Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun Klima: Verden må videre uden USA Kom nu EU grib Kyoto-chancen...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen..."

Transkript

1 Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2 Klima: Verden må videre uden USA... 3 Kom nu EU grib Kyoto-chancen... 4 Hvor er pengene til klima?... 4 Biobrændstof: Mens vi venter på EU Kommissionen... 5 Efter LDC-topmødet: Husk løfterne til de fattigste lande... 8 CSR: Nye FN principper, ny EU strategi forbedrede menneskerettigheder?... 9 Privatsektor-drejningen i bistand Arrangementer Klima på kredit en dansk strategi der må stoppes... 6 Bremseklodser på biodiversitets-bevarelsen... 7 Bistand, skattely og manglende sikring af udviklingsmål... 7

2 Da forhandlere fra hele verden ved seneste klimaministermøde, COP16 i Cancun, kvitterede for resultatet af to ugers forhandlinger med langvarige stående klapsalver, kunne man have troet, at så var den sag lukket: Verdens regeringer havde hørt budskabet fra videnskaben og handlet derefter. Desværre er det ikke helt tilfældet. For nok fik vi et fornuftigt resultat med fra COP16 et resultat, der på forhandlingsprocessens vegne, var værd at klappe af. Men vi kan ikke ignorere det faktum, at vi med de nuværende CO2 forpligtelser stadig er et godt stykke fra at kunne opfylde 2 graders målet. Verden må med andre ord ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun. I de internationale klimaforhandlinger er Danmarks mål krystalklart. Regeringen går efter en ambitiøs, global klimaaftale, der forpligter alle de store udledere. Set i det lys har det været en skuffelse at følge forhandlingerne det seneste halve år. Hverken ved forhandlingsrunderne i Bangkok i foråret eller i Bonn blev der taget substantielle skridt fremad. Men som man siger: Når det gælder risikoen for ikke at nå sit mål, kan det godt være, at pessimisten ender med at få ret. Til gengæld har optimisten en bedre tur på vejen derhen. Derfor knokler Danmark fortsat på i både forhandlingerne og i det, vi har valgt at kalde handlingssporet. Her er vi blandt andet aktive i den såkaldte Cartagenadialog, hvor en række progressive lande er gået sammen for at bryde den traditionelle forhandlingsmur mellem I-lande og U- lande. Cartagena-landene er enige om, at alle lande rige som fattige - allerede i dag må påbegynde omstillingen til en fossilfri fremtid. I forhandlingerne er der stadig store knaster. I forhold til finansiering er der i år fokus på at få strukturen på plads. Arbejdet med at få den Grønne Fond på skinner er i fuld gang, men deadline, COP17, nærmer sig med hastige skridt. Derudover er det centralt, at vi kommer videre i forhold til spørgsmålet om finansieringskilder. Dette arbejde finder sted i flere spor, bl.a. i G20. Et andet stort udestående her og nu er Kyotoprotokollens fremtid. For Danmark er det ikke et mål i sig selv, at EU forpligter sig til en ny periode under Kyotoprotokollen. Det er heller ikke et mål i sig selv, at andre lande gør det. En indgåelse af en ny forpligtelsesperiode for EU bør ske, hvis det kan fremme indgåelsen af en samlet klimaaftale omfattende de store udledere. Jeg er klar over, at den tilgang ikke er lige populær alle steder, men jeg mener, det er forkert blot at tro, at en forlængelse af Kyoto uden videre vil få os på rette spor. Kun ca. 25 procent af verdens emissioner er dækket af Kyoto, heraf udgør EU ca. 12 %. Af samme grund må vi nok erkende, at der er lande i forhandlingerne, der ser debatten om Kyoto som et værn mod selv at forpligte sig. Det afgørende er derfor, at en ny forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen indgår i en tilstrækkelig robust ramme, som også omfatter de øvrige store udlederlande. Og at

3 vi får lukket de huller, der er i det nuværende regelsæt. Det er bl.a. derfor, Danmark arbejder aktivt for at finde løsninger på, hvordan problemet med overskuddet af landekvoter kan håndteres, og hvordan vi undgår, at reduktionsmålene bliver udvandet af uhensigtsmæssige skovregler. Næste chance for at opnå fremskridt er til efteråret, hvor forhandlerne atter mødes. Danmark vil arbejde for, at der igen bliver noget at klappe af. For nylig udsendte IEA, det Internationale Energi-Agentur, et wake-up call: Efter et mindre fald i 2009 afledt af den økonomiske krise, steg udslippet af CO2 fra verdens energiproduktion og transport markant i Niveauet er nu højere end nogensinde tidligere, og det tidspunkt, hvor det er muligt at gribe ind og sikre, at den globale opvarmning holdes under smertetærsklen på 2 grader, kan være forpasset om få år. At dømme efter de seneste ugers internationale klimaforhandlinger i Bonn, er der ikke meget, der tyder på, at regeringerne har forstået den klare og utvetydige melding fra IEA. Forhandlerne fra verdens lande havde ikke fået nye instrukser. Der var stort set ingen bevægelse i forhandlingspositionerne ift. tidligere, og der var intet, som gav indtryk af, at landene er klar over, at det haster med at få reddet planeten. Trægheden i forhandlingerne er måske ikke overraskende, set i lyset af, at USA's chefforhandler klart har meldt ud, at der ikke er grund til at gå efter at få vedtaget nye forpligtelser på COP17 i Durban til december. Og alligevel: Kan det være rigtigt, at USA s uvilje skal afholde resten af verden fra at agere? Er det en seriøs måde at forholde sig til alvoren af klimaproblemet på? Mener regeringerne i Danmark og resten af verden virkelig, at det skal være en betingelse for at komme videre, at USA også er med? Bevares, USA er et stort land. Men amerikanerne står, deres rigdom til trods, kun for omkring 1/6 af det globale udslip af drivhusgasser. Og den politiske situation i USA er sådan, at selv om Obama-regeringen måske gerne ville, så vil det ikke være muligt at få Kongressen med på en bindende global klimafatale. Ikke nu og tidligst om 4-5 år. I klimaforhandlingerne er man tidligere blevet enige om ikke at lade alt afhænge af USA. USA er heller ikke med i andre internationale aftaler som fx FN s havretskonvention eller Biodiversitetskonventionen. Det er derfor på høje tid, at EU begynder at se situationen i øjnene. EU må igen til at udvise lederskab og tilrettelægge en forhandlingsstrategi, der får resten af verden til at handle.

4 Som klimaminister Lykke Friis skriver i sit indlæg her i nyhedsbrevet, er Kyotoprotokollens fremtid blevet en stor knast i den internationale klimaforhandlinger. Udviklingslandene mener, at de lande der er forpligtet af Kyoto-protokollen, fortsat skal være det i fremtiden. Mens en række af Kyoto-landene, ikke mindst Japan, Canada og Rusland, forsøger at slippe ud af protokollen, med henvisning til at andre store udlederlande som Kina og USA, ikke vil forpligte sig tilsvarende. På den måde er det lykkedes at skabe en negativ spiral i klimaforhandlingerne mod mindre bindende aftaler og ambitionsniveau. EU har nu chancen for at vende denne udvikling. Men det kræver en fokuseret og samlet EU indsats indenfor det internationale klimadiplomati de kommende måneder op til COP17 i Sydafrika til december. EU må erkende, at det har noget at handle med, nemlig Kyoto-protokollens fremtid, og at bl.a. de store ulande er interesseret i at Kyoto-protokollen fortsætter. Det burde bane vejen for et kompromis hvor EU og andre i- lande tiltræder en ny forpligtelsesperiode af Kyoto, og de store udviklingslande til gengæld forpligter sig til andre tiltag. En sådan offensiv forhandlingsstrategi fra EU side vil lægge pres på de andre Koyto-lande for at tiltræde en ny periode, og udstille dem der ikke vil, herunder lægge pres på USA for en større klimaindsats. Det er ikke en perfekt vej til at redde verdens klima, men det er den strategi, der har den bedste chance for at øge ambitionsniveauet i de internationale klimaforhandlinger de førstkommende år. Alternativet er bare at læne sig tilbage, og vente til USA er klar, og det har verden ikke tid til. Desværre er det det, der vil ske, hvis vi følger den strategi, som EU og Danmark har i øjeblikket, hvor en EU fortsættelse i Kyoto-protokollen forudsætter tilsvarende trin fra bl.a. USA. Det kommer ikke til at ske de kommende 2-4 år, og derfor må EU og Danmark nu gribe chancen, og bruge det Kyoto-kort de har på hånden til at hæve ambitionsniveauet i klimaforhandlingerne. Man kan synes, at to ugers FN klimaforhandlinger i Bonn bør give rigeligt med tid til at tale om penge. Specielt når netop finansiering af klimaindsatsen er et hovedtema for mange lande. Alligevel har forhandlingerne om, hvordan man skal finde penge til udviklingslandene, når den nuværende opstartsfinansiering ender i 2013, og hvordan man skal finde de 100 milliarder USD per år i 2020, der er lovet i klimaaftalen fra COP15, ikke bevæget sig. Stort set alle lande i verden forstår, at netop pengespørgsmålet er afgørende for en succes ved COP17 senere i år. Men alligevel er der lande, der forsøger at undgå at tale om det. USA har gjort det klart, at de ikke synes, at man skal tale om, hvor pengene skal komme fra nu. Som Lykke Friis skriver i sit

5 indlæg i dette nyhedsbrev, er finansiering en af de helt store knaster i forhandlingerne, men det er en knast, der skal løses, og den kan ikke ignoreres ved bare at ville undgå at tale om det. Alle de rige lande er nødt til at gå konstruktivt ind i debatten om, hvordan man skal kunne mobilisere 100 milliarder USD per år om blot ni år, og også øge finansieringen væsentligt inden da. Alle er bevidste om, at pengene ikke kan komme fra eksisterende finanslove. Samtidig er alle også bevidste om, at den private finansiering, som mange rige lande taler om, ikke bliver nogen mirakelløsning. Der bliver brug for nye og innovative løsninger. Danmark bryster sig med et dansk forslag om en afgift på skibstrafik. Det danske forslag er dog fokuseret på at reducere udslip og ikke at mobilisere penge, og udover dette har regeringen ikke forholdt sig tilstrækkeligt til nogle af alle de andre forslag og ideer, der ligger på bordet. Ved næste FN forhandlingsrunde, i efteråret, må finansiering blive et centralt tema, ellers kommer COP17 ikke til at levere noget konkret på dette område. Og et afrikansk klimatopmøde der ikke forholder sig til det enorme behov for finansiering, kan ikke på nogen måde blive til en succes. På trods af ambitiøse klima- og energiplaner fra EU, kan EU reelt ikke redegøre for egne drivhusgasemissioner fra brugen af biobrændstoffer. Det sker fordi EU, og dermed også Danmark, ikke har sat tal på hvor store drivhusgasemissioner, der kommer fra de indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC), der følger brugen af biobrændstoffer. EU Kommissionen skulle være kommet med en konsekvensanalyse og lovforslag på området senest i december sidste år, men dette er blevet udskudt til juli i år, og nu frygtes yderligere forsinkelser. Den ekstra ikke indregnede drivhusgasudledning sker, fordi der inddrages nye landbrugsarealer, når biobrændstoffer lægger beslag på eksisterende landbrugsarealer. Fødevarerne skal så dyrkes et andet sted, og derfor udvides det globale landbrugsareal. Den største udvidelse sker typisk på bekostning af naturarealer som eksempelvis skov og savanne og ofte med et negativt klimaregnskab samt tab af biodiversitet til følge. Da Europaparlamentet vedtog direktivet om vedvarende energi i 2008, var det en forudsætning, at Kommissionen skulle foreslå en mekanisme til at håndtere ILUC på baggrund af den bedst tilgængelige videnskab. Sagen er nemlig, at hvis ikke EU er i stand til at redegøre for de indirekte effekter af ændringer i arealanvendelse, kan EU ikke redegøre for hvorvidt VE-direktivets målsætning overholdes. Studier af ILUC faktoren viser, at hvis de indirekte arealændringer i forbindelse med biobrændstofproduktion medregnes, resulterer det i et langt dårligere klimaregnskab ja i flere tilfælde et større drivhusgasudslip end ved brug af fossile brændstoffer. En lang række NGO er i Europa, herunder Mellemfolkeligt Samvirke, mener derfor, at vi har pligt til at være åbne og ærlige om

6 biobrændstoffernes reelle klimaeffekt. Derfor bør EU Kommissionen hurtigst muligt komme med sit ILUC udspil, der må pålægge biobrændstoffer at medregne effekten af den indirekte arealanvendelse via en passende høj ILUC-faktor, som er differentieret for forskellige råvarer. Den danske regering har over de senere år valgt at klare en stor del af Danmarks klimaforpligtelser ved at investere i klimaprojekter i udlandet frem for gennem en klimaindsats i Danmark. For perioden er der åbnet op for, at over 60 pct. af den danske indsats kan ske ved sådanne projekter. Og frem til og med 2010 er der blevet investeret 1,6 mia. kr. i klimakreditter fra projekter i udviklingslande og Østeuropa. Det kan man læse i en rapport udgivet af 92-gruppen den 31. maj. Rapporten viser, at for en række af de dansk-støttede projekter er det stærkt tvivlsomt, hvorvidt de giver de foreskrevne nye og additionelle drivhusgasreduktioner, da mange af projekterne sandsynligvis også var blevet gennemført uden dansk støtte. På den måde sparer den danske indsats ikke atmosfæren for den drivhusgas, den skulle, men fører til yderligere udslip og skader dermed klimaet - Samtidig er der også andre bæredygtighedsproblemer med en række af projekterne. Alt sammen for at Danmark kan slippe billigere fra vores internationale klimaforpligtelser. Tanken er at 1 ton drivhusgas reduceret i udlandet er lige så godt som 1 ton reduceret i Danmark. Men meget tyder på, at de dansk-støttede projekter i mange tilfælde ikke leverer de nye drivhusgasreduktioner, som de skal. På den baggrund opfordrer 92-gruppen regeringen til at ændre strategi, og i stedet foretage den nødvendige klima-omstilling og -investering herhjemme. Ud over at sikre at Danmark lever op til sit globale klimaansvar, vil det også være med til at fremme teknologi- og vidensopbygning og dermed erhvervsudvikling i Danmark, forsyningssikkerhed samt fremtidig konkurrenceevne for den grønne sektor. Kort sagt det kan ikke gå for langsomt med at ændre den nuværende danske strategi med at købe klima på kredit. Læs mere om 92-gruppens rapport på

7 Farten sagtnes med lynets hast, når de store beslutninger fra biodiversitetstopmødet sidste år skal omsættes til bindende planer, effektive virkemidler og fyldestgørende finansiering. Både på EU niveau og i Danmark er der blevet bremset kraftigt op for den nødvendige indsats. Efter de store beslutninger ved COP 10 topmødet om biodiversitetsbevarelse i Japan sidste efteråret blev der i EU lagt en tung dyne hen over processen med at frembringe en ny europæisk biodiversitetsstrategi. Uden videre inddragelse af den brede interessentskare fremlagde EU Kommissionen i begyndelsen af maj så den nye strategi. Desværre udgør strategien ikke det lys i mørket, som mange havde håbet på. Mellem EU's miljøministre er der uenighed om både ambitionsniveau og finansiering af strategien. Tilsyneladende skydes drøftelserne til hjørnespark af blandt andre Danmark, under påskud af, at vi må afvente resultaterne af EU s fælles landbrugs- og fiskeripolitik. Kunne de vilde dyr tale, havde de nok peget på en anden strategi: At ministrene i stedet sætter alt ind på at indarbejde de nødvendige biodiversitetshensyn i de to politikker og deres finansieringsprogrammer. Alt i mens EU s miljøministre er ved at falde over hinanden for at udvande den nye biodiversitetsstrategi, har den danske miljøminister sendt et debatoplæg om beskyttelse af biodiversiteten i høring. I korte træk en opremsning af Miljøministeriets stækkede initiativer over de sidste 10 år samt en redegørelse for Grøn Vækst-aftalens bidrag til den biologiske mangfoldighed. Man skal i debatoplægget lede længe efter den kompasnål, der skal angive det helt nødvendige kursskifte i dansk naturpolitik, som en udmøntning af de nye globale målsætninger under Biodiversitetskonventionen ellers påkræver. En egentlig biodiversitetsstrategi forventes tidligst efter et folketingsvalg. Hvor de grønne organisationer havde set frem til en hurtig og effektiv indsats for at realisere de globale målsætninger, ses i bremsestøvet omridset af en ny sovepude. Mens det danske skatteministerium bekæmper verdens skattely, så udnytter Udviklingsministeriet helt bevidst skattely i forbindelse med danske bistandspenge. Politiken afslørede d. 8.juni, at aktieselskabet African Guarantee Fund (AGF), som er oprettet på dansk initiativ og støttet af danske bistandsmidler, opererer i skattelyet og

8 udviklingslandet Mauritius, men har ellers hovedsæde i Nairobi, Kenya. På baggrund af aktindsigt kunne journalisten afsløre, at skattetænkning var en del af baggrunden for placeringen i skattely. AGF er angiveligt skabt til at give lånegarantier til banker i forbindelse med deres lån til små og mellemstore virksomheder i Afrika. Forhåbningen er, at disse virksomheder vil skabe arbejdspladser for de fattigste. AGF er ikke operationel endnu, men erfaringen fra lignende aktieselskaber og fonde viser, at netop den måde at lave udvikling på sjældent gavner de fattigste. Problemet er, at de normale fattigdomshensyn ikke gælder, når det er markedet, som skal fordele bistanden. For det første udvandes målet om at skabe jobs for de fattigste kraftigt, jo længere garantier og lån kommer fra kilden (Danida) og ud på de finansielle markeder. I Danidas egen skrivelse om AGF kan læses, at Danida vælger ikke at stille krav om hvem og til hvad, der gives garantier af hensyn til, at aktieselskabet skal kunne være konkurrencedygtigt. Det er svært at forestille sig, at AGF bidrager til fattigdomsbekæmpelse, hvis ikke det fremgår tydeligt af projektdesign og krav til implementering. For det andet er små og mellemstore virksomheder ofte ikke er så små endda. De afrikanske banker, som med garantier fra AGF skal udbyde lån til små og mellemstore virksomheder, kan selv afgøre, hvad en lille eller mellemstor virksomhed er. Hvis Verdensbankens definition af små og mellemstore virksomheder bruges, så drejer det sig om selskaber med omsætninger på mellem en halv million og 75 millioner kroner. For det tredje er der en ringe grad af gennemsigtighed og mulighed for deltagelse for de fattige mennesker, AGF angiveligt skal gavne. Både deltagelse og gennemsigtighed er ellers hævdvundne principper indenfor god bistandspraksis. Kravet fra Mellemfolkeligt Samvirke og andre danske NGO er er et stop for brugen af skattely til offentlige midler, og så en langt bedre dialog med udviklingsministeren om hvad fattigdomsorienteret vækst betyder. FN afholdt i maj sit fjerde topmøde om de mindst udviklede lande (LDC). Topmødet vedtog en 10-årig handlingsplan, Istanbul Programme of Action, der har som mål at hjælpe mindst halvdelen af de 48 nuværende LDC-lande ud af denne kategori. Handlingsplanen ligger i forlængelse af den forrige tiårsplan, Brussels Programme of Action, og erfaringen fra denne viser, at det ikke er nok med en handlingsplan alene. Siden 1971 er antallet af LDC-lande vokset fra 25 til 48, mens kun 3 lande har formået at arbejde sig ud af kategorien for de fattigste lande. Istanbul-handlingsplanen gentager tidligere løfter om fri markedsadgang i de rige lande for produkter fra LDC-landene og om at målrette 0,15-0,20 af BNI til ulandsbistand til LDC-landene. Der skal nu sættes turbo bag de fine ord, hvis målet skal nås. Her spiller Danmark og EU en vigtig rolle. EU er med sit Everything but Arms -initiativ godt med på handelssiden, og dette bør

9 bruges til at lægge pres på bl.a. USA for også at give markedsadgang til produkter fra alle LDC-landene, inklusive tekstiler fra Bangladesh. Derudover har EU en del hjemmearbejde, hvis de skal leve op til løfterne om ulandsbistand til LDC-landene: EU ligger på nuværende tidspunkt kun på ca. 0,13 procent af BNI til LDC-landene. budget. Danmark giver 0,26 procent i bistand til LDC-landene, og er dermed i en god position for at holde fanen højt. Desuden skal vi fastholde fokus på LDClandene, når vi snakker FN s udviklingsmål generelt, for det er LDC-landene, der halter mest bagud i forhold til alle de otte mål. Danmark bør ikke mindst som kommende EU formandsland presse på for, at EU lever op til disse løfter, for eksempel ved at skrive bistandsløfterne ind i EU's fremtidige Endelig bør Danmark presse på for, at der kommer en mere fleksibel overgangsordning for de lande, der er på vej ud af LDCkategorien, så de ikke fra den ene dag til den anden mister de fordele, de havde som LDC ere med følgende risiko for at falde tilbage i fattigdom. I disse dage ændres rammerne for virksomheders integrering af CSR (Corporate Social Responsibility) markant med et centralt fokus på menneskerettigheder. Senest er FN s specielle repræsentant John Ruggi s arbejde for FN blevet offentliggjort, og seks års arbejde er dermed afsluttet. Det er endt med et sæt nye vejledende principper (Guiding Principles on Business and Human Rights), som FN opfordrer regeringer og virksomheder til at følge og integrere i deres politikker vedrørende CSR. Spørgsmålet er nu, hvordan virksomhederne kommer til at efterleve FN s nye principper. Der er ingen tvivl om, at de nye principper er betydningsfulde skridt i den rigtige retning. De understreger og klarlægger, hvordan stater og virksomheder bør forholde sig til menneskerettigheder. Men der er også brug for mere specifikke kriterier og retningslinjer, i forhold til hvordan virksomhederne skal følge retningslinjerne. Mens disse emner bliver diskuteret, er European Coalition for Corporate Justice (ECCJ) fortsat i fuld gang med kampagnen Rights for People, Rules for Business, der er støttet af 92-gruppen. I øjeblikket prøver organisationen at mobilisere politikere og virksomheder for at påvirke EU's nye CSR strategi, der skulle udkomme i juli, men er blevet udskudt til september. Kampagnen sætter fokus på at opstille kriterier for europæiske virksomheders sociale ansvar i forhold til at overholde internationale menneskerettighedsstandarder, når de arbejder i udlandet. I forbindelse med FN s vejledende principper har vicepræsidenten for EU Kommissionen Antonio Tajani

10 udtalt, at han ser frem til at integrere dem i den nye EU- strategi. Det kan forventes, at EU strategien vil være stærkt inspireret af FN s nye principper, men om den kommer til at indeholde de nødvendige juridiske krav og kriterier for virksomhederne er usikkert. ECCJ holder sig ind til videre positive overfor forsinkelsen, da den giver dem mere tid til at indsamle argumenter for, at EU bliver nødt til at styrke de juridiske krav til europæiske virksomheder efterlevelse af menneskerettigheder især i udviklingslandene. Læs mere om ECCJ s CSR kampagne på En konference afholdt i Rom af det europæiske netværk, Eurodad og italienske Campagna per la Riforma della Banca Mondiale (CRBM) satte i maj fokus på privatsektordrejningen i udviklingsbistanden. Samlet var deltagere fra nord og syd, og konferencens hovedspørgsmål var hvilken rolle privat kapital spiller for udvikling. Konferencens emne er særligt interessant, fordi offentlige bistandsmidler i stigende grad bruges til at tiltrække privat kapital i konstruktioner såsom fonde og aktieselskaber. Det gælder særligt for bistandstiltag, der drejer sig om at støtte den private sektor og klimaprojekter. Den nye bistandsmodalitet udbredes uden, at der i kølvandet på finanskrisen er sket en yderligere regulering af de finansielle markeder. Fra både nord og syd blev der udtryk stor kritik af, at bilaterale og multilaterale donorer i stigende grad bruger netop det marked, som ureguleret skabte finanskrisen, som partner i bistandsarbejdet. Spørgsmålet omkring gæld blev behandlet. Under finanskrisen brugte lande enorme offentlige summer, almindelige menneskers skattebetaling, på at redde de finansielle institutioner. Erfaringen er altså, at privat gæld meget hurtig bliver til offentlig gæld, hvorved fattige kommer til at betale når det går skidt, men ikke får del i gevinsten, mens det går godt. Der blev efterspurgt en grundig redegørelse for hvilken rolle den private sektor spiller i udvikling, og at der ikke ukritisk bruges bistandspenge uden, at de involverede private aktører er underlagt samme krav og regler, som andre bistandsaktører. Desuden at de private aktører, der involveres, fastholdes på målet om fattigdomsbekæmpelse, herunder kravet om at betale skat. Involveringen af private aktører er en ny mulighed, blandt andet for at investere i den del af den private sektor, hvor de fleste fattige befinder sig, nemlig i landbruget. Men samtidig er det tydeligt, at milliarder af kroner i øjeblikket kastes ud til private aktører i bistandsarbejdet uden tilstrækkelig regulering.

11 september EU's Miljøagentur på Kongens Nytorv København Årsmøde i Green Budget Europe Green Budget Europe, som arbejder for at fremme grønne skattereformer i Europa, holder i år sit årsmøde i København. Program følger på Det Økologiske Råds hjemmeside 23. september Det Økologiske Råds 20 års jubilæum Det Økologiske Råd har nu eksisteret i 20 år. Det fejres med en konference og en fest i København. Temaet for konferencen bliver alternativer til bruttonationalproduktet (BNP). Program og sted følger på 26. oktober Christiansborg 26. oktober kl Konference om elbiler og energisystemet Det Økologiske Råd holder konference om elbiler og det danske energisystem. Programmet offentliggøres på Konference om økologisk recirkulationslandbrug og lokal afsætning Det Økologiske Råd arrangerer konferencen i samarbejde med Københavns Madhus. Program og sted offentliggøres på Det Økologiske Råds hjemmeside 2. tirsdag i måneden kl En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på:

12

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer.

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer. Mad skal mætte maver ikke motorer.... 2 Øget brug af biobrændstoffer bidrager til højere fødevarepriser og sult... 2 En skattepolitik med fokus på de fattigste tak... 3 Tag fra de rige - og husk at give

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2. MS: Ny regering har historisk mulighed... 3

Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2. MS: Ny regering har historisk mulighed... 3 WWF: Danmark skal gå foran i klimapolitikken... 2 Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2 MS: Ny regering har historisk mulighed... 3 Større krav til virksomhedernes samfundsansvar...

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011 EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar Helsingør 25. august 2011 Hvorhen EU? Europa 2020 et fælles mantra Baggrund for Europa 2020 Europas økonomi i bund 80 mio.

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere