Bæredygtigt byggeri Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Bæredygtigt byggeri Københavns Erhvervsakademi

Transkript

1 Bæredygtigt byggeri Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

2 Tidlig viden sene reaktioner Kan vi fortsat tillade det? Vi står over for massive udfordringer, som menneskeheden ikke har set før Klimaudfordringen er nok den største Men vi har problemer med ressourceknaphed, energiknaphed, afhængighed, overbefolkning, vandmangel, ekstremt vejr, fødevareknaphed m.v. Vi må og skal reagere hurtigere og fælles

3 Den første forsker forudså, at øget udledning af CO 2 ville medføre global opvarmning i 1896? Det var svenskeren Svante Arrhenius som først opdagede drivhuseffekten i 1896, det vil sige kuldioxids evne til at holde på varmestråling. På den måde foklarede han sin teori om skiftet mellem istider og varme perioder som resultat af skift i atmosfærens indhold af kuldioxid. Men han troede, at problemet først ville blive alvorligt ca år senere

4 En personbil kunne køre 30 km på en liter benzin i 1948 Denne to personers Panhard-Levassor fra 1948 brugte 3,5 liter benzin til at køre 100 km. Altså ca. 30 km/liter benzin Den havde en tophastighed på 130 km/t Billedet er fra automobilmuseet i Mulhouse i Frankrig

5 Den første elektriske taxi kørte i New York i Franskmanden Gaston Planté opfinder et genopladeligt bly-syre batteri 1881 Franskmanden Camille Faure forbedrer dette batteri til brug i biler 1891 Amerikaneren William Morrison bygger den første elektriske bil i USA 1897 Den første elektriske taxa kører i New York

6 Det første Passiv Hus blev bygget i 1990 Den første Passiv Hus bygning blev opført i Darmstadt i 1990 Siden er der opført over bygninger efter Passiv Hus standarden Passivhuset brugte 90 % mindre energi til opvarmning end standarden i Tyskland i 1990

7 Den første energirude blev markedsført i Danmark i 1982 Energiruder er markedsført i Danmark fra 1982 Alligevel er utallige almindelige termoruder siden sat i danske bygninger

8 Hvorfor bæredygtigt byggeri? Vi opholder os 90 % af vores tid i bygninger uden at tænke nok på indeklima, ventilation, dagslys m.v. Vi står midt i en klimakrise og bygninger bruger % af energien (uden at det er nødvendigt) Bygninger kan opføres med positiv energibalance Bygninger kan energirenoveres med store energibesparelser til følge

9 Hvorfor bæredygtigt byggeri? Vores energisystem skifter fra at være baseret på kul eller olie til at få mere og mere svingende vedvarende energi Bygninger skal give fleksibilitet til energisystemet Med en hurtigt stigende mængde el-biler skal bygninger tilpasses dette

10 Klimaudfordringen Klimaforandringerne giver behov for en hel del nytænkning Temperaturen stiger Havet stiger Nedbøren skifter karakter

11 Den globale temperatur stiger 4 o C

12 Grønland smelter hurtigere Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

13 Vandstanden stiger hurtigere end forudset af IPCC Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

14 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

15 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

16 Havet stiger i århundreder 4 o C

17 Miami med 5 meter havstigning på 100 år 4 o C Based on data from Jeremy Weiss and Jonathan Overpeck, University of Arizona

18 EU s import af energi

19 International oliehandel

20 Globalt kulforbrug

21 EU s gasforsyning

22 Den globale klimadagsorden handler om energiforbruget - også i bygninger 40 % af Danmarks energiforbrug sker i bygninger 30 % af Danmarks energiforbrug bruges til transport mellem disse bygninger

23 Klimaforandringernes betydning for bygninger i Danmark Varmere klima mindsker behov for opvarmning og øger risiko for overophedning Vores energisystem skifter fra at være baseret på kul eller olie til at få mere og mere svingende vedvarende energi Bygninger skal give fleksibilitet til energisystemet Reduktion af energiforbruget kræver energieffektiv belysning, energieffektive apparater, energieffektiv ventilation, øget indfald af dagslys etc.

24 10 principper for bæredygtigt byggeri 1. Lavt energiforbrug til drift 2. Byplanlægning så transportbehov minimeres 3. Byplanlægning så cykling, gang og bus/tog favoriseres 4. Lavt vandforbrug 5. Ingen skadelige kemikalier og god ventilation = godt indeklima

25 10 principper for bæredygtigt byggeri 6. Byområder skal sikre gode sociale betingelser 7. Materialer vælges med lavt energiforbrug og minimal affaldsbelastning 8. God arkitektur, høj fleksibilitet, let vedligeholdelse og enkel renovering 9. Byplanlægning med natur og biodiversitet 10. Gode dagslysforhold

26 Teknisk set kan vi godt Vi kan bygge Passiv Huse med et varmeforbrug på 15 kwh / m 2 * år og vi kan bygge Plus-huse med energioverskud Vi kan ifølge DTU renovere de eksisterende bygninger, så de nærmer sig lavenergiklasse 1 Kommunerne er begyndt at stille krav om LE1 eller LE2 i lokalplaner, ved egne byggerier og ved salg af jord Brugte vi de bedste apparater nu sparede vi 50% af elforbruget

27 BOLIG+ energineutralt i Aalborg Udviklingen af fremtidens byggeri kræver skrappe krav til nytænkning BOLIG+ kræver energineutralitet inkl kwh pr lejlighed BOLIG+ kræver at energikvalitet og energianvendelighed er mindst lige så god for energi eksporteret til nettet, som for energi forbrugt fra nettet BOLIG+ er første skridt for en energineutral bygning, som ikke udelukker sig fra det omliggende energisystem, men derimod understøtter det Se

28 Hvorfor gør vi det så ikke? Utrendy: Lavt energiforbrug taber til nye køkkener og badeværelser og flotte glasfacader Uvilje: Reglerne for bl.a. socialt boligbyggeri gør det svært at satse på lavt energiforbrug Ulyst: Det giver en masse bøvl energibesparelser må vente til vi får bedre tid Uengagement i økonomi: Der er for små besparelser til, at det alene kan drive et engagement, og holder beregningerne?

29 Hvorfor gør vi det så ikke? Usikkerhed: Duer de energieffektive bygninger og kan projekterende og udførende i det hele taget lave det ordentligt? - Og kommer håndværkerne? Usynlighed: Vi kender ikke vores energiforbrug - Varerne ligger ikke på hylderne og energibesparelser kan ikke vises frem Uvidenhed hos bruger: Der er mange andre ukendte fordele ved energioptimering indeklima, komfort, vedligeholdelse Uvidenhed hos rådgiver: Viden om energieffektive og omkostningseffektive bygge- og renoveringsmåder er for lille hos byggeriets aktører

30 Varmeforbrug over tid kwh / m 2 * år BR 2006 krav (55 kwh/m²/år, excl varmt vand) Kilde: SBi 2003

31 Hvor bruger vi energien Energiforbrug i kwt for en voksen person Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste apparater Anlæg og vedligehold Transport Kbh. Transport Vejle

32 Hvor bruger vi energien Energiforbrug i kwt for en voksen person Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste apparater Anlæg og vedligehold Transport Kbh. Transport Vejle

33 Energikrav i bygningsreglementet Tæthedskrav (stiller krav til ventilationsløsning) Krav om mindre energiforbrug i bygninger El-forbrug til faste installationer medregnes og ganges med 2,5 Privat el-forbrug medregnes ikke Energitab ved ventilation medregnes Energikrav ved renovering

34 Kommende stramninger af energikrav i bygningsreglementet Det bagvedliggende EU direktiv EPBD kræver revision af energikrav til byggeri hvert 5. år og er under revision for øjeblikket I 2010 reduceres energirammen med 25 % I 2015 reduceres energirammen med mindst 50 % Alle bygningstyper omfattes (med lidt forskellige krav) EU har vedtaget krav om 20 % VE og 20 % EE i 2020 Det forventes, at energikravene til komponenter ved renovering strammes

35 Hvad kræver de nye energikrav Ændret projekteringsproces - Samarbejde fra start Evaluering af økonomien i Passiv Huse eller LE1 viser, at de koster mellem 0 og 10 % mere at opføre 0 % hvor lavenergi var tænkt ind i konceptet fra starten 10 % hvor lavenergi blev sat på efterfølgende

36 Hvad kræver de nye energikrav En bred viden hos alle byggeriets parter også om modpartens fagområde Håndværkere er ofte kundens rådgivere ved renovering Arkitekter, ingeniører og tekniske fagpersoner skal kende og tage højde for gældende energimæssige begrænsninger i udformningen af nye bygninger og renovering af eksisterende bygninger som til stadighed skærpes Det stiller krav til minimering af overflade af bygning, til minimering af kuldebroer, til placering og kvalitet af f.eks. vinduer, til placering af teknisk udstyr og ledningsføring inden for dampbremse/-spærre m.m.m. Energieffektiv belysning bliver helt nødvendig

37 Når man glemmer ventilationen

38 Nybyggeri Kompakt byggeri Optimal isolering også vinduerne og rør og teknik Tætte bygninger og god ventilation Ingen kuldebroer energi og indeklima Undgå overophedning ved at bygge konstruktivt rigtigt Brug materialer med lavt indlejret energiforbrug Tag hensyn til tilgængelig varmeforsyningsform

39 Nybyggeri Planlæg med lavt transportbehov Minimer brug af kemikalier, optimer grønne områder Minimer cirkulation af varmt vand Giv informationer og drift og vedligeholdelse til brugere Sørg for godt dagslys og energioptimeret kunstig belysning Tunge materialer eller faseskiftende materialer til lagring af varme i gulv og vægge

40 Eksisterende bygninger Optimer efterisolering helst udvendigt og husk installationerne Gør bygningen tæt og optimer ventilationen Vurder om vinduer kan påsættes energiforsatser eller skiftes til de bedste af dagens vinduer Husk at der er forskel på glas forskellige krav til bolig og kontor og nord og syd Kan der skaffes bedre dagslys kan der spares el til belysning Solafskærmning kan være en god ting Lyse flader reflekterer solvarme og giver mere lysindfald

41 Eksisterende bygninger Gå efter de bedste løsninger også selv om de er lidt dyrere nu Indstil varmesystemet og ventilationssystemet Store varmeflader betyder lave temperaturer til opvarmning Find kuldebroerne og forsøg at få dem fjernet det giver også fordele på indeklimaet Undgå skadelige kemikalier og optimer naturindholdet Husk at en energieffektiv bygning giver godt indeklima, god sundhed, høj indlæringsevne og høj produktivitet

42 Højhus i Karlstad, Sverige Trappetårn uden for klimaskærm Altaner uden på klimaskærm U-værdier vinduer på 1,0 Individuel balanceret mekanisk ventilation Fjernvarme som gulvvarme og gulvkøling Oplæring af håndværkere Termofotografering af alle detaljer Energiforbrug mellem 0 og 30 kwh/m2

43 Passiv Hus fra Kassel 23 lejligheder bygget i 2000 Faktiske data Husholdnings-el: 27.0 kwh/(m2a) Andet el opgang og Varmt vandscirkulation 1.4 kwh/(m2a) Varmeforbrug: 19.3 kwh/(m2a)

44 Tak for opmærksomheden I kan finde alle vores hæfter på