ANSØGNING TIL. Ansøgning om støtte til kystby-projekt. ANSØGNINGSSKEMA TIL STEDET TÆLLER Side 1/9

Transkript

1 TIL STEDET TÆLLER Side 1/9 ANSØGNING TIL Ansøgning om støtte til kystby-projekt Dette skema baserer sig på Realdanias Håndbog i projektudvikling. Vi anbefaler, at I orienterer jer i håndbogen undervejs, når I udfylder dette skema, da bogen uddyber begreber og koncepter og giver metoder til udvikling af projektplanen i fællesskab i projektgruppen. (Håndbogen kan hentes her: Hjælpespørgsmålene kan slettes undervejs. Projekttitel Købstaden version 2.0: En moderne bymidte i historiske rammer Indsæt evt. billede

2 Side 2/9 Kontaktinformation på ansøger Organisation Langeland Kommune Adresse Fredensvej 1 Postnr. og by Kontaktperson 5900 Rudkøbing Finn Granhøj Telefon (direkte) figr@langelandkommune.dk Projektadresse Adresse Fredensvej 1 Postnr. og by Rudkøbing post@langelandkommune.dk Hvad er projektets formål? Hvorfor skal projektet gennemføres? Projektet skal udvikle og afprøve nye metoder og redskaber til byfornyelse med konkrete bud på, hvordan en indsats kan undestøtte en positiv udvikling i problemramte bymidter og handelsgader gennem tiltag, der tilfører nye funktioner, nyt byliv og dermed bidrager til en positiv udvikling af byen Detailhandels undersøgelser har vist at Langeland herunder Rudkøbing står over for væsentlige udfordringer og at det desværre kun går nedad med antallet af mindre butikker. Rudkøbing er i landssammenhæng helt unik. Det er et af de meget få steder i Danmark hvor der er politisk enighed om fastholde Rudkøbings centrum som det sted hvor handelslivet kan udfolde sig. Der er ikke opstået satellitter med dagligvarehandel ved byens indfaldsveje. For at kunne holde fast en dette gode er vigtigt at arbejde videre med de store og små virkemidler der kan fastholde en forsat udbygning af byens rum og skabe en effektiv og målrettet indsat for at hindre tomme butikker. Hvilke udfordringer adresserer projektet? Affolkning fra land til by yder sit til at kystkommunerne har og får væsentlige udfordringer. Rudkøbing by og by- midte er i lighed med mange andre bymidter - også under pres: Investeringslysten er begrænset, og finansieringsmulighederne er udfordrede. Den generelle centralisering har trukket funktioner væk til Svendborg og Odense. Strukturændringer i detailhandelen betyder ændringer i butiksstrukturer, ejerforhold, e-handel m.v. Højsæsonen for turisme er god, men hele resten af året er her alt for stille.

3 Side 3/9 Tomme butikslokaler dukker op både i hovedgaden og i sidegaderne. Mange butikker er ejerbutikker med lave afkast. Ejerne er typisk oppe i årene. Disse butikker vil have det svært ved forestående generationsskifter/salg. Flyttemønstrene går fra land mod by. Bosætter man sig i Rudkøbing, eller vælger man Svendborg i stedet? Hvem er projektet til gavn for? Rudkøbing er Langelands hovedstad. En god hovedstad der fungerer godt smitter af på hele Langeland. Langeland har godt fat i turismen, men skal hele tiden have fokus på at bevare og styrke de lokale forhold så vi som samfund og kystkommune ikke mister eksistensgrundlaget. Hvordan skaber projektet kvalitet for borgerne og besøgende i en kystby En købstad med byliv året rundt Sammenhæng mellem by-, kyst-, natur- og handelsliv Sammenhæng mellem de stedbunde kvaliteter, potentialer og oplevelser Helhedsoplevelse af en levedygtig og funktionel købstad i respekt for kulturarven Hvad er baggrunden for projektet? Hvorfor, hvordan og hvornår er projektet opstået Anledningen til at visionsplanen blev udarbejdet i december 2014, var at Ministeriet for Byer, Boliger og Landdistrikter annoncerede muligheden for at søge støtte til forsøgsprojekter inden for byfornyelse, med særlig henblik på problemramte bymidter og handelsgader. Projekterne skal udvikle og afprøve nye metoder eller redskaber til byfornyelsen med konkrete bud på, hvordan en indsats kan understøtte en positiv udvikling i problemramte bymidter og handelsgader gennem tiltag, der tilfører nye funktioner, nyt byliv og dermed bidrager til positiv udvikling af byen. Hvordan har projektet udviklet sig Projektet har udviklet fra et forsøgsprojekt med et statstilskud på 5.8 mio kr. til også at omfatte et byfornyelsesprojekt så den samlede økonomi kommer op på 14.7 mio kr. Projektet er fuldt finansieret. Er projektet en del af et større projekt. Projektet tager udgangspunkt i planstrategi og kommuneplan. Planerne giver det politiske grundlag og skaber en vilje til at sikre Rudkøbing by og havn. Det fremgår af de turistpolitiske overvejelser at den turismeskabte værditilvækst er på ca.11,8 % af den samlede værditilvækst på Langeland. Der peges på at fastholde detailhandlen i Rudkøbings centrum som synergien mellem købstad, kulturhistorie, gågademiljø, oplevelsesmiljø og dagligvarehandel så disse kan understøtte hinanden optimalt set i en turistmæssig vinkel

4 Side 4/9 Hvilke bygninger, byrum eller steder omfatter projektet? Hvilke bygninger/steder/byrum bliver påvirket af projektet? Aktion tomme butikker peger direkte på etablering af som hurtigt og smidigt organisering som kan tage kontakt til butiksindehavere / lodsejere med henblik på en hurtig genudlejning. Der forventes at opstå tomme butikker undervejs i projektforløbet. Hvem ejer de involverede fysiske rammer? Private lodsejer, Langeland Kommune Hvilke aftaler er indgået med ejer? Projektet indebærer at der indgås aftaler med lodsejere i området. Der oprettes en gruppe bestående af lokale lodsejer som i et samarbejde skabe indholdet i netop deres fælles område. Disse lodsejere inviteres som VIP medlemmer på borgmester eller kommunaldirektør niveau Indebærer projektet forandringer på fredede eller bevaringsværdige bygninger eller dispensation fra kystnærhedszone og strandbeskyttelseslinje? Projektet kræver ikke dispensationer fra strandbeskyttelseslinje. Området er beliggende i byzone og er ikke omfattet af kystnærhedszonen, selv om at området grænser lige op til byens havnearealer. Projektet gennemføres i respekt for fredede og bevaringsværdige ejendomme er som er i bymidten. Se lokalplan 77 Hvilke konkrete fysiske forandringer er tænkt ind i projektet? I projektet indgår 3 konkrete forandringer 1. Aktion tomme butikker. Undgå tomme butiksvinduer 2. Det nye Bystræde. Optimering af forsømt trafik-, parkering og handels område 3. Forbindelse mellem by og havn. Sikre en visuel og funktionel forbindelse i et kulturhistorisk miljø. Hvordan indgår projektet i eksisterende planer og strategier? Planstrategi Kommuneplan Samlede turistpolitiske overvejelser. Detailhandelsplanlægning og analyse heraf Formidlingsstrategi for Det Sydfynske Øhav Hvad er projektets forventede resultater? Aktion tomme butikker Projektet skal skabe en konkret og fast aktionsgruppe som kan agere og yde en konkret indsat for at skabe konstant liv i bymidte. Formål: Undgå et tomt byrum

5 Side 5/9 Det nye Bystræde Projektet indebærer etablering af det nye byrum med færdselsarealer, opholdsarealer, belysning, belægninger og kunst Mål: Skabe optimale muligheder for handel, byliv, trafik og transport Forbindelse mellem by og havn Projektet skaber synlige og naturlige forbindelser i den kulturhistoriske købstad Mål: Synlig connection mellem by og havn Hvordan organiseres og styres projektet? Hvem er projektejer? Langeland Kommune er projektejer. Se organisationsdiagram Der etableres 3 til 4 grupper. Gruppen omkring opperation tomme butikker får ansvaret for at hurtigt at kunne rykke ud når der er risiko for huller i gadebilledet. 2 grupper som arbejder med byrum, pladsdannelser og stiforbindelser styres af projektejer, men er inspirationsgrupper. Gruppen omkring de privatejede arealer har ansvaret for at pladsdannelserne kan etableres på arealerne.

6 Side 6/9 Hvem samarbejdes der med? Rambøll tilknyttes som proceskoordinator ved udarbejdelse af byfornyelses program. Efterfølgende projektering og anlægsarbejder bliver udbud efter gældende regler. Der etableres partnerskaber mellem private lodsejere og Langeland Kommune (ejerliste haves) Hvem er projektets vigtigste interessenter? Interessenter er følgende: Rudkøbing Handelsstandsforening Butiksindehaverne Lodsejere i området Turist- og Erhvervsforeningen på Langeland Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø Langeland Kommune Handlende og turister Det lokale foreningsliv De lokale spisesteder Foreningen omkring Bio Langeland Skoler, unge Langeland biblioteket Bymiljøudvalg Naboer til bymidten Transporterhvervet Der forventes inddraget resurse personer fra en stor del af ovenstående gruppe. Dels som en fast del af de etablerede grupper og dels ad hoc når aktiviteterne peger på det. Beskriv proces, faser og milepæle? 1. Udarbejdelse af byfornyelsesprogram. Rådgiver er valgt. Ultimo 2015 primo Frist 15. marts 2016 (se skema) 2. Igangsætning af Aktion tomme butikker. Medio I drift ultimo Projektering anlægsarbejder Det nye Brogade, pladsdannelse og stiforbindelse. Medio 2016, ultimo Igangsætning af anlægsopgaver ultimo / primo Afslutning af anlægsopgaver ultimo 2017 Rådgiver og entreprenører udvælges undervejs i projektet, fordi projektet består af flere delelementer som igen kan opdeles i etaper. Derved bliver det muligt at tilpasse situationen såfremt der skulle opstå uventede udfordringer. Desuden tjener forsøgsprojektet til

7 Side 7/9 erfaringsudveksling internt og især eksternt. Angiv det samlede budget for realisering i første skema. Budgettet skal afspejle de planlagte aktiviteter. Aktiviteter Beløb i kr. Programudarbejdelse og borgerinddragelse Det nye Bystræde Aktion tomme butikker Stiforbindelse / Brogade / forbindelse mellem havn og by Pladsdannelse Det nye Bystræde Samlede udgifter Finansiering af realisering Angiv, hvordan I planlægger at finansiere projektet. Skriv, hvilke bidragydere I har tilsagn fra eller har ansøgt/planlægger at ansøge, og hvilket beløb der er tale om for hver bidragyder. Husk, at I skal have medfinansiering på 50% på plads inden I

8 Side 8/9 ansøger. Bidragyder Beløb i kr. Tilsagn / ansøges (Her anføres, om beløbet allerede er bevilget, eller om der er ansøgt/ planlægges at ansøge om det) Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter Tilsagn d. 15/ Udlændige, Integrations- og Boligministeriet Tilsagn d. 26/ Langeland Kommune Tilsagn d. 8/ I alt bevilget I alt ansøgt / ansøges hos fonde 0 Forventet ansøgt støttebeløb fra Stedet Tæller til realisering: Er ansøger momsregistreret? (Ja / nej) ja Hvordan styres driften? Driftsbudgettet er en økonomisk oversigt over, hvad det koster at drive projektet, når det står færdigt, og hvordan driften tænkes finansieret. Det er en god idé at tænke driften ind i projektet fra starten, så det ikke kommer som en overraskelse, når byggeprojektet er afsluttet. I driftsbudgettet beskrives de konkrete udgifter og indtægter, som er forbundet med projektets drift. UDGIFTER Årlige udgifter i kr. Aktion tomme butikker (drift) ,- Der etableres en mindre organisation som alene opnår midler til sikker drift. Arbejdet foregår som udgangspunkt ulønnet. Øvrige anlægsudgifter (ingen driftsudgifter) alm. offentlig drift og vedligehold. 0

9 Side 9/9 Udgifter i alt ,- INDTÆGTER Årlige indtægter i kr. Indtægtsside: Turisme, øget omsætning og skatte udskrivningsgrundlag Fra 0 til I de årlige indtægter er der lagt følgende til grund: Prioritet 1. Det sikres at der ikke sker et tab af lokale butikker og små erhverv. Prioritet 2. Den nuværende omsætning fastholdes Prioritet 3. At der opnås en øget omsætning på lokalturismen Indtægter i alt BALANCE I alt i kr. Udgifter - indtægter til Underskrift Dato Navn Finn Granhøj Projektplanen indsendes i 8 eksemplarer á max 10 sider i papirform samt på en usb som pdf-fil til: Adresse: Dansk Bygningsarv, Mrk. Projektidé KVALITET I KYSTERNES TURISTBYER Borgergade 111, 1300 København K Spørgsmål sendes på til: info@stedet-tæller.dk Ansøgningen skal være sekretariatet i hænde senest d kl