Vejledning til LUU om praktikcentre og skolepraktik indenfor Detail, Kontor og Handel

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET Vejledning til LUU om praktikcentre og skolepraktik indenfor Detail, Kontor og Handel Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen og Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ønsker med denne vejledning at støtte de lokale uddannelsesudvalgs samarbejde med skolerne om gennemførelse af skolepraktik i praktikcentre.

2 Indhold Vejledning om samarbejdet om skolepraktik Indledning Udbud af skolepraktik Kvalitetskrav til læring i skolepraktik Information og vejledning til elever om skolepraktik Optagelse og egnethedsvurdering Praktikplan Løbende egnethedsvurdering Fremskaffelse af praktikpladser Uddannelsestiden for skolepraktikelever Forlængelse ved sygdom, barsel mv Uddannelsesskift i skolepraktik uden tab af uddannelsestid Restlæreforhold inden for samme uddannelse Særligt om trindelte uddannelser Uddannelsestiden for trin Overgang til trin 2 i skolepraktik Uddannelsestiden ved overgang til et restlæreforhold i et trindelt speciale Afkortning af uddannelsestiden af 16

3 Vejledning om samarbejdet om skolepraktik Pr. 1. september 2013 har ministeren godkendt 50 praktikcentre, der overtager udbuddet af skolepraktik på landets erhvervsskoler. Etableringen af praktikcentre har ikke ændret på, at det fortsat er skolens fremmeste opgave at støtte eleverne på grundforløbet i at søge ordinære praktikpladser, så eleverne ikke har behov for at søge optagelse i praktikcentret. De skoler, der er godkendt som praktikcentre, skal som hidtil tilrettelægge deres skolepraktik i samråd med det lokale uddannelsesudvalg 1, men derudover skal de lokale uddannelsesudvalg på skolen sammen varetage rollen som praktikcenterudvalg, der rådgiver skolernes bestyrelse om praktikcentrets opgaver 2. De faglige udvalgs vejledning til de lokale uddannelsesudvalg om skolepraktik er ajourført for at tage højde for den nye organisatoriske struktur, men der er som nævnt ikke i øvrigt sket ændringer i de opgaver, som skolens lokale uddannelsesudvalg skal varetage i forhold til udbud af skolepraktik. Denne vejledning vedrører alene det lokale uddannelsesudvalgs rolle i forhold til skolens gennemførelse af skolepraktik og dermed ikke de nye praktikcenterudvalgs opgaver. Vejledningen beskriver de faglige udvalgs generelle principper for kvalitetssikring af skolepraktik, mens den konkrete tilrettelæggelse af skolepraktikken og f.eks. håndhævelse af EMMA-kriterierne bedst varetages af de lokale uddannelsesudvalg og skolerne i forening ud fra kendskabet til det lokale arbejdsmarked. Uddannelsesnævnet, december 2013 Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser 2 af 16

4 1. Indledning Skolernes og de faglige udvalgs kvalitetsarbejde er som udgangspunkt fordelt, så de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg har ansvaret for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle praktikken, mens skolerne har ansvaret for at kvalitetssikre/ udvikle skoledelen. De lokale uddannelsesudvalg skal derudover inddrages i skolernes arbejde med den lokale undervisningsplan, som blandt andet beskriver skolernes eventuelle gennemførelse af skolepraktik og praktikbedømmelse. 3 Hermed har de lokale uddannelsesudvalg en opgave i at vejlede om kvalitet i gennemførelsen af skolepraktik. For så vidt angår oplæring af elever med uddannelsesaftale har de faglige udvalg gennem godkendelse af praktikvirksomheder mulighed for at følge kvaliteten i praktikvirksomhederne, mens godkendelse af praktikcentre varetages af ministeren. De faglige udvalg har derfor ikke samme muligheder for at kvalitetssikre skolepraktik men vil med denne vejledning støtte de lokale uddannelsesudvalgs opgaver i forhold til skolens gennemførelse af skolepraktik. De faglige udvalg har delegeret kompetence til de lokale uddannelsesudvalg til at godkende praktikvirksomheder, fordi dette arbejde bedst varetages lokalt med kendskab til de lokale virksomheder og det lokale arbejdsmarked. De faglige udvalg og organisationerne har til støtte for oplæringen i virksomheder udarbejdet værktøjer til uddannelsesplanlægning, praktikvirksomheder kan modtage råd og vejledning, og der udbydes kurser for virksomhedernes oplæringsansvarlige. Og skolepraktik følger som udgangspunkt de regler om praktik, der er fastlagt for uddannelsen, dvs. at eleverne skal nå de samme mål for uddannelsen og afslutter med et uddannelsesbevis på lige fod med elever med uddannelsesaftaler. De faglige udvalg opfordrer derfor de lokale uddannelsesudvalg til at anvende praksis og erfaring fra godkendelse af praktikvirksomheder til at vejlede skolen om kvalitet i gennemførelse af skolepraktik 2. Udbud af skolepraktik Skolernes mulighed for at udbyde skolepraktik er pr. 1. september 2013 overgået til de skoler, som ministeriet har godkendt som praktikcentre. Der skal for disse praktikcentre som udgangspunkt nedsættes et Praktikcenterudvalg bestående af de lokale uddannelsesudvalg 4. Praktikcentret kan formelt set udbyde alle specialer inden for de uddannelser, som centret er godkendt til at udbyde 5. På det merkantile område betyder det, at et praktikcenter f.eks. kan udbyde samtlige specialer inden for handelsuddannelsen, hvis praktikcentret er godkendt til handelsuddannelse med specialer. Udbuddet af 3 af 16

5 skolepraktik kan dog være begrænset via adgangsbegrænsning 6, som det pt. er tilfældet med kontoruddannelse med specialer. De faglige udvalg finder, at ikke alle specialer inden for en uddannelse er lige egnede til at udbydes som skolepraktik, og at udbuddet desuden også bør afstemmes i forhold til det lokale arbejdsmarked, som er den primære aftager af skolepraktikelever. Det gælder også, når man optager elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale. Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser anbefaler alene specialet Administration og finder ikke, at man kan udbyde de brancherettede specialer. Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen anbefaler alene specialet Handelsassistent, Salg. Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser anbefaler alene specialet Salgsassistent uden profil. Netop fordi eleverne skal nå samme mål som ordinære elever, bør det overvejes, hvad der kan læres fagligt forsvarlig i et simuleret miljø på skolen, og hvorvidt udbuddet svarer til arbejdsområder, hvor det er muligt at skaffe skolepraktikelever restlæreforhold på det lokale arbejdsmarked. 3. Kvalitetskrav til læring i skolepraktik Elever i skolepraktik skal nå samme mål for uddannelsens praktik som elever med uddannelsesaftale 7. Derfor er det vigtigt at sikre eleverne de optimale læringsmuligheder i skolepraktikken. En række praktikcentre har på skolen etableret simulerede virksomhedsmiljøer for at skabe et så praksisnært miljø i forhold til en rigtig praktikvirksomhed som muligt, mens andre benytter andre undervisningsformer kombineret med ophold i virksomheder. Uanset hvilken model man vælger, skal der være fokus på, at eleverne udvikler såvel deres faglige som deres personlige kompetencer i forhold til en arbejdsplads inden for det valgte uddannelsesområde. Et væsentligt kvalitetskriterium er derfor at de instruktører, der er tilknyttet skolepraktikken, har de fornødne kvalifikationer. De faglige udvalg finder, at instruktørerne i skolepraktik skal have aktuel erhvervsmæssig erfaring og være faglærte i samme omfang, som det kræves ved godkendelse af praktikvirksomheder inden for uddannelsen. Det er afgørende, at instruktørerne kan bidrage til at skabe et så realistisk virksomhedsmiljø som muligt. De skal overfor eleverne optræde som om, at de var medarbejdere og oplæringsansvarlige i en virksomhed og med deres adfærd bidrage til at skabe det rette virksomhedsmiljø. 4 af 16

6 De faglige udvalg anbefaler, at det lokale uddannelsesudvalg samarbejder med skolen om at fastlægge kvalitetskrav til praktikcentrets skolepraktik, herunder sikre et så praksisnært miljø som muligt krav til de instruktører, som ansættes, herunder specielt deres erhvervsmæssige baggrund 4. Information og vejledning til elever om skolepraktik Elevens grundforløbsskole skal sikre, at eleven kan modtage tilbud om skolepraktik 8, mens den konkrete ansøgnings- og optagelsesprocedure 9 med etablering af praktikcentre er blevet praktikcentrets ansvar. Praktikcentrets informationsforpligtigelse må tages meget alvorligt. Ikke mindst dokumentationen for, at det faktisk er sket, er væsentligt i forhold til optagelsesproceduren. De faglige udvalg har behandlet klager fra elever, hvor skolen ikke kunne dokumentere, at informationen var givet. I tilfælde, hvor elevens påstand er, at manglende information har bevirket, at eleven f.eks. ikke har fået søgt rettidigt eller ikke har kendt kravene om at være aktivt søgende, må de faglige udvalg lade tvivlen komme den klagende elev til gode, hvis praktikcentret ikke kan dokumentere, at informationsforpligtigelsen er overholdt. Udover det formelle, at informationen skal være givet i forhold til optagelsesproceduren, ligger der også en væsentlig værdi i, at eleverne allerede på grundforløbet er grundigt orienteret om, hvad der kræves for at blive optaget i skolepraktik. Egnethedskriterierne, hvori også indgår elevernes resultater fra grundforløbet, bør være kendt af eleverne så betids, at de har mulighed for at nå at rette op på relevante forhold. Den personlige uddannelsesplan, der skal udarbejdes for alle elever allerede på grundforløbet/hg, skal også beskrive, hvilken uddannelse eleven ønsker at indgå uddannelsesaftale inden for, og hvad det kræver af eleven, og dernæst indeholde en plan for elevens praktikpladssøgning. Hvis eleven senere skal have mulighed for at søge optagelse i skolepraktik, skal planen desuden angive mindst 3 uddannelsesønsker 10, og det er ikke tilstrækkeligt at angive 3 specialer inden for samme uddannelse. De faglige udvalg er opmærksomme på, at dette let kan medføre, at de 3 hovedområder Detailhandel, Handel og Kontor bliver anført som standardsvar, men eleverne bør have en reel vejledning om uddannelsernes særkender og forskelligheder. De faglige udvalg finder, at denne vejledning også bør inddrage konkret erfaring og viden om det lokale arbejdsmarked og dets muligheder, og det bør ske uafhængigt af skolens udbud af hovedforløb. 5 af 16

7 Med godkendelse som praktikcentre er skolen forpligtet til at samarbejde med skoler, der ikke er blevet godkendt til praktikcentre og modtage elever fra andre grundforløbsskoler. Hvor disse samarbejder etableres, er det vigtigt at inddrage informationsforpligtigelsen, og hvordan den koordineres. De faglige udvalg anbefaler, at det lokale uddannelsesudvalg samarbejder med skolen om hvordan og hvornår elever på grundforløb/hg informeres om skolepraktik og kravene til optagelse, hvordan det sikres, at alle elever ved starten af grundforløbet/hg får hjælp til afklaring af deres uddannelsesønsker og -kompetencer i forhold til det merkantile arbejdsmarked, herunder særlige krav i forhold til netop den uddannelse og det speciale/profil, som eleven søger. hvordan det sikres, at alle elever allerede ved starten af grundforløbet/hg får en orientering om det lokale arbejdsmarked og mulighederne for at opnå praktikpladser 5. Optagelse og egnethedsvurdering Praktikpladssøgende elever kan optages i skolepraktik, hvis de er egnede til at gennemføre uddannelsen og til efterfølgende at fungere på arbejdsmarkedet. Elevens egnethed vurderes i forhold til EMMA kriterierne Egnet, Mobil fagligt, Mobil geografisk, Aktivt søgende 11. Elever skal desuden ved starten af grundforløbet have angivet mindst 3 uddannelsesønsker og skal fra grundforløbets afslutning dokumentere, at de har søgt ansættelse inden for grundforløbets uddannelser, at de har søgt ledige stillinger på og at de har søgt ansættelse inden for enhver uddannelse i indgangen, hvor der er plads 12. Optagelsesproceduren og dermed også vurderingen foretages af praktikcentret. 13 Når en elev optages i et praktikcenter, skal der udarbejdes en skoleaftale 14, der omfatter en detaljeret og konkret plan for praktikuddannelse og skoleundervisning og en plan for praktikpladssøgning. Praktikcentret skal arbejde for, at eleverne i størst muligt omfang gennemfører uddannelsen på baggrund af uddannelsesaftale med en eller flere virksomheder. Planen for praktikpladssøgning bør derfor afspejle forholdene på det lokale arbejdsmarked inden for den konkrete uddannelse, herunder hvor der er beskæftigelsesmuligheder, hvordan eleven konkret kan øge sine muligheder for at opnå en uddannelsesaftale inden for de aftalte beskæftigelsesområder. Planen skal leve op til skolepraktikelevernes forpligtigelse til at være faglig og geografisk mobile i deres praktikpladssøgning. 6 af 16

8 De faglige udvalg anbefaler, at det lokale uddannelsesudvalg samarbejder med skolen om nedsættelse af et udvalg, der gennemgår ansøgninger og evt. deltager ved samtaler med ansøgerne, så det lokale uddannelsesudvalg bidrager til en realistisk egnethedsvurdering af, om eleven efterfølgende kan fungere på arbejdsmarkedet fastlæggelse af vejledende kriterier for praktikcentrets håndhævelse af EMMA-kriterierne ved optagelse og ved den løbende egnethedsvurdering, som nedskrives og udmeldes til eleverne hvordan EMMA-kriterierne kan konkretiseres for den enkelte elev i skoleaftalen Tvivl om egnethed skal komme ansøger til gode. 6. Praktikplan Praktikuddannelsen er i de merkantile erhvervsuddannelser fastlagt ved slutmål, der udfoldes ved et fleksibelt system af bundne og valgfrie praktikmål. Der er ikke fra udvalgenes side fastlagt nærmere om hvornår, og hvordan disse mål nås i løbet af praktikuddannelsen. Oplæringen af den enkelte elev skal derfor fastlægges i en praktikplan, der samler de bundne og valgfrie mål, som den konkrete elev skal oplæres i. De faglige udvalg har til hjælp herfor udarbejdet vejledende praktikplaner for samtlige specialer. Ved at oprette og evaluere elevens praktikplan i det elektroniske værktøj Elevplan, opnår man, at en praktikvirksomhed i forbindelse med et restlæreforhold eller en delaftale umiddelbart har adgang til et overblik over, hvilke funktioner eleven ind til videre er oplært i. Der skal findes en struktureret og tilrettelagt læring sted i skolepraktikken i lige så høj grad som i oplæring i praktikvirksomheder, og de faglige udvalg finder, at skolerne skal sikre, at den enkelte skolepraktikelev har en praktikplan, der beskriver, hvordan eleven inden for den fastlagte uddannelsestid kan nå målene for praktikuddannelsen. Eleverne skal derfor i skolepraktikken i det væsentligste arbejde med disse mål og ikke med opgaver, der ikke kan knyttes til uddannelsens mål. Selvom eleverne skal være aktivt praktikpladssøgende, og skolen skal være eleverne behjælpelig hermed, herunder med at benytte må det ikke resultere i, at eleven i det væsentligste beskæftiges med praktikpladssøgning, dvs. informationssøgning om potentielle virksomheder og skrivning af ansøgninger. Elevens skolepraktik skal hver dag have fokus på de opgaver og arbejdsrutiner, der hører til en virksomhed, mens praktikpladsøgning mv. må indpasses i forhold til denne dagligdag. Udvalgene modtager jævnligt henvendelser fra skolepraktikelever og virksomheder, der vil indgå aftale om et restlæreforhold men søger forlængelse af restlæretiden med den 7 af 16

9 begrundelse, at eleven ikke har lært nok i sin tid i skolepraktik og dermed ikke kan nå målene inden for restlæretiden. Elev og virksomhed vil typisk ikke kunne dokumentere, at der er tale om mangelfuld oplæring i skolepraktik, hvorfor ansøgningerne ikke kan imødekommes. Men udvalgene vil gerne opfordre til, at skolen både overfor eleverne i skolepraktik og overfor de virksomheder, som praktikcentret har kontakt til, løbende kan dokumentere og italesætte, hvad eleven har lært, og hvordan der er progression i elevens læring. Eleven bør derfor løbende have en ajourført praktikplan, der viser, hvilke mål eleven konkret har opnået, og hvordan eleven inden for den resterende uddannelsestid kan nå de praktikmål, som endnu ikke er nået. Med det nye krav om en konkret skoleaftale mellem praktikcenter og elev aktualiseres behovet for løbende at kunne følge op på målene for uddannelsen, og hvornår og hvordan eleven når dem. Som led i etableringen af praktikcentre blev alle faglige udvalg opfordret til at vurdere behov og mulighed for fleksibel uddannelsestid for elever optaget i et praktikcenter, så uddannelsen f.eks. kan afsluttes umiddelbart efter fagprøven. De faglige udvalg har praksis for at afkorte uddannelsestiden for elever både i uddannelsesaftale og i skolepraktik, hvis eleven har fået mulighed for at overgå til arbejde, uddannelse eller andet inden for de sidste måneder af uddannelsestiden, og denne praksis har udvalgene valgt at fastholde og dermed sikre elever i skolepraktik og i uddannelsesaftaler samme vilkår. Elever optaget i et praktikcenter vil derfor ikke automatisk afslutte deres uddannelse i forbindelse med fagprøven, som kan gennemføres inden for de sidste 6 måneder af uddannelsestiden. Udvalgene anbefaler, at det lokale uddannelsesudvalg samarbejder med skolen om den individuelle uddannelsesplanlægning, så skolepraktikeleverne hele tiden arbejder med praktikmålene for uddannelsen en procedure for evaluering, der sikrer den enkelte skolepraktikelev en til hver tid ajourført praktikplan, så eleven løbende har overblik over, hvilke mål der er opnået, og hvilke mål der resterer en procedure for anvendelse af Elevplan til fastlæggelse og evaluering af praktikplanen. 7. Løbende egnethedsvurdering Der skal ske en løbende egnethedsvurdering af skolepraktikelever, hvor der i vurderingen lægges vægt på, hvorvidt den enkelte elev får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og praktik, ligesom der kan indgå en vurdering af elevens samlede adfærd i relation til beskæftigelse inden for uddannelsesområder, herunder elevens evne til f.eks. at overholde mødetider og aftaler. 15 Det betyder, at eleverne løbende skal opfylde EMMA-kriterierne, og heri indgår også, at eleven under skolepraktikforløbet skal vurderes i forhold til, hvilken adfærd der kræves i en ordinær praktikvirksomhed. En elev med uddannelsesaftale skal af sin praktikvirksomhed lære at begå sig på en arbejdsplads og bliver evalueret og får at vide, 8 af 16

10 hvis der er forhold, der skal ændres/forbedres. Skolepraktikeleverne skal have samme form for vejledning. Det er væsentligt, at praktikcentret fra starten informerer alle elever grundigt om EMMA-kriterierne og sikrer, at eleverne kender betydningen af den løbende egnethedsvurdering. Det er desuden et krav, at skoleaftalen indeholder en aftale om, hvordan eleven opfylder EMMA-kriterierne. Det er forventningen, at den enkelte elevs uddannelsesforløb i højere grad sammensættes af flere aftaler i flere forskellige virksomheder jf. afsnit 9. Det øger behovet for, at praktikcentret kan kommunikere EMMA-kriterierne klart til eleverne, herunder hvordan praktikcentret håndterer, at flere virksomheder bidrager til den løbende egnethedsvurdering af eleven. Virksomheder, der modtager elever i delaftaler og virksomhedsforlagt undervisning, har afhængigt af periodens længde gode muligheder for at vurdere elevernes egnethed inden for det pågældende arbejdsområde. Derfor bør skolen sikre sig, at virksomhedernes vurdering af eleverne indgår i den løbende egnethedsvurdering af eleverne. Virksomhedernes evalueringer skal dog holdes op mod de krav og forventninger, som skolen har opstillet til eleven på det pågældende tidspunkt i uddannelsesforløbet, og bør aldrig stå alene. Det er i forhold til den løbende egnethedsvurdering meget vigtigt, at praktikcentret sikrer sig dokumentation for denne vejledning. Hvis en egnethedsvurdering ender med, at eleven skal ophøre i skolepraktik, vil de faglige udvalg i en eventuel klagesag fra eleven lægge vægt på, at eleven på samme måde som ansatte i en virksomhed er blevet såvel mundtligt som skriftligt varslet om, hvad der skal forbedres, og hvad konsekvensen er, hvis den pågældende adfærd gentages og ikke forbedres. Advarslen skal samtidigt være en vejledning om, hvilke mål man forventer, at eleven når, og hvor lang tid eleven har til at søge at forbedre det pågældende forhold. Vejledningen skal ske med rettidig omhu. Forhold, som skolen ønsker at påtale, skal påtales i umiddelbar forbindelse med forseelsen for, at skolen ikke skal fortabe muligheden for at gøre det gældende. De faglige udvalg anbefaler, at det lokale uddannelsesudvalg samarbejder med skolen om fastlæggelse af vejledende kriterier for den løbende egnethedsvurdering, og hvordan de formidles i skoleaftalerne med eleverne en procedure for den løbende egnethedsvurdering, som sikrer eleven rettidig vejledning, og som sikrer skolen dokumentation herfor hvordan praktikvirksomhedernes vurdering af eleven kan indgå i den løbende egnethedsvurdering af eleverne 9 af 16

11 8. Fremskaffelse af praktikpladser Skolepraktikelevernes mulighed for at opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked efter endt uddannelse er tæt forbundet med elevernes tilknytning til arbejdsmarkedet undervejs i uddannelsen. Derfor må indsatsen for at fremskaffe praktikpladser til såvel restlæreforhold som delaftaler/korte aftaler prioriteres højt i forhold til de elever, som praktikcentret optager i skolepraktik. Skolepraktik omfatter for den enkelte elev højst halvdelen af uddannelsens samlede praktiktid. 16 Ganske vist har bestemmelsen karakter af en hensigtserklæring, men skolen skal under hele elevens skolepraktikforløb søge at sikre eleven et restlæreforhold. 17 Etableringen af praktikcentre har til formål at sikre en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten i virksomhederne. Det er forventningen, at en øget brug af forskellige aftaletyper vil kunne øge virksomhedernes praktikpladskapacitet, og at en mere systematisk praktikpladsopsøgende indsats i højere grad kan finde virksomheder, der kan oplære for kortere tid end en fuld ordinær aftale. Det være sig nye brancher, nye virksomheder eller nye virksomhedstyper, som ikke er parate til eller har mulighed for at ansætte en elev i et fuldt ordinært forløb. Når formålet med disse alternativer er, at elever opnår restlæreforhold, er det samtidigt vigtigt at undgå, at skolepraktikelever, der er midlertidigt placeret i virksomheder, blokerer for ordinære elevansættelser eller restlæreforhold. Udvalgene finder f.eks., at der er tale om misbrug, hvis virksomheder systematisk modtager elever i virksomhedsforlagt undervisning uden, at der er nogen reel mulighed for at opnå restlæreforhold i virksomheden. Virksomheder, der har benyttet delaftaler og korte aftaler, bør kontaktes med henblik på at undersøge, hvorvidt virksomheden har interesse i at ansætte en elev i en ordinær uddannelsesaftale. Praktikcentrenes opsøgende indsats bør ikke blokere for uddannelsesaftaler til elever, der ikke er optaget i et praktikcenter. De faglige udvalg anbefaler, at det lokale uddannelsesudvalg samarbejder med skolen om fastlæggelse af mål/succeskriterier for det praktikpladsopsøgende arbejde at gøre det lokale arbejdsmarked opmærksom på mulighederne for at ansætte elever i delaftaler, korte aftaler og restlæreforhold fastlæggelse af kriterier for anvendelsen af virksomhedsforlagt undervisning og løbende at evaluere samarbejdet med de deltagende virksomheder 9. Uddannelsestiden for skolepraktikelever Det er et hovedprincip i erhvervsuddannelsesloven, at ingen elev skal lære det samme to gange. Det gælder også for elever, der gennemfører dele af deres uddannelse i skolepraktik. Derfor er det væsentligt i forhold til kvaliteten af skolepraktikken, at skolen tilrettelægger oplæringen, så målene nås med samme kvalitet og inden for samme 10 af 16

12 uddannelsestid som for elever i ordinære uddannelsesaftaler. Elevens oplæring i skolepraktikken kan ikke medføre et samlet længere uddannelsesforløb end for ordinære elever, hvad enten skolepraktikeleven færdiggør uddannelsen i skolepraktik eller i et restlæreforhold. I dette afsnit beskrives de faglige udvalgs praksis i forbindelse med fastsættelse af uddannelsestiden for skolepraktikelever i forhold til følgende situationer - forlængelse ved sygdom, barsel mv. - uddannelsesskift i skolepraktik uden tab af uddannelsestid - restlæreforhold inden for samme uddannelse - særligt om trindelte uddannelser - afkortning af uddannelsestiden De faglige udvalg anbefaler derfor, at det lokale uddannelsesudvalg samarbejder med praktikcentret om kvalitetssikring af oplæringen i skolepraktik, så skolepraktikafdelingen og eleven løbende kan følge, hvor langt eleven er nået i forhold til målene for uddannelsen og hvordan de resterende mål kan nås inden for den resterende ordinære uddannelsestid procedure for og information til eleverne om, hvornår sygdom, orlov mv. kan medføre en ansøgning til det faglige udvalg/de lokale uddannelsesudvalg om forlængelse af uddannelsestiden jf. nedenstående beskrivelse af de faglige udvalgs praksis. information til potentielle praktikvirksomheder og eleverne om uddannelsestiden for restlæreforhold jf. nedenstående beskrivelse af de faglige udvalgs praksis. 9.1 Forlængelse ved sygdom, barsel mv. Hvis en praktikvirksomhed og elev vil forlænge en aftale pga. sygdom eller barsel, sker det inden for rammerne af erhvervsuddannelseslovens 58. Men eftersom der ikke indgås en uddannelsesaftale ved optagelse i skolepraktik, gælder 58 ikke for skolepraktikelever, og praktikcentret kan derfor ikke selv aftale en forlængelse med eleven, men må indsende en ansøgning til de faglige udvalg til deres fastsættelse af uddannelsestid jf. 59. De faglige udvalg har dog i december 2010 delegeret deres kompetence til at godkende forlængelser inden for de situationer, der er nævnt i 58, til de lokale uddannelsesudvalg inden for nærmere fastsatte rammer 18. Etableringen af praktikcentre ændrer ikke, at kompetencen er delegeret til det lokale uddannelsesudvalg, hvor eleven er registeret som praktikpladssøgende 19. De faglige udvalg/de lokale uddannelsesudvalg vil som udgangspunkt godkende forlængelser, som praktikcenteret og eleven er enige om, hvis de falder ind under 58 s område, dvs. typisk i forbindelse med sygdom, barsel, nedsat arbejdstid og supplerende undervisning. 11 af 16

13 9.2 Uddannelsesskift i skolepraktik uden tab af uddannelsestid Undervisningsministeriet har i sin håndbog om Skolepraktik i erhvervsuddannelserne 20 medtaget et afsnit om, at det er muligt for en skolepraktikelev at skifte til en anden uddannelse i skolepraktik, hvis det kan ske uden tab af uddannelsestid. Ministeriet henviser til, at det faglige udvalg for den uddannelse, som eleven skifter til, skal godkende nedsættelsen af uddannelsestiden. Generelt vil de faglige udvalg godkende uddannelsesskift, hvis det sker så tidligt i forløbet, at det er sandsynligt, at eleven kan nå målene for den nye uddannelse inden for restuddannelsestiden, herunder de tilhørende skoleperioder og afsluttende prøve/fagprøve. Skolepraktikafdelingen og eleven må derfor løbende følge op på den uddannelsesplan, der er lagt for eleven, og så tidligt som muligt søge det faglige udvalg om et eventuelt uddannelsesskift. Der sket i et vist omfang uddannelsesskift i skolepraktik fra Generel kontor til Kontoruddannelse med specialer (typisk specialet Administration), og disse uddannelsesskift skal forelægges Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser. - Hvis skiftet sker inden for det første år til specialet Administration, vil skiftet blive vurderet i forhold til trinnet Kontorservice. - Hvis skiftet sker efter det første år, vil skiftet blive vurderet i forhold til trin 2, specialet Administration. Hvis en elev f.eks. skifter fra kontoruddannelse med specialer til detailhandelsuddannelse med specialer, skal Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser behandle sagen og godkende en eventuel nedsættelse. - Hvis skiftet sker inden for det første år/fra trin 1 til specialet Salgsassistent, vil skiftet blive vurderet i forhold til trinnet Butiksmedhjælper. Og dermed skal skiftet ske meget tidligt for, at eleven kan nå praktikmål, specialefag samt afsluttende prøve inden for den tid, der resterer af 12 måneder. - Hvis skiftet sker på trin 2/efter det første år, vil skiftet blive vurderet i forhold til trin 2, specialet Salgsassistent, og det vil derfor som udgangspunkt ikke være muligt at godkende et uddannelsesskift. 9.3 Restlæreforhold inden for samme uddannelse Hvis eleven opnår et restlæreforhold i en praktikvirksomhed, kan aftalen registreres af skolen med en maksimal forlængelse på 3 måneder. De faglige udvalg har i juli 2007 delegeret kompetence til de lokale uddannelsesudvalg til at forlænge en uddannelsesaftale med indtil 3 måneder i forbindelse med et virksomhedsskift 21. Delegeringen omfatter kun forlængelse i forbindelse med restlæreforhold, hvilket betyder, at uddannelsestiden for en elev optaget i et praktikcenter ikke forlænges med 3 måneder i forbindelse med delaftaler og korte aftaler. 12 af 16

14 Al forlængelse derudover skal behandles af de faglige udvalg, og forlængelse kan kun godkendes i særlige tilfælde. Se desuden nedenfor afsnittet om de trindelte specialer. Begrænsningen gælder også for restlæreforhold, hvor der sker et specialeskift i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen, f.eks. fra specialet salgsassistent uden profil til specialet Dekoratør. En forlængelse vil som nævnt kun kunne bevilliges i særlige tilfælde, hvor det f.eks. ikke er muligt for eleven at nå specialefag og fagprøve inden for det nye speciale. Hvis eleven derimod opnår en uddannelsesaftale i en praktikvirksomhed inden for en anden uddannelse, vil uddannelsesaftalen derimod som udgangspunkt være på fuld uddannelsestid, medmindre praktikvirksomheden og eleven er enige om at søge det faglige udvalg om nedsættelse af uddannelsestiden. Det faglige udvalg vil i givet fald vurdere, hvorvidt praktikmål fra uddannelsen under skolepraktikperioden kan medføre afkortning i den nye uddannelse. Såfremt der er tale om skift mellem beslægtede uddannelser, opfordrer de faglige udvalg til, at virksomhed og elev tilskyndes til at søge om nedsættelse af uddannelsestiden. Det gælder f.eks. ved skift fra Generel kontoruddannelse til specialet Administration i Kontoruddannelse med specialer Særligt om trindelte uddannelser Undervisningsministeriet svarede i september 2009 Uddannelsesnævnet følgende om optagelse i skolepraktik af elever, der opfylder adgangskravene til specialerne Reglerne om skolepraktik indebærer bl.a., at en elev, der ønske at blive optaget til skolepraktik i en trindelt uddannelse, kan optages til første kompetencegivende uddannelse (trin), når eleven opfylder de almindelige optagelsesbetingelser. Dette gælder uanset om eleven i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil har gennemført det et-årige eller det to-årige grundforløb. Elever, der har påbegyndt skolepraktik i trin 1 inden udgangen af 2009, vil efter ansøgning efter afsluttet trin 1 kunne optages til skolepraktik i trin 2, jf. aktstykke nr. 181 af 25. juni En elev, der har afsluttet det to-årige grundforløb og trin 1 skal ved optagelsen til trin 2 realkompetencevurderes af skolen bl.a. med henblik på godskrivning af kompetencer opnået i det to-årige grundforløb, jf. fx. bekendtgørelse nr. 328 af 28. april 2009 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil, bilag 6, kontoruddannelsen med specialer pkt (Undervisningsministeriet september 2009) Det betyder, at elever skal optages i trindelte specialer på trin 1 i skolepraktik, selvom eleven eventuelt opfylder adgangskravene til at starte direkte på specialet. Det gælder inden for følgende specialer: - Butiksmedhjælper inden for specialet Salgsassistent m/u profil - Kundekontaktcenter inden for specialerne Handelsassistent, Salg - Kontorservice eller Kundekontaktcenter inden for specialet Administration 13 af 16

15 Undervisningsministeriet har i oktober 2009 svaret på følgende spørgsmål om optagelse af elever, der uforskyldt mister uddannelsesaftalen i en trindelt uddannelse, hvor aftalen omfattede specialet og ikke kun trin 1: Hvordan skal skolepraktikken registreres for en elev, som uforskyldt har mistet sin trin 2 uddannelsesaftale? Svar: Det afgørende er hvor langt eleven var på tidspunktet for ophævelsen: - Hvis eleven tidsmæssigt var i gang med trin 1, kan eleven alene optages til skolepraktik trin 1. Starter eleven på skolepraktik trin 1 inden udgangen af 2009, kan eleven fortsætte på skolepraktik trin 2, jf. ovenstående svar. - Hvis eleven tidsmæssigt var i gang med trin 2, kan eleven optages til skolepraktik på trin 2. Elever, der som følge af aktstykket kan få lov til at fortsætte på trin 2 efter afsluttet trin 1, skal først registreres som trin 1, og ved optagelsen til trin 2 (efter bestået trin 1 prøve), skal de registreres som trin Uddannelsestiden for trin 1 Uddannelsestiden svarer til uddannelsestiden for elever med en ordinær uddannelsesaftale, dvs. 1 år. Skolepraktikelever har i lighed med ordinære elever mulighed for at få afkortet deres uddannelsestid på baggrund af tidligere uddannelse, erhvervserfaring mv. Hvis eleven ved starten i skolepraktik på trin 1 allerede opfylder adgangskravene til trin 2 eller har relevant erhvervserfaring i forhold til målene for trin 1, vil skolepraktikafdelingen og eleven kunne søge det faglige udvalg om nedsættelse af uddannelsestiden. Eleven skal kunne gennemføre specialefag og den afsluttende praktiske prøve på trin 1 inden for den nedsatte uddannelsestid Overgang til trin 2 i skolepraktik For de skolepraktikelever, der har mulighed for at blive optaget på trin 2 efter at have færdiggjort trin 1 22, gælder forskellige regler for hovedforløbets længde alt efter, om eleven kun opfyldte adgangskravene til trin 1 eller også til trin 2, specialet. Hvis eleven ikke opfyldte adgangskravene til trin 2, specialet, ved optagelse i skolepraktik på trin 1, varer hovedforløbet (indtil) 2 år. Hvis eleven opfyldte adgangskravene til trin 2, specialet ved optagelse i skolepraktik på trin 1, skal uddannelsestiden fastsættes på baggrund af skolens realkompetencevurdering 23. Som udgangspunkt resterer der indtil 1 år ud af de 4 år, som uddannelsen maksimalt varer. 14 af 16

16 - Hvis målene (inkl. skoleperioder og fagprøve) kan nås inden for en uddannelsesaftale på 1 år, kan skolen umiddelbart registrere skolepraktikelevens uddannelsestid som 1-årig. - Hvis målene (inkl. skoleperioder og fagprøve) ikke kan nås inden for en uddannelsestid på 1 år, kan skolepraktikafdelingen og eleven i særlige tilfælde søge det faglige udvalg om forlængelse af uddannelsestiden. Hvis eleven på trin 1 har fået afkortet sin praktiktid, kan skolen på baggrund af realkompetencevurderingen registrere en uddannelsestid, der sammenlagt med trin 1 er op til 4 år. Hvis der er behov for yderligere uddannelsestid, skal det faglige udvalg kontaktes Uddannelsestiden ved overgang til et restlæreforhold i et trindelt speciale Hvis eleverne overgår til et restlæreforhold fra trin 1 i skolepraktikken, vil restlæreforholdet typisk omfatte specialet, hvis eleven allerede opfylder adgangskravene til specialet. Eleverne skal i disse tilfælde naturligvis ikke færdiggøre trin 1, men overgår til specialets skoleperioder og fagprøven. Hvis eleven ikke kan nå praktikmålene, skoleperioderne og fagprøven inden for de resterende måneder i forhold til 2 år, kan praktikvirksomheden og eleven i særlige tilfælde søge de faglige udvalg om forlængelse. Der er også tale om et restlæreforhold, selvom eleven overgår til et andet speciale. Hvis eleven f.eks. har været optaget på trin 1 kontorservice i specialet Administration og opnår en uddannelsesaftale inden for specialet Økonomi eller specialet Offentlig Administration, vil der være tale om et restlæreforhold. Skolepraktikperioden og aftalen kan højst vare sammenlagt 2 år, medmindre det faglige udvalg godkender en forlængelse af uddannelsestiden for restlæreforholdet Afkortning af uddannelsestiden Elever optaget i et praktikcenter har samme mulighed som elever med uddannelsesaftaler for at få afkortet uddannelsestiden. Ovenfor i afsnit 6 nævnes, at de faglige udvalg som led i etableringen af praktikcentre blev opfordret til at vurdere behov og mulighed for fleksibel uddannelsestid for elever optaget i et praktikcenter, så uddannelsen f.eks. kan afsluttes umiddelbart efter fagprøven. De faglige udvalg har allerede praksis for at afkorte uddannelsestiden for elever både i uddannelsesaftale og i skolepraktik, hvis eleven har fået mulighed for at overgå til arbejde, uddannelse eller andet inden for de sidste måneder af uddannelsestiden, og denne praksis har udvalgene valgt at fastholde og dermed sikre elever i skolepraktik og i uddannelsesaftaler samme vilkår. Denne praksis fremgår nærmere af Spørgsmål/svar på 15 af 16

17 1 Erhvervsuddannelseslovens 66g, stk. 2 2 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 106, stk. 3 3 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 41, stk.1 nr. 8 4 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelseslovens 66b, stk. 1 6 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 39 7 Erhvervsuddannelseslovens 66g, stk. 1 8 Erhvervsuddannelseslovens 66b, stk. 2 9 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 50, stk Erhvervsuddannelseslovens 66c og Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelseslovens 66c 1 samt bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelseslovens 66c, stk. 1 og Bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelseslovens 66d 17 Erhvervsuddannelseslovens 66i 18 Sagsbehandlerhåndbog, december 2010 fra Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen samt Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser 19 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 116, stk. 3 nr Undervisningsministeriets håndbogserie nr Sagsbehandlerhåndbog, december 2010 fra Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen samt Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser 22 Erhvervsuddannelseslovens 66a, stk Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil, Bilag 1 Detailhandelsuddannelse med specialer afsnit 2.4, Bilag 2 Uddannelse til eventkoordinator afsnit 2.2.4, Bilag 5 Handelsuddannelse med specialer 2.4, Bilag 6 Kontoruddannelse med specialer afsnit af 16