PROJEKT DIGITAL DANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT DIGITAL DANNELSE"

Transkript

1 PROJEKT DIGITAL DANNELSE Erfaringer med interaktivt gulv og ipad i pædagogisk arbejde Skejby Vorrevang Dagtilbud, Aarhus Kommune UdviklingsForum, november 2013

2 Projekt digital dannelse UdviklingsForum og Skejby Vorrevang Dagtilbud november 2013 Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf , mail Skejby Vorrevang Dagtilbud, Næringen 99, 8240 Risskov, tlf , mail: UdviklingsForum. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Projektets mål... 4 Ledelse og organisering af projektet... 4 Digital dannelse... 6 Hvad bruger man egentlig Vidensbrønd og ipad en til i pædagogisk arbejde? SAMR modellen som forståelse... 6 Det interaktive gulv ipads Digitale medier som supplement eller erstatning Anbefalinger Litteratur Bilag UdviklingsForum. Side 3

4 Baggrund I dagtilbuddets otte afdelinger er der i alt børn i alderen 0-6 år og ca. 100 medarbejdere. I slutningen af 2011 anskaffede Skejby Vorrevang Dagtilbud 24 ipads til dagtilbuddets otte afdelinger (én til hver stue), og i marts 2012 installerede dagtilbuddet et digitalt, interaktivt gulv i et fælleslokale i dagtilbuddet 1. Projektet startede september 2012 og sluttede juni Undervejs har der været en række workshops af to timers varighed med deltagelse af pædagogisk leder og 1-2 medarbejdere fra hver afdeling samt dagtilbudsleder og ekstern konsulent. Der er også afholdt en række konsulentbesøg i hver afdeling, hvor den eksterne konsulent har givet rådgivning og vejledning samt indsamlet pædagogiske lederes og medarbejderes erfaringer med digitale medier. Fem ud af dagtilbuddets otte afdelinger har deltaget i projektet Den eksterne konsulent har afslutningsvis i juni og oktober 2013 foretaget en erfaringsopsamling fra projektet. Erfaringsopsamlingen bliver præsenteret i denne rapport. Rapporten søger at svare på følgende spørgsmål: Hvilke resultater har projektet haft i forhold til udvikling af nye værdifulde pædagogiske metoder? Har projektet været nede i nogen pædagogiske faldgruber? Er der sket ny værdifuld praksis i børnehøjde? Rapportens primære målgruppe er ledere og medarbejdere i Skejby Vorrevang Dagtilbud. Alle citater i rapporten er fra pædagogiske ledere og medarbejdere i de fem afdelinger i Skejby Vorrevang Dagtilbud. Alle navne på børn er blevet anonymiseret. Rapporten er udarbejdet af chefkonsulent, cand.pæd.pæd. Søren Gundelach fra firmaet UdviklingsForum. Projektets mål Målet for projekt digital dannelse blev formuleret i projektets start og er undervejs blevet revideret en gang i forbindelse med drøftelse på et møde i dagtilbuddets lederteam 2. Projektets mål: At udvikle innovative det vil sige nye produktive - lære- og legeprocesser, nye læringsformer, nye pædagogiske metoder. Målet er at stræbe efter at anvende de digitale medier i retning af SAMR modellens trin 4 - i respekt for, at det er ok at arbejde med de andre trin alt efter den pædagogiske opgave. Om SAMR modellen se nedenfor At medvirke til at børnene opnår digitale kompetencer og digital dannelse. En forudsætning herfor er, at også ledere og medarbejdere har digitale kompetencer og digital dannelse. Ledelse og organisering af projektet Med henblik på at kvalificere det pædagogiske arbejde med digitale medier startede dagtilbudsleder Susanna L. Mikkelsen i september 2012 i samarbejde med dagtilbuddets pædagogiske ledere udviklingsprojektet Digital Dannelse. Udgangspunktet var, at digitale medier kan udvide de pædagogiske handlemuligheder. Dagtilbudslederen var i opstarten både fascineret og skeptisk. Hun var intuitivt klar over, at digitale medier havde mange pædagogiske 1 Det interaktive gulv er udviklet af Alexandra Instituttet i samarbejde med firmaet Solutors, der er teknisk leverandør af systemet. En af dagtilbuddets forældre, Kaspar Rosengreen Nielsen, er ansat på Alexandra Instituttet bl.a. med opgaven at udvikle det interaktive gulv, som i øvrigt også har betegnelse Vidensbrønden. Se https://www.vidensbroend.dk 2 Projektbeskrivelsen findes i rapportens bilag. UdviklingsForum. Side 4

5 udviklingsmuligheder samtidig med, at hun også havde en sund skepsis over for, at ipads for eksempel kunne risikere at føre til, at børnene ikke bevæger sig nok, men bare sidder og spiller. Hun ville undgå, at ipad en blev brugt til passiviserende underholdning, der kan risikere at spilde børnenes tid. Hendes insisterende udgangspunkt i forhold til sin ledelse af implementering af digitale medier i dagtilbuddet var derfor, at der altid skulle være en pædagogisk begrundelse i anvendelsen af digitale medier. Hun var fra starten også klar over, at hvis dette udgangspunkt skulle føres igennem, så var det afgørende nødvendigt, at hun som dagtilbudsleder gav projekt Digital Dannelse en udelt ledelsesmæssig opmærksomhed. Projektet skulle forankres fagligt i dagtilbuddets organisation og ikke bare være et ipad-projekt, man arbejdede med ude i afdelingerne, fordi det er oppe i tiden. I forhold til styring af projektet gjorde dagtilbudslederen sig klart, at udviklingsprojektet på den ene side skulle være eksperimenterende og udforskende i (næsten) alle retninger, og på en anden side skulle projektet have en fast kurs, der dog ikke måtte være alt for stram. Dagtilbudslederens udgangspunkt var således, at projektet skulle være tilstrækkelig løst formuleret ikke for stramt og færdigt med klare præcise mål, der skal opnås. Men alligevel et projekt med en tydelig retning, der respekterer, at vi bygger skibet, mens vi sejler ved hjælp af pædagogiske refleksioner i både formelle og uformelle sammenhænge. Dagtilbudslederen rettede henvendelse til den eksterne konsulent (rapportens forfatter). Dagtilbudsleder og den eksterne konsulent formulerede en projektbeskrivelse, der undervejs har været styrende for hele projektet. Se bilaget. Med henblik på at sikre projektets fremdrift har dagtilbudsleder og de pædagogiske ledere som nævnt stræbt efter en produktiv balance mellem stram og løs projektstyring. Det vil sige mellem top down, sund skepsis og forsigtighed på den ene side og bottom up, opdagelse, undersøgelse, eksperimenteren på den anden side. Billedligt talt sagde dagtilbudslederen til dagtilbuddets pædagogiske ledere og medarbejdere: Alle skal med ind i toget og være i bevægelse. Nogle sidder i forreste vogn, andre i midten og nogle i bageste vogn, men alle medarbejdere er i bevægelse. Erfaringen fra projektperioden viser, at der i projektgruppen og i afdelingerne var mange forskellige tilgange til udviklingen. Udviklingstempoet i de enkelte afdelinger ændrede sig op og ned undervejs, og her viste det sig, at den balancerede projektstyring, hvor der blev sikret et råderum med plads til at eksperimentere, var meget anvendelig. Med henblik på at sikre projektets fremdrift og skabe en ramme for projektet blev der nedsat en projektgruppe, og fra hver afdeling indgik den pædagogiske leder og en medarbejder fra hver børnegruppe. Dagtilbudsleder var projektleder, og den eksterne konsulent indgik i projektgruppen som konsulent. Arbejdsformen i projektgruppen og i afdelingerne var en form for aktionslæring. Aktionslæring er kort fortalt en metode til at udvikle den pædagogiske praksis, der har fokus på at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete situationer i hverdagen. Man søsætter lærerige eksperimenter og spørger: hvad undrer du dig over, og hvad vil du gøre anderledes og hvorfor? Aktionslæring kan åbne nye døre for den pædagogiske praksis og skabe praksisnær viden om og erfaring med at udvikle det daglige arbejde i institutionerne. Aktionslæring er en metode til at udvikle praksis i praksis. Projektgruppen afholdt med ca. to måneders mellemrum workshops vekslende med aktionslæring. Det vil sige med afprøvning og læring i praksis, hvor deltagernes erfaringer fra praksis blev bragt ind i næste workshop. Her delte deltagerne viden og inspiration. Deltagerne reflekterede, justerede projektets indhold og projektet fortsatte i (ny) praksis i den enkelte afdeling. Undervejs har konsulenten aflagt en række besøg i hver afdeling med henblik på at give inspiration til leder og medarbejdere i brug af digitale medier og for at skabe erfaringsudveksling på tværs. Projektgruppen og afdelingerne har anvendt enkle projektstyringsredskaber for at fastholde mål, formål, aktiviteter, metoder, dokumentation og evaluering. Flere deltagere har med succes anvendt SMTTE modellen, hvilket har vist sig UdviklingsForum. Side 5

6 at være særdeles hensigtsmæssigt. I nogle afdelinger har hver enkelt medarbejder lavet en SMTTE og har fremlagt/reflekteret sammen med kolleger på personalemøder. Jeg tror, den største forandring er, at sidst vi havde personalemøde, der havde vi i it gruppen lavet noget med, at man hver i sær skulle lave en smtte-model med henblik på udvikling af, hvor man selv er. Den mødte lidt modstand. Det var noget lidt mærkeligt noget. Men jeg hører at der begynder at gå noget i gang. Jeg synes, at jeg hører noget glæde, og at folk fortæller, hvad de har lavet med det. Så det sniger sig ind i alle kroge, og det kunne sagtens blive meget mere. Så der skal holdes gang i den smitte. Indførelsen af de nye digitale medier blev også introduceret til dagtilbuddets omverden herunder forældrene, så de fik en forståelse af institutionens pædagogiske udgangspunkt, og at der ikke (kun) er tale om noget nyt og smart. I efteråret 2012 blev der holdt et forældremøde for alle forældre i dagtilbuddet hvor dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og medarbejdere samt den eksterne konsulent fremlagde projektet og inviterede til dialog med forældrene. I efteråret 2012 fik dagtilbuddet besøg af daværende børn og unge rådmand Kristian Würtz, der ønskede en orientering om projektet. Digital dannelse I projektet har vi anvendt begrebet dannelse som et fælles referencepunkt for projektets udvikling. Et af elementerne i digital dannelse er digital kompetence - den kompetence, der bygger bro mellem på den ene side en række færdigheder, for eksempel at tolke symboler, billeder (læse), (lege-)skrive, tegne, regne, og på den anden side den kompetence, der kræves for at anvende de digitale platforme på en kreativ, konstruktiv og kritisk måde 3. Digital dannelse er i projektet en forståelse, hvor barnet tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer, som på en integreret måde gør børnene i stand til at færdes i det globale digitale medielandskab. Hvad bruger man egentlig Vidensbrønd og ipad en til i pædagogisk arbejde? SAMR modellen som forståelse Som nævnt arbejder dagtilbuddet med ipad og Vidensbrønd i børnehøjde med et ønske og en forventning om, at børnene gennem it opnår ny og mere værdifuld leg og læring. Det kan give anledning til at stoppe op og reflektere over brugen af ny teknologi i vuggestue og børnehave 4. Hvornår er det, vi bruger teknologi til noget, som vi i princippet lige så godt kunne have gjort med samme (eller større) udbytte ved brug af analoge medieteknologier som for eksempel sandkasse, ler, pensler, farver, puder på gulvet, streger på fliser, puslespil, blyanter, billedbøger eller papir? SAMR modellen er udviklet af Ruben R. Puentedura. Det er en model, som pædagoger og andre - kan bruge til at: reflektere over institutionens brug af digital teknologi inddrage i planlægningen af tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde vurdere pædagogiske programmer, tjenester og apps Modellen består af fire niveauer: Substitution (Erstatning) Augmentation (Udvidelse) 3 Bølgan Dette afsnit er baseret på artikel af Ture Reimer-Mattesen, pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler. UdviklingsForum. Side 6

7 Modification (Ændring) Redefinition (Omskabelse) Figur 1. SAMR model efter Puentedura Figur 2. SAMR model efter Center for Undervisningsmidler Herunder bliver de enkelte kategorier i modellen gennemgået og eksemplificeret. Substitution (Erstatning) Teknologi som direkte værktøjserstatning uden funktionelle ændringer Erstatning indebærer at bruge ipad og andet it til at gøre præcis det samme, som man ville have gjort uden it. Digitale medier erstatter de analoge. Eksempler: Tag et digitalt foto, print det ud og hæng det op. Brug en pc med Word som skrivemaskine. Læs en e-bog med en remediering af fotos og tekst. Lav barnets bog i Word ved at klippe og klistre og printe ud. Brug ipad til at spille skak mod fysisk modstander. UdviklingsForum. Side 7

8 Barnet lægger et almindeligt puslespil på ipad. Augmentation (Udvidelse) Teknologi som direkte værktøjserstatning med funktionelle forbedringer Når man anvender ipad og anden it som en udvidelse, betyder det, at man anvender nogle af de smarte funktioner i værktøjerne. Det er for eksempel stavekontrol, zoom- og annoteringsfunktioner på digitale kort, at bruge copy/paste i et program m.m. At bruge it som en udvidelse betyder, at man bruger nogle af de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen lettere. Der er dog stadigvæk tale om en værktøjserstatning for, hvad vi kunne gøre uden brug af it. Det, børnene beskæftiger sig med, er stadig det samme. Det er bare blevet lettere og mere anvendeligt på grund af teknologien. Eksempler: Lagre og redigere i digitale fotos. Word tekstbehandling/redigering med stavekontrol, indsætte digitale henvisninger i teksten. Læse e-bog og også med stemme, der kan læse højt. Lav barnets bog i Word, konvertér til pdf og læg den ud på institutionens hjemmeside. Bruge ipad til at spille edutainment 5 spil med maskinen som modstander. Det to ovennævnte kategorier i modellen - Augmentation (Udvidelse) og Substitution (Erstatning) - klassificeres som Styrkelse af læreprocessen. De to næste kategorier klassificeres som Transformation af læreprocessen. Modification (Ændring) Teknologien tillader betydeligt re-design af opgaven og medfører ændringer af læreprocessen. Måden, hvorpå it anvendes i denne kategori, indebærer, at den aktivitet børnene er inddraget i, bliver betydeligt ændret i forhold de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af it. For pædagogen betyder dette desuden, at selve planlægningen af det pædagogiske arbejde det vil sige konstruktionen af det didaktiske design bliver ændret, når it anvendes i denne kategori. Der kan fx være tale om Skype-møder mellem to børnehaver i hver sin ende af landet (eller fra Danmark til udlandet). Denne kommunikationsform mellem børn i en børnehave og deres venskabsbørnehave erstatter ikke blot det at sende breve med posten. Skype-mødet betyder, at denne kommunikation kan indgå i og ændre selve lege- og læringsaktiviteten, som børnene indgår i. Et andet eksempel kunne være den lette adgang til multimedieproduktion, som børnene har på deres ipad, computere eller smart phones. Hvor den analoge og tidlige digitale multimedieproduktion var teknisk krævende og langsommelig, kan lege- og læringsaktiviteten nu ikke blot indeholde langt flere, men også en bredere vifte af multimedier. Multimedierne kan i langt højere grad komplementere hinanden, f.eks. når video, lyd, billede og tekst understøtter budskabet på børnenes digitale plancher, it-baserede bøger og præsentationer. De lege, opgaver og aktiviteter, som børnene er optagede af, kan i højere grad have fokus på, hvilke medier der er valgt, på hvordan lege- og læringsaktiviteterne udfolder sig, og hvordan de spiller sammen i det samlede, kreative, multimodale udtryk. Et eksempel kan være brug af elektronisk mikroskop til ipad eller pc. Dette program med tilhørende mikroskop gør ikke blot selve forstørrelsen lettere og stiller på en hurtigere og nemmere 5 Edutainment er et begreb, som er opstået ud fra de engelske ord "edu"cation og enter"tainment". Betegnelsen bruges om pædagogiske materialer, der både underholder og lærer. Edutainment kan f.eks. være computer- og ipad-spil til børn eller voksne, der udover den underholdende dimension også indeholder læringselementer. Det kan også være rollespil, brætspil, tegneserier m.m. UdviklingsForum. Side 8

9 måde børnene nysgerrighed. Mikroskopet sammen med ipad eller pc kan også ændre den oprindelige lege- og læringsaktivitet i retning af meget mere undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer. Eksempler: Spille logiske spil med tilpassede udfordringer til den aktuelle bruger: Mulighed for at skifte sprog og sværhedsgrad, vælge kammerat som modstander, finde spilmodstander via internettet. Digitale fotos og video kan redigeres, beskæres osv. og integreres i andre medier, på tværs af programmer. Avanceret tekstbehandling/redigering i færdigt printklart design. Læs e-bog med stemme, der læser højt, højtlæsning plus interaktive billeder og links til ekstra materiale, tilpasset aldersgruppe. Ovennævnte eksempler belyser, at selve opgaven, lege- og læringsaktiviteten og dermed det didaktiske design ændres, når it inddrages på dette niveau. Redefinition (Omskabelse) Teknologien tillader design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige. At anvende it på denne kategoris præmisser betyder, at børnene bruger teknologien til lege- og læringsaktiviteter, der ikke kan lade sig gøre uden brug af it. Det er fx produktion af tegnefilm (Puppet Pals), interaktive bøger (Book Creator), stopmotion film (istopmotion). Det er muligt for børnene sammen med den voksne at lave en tegnefilm i app en Puppet Pals og flytte den over til videre bearbejdning i imovie, hvor man kan tilføre egen indspillet musik fra Garageband. Her kan børn og voksne og børn indbyrdes samarbejde om skabende produktioner, der kan indfange børnenes eget perspektiv, og som kan bidrage til at børnene på et tidligt tidspunkt i livet kan mestre produktion af itbaserede udtryk. Mulighederne er mange, men fælles for alle disse aktiviteter er, at de er eksempler på aktiviteter, der ikke kunne lade sig gøre uden brug af teknologi. Eksempler: Lav din egen bog med tekst, lyd, video og foto. Del din bog med andre ved hjælp af nettet, for eksempel et intra-system, Dropbox. Lav en (tegne)film, som du selv designer med egne fotos, video og egen lyd. Del din bog med andre ved hjælp af nettet. Læs e-bog med skuespiller, der læser højt, kombineret med højtlæsning plus interaktive billeder og links til ekstra materiale samt mulighed for at ændre modersmål, indsætte undertekster, tilpasset til aldersgruppe. Modellens pointe Modellens pointe er, at pædagoger må stræbe mod, at it i det pædagogiske arbejde ikke kun begrænses til en styrkelse af læreprocessen. Det vil sige erstatning af kendte værktøjer med eller uden funktionelle forbedringer. Det vigtige er at anvende it til at transformere læreprocessen, det vil sige til nye lege- og læringsformer. At transformere lege- og læreprocesser med it kan ikke lade sig implementere ind i en traditionel organisering af vuggestuen og børnehavens arbejde. Det kræver, at pædagoger gentænker deres tilrettelæggelse af lege- og læreprocesser. Det vil sige pædagogens didaktiske designs. Her bliver det for eksempel afgørende, at pædagogerne reflekterer over, hvordan de positionerer sig i forhold til børnene: Hvornår skal jeg være foran, ved siden af og bag ved børnene? Pædagogen skal give plads til, at børnene kan udvikle nye lege- og læringsstrategier med pædagogen som lege- og læringsvejleder. Modellen siger intet om, at det er forkert at bruge it som erstatning for kendte værktøjer. Det hører med til børnenes digitale dannelse, at de uden videre kan betjene forskellige programmer, og at de kan udnytte de smarte muligheder i programmer / apps og tjenester til at søge efter nye lege- og læringsformer. Modellen pointerer, at hvis UdviklingsForum. Side 9

10 vi vil udnytte potentialet i it i daginstitutionen - der hvor it gør en forskel så er det ikke nok at se teknologi som en erstatning for noget, vi gør i forvejen. Modellen rejser også nogle spørgsmål til de enkelte niveauer, som man med god grund kan overveje svaret på. Ruben R. Puentedura beder lærere og pædagoger overveje: Substitution/Erstatning Hvad får jeg (og børnene) ud af, at jeg erstatter gammel teknologi med ny teknologi? Augmentation/Udvidelse: Har jeg tilføjet en egenskab til læringsaktiviteten/opgaven, som ikke kunne være blevet gjort med den gamle teknologi på et grundlæggende niveau? Hvordan bidrager denne egenskab til mit didaktiske design? Modification/Ændring: Hvordan er den oprindelige læringsaktivitet/opgave blevet ændret? Afhænger denne ændring af den nye teknologi? Hvordan bidrager denne ændring til mit didaktiske design? Redefinition/Omskabelse Hvad består den nye lege- og læringsaktivitet af? Vil den erstatte eller understøtte tidligere lege- og læringsaktiviteter? Hvordan er denne lege- og læringsaktivitet kun mulig ved brug af ny teknologi? Hvordan bidrager den nye lege- og læringsaktivitet til mit didaktiske design? SAMR modellen og medarbejdernes kompetencer Modellen kan også anvendes til, at den enkelte medarbejder kan overveje egne aktuelle kompetencer i forhold til, hvilke it-baserede lege- og læringsaktiviteter, man som person kan støtte børnene i. Det kan anbefales, at lederne sikrer, at denne selvvurdering bliver delt og reflekteret mellem medarbejdere i den enkelte institution, så der blandt medarbejdere bliver etableret et støttende miljø omkring integration af it i det pædagogiske arbejde. UdviklingsForum. Side 10

11 Det interaktive gulv Om det interaktive gulv Det interaktive gulv kombinerer leg, bevægelse og læring. Det interaktive gulv består af en overflade, en projektor i loftet og et Windows program, hvor man kan lave forskellige spil og aktiviteter (apps). Det interaktive gulv er installeret i en multirum i den pavillon, der også rummer dagtilbuddets administration. Det interaktive gulv er en ca. 4x5 meter stor hvid dug på gulvet, hvor der ovenover er installeret en LCD projektor og en enhed (et kamera), der registrerer bevægelserne på gulvet. Systemet er også forsynet med højttalere. Det interaktive gulv afvikles af en pc, og man starter det interaktive gulv ved at anvende mus og tastatur. Når programmet er startet, afvikler man programmerne ved, at børnene bevæger sig på gulvet. 6 Eksempelvis er der et program, hvor børnene kan trampe balloner i stykker, et andet hvor børnene kan skrabe blade væk fra skovbundet, spille fodbold, lægge puslespil, deltage i en quiz osv. Medarbejderne programmerer de forskellige spil ud fra en række skabeloner, der ligger i programmet. Medarbejderne beretter, at børn enkelte gange har været med til at programmere spil. Teknisk finder programmeringen sted i en browser på en computer eller på en ipad. Dagtilbuddets anskaffelsespris for det interaktive gulv var ca kr. Erfaringer fra projektet Med henblik på at sætte fokus på de vigtigste erfaringer med det interaktive gulv har den eksterne konsulent Søren Gundelach gennemført interviews med udvalgte medarbejdere fra hver af de fem deltagende afdelinger. Medielæring, social læring og faktuel læring It-værktøjer har tre læringsdimensioner, der går hånd i hånd og overlapper hinanden: En medielæringsdimension: Hvad kan jeg bruge mediet til? En social læringsdimension: Hvordan kan jeg med mediet indgå i nye sociale relationer? En faktuel læringsdimension: Hvilken ny viden tilegner jeg mig? 7. Nedenfor er eksempler på forskellige læringsdimensioner: Medielæringsdimension: Det er ikke sikkert, at barnet i første omgang kan finde ud af at svare rigtigt. Det kan være, at barnet først skal lære, at den skal sige klik, og så skal barnet gå derover, og så kan det være, at barnet først en to eller tre gange lærer at få lavet det rigtige billede. Faktuel læringsdimension: I spil gælder også viden om at svare rigtigt, for eksempel om det er en sol eller en måne eller en stjerne. Det er en del af pakken, for det er jo vigtigt at få sig lært det, man skal, og det er jo også vigtigt at få sig prøvet af på vejen dertil. Faktuel læringsdimension: For eksempel synes børnene, at Sundt-Usundt spillet er helt vildt sjovt. De har været meget draget af det også at trykke på fx usund, når det rigtige svar er sundt, fordi den der lyd, den siger, også er sjov. Børnene leger med sund-usund tanken og afprøver forskellen på en lystfyldt måde. Det har givet mange gode dialoger om, hvad der er sundt og usundt, og at det er okay at få noget usundt en gang i mellem osv. Børnene får på den måde fat i, at der er noget, som er rigtigt og forkert. Det er bare en sjov måde at lære det på, og ting er nemmest at lære, når det er sjovt. Social læringsdimension: Der har også været nogle af de mindre børn, som bevidst har svaret forkert, fx hvad finder du ude på legepladsen, og så er der et billede af en scooter og en ko. Så klask! Ned på den ko hver gang. Selvom de godt ved, der ikke er køer ude på legepladsen, så kan man sådan se, at de smiler hver gang. Der er 6 Se https://www.vidensbroend.dk 7 Stine Liv Johansen 2013 UdviklingsForum. Side 11

12 også tale om at gå på opdagelse i de sociale relationer og se, hvad der sker, når jeg trykker forkert. Hvordan ser Anne nu ud, når jeg trykker på den? Børnene står med sådan et lille skævt smil. Faktuel og social læringsdimension: Vi har haft en fodboldquiz med nogle af de større drenge, hvor det handlede om at svare rigtigt. Det var nogle drenge, der er meget konkurrenceinteresserede. Så der heppede vi også, og der gik vi virkelig op i det, så det betød noget for dem, om det var sandt eller falsk, og derfor betød det også noget for mig. Det var en kæmpe sejr for dem, og de gik også meget op i, hvem der havde svaret rigtigt flest gange. Faktuel og social læringsdimension: Hos de mindste børn er selve det rigtige svar ikke så vigtigt. Jo større man bliver, jo vigtigere er det at svare rigtigt, og de store fodbolddrenge positionerer sig indbyrdes. Jo ældre børnene er, jo mere er det vigtigt for dem at sammenligne sig selv med andre og blive mere bevidste om sig selv i forhold til andre. De tre læringsdimensioner går igen i forskellige konstruktive sammenblandinger i de øvrige eksempler nedenfor. Erdem og sprogstøtte Vores sprogpædagog har i flere omgange arbejdet med Erdem 8 på 5 år. Erdem var tilbageholdende og genert. Han ville ikke så gerne tale dansk og for så vidt heller ikke tyrkisk. Erdem kunne godt føle sig presset i nogle situationer, fordi han kunne mærke, at vi gerne ville have, at han brugte sit sprog noget mere. Vores mål var at støtte Erdems sproglige udvikling, for hans danske ordforråd var ikke særligt godt. Børnegruppen var på tur med Edith nede på byggelegepladsen, og de tog billeder af dyr. Børnegruppen lavede et vendespil sammen med Edith med dyrene fra byggelegepladsen. De indtalte dyrets navn på tyrkisk og på dansk. Når man vender brikken om, så siger gulvet først navnet på tyrkisk og så på dansk. Når Edith så fx spurgte Hvad hedder et marsvin på dansk?, så turde han godt. Det handler måske om, at fokus ikke længere var på ham, men at det nu var på gulvet. Det åbnede nogle ting indeni ham, som gjorde at han turde stå frem. Hans øjne lyste. En dag havde han mor og far med deroppe og vise det, og det var han helt vildt stolt af. Og det var mor og far også. Vidensbrønden gjorde, at han skulle bruge kroppen. Han havde i forvejen selv indtalt det, han skulle sige. Han havde noget at støtte sig op ad. Han havde siddet i en stille stund sammen med Edith og indtalt ordene, og så var der taget hul på bylden. Da han så stod heroppe i den situation, så turde han. Så var han meget mere på. Nu kunne han alle navnene på dyrene. Gulvet både afledte og henledte Erdems og børnenes opmærksomhed. Vidensbrønden har både det visuelle og det auditive med - lys farver, lyd. Fokus fjerner sig fra ham som person og fra præstationen. Han kunne nøjes med at tale ud fra det, han allerede havde lavet i forberedelsen sammen med Edith, og så kom der jo mange flere ord på. Så der var et stillads, han selv havde været med til at bygge. Der har været flere af sådan nogle situationer med ham. Når vi efterfølgende har været heroppe med ham i en gruppe på fire børn, så har han også turdet meget mere og har snakket meget mere med ved nogle af de spil, hvor man skal snakke mere. Han har turdet mere, og der er ingen tvivl om, at det styrker hans selvtillid. Det interaktive gulv og vuggestuebørnene Camilla på 2 år. Første gang, hun blev præsenteret for et nyt spil, turde hun ikke være med. Så skulle hun stå udenfor og se, hvad det handler om. Næste gang, hun er med, så tør hun sammen med en voksen, og den tredje gang hun har været med deroppe, så tør hun godt selv. Hvis vi lod være med at tage hende med efter første gang, fordi vi tænker, at det her er ikke noget for hende, så havde vi jo misset et lærings- og udviklingspotentiale. Det har vist sig, at den tredje gang hun er med, så synes hun det er sjovt, hun er aktivt med, og hun føler sig tryg ved det. Frederik på 2 år: Han har været med oppe ved Vidensbrønden mange gange. Så har jeg ham med heroppe igen med et andet barn. Nu kender Frederik konceptet, og han har lært, hvad det går ud på heroppe. Han kan huske, at når man kommer herop i pavillonen, så går man hen og sætter sig på den røde måtte det kunne han huske fra flere måneder tilbage, da han var her sidst. Det andet barn, jeg havde med heroppe, han fløj simpelthen rundt, og 8 Alle personnavne er anonymiserede. UdviklingsForum. Side 12

13 jeg kunne slet ikke forklare ham, at han ikke måtte gå ind på det der areal, fordi jeg skulle trykke på tastaturet. Det er jo også en læreproces, Frederik har været igennem, for han kunne heller ikke finde ud af det i starten. Der skulle han finde ud af, hvad spillereglerne er, når man kommer her, fx at man ikke går ind på den firkant, men at man sætter sig udenfor den. Sara på 2 år: Hun var meget ivrig fx med quizspillene, hvor de så sad to og skulle skiftes til at trykke på de rigtige svar. Der var hun lynhurtig til at finde svaret, og hun kunne simpelthen ikke lade være med at trykke. Det var bare slam! med det samme. Det var rigtigt hver gang. Det andet barn, som sad ved siden af, havde ikke en chance. Så vi var nødt til at prøve at holde hende lidt tilbage og få det andet barn på banen. Der tog det hende flere gange at få lært, at nu er det altså ikke mig. Vi skal skiftes til det her, og nu er det altså det andet barns tur. Lea på 2 år: Hun står først udenfor gulvet og kigger. Efter lidt tid går hun ind på gulvet med en voksen. Til sidst hopper hun rundt på ballonspillet. Alle vuggestuebørnene er fuldstændigt fanget af det der. De står bare og stirrer stift ned på det der puslespil, også selvom det er et andet barn, som er på. Det ser vi jo ikke som voksne, når vi er derinde, men vi ser det på de fotos, der er blevet taget. Børnene synes, det er sjovt, hvis det er noget om dem selv eller noget genkendeligt fx rutsjebanen nede fra legepladsen det kan de bedst lide. Puslespil på Vidensbrønden er en udfordring for vuggestuebørn. Det som er svært er, at barnet skal lære at skal gå ind og stille sig på det interaktive gulv, og brikken skal sige klik. Når brikken har sagt klik, så skal barnet gå helt ud og placere sig, så barnet nu har overblikket over de her fire brikker. Så skal du gå hen og stille dig på den rigtige brik, og så skal den sige klik, og så kan du først forlade gulvet igen. Det er svært at lære som vuggestuebarn, for det er mange funktioner, man skal have inde i hovedet. Det tager lang tid at lære. Det kan man ikke første gang, man er der. Det svarer til at kunne mestre et analogt vendespil, der er også nogle forskellige delfunktioner. I Vidensbrønden er det bare sådan, at hvis man kommer til at flytte sin fod et forkert sted hen, så flytter brikken sig jo derud. Man skal have overblik over, hvad det her er for et billede, og hvad skal det komme til at ligne også selvom der kun er fire brikker. Vuggestuebørnenes læreprocesser, når de er i Vidensbrønden handler ikke så meget om, det er de rigtige svar, men mere om at kunne indgå i en sammenhæng med et medie. Dermed kommer der fokus på den alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer, det vil sige at vente på tur og at skiftes. Det er en forståelse for spillets regler. Disse aktiviteter kan vi ikke tilbyde børnene på andre måder end i Vidensbrønden. Der er mange læreprocesser for eksempel sprog, alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer i at man kan finde ud af en bestemt rækkefølge for at komme et bestemt sted hen. Det er rigtigt værdifuldt. Rutsjebane og ballonspil på det interaktive gulv Vores vuggestuebørn har gjort sig den erfaring, at når de har skrabet bladene væk, så ser de en rutsjebane på gulvet, men man kan ikke rutsje på den. De afprøver det, men der må de så erfare, at kan man ikke rutsje ned. Det gode ved det interaktive gulv er, at børnene får hele kroppen med. Eksemplet med rutsjebanen giver også et godt indblik i, hvordan det er inde i de mindste børns hoveder. De er så konkret tænkende: Der er en rutsjebane, og den kan man selvfølgelig bruge. Hvis Vidensbrønden ikke lige reagerer med det samme, når de træder, for eksempel i ballonspillet, så kan børnene gå helt i stå og kigge lidt og tænke: Men jeg har jo lige trådt på den. Der var en fireårig med ovre og bruge ballonspillet. Han lagde sig helt ned og kiggede. Jeg skal bare lige se om ballonerne flyver op, sagde han. Naturprojekt i vuggestuen Vi har haft et naturprojekt, hvor vi har været ude og tage billeder af genkendelige ting. Sammen med børnene har vi lavet apps til gulvet. Vi har på en måde brugt Vidensbrønden til at forlænge børnenes læreprocesser. Ikke kun med fokus på, om børnene kan svare rigtigt eller forkert. Ved hjælp af fotos og programmering til Vidensbrønden har vi flyttet naturlegepladsen ind på det interaktive gulv. Vi lavede naturlegepladsen om til et skrabespil på det interaktive gulv, fordi et skrabespil passer rigtig godt til aldersgruppen - det er netop hvad toårige vuggestuebørn formår. Så det har været et godt resultat for dem. Børnene får indtrykkene ind på en anden mere udvidet - måde. Det bliver jo nærmest tredimensionelt for dem vi har ikke blot været på en legeplads, men nu kommer det ind i et helt nyt medie og bliver genfortalt, og børnene ser, hvordan de kan bruge det. UdviklingsForum. Side 13

14 Storbørnsgruppen I vores storbørnsgruppe har vi arbejdet med gulvet med de børn, som ikke har turdet stille sig frem. Det er noget af det, man skal kunne, når man kommer videre fra daginstitution til skole. Man skal kunne holde ud, at der er nogen, som iagttager én, og at skulle sige noget i en stor flok. Vi har arbejdet meget bevidst med den gruppe, som skulle af sted her til sommer. Vi sørgede for at gruppere dem sådan, at de mest tilbageholdende kom til at stå på det interaktive gulv sammen. Så er der nogle af børnene, som skal gøre noget, for at der sker noget derinde. Det har været spændende at se, at børnene står og venter på, hvem der bevæger sig først. Det er oplevelsen af, at jeg bliver nødt til at foretage en handling for at sætte ting i gang. Det er nok det, der sker, sådan i overført betydning. Det kræver, at jeg tør at stille mig ind på gulvet. Hvis vi fx er ved at skrive P for pil, så kan jeg se, at P et er foran mig, og jeg skal kunne holde ud at træde ind på det, for ellers kan vi ikke få skrevet pil. Vi har på den måde arbejdet med det at holde ud at være på - og at holde ud at lave fejl, Man kan så håbe, at de kan overføre det til, at når jeg så skal stille mig op og fortælle om min tegning til Naturhistorisk Museum, så har de set på mig før. Det er et konkret eksempel på det at være i et fællesskab og at bidrage der, og at alle har betydning for, at fællesskabet fungerer. Fri for mobberi Vi kørte projektet Fri for mobberi, hvor vi blandt andet havde lavet et spil med bamsemanden til Vidensbrønden. Vi spurgte blandt andet: Hvad gør man, hvis en dine venner har slået sig på legepladsen? Når vi sidder på et almindeligt gulv og har almindelige plancher, så kan det være svært at fange deres opmærksomhed især drengenes og at få dem på banen og komme med de gode argumenter. På det interaktive gulv er det noget andet, og det er blandt andet, fordi bamsemanden siger en lyd. Det gør han jo ikke på planchen. Børnene står og kigger på det bevægelige billede. Det er et billede, som kommer fra vores legeplads. I og med, at det er et billede af vores legeplads og ikke en eller anden tegning, som på plancherne, så gør det også, at de kan koble det mere sammen. Det sætter nogle flere tanker i gang. Fodboldspil Vi har arbejdet med fodboldspillet, hvor de er på gulvet to af gangen, en mod en. Bare børnene løftede storetåen, så bevægede fodbolden sig, og så bliver man jo drevet af at ville mere. Vi skulle have vores årlige fodboldturnering, men en af de store piger, hun var bange for at spille fodbold på legepladsen. Det var for vildt for hende. Hun ville ikke være med til fodboldturneringen, selvom det ellers altid er de ældste børn, som spiller fodboldturnering hver sommer. Vi måtte finde en eller anden måde, hvor hun kunne være med. Vi tog derfor hende og en af hendes gode veninder med op til det interaktive gulv og spillede fodboldspillet heroppe uden en rigtig (analog) bold, men en bold alligevel (digital). Det var sjovt for hende, og hun kunne ikke blive ramt af en bold, så det gjorde ondt. Det gjorde, at hun bagefter ikke var så panisk for at komme ud og prøve det på græsplænen. Det endte med, at vi kørte sådan en lille tøseturnering på legepladsen med to på hvert hold, hvor vi efterhånden tilføjede flere og flere spillere. Til sidst præsterede hun at være med i et kvarter af fodboldkampen, hvor hun prøvede at være med frem for måske at have stået ude ved mig ude ved siden. Det ville ikke have kunnet lade sig gøre med et eller andet brætspil. Det kunne lade sig gøre, fordi det var en virtuel bold. Jeg er sikker på, at hvis jeg var kommet og havde sagt, at nu går vi op og spiller skumfodbold, så havde hun heller ikke villet være med til det. Det var supersmart at bruge en bold, der ikke eksisterede. Programmering af spil til Vidensbrønden sammen med børnene Det har stor betydning at sidde og forberede sig på et spil sammen med børnene. For eksempel har vi taget nogle billeder ude i afdelingerne og tager dem med på det interaktive gulv. Børnene er vildt stolte, når de har lavet et spil, og efterhånden tager det mindre og mindre tid. Det er også vigtigt, at det ikke er et vendespil, de har siddet og klippet herhjemme. Det, at billederne er vedkommende for dem, gør, at børnene bliver meget mere engagerede. Det ultimative er, når de selv kommer og spørger, om vi ikke kan lave et spil om noget. Fx har børn stået ude på legepladsen og spurgt: Pia, kan vi ikke lave et spil med Jonas, der suser ned af rutsjebanen? At de selv har tænkt tanken ude på legepladsen og holder den og kommer hen til mig og spørger, om vi kan det, det synes jeg er en af de bedste ting. Det er ikke mig, som kommer og siger, at nu skal vi lave et puslespil. Det interaktive gulv er så integreret i deres bevidsthed nu, at de selv kommer og foreslår det. Det har også godt kunnet lade sig gøre sammen med de store vuggestuebørn. Vi tog et billede og programmerede Vidensbrønden ved hjælp af ved tabletten, og så kunne vi så tage herop dagen efter og prøve det. UdviklingsForum. Side 14

15 Det er et eksempel på, at børnene er medproducenter af indhold, som de så kan stille til rådighed for andre. Det er brug af it på SAMR modellens fjerde trin. De bruger deres egen fantasi og kan tænke så langt ud i fremtiden, så man er jo også legende, kreativ og innovativ. Vidensbrønden understøtter de seks læreplanstemaer, alt efter hvilket fokus den voksne sætter på. Læringsformerne i forhold til Vidensbrønden kobler sig til læringsstilene. Hvis det for eksempel er et ord, så bliver ordet præsenteret for barnet på alle mulige måder, det vil sige gennem flere forskellige læringsstile. Nye innovative læringsprocesser Erfaringerne viser, at det interaktive gulv medvirker til at opfylde projektets formål, nemlig at udvikle nye innovative læringsprocesser. Koblingen mellem leg, læring og digitale medier har befundet sig på SAMR modellens trin 3 og 4. Det interaktive gulv understøtter sproglig, social og kinæstetisk læring, leg og interaktion. Erfaringerne fra projektet viser, at det interaktive gulv i høj grad fremmer børnenes indbyrdes samarbejde og fremmer børnenes aktive handlinger 9. Man er afhængig af andre og deres handlinger. Accept af de valg, andre foretager på gulvet, understøtter rummeligheden. Vente på tur og tage sin tur (Give og tage plads). Dialog i spillene. Man bliver sat i scene og skal øve sig at blive iagttaget. Øve sig i at bære et nederlag og vinde på en ordentlig måde (Robusthed). Handlingstvungent man er nødt til at gøre noget, for at gulvet reagerer. At vente på, at andre gør noget hurtigere eller langsommere end andre. Medbestemmelse. At være på. Øve sig i at øve sig Vi skal ikke være verdensmestre fra starten. Pædagogens position I Vidensbrønden er pædagogens position i udgangspunktet foran børene, idet der er tale om en voksenstyret aktivitet, hvor børnene er aktive inden for en ramme, som den voksne definerer. Børnene kan være med til selv at vælge, hvilke lege de vil lege på gulvet. Pædagogen kan programmere skabelonerne. Det kan i nogen grad ske sammen med de lidt større børn fra ca. 4 år. Så i nogle tilfælde er der også tale om, at børn og voksne er ved siden af hinanden. Implementering af det interaktive gulv i hverdagen Med hensyn til implementering er der fra afdeling til afdeling en stor spredning i hyppigheden af anvendelsen. To afdelinger har brugt det interaktive gulv regelmæssigt i projektperioden, mens det for de tre andre afdelingers vedkommende har været mere uregelmæssigt. Samlet set er der i dagtilbuddet meget få superbrugere (2-3 medarbejdere). Der er flere almindelige brugere, men en del medarbejdere anser sig selv som nybegyndere, og en (anden) del anvender aldrig det interaktive gulv. 9 Punkterne er udarbejdet af pædagog Mia Johannesen, Børnehuset på Toppen, Skejby Vorrevang Dagtilbud, oktober 2012 UdviklingsForum. Side 15

16 Tekniske erfaringer Ledere og medarbejderes erfaringer med den tekniske brug af kan sammenfattes i følgende punkter: Programmering af det interaktive gulv kan ske i browser, både på pc og ipad, hvilket er en stor fordel. Systemets relativt høje tekniske kompleksitet stiller krav om superbrugere, og at der tilgængelige manualer. En af superbrugerne har udarbejdet en skriftlig manual. Næsten alle beretter om vekslende tekniske vanskeligheder med det interaktive gulv. Der er stadig ikke 100 % flow i afviklingen af alle programmer. Opstart og skift af programmer i systemet sker ved hjælp af tastatur og mus. Det bliver vurderet som en ulempe både i forhold til pædagogisk brug og til personalets ressourceforbrug, idet der skal afsættes en medarbejder til tastaturet. Det vil være en meget stor fordel, såfremt det interaktive gulv kan styres fra brugergrænsefladen på gulvet. Brugergrænsefladen til opstart og programmering er ikke helt intuitiv, men fordrer et vist pc-kendskab Dagtilbuddet sikrer fremover, at man skal have en kørekort til Vidensbrønden, så der ikke opstår tekniske afbrydelser, der skyldes brugerens manglende kendskab, fx hvordan man starter og slukker Vidensbrønden. Her følger udsagn vedrørende tekniske erfaringer fra ledere og medarbejdere i de to afdelinger, der har anvendt det interaktive gulv hyppigere end de tre andre afdelinger: Tekniske udfordringer har der været, hver gang jeg har været deroppe. Der har været opstartsproblemer. Det er mere det, vi arbejder på nu, end at vi har et opstillet forløb for det. Lige nu har det mere handlet om at tage nogle pædagoger og nogle nye børn med op i rummet til gulvet og få dem introduceret til det. Vi har gjort os den erfaring, at hvis vi skal være deroppe med 1-3-årige og få noget værdi ud af det, som vi kan stå inde for, så skal vi være to voksne deroppe med fire børn. Man kan ikke gå derop en voksen med fire 1-3-årige. Det går der kage i, og det gør der, fordi den ene voksne skal stå og styre det tekniske med tastaturet, og den anden voksne har så børnene. Det kræver også flere personaleressourcer, end man normalt ville regne for fire børn. Det, vi håber på er, at man kan styre gulvet udelukkende fra gulvmenuen, og at vi har arbejdet så meget med de tekniske ting, at det kan lade sig gøre på et tidspunkt. For så behøver den voksne ikke stå og være frustreret og skulle taste på tastaturet og kigge ned på gulvet, og hvor er musen henne osv. Det er en udfordring at få lavet nye spil. Der er jo spilskabeloner, som er rigtigt lette at lave, og så er der nogle af dem som er lidt sværere. De lette er fx dem, hvor man laver en skrabe-plade eller et puslespil med fire brikker eller et vendespil. Quizzer er mere avancerede, og der er vi heller ikke ret mange i huset, som kan finde ud af at lave spillene. Det interaktive gulv og tilgængelighed for den enkelte afdeling Ikke alle afdelinger er beliggende tæt på lokalet med det interaktive gulv. De fem afdelinger har lagt en turnusplan for den enkelte afdelings råderet over det interaktive gulv. Erfaringen er, at afdelingerne ønsker mere intensive perioder (for eksempel to sammenhængende uger 3-4 gange om året), selvom det så får som konsekvens, at der bliver tale om færre perioder. Nogle pædagogiske ledere og medarbejdere beretter, at anvendelsen af det interaktive gulv skal overplanlægges, idet der ideelt set er tale om fire børn, to medarbejdere i et bestemt tidsrum i den periode, hvor man efter planen har råderet over gulvet. Det er ligesom at planlægge en udflugt Hvis vi gerne vil lave et forløb, så skal vi ikke bare derop en eller to gange. Så skal de være deroppe flere gange, for at vi har noget at måle på. Det skal minimum være tre eller fire dage i en uge. Nogle nævner også, at den interaktive tavle, der befinder sig i rummet, forstyrrer børnene, som bliver mere optagede af knapperne på den interaktive tavle end af det interaktive gulv særligt når det tekniske driller. UdviklingsForum. Side 16

17 Eksternt netværk Dagtilbuddet har et netværk både med Alexandra Instituttet og med firmaet Solutors. Selvom andelen af daginstitutioner, der har interaktivt gulv installeret, er øget i det sidste år, er der dog stadig tale om relativt få daginstitutioner. Dagtilbuddet har vanskeligt ved umiddelbart at indhente andre daginstitutioners erfaringer. Konklusion - det interaktive gulv Erfaringsopsamlingen viser, at det interaktive gulv har et meget stort pædagogisk potentiale, og at dette potentiale ofte bliver udfoldet af de børn og medarbejdere, der anvender det interaktive gulv. Med det interaktive gulv kan børn og voksne i fællesskab udvikle nye lege og læringsformer, der støtter udviklingen af børnenes digitale kompetencer. Det er en stor fordel, at medarbejderne på egen hånd og sammen med børnene kan programmere skabelonerne, så medarbejdere kan anvende deres kreativitet og pædagogiske indsigt. Imidlertid er der en række tekniske problemer, der til tider stiller barrierer op for børnenes leg og læring samt for medarbejdernes mulighed for at sætte pædagogikken i forgrunden og det tekniske i baggrunden. UdviklingsForum. Side 17

18 ipads Om ipad En ipad har en brugergrænseflade, der er særdeles enkel og intuitiv at betjene både for børn og voksne. Det er meget nemt at fotografere, optage video, lyd, søge information, dele og administrere indhold på tværs af programmer (apps). Der findes tillige mange programmer apps der er nemme at installere og ofte meget brugbare og medrivende at anvende. Når man har en ipad i hånden, ved man næsten intuitivt, hvordan man skal bruge den interaktive, multitouch skærm. Brugeren lærer hurtigt, hvordan man skal anvende de mange forskellige apps. Noget tyder på, at den interaktive, multitouch skærm skærper brugerens opmærksomhed og fokusering. Man kan betragte ipad som et pædagogisk redskab på linje med de gamle pædagogiske redskaber som for eksempel sandkassen, bolde, bøger, spil, klodser, saks, papir, lim, stof, æggebakker, farver osv. ipad en er digital, og de gamle pædagogiske redskaber er analoge. I børns liv skal der selvfølgelig fortsat være masser af analoge pædagogiske redskaber med alle de rige, velkendte pædagogiske muligheder. En af forskellene mellem de analoge pædagogiske redskaber og de digitale redskaber - som ipad blot er ét af mange af - er, at ipad en i kraft af sin funktionalitet og brugerflade er et meget kraftfuldt pædagogisk redskab, der tilbyder nye lege- og læringsformer. ipad tilbyder mange medier på én tablet. ipad er en multimedieenhed, der kan anvendes til mange forskellige ting på (næsten) samme tid for eksempel gå på nettet, optage lyd, foto, video, skrive tekst, læse bøger, høre lydbøger, skabe og redigere indhold, spille spil, skabe fællesskaber, producere fortællinger o.m.a. ipad'ens programmer afvikles i en inkluderende, anerkendende tone. ipad er altid tålmodig og venlig, og man kan anvende ipad ens programmer i sit eget tempo. Endvidere er ipad en mobil enhed. Den kan medbringes (næsten) overalt. I modsætning til for eksempel det interaktive gulv er der forbavsende få programmer (apps) på ipad, der giver brugere muligheder for selv at programmere sine egne apps ud fra skabeloner. Eksempler på programmeringsmuligheder er vendespillet FotoHuskeSpillet og app en Game Factory. ipad og børn i vanskeligheder Nogle børn i nogle af afdelingerne har vanskeligheder med empati, koncentration og opmærksomhed. Det er projektets erfaring, at ipad en som pædagogisk redskab kan medvirke til at øge børnenes kompetencer på mange områder. Det er projektets erfaring, at barnet i situationer med ipad opnår et mentalt overskud og større sociale kompetencer. Mange erfaringer tyder på, at ipad'ens særlige udformning øger brugerens kompetencer på helt markante områder: For det første har ipad en en meget nem og indbydende, interaktiv brugerflade. Det er en multi-touchskærm. Den betjenes via skærmen med fingrene. Skærmen og synssansen er i centrum. Synssansen er den af vore sanser, der hurtigst kan indfange de fleste nuancer. Et billede er relativt stabilt, og billedets indhold bliver umiddelbart hurtigt opfattet, mens for eksempel en mundtlig overført besked skal ind gennem øret og oversættes til handling i hjernen, hvilket er en mere opmærksomhedskrævende proces end den visuelle. Barnet har lettere ved at omsætte billedets budskab til handling end den mundtlige besked. Denne genvej giver barnet et mentalt overskud. Såfremt billedet er et levende billede, og at indholdet på billedet er stærkt knyttet til barnets aktuelle kontekst, medvirker dette i endnu højere grad til, at ipad en giver barnet et opmærksomhedsmæssigt overskud. For det andet er der kontrolaspektet. Den person, der sidder med ipad en, har en oplevelse af suverænt at være den, der selv bestemmer, hvad der skal ske, hvornår. IPad en lystrer. Det er MIG, der bestemmer det præcise tidspunkt for en given transaktion, og jeg får straks en præcis tilbagemelding. Særligt dette aspekt kan man antage har stor betydning for børn med koncentrations- og opmærksomhedsproblemer. UdviklingsForum. Side 18

19 Hertil kommer, at ipad som oftest giver en positiv og opmuntrende tilbagemelding, der giver lyst til at fortsætte. IPad en giver en klar og tydelig tilbagemelding, mister aldrig tålmodigheden med dig og er lige venlig hver gang. Det har meget stor betydning for børn, som i kraft af deres vanskeligheder kan have mange negative erfaringer med omgivelsernes reaktioner på deres forsøg på at mestre de forskellige hverdagssituationer. For det tredje sker betjeningen af ipad ved hjælp af fingerspidsen, der formidler brugerens positive følelser, lige som fingerkontrollen konstant er synlig i brugerens visuelle felt. I projektet er det blevet undersøgt, om de større sociale kompetencer i ipad situationerne også medfører, at børnene kan opnå øgede sociale kompetencer uden for ipad situationerne, for eksempel når børnene på legepladsen skal skiftes til gynge, når et barn gerne vil ind i en leg, når børn og voksne spiller for eksempel vendespil, når et specialebarn leger med et normalt barn osv. En medarbejder reflekterer over, hvordan ipad kan anvendes i barnets egen selvregulering: Det har været rigtigt godt særligt for en af de meget livlige drenge at sidde og spille et puslespil med biler på ipad. Så kan han sidde og falde helt ned med den. Det handlede om at få ham ned i gear og få noget afslapning ind. Jeg har set, hvilken ro det kan give til de børn, som har meget uro i kroppen. Nu bruger vi helt konkret det, at efter en pige har spist, så får hun ipad-tid, inden hun skal sove, så hun falder helt ned. Vi bruger også ipad en til at vise hende, hvad hun skal i løbet af hendes dag. Vi laver piktogrammer med hende selv. Så i stedet for, at vi for eksempel siger til hende, at hun skal gå ud og vaske sine hænder, så tager vi billede af det. Ellers ville hun måske gå ud i køkkenet og vaske hænder. Det har vi lavet i programmet Strip Design. ipad og børnenes lege Børnehavebørnene bruger ipad i deres indbyrdes lege. Ledere og medarbejdere fremhæver, at børn leger ved siden af hinanden, og de lærer at skiftes (turtagning). Nogle gange sidder børnene en mindre gruppe omkring et barn, der spiller ipad, men de hjælper hinanden med at løse opgaverne. Erfaringerne viser, at børnene har stort udbytte af at være omkring et andet barn, der spiller spil med ipad. Børnene omkring en ipad kan lige hjælpe det barn, der sidder med ipad en, at du skal altså flytte den derover. Men så trækker de sig også igen. Så det er ikke for at overtage spillet de viser bare, hvordan man gør. Der er en fælles opmærksomhed. Vi sidder alle sammen og følger med i, hvad ham eller hende der styrer ipad en gør, og inspirerer og vejleder. ipad en indgår i børnenes frie lege og i børnenes indbyrdes sociale positioneringer/hierarkier. Børnene får status i børnegruppen ved at være eksperter i forskellige spil. Ledere og medarbejdere fremhæver også eksempler på, at de børn, der i andre lege har vanskeligt ved at gøre sig gældende, kan opnå en høj status i forhold til færdigheder med ipad. Dette kan rumme et stort potentiale i forhold til inklusion. Hun bare selv hersker over ipad en. De andre børn respekterer det også og sidder og kigger på. Det har bare givet dem så meget, at de har oplevet sig som ligeværdige i fællesskabet på trods af manglende sprog eller manglende empatiske evner. Når de så trækker sig væk fra det digitale fællesskab, så er de stadig en del af det, fordi de bliver betragtet som ligeværdige. Det synes jeg er så.. åh jeg kan sådan helt få gåsehud af det. Erfaringerne fra projektet viser, at ipad til tider bliver anvendt af børn og voksne i overgangene morgen, middag og eftermiddag. Ledere og medarbejdere reflekterer over, om denne brug af ipad altid er pædagogisk hensigtsmæssig: Den har jo så mange funktioner, og det er da fint at bruge den fx om morgenen, når vi tager i mod. Så er det da godt, at der sidder seks børn og rigtigt hygger sig omkring en ipad. Nogle gange sidder nogle af de store børn i middagsstunden med ipad på egen hånd. Nogle gange kan vi også godt bruge dem sidst på dagen. Måske det sidste kvarter, hvis der er en, som først bliver hentet 16.45, som kunne have brug for at lave noget andet. Hvis man har et barn, som bare er rigtigt ked af at blive afleveret en dag. Så ved jeg ikke rigtigt, om det er den nemme løsning, men så kan man jo sige: Ved du hvad, jeg tror lige du skal med mig herind og sidde lidt med UdviklingsForum. Side 19

20 ipad en. Det hjalp jo til at få barnet videre, og måske havde hun bare brug for at få lidt ro. Der er også sådan en som William, som i meget lang tid hver dag har spurgt efter, om han må sidde lidt med ipad en, når han bliver afleveret her hver dag. De får lov til at sidde med ipad i den her storklynge og få sat ord på alle de her ting og situationer. Det gør, at der er tid til at tage i mod børnene og give beskeder til forældrene osv. Børnene løber jo ikke frem og tilbage herude i fællesrummet. Erfaringer fra projektet Erfaringerne fra projektet viser, at ipad en på børneniveau er et medie for leg, læring, pædagogik og didaktik. På forældresamarbejdsniveau er ipad et medie for dialog mellem medarbejdere og forældre og er særligt god til at visualisere de processer og bevægelser, man taler om. På medarbejderniveau er ipad et medie for ledelse, organisering, samarbejde, dokumentation og evaluering. Hovedfokus i denne rapport er leder og medarbejdere erfaringer med ipad på børneniveau. Med henblik på at sætte fokus på de vigtigste erfaringer med ipads har den eksterne konsulent Søren Gundelach gennemført et interview med medarbejdere fra hver af de fem deltagende afdelinger. Som nævnt på side 11 har it-værktøjer tre læringsdimensioner: medielæring, sociallæring, faktuel læringsdimension 10. I nedenstående eksempler er der skiftende fokus på de tre læringsdimensioner. Dialogisk læsning Det er ikke dovenskab eller snyd, når børnene får læst for eksempel billedbogen Mimbo Jimbo højt af Martin Brygmann på ipad en. Det er tværtimod en udvidelse af de pædagogisk muligheder, så pædagogen under højtlæsningen bedre kan forholde sig støttende i forhold til børnene. Når man som pædagog bruger ipad en til dialogisk læsning, så kan man både inddrage børn, som er vant til at få læst højt, og børn som ikke er vant til at få læst højt før. Det kan være svært for nogle børn at sidde og samle sig om en bog. Det kan være mere opmærksomhedsskabende med ipad en, fordi der på skærmen bliver vist et klart og tydeligt billede. Det er Martin Brygmann, der læser op, og så man kan som pædagog være ved siden af barnet og være sammen med barnet og have en oplevelse sammen med barnet, mens ipad en står for selve afviklingen af historien. Hvis det pædagogiske mål er, at barnet skal kunne høre en historie, som bliver læst op af en (analog) bog med pædagogen som oplæser, så kan man trappe ipad højtlæsningen ned lidt efter lidt. Men det centrale for barnet er at lære at være opmærksom, sidde stille i sofaen sammen med en voksen, lytte og se, og blive indfanget af bogens indhold. Vi har eksempler på børn (for eksempel Claus i Bonanza), som lige så stille har fået lært det der med at læse en bog gennem ipad en. Det handlede om at sidde stille og finde ro i kroppen, og at det er rart at sidde her sammen med en voksen. Han kan godt få læst en papirbog nu, men han foretrækker ipad en. I lidt større grupper af børn på fx fire børnehavebørn kan jeg som pædagog sidde ved siden af og lave et kommentatorspor og for eksempel spørge: Hvad tror I, der sker nu? Prøv at være stille nu, for nu skal vi se og høre, hvad der sker. Jeg kan være med til at fastholde deres fokus på denne måde. Historien bliver en oplevelse, vi har sammen, og ikke mig der giver børnene en oplevelse. Jeg kan være sammen med børnene og være lige så nysgerrig som dem i forhold til, hvad der sker i historien. ipad højtlæsningen bliver en slags tredje person. Når vi anvender metoden dialogisk læsning, så skal man kende den historie, børnene skal høre. Undervejs er der er noget, de skal lægge særligt mærke til i historien, så jeg giver det fokus undervejs. Hvis vi har et tema i institutionen, for eksempel noget om venskab eller fællesskab, så kan jeg understøtte dette i mit kommentatorspor, når vi læser historie, og det kan også være det, vi efterfølgende snakker om. Vi guider børnene. Den gode oplæser kan få os igennem historiens følelser. Hvordan betoner man ordene? Sænker man stemmen, eller løfter man den? Så vi kommer automatisk ind i de der følelser, som gør at det er udbytterigt og fedt at få læst en bog af en, som er god til at læse. 10 Stine Liv Johansen 2013 UdviklingsForum. Side 20

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund Min baggrund Børns leg og læring med digitale medier fra forbruger til medskaber Søren Gundelach, UdviklingsForum Søren Gundelach Uddannet børnehavepædagog, institutionsleder, pædagogisk sekretær i LFS,

Læs mere

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen Ulla V. Lundorff Hvorfor Digitale Medier? IT er en naturlig del af børns verden og fremtiden byder dem, at kunne navigere i og bruge IT. Når

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Ipad projekt Charlottehøj 2013

Ipad projekt Charlottehøj 2013 Ipad projekt Charlottehøj 2013 1. 8.00-8.30 Kaffe/Rundstykker 2. 8.30-9.30 Mediepædagogik og Digital Dannelse. Eksempel på Emnearbejde. 3. 9.30-10.30 Opsætning af IPADS 4. 10.45-11.45 Eksempler på sprogstimulerende

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

sproglige kompetence, sociale kompetence

sproglige kompetence, sociale kompetence IT I DAGPLEJEN Opgave udarbejdet af IT-inspiratorer i Dagplejen Favrskov Kommune, Dagplejepædagog Charlotte Skov og dagplejepædagog Anne Holme Vejleder: Line Skov Hansen Opgave afleveret: 2. maj 2013 1

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune Afsluttende opgave for it-inspiratorer Favrskov kommune Vejleder: Line Skov Hansen. Skrevet af: Helle Buus, Naturbørnehaven Bakkegården Jane Lohmann Sørensen, Thorsø Børnehave. Maj 2013. 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ...

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... Rapport om børnenes svar på det TALENDE spørgeskema i forbindelse med BørneMiljøVurdering november 8 UdviklingsForum og Århus Kommune november 8 UdviklingsForum

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG

SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG Efter en periode med fuld fart på er det tid til at gøre status, inden sommeren (forhåbentlig) melder sig. I dagtilbuddet har første del af 2015

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi.

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi. Aldersopdeling. Vi har valgt at dele børnene op i aldersgrupper i en del af børnehaveåret, som et alternativ til stuearbejdet. Ved at variere imellem de to inddelinger, mener vi, at vi opnår de bedste

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Spor 1 Kreativ og produktudvikling

Spor 1 Kreativ og produktudvikling Spor 1 Kreativ og produktudvikling Indhold: 1.1. Kunst 1.1.1 Børnenes eget kunstmuseum 1.1.2. Børnenes eget kunstmuseum med installationskunst 1.2. Fortælling på mange måder 1.2.1 Lav deres egen bog i

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Kreativ leg og læring med ipad

Kreativ leg og læring med ipad Kreativ leg og læring med ipad Ideer til aktiviteter for børn og forældre Samlet og bearbejdet af Lone Adamsen Lone Adamsen Kreativ leg og læring med ipad Ideer til aktiviteter for børn og forældre Udgiver:

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Faglige dage Fantastiske oplæg Forrygende debatter

Faglige dage Fantastiske oplæg Forrygende debatter Faglige dage Fantastiske oplæg Forrygende debatter 2015-2016 vil gerne medvirke til at forandre, forankre og diskutere på kryds og tværs. Derfor inviterer vi i løbet af 2015 og 2016 til følgende: Forrygende

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Peter Pix. Sure sokker. Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

Peter Pix. Sure sokker. Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Peter Pix Sure sokker Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb med film Forløbet med Peter Pix er

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i dagtilbud Begynder manual Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse IPad'en og dens dele Sådan ser ipad'en ud - Forsiden Sådan ser ipad'en ud - Bagsiden For at komme igang Hjemmeskærm som funktion

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Nyhedsbrev for februar

Nyhedsbrev for februar Nyhedsbrev for februar Kære forældre Jeg vil først og fremmest indlede med, at fortælle hvor glad jeg er for, at være blevet pædagogisk leder i Spirrevippen. Jeg glæder mig over, at se og mærke engagerede

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere