Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun Klima: Verden må videre uden USA Kom nu EU grib Kyoto-chancen...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen..."

Transkript

1 Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2 Klima: Verden må videre uden USA... 3 Kom nu EU grib Kyoto-chancen... 4 Hvor er pengene til klima?... 4 Biobrændstof: Mens vi venter på EU Kommissionen... 5 Efter LDC-topmødet: Husk løfterne til de fattigste lande... 8 CSR: Nye FN principper, ny EU strategi forbedrede menneskerettigheder?... 9 Privatsektor-drejningen i bistand Arrangementer Klima på kredit en dansk strategi der må stoppes... 6 Bremseklodser på biodiversitets-bevarelsen... 7 Bistand, skattely og manglende sikring af udviklingsmål... 7

2 Da forhandlere fra hele verden ved seneste klimaministermøde, COP16 i Cancun, kvitterede for resultatet af to ugers forhandlinger med langvarige stående klapsalver, kunne man have troet, at så var den sag lukket: Verdens regeringer havde hørt budskabet fra videnskaben og handlet derefter. Desværre er det ikke helt tilfældet. For nok fik vi et fornuftigt resultat med fra COP16 et resultat, der på forhandlingsprocessens vegne, var værd at klappe af. Men vi kan ikke ignorere det faktum, at vi med de nuværende CO2 forpligtelser stadig er et godt stykke fra at kunne opfylde 2 graders målet. Verden må med andre ord ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun. I de internationale klimaforhandlinger er Danmarks mål krystalklart. Regeringen går efter en ambitiøs, global klimaaftale, der forpligter alle de store udledere. Set i det lys har det været en skuffelse at følge forhandlingerne det seneste halve år. Hverken ved forhandlingsrunderne i Bangkok i foråret eller i Bonn blev der taget substantielle skridt fremad. Men som man siger: Når det gælder risikoen for ikke at nå sit mål, kan det godt være, at pessimisten ender med at få ret. Til gengæld har optimisten en bedre tur på vejen derhen. Derfor knokler Danmark fortsat på i både forhandlingerne og i det, vi har valgt at kalde handlingssporet. Her er vi blandt andet aktive i den såkaldte Cartagenadialog, hvor en række progressive lande er gået sammen for at bryde den traditionelle forhandlingsmur mellem I-lande og U- lande. Cartagena-landene er enige om, at alle lande rige som fattige - allerede i dag må påbegynde omstillingen til en fossilfri fremtid. I forhandlingerne er der stadig store knaster. I forhold til finansiering er der i år fokus på at få strukturen på plads. Arbejdet med at få den Grønne Fond på skinner er i fuld gang, men deadline, COP17, nærmer sig med hastige skridt. Derudover er det centralt, at vi kommer videre i forhold til spørgsmålet om finansieringskilder. Dette arbejde finder sted i flere spor, bl.a. i G20. Et andet stort udestående her og nu er Kyotoprotokollens fremtid. For Danmark er det ikke et mål i sig selv, at EU forpligter sig til en ny periode under Kyotoprotokollen. Det er heller ikke et mål i sig selv, at andre lande gør det. En indgåelse af en ny forpligtelsesperiode for EU bør ske, hvis det kan fremme indgåelsen af en samlet klimaaftale omfattende de store udledere. Jeg er klar over, at den tilgang ikke er lige populær alle steder, men jeg mener, det er forkert blot at tro, at en forlængelse af Kyoto uden videre vil få os på rette spor. Kun ca. 25 procent af verdens emissioner er dækket af Kyoto, heraf udgør EU ca. 12 %. Af samme grund må vi nok erkende, at der er lande i forhandlingerne, der ser debatten om Kyoto som et værn mod selv at forpligte sig. Det afgørende er derfor, at en ny forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen indgår i en tilstrækkelig robust ramme, som også omfatter de øvrige store udlederlande. Og at

3 vi får lukket de huller, der er i det nuværende regelsæt. Det er bl.a. derfor, Danmark arbejder aktivt for at finde løsninger på, hvordan problemet med overskuddet af landekvoter kan håndteres, og hvordan vi undgår, at reduktionsmålene bliver udvandet af uhensigtsmæssige skovregler. Næste chance for at opnå fremskridt er til efteråret, hvor forhandlerne atter mødes. Danmark vil arbejde for, at der igen bliver noget at klappe af. For nylig udsendte IEA, det Internationale Energi-Agentur, et wake-up call: Efter et mindre fald i 2009 afledt af den økonomiske krise, steg udslippet af CO2 fra verdens energiproduktion og transport markant i Niveauet er nu højere end nogensinde tidligere, og det tidspunkt, hvor det er muligt at gribe ind og sikre, at den globale opvarmning holdes under smertetærsklen på 2 grader, kan være forpasset om få år. At dømme efter de seneste ugers internationale klimaforhandlinger i Bonn, er der ikke meget, der tyder på, at regeringerne har forstået den klare og utvetydige melding fra IEA. Forhandlerne fra verdens lande havde ikke fået nye instrukser. Der var stort set ingen bevægelse i forhandlingspositionerne ift. tidligere, og der var intet, som gav indtryk af, at landene er klar over, at det haster med at få reddet planeten. Trægheden i forhandlingerne er måske ikke overraskende, set i lyset af, at USA's chefforhandler klart har meldt ud, at der ikke er grund til at gå efter at få vedtaget nye forpligtelser på COP17 i Durban til december. Og alligevel: Kan det være rigtigt, at USA s uvilje skal afholde resten af verden fra at agere? Er det en seriøs måde at forholde sig til alvoren af klimaproblemet på? Mener regeringerne i Danmark og resten af verden virkelig, at det skal være en betingelse for at komme videre, at USA også er med? Bevares, USA er et stort land. Men amerikanerne står, deres rigdom til trods, kun for omkring 1/6 af det globale udslip af drivhusgasser. Og den politiske situation i USA er sådan, at selv om Obama-regeringen måske gerne ville, så vil det ikke være muligt at få Kongressen med på en bindende global klimafatale. Ikke nu og tidligst om 4-5 år. I klimaforhandlingerne er man tidligere blevet enige om ikke at lade alt afhænge af USA. USA er heller ikke med i andre internationale aftaler som fx FN s havretskonvention eller Biodiversitetskonventionen. Det er derfor på høje tid, at EU begynder at se situationen i øjnene. EU må igen til at udvise lederskab og tilrettelægge en forhandlingsstrategi, der får resten af verden til at handle.

4 Som klimaminister Lykke Friis skriver i sit indlæg her i nyhedsbrevet, er Kyotoprotokollens fremtid blevet en stor knast i den internationale klimaforhandlinger. Udviklingslandene mener, at de lande der er forpligtet af Kyoto-protokollen, fortsat skal være det i fremtiden. Mens en række af Kyoto-landene, ikke mindst Japan, Canada og Rusland, forsøger at slippe ud af protokollen, med henvisning til at andre store udlederlande som Kina og USA, ikke vil forpligte sig tilsvarende. På den måde er det lykkedes at skabe en negativ spiral i klimaforhandlingerne mod mindre bindende aftaler og ambitionsniveau. EU har nu chancen for at vende denne udvikling. Men det kræver en fokuseret og samlet EU indsats indenfor det internationale klimadiplomati de kommende måneder op til COP17 i Sydafrika til december. EU må erkende, at det har noget at handle med, nemlig Kyoto-protokollens fremtid, og at bl.a. de store ulande er interesseret i at Kyoto-protokollen fortsætter. Det burde bane vejen for et kompromis hvor EU og andre i- lande tiltræder en ny forpligtelsesperiode af Kyoto, og de store udviklingslande til gengæld forpligter sig til andre tiltag. En sådan offensiv forhandlingsstrategi fra EU side vil lægge pres på de andre Koyto-lande for at tiltræde en ny periode, og udstille dem der ikke vil, herunder lægge pres på USA for en større klimaindsats. Det er ikke en perfekt vej til at redde verdens klima, men det er den strategi, der har den bedste chance for at øge ambitionsniveauet i de internationale klimaforhandlinger de førstkommende år. Alternativet er bare at læne sig tilbage, og vente til USA er klar, og det har verden ikke tid til. Desværre er det det, der vil ske, hvis vi følger den strategi, som EU og Danmark har i øjeblikket, hvor en EU fortsættelse i Kyoto-protokollen forudsætter tilsvarende trin fra bl.a. USA. Det kommer ikke til at ske de kommende 2-4 år, og derfor må EU og Danmark nu gribe chancen, og bruge det Kyoto-kort de har på hånden til at hæve ambitionsniveauet i klimaforhandlingerne. Man kan synes, at to ugers FN klimaforhandlinger i Bonn bør give rigeligt med tid til at tale om penge. Specielt når netop finansiering af klimaindsatsen er et hovedtema for mange lande. Alligevel har forhandlingerne om, hvordan man skal finde penge til udviklingslandene, når den nuværende opstartsfinansiering ender i 2013, og hvordan man skal finde de 100 milliarder USD per år i 2020, der er lovet i klimaaftalen fra COP15, ikke bevæget sig. Stort set alle lande i verden forstår, at netop pengespørgsmålet er afgørende for en succes ved COP17 senere i år. Men alligevel er der lande, der forsøger at undgå at tale om det. USA har gjort det klart, at de ikke synes, at man skal tale om, hvor pengene skal komme fra nu. Som Lykke Friis skriver i sit

5 indlæg i dette nyhedsbrev, er finansiering en af de helt store knaster i forhandlingerne, men det er en knast, der skal løses, og den kan ikke ignoreres ved bare at ville undgå at tale om det. Alle de rige lande er nødt til at gå konstruktivt ind i debatten om, hvordan man skal kunne mobilisere 100 milliarder USD per år om blot ni år, og også øge finansieringen væsentligt inden da. Alle er bevidste om, at pengene ikke kan komme fra eksisterende finanslove. Samtidig er alle også bevidste om, at den private finansiering, som mange rige lande taler om, ikke bliver nogen mirakelløsning. Der bliver brug for nye og innovative løsninger. Danmark bryster sig med et dansk forslag om en afgift på skibstrafik. Det danske forslag er dog fokuseret på at reducere udslip og ikke at mobilisere penge, og udover dette har regeringen ikke forholdt sig tilstrækkeligt til nogle af alle de andre forslag og ideer, der ligger på bordet. Ved næste FN forhandlingsrunde, i efteråret, må finansiering blive et centralt tema, ellers kommer COP17 ikke til at levere noget konkret på dette område. Og et afrikansk klimatopmøde der ikke forholder sig til det enorme behov for finansiering, kan ikke på nogen måde blive til en succes. På trods af ambitiøse klima- og energiplaner fra EU, kan EU reelt ikke redegøre for egne drivhusgasemissioner fra brugen af biobrændstoffer. Det sker fordi EU, og dermed også Danmark, ikke har sat tal på hvor store drivhusgasemissioner, der kommer fra de indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC), der følger brugen af biobrændstoffer. EU Kommissionen skulle være kommet med en konsekvensanalyse og lovforslag på området senest i december sidste år, men dette er blevet udskudt til juli i år, og nu frygtes yderligere forsinkelser. Den ekstra ikke indregnede drivhusgasudledning sker, fordi der inddrages nye landbrugsarealer, når biobrændstoffer lægger beslag på eksisterende landbrugsarealer. Fødevarerne skal så dyrkes et andet sted, og derfor udvides det globale landbrugsareal. Den største udvidelse sker typisk på bekostning af naturarealer som eksempelvis skov og savanne og ofte med et negativt klimaregnskab samt tab af biodiversitet til følge. Da Europaparlamentet vedtog direktivet om vedvarende energi i 2008, var det en forudsætning, at Kommissionen skulle foreslå en mekanisme til at håndtere ILUC på baggrund af den bedst tilgængelige videnskab. Sagen er nemlig, at hvis ikke EU er i stand til at redegøre for de indirekte effekter af ændringer i arealanvendelse, kan EU ikke redegøre for hvorvidt VE-direktivets målsætning overholdes. Studier af ILUC faktoren viser, at hvis de indirekte arealændringer i forbindelse med biobrændstofproduktion medregnes, resulterer det i et langt dårligere klimaregnskab ja i flere tilfælde et større drivhusgasudslip end ved brug af fossile brændstoffer. En lang række NGO er i Europa, herunder Mellemfolkeligt Samvirke, mener derfor, at vi har pligt til at være åbne og ærlige om

6 biobrændstoffernes reelle klimaeffekt. Derfor bør EU Kommissionen hurtigst muligt komme med sit ILUC udspil, der må pålægge biobrændstoffer at medregne effekten af den indirekte arealanvendelse via en passende høj ILUC-faktor, som er differentieret for forskellige råvarer. Den danske regering har over de senere år valgt at klare en stor del af Danmarks klimaforpligtelser ved at investere i klimaprojekter i udlandet frem for gennem en klimaindsats i Danmark. For perioden er der åbnet op for, at over 60 pct. af den danske indsats kan ske ved sådanne projekter. Og frem til og med 2010 er der blevet investeret 1,6 mia. kr. i klimakreditter fra projekter i udviklingslande og Østeuropa. Det kan man læse i en rapport udgivet af 92-gruppen den 31. maj. Rapporten viser, at for en række af de dansk-støttede projekter er det stærkt tvivlsomt, hvorvidt de giver de foreskrevne nye og additionelle drivhusgasreduktioner, da mange af projekterne sandsynligvis også var blevet gennemført uden dansk støtte. På den måde sparer den danske indsats ikke atmosfæren for den drivhusgas, den skulle, men fører til yderligere udslip og skader dermed klimaet - Samtidig er der også andre bæredygtighedsproblemer med en række af projekterne. Alt sammen for at Danmark kan slippe billigere fra vores internationale klimaforpligtelser. Tanken er at 1 ton drivhusgas reduceret i udlandet er lige så godt som 1 ton reduceret i Danmark. Men meget tyder på, at de dansk-støttede projekter i mange tilfælde ikke leverer de nye drivhusgasreduktioner, som de skal. På den baggrund opfordrer 92-gruppen regeringen til at ændre strategi, og i stedet foretage den nødvendige klima-omstilling og -investering herhjemme. Ud over at sikre at Danmark lever op til sit globale klimaansvar, vil det også være med til at fremme teknologi- og vidensopbygning og dermed erhvervsudvikling i Danmark, forsyningssikkerhed samt fremtidig konkurrenceevne for den grønne sektor. Kort sagt det kan ikke gå for langsomt med at ændre den nuværende danske strategi med at købe klima på kredit. Læs mere om 92-gruppens rapport på

7 Farten sagtnes med lynets hast, når de store beslutninger fra biodiversitetstopmødet sidste år skal omsættes til bindende planer, effektive virkemidler og fyldestgørende finansiering. Både på EU niveau og i Danmark er der blevet bremset kraftigt op for den nødvendige indsats. Efter de store beslutninger ved COP 10 topmødet om biodiversitetsbevarelse i Japan sidste efteråret blev der i EU lagt en tung dyne hen over processen med at frembringe en ny europæisk biodiversitetsstrategi. Uden videre inddragelse af den brede interessentskare fremlagde EU Kommissionen i begyndelsen af maj så den nye strategi. Desværre udgør strategien ikke det lys i mørket, som mange havde håbet på. Mellem EU's miljøministre er der uenighed om både ambitionsniveau og finansiering af strategien. Tilsyneladende skydes drøftelserne til hjørnespark af blandt andre Danmark, under påskud af, at vi må afvente resultaterne af EU s fælles landbrugs- og fiskeripolitik. Kunne de vilde dyr tale, havde de nok peget på en anden strategi: At ministrene i stedet sætter alt ind på at indarbejde de nødvendige biodiversitetshensyn i de to politikker og deres finansieringsprogrammer. Alt i mens EU s miljøministre er ved at falde over hinanden for at udvande den nye biodiversitetsstrategi, har den danske miljøminister sendt et debatoplæg om beskyttelse af biodiversiteten i høring. I korte træk en opremsning af Miljøministeriets stækkede initiativer over de sidste 10 år samt en redegørelse for Grøn Vækst-aftalens bidrag til den biologiske mangfoldighed. Man skal i debatoplægget lede længe efter den kompasnål, der skal angive det helt nødvendige kursskifte i dansk naturpolitik, som en udmøntning af de nye globale målsætninger under Biodiversitetskonventionen ellers påkræver. En egentlig biodiversitetsstrategi forventes tidligst efter et folketingsvalg. Hvor de grønne organisationer havde set frem til en hurtig og effektiv indsats for at realisere de globale målsætninger, ses i bremsestøvet omridset af en ny sovepude. Mens det danske skatteministerium bekæmper verdens skattely, så udnytter Udviklingsministeriet helt bevidst skattely i forbindelse med danske bistandspenge. Politiken afslørede d. 8.juni, at aktieselskabet African Guarantee Fund (AGF), som er oprettet på dansk initiativ og støttet af danske bistandsmidler, opererer i skattelyet og

8 udviklingslandet Mauritius, men har ellers hovedsæde i Nairobi, Kenya. På baggrund af aktindsigt kunne journalisten afsløre, at skattetænkning var en del af baggrunden for placeringen i skattely. AGF er angiveligt skabt til at give lånegarantier til banker i forbindelse med deres lån til små og mellemstore virksomheder i Afrika. Forhåbningen er, at disse virksomheder vil skabe arbejdspladser for de fattigste. AGF er ikke operationel endnu, men erfaringen fra lignende aktieselskaber og fonde viser, at netop den måde at lave udvikling på sjældent gavner de fattigste. Problemet er, at de normale fattigdomshensyn ikke gælder, når det er markedet, som skal fordele bistanden. For det første udvandes målet om at skabe jobs for de fattigste kraftigt, jo længere garantier og lån kommer fra kilden (Danida) og ud på de finansielle markeder. I Danidas egen skrivelse om AGF kan læses, at Danida vælger ikke at stille krav om hvem og til hvad, der gives garantier af hensyn til, at aktieselskabet skal kunne være konkurrencedygtigt. Det er svært at forestille sig, at AGF bidrager til fattigdomsbekæmpelse, hvis ikke det fremgår tydeligt af projektdesign og krav til implementering. For det andet er små og mellemstore virksomheder ofte ikke er så små endda. De afrikanske banker, som med garantier fra AGF skal udbyde lån til små og mellemstore virksomheder, kan selv afgøre, hvad en lille eller mellemstor virksomhed er. Hvis Verdensbankens definition af små og mellemstore virksomheder bruges, så drejer det sig om selskaber med omsætninger på mellem en halv million og 75 millioner kroner. For det tredje er der en ringe grad af gennemsigtighed og mulighed for deltagelse for de fattige mennesker, AGF angiveligt skal gavne. Både deltagelse og gennemsigtighed er ellers hævdvundne principper indenfor god bistandspraksis. Kravet fra Mellemfolkeligt Samvirke og andre danske NGO er er et stop for brugen af skattely til offentlige midler, og så en langt bedre dialog med udviklingsministeren om hvad fattigdomsorienteret vækst betyder. FN afholdt i maj sit fjerde topmøde om de mindst udviklede lande (LDC). Topmødet vedtog en 10-årig handlingsplan, Istanbul Programme of Action, der har som mål at hjælpe mindst halvdelen af de 48 nuværende LDC-lande ud af denne kategori. Handlingsplanen ligger i forlængelse af den forrige tiårsplan, Brussels Programme of Action, og erfaringen fra denne viser, at det ikke er nok med en handlingsplan alene. Siden 1971 er antallet af LDC-lande vokset fra 25 til 48, mens kun 3 lande har formået at arbejde sig ud af kategorien for de fattigste lande. Istanbul-handlingsplanen gentager tidligere løfter om fri markedsadgang i de rige lande for produkter fra LDC-landene og om at målrette 0,15-0,20 af BNI til ulandsbistand til LDC-landene. Der skal nu sættes turbo bag de fine ord, hvis målet skal nås. Her spiller Danmark og EU en vigtig rolle. EU er med sit Everything but Arms -initiativ godt med på handelssiden, og dette bør

9 bruges til at lægge pres på bl.a. USA for også at give markedsadgang til produkter fra alle LDC-landene, inklusive tekstiler fra Bangladesh. Derudover har EU en del hjemmearbejde, hvis de skal leve op til løfterne om ulandsbistand til LDC-landene: EU ligger på nuværende tidspunkt kun på ca. 0,13 procent af BNI til LDC-landene. budget. Danmark giver 0,26 procent i bistand til LDC-landene, og er dermed i en god position for at holde fanen højt. Desuden skal vi fastholde fokus på LDClandene, når vi snakker FN s udviklingsmål generelt, for det er LDC-landene, der halter mest bagud i forhold til alle de otte mål. Danmark bør ikke mindst som kommende EU formandsland presse på for, at EU lever op til disse løfter, for eksempel ved at skrive bistandsløfterne ind i EU's fremtidige Endelig bør Danmark presse på for, at der kommer en mere fleksibel overgangsordning for de lande, der er på vej ud af LDCkategorien, så de ikke fra den ene dag til den anden mister de fordele, de havde som LDC ere med følgende risiko for at falde tilbage i fattigdom. I disse dage ændres rammerne for virksomheders integrering af CSR (Corporate Social Responsibility) markant med et centralt fokus på menneskerettigheder. Senest er FN s specielle repræsentant John Ruggi s arbejde for FN blevet offentliggjort, og seks års arbejde er dermed afsluttet. Det er endt med et sæt nye vejledende principper (Guiding Principles on Business and Human Rights), som FN opfordrer regeringer og virksomheder til at følge og integrere i deres politikker vedrørende CSR. Spørgsmålet er nu, hvordan virksomhederne kommer til at efterleve FN s nye principper. Der er ingen tvivl om, at de nye principper er betydningsfulde skridt i den rigtige retning. De understreger og klarlægger, hvordan stater og virksomheder bør forholde sig til menneskerettigheder. Men der er også brug for mere specifikke kriterier og retningslinjer, i forhold til hvordan virksomhederne skal følge retningslinjerne. Mens disse emner bliver diskuteret, er European Coalition for Corporate Justice (ECCJ) fortsat i fuld gang med kampagnen Rights for People, Rules for Business, der er støttet af 92-gruppen. I øjeblikket prøver organisationen at mobilisere politikere og virksomheder for at påvirke EU's nye CSR strategi, der skulle udkomme i juli, men er blevet udskudt til september. Kampagnen sætter fokus på at opstille kriterier for europæiske virksomheders sociale ansvar i forhold til at overholde internationale menneskerettighedsstandarder, når de arbejder i udlandet. I forbindelse med FN s vejledende principper har vicepræsidenten for EU Kommissionen Antonio Tajani

10 udtalt, at han ser frem til at integrere dem i den nye EU- strategi. Det kan forventes, at EU strategien vil være stærkt inspireret af FN s nye principper, men om den kommer til at indeholde de nødvendige juridiske krav og kriterier for virksomhederne er usikkert. ECCJ holder sig ind til videre positive overfor forsinkelsen, da den giver dem mere tid til at indsamle argumenter for, at EU bliver nødt til at styrke de juridiske krav til europæiske virksomheder efterlevelse af menneskerettigheder især i udviklingslandene. Læs mere om ECCJ s CSR kampagne på En konference afholdt i Rom af det europæiske netværk, Eurodad og italienske Campagna per la Riforma della Banca Mondiale (CRBM) satte i maj fokus på privatsektordrejningen i udviklingsbistanden. Samlet var deltagere fra nord og syd, og konferencens hovedspørgsmål var hvilken rolle privat kapital spiller for udvikling. Konferencens emne er særligt interessant, fordi offentlige bistandsmidler i stigende grad bruges til at tiltrække privat kapital i konstruktioner såsom fonde og aktieselskaber. Det gælder særligt for bistandstiltag, der drejer sig om at støtte den private sektor og klimaprojekter. Den nye bistandsmodalitet udbredes uden, at der i kølvandet på finanskrisen er sket en yderligere regulering af de finansielle markeder. Fra både nord og syd blev der udtryk stor kritik af, at bilaterale og multilaterale donorer i stigende grad bruger netop det marked, som ureguleret skabte finanskrisen, som partner i bistandsarbejdet. Spørgsmålet omkring gæld blev behandlet. Under finanskrisen brugte lande enorme offentlige summer, almindelige menneskers skattebetaling, på at redde de finansielle institutioner. Erfaringen er altså, at privat gæld meget hurtig bliver til offentlig gæld, hvorved fattige kommer til at betale når det går skidt, men ikke får del i gevinsten, mens det går godt. Der blev efterspurgt en grundig redegørelse for hvilken rolle den private sektor spiller i udvikling, og at der ikke ukritisk bruges bistandspenge uden, at de involverede private aktører er underlagt samme krav og regler, som andre bistandsaktører. Desuden at de private aktører, der involveres, fastholdes på målet om fattigdomsbekæmpelse, herunder kravet om at betale skat. Involveringen af private aktører er en ny mulighed, blandt andet for at investere i den del af den private sektor, hvor de fleste fattige befinder sig, nemlig i landbruget. Men samtidig er det tydeligt, at milliarder af kroner i øjeblikket kastes ud til private aktører i bistandsarbejdet uden tilstrækkelig regulering.

11 september EU's Miljøagentur på Kongens Nytorv København Årsmøde i Green Budget Europe Green Budget Europe, som arbejder for at fremme grønne skattereformer i Europa, holder i år sit årsmøde i København. Program følger på Det Økologiske Råds hjemmeside september Det Økologiske Råds 20 års jubilæum Det Økologiske Råd har nu eksisteret i 20 år. Det fejres med en konference og en fest i København. Temaet for konferencen bliver alternativer til bruttonationalproduktet (BNP). Program og sted følger på oktober Christiansborg 26. oktober kl Konference om elbiler og energisystemet Det Økologiske Råd holder konference om elbiler og det danske energisystem. Programmet offentliggøres på Konference om økologisk recirkulationslandbrug og lokal afsætning Det Økologiske Råd arrangerer konferencen i samarbejde med Københavns Madhus. Program og sted offentliggøres på Det Økologiske Råds hjemmeside 2. tirsdag i måneden kl En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: greendrinks.cph@gmail.com Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på:

12

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3194 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E N O T AT Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2. oktober 2012 Rådsmøde (miljø) den 25. oktober 2012 1. Rådskonklusioner: Forberedelse

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer.

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer. Mad skal mætte maver ikke motorer.... 2 Øget brug af biobrændstoffer bidrager til højere fødevarepriser og sult... 2 En skattepolitik med fokus på de fattigste tak... 3 Tag fra de rige - og husk at give

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Giuseppe Conte Jeg er Italiens premierminister. Jeg er leder af et land der har været hårdt økonomisk presset med stor gæld. Alligevel har vi valgt at have fokus på miljøet. Vi ved, hvor

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Danmark yder knap 16 mia. kr. i udviklingsbistand. EU's budget 2014-2020, for udviklingsbistand udgør 382,5 mia. kr.

Danmark yder knap 16 mia. kr. i udviklingsbistand. EU's budget 2014-2020, for udviklingsbistand udgør 382,5 mia. kr. Bruxelles den 12-14. november 2013 Årtiers udviklingspolitisk samarbejde har skabt et stærkt dansk brand internationalt indenfor bistands- og udviklingsarbejde. Danske virksomheder kan bidrage med konkrete

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.) Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl. 14.00 (10 min.) [DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Kære iværksættere, Tak for invitationen til at komme og tale her i dag. Som iværksættere ved I bedre

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020. Overborgmesteren TALE TALE Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR-salen Budgettale Dato 26. september 2019 Klokken 16.00 Taletid Bemærkning til arrangementet 10

Læs mere

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

EU-valget. Der er 4 temaer

EU-valget. Der er 4 temaer EU-valget. Der er 4 temaer 1 ET SOCIALT EUROPA 2 ET EUROPA MED FAIR SKATTEBETALING OG BÆREDYGTIG ØKONOMI 3 ET GRØNT EUROPA 4 ET EUROPA DER I FÆLLESSKAB HÅNDTERER FLYGTNINGE OG MIGRATION 1. tema Et venstreorienteret

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0358/23. Ændringsforslag. Jordi Solé, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0358/23. Ændringsforslag. Jordi Solé, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen 8.11.2018 A8-0358/23 23 2018/0166R(APP) Henvisning 9 a (ny) der henviser til EU's kollektive forpligtelse til at nå målet om at anvende 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) på officiel udviklingsbistand

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92-GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING December 2013 Nr.91

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en) EUCO 25/10 CO EUR 18 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD DEN 28.-29. oktober

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste

Læs mere

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer. Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik

Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,

Læs mere

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere