INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING"

Transkript

1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der hver især belyser forskellige aspekter af integrationsområdet befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Første del beskriver befolkningstallene, herunder indvandrere og efterkommeres fordeling på herkomst, oprindelsesland og alder samt udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere. Andet afsnit omhandler indvandrere og efterkommeres igangværende uddannelse. Tredje afsnit indeholder analyser af beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere. Det bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i notatets tabeller og figurer ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med tallene i notatets tabeller og figurer. 2 1 Redaktionen er afsluttet den 22. november Kroatien blev medlem af EU den 1. juli Indvandrere og efterkommere med oprindelse i Kroatien behandles dog som indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i dette notat, da de relevante statikker i Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik ikke er opdaterede på nuværende tidspunkt. Personer med Kroatisk oprindelse udgjorde 0,24 pct. af alle indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse den 1. januar

2 1 BEFOLKNINGSTAL 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark Pr. 1. januar 2013 var der i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 10,7 pct. af den samlede befolkning, jf. figur 1.1. Figur 1.1: Danmarks befolkning fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2013, pct. 2,6% 8,1% 89,3% Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02 7,0 pct. af befolkningen i Danmark er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, mens 3,7 pct. af befolkningen er indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2013, pct. og antal Personer Andel af hele befolkningen Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere ,8 % Efterkommere ,2 % I alt ,0 % Vestlig oprindelse Indvandrere ,4 % Efterkommere ,4 % I alt ,7 % Alle indvandrere og efterkommere ,7 % Dansk oprindelse ,3 % Hele befolkningen ,0 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 2

3 1.2 Oprindelsesland Knap 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere, der er bosat i Danmark, har oprindelse i 15 lande, jf. tabel 1.2. Personer med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe. Cirka hver tiende indvandrer og efterkommer tilhører denne gruppe. De tre næststørste grupper udgøres af personer med oprindelse i Polen (5,7 pct.), Tyskland (5,3 pct.) og Irak (5,0 pct.). Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2013, pct. og antal Indvandrere Efterkommere I alt Andel af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet ,1 % Polen ,7 % Tyskland ,3 % Irak ,0 % Libanon ,1 % Bosnien-Hercegovina ,7 % Pakistan ,7 % Somalia ,9 % Iran ,8 % Norge ,7 % Jugoslavien (eks.) ,7 % Sverige ,5 % Afghanistan ,5 % Vietnam ,4 % Storbritannien ,3 % Øvrige lande ,5 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Vandringer Som det fremgår af tabel 1.3, forlod omkring indvandrere og efterkommere Danmark i I samme år er der indrejst knap indvandrere og efterkommere til landet. Dermed er nettovandringen knap for indvandrere og efterkommere i Efterkommere med vestlig baggrund er den eneste gruppe, hvor flere personer er udvandret end indvandret. Figur 1.2 viser udviklingen i nettoindvandringen fordelt på oprindelse. 3 Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer. 3

4 Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2012, antal Indvandring Udvandring Nettoindvandring Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Vestlig oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Alle indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Hele befolkningen Anm.1: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Perioden fra 2000 til 2003 karakteriseres ved, at nettoindvandringen forbliver på nogenlunde samme niveau for indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, mens den er faldende for personer med ikkevestlig oprindelse. Efter 2003 og til 2008 er nettoindvandringen af personer med vestlig oprindelse stigende og overgår fra 2004 nettoindvandringen af personer med ikke-vestlig oprindelse. Nettoindvandringen for indvandrere og efterkommere med ikke vestlig oprindelse er fra 2004 til 2006 uændret, hvorefter den stiger frem til Siden 2008 er nettoindvandringen stagneret for personer med ikke-vestlig oprindelse, mens den først er faldet, senere steget og nu stagneret for personer med vestlig oprindelse. Figur 1.2: Nettoindvandring fordelt på oprindelse, , antal Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse Anm.1: Bemærk, at der en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er dødsfald og fødsler, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. 4

5 Det er stort set de samme oprindelseslande som 2011, der har den største indvandring og udvandring. Oversigten over disse lande fremgår af figur 1.3. I forhold til 2011 har Bulgarien erstattet Ukraine på listen over de største oprindelseslande opgjort efter indvandring og udvandring i De fleste lande er kendetegnet ved positiv nettoindvandring. Grupperne med amerikansk og islandsk oprindelse har dog haft en negativ nettoindvandring i Grupper af personer med rumænsk, polsk og litauisk baggrund har haft den højeste positive nettoindvandring. Figur 1.3: De største oprindelseslande, opgjort efter antallet, der indvandrede og udvandrede i 2012, antal Sverige Island Bulgarien Kina Filippinerne Indien Norge Litauen USA Tyskland Rumænien Polen Indvandring Udvandring Anm.1: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er dødsfald og fødsler, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Anm.2: 10 oprindelseslande med det største antal af indvandrere og efterkommere, som indvandrede i 2012, og 10 oprindelseslande med det største antal af indvandrere og efterkommere, som udvandrede i 2012, er inkluderet i figuren. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Det samlede antal indvandrere og efterkommere er vokset med omkring personer i perioden Det betyder, at indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning er steget med 7,7 procentpoint siden 1980 fra 3,0 pct. i 1980 til 10,7 pct. i 2013, jf. figur Social- og Integrationsministeriet (2012): Fakta om integration: Status og udvikling, figur

6 Figur 1.4: Indvandrere og efterkommeres andel af den samlede danske befolkning fordelt på oprindelse, pr. 1. januar januar 2013, pct. 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Indvandrere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Anm.1: Efterkommere med vestlig oprindelse udgør en meget lille andel (0,4 % i 2013) af befolkningen og er derfor udeladt. Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. Andelen af både indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget jævnt siden Heroverfor er udviklingen i andelen af indvandrere med vestlig baggrund tilnærmelsesvis konstant indtil midten af nullerne (der er en stigning på 0,4 procentpoint i perioden ). Siden 2006 har andelen af vestlige indvandrere haft den største vækst sammenlignet de to andre oprindelsesgrupper. Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, pr. 1. januar januar 2013, pct. og antal 1. januar januar 2013 Vækst, antal personer Vækst, pct. Gruppens andel af den samlede befolkningstilvækst Rumænien ,0 % 13,3 % Polen ,2 % 10,3 % Syrien ,4 % 5,2 % Litauen ,1 % 4,7 % Bulgarien ,7 % 4,5 % Afghanistan ,0 % 3,2 % Ungarn ,8 % 2,6 % Somalia ,3 % 2,5 % Iran ,4 % 2,5 % Italien ,8 % 2,5 % Alle indvandrere og efterkommere ,5 % 91,4 % Dansk oprindelse ,0 % 8,6 % Hele befolkningen ,4 % 100,0 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02 6

7 De 10 grupper med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark siden 2012 kan ses i tabel 1.4. Gruppen af personer med rumænsk oprindelse er med 13,3 pct. placeret øverst på listen over grupper med den højeste andel af den samlede befolkningstilvækst. Derefter følger Polen, hvis andel i befolkningstilvækstener over 10,3 pct. Generelt kan 91,4 pct. af den samlede befolkningstilvækst på lidt over personer i 2013 tilskrives indvandrere og efterkommere. 1.5 Aldersfordeling Aldersprofilen for henholdsvis indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er meget forskellig. Tabel 1.5: Aldersfordelingen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2013, pct. Aldersgrupper 0-15 år år år år 65+ år I alt Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere 4,9 % 11,4 % 36,0 % 41,3 % 6,3 % 100,0 % Efterkommere 61,8 % 25,1 % 12,4 % 0,6 % 0,0 % 100,0 % Vestlig oprindelse Indvandrere 4,9 % 15,2 % 34,9 % 31,7 % 13,4 % 100,0 % Efterkommere 50,9 % 13,7 % 14,5 % 15,2 % 5,6 % 100,0 % Dansk oprindelse 18,8 % 11,1 % 16,8 % 34,2% 19,1 % 100,0 % Hele befolkningen 18,7 % 11,6 % 18,2 % 33,6 % 17,8 % 100,0 % Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. Det fremgår af tabel 1.5, at efterkommere gennemsnitligt er betydeligt yngre end indvandrere og personer med dansk oprindelse. Tendensen gør sig særligt gældende for efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, da knap 62 pct. er under 16 år. Gruppen af indvandrere med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse udgøres hovedsageligt af personer i den erhvervsaktive alder, dvs år. Knap 82 pct. af indvandrere med vestlig oprindelse og næsten 89 pct. indvandrere med ikke-vestlig oprindelse befinder sig i denne gruppe. Andelen af personer over 64 år er størst blandt personer med dansk oprindelse (19,1 pct.). De efterfølges af indvandrere med vestlig oprindelse (13,4 pct.). 7

8 1.6 Geografisk fordeling Danmarks indvandrere og efterkommere fordeler sig ikke jævnt udover hele landet. Tværtimod huser 10 ud af landets 98 kommuner næsten halvdelen af samtlige indvandrere og efterkommere. Tabel 1.6 viser, at landets to største kommuner København og Aarhus - huser næsten 30 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Tabel 1.6: De 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2013, pct. og antal Antal Andel København ,8 % Aarhus ,1 % Odense ,5 % Aalborg ,0 % Frederiksberg ,0 % Høje-Taastrup ,8 % Gladsaxe ,8 % Esbjerg ,7 % Vejle ,7 % Gentofte ,6 % Øvrige kommuner ,0 % I alt ,0 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. I figurerne 1.5 og 1.6 fremgår andelen af indvandrere og efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner. Vestegnens kommuner, først og fremmest Ishøj, Brøndby og Albertslund, samt Danmarks tre storbykommuner København, Aarhus og Odense er de kommuner, som har de største befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Kommunerne Frederiksberg, København, Aabenraa og Gentofte har de største befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse. 8

9 Figur 1.5: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2013, pct. Anm.1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. 9

10 Figur 1.6: Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2013, pct. Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. 10

11 1.7 Statsborgerskab Ca. 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab. Som det fremgår af figur 1.7, er der en større andel af danske statsborgere blandt efterkommere end blandt indvandrere. Figur 1.7: Indvandrere og efterkommere fordelt på statsborgerskab, pr. 1. januar 2013, pct. Indvandrere, ikke vestlig oprindelse 38,0% 62,0% Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 72,8% 27,2% Indvandrere, vestlig oprindelse 17,0% 83,0% Efterkommere, vestlig oprindelse 45,0% 55,0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dansk statsborgersskab Udenlandsk statsborgerskab Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1. Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har den højeste andel af personer med dansk statsborgerskab (72,8 pct.). Indvandrere med vestlig oprindelse udgør den største gruppe af personer med udenlandsk statsborgerskab (83,0 pct.). Figur 1.8: Andelen af indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab fordelt på herkomst og oprindelse, , pct. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Indvandrere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. 11

12 Siden 2000 er andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som har dansk statsborgerskab, steget, jf. figur 1.8. Stigningen har primært fundet sted i perioden , hvorefter andelen er stagneret. For indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er andelen med dansk statsborgerskab faldet, særligt fra 2007 og frem. 12

13 2 IGANGVÆRENDE UDDANNELSE I dette afsnit belyses nøgletal vedrørende indvandrere og efterkommere, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2012/2013. Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Det skal understreges, at tallene vedrørende igangværende uddannelse ikke viser, hvor stor en andel der rent faktisk fuldfører den påbegyndte uddannelse. Indvandrere med ophold i Danmark i mindre end 2 år er udeladt af analyserne i dette afsnit. På den måde undtages de personer, som er kommet til Danmark for at studere i en kortere periode årige indvandrere og efterkommere Tabel 2.1 viser, hvor stor en andel af de årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2012/2013, og hvilket uddannelsesniveau de befinder sig på. Tabel 2.1: årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2012/2013, fordelt på oprindelse og uddannelsesniveau, pct. Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Ikke under uddannelse/uoplyst I alt Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere 29,3 % 48,0 % 2,1 % 20,6 % 100,0 % Efterkommere 18,5 % 57,2 % 3,9 % 20,4 % 100,0 % I alt 21,9 % 54,2 % 3,4 % 20,5 % 100,0 % Vestlig oprindelse Indvandrere 21,2 % 51,2 % 2,2 % 25,4 % 100,0 % Efterkommere 15,7 % 60,9 % 3,5 % 19,9 % 100,0 % I alt 19,1 % 54,9 % 2,7 % 23,3 % 100,0 % Alle indvandrere og efterkommere Personer med dansk oprindelse 21,6 % 54,3 % 3,3 % 20,8 % 100,0 % 18,6 % 62,8 % 1,5 % 17,1 % 100,0 % Hele befolkningen 18,9 % 61,9 % 1,6 % 17,5 % 100,0 % Anm.1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. 13

14 79,2 pct. af alle årige indvandrere og efterkommere er i gang med at uddanne sig. Det er 3,7 procentpoint lavere end deres jævnaldrende med dansk oprindelse. 54,3 pct. af alle indvandrere og efterkommere mellem 16 og 19 år er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er 8,5 procentpoint færre end blandt den tilsvarende gruppe af personer med dansk oprindelse. Ser man på videregående uddannelse, tegnes det omvendte billede. Her er andelen af indvandrere og efterkommere, der er i gang med en videregående uddannelse, mere end dobbelt så høj som andelen af personer med dansk oprindelse. Både for ikke-vestlige og vestlige årige indvandrere og efterkommere gælder det, at flere efterkommere end indvandrere er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i aldersgruppen er 2,8 procentpoint flere i gang med en uddannelse end blandt vestlige indvandrere og efterkommere. Figur 2.1 viser, hvor stor en andel af årige mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2012/2013. Figur 2.1: årige indvandrere og efterkommere medikke vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2012/2013, fordelt på køn og herkomst, pct. 70% 60% 64,1% 65,2% 63,4% 50% 40% 47,8% 52,8% 58,1% 30% 20% 10% 0% Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Anm.1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Generelt er der en højere andel af kvinder end mænd, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2012/

15 De årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er værd at bemærke. 64,1 pct. af dem er i gang med en af ovenstående uddannelser, hvilket kun overgås af kvinder med dansk oprindelse (65,2 pct.). Siden skoleåret 2011/2012 er andelen af årige, som er i gang med ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, steget med 0,5 procentpoint for indvandrerkvinder og 0,2 procentpoint for efterkommermænd. I samme periode er andelen af indvandrermænd og efterkommerkvinder, som er i gang med ovenstående uddannelser, faldet med henholdsvis 1,3 og 2,6 procentpoint. Både mænd og kvinder med dansk oprindelse har oplevet en positiv udvikling årige indvandrere og efterkommere Det fremgår af tabel 2.2, at 48,1 pct. af de årige indvandrere og efterkommere er i gang med en uddannelse i skoleåret 2012/2013. Det er lidt over 5 procentpoint lavere end i den tilsvarende aldersgruppe blandt personer med dansk oprindelse. Tabel 2.2: årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2012/2013, fordelt på oprindelse og uddannelsesniveau, pct. Videregående uddannelse Anden uddannelse Ikke under uddannelse/uoplyst I alt Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere 27,3 % 17,2 % 55,5 % 100,0 % Efterkommere 36,6 % 15,0 % 48,4 % 100,0 % I alt 31,6 % 16,2 % 52,2 % 100,0 % Vestlig oprindelse Indvandrere 42,5 % 5,6 % 51,9 % 100,0 % Efterkommere 40,2 % 12,5 % 47,3 % 100,0 % I alt 42,2 % 6,6 % 51,3 % 100,0 % Alle indvandrere og efterkommere Personer med dansk oprindelse 34,5 % 13,6 % 51,9 % 100,0 % 35,2% 18,0 % 46,8 % 100,0 % Hele befolkningen 35,1% 17,5 % 47,4 % 100,0 % Anm.1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Note 1: Videregående uddannelse henviser til kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse. Note 2: Anden uddannelse henviser til grundskole eller ungdomsuddannelse. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. For de årige gælder det, at andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse samt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 5 Social- og Integrationsministeriet (2012): Fakta om integration: Status og udvikling, figur

16 2012/2013, er højere end andelen af personer med dansk oprindelse. Det omvendte gør sig gældende for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Det er bemærkelsesværdigt for det pågældende skoleår, at andelen af årige, der er i gang med en videregående uddannelse, generelt er steget siden skoleåret 2011/ Således er andelen af indvandrere og efterkommere, der er i gang med en videregående uddannelse, steget med 2,5 procentpoint, mens andelen af personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, er steget med 1,4 procentpoint. Andelen af personer, som ikke er i uddannelse, er ret høj for alle grupper. Det er derfor vigtigt at understrege, at en del af disse personer kan have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og kan være i beskæftigelse. Blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse er det efterkommerkvinderne, der indtager førerpositionen. Det fremgår af figur 2.2, at 44,3 procent af kvinderne i den pågældende gruppe er i gang med en videregående uddannelse. Det er 2,3 procentpoint flere end blandt deres kvindelige jævnaldrende med dansk oprindelse. Efterkommerkvinderne med ikke-vestlig oprindelse har dermed øget deres forspring siden sidste skoleår med 0,8 procentpoint. 7 Figur 2.2 viser desuden, at andelen af mænd mellem 20 og 24 år, der er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2012/2013, er betydelig lavere end andelen af kvinder. Det gælder for såvel indvandrere og efterkommere som for personer med dansk oprindelse. Andelen af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2012/2013 er større end andelen af mænd med dansk oprindelse, der er ved at tage en videregående uddannelse. Med en fremgang på 2,9 procentpoint 8 siden skoleåret 2011/2012 har efterkommermændene overhalet deres jævnaldrende mænd med dansk oprindelse. Der er således 1 procentpoint flere efterkommermænd, som er i gang med en videregående uddannelse, end mænd med dansk oprindelse. Indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse har den laveste andel, der er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2012/2013 (22,9 pct.). Denne gruppe har dog oplevet en fremgang på 2 procentpoint i forhold til året før. 9 Forskellen mellem gruppen af efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse (dvs. gruppen med den højeste andel af årige, som er i gang med en videregående uddannelse) og gruppen af indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse (dvs. gruppen med den laveste andel af årige, som er i gang med en videregående uddannelse), udgør 21,4 procentpoint. 6 Social- og Integrationsministeriet (2012): Fakta om integration: Status og udvikling, tabel Social- og Integrationsministeriet (2012): Fakta om integration: Status og udvikling, figur Social- og Integrationsministeriet (2012): Fakta om integration: Status og udvikling, figur Social- og Integrationsministeriet (2012): Fakta om Integration: Status og udvikling, figur

17 Figur 2.2: årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2012/2013, fordelt på køn og oprindelse, pct. 50% 45% 40% 35% 44,3% 42,0% 30% 25% 32,3% 29,8% 28,8% 20% 22,9% 15% 10% 5% 0% Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Anm.1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. 17

18 3 BESKÆFTIGELSE I dette afsnit belyses nøgletal om indvandrere og efterkommeres beskæftigelse i forhold til herkomst, køn, alder og oprindelsesland. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for beskæftigelsestallene. Derfor kan der forekomme små forskelle i tal fra tidligere år i forhold til denne udgivelse. 3.1 Personer i den erhvervsaktive alder Pr. 1. januar 2012 er knap af den samlede befolkning i Danmark i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år. I gennemsnit er 7 ud af 10 personer (71,3 pct.) i beskæftigelse. Dette svarer til omkring personer. Blandt dem er der omkring indvandrere og efterkommere. Figur 3.1 viser, at under halvdelen (48,0 pct.) af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse i Det er den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig baggrund samt personer med dansk oprindelse årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er også kendetegnet ved, at en større andel inden for gruppen er arbejdsløs (6,4 pct.) eller står uden for arbejdsstyrken (45,6 pct.) end blandt de øvrige befolkningsgrupper. Figur 3.1: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse, herkomst og arbejdsmarkedstilknytning, pr. 1. januar 2012, pct. Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere Efterkommere 48,0% 52,3% 6,4% 5,3% 45,6% 42,4% Vestlig oprindelse Indvandrere Efterkommere 59,8% 63,8% 3,5% 3,4% 36,7% 32,8% Personer med dansk oprindelse 73,8% 3,2% 23,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Beskæftiget Arbejdsløs Uden for arbejdsmarkedet Note: Beskæftiget, arbejdsløs og uden for arbejdsmarkedet er udregnet som en andel af hele populationen i den erhvervsaktive alder. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. 18

19 Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder har en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Personer med dansk oprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens af de tre grupper. 3.2 Beskæftigelsen blandt årige I dette afsnit belyses beskæftigelsen blandt personer mellem 25 og 64 år årige personer er udeladt af analyserne af beskæftigelsen, da en stor andel af denne gruppe er i gang med en uddannelse. Derudover har gruppen af efterkommere en yngre aldersprofil end andre grupper, hvilket betyder, at en relativt høj andel af denne gruppe er i gang med en uddannelse. Medtagelse af årige i analyserne af beskæftigelsesniveauet kan derfor give et misvisende billede, når der skal ses nærmere på de forskellige befolkningsgrupper. Tabel 3.1: Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt årige fordelt på oprindelse, herkomst og køn, pr. 1. januar 2012, pct. og antal Beskæftigelsesfrekvens Antal beskæftigede Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere 54,5 % 44,8 % 49,4 % Efterkommere 67,1 % 62,9 % 65,0 % I alt 55,4 % 45,9 % 50,5 % Vestlig oprindelse Indvandrere 69,2 % 62,7 % 66,1 % Efterkommere 73,6 % 72,8 % 73,2 % I alt 69,4 % 63,2 % 66,4 % Alle indvandrere og efterkommere Personer med dansk oprindelse 60,7 % 52,0 % 56,3 % ,6 % 75,3 % 77,4 % I alt 77,4 % 72,5 % 75,0 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Blandt de årige indvandrere og efterkommere er omkring personer i beskæftigelse, jf. tabel 3.1. Ser man nærmere på det overordnede billede, kan der konstateres følgende: Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (50,5 pct.) er lavere end blandt indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse (66,4 pct.). Efterkommere har en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med den samme oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt mænd er højere end blandt kvinder med den samme oprindelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens (49,4 pct.) findes blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Blandt kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen 44,8 pct. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og 19

20 kvinder i denne gruppe udgør 9,7 procentpoint. Kønsforskellen i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med vestlig oprindelse ligger på 6,5 procentpoint. Det fremgår endvidere af tabel 3.1, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse ligger 11,0 procentpoint under beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. Heroverfor udgør den tilsvarende forskel mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund og personer med dansk oprindelse 26,9 procentpoint. Efterkommere med vestlig oprindelse er den gruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen er tættest på beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. Figur 3.2: Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper og køn, pr. 1. januar 2012, pct. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse i de samme aldersgrupper, jf. figur 3.2. De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt årige kvinder, hvor forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikke-vestlig oprindelse er omkring 40 procentpoint. Den tilsvarende forskel mellem årige danske mænd og mænd med ikke-vestlig oprindelse er omkring 35 procentpoint. Det mindste gab i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse findes blandt de årige. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt årige fordelt på køn og oprindelse i perioden fremgår af figur

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Flytteanalyse for Bornholm 2000-2011

Flytteanalyse for Bornholm 2000-2011 Flytteanalyse for Bornholm 2000-2011 November 2012 Flytteanalyse for Bornholm 2000-2011 Udarbejdet for Bornholms Regionskommune af Carl Henrik Marcussen Center for Regional- og Turismeforskning November

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere