Privat Skovrejsning. Vejledning om tilskud til Privat Skovrejsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Privat Skovrejsning. Vejledning om tilskud til Privat Skovrejsning"

Transkript

1 Privat Skovrejsning Vejledning om tilskud til Privat Skovrejsning 2015

2 Titel: Privat Skovrejsning. Vejledning om tilskud til Privat Skovdrift. Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: Privat Skovrejsning

3 Indhold Indledning Hvem kan søge om tilskud? Hvad ydes der tilskud til? Hvilke arealer? Tilskudssatser og krav til anlægget Tilplantning og såning Særlig pleje Hegn Undersøgelser Større projekter og tillæg i større projekter Generelle forpligtelser Fredskovspligt Skovens opbygning Ansøgning Ansøgningsfrist Behandling af ansøgninger Forhold til anden lovgivning Prioritering af ansøgninger Det videre forløb Udbetaling Skattemæssige forhold Ændringer eller manglende gennemførelse Ejerskifte for arealer med tilskud Kontrol Plantekontrol Efterfølgende kontrol Krydsoverensstemmelseskontrol Tilbagebetaling af tilskud og administrative sanktioner Retsgrundlag Bilag 1: Træarts og buskliste Bilag 2: Provenienser Bilag 3: Naturstyrelsens lokale tilskudsenheder Privat Skovrejsning 3

4 Indledning Formål: Danmark har et mål om at forøge skovarealet, så skovlandskaber dækker % af landets areal i løbet af en trægeneration ( år). I dag dækker skovene ca. 14 % af landet. Formålet med denne tilskudsordning er at fremme den private skovrejsning. Tilskud givet efter denne vejledning medfinansieres af EU landdistriktsmidler, og er således underlagt EU's regelsæt om Udvikling af Landdistrikter. I vejledningen kan du finde svar på: hvilke arealer Naturstyrelsen yder tilskud til hvem der kan ansøge om tilskud hvilke tilskud du kan modtage og hvilke tilskudssatser der er knyttet til de forskellige tilskud hvilke forpligtelser det medfører at modtage tilskud hvordan du ansøger hvordan Naturstyrelsen prioriterer ansøgningerne hvordan Naturstyrelsen kontrollere at forpligtelserne opfyldes Hvad er nyt i forhold til den tidligere vejledning om tilskud til privat skovrejsning Ansøger skal stå som ejer af arealet i Tingbog/ skøde. Fristen er ændret til den 15. april. Ansøgningsrunden åbner 1. marts. Ansøgninger skal indsendes digitalt via Virk.dk.. I nåletræsbevoksninger skal træartsblanding enten bestå af minimum 10 % løvtræer, eller bestå af 3 forskellige arter hver med minimum 10 % udbredelse. Bekendtgørelse af lov om Randzoner LBK nr 894 af 15/07/2014 betyder at det ikke er tilladt at foretage gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone på indtil 10 meter fra åbne vandløb og søer. Som følge heraf er det ikke muligt at opnår tilskud til pesticidfri drift. Som følge af det nye landdistrikt program (LDP) er det nu et krav, at der foretages en prioritering af ansøgningerne. Dette gælder også i tilfælde hvor der er tilstrækkelige midler til at imødekomme alle ansøgninger. Alle projekter skal derfor opfylde et krav om et minimum pointtal. Skovbryn må ikke brydes af længdegående skovspor, veje og lignende i de yderste 10 meter. Vedrørende skovens størrelse ændres muligheden for at opnå støtte til arealer ned til 2 ha. når de anlægges i tilknytning til eksisterende fredskov til også at omfatte eksisterende fredskov på nabojord (hidtil kun på egen jord). Det er stadigt krav at det samlede areal efter anlæg skal udgøre mindst 5 ha. Der er ikke længere mulighed for at opnå tilskud til ekstensiv plantning i grupper. Der er stadig mulighed for at opnå tilskud til ekstensive kulter, hvor planterne er jævnt fordelt på arealet. Støttemodtagere og støttebeløb vil blive offentliggjort. Arealer der tilplantes skal have været i landbrugsmæssig drift både i høståret inden ansøgning og frem til og med høståret inden tilplantning. Birk og rødel som hovedtræart er kun muligt i ekstensive kulturer. 4 Privat Skovrejsning

5 1.1 Hvem kan søge om tilskud? Tilskuddet kan søges af og ydes kun til private ejere af landbrugsjord. En privat ejer kan både være en person, et selskab, en fond, en forening eller lignende. Det er kun den person, der står som ejer af arealet i Tingbogen eller dokumenteret via skøde, der kan ansøge om tilskud. Det betyder at hvis et skovrejsningsareal ifølge tingbogen ejes personligt, kan der udelukkende gives tilsagn og dermed udbetales til hans/hendes personlige CPR nummer. Såfremt skovrejsningsarealet ifølge tingbogen ejes af et selskab, udbetales udelukkende til selskabets NEM konto. Hvis landbrugsjorden ejes af flere personer, et selskab, en fond, en forening eller lignende, skal der over for Naturstyrelsen udpeges en person, der kan godtgøre at repræsentere hele ejerkredsen. Offentlige myndigheder, menighedsråd, præsteembeder, koncessionerede selskaber samt selskaber, der modtager tilskud til særlig pleje fra det offentlige, kan ikke modtage tilskud via denne ordning. Ansøger må ikke i forvejen være forpligtiget over for offentlig myndighed til at anlægge skoven. 1.2 Hvad ydes der tilskud til? Tilskud ydes til at anlægge og pleje skov på landbrugsjord. Tilskud ydes til: plantning eller såning af ny skov særlig pleje i skoven de første 3 år efter etablering etablering af hegn mod vildtet udarbejdelse af kort og arealfastsættelse lokalitetskortlægning tillæg ved opfyldelse af flere forpligtelser under tilskud til større projekter 1.3 Hvilke arealer? Naturstyrelsen yder udelukkende tilskud til skovrejsning på landbrugsjord, der lever op til følgende støtteberettigelseskriterier: være egnet til bæredygtig skovdrift (arealets form, terræn, jordbundsforhold m.v.) ligge i skovrejsningsområde eller i et område, hvor skovrejsning er mulig ( neutralområde ), jf. myndighedernes planlægning (kommuneplanen) have været i regelmæssig erhvervsmæssig landbrugsdrift, herunder erhvervsmæssig landbrugsdrift i den seneste dyrkningssæson forud for ansøgningstidspunktet. Såfremt tilplantningen forskydes med en eller flere dyrkningssæsonener i forhold til ansøgningstidspunktet, skal jorden have været i regelmæssig landbrugsdrift frem til tilplantningen. Landbrugsjorden skal således have bidraget til indkomsten for den, der drev jorden. Arealer, der modtager grundbetalingsstøtte, kan medregnes, uanset om de dyrkes eller ej. Arealer, der efter endt grusgravning er retableret til landbrugsdrift, og har været i erhvervsmæssig landbrugsdrift i den seneste dyrkningssæson forud for ansøgningstidspunktet, kan ligeledes medregnes. være uden skovbevoksning. Prydvækster, frugtplantager, juletræer, pyntegrønt samt energiafgrøder eller lignende i kort omdrift anses i denne sammenhæng ikke som skov. ikke hidtil have været fredskovspligtigt, med mindre der i en afgørelse om fredskovspligt på arealet efter skovlovens 4 er andet anført. Eksisterende fredskovspligtige arealer kan ikke modtage tilskud. kunne tilplantes efter gældende love, offentlig planlægning, fredninger m.m. Privat Skovrejsning 5

6 ikke ligger inden for EU s Natura 2000-områder, hvor skovrejsningen er i strid med beskyttelseshensyn, der skal varetages i området skovrejsningen ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud skoven ikke skal anvendes som puljeareal i skovlovens forstand skoven må ikke allerede modtage offentlige tilskud den nye skov skal som hovedregel være på mindst 5 ha bevokset areal skoven skal udgøre en sammenhængende enhed af passende form. Skoven regnes for sammenhængende, hvis de enkelte delarealer, ligger inden for en afstand af op til ca. 100 m fra hinanden. Delarealerne skal være større end 2 ha bevokset areal og det mellemliggende areal skal være et skovareal eller et åbent udyrket areal, som er fredskovspligtigt eller pålægges fredskovspligt i forbindelse med skovrejsningsprojektet. Hvis skovstykkerne adskilles af bebyggelse, en større vej eller jernbane, regnes de i denne sammenhæng ikke for en samlet skov. I følgende særlige tilfælde kan der dog ydes tilskud til at rejse mindre skove mellem 2-5 ha (bevokset areal): i bynære områder, hvor offentligheden har adgang til den nye skov (bynærhed defineres side 22. i områder, hvor der er udarbejdet en indsatsplan af hensyn til drikkevand (nitratføl)somme indvindingsoplande m.m.) i tilknytning til en eksisterende fredskov, hvor det samlede bevoksede areal bliver mindst 5 ha. i et koordineret projekt, hvor flere ansøgere går sammen om et fælles skovrejsningsprojekt på i alt mindst 5 ha bevokset areal, se nærmere side Privat Skovrejsning

7 2. Tilskudssatser og krav til anlægget Tilskudssatser til privat skovrejsning ses af tabel 1. TABEL 1 TILSKUDSSATSERNE TIL DE FORSKELLIGE FORMER FOR FORYNGELSE SOM DENNE TILSKUDSORDNING STØTTER. GRÆNSEN FOR UDLITRERING AF BEVOKSNINGER ER 0,10HA. Skovrejsningsområder og større projekter Kr/ha Øvrige projekter i neutralområder kr/ha Plantning (såning) 1. rate 2. rate I alt 1. rate 2. rate I alt A. Anlæg: Plantning af løvskov/skovbryn Plantning af nåleskov Ekstensiv plantning Såning B. Tilskud for særlig pleje Pesticidfri anlæg og pleje Skånsom jordbearbejdning Kombineret pesticidfri anlæg og pleje og Skånsom Jordbearbejdning kr./ha (udbetales i 3 lige store rater) 3000 kr./ha (udbetales i 3 lige store rater) 9000 kr./ha (udbetales i 3 lige store rater) C. Hegn D. Undersøgelser Lokalitetskortlægning Kort/arealfastsættelse E Tillæg i større projekter Samtidig opfyldelse af krav a eller b + krav c eller d. 15 kr./m (udbetales sammen med 1. rate) 1000 kr kr./ha 500 kr kr./ha 1. rate 2. rate I alt kr./ha kr./ha kr./ha Privat Skovrejsning 7

8 2.1 Tilplantning og såning Der ydes tilskud til henholdsvis plantning eller såning af ny skov. Der stilles krav om mindst følgende plantetal, når projektet er gennemført dvs. ved 2. rate indberetning: Bevoksningstype Plantetalskrav pr. ha ved 2. rate indberetning Løvtræsbevoksninger og løvskovsbryn Nåletræsbevoksninger Ekstensiv plantning af hjemmehørende træarter eller såning Kun de planter, der er levende og i god vækst medregnes i plantetalskravet. Planterne skal være jævnt fordelt over arealet. Der skal anvendes træarter, som er egnede på lokaliteten. Der ydes ikke tilskud til arterne nobilis og nordmannsgran eller til arter der optræder på Naturstyrelsens officielle liste over invasive arter (aktuelt bjergfyr, contortafyr, glansbladet hæg og rynket rose), og disse kan ikke tælles med til opfyldelse af plantetalskravene. Til anlæg af skoven må der kun benyttes planter og frø, som opfylder herkomstbestemmelserne vedrørende skovfrø og planter. Se bilag 2. Der gives ikke tilskud til skovrejsning indenfor følgende afstande fra eventuel have/beboelse på naboejendom: 30 meter fra skel mod have/beboelse, der ligger øst og nord for skoven 15 meter fra skel mod have/beboelse, der ligger vest og syd for skoven Endvidere gælder følgende: Der skal anlægges løvskovbryn i kanterne af den nye skov. Skovbrynene skal mod nord og vest være mindst 20 meter brede, og mod syd og øst være mindst 10 meter brede. Skovbryn må ikke brydes af længdegående skovspor, veje og lignende i de yderste 10 meter. I skovbryn skal mindst 20 % af det krævede plantetal være godkendte buske, jævnfør bilag 1. Andelen af buske, små træer og ammetræer må i alt maksimalt udgøre 40 % af det samlede plantetal (af alle planter). Ved små træer forstås træer, der ikke kan forventes at nå samme højde som en almindelig skovbevoksning, f.eks. træarter som alm. røn og vild æble. Buskene skal være fordelt i hele brynets bredde. En gradient af buskene vil blive accepteret, således at ansøger har mulighed for at plante flest buske i de yderste rækker af skovbrynet. I løvtræsbevoksninger skal mindst 75 % af plantetallet være løvtræer set ud fra det samlede plantetal (af alle planter). Eventuelle nåletræsholme i en løvtræsbevoksning skal være jævnt fordelt på arealet og skal være mindre end 0,10 ha. I løvtræsbevoksninger samt ekstensive bevoksninger skal mindst 10 % af det krævede plantetal være en anden træart end hovedtræarten. I nåletræsbevoksninger skal træartsblanding enten bestå af minimum 10 % løvtræer, eller bestå af i alt 3 forskellige arter hver med minimum 10 % udbredelse. Indblandingen skal være foretaget ved 1. indberetning, dog skal indplantningen først være etableret ved 2. indberetning for såningskulturer. 8 Privat Skovrejsning

9 I løv- og nåletræsbevoksninger kan indgå op til 20 % indblanding som ikke forventes at kunne indgå i det fremtidige kronetag. Indblandingen kan være små træer, buske og/eller ammetræer som eksempelvis poppel, birk og rødel. I ekstensive kulturer skal plantning ske jævnt fordelt på arealet. Der må kun anvendes hjemmehørende træarter. Birk og rødel kan kun anvendes som hovedtræart i ekstensive kulturer. I tilskuddet til anlæg af skov er der indregnet et tilskud til pleje af skoven. Der skal således udføres en forstlig forsvarlig pleje, hvilket indebærer at: den etablerede kultur sikres gode vækstmuligheder den etablerede kultur renholdes efter behov der efterbedres med træer og buske efter behov Utilstrækkelig pleje kan medføre, at det tager længere tid inden bevoksningen opfylder kravene til udbetaling af 2. rate, eller at kulturen helt mislykkes, og at tilskuddet dermed ikke kan udbetales og der er risiko for at tilskudsraten bortfalder. Naturlig tilgroning Ny skov kan også etableres ved naturlig tilgroning. Ved naturlig tilgroning forstås, at træer og buske af sig selv indvandrer til arealet og med tiden danner sluttet skov. Arealer til naturlig tilgroning kan udlægges, hvor der er egnede frøkilder i umiddelbar nærhed (op til 100 meter fra skovrejsningsarealet). Frøkilderne skal overvejende bestå af hjemmehørende træarter. Det skal fremgå af kortbilag til ansøgningen, hvor frøkilderne er placeret og hvilke træarter der er tale om. Til arealer udlagt til naturlig tilgroning ydes ikke tilskud til anlæg eller særlig pleje af skov. Der kan dog ydes tilskud til vildtafværgning i form af hegnssætning. Arealer udlagt til naturlig tilgroning må ikke dybdepløjes (f.eks. reolpløjes). Efter 10 år skal arealet udlagt til naturlig tilgroning være bevokset på en måde som sikrer, at der dannes højstammet skov. Hvis dette ikke er tilfældet, kan Naturstyrelsen i henhold til Skovloven kræve, at skovejeren foretager en supplerende tilplantning/tilsåning. Læs mere i Skov-info nr. 4 om Kulturstart i nåletræ og i nr. 15 om Kulturstart i løvtræ. Privat Skovrejsning 9

10 2.2 Særlig pleje Der kan i forbindelse med tilskud til anlæg af ny skov ydes tilskud til særlig pleje, der kan give hjælpe til at begrænse pesticidforbruget og til at sikre fortidsminder i jorden. Mulighederne omfatter: anlæg og pleje uden pesticider skånsom jordbearbejdning Der ydes et særligt højt plejetilskud, hvis skoven anlægges både uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler og med skånsom jordbearbejdning. Anlæg og pleje uden pesticider Der ydes særligt tillæg, hvis anlægget gennemføres uden brug af pesticider. Pesticider omfatter insektmidler (herunder rodhalssmøring mod snudebiller), ukrudtsmidler, svampemidler, vildtafværgningsmidler og musemidler. Forbuddet mod at anvende pesticider er knyttet til kulturfasen, som i denne sammenhæng regnes indtil 5 år efter sidste udbetaling af investeringstilskuddet (tilskud til plantning og hegn). Forbuddet mod at anvende pesticider gælder som hovedregel fra tilsagnsdatoen med følgende undtagelser: I de tilfælde, hvor tilsagnet som følge af arkæologiske forundersøgelser først må udnyttes efter den 15. januar i året efter ansøgningsåret, gælder forbuddet fra den 15. januar. Hvis skovrejsningsprojektet ikke gennemføres med det samme, kan der anvendes kemiske bekæmpelsesmidler, så længe landbrugsarealet er i drift i dyrkningssæsonen frem til den 1. september forud for plantningen. Der ydes ikke tilskud til anlæg og pleje uden bekæmpelsesmidler til arealer, der er udlagt som åbne arealer, naturlig tilgroning, eller til arealer der er udpeget som randzoner. Skånsom jordbehandling En dybtgående jordbearbejdning i form af f.eks. reolpløjning (dybdepløjning) eller grubning kan medføre alvorlig skade på underjordiske fortidsminder, som har ligget uforstyrret hidtil. Der ydes særligt tillæg, hvis anlægget gennemføres med skånsom jordbearbejdning Naturstyrelsen kan stille vilkår om, at der f.eks. af arkæologiske eller skovdyrkningsmæssige grunde skal foretages en skånsom jordbearbejdning. Dybdepløjning/ grubning o. lign på gode jorder bør undgås, og der vil i disse sager som hovedregel blive stillet vilkår om skånsom jordbearbejdning. Men ansøgeren kan undgå dette vilkår ved at oplyse, at der ikke dybdepløjes eller at der søges om særligt tillæg for skånsom jordbearbejdning. Ved gode jorder forstås jorder, som i den Landsdækkende Jordklassificering er karakteriseret med jordbund nr. 4 til 8, fra sandblandet lerjord til humus og specielle jordtyper. Jordtyperne kan ses på miljøportalen: Er der ønske om at anvende dybdepløjning, skal der ved ansøgningen vedlægges et kort fra Danmarks Miljøportal/Arealinfo, der viser jordbundstypen i området. Der ydes ikke tilskud til skånsom jordbearbejdning til arealer, der er udlagt som åbne arealer eller til naturlig tilgroning eller til arealer, der tidligere er gennemgravet i forbindelse med grusgravning og lignende. 10 Privat Skovrejsning

11 2.3 Hegn Der kan ydes særligt tilskud til at afværge vildtskader ved opsætning af et kulturhegn af mindst 140 cm s højde. Hegnet skal opsættes og vedligeholdes på en sådan måde, herunder holdes lukket, at der opfylder formålet med at holde vildtet ude af indhegningen indtil nedtagning. Tilskuddet dækker både opsætning, vedligeholdelse og nedtagning. Tilskuddet ydes som et samlet engangstilskud i forbindelse med, at et projekt påbegyndes. Der ydes en fast tilskudssats pr. løbende meter hegn. Der ydes tilskud til hegn, der omkranser arealer, hvortil der ydes tilskud efter denne ordning eller som er udlagt til naturlig tilgroning. En given hegnsstrækning kan kun medregnes i forbindelse med én kultur. Den enkelte indhegning bør i almindelighed ikke overstige 5 ha. Naturstyrelsen er indstillet på at yde tilskud til ekstra hegnslængder, der er nødvendige for at begrænse størrelsen af de enkelte indhegninger til ca. 5 ha. Hegn skal indtegnes på kortbilag på ansøgningen. Når hegnets beskyttende funktion ikke længere er nødvendig, skal hegnet fjernes. 2.4 Undersøgelser Der kan i forbindelse med tilskud til anlæg af ny skov ydes tilskud til undersøgelser eller arbejder, der kan give et godt grundlag for den fremtidige skovdrift på arealet. Mulighederne omfatter: lokalitetskortlægning (jordbundsundersøgelser) udarbejdelse af skovkort og arealfastsættelse efter anlæg af skoven Ansøgning om ovennævnte tilskud skal ske samtidig med, at der ansøges om de øvrige tilskud efter denne tilskudsordning. Lokalitetskortlægning Kortlægningen omfatter jordbunden og vigtige økologiske dyrkningsfaktorer som grundvandsstand, forekomst af rodstandsende lag, tørveforekomster og andre forhold, som påvirker mulighederne for at dyrke forskellige træarter. Feltregistreringen skal som minimum opfylde følgende krav: Der skal foretages mindst 1 registrering af jordbundsforholdene pr. hektar. Dette kan enten ske i gravede jordbundshuller (beskrivelse af jordprofil) eller som jordboringer. I begge tilfælde til en dybde af minimum 1,5 meter eller til højere liggende rodhæmmende lag. Der skal dog foretages mindst 1 detaljeret beskrivelse af jordprofil for hvert større afgrænset dyrkningsareal. Der skal udarbejdes en rapport om området - specielt med hensyn til skovdyrkningens muligheder og risici, som mindst omfatter temakort over jordbundsforhold og topografi (højdekurver). Tilskud til lokalitetskortlægning skal være til en professionel udførelse. Derfor skal det fremgå af ansøgningen, hvem der har udarbejdet lokalitetskortlægningen og dennes uddannelsesmæssige baggrund. Der kræves dokumentation for særligt erhvervet viden om lokalitetskortlægning, tidligere udført arbejde og deltagelse i kurser eller lignende. Lokalitetsrapporten, temakort, samt dokumentation for feltundersøgelsernes omfang skal på forlangende kunne forelægges Naturstyrelsen. Udarbejdelse af skovkort og arealfastsættelse Det er et krav, at der foreligger en opmåling af arealet og foreligger et opdateret kort ved indsendelse af anmodning om udbetaling af 1. rate. Det rigtige areal og det opdaterede kort vil være et godt udgangspunkt for den fremtidige administration af arealet specielt i forhold til grundbetalingstilskud. Disse aktiviteter er omfattet af tilskud til kort og arealfastsættelse. Privat Skovrejsning 11

12 Opmålingen, der f.eks. kan gennemføres som en GPS opmåling, skal resultere i digitale GIS filer, der kan sendes videre til NaturErhvervstyrelsen som grundlag for opdatering af markblokkortet. Opmålingen skal omfatte alle tilplantede arealer, opdelt pr etape. Opmålinger kan endvidere anvendes som grundlag for at udarbejde kortet, der viser, hvordan skoven er plantet. Vær opmærksom på, at arealer skal opgives i ha med 2 decimaler, og at opmålingen bør have en nøjagtighed, der svarer dertil. Kortet skal udarbejdes, så det viser skoven efter at den er etableret. Hvis projektet er anlagt i overensstemmelse med ansøgningen og ikke er ændret undervejs, bliver der ikke brug for et nyt kort. Kortet skal udarbejdes i målforhold 1:4.000 eller større og skal som minimum indeholde følgende: skovens ydre afgrænsning etapeopdeling bevoksningsgrænser efter anlæg af skoven ubevoksede arealer alle andre væsentlige faste anlæg (veje, huse, grøfter m.v.) beskyttede fortidsminder beskyttede naturtyper og beskyttelseslinier, der har betydning for projektet eksisterende skov med angivelse af alder og træart, hvis den eksisterende skov har betydning for projektet matrikulære grænser, matrikel nr. og ejerlav, og fredskovsgrænse 2.5 Større projekter og tillæg i større projekter Større projekter kan, på trods af beliggenhed i neutralområder, opnå samme tilskudssats som projekter i skovrejsningsområde. Ved større projekter forstås i denne vejledning et projekt, der opfylder en af betingelserne a,b,c eller d nedenfor. a. arealet skal ligge i et område med særlige drikkevandsinteresser, eller i vandindvindingsoplande til almene vandværker og samtidig skal det tilplantede areal, hvortil der yde tilskud, have en størrelse på mindst 10 ha, b. arealet skal ligge i en nationalpark og samtidigt skal det tilplantede areal, hvortil der ydes tilskud, skal have en størrelse på mindst 10 ha. c. Den nye skov skal som hovedregel være på mindst 1 5 ha bevokset areal, hvoraf mindst 10ha. skal være tilplantet, eller mindst 10 ha, der hænger sammen med et fredskovspligtigt skovareal på mindst 5 ha på, således at det samlede bevoksede areal bliver på mindst 15 ha. Projekter hvor flere ansøgere går sammen om et fælles projekt, og hvor det samlede bevoksede areal er mindst 15 ha. Hver ansøger skal bidrage med mindst 5 ha bevokset areal. d. det tilplantede areal, hvortil der ydes tilskud, skal være større end 10 ha. Der skal etableres parkeringsplads og stier og offentligheden skal gives adgang som i offentlige skove, dvs. adgang til fladefærdsel døgnet rundt, jævnfør Naturbeskyttelseslovens 23. I større projekter er der mulighed for at få et tillæg, hvis flere betingelser er opfyldt samtidigt: Tillægget udbetales, hvis arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, et vandindvindingsopland til almene vandværker (a) eller i en nationalpark (b) og arealet enten er større end 15 ha (c) eller 10 ha. og der gives offentligheden adgang som i offentlige skove, (d). Hvis der ydes tilskud til større projekter efter model d, hvor der gives offentligheden udvidet adgang til skoven svarende til adgangsretten i offentlige skove, vil denne adgangsret blive tinglyst på ejendommen. Tinglysningen foretages af Naturstyrelsen, og udgiften dertil afholdes af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen vil endvidere kunne stille krav om, at den øgede adgang for offentligheden fremgår af skiltning ved indgang til skoven. Områder med særlige drikkevandsområder og vandindvindingsoplande til almene vandværker fremgår af Danmarks Miljøportal. Du kan finde oplysning om Danmarks nationalparker på 12 Privat Skovrejsning

13 3. Generelle forpligtelser 3.1 Fredskovspligt Skov der anlægges med tilskud, skal pålægges fredskovspligt efter skovlovens 4. Det betyder, at arealet fremover skal anvendes til skovbrugsformål og i øvrigt opfylde skovlovens bestemmelser. Fredskovspligten er bindende og det er således ikke muligt at komme ud af fredskovspligten, selv om tilskud eventuelt opgives eller tilbagebetales. En eventuel landbrugspligt opretholdes på ejendommen. Der er dog visse muligheder for at få ophævet landbrugspligten. Åbne arealer i tilknytning til ny skov kan indgå i det areal, der pålægges fredskovspligt og må derefter ikke drives med alm. landbrugsmæssig drift i medfør af skovlovens regler. De åbne arealer må dog gerne drives med ekstensiv landbrugsdrift, hvor arealet slås eller afgræsses som en naturpleje af arealet. De åbne arealer skal indgå i en naturlig og landskabelig helhed med de arealer, som skal tilplantes, se i øvrigt vejledning om skovlovens 4, Hvis der er småbiotoper som mindre skovstykker, heder, moser, overdrev, ferske enge, fortidsminder og lignende indenfor skovrejsningsprojektet, skal disse småbiotoper indgå i det fredskovspligtige areal. Naturstyrelsen vil kunne kræve, at åbne ekstensive arealer, der naturligt hører til den nye skov, medtages i det fredskovspligtige areal. 3.2 Skovens opbygning Bæredygtig skovdrift Ved opbygningen af skoven skal der tages hensyn til træproduktion (herunder hensyn til skovens robusthed), biologisk mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv, således at den nye skov vil kunne opfylde skovlovens krav om bæredygtig skovdrift. Heraf følger bl.a., at maksimalt 10 % af skovens areal kan drives som arealer i kort omdrift (juletræer og pyntegrønt), at træerne skal være hugstmodne før fældning og at søer, vandløb, moser, heder, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev ikke må dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres uanset størrelse, idet tilstanden af disse arealer ikke må ændres. Åbne arealer Eventuelle åbne arealer skal indgå på en hensigtsmæssig måde som samlede, integrerede områder i den nye skov. De åbne arealer må således ikke have karakter af korridorer, som fragmenterer den nye skov. Åbne arealer kan pålægges fredskovspligt og skal således drives efter skovlovens regler. Åbne arealer uden fredskovspligt må ikke være fuldstændig omgivet af skov, med mindre arealet ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Der accepteres således ikke særskilte landbrugsparceller inde i skoven. Arrondering Skoven skal være velarronderet og tilpasset landskabelige og terrænmæssige forhold. Privat Skovrejsning 13

14 Helhedsbetragtning Der skal udarbejdes en tilplantningsplan, som skal sikre en stabil og varieret skovopbygning. Ved skovopbygningen skal der bl.a. sikres en passende balance mellem skovbryn, bevoksninger (herunder ekstensive kulturer og arealer til naturlig tilgroning) samt åbne arealer. Eksempelvis vil skove, der er meget fragmenterede, få en overvægt af randeffekter og måske helt mangle kerneområder og dermed opbygges ikke et egentligt skovklima. Bredden af skoven skal derfor som hovedregel være mindst 50 meter, og der skal være et kerneareal. Hvis Naturstyrelsen vurderer, at tilplantningsplanen ikke er i balance, vil hele planen kunne forkastes eller forlanges revideret. 3.3 Etaper Da skovrejsning kan være en betydelig investering og indsats, er der mulighed for at opdele et skovrejsningsprojekt i etaper. Projektet skal opdeles i etaper, hvis de tilplantede arealer er delt af åbne arealer, veje, grøfter m.m.. Opdelingen sker for at der kan etableres en entydig sammenhæng til NaturErhvervstyrelsens markblokkort, hvor hver etape med et sammenhængende skovareal bliver knyttet til netop 1 markblok. Det kan således være nødvendigt at inddele skovrejsningssagen i ekstra etaper af hensyn til markbloksystemet. Etapeopdelingen er således ikke nødvendigvis en tidsmæssig opdeling. Det er væsentligt at arealopgørelsen er præcist fordelt på etaperne. Hvis der opdages fejl skal Naturstyrelsen gøres opmærksom på fejlen. 3.4 Markblokke med skov EU stiller krav om en entydig identifikation af arealer, hvortil der ydes tilskud. Det gælder også for skovarealer i eksisterende skove. Naturstyrelsen har derfor indgået et samarbejde med NaturErhvervstyrelsen om at udnytte markbloksystemet til skovrejsningsarealer. For skovrejsningsarealer på landbrugsjord vil arealet som hovedregel indgå i en eller flere eksisterende markblokke. I forbindelse med tilskudssagen vil markblokkene blive ændret, så hver etape af skovarealet får sin egen markblok med eget areal og nummer. Markblokken dannes på grundlag af skovkortet for projektet. Det er vigtigt, at det faktisk plantede areal svarer til skovkortet, så markblokkene kan lægges rigtigt ind og tilskudshaver kan undgå problemer senere, når eller hvis der søges grundbetaling til arealet. Markblokken vil som regel omfatte bruttoarealet (tilplantede arealer samt åbne arealer) i den aktuelle etape i tilskudsansøgningen, og vil ofte være identisk med det areal, der pålægges fredskovspligt. I forbindelse med en evt. ansøgning om grundbetaling, skal ansøger indtegne de enkelte tilplantede arealer som marker på NaturErhvervstyrelsens internet markkort. 3.5 Arealers definition og nøjagtighed Tilskud udbetales på grundlag af arealets størrelse, og det er derfor nødvendigt at definere tilskudsarealerne præcist og opstille krav til arealopgørelsens nøjagtighed. Definitioner Det tilplantede areals afgrænsning defineres til 1,5m fra de yderste planters stammer. Der medregnes i midlertidigt makismalt til dyrkningsgrænsen, matrikelgrænsen eller anden tydelig grænse i arealanvendelsen. Dyrkningsgrænsen til anden trævegetation (gl. skov, læhegn el. lign) regnes ligeså med 1,5m. 14 Privat Skovrejsning

15 Spor inde i skoven medregnes i arealerne med halvdelen til hver side. Sporene må maksimalt være 6 meter brede regnet fra planterække til planterække. Hvis et areal er bredere regnes det som udyrket areal. Der kan ikke medregnes kørespor på den udvendige side af det tilplantede areal. Kravet til plantetal skal så være opfyldt for de tilgrænsende litra inklusiv det halve spor regnet fra planterække til planterække. Arealer, der ikke tilplantes, såsom skovveje, søer, moser og andre udyrkede arealer, kan ikke medregnes i tilskudsarealet. Nøjagtighed Arealerne opgives på ansøgningen i ha med 2 decimaler, hvilket er specificeret af EU for arealangivelse af arealbaserede og investeringsbarede tilskud. Arealopmålingen skal have en nøjagtighed, der svarer hertil. Hvis det f.eks. ved kontrol viser sig, at arealopgørelsen ikke har en tilstrækkelig nøjagtighed, kan der stilles krav om tilbagebetaling. Privat Skovrejsning 15

16 4. Ansøgning Det er muligt at søge om tilskud fra 1. marts, hvor ansøgningsskema kan findes via Naturstyrelsens hjemmeside hvor man ledes hen på erhvervsportalen Virk. Ansøger vil blive ledt gennem indtastningen trin for trin, og en række oplysninger vil blive indsat automatisk i ansøgningen. Samtidig vil ansøger få mulighed for at danne og tilknytte de nødvendige kortbilag. Man kan også tilknytte øvrige bilag. Den digitale ansøgning kan udfyldes på 3 forskellige måder: Ansøgningen udfyldes af ansøger selv. Når ansøgningen er udfyldt, skal ansøger underskrive med digital signatur (NemID), hvorefter ansøgningen indsendes automatisk. Hvis ansøger ikke har en NemID i forvejen, kan denne nemt og gratis bestilles på: https://service.nemid.nu/dk-da/bestil_nemid/index.html?execution=e1s1 Vær opmærksom på, at det tager 5-9 dage af få en NemID tilsendt med posten. Ansøgningen udfyldes af en konsulent, som har en NemID og godkendes af ansøger med dennes NemID. Når konsulenten har udfyldt og signeret ansøgningen på vegne af ansøger, sendes en advis om ansøgningen pr. mail til ansøger. Ansøger skal herefter logge på Virk via linket i mailen og underskrive ansøgningen med sin NemID, hvorefter ansøgningen indsendes automatisk. Ansøgningen udfyldes af en konsulent, som har en NemID og der vedlægges en fuldmagt fra ansøger. Den digitale ansøgning vedhæftes en scannet og underskrevet fuldmagt fra ansøger, som giver konsulenten ret til at ansøge digitalt på ansøgers vegne. Ansøgningen skal vedlægges de bilag, som Naturstyrelsen forlanger til brug for sagsbehandlingen, herunder følgende: Ansøgningsskema. Kort i 1:4.000 med matrikulære grænser, hvorpå fredskovspligtens omfang og det ansøgte tilskudsareal er indtegnet. Tilplantningsplan. Som minimum kortmateriale i 1:4.000 hvoraf litra fremgår og en tilhørende bevoksningsliste. Kort med jordbundstype, hvis det ønskes at anvende dybdepløjning. Nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder. Kortet kan indtegnes via Miljøgis. Vejledning i brug af Miljøgis findes på Kortet printes som pdf og sendes med ansøgningen. Ansøgningsskema udfyldes direkte i den digitale ansøgning. De resterende bilag skal vedhæftes ansøgningen elektronisk 4.1 Ansøgningsfrist Den årlige ansøgningsfrist er 15. april. 16 Privat Skovrejsning

17 4.2 Behandling af ansøgninger Naturstyrelsens lokale tilskudsenhed kontrollerer om alle nødvendige oplysninger indgår i ansøgningen, og om projektet overholder støtteberettigelseskriterierne og de betingelser, som stilles til netop de tilskud, der søges om. Hvis der er behov for supplerende oplysninger om projektet, vil den lokale tilskudsenhed kontakte ansøger eller skovbrugskonsulenten. Som et led i sagsbehandlingen vil der blive foretaget en høring af kommunen og det lokale museum, for de lovområder der hører herunder. Hvis der gives tilsagn om tilskud, kan projektet realiseres med tilskud. I forbindelse med tilsagn om tilskud vil Naturstyrelsen træffe afgørelse om pålæg af fredskovspligt efter skovlovens 4. Projektet kan først realiseres når de 4 ugers klagefrist er udløbet. Ansøger vil normalt få svar på en ansøgning ca. 6måneder efter udløbet af ansøgningsfristen. 4.3 Forhold til anden lovgivning Inden ansøgningen indsendes skal forholdet til anden lovgivning og regulering end skovloven være afklaret. Det er ansøgerens ansvar, at der er foretaget tilstrækkelig afklaring, herunder indhente nødvendige dispensationer inden en ansøgning fremsendes. Dispensationer fra forbud mod tilplantning skal vedlægges ansøgningen. Hvis ansøger for sent opdager, at der er behov for en dispensation, og dispensationssagen ikke er afgjort inden ansøgningsfristen, kan behandling af tilskudssagen og dispensationsansøgningen ske samtidigt. I dette tilfælde skal kopi af dispensationsansøgningen inkl. kortbilag vedlægges tilskudssagen. Nedestående gennemgang af relevant lovgivning kan ikke betragtes som udtømmende, men som en hjælp til hvilken lovgivning og regulering ansøger som minimum bør undersøge forud for ansøgning. Naturbeskyttelsesloven (NBL) Naturbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmelser, der begrænser mulighederne for tilplantning. Det drejer sig bl.a. om følgende: NBL s 3 beskytter naturtyper som søer, vandløb, heder, moser, strandenge og sumpe samt ferske enge og biologiske overdrev over en vis størrelse mod ændringer. Kommunen skal behandle sager, hvor ansøger ønsker dispensation fra denne bestemmelse. NBL s 15, 16 og 18 indeholder forbud mod bl.a. tilplantning inden for følgende beskyttelseslinier: - strandbeskyttelseslinie (fremgår af tingbogen og matriklen), - sø- og åbeskyttelseslinien (150 meter fra søer på mindst 3 ha og vandløb registreret med beskyttelseslinie), - fortidsmindebeskyttelseslinien (100 meter fra fortidsmindets ydergrænse) Kommunen kan oplyse om beskyttelseslinier. Det er kommunen, der skal behandle evt. dispensationsansøgninger om åbeskyttelseslinien og beskyttelsen omkring fortidsminder, mens Naturstyrelsen behandler forholdet til strandbeskyttelseslinien. NBL s 8 indeholder forbud mod ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Naturstyrelsen skal behandle sager, hvor ansøger ønsker dispensation fra denne bestemmelse. Privat Skovrejsning 17

18 Museumsloven (MSL) MSL s 29 a beskytter sten- og jorddiger og lignende mod ændringer. Kommunen kan oplyse om sten- og jorddiger, og skal behandle sager, hvor en ansøger ønsker dispensation fra denne bestemmelse. MSL s 29 e beskytter fortidsminder mod ændringer. Kommunen kan oplyse om kendte fortidsminder. Kulturstyrelsen skal behandle sager, hvor en ansøger ønsker dispensation fra denne bestemmelse. MSL s 29 f indeholder bestemmelse om, at der ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes på fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra et fortidsminde. Kulturstyrelsen skal behandle evt. sager, hvor ansøger ønsker dispensation fra denne bestemmelse. Vandløbsloven (VL) Efter VL 6, stk. 3, er det forbudt at foretage beplantning så nær rørlagte vandløb, herunder drænledninger, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes. For rørlagte offentlige vandløb kan der i regulativet være bestemmelse om, at beplantning kun må foretages et vist antal meter fra rørledningen. Efter VL 69, stk. 1, er det forbudt bl.a. at foretage dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring og anbringelse af hegn i en bræmme på 2 m langs vandløb og søer, der er naturlige eller højt målsatte i kommuneplanen. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer, der er mindre end 100 m 2. VL 69, stk. 2, indebærer, at vandløbsmyndigheden i regulativer for offentlige vandløb kan fastsætte et særligt arbejdsområde langs vandløbet, som det er nødvendigt at råde over til maskinel vedligeholdelse af vandløbet. Vandløbsmyndigheden (kommunen) kan oplyse, om der er forhold i relation til vandløbsloven, som det er nødvendigt at være opmærksom på i forbindelse med skovrejsning. Randzoneloven (RL) Efter Randzoneloven må der i landzone ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone på indtil 10 m, jf. stk. 4, fra bredden af de åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m 2, 1) der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, 2) der er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, 3) der er omfattet af kravet om 2-meterbræmmer i 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller 4) for hvilke der er fastsat miljømål i a) de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller b) bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for arealer, der anvendes til skov, have, park eller dambrugsaktiviteter. Stk. 3. Forbuddene i stk. 1 gælder endvidere ikke for ikkemålsatte vandløb beliggende i marskområder m.v. N.B. Der kræves ikke længere dispensation til at jordbearbejde, hvis der rejses tilskudsskov. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 853 af 30/06/2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. kan skovrejsning på landbrugsarealer ikke medregnes til harmoniarealet. Husdyrgødning (omregnet til dyreenheder), som evt. græssende husdyr afsætter på åbne arealer i den ny skov, kan dog fratrækkes bedriftens samlede antal dyreenheder. 18 Privat Skovrejsning

19 Lov om landbrugsejendomme Lov om landbrugsejendomme (lovbekdtg. nr.26 af 14/01/2015) giver mulighed for at ophæve landbrugspligten på ejendomme over 20 ha, der er pålagt fredskovspligt, og som udgør en sammenhængende fredskov. Bekendtgørelse om jordressourcers anvendelse til dyrkning og natur Ifølge 8 og 9 i Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 637 af 10/06/2010 jordressourcers anvendelse til dyrkning og natur, skal skovetablering anmeldes til Kommunen. Naturstyrelsens høringsbrev til kommunen er samtidig en anmeldelse efter jordressource-bekendtgørelsen. Områder, hvor skovrejsning er uønsket I kommuneplanerne er der udpeget områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Kommunen kan oplyse om arealet er beliggende i et sådant område, og kan i særlige tilfælde give dispensation til skovrejsning i disse områder, jf. lov om drift af landbrugsjorder. Internationale naturbeskyttelsesområder Skovrejsning kan være i strid med bestemmelser for EU s Natura 2000 områder. Skovrejsning på landbrugsjord skal anmeldes til kommunen. Kommunen kan oplyse nærmere om dette. Fredninger Skovrejsning kan være i strid med fredninger. Kommunen kan oplyse om fredninger. Fredningsnævnet for det pågældende område skal behandle evt. sager om dispensation fra fredningsbestemmelserne. Der henvises til bekendtgørelse om nedsættelse af fredningsnævn nr af 20/ Tinglyste servitutter Der kan være tinglyste servitutter eller lignende knyttet til arealet, som begrænser mulighederne for skovrejsning. Det kan f.eks. være servitutter om ledningsanlæg (gas, el, vand, olie, telefon), rørlagte vandløb, fastholdelse af udsigter, færdselsret eller maksimal højde. Udskrift af den elektroniske tingbog kan rekvireres fra Høringsfase Ansøgningerne vil blive forelagt de lokale museer med henblik på deres vurdering af muligheden for at finde skjulte fortidsminder på arealerne. Museernes udtalelser kan medføre, at Naturstyrelsen stiller vilkår om, at et projekt skal tilpasses, så arealer indgår i skovopbygningen som utilplantede eller tilplantes med skånsom jordbearbejdning. Museet kan som en del af undersøgelsen gennemføre rekognoscering eller prøvegravning inden jordarbejdet påbegyndes og være til stede ved jordbearbejdningen. For at give de bedst mulige betingelser for at gennemføre rekognoscering og prøvegravning vil museet i sit høringssvar kunne anmode om, at skovrejsningen først igangsættes efter den 15. januar i året efter ansøgningsåret. Et sådant ønske vil, hvis det er velbegrundet, normalt kunne efterkommes og vil blive indarbejdet i et eventuelt tilsagn om tilskud. Udsættelsen besluttes med hjemmel i skovloven, hvilket betyder, at der ikke vil kunne rejses krav om erstatning efter museumsloven. I tilfælde af en sådan udsættelse af skovrejsningsprojektets igangsættelse, skal det lokale museum fremkomme med en endelig udtalelse senest den 31. december i ansøgningsåret. Denne udtalelse skal sendes til både ansøger, en eventuelt tilknyttet konsulent og den lokale tilskudsenhed. Udtalelsen skal være bilagt kortmateriale med markering af de arealer, der evt. ønskes friholdt for tilplantning eller tilplantet skånsomt. Naturstyrelsen vil herefter senest den 15. januar i året efter ansøgningsåret meddele ansøger, hvilken betydning museets udtalelse har for skovrejsningsprojektet. Yderligere udsættelser med henblik på egentlige udgravninger behandles efter museumslovens regler. I særlige tilfælde kan en udtalelse fra et museum betyde, at Naturstyrelsen meddeler afslag på en ansøgning om tilskud til skovrejsning, f.eks. ved museets forventning om skjulte fortidsminder på hovedparten af skovrejsningsarealet. Privat Skovrejsning 19

20 Hvis ansøger har rettet sig efter anvisningerne fra forundersøgelsen, og det i forbindelse med anlægget af den ny skov alligevel viser sig nødvendigt med en arkæologisk udgravning, vil udgifterne til udgravningen blive afholdt af Kulturstyrelsen. Hvis der rejses tvivl om det faglige grundlag for museets anmodning om udsættelse af skovrejsningsprojektet eller ønsker om tilpasning af projektet, vil dette spørgsmål inden 4 uger efter ansøgers og Naturstyrelsens modtagelse af udtalelsen, kunne forelægges for Kulturstyrelsen, der udarbejder en udtalelse til brug for Naturstyrelsens afgørelse. Museets forundersøgelse fritager ikke ansøger for at oplyse om og tage hensyn til kendte fortidsminder eller for ansvar for at standse jordarbejdet og give besked til det lokale museum, hvis der alligevel findes fortidsminder som grave, bopladser, ruiner m.v. i forbindelse med skovrejsningen. 4.4 Prioritering af ansøgninger Ansøgningerne under denne ordning vil blive prioriteret. Prioriteringskriterierne anvendes også i tilfælde, hvor der er tilstrækkelige midler til at imødekomme alle modtagne ansøgninger, der opfylder tilskudsbetingelserne. Det er således ikke nok, at ansøgningen opfylder støtteberettigelseskriterierne, der skal herudover opnås et minimumspointtal. I denne ansøgningsrunde skal et projekt opnå minimum 2 point. Overordnet prioritering Ansøgninger der opnår 2 point eller mere vil blive prioriteret efter nedenstående overordnede prioritering. 1. Ansøgninger for arealer, der ligger i skovrejsningsområder og for ansøgninger om større projekter. 2. Ansøgninger for øvrige arealer i neutralområde. Det er planforholdene på tidspunktet for Naturstyrelsens afgørelse på ansøgning om tilskud til skovrejsning (ikke ansøgningstidspunktet), der er afgørende. Naturstyrelsen er i sin administration bundet af planlægningen, som også omfatter offentliggjorte forslag til kommuneplanen. Ved sagsbehandling tages der kun udgangspunkt i planer, der mindst er i offentlighedsfasen (et forslag er offentliggjort og sendt i høring) ved ansøgningstidspunktet. Inden for hver af grupperne ovenfor prioriteres efter et pointsystem. Jo flere point en ansøgning kan samle, jo højere prioritering. 20 Privat Skovrejsning

21 Pointtildeling Hjemmehørende træarter - mindst 75% hjemmehørende træarter 2 point Beliggenhed Skovrejsningsområde, områder med særlige drikkevandsinteresser, vandindvindingsopland til almene vandværker 1 point Fortidsminder - skånsom jordbearbejdning 1 point Grundvand - anlæg og pleje uden kemiske hjælpemidler 1 point Skovstørrelse og tilknytning til eksisterende skove -samlet tilplantet areal > 10 ha 1 point - samlet tilplantet areal > 20 ha, yderligere 1 point - Ved anlæg af min 5 ha. ny skov i tilknytning til eksisterende skov på min 5 ha. ½ point Friluftsliv - adgang til skoven 2 point - bynærhed for skove > 10 ha 2 point - skovfattig kommune ½ point Koordineret projekt 1 3 point Ved udvælgelse blandt projekter med lige mange point tilstræbes en geografisk ligelig fordeling. Fordelingen sker på grundlag af størrelsen af de lokale tilskudsenheders områder med administration af tilskud. Inden for de enkelte områder udvælges de største skovrejsningsprojekter først. Hjemmehørende træarter I forbindelse med prioriteringen gives 1 point, hvis mindst 75 % af det tilplantede areal i den ny skov udgøres af hjemmehørende træer og buske, jf. bilag 1. Hvis der anvendes både hjemmehørende og ikke-hjemmehørende træarter i samme bevoksning, vil arealet med hjemmehørende træarter i en sådan bevoksning blive fastlagt ud fra hovedtræarten. Er hovedtræarten hjemmehørende regnes bevoksningen som hjemmehørende Beliggenhed Er projektet beliggende i et skovrejsningsområde, et område med særlige drikkevandsinteresser, eller udpeget som vandindvindingsopland til almene vandværker gives 1 point. Fortidsminder I forbindelse med prioriteringen gives 1 point, hvis der ved skovrejsningen anvendes en skånsom jordbearbejdning dvs. en jordbearbejdning, som ikke går dybere end en almindelig landbrugspløjning (25-30 cm). Grundvand I forbindelse med prioriteringen gives 1 point, hvis skoven anlægges og plejes uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Privat Skovrejsning 21

22 Skovstørrelse I forbindelse med prioriteringen gives 1 point, hvis det bevoksede areal i et projekt overstiger 10 ha og yderligere 1 point, hvis der bevoksede areal er større end 20 ha. Endvidere gives ½ point, hvis der anlægges mindst 5 ha ny skov (tilplantede arealer) i forbindelse med en eksisterende fredskov på over 5 ha. Friluftsliv Adgang for publikum Der tildeles 2 point, hvis der er eller etableres en lovlig adgangsvej for offentligheden til den nye skov. Endvidere skal der være udlagt veje/stier i den nye skov samt etableret parkeringsmulighed ved eller i umiddelbar nærhed af den nye skov. Adgangsvej, skovveje og parkeringsmulighed skal fremgå af kort til ansøgningen. Bynærhed: Ansøgninger for nye bynære skove med et bevokset areal over 10 ha tildeles 1 point på grund af skovenes værdi for friluftslivet. Ved bynærhed forstås, at skoven ligger inden for en afstand af 1 km fra et bysamfund på mindst indbyggere. Afgørelse af bystørrelse sker på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik. Der gives ikke point for skove på grundlag af beboere/gæster i sommerhusområder. Skovknaphed: Ligger skoven i et område, hvor der er skovknaphed, kan der tildeles ½ point for dette. Behovet for mere skov kan fremgå af skovprocenten, der indtil videre opgøres for hver af de gamle kommuner. Hvis skovprocenten er under 11,3 % (landsgennemsnittet efter den tidligere opgørelsesmetode), vil der ofte være behov for yderligere skov, men lokale forhold spiller ind. Point vedr. friluftsliv tildeles af de lokale enheder efter en konkret vurdering. Koordineret projekt I et koordineret projekt skal skovrejsningen indgå i et samspil og en større arealmæssig helhed med andre projekter med henblik på at opnå en større samlet virkning på natur og miljø. Som eksempler på koordinerede projekter kan nævnes: Skovrejsningsprojekter, der gennemføres i tilknytning til relevante projekter under tilskudsordningen vedrørende Miljøvenligt Jordbrug. Denne ordning administreres af NaturErhvervstyrelsen Skovrejsningsprojekter i tilknytning til større naturpleje eller naturgenopretningsprojekter. Skovrejsningsprojekter, der gennemføres i samspil med projekter for friluftslivet, som i særlig høj grad forbedrer offentlighedens adgangsmuligheder. Skovrejsningsprojekter i vandindvindingsområder, hvor f.eks. offentlige myndigheder eller vandværk også deltager og hvor skovrejsningen vil bidrage til beskyttelse af et bestemt grundvandsmagasin. Større skovrejsningsprojekter, jf side 5, hvor flere ansøgere går sammen om et fælles skovrejsningsprojekt på i alt mindst 10 ha (model a, b og d) henholdsvis 15 ha (model c) bevokset areal. Hver ansøger skal søge særskilt om tilskud til skovrejsning på sin ejendom (mindst 5 ha tilplantes med tilskud). Det skal fremgå af ansøgningsmaterialet, at der er tale om et koordineret projekt. Almindelige skovrejsningsprojekter, hvor flere ansøgere går sammen om et fælles skovrejsningsprojekt på i alt mindst 5 ha bevokset areal. Hver ansøger skal søge særskilt om tilskud til skovrejsning på sin ejendom (mindst 2 ha bevokset areal). Det skal fremgå af ansøgningsmaterialet, at der er tale om et koordineret projekt. Ved et koordineret projekt skal der være taget kontakt til de pågældende andre interessenter/myndigheder, der er involveret i projektet. Tilknytningen og koordineringen med de øvrige projekter skal være dokumenteret, f.eks. ved udtalelser fra eller skriftlige aftaler med de øvrige parter. Point vedr. koordinerede projekter tildeles af Naturstyrelsens lokale tilskudsenheder efter en konkret vurdering af projektets kvalitet og omfang. Der vil blive lagt vægt på, at skovrejsningsprojektets opbygning, herunder skovens vej- og stinet, indgår i et samspil med de øvrige delprojekter i området 22 Privat Skovrejsning

23 5. Det videre forløb 5.1 Udbetaling Udbetaling af tilskud under denne tilskudsordning udbetales som enten investeringstilskud eller arealtilskud. Herudover er det muligt at ansøge om grundbetaling på tilskudsarealerne Investeringstilskud omfatter tilskuddet til plantning, hegn, undersøgelser og tillæg i større projekter. Investeringstilskuddet til Anlæg og pleje udbetales i 2 rater, når projektet er påbegyndt og når projektet er afsluttet. Arealtilskud omfatter tilskud til særlig pleje. Særlig pleje tilskuddet udbetales i 3 rater i 3 på hinanden påfølgende år. Der udbetales tilskud til tilsagnshavers NemKonto. Der kan efter konkret aftale foretages transport i tilskud dvs. udbetalinger på en sag kan omdirigeres til en anden end tilsagnshaver. Kontakt Naturstyrelsens lokale tilskudsenheder for nærmere oplysning herom. Støttemodtagere og støttebeløb vil blive offentliggjort. Der foretages administrativ kontrol i forbindelse med alle udbetalinger, herunder besigtigelse af samtlige projekter. Investeringstilskud Sammen med tilsagnsbrevet modtager støttemodtager fortrykte indberetningsskemaer. Naturstyrelsen udbetaler tilskuddene til støttemodtagers NemKonto efterhånden som indberetningerne indsendes og godkendes. 1. rate kan udbetales, når anlægget er påbegyndt. 2. rate udbetales, når anlægget er gennemført Tidsfristerne for indsendelse af indberetninger vil fremgå af tilsagnsbrevet. Hvis der ikke er indsendt indberetning inden ovennævnte frister, bortfalder tilsagnet uden videre. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra overskridelse af tidsfristen. Anmodning om dispensation sker til den lokale tilskudsenhed. Første indberetning kan indsendes, når projektet er påbegyndt. Projektet er påbegyndt, når: hele arealet er forberedt (eventuel jordbehandling, rensning m.v. er foretaget), der er plantet/sået med planter/frø af egnet størrelse og kvalitet, Et hegn mod vildtet, hvortil der ydes tilskud, skal være sat op, planterne ved såninger er sprunget ud i deres 2. vækstsæson. Første indberetning skal indsendes senest: 2 år efter tilsagnsdato ved tilplantninger og 4 år efter tilsagnsdato ved såning. Af hensyn til afviklingen af EU kontrolprocedurer anbefales det, at 1. indberetning om udbetaling af 1. rate bliver indsendt inden den 1. oktober. Indsendes indberetningen senere, men stadig inden for tilsagnets tidsfrist, vil 1. udbetaling af særlig pleje ikke kunne gennemføres året efter, men må vente til det næstfølgende år. Privat Skovrejsning 23

24 Inden indsendelse af de fortrykte indberetningsskemaer skal støttemodtager tjekke, at de gennemførte aktiviteter er i overensstemmelse med tilsagnet. Hvis der er ændringer, rettes indberetningsskemaet til inden underskrift af støttemodtager eller evt. konsulent med fuldmagt i sagen. Det underskrevne indberetningsskema indsendes til Naturstyrelsens lokale tilskudsenhed inden fristen er udløbet. 1. indberetning skal ledsages af GIS-filer for det tilplantede areal baseret på en opmåling efter plantning og af et opdateret skovkort baseret på opmålingen, på digital form. Dette kort kan undværes, hvis grænserne er uændrede i forhold til ansøgningen og grænserne for det tilplantede areal herunder også grænserne til indre åbne arealer er klart defineret af skel, hegn, veje eller andre fysiske grænser, der er tydelige på et luftfoto. På baggrund af indberetningen vil Naturstyrelsen sørge for notering af fredskovspligten i matriklen. Naturstyrelsen afholder de nødvendige udgifter herved. På grundlag af indberetningen udbetales 1. rate af tilskuddet for den eller de etaper, der indberettes. Er projektet opdelt i etaper, skal 1. indberetning for sidste etape indsendes senest 5 år efter tilsagnsdato. Tilskud til hegn udbetales i forbindelse med udbetaling af 1. rate af tilskud til anlæg/pleje. Tilskud til lokalitetskortlægning og kort og arealfastsættelse udbetales i forbindelse med 1. rate af tilskuddet. Tillæg til større projekter, der samtidig opfylder kravet i model a eller b og kravet i model c eller d, udbetales sammen med 1. rate og 2. rate af tilskuddet. Anden indberetning kan indsendes, når projektet er gennemført. Projektet er gennemført, når: Der jævnt fordelt over arealet findes det antal planter, som fremgår af skemaet med plantetalskrav på side % af bestandstræerne (dvs. eksklusiv små træer, buske og ammetræer som eksempelvis poppel, birk og rødel) har en højde på mindst 1,0 m. Kun de planter, som er levende og i god vækst medregnes. Der bør normalt sættes flere planter end det angivne antal, da planterne er sårbare i kulturfasen, og der må påregnes en vis planteafgang. Anden indberetning skal være indsendt senest: 8 år efter første indberetning ved plantning og 12 år efter første indberetning ved såning. Tilskud til særlig pleje De særlige plejetilskud for anlæg og pleje uden bekæmpelsesmidler, for skånsom jordbearbejdning og for kombinationen af disse to tilskud udbetales i 3 rater i 3 på hinanden følgende år. Disse tilskud koordineres med de arealbaserede tilskud under EU s landbrugsstøtteordninger, således at ansøgning om udbetaling skal indberettes til NaturErhvervstyrelsen på en særlig fane i Fællesskemaet. Udbetaling foretages dog af Naturstyrelsen. Udbetaling af tilskud til særlig pleje forudsætter, at det fortsat er støttemodtager, der driver arealet og anmelder det i fællesskemaet. Hvis arealet bortforpagtes til anden side og anmeldes i Fællesskemaet af en anden, vil tilskud falde bort det pågældende år. Indberetning om første rate af tilskud til særlig pleje skal ske i Fællesskemaet for det kalenderår, der følger efter 1. indberetning af plantningen. Hvis 1. indberetning af plantningen er modtaget i perioden 1. okt. til 31. dec. kan indberetning af første rate af tilskuddet til særlig pleje dog først indsendes i Fællesskemaet to år efter 1.indberetning af plantningen. Tilskuddet udbetales til tilsagnshavers NemKonto. 24 Privat Skovrejsning

25 Grundbetalingsordningen Jævnfør EU rådsforordning 1307/2013 artikel 32 kan et areal, der er tilplantet med tilskud efter denne ordning, anvendes som grundlag for udbetaling af støtte efter grundbetalingsordningen. De nærmere regler kan læses i gældende vejledning om grundbetalingsordningen, der kan findes på NaturErhvervstyrelsen s hjemmeside. Evt. spørgsmål til grundbetalingsordningen skal rettes til NaturErhvervstyrelsen. 5.2 Skattemæssige forhold Naturstyrelsen indberetter udbetalt tilskud til SKAT som skattepligtig B-indkomst. Fradragsregler følger de til enhver tid gældende regler i skattelovgivningen. 5.3 Ændringer eller manglende gennemførelse Ændringer i projektet i forhold til ansøgningen skal indberettes til den lokale tilskudsenhed. Ændringer i projektet kan medføre, at der skal gennemføres en ny høringsrunde. Enhver ændring ledsages af et kort. Dette skal ske senest 1 måned efter, at det står klart, at projektet ikke kan, eller ønskes gennemført som forudsat i ansøgningen. Hvis projektet opgives inden 1. rate er udbetalt, kan der søges om tilskud på ny. Tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvist, og udbetalt tilskud kan helt eller delvist kræves betalt tilbage med tillæg af renter, hvis ansøgers oplysninger er upræcise, fejlagtige, utilstrækkelige, eller der er fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen. Der kan i grove tilfælde idømmes straf. 5.4 Ejerskifte for arealer med tilskud Når et areal med tilsagn om tilskud overgår til en ny ejer, vil den nye ejer kunne overtage rettigheder og pligter ifølge tilsagnet. Der skal til brug for ejerskifte udfyldes et skema som fås ved henvendelse til den lokale tilskudsenhed. Ved salg af arealet til en offentlig myndighed m.v., der ikke opfylder betingelserne for at få tilskud, bortfalder fremtidige udbetalinger. Fredskovspligten opretholdes og der vil normalt ikke blive tale om tilbagebetaling af de udbetalte tilskud, hvis en ny ejer ikke kan eller ønsker at overtage tilsagnet Naturstyrelsen skal foretage tjek af ejerforhold inden alle udbetalinger. Den nye ejer har først ret til at indberette og modtage udbetalingen, når ejerskifteerklæringen er modtaget i Naturstyrelsen. Der accepteres en periode på maximalt 3 måneder fra skødedato til modtagelse af ejerskifteerklæring for at Naturstyrelsen opfatter indsendelsen af ejerskifteerklæringen som samtidig og tilskudssagen dermed er ubrudt. Privat Skovrejsning 25

26 6. Kontrol Tilskudsordningen medfinansieres af EU midler. Bestemmelserne om kontrol af tilskud følger EU`s til enhver tid gældende kontrolregler. For nuværende findes de gældende regler i Skovloven, bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning samt Rådsforordningen 1306/ 2013, og Kommissionens delegerede forordning nr. 640/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 809/2014 indeholder de nærmere bestemmelser om kontrol af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, straf og udelukkelse fra tilskud. Der vil på baggrund af ovenstående blive gennemført stikprøvekontrol af alle indberetninger. Naturstyrelsen eller den, som Naturstyrelsen bemyndiger dertil, har adgang til at besigtige og kontrollere arealer, hvortil der er givet tilsagn om tilskud. Herudover kan sagen komme til kontrol, hvis der på baggrund af sagsbehandlingen og den administrative kontrol opstår tvivl om tilsagnsgrundlaget. Der skal i henhold EU reglerne gennemføres kontrol, såvel for anlægstilskuddet som for tilskuddet til særlig pleje. Kontrollen af tilskud til særlig pleje koordineres med NaturErhvervstyrelsens kontrol af evt. landbrugsstøtte. Der vil, hvis det er relevant og muligt, kunne gennemføres kontrol af investeringstilskuddet samtidigt. Støttemodtager eller dennes stedfortræder opfordres til at ledsage kontrolpersonalet og bistå ved kontrollen, - bl.a. ved at fremlægge det nødvendige dokumentationsmateriale. I forbindelse med stikprøvekontrollen vil det blive kontrolleret, om de afgivne oplysninger i ansøgnings- og indberetningsskemaerne er korrekte. Det kontrolleres om projektet opfylder alle kriterier for støtteberettigelse og forpligtigelser knyttet til tilsagnet. Ligeledes vil de aktuelle arealer blive opmålt. 6.1 Plantekontrol Det anvendte plantemateriale vil blive kontrolleret gennem stikprøver af dokumentationen for planterne. Dokumentationen vil for de udtrukne projekter blive indkaldt i forbindelse med udbetaling af 1. rate. Udbetalingen vil i disse sager først finde sted, når dokumentationen er godkendt. 6.2 Efterfølgende kontrol. En mindre del af tilskudssagerne vil blive udtrukket til en efterfølgende kontrol indtil 5 år efter udbetaling af den sidste investeringsrate. Kontrollen går ud på at konstatere, at den gennemførte investering fortsat er til stede. 6.3 Krydsoverensstemmelseskontrol Krydsoverensstemmelse betyder, at støttemodtager skal overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand for at få udbetalt sin støtte/sit tilskud uden nedsættelse. 26 Privat Skovrejsning

27 Alle krydsoverensstemmelseskrav skal overholdes for hele ejendommen (hele CVR-/CPR-nummeret) med tilsagn om tilskud til privat skovrejsning under landdistriktsprogrammet. En overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav kan medføre reduktion i årets udbetaling af støtte under landdistriktsprogrammet, herunder tilskud til privat skovrejsning. Læs mere om krydsoverensstemmelse, herunder reglerne for reduktion i støtte, i vejledning om krydsoverensstemmelse og vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse, som findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: under landbrug. 6.4 Tilbagebetaling af tilskud og administrative sanktioner Hvis det viser sig, at støttemodtager har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller der foreligger andre forhold, der gør at tilsagn og/eller udbetaling af tilskud er sket på et forkert grundlag, kan Naturstyrelsen kræve tilskud helt eller delvist tilbagebetalt eller lade tilsagn helt eller delvist bortfalde. Overtrædelse af bekendtgørelsen kan medføre straf. For anlægstilskuddet tages der i afgørelsen omkring det beløb, der kan udbetales eller kræves tilbagebetalt, hensyn til om den manglende opfyldelse af støttebetingelser eller forpligtigelser er alvorlig, omfattende, varig og hyppig. Hvis forskellen mellem det indberettede beløb og det støtteberettigede beløb er større end 10 % i forhold til det støtteberettigede beløb tillægges en bøde (sanktion) svarende til forskellen mellem de to beløb. For tilskud til særlig pleje fastsættes det beløb, der kommer til udbetaling efter det areal, der kan konstateres støtteberettiget ved kontrol, hvis dette areal er mindre end det indberettede areal. Herudover kan der pålægges en sanktion på 2 x forskellen mellem det konstaterede areal og det indberettede areal, hvis forskellen er mellem 3 % og 20 % af det konstaterede areal. Der ydes ikke plejetilskud, hvis fejlen er større end 20 %. Hvis fejlen er større end 50 % ydes ikke plejetilskud og der pålægges yderligere en sanktion svarende til støttebeløbet knyttet til fejlarealet. For tilskud til særlig pleje gælder desuden særlige skærpede regler, hvis der for alle ansøgers støtteansøgninger det pågældende år, er alvorlige fejl. Det gælder for alle typer tilskud, at for meget udbetalt beløb kan forrentes fra brevdatoen for underretning om afgørelsen om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven. Der beregnes ikke rente, hvis beløbet betales inden den frist, der er angivet i afgørelsen. Der kan i særligt alvorlige tilfælde blive tale om udelukkelse fra tilskud i højst 3 år efter forseelsen. Udelukkelsen kan forlænges hvis den manglende opfyldelse gentages. Privat Skovrejsning 27

28 7. Retsgrundlag De væsentligste retsregler for tilskud til privat skovrejsning fremgår af: Skovloven (Lovbekendtgørelse nr. 678 af 14. juni 2013). Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning nr. 423 af 08/05/2012. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af Landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/ 2013 om støtte til Udvikling af Landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførsel af overgangsbestemmelser. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/ 2013 om støtte til udvikling af Landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/ 2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/ 2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/ 2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. Danmarks landdistriktsprogram for perioden Privat Skovrejsning

29 Bilag1: Træarts og buskliste Skovbryn skal bestå af 100 % løvtræ og buske. Mindst 20 % af plantetallet skal være buske fra nedenstående liste. Der kan, hvor det er egnstypisk og relevant, indplantes op til 1 stabilt nåletræ pr. 100 meter. Der må ikke indplantes arter, der ikke er optaget på listen. Information og hjælp til at vælge træ- og buskarter til de konkrete plantningslokaliteter kan fås på Løvtræarter: ask (Fraxinus excelsior), avnbøg (Carpinus betulus), dunbirk (Betula pubescens), vortebirk (Betula pendula), bøg (Fagus sylvatica), stilkeg (Quercus robur), vintereg (Quercus petrea), rødel (Alnus glutinosa), fuglekirsebær (Prunus avium), småbladet lind (Tilia cordata), spidsløn (Acer platanoides), navr (Acer campestre), seljepil (Salix caprea), almindelig røn (Sorbus aucuparia), vildæble (Malus silvestris)og ær (Acer pseudoplatanus). Buskarter: benved (Euonymus europaeus), dunet gedeblad (Lonicera xylosteum), hassel (Coryllus avellana), havtorn (Hippophaë rhamnoides), alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata), engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), koralhvidtjørn (Crataegus rhipidophylla), almindelig hyld (Sambucus nigra), almindelig hæg (Prunus padus), kristtorn (Ilex aquifolium), rød kornel (Cornus sanguinea), kvalkved (Viburnum opulus), femhannet pil (Salix pentandra), gråpil (Salix cinerea), krybende pil (Salix repens), øret pil (Salix aurita), fjeldribs (Ribes alpinum), blågrøn rose (Rosa dumalis), hunderose (Rosa canina), klitrose (Rosa pimpinellifolia), æblerose (Rosa rubiginosa), slåen (Prunus spinosa), tørst (Rhamnus frangula) og vrietorn (Rhamnus catharticus). Nåletræarter: Skovfyr (Pinus sylvestris), østrigsk fyr (Pinus nigra), hvidgran (Picea glauca) og sitkagran (Picea sitchensis). Hjemmehørende træarter På listen herunder er angivet træarter, som er hjemmehørende i Danmark: ask, avnbøg, bævreasp, bøg, dunbirk, fuglekirsebær, rødel, skovfyr, småbladet lind, spidsløn, stilkeg, vintereg, vortebirk, ær Privat Skovrejsning 29

30 Bilag 2: Provenienser Når der plantes eller sås træarter anført som EF-træarter i bilag 3 i bekendtgørelse om skovfrø og planter (nr af 12/12/2013), skal frø- og plantemateriale stamme fra kårede bevoksninger eller frøplantager (egne planter er dog undtaget). Aktuelt er følgende typisk anvendte arter i dansk skovbrug på listen: Ask, avnbøg, bøg, contortafyr, douglasgran, dunbirk, fuglekirsebær, grandis, hvidel, lærk (europæisk, japansk og hybrid lærk), poppelarter (Populus spp), robinia, rødeg, rødel, rødgran, sitkagran, skovfyr, småbladet lind, spidsløn, stilkeg, storbladet lind, vintereg, vortebirk, alm. ædelgran, ægte kastanje, ær, østrigsk fyr. Det gælder særligt for anvendelsen af træarter på nedenstående liste, at der skal anvendes provenienser blandt de anførte på listen. Det gælder dog ikke frø og planter fra egne arealer. Frø- og plantematerialet skal som udgangspunkt tilhøre kåringskategorierne udvalgt, kvalificeret (frøplantager) eller afprøvet. I enkelte tilfælde kan lokalitetsbestemt materiale accepteres (fremgår af provenienslisten). Materialet skal være kåret eller godkendt til produktion eller til værn og læformål. Der ydes derfor ikke tilskud til materiale, der er kåret til alléer og parkformål. Information og hjælp til at vælge træ- og buskarter til de konkrete plantningslokaliteter kan fås på Hvis man ikke kan skaffe nedenstående provenienser, skal man søge dispensation fra listen ved den lokale tilskudsenhed. Tilskudsmodtageren skal kunne dokumentere planternes proveniens. Der gennemføres en systematisk stikprøvekontrol af dokumentaionen inden udbetaling af 1. rate.. Gem derfor følgedokument eller plantekvittering. Bøg 1. Danske kårede bevoksninger 2. Schweizisk bøg fra Zürich området 3. Tysk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81001, 02, 03, 07, 09,23) 4. Slovakisk bøg fra godkendte frøavksbevoksninger (Kakasovce eller Sigord) 5. Hollandsk og belgisk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger 6. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for d. 57. breddegrad). Stilkeg 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager 2. Tysk stilkeg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81701, 02, 03) 3. Hollandske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager 4. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for den 57. breddegrad). 5. Norsk lokalitetsbestemt stilkeg fra Vestfold Vintereg 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager 2. Norsk lokalitetsbestemt vintereg fra Agderkysten 3. Tyske godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81801, 02, 03) 4. Polsk lokalitetsbestemt vintereg (frøkildezoner 313, 314 og 315). Ær 1. Danske kårede bevoksninger 2. Nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet og 02) 3. Hollandske godkendte frøavlsbevoksninger. Småbladet lind 1. Danske kårede bevoksninger 2. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 82301, 02 og 03) 3. Polsk lokalitetsbestemt frøzone , , , , (Zonerne svarer til de ældre betegnelser 313, 314 og 315). 30 Privat Skovrejsning

31 Rødel 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager Birk 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager 2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad) 3. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet og 80501) Rødgran 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager 2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad). Sitkagran 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager 2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for d. 57. breddegrad). Douglasgran 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager 2. Godkendt frøplantage FP 232, (Frankrig) Alm. ædelgran 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Italien/Calabrien, Gariglione nr. 120, m 3. Rumænien lokalitetsbestemt, Maramures / Lapos Skovfyr 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 85101, 85102, 85103) 3. Baltisk lokalitetsbestemt fyr (Letland, Litauen, Nordøstpolen) 4. Vestnorsk lokalitetsbestemt fyr 5. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for den 57. breddegrad). Lærk 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager (europæisk lærk, japansk lærk og hybridlærk) 2. Europæisk lærk og japansk lærk fra nordtyske godkendte frøplantager og bevoksninger (Gebiet og 83701) 3. Hybridlærk, fra svenske eller tyske godkendte frøplantager. Privat Skovrejsning 31

32 Bilag 3: Naturstyrelsens lokale tilskudsenheder NST Himmerland Møldrupvej Skørping Tlf NST Søhøjlandet Vejlbo, Vejlsøvej Silkeborg Tlf NST Vadehavet Skovridervej 3, Arnum 6510 Gram Tlf NST Fyn Sollerupvej 24, 5600 Fåborg Tlf NST Storstrøm Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F. Tlf NST Vestsjælland Mantzhøj,Ullerupvej Nykøbing Sj. Tlf Privat Skovrejsning

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum Salgsmappe Udarbejdet af Herning kommune, Juridisk Kontor i forbindelse med offentligt udbud af ejendommen med annoncering i Herning Folkeblad den 5.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt pr. mail:

Læs mere

Thomas Søgaard Skou Jebjergvej 2 8870 Langå. Landzonetilladelse til sammenbygning af to boligbygninger.

Thomas Søgaard Skou Jebjergvej 2 8870 Langå. Landzonetilladelse til sammenbygning af to boligbygninger. Thomas Søgaard Skou Jebjergvej 2 8870 Langå Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 Landzonetilladelse til sammenbygning af to boligbygninger. Afgørelse

Læs mere

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr.

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr. Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Brev dato: 12-06-2013 J.nr.: 32308-F-13-00029 Center for Projekttilskud Sagsbehandler.: Jette Matzen Nielsen E-mail: projekttilskud@naturerhverv.dk Tilsagn om tilskud

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Askø Strandvig Grundejerforening Per Skov Madsen Alstrup Strandvej 3 4840 Nørre Alslev Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato:

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 18. februar 2015 modtaget en anmeldelse efter 30 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013

E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltn. Rønnedevej 9 4100 Ringsted Center for Projekttilskud J.nr.: 32317-F-13-00183 Ref.: Anne van Gellekom E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013 Tilsagn om tilskud til forundersøgelse

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra

Læs mere

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund,

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund, Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 4. marts 2014

Læs mere

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010 April 2010 Henvendelse: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 e-mail: post@aabenraa.dk hjemmeside: www.aabenraa.dk Retsregler: Grundene udbydes til salg jf. bekendtgørelse

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal

Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal 1. Log ind på portalen Du skal begynde med at logge ind på portalen ved hjælp af NemID. Det gør du ved at vælge Login

Læs mere

Vejledning om nationalt tilskud til randzoner (de minimis-støtte) September 2014

Vejledning om nationalt tilskud til randzoner (de minimis-støtte) September 2014 Vejledning om nationalt tilskud til randzoner (de minimis-støtte) September 2014 Kolofon Vejledning om nationalt tilskud til randzoner (de minimis-støtte) Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Tilsagn om tilskud til projektet Ny Golfbane på Sejerø, j.nr. 1025-187 fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 1. ansøgningsrunde 2015

Tilsagn om tilskud til projektet Ny Golfbane på Sejerø, j.nr. 1025-187 fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 1. ansøgningsrunde 2015 Jens Thomassen Sejerø Golfklub c/o Jens Thomassen Sejerøvej 25 4592 Sejerø Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato: 20-04-2015

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Fo Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Retningslinjer for tilskud til aktiviteter r Allerød Kommune Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger... 4 Formål... 4 Lovgrundlag... 4 Regler og vejledninger

Læs mere

Vejledning til ansøgere

Vejledning til ansøgere Tilskud til Lokale Grønne Partnerskaber 2010-2015 Juli 2014 30 mio. kr. til grønne partnerskaber Miljøministeriet har afsat en pulje på 5 mio. kr. om året i perioden 2010-2015 til støtte for lokale grønne

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gjern Lokalråd Vagn Brostrup Jensen Teglværksvej 16 8883 Gjern Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato: 11-03-2015 Pulje : Landdistriktspuljen

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk Haderslev Kommune Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 14 bhal@haderslev.dk 27. februar 2015 Sagsbehandler: Britt

Læs mere

Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme

Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-651-000017 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v.

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v. Udkast til Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v. I medfør af tekstanmærkning nr. 115 ad 29.24.14 på finansloven for 2013, fastsættes: Tilskudsberettigede

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Fødevareministeriets Tast selv-service NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Januar 2012 Indhold 1 Velkommen til Tast selv-service 3 2 Log på med NemID eller Medarbejdersignatur

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c 1 Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2 Vejledningens formål...

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Afgørelse om opførelse af gyllebeholder efter anmelderordningens 19 b på Fælledvej 30A, 8830 Tjele

Afgørelse om opførelse af gyllebeholder efter anmelderordningens 19 b på Fælledvej 30A, 8830 Tjele Søren Rovsing Glud Fælledvej 30a 8830 Tjele Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax: 87 87 90 00 virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk Dato: 14-05-2013 Sagsnr.:

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Bo, Boe & Kjær A/S Att.: Steen Boe. post@bbkas.dk

Bo, Boe & Kjær A/S Att.: Steen Boe. post@bbkas.dk Bo, Boe & Kjær A/S Att.: Steen Boe post@bbkas.dk Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinie omkring fortidsminder på ejendommen Matr. nr. 5 CM Rungsted by. Rungsted- beliggende Piniehøj

Læs mere

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder. 2015 Version 2

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder. 2015 Version 2 Bæredygtig skovdrift Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder 2015 Version 2 Titel: Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: 19d-afgørelse, etab af opbevaringsanlæg 101011, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion I medfør af 3, jf. 2, nr. 2, litra a, 5, 7, stk. 4, 11, stk. 4,

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

TIL SALG CA. 63 HA GOD OG REGULÆR LANDBRUGSJORD VED KNEBEL PÅ MOLS

TIL SALG CA. 63 HA GOD OG REGULÆR LANDBRUGSJORD VED KNEBEL PÅ MOLS TIL SALG CA. 63 HA GOD OG REGULÆR LANDBRUGSJORD VED KNEBEL PÅ MOLS Jorden udbydes til salg på de i materialet nævnte vilkår. Det bemærkes, at budsummen reguleres efter landinspektørens endelige opmåling

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer

Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer GEO, Helle Hansen Sødalsparken 12 8220 Brabrand 8. juni 2015 Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer Beliggenhed Thyborøn. Placeringen fremgår af kortbilaget AnlægsID Boringer 10 boringer til

Læs mere

Sorø Kommune Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Tangagervej, Sorø

Sorø Kommune Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Tangagervej, Sorø Sorø Kommune Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Tangagervej, Sorø Sorø Kommune udbyder nu ca. 172.000 m² erhvervsjord i erhvervsområde nær motorvej E 20, afkørsel 37. Tilbud sendes til Sorø Kommune,

Læs mere

Afsnit I. Indledende bestemmelser

Afsnit I. Indledende bestemmelser Bekendtgørelse om støtte under Grøn Omstillingsfond I medfør af 3, stk. 1 og 2 samt 3 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret ved lov nr.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED VILKÅR:

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED VILKÅR: Køb & Salg Januar 2015 Del XX af matr.nr. XX Beliggende XX Arealet, der fremgår af vedhæftede kortbilag, udgør ca. XX m² KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED Mellem sælger: og køber: Esbjerg Kommune

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Indkaldelse af ansøgninger 2015 September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk

Læs mere

Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema

Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Center for Landbrug/Direkte Betalinger Sagsnr./dok.nr.: 14-80181-000001 16. december 2014 Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opsætte 2 midlertidige pavilloner på ejendommen matr.nr. 492d Holm, Nordborg, der ligger på Baunbjergvej 13, Holm, 6430 Nordborg.

Læs mere

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner I fællesskemaet kan du hente oplysninger om bl.a. marker og tilsagn ved hjælp af funktioner. Du finder funktionerne i rullelisten øverst til venstre

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere