden i mellem 2 og 2½ år. Ligesom mere end en fjerdedel næsten personer var så langt fra beskæftigelse, at de havde været offentligt forsørget i mere end 80 pct. af tiden i mere end 2½ år, jf. tabel 4.1. Aktiveringsgraden for de langtidsarbejdsløse i alt lå på godt 42 pct. det seneste år, og på knap 38 pct., hvis man betragter de langtidsarbejdsløse i deres fulde periode. Aktiveringsgraden ligger dermed lidt højere, end aktiveringsgraden generelt for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, men på linje med den korrigerede aktiveringsgrad for dagpengemodtagere i alt, jf. Zoom på arbejdsmarkedet Del 1/2011. Den gruppe langtidsarbejdsløse, som er blevet klart mest aktiveret, er dem med mere end 2½ års svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette skyldes givetvis reglen om fuldtidsaktivering af personer med mere end 2½ års forudgående arbejdsløshed. En samlet aktiveringsgrad på lige over 40 pct. dækker således over en kraftig aktiveringsindsats det seneste år på næsten 50 pct. og dermed en mindre intensiv indsats inden da. Der er imidlertid stadig lang vej til en decideret fuldtidsaktivering af de pågældende. I 2. kvartal 2001 havde ca. 12 pct. af de langtidsarbejdsløse svarende til ca personer en gennemsnitlig aktiveringsgrad gennem deres ledighedsforløb på mindre end 10 pct. Det var hovedsageligt langtidsarbejdsløse med relativt korte forløb, som havde været i meget begrænset aktivering, idet knap hver femte havde en aktiveringsgrad under 10 pct. Jo længere de pågældende har været væk fra varig beskæftigelse, desto færre har kun haft meget beskeden aktivering, hvilket giver god mening. Der er dog næsten 10 pct. af ledige med mellem 2 og 2½ års næsten uafbrudt arbejdsløshed, svarende til godt personer, som har gået passiv i mere end 90 pct. af tiden, jf. figur
13 Fordelingen af aktiveringsintensiteten for de langtidsarbejdsløse er relativt ensartet uanset længden af perioden. Der er ganske vist en tendens til, at jo længere arbejdsløshedsperioden har varet, desto mere intensiv er aktiveringen. Men pct. af alle grupperne har en aktiveringsgrad over 10, men under 25 pct. Og omkring 10 pct. af alle grupperne svarende til i alt personer har oplevet endog meget intensiv aktivering, da de har været aktiverede mere end ¾ af hele deres arbejdsløshedsperiode. Aktiveringsgraden stiger dog generelt med længden af arbejdsløshedsperioden, og derudover ændres sammensætningen af aktiveringen i takt med, at arbejdsløshedsperioden øges. Blandt langtidsarbejdsløse dagpengemodtagere 2 reduceres brugen af korte vejlednings- og afklaringsforløb således i takt med længden af perioden uden job. Dette giver en vis mening, da eksempelvis vejledning i cv-skrivning og afklaring af beskæftigelsesmål med fordel kan ske relativt tidligt i et aktiveringsforløb. Det kan dog undre, at selv for ledige med mere end 2½ års forløb udgør korte vejlednings- og afklaringsforløb i en femtedel af al aktivering, jf. figur Her betragtes kun aktiveringsugerne for langtidsledige dagpengemodtagere. Af alle aktiveringsuger blandt langtidsarbejdsløse udgør de 96,6 pct. aktivering for dagpengemodtagere. 2,6 pct. af aktiveringsugerne tilfalder arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, som er langtidsarbejdsløse. Og de sidste 0,7 pct. udgøres af aktivering til sygedagpengemodtagere. Dagpengemodtagernes andel er stigende med længden af ledighedsperioden. 13
14 Aktivering i løntilskud stiger derimod med arbejdsløshedsperioden. Hvor ca. 30 pct. af al aktivering for langtidsarbejdsløse med relativt kortvarige ledighedsforløb er løntilskudsjob, er det tilfældet for mere end 40 pct. af aktiveringen for dem med meget lange ledighedsforløb. På den anden side falder andelen af løntilskudsjobbene, der er private. For langtidsarbejdsløse med ledighedsperioder op til 2½ år udgør privat løntilskud omkring en femtedel af løntilskudsaktiveringen, mens langtidsledige med ledighedsperioder over 2½ år kan se tilbage på løntilskudsaktivering, hvor omkring en ottendedel har været privat. Brugen af offentligt løntilskud stiger således mere, end løntilskud i alt, i takt med, at de ledige kommer længere og længere væk fra varig beskæftigelse. Ligeledes øges brugen af opkvalificering fra godt 10 pct. til knap 30 pct., når længden af ledigheden overstiger 2½ år. Selv hvis den del af aktiveringen, som er 6 ugers selvvalgt uddannelse, tælles med ved de relativt korte forløb, er der tale om en stigende brug af opkvalificering i aktiveringen. Brugen af virksomhedspraktik er aftagende med længden af arbejdsløshedsperioden, hvilket efter alt at dømme skyldes, at den intensive brug af virksomhedspraktik for dagpengemodtagere først er kommet i løbet af det seneste års tid, jf. Zoom på arbejdsmarkedet Del 1/
15 Den tidligere VK-regering valgte med støtte fra Dansk Folkeparti at indarbejde en reform af dagpengesystemet i forbindelse med Genopretningspakken fra foråret Reformen indebar, at dagpengeperioden halveres fra 4 år (inden for 6 år) til 2 år (inden for 3 år), og at kravet til at genoptjene dagpengeretten skærpes fra de nuværende 26 ugers beskæftigelse (inden for 3 år) til 52 ugers beskæftigelse (inden for 3 år). Begge disse regler skulle træde i kraft pr. 1. juli Reglerne indførtes på den vis, at alle dagpengemodtagere 1. juli 2010 med mindre end 2 års dagpengeanciennitet fik beskåret deres resterende dagpengeperiode til 2 år. Alle, som havde mere end 2 års dagpengeanciennitet d. 1. juli 2010, fortsatte med de gamle regler. Dagpengeperioden for alle, der blev arbejdsløse efter 1. juli 2010, er 2 år. Den netop valgte SRSF-regering har med den indgåede finanslov for 2012 valgt at udskyde en del af dagpengereformen. Det vil sige, at de, som ville have mistet dagpengeretten i 2. halvår af 2012, som følge af VK-regeringens dagpengeforkortelse, har fået en midlertidig udsættelse på et halvt års ekstra dagpengeperiode. 3 En hurtig vurdering af, hvor mange der mister dagpengeretten, som følge af VKO- aftalen om at halvere dagpengeretten, kan opnås ved at betragte den nuværende fordeling af de ledige på deres allerede opbrugte dagpengeperiode, jf. tabel Der er således godt personer, som umiddelbart ville miste dagpengeretten nu, hvis halveringen af dagpengeperioden trådte i kraft uden varsel. Det svarer til knap 18 pct. af dagpengemodtagerne. Hvis det antages, at dagpengeperioden i stedet forkortes uden varsel til 2½ år, ville knap personer miste dagpengene 5. LO-grupperne er kraftigt repræsenteret blandt de, som ville miste dagpengeretten, hvis reformen trådte i kraft uden varsel. Således har mere end medlemmer af LO s a-kasser en dagpengeanciennitet over 2 år, og heraf har tilmed opbrugt mere end 2½ års dagpengeklip. De arbejdsløse i LO s a-kasser udgør dermed næsten to tredjedele af alle arbejdsløse, der umiddelbart står til at miste dagpengeretten ved forkortelsen af dagpengeperioden uanset om forkortelsen går til 2 eller 2½ år, jf. tabel 5.2. Til sammenligning udgjorde LO s medlemmer 56 pct. af alle dagpengemodtagere i uge Dog kan den samlede dagpengeperiode ikke overstige 4 år. 4 Det skal her bemærkes, at dagpengeperioden her er opgjort som forbrugte dagpengeklip, hvilket vil sige den tid, den enkelte har modtaget dagpenge, siden han sidst blev indplaceret i systemet med fuld dagpengeperiode. Den fulde dagpengeperiode afhænger af, hvornår vedkommende blev ledig, da fuld dagpengeperiode før 1. juli 2010 var 4 år, mens fuld dagpengeperiode efter 1. juli 2010 er 2 år. 5 Eksklusive dem med over 4 års forbrug af dagpenge, som er på en overgangsordning. 15
16 Tabel 5.1 og 5.2 giver en indikation af, hvor mange og hvem der rammes af forkortelsen af dagpengeperioden. Fordelingen af dagpengemodtagerne i tabellerne er imidlertid resultatet af tilgang og afgang fra arbejdsløshed over en længere periode hovedsageligt under de tidligere regler. Det må ventes, at forkortelsen af dagpengeperioden delvist kan ændre på disse mønstre. Eksempelvis er der en tendens til, at kort før dagpengeperioden udløber, øges afgangsraten fra dagpenge til beskæftigelse 6. Det må formodes, at denne højere afgang fra ledighed i hvert fald delvist kan fremrykkes til tidspunktet lige inden den nye dagpengeperiodes udløb. Derudover er afgang fra arbejdsløshed ikke en fast størrelse, men er tværtimod stærkt afhængig af konjunkturerne. Eksempelvis har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vist, at afgangen fra dagpenge til beskæftigelse var ca. dobbelt så høj i 2008 som i Arbejdsmarkedskommissionens afgangsrater, beregnet på opgangsperioden , lå endvidere endnu højere end dem fra Konjunktursituationen i 2012 og 2013 vil dermed have væsentlig betydning for, hvor mange, der ender med at miste dagpengeretten som følge af forkortelsen af perioden. I uge var der næsten dagpengemodtagere, som ved uændret ledighed så frem til et udløb af deres dagpenge i 2. halvår af Trods krisen på arbejdsmarkedet ventes langt størstedelen af disse personer at kunne forlade arbejdsløsheden, inden deres dagpengeperiode udløber. Det skønnes dog med væsentlig usikkerhed at omkring personer ville miste dagpengeretten i 2. halvår af 2012, hvis ikke den midlertidige forlængelse var blevet vedtaget. En betydelig gruppe dagpengemodtagere får dermed en tiltrængt hjælp fra aftalen om finansloven for Dette kan både skyldes en mere intensiv indsats fra jobcentre og a-kassers side, og en øget og/eller bredere søgeadfærd blandt dagpengemodtagerne. Afgangen siger imidlertid ikke noget om kvaliteten af jobbet de pågældende opnår, eller om de formår at fastholde det pågældende job. 7 Jf. Flere risikerer at miste dagpengeretten AE-rådet juli 2011 og Arbejdsmarkedskommissionens analyserapporter. 8 Der er her taget højde for hvordan de forbrugte dagpengeklip ligger i forhold til 1. juli
17 17
18
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereVæsentligt fald i aktiveringsomfanget i 2015
Aktiveringsgrad Januar 216 Væsentligt fald i aktiveringsomfanget i 215 Aktiveringsgraden er faldet væsentligt mellem 214 og 215. Der er sket betydelige regelændringer som følge af beskæftigelsesreformen
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs mereOrientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag
Læs mereMarts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereLangtidsledigheden passerer 50.000
Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereMarts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereKvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereDanske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet
Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET
BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge
Læs mereLediges afgang til selvforsørgelse
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 22. oktober 2010 Jnr. 2009-0020322/AHE Lediges afgang til selvforsørgelse Sammenfattende vurdering af afgangen til selvforsørgelse i Allerød Kommune. Målingerne
Læs mereAnalysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5
Læs mereAktivering der virker
Aktivering der virker - Aktiveringsstrategi for ledige, sygemeldte, revalidender og borgere på ledighedsydelse 31. august 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling Målet med aktiveringsindsatsen er hurtigst
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereKommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik
09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november
Læs mereNotat om ledige i Rudersdal Kommune ansat med løntilskud, i virksomhedspraktik, i fleksjob eller på ledighedsydelse.
Notat om ledige i Rudersdal Kommune ansat med løntilskud, i virksomhedspraktik, i fleksjob eller på ledighedsydelse. Dette notat er udarbejdet som en halvårlig orientering af det Lokale Beskæftigelsesråd
Læs mereAnalyser af langtidsledigheden
Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.
Læs mereApril 2014 Ændring Pct.
Arbejdsløsheden i april 2014 2. juni 2014 Fortsat færre arbejdsløse Arbejdsløsheden faldt med 3.500 fuldtidspersoner i april. Siden januar 2013 er arbejdsløsheden faldet med ca. 26.300 fuldtidspersoner,
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereMarts 2009 AKTIVERING
Marts 2009 AKTIVERING for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har mindst 2 års
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til BUSKE-udvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereNotat. Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering. i Hørsholm Kommune i 4. kvartal 2010.
Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering i Hørsholm Kommune Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering i Hørsholm Kommune i
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereNY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ-
Dansk Metal NY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ- KONJUNKTUR OG LAVKONJUNKTUR 18. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter: Kunde: Svend Torp Jespersen Dansk Metal Dato: 18. maj 2011 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereDagpenge: Problemet er ikke løst
Dagpenge: Problemet er ikke løst Over 70.000 har mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger fortsat måned for måned. Dagpengeaftalen mellem Venstre, DF og Socialdemokraterne
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mere30.700 har mistet deres dagpengeret i de første ti måneder af 2013
AK-Samvirke 30.700 har mistet deres dagpengeret i de første ti måneder af 2013 Status og prognose November 2013 Michel Klos 1 Indhold 100 danskere har mistet deres dagpengeret om dagen i 2013... 3 Så mange
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereHvordan måler man arbejdsløsheden?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvordan måler man arbejdsløsheden? Skrevet af: Michel Klos Offentliggjort: 15. april 2011 Et af de væsentligste tal politikere, medier og borgere bruger til at måle rigets
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø September Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereArbejdsløshed uændret i juni
Arbejdsløsheden i juni 2014 Sagsnr. Ref. Den 31-07-14 Arbejdsløshed uændret i juni Arbejdsløsheden var uændret i juni i forhold til maj 2014. Siden december 2013 er arbejdsløsheden faldet med ca. 14.300
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereAMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereJobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 236055 Brevid. Ref. KRPE kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2012 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012 Som en del af forberedelsen
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereMÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Greve. Februar 2014
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland MÅNEDSOVERBLIK 4. februar 2014 Aktiv indsats Jobcenter Greve Februar 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4000 Roskilde Tlf. 7222
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereBenchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet
Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet 2012 Hvad har vi undersøgt? Socioøkonomiske forhold: Demografi, nationalitet, uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstruktur A- Dagpenge Kontanthjælp Aktivering Rettidighed
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereBusiness case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel
Business case Investeringstankegangen Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel 28. maj 2015 Udgangspunkt for business case En dagpengemodtager på 37 år, har optjent retten til to års dagpenge.
Læs mereLedigheden blandt a-kassemedlemmer
N O T A T Ledigheden blandt a-kassemedlemmer 17. januar 2012 J.nr. Tilsynsenheden/ATB MH/PJE Tilsynsenhedens analyse af ledigheden blandt de dagpengeforsikrede viser: Alle a-kasser har oplevet en øget
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik Det nye beskæftigelsesudvalg
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereLBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR
Læs mereKvartalsrapport 3. KVARTAL 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2009
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereKvartalsrapport 1. KVARTAL 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereResultatrevision 2013. Jobcenter Viborg
Resultatrevision 2013 Jobcenter Viborg Beskæftigelsesministerens mål for 2013... 2 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 2 Mål 2: Færre personer på førtidspension... 2 Mål 3: Begrænsning af langtidsledigheden...
Læs mereF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har
Læs mereZoom. på arbejdsmarkedet
Zoom på arbejdsmarkedet 29 Zoom på arbejdsmarkedet 29 Zoom på arbejdsmarkedet 29 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Redaktion/forfatter: LO s økonomi- og arbejdsmarkedsafdeling Rapporten kan
Læs mereMichael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Den økonomiske udvikling og nyorientering på arbejdsmarkedet -udfordringer og perspektiver for arbejdsmarkedspolitikken Michael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Produktionsfald både i Danmark
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereKun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales
mia. kr. Sagsnr. 11-18 Ref. MRA/BGV/bla Den 27. oktober 211 Kun lidt over mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales Såfremt personer tilmeldt efterlønsordningen udelukkende betragter de økonomiske
Læs mereResultatrevision 2010 for Jobcenter Struer
Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2010 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009
OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereJobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 210476 Brevid. 1453621 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2011 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011 Som en
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereNotat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9
Notat Vejledning til opfølgningsrapport Den kvartalsvise opfølgningsrapport har fået nyt design og indhold. Det er sket som en konsekvens af de nye ministermål for 11 og et ønske om ændret fokus i rapporten.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Uændret bruttoledighed i marts 211 Ugens analyse Ugens tendenser Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Høj faglig mobilitet på det danske
Læs mere