PROJEKT DIGITAL DANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT DIGITAL DANNELSE"

Transkript

1 PROJEKT DIGITAL DANNELSE Erfaringer med interaktivt gulv og ipad i pædagogisk arbejde Skejby Vorrevang Dagtilbud, Aarhus Kommune UdviklingsForum, november 2013

2 Projekt digital dannelse UdviklingsForum og Skejby Vorrevang Dagtilbud november 2013 Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf , mail info@udviklingsforum.dk Skejby Vorrevang Dagtilbud, Næringen 99, 8240 Risskov, tlf , mail: sly@aarhus.dk UdviklingsForum. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Projektets mål... 4 Ledelse og organisering af projektet... 4 Digital dannelse... 6 Hvad bruger man egentlig Vidensbrønd og ipad en til i pædagogisk arbejde? SAMR modellen som forståelse... 6 Det interaktive gulv ipads Digitale medier som supplement eller erstatning Anbefalinger Litteratur Bilag UdviklingsForum. Side 3

4 Baggrund I dagtilbuddets otte afdelinger er der i alt børn i alderen 0-6 år og ca. 100 medarbejdere. I slutningen af 2011 anskaffede Skejby Vorrevang Dagtilbud 24 ipads til dagtilbuddets otte afdelinger (én til hver stue), og i marts 2012 installerede dagtilbuddet et digitalt, interaktivt gulv i et fælleslokale i dagtilbuddet 1. Projektet startede september 2012 og sluttede juni Undervejs har der været en række workshops af to timers varighed med deltagelse af pædagogisk leder og 1-2 medarbejdere fra hver afdeling samt dagtilbudsleder og ekstern konsulent. Der er også afholdt en række konsulentbesøg i hver afdeling, hvor den eksterne konsulent har givet rådgivning og vejledning samt indsamlet pædagogiske lederes og medarbejderes erfaringer med digitale medier. Fem ud af dagtilbuddets otte afdelinger har deltaget i projektet Den eksterne konsulent har afslutningsvis i juni og oktober 2013 foretaget en erfaringsopsamling fra projektet. Erfaringsopsamlingen bliver præsenteret i denne rapport. Rapporten søger at svare på følgende spørgsmål: Hvilke resultater har projektet haft i forhold til udvikling af nye værdifulde pædagogiske metoder? Har projektet været nede i nogen pædagogiske faldgruber? Er der sket ny værdifuld praksis i børnehøjde? Rapportens primære målgruppe er ledere og medarbejdere i Skejby Vorrevang Dagtilbud. Alle citater i rapporten er fra pædagogiske ledere og medarbejdere i de fem afdelinger i Skejby Vorrevang Dagtilbud. Alle navne på børn er blevet anonymiseret. Rapporten er udarbejdet af chefkonsulent, cand.pæd.pæd. Søren Gundelach fra firmaet UdviklingsForum. Projektets mål Målet for projekt digital dannelse blev formuleret i projektets start og er undervejs blevet revideret en gang i forbindelse med drøftelse på et møde i dagtilbuddets lederteam 2. Projektets mål: At udvikle innovative det vil sige nye produktive - lære- og legeprocesser, nye læringsformer, nye pædagogiske metoder. Målet er at stræbe efter at anvende de digitale medier i retning af SAMR modellens trin 4 - i respekt for, at det er ok at arbejde med de andre trin alt efter den pædagogiske opgave. Om SAMR modellen se nedenfor At medvirke til at børnene opnår digitale kompetencer og digital dannelse. En forudsætning herfor er, at også ledere og medarbejdere har digitale kompetencer og digital dannelse. Ledelse og organisering af projektet Med henblik på at kvalificere det pædagogiske arbejde med digitale medier startede dagtilbudsleder Susanna L. Mikkelsen i september 2012 i samarbejde med dagtilbuddets pædagogiske ledere udviklingsprojektet Digital Dannelse. Udgangspunktet var, at digitale medier kan udvide de pædagogiske handlemuligheder. Dagtilbudslederen var i opstarten både fascineret og skeptisk. Hun var intuitivt klar over, at digitale medier havde mange pædagogiske 1 Det interaktive gulv er udviklet af Alexandra Instituttet i samarbejde med firmaet Solutors, der er teknisk leverandør af systemet. En af dagtilbuddets forældre, Kaspar Rosengreen Nielsen, er ansat på Alexandra Instituttet bl.a. med opgaven at udvikle det interaktive gulv, som i øvrigt også har betegnelse Vidensbrønden. Se 2 Projektbeskrivelsen findes i rapportens bilag. UdviklingsForum. Side 4

5 udviklingsmuligheder samtidig med, at hun også havde en sund skepsis over for, at ipads for eksempel kunne risikere at føre til, at børnene ikke bevæger sig nok, men bare sidder og spiller. Hun ville undgå, at ipad en blev brugt til passiviserende underholdning, der kan risikere at spilde børnenes tid. Hendes insisterende udgangspunkt i forhold til sin ledelse af implementering af digitale medier i dagtilbuddet var derfor, at der altid skulle være en pædagogisk begrundelse i anvendelsen af digitale medier. Hun var fra starten også klar over, at hvis dette udgangspunkt skulle føres igennem, så var det afgørende nødvendigt, at hun som dagtilbudsleder gav projekt Digital Dannelse en udelt ledelsesmæssig opmærksomhed. Projektet skulle forankres fagligt i dagtilbuddets organisation og ikke bare være et ipad-projekt, man arbejdede med ude i afdelingerne, fordi det er oppe i tiden. I forhold til styring af projektet gjorde dagtilbudslederen sig klart, at udviklingsprojektet på den ene side skulle være eksperimenterende og udforskende i (næsten) alle retninger, og på en anden side skulle projektet have en fast kurs, der dog ikke måtte være alt for stram. Dagtilbudslederens udgangspunkt var således, at projektet skulle være tilstrækkelig løst formuleret ikke for stramt og færdigt med klare præcise mål, der skal opnås. Men alligevel et projekt med en tydelig retning, der respekterer, at vi bygger skibet, mens vi sejler ved hjælp af pædagogiske refleksioner i både formelle og uformelle sammenhænge. Dagtilbudslederen rettede henvendelse til den eksterne konsulent (rapportens forfatter). Dagtilbudsleder og den eksterne konsulent formulerede en projektbeskrivelse, der undervejs har været styrende for hele projektet. Se bilaget. Med henblik på at sikre projektets fremdrift har dagtilbudsleder og de pædagogiske ledere som nævnt stræbt efter en produktiv balance mellem stram og løs projektstyring. Det vil sige mellem top down, sund skepsis og forsigtighed på den ene side og bottom up, opdagelse, undersøgelse, eksperimenteren på den anden side. Billedligt talt sagde dagtilbudslederen til dagtilbuddets pædagogiske ledere og medarbejdere: Alle skal med ind i toget og være i bevægelse. Nogle sidder i forreste vogn, andre i midten og nogle i bageste vogn, men alle medarbejdere er i bevægelse. Erfaringen fra projektperioden viser, at der i projektgruppen og i afdelingerne var mange forskellige tilgange til udviklingen. Udviklingstempoet i de enkelte afdelinger ændrede sig op og ned undervejs, og her viste det sig, at den balancerede projektstyring, hvor der blev sikret et råderum med plads til at eksperimentere, var meget anvendelig. Med henblik på at sikre projektets fremdrift og skabe en ramme for projektet blev der nedsat en projektgruppe, og fra hver afdeling indgik den pædagogiske leder og en medarbejder fra hver børnegruppe. Dagtilbudsleder var projektleder, og den eksterne konsulent indgik i projektgruppen som konsulent. Arbejdsformen i projektgruppen og i afdelingerne var en form for aktionslæring. Aktionslæring er kort fortalt en metode til at udvikle den pædagogiske praksis, der har fokus på at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete situationer i hverdagen. Man søsætter lærerige eksperimenter og spørger: hvad undrer du dig over, og hvad vil du gøre anderledes og hvorfor? Aktionslæring kan åbne nye døre for den pædagogiske praksis og skabe praksisnær viden om og erfaring med at udvikle det daglige arbejde i institutionerne. Aktionslæring er en metode til at udvikle praksis i praksis. Projektgruppen afholdt med ca. to måneders mellemrum workshops vekslende med aktionslæring. Det vil sige med afprøvning og læring i praksis, hvor deltagernes erfaringer fra praksis blev bragt ind i næste workshop. Her delte deltagerne viden og inspiration. Deltagerne reflekterede, justerede projektets indhold og projektet fortsatte i (ny) praksis i den enkelte afdeling. Undervejs har konsulenten aflagt en række besøg i hver afdeling med henblik på at give inspiration til leder og medarbejdere i brug af digitale medier og for at skabe erfaringsudveksling på tværs. Projektgruppen og afdelingerne har anvendt enkle projektstyringsredskaber for at fastholde mål, formål, aktiviteter, metoder, dokumentation og evaluering. Flere deltagere har med succes anvendt SMTTE modellen, hvilket har vist sig UdviklingsForum. Side 5

6 at være særdeles hensigtsmæssigt. I nogle afdelinger har hver enkelt medarbejder lavet en SMTTE og har fremlagt/reflekteret sammen med kolleger på personalemøder. Jeg tror, den største forandring er, at sidst vi havde personalemøde, der havde vi i it gruppen lavet noget med, at man hver i sær skulle lave en smtte-model med henblik på udvikling af, hvor man selv er. Den mødte lidt modstand. Det var noget lidt mærkeligt noget. Men jeg hører at der begynder at gå noget i gang. Jeg synes, at jeg hører noget glæde, og at folk fortæller, hvad de har lavet med det. Så det sniger sig ind i alle kroge, og det kunne sagtens blive meget mere. Så der skal holdes gang i den smitte. Indførelsen af de nye digitale medier blev også introduceret til dagtilbuddets omverden herunder forældrene, så de fik en forståelse af institutionens pædagogiske udgangspunkt, og at der ikke (kun) er tale om noget nyt og smart. I efteråret 2012 blev der holdt et forældremøde for alle forældre i dagtilbuddet hvor dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og medarbejdere samt den eksterne konsulent fremlagde projektet og inviterede til dialog med forældrene. I efteråret 2012 fik dagtilbuddet besøg af daværende børn og unge rådmand Kristian Würtz, der ønskede en orientering om projektet. Digital dannelse I projektet har vi anvendt begrebet dannelse som et fælles referencepunkt for projektets udvikling. Et af elementerne i digital dannelse er digital kompetence - den kompetence, der bygger bro mellem på den ene side en række færdigheder, for eksempel at tolke symboler, billeder (læse), (lege-)skrive, tegne, regne, og på den anden side den kompetence, der kræves for at anvende de digitale platforme på en kreativ, konstruktiv og kritisk måde 3. Digital dannelse er i projektet en forståelse, hvor barnet tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer, som på en integreret måde gør børnene i stand til at færdes i det globale digitale medielandskab. Hvad bruger man egentlig Vidensbrønd og ipad en til i pædagogisk arbejde? SAMR modellen som forståelse Som nævnt arbejder dagtilbuddet med ipad og Vidensbrønd i børnehøjde med et ønske og en forventning om, at børnene gennem it opnår ny og mere værdifuld leg og læring. Det kan give anledning til at stoppe op og reflektere over brugen af ny teknologi i vuggestue og børnehave 4. Hvornår er det, vi bruger teknologi til noget, som vi i princippet lige så godt kunne have gjort med samme (eller større) udbytte ved brug af analoge medieteknologier som for eksempel sandkasse, ler, pensler, farver, puder på gulvet, streger på fliser, puslespil, blyanter, billedbøger eller papir? SAMR modellen er udviklet af Ruben R. Puentedura. Det er en model, som pædagoger og andre - kan bruge til at: reflektere over institutionens brug af digital teknologi inddrage i planlægningen af tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde vurdere pædagogiske programmer, tjenester og apps Modellen består af fire niveauer: Substitution (Erstatning) Augmentation (Udvidelse) 3 Bølgan Dette afsnit er baseret på artikel af Ture Reimer-Mattesen, pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler. UdviklingsForum. Side 6

7 Modification (Ændring) Redefinition (Omskabelse) Figur 1. SAMR model efter Puentedura Figur 2. SAMR model efter Center for Undervisningsmidler Herunder bliver de enkelte kategorier i modellen gennemgået og eksemplificeret. Substitution (Erstatning) Teknologi som direkte værktøjserstatning uden funktionelle ændringer Erstatning indebærer at bruge ipad og andet it til at gøre præcis det samme, som man ville have gjort uden it. Digitale medier erstatter de analoge. Eksempler: Tag et digitalt foto, print det ud og hæng det op. Brug en pc med Word som skrivemaskine. Læs en e-bog med en remediering af fotos og tekst. Lav barnets bog i Word ved at klippe og klistre og printe ud. Brug ipad til at spille skak mod fysisk modstander. UdviklingsForum. Side 7

8 Barnet lægger et almindeligt puslespil på ipad. Augmentation (Udvidelse) Teknologi som direkte værktøjserstatning med funktionelle forbedringer Når man anvender ipad og anden it som en udvidelse, betyder det, at man anvender nogle af de smarte funktioner i værktøjerne. Det er for eksempel stavekontrol, zoom- og annoteringsfunktioner på digitale kort, at bruge copy/paste i et program m.m. At bruge it som en udvidelse betyder, at man bruger nogle af de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen lettere. Der er dog stadigvæk tale om en værktøjserstatning for, hvad vi kunne gøre uden brug af it. Det, børnene beskæftiger sig med, er stadig det samme. Det er bare blevet lettere og mere anvendeligt på grund af teknologien. Eksempler: Lagre og redigere i digitale fotos. Word tekstbehandling/redigering med stavekontrol, indsætte digitale henvisninger i teksten. Læse e-bog og også med stemme, der kan læse højt. Lav barnets bog i Word, konvertér til pdf og læg den ud på institutionens hjemmeside. Bruge ipad til at spille edutainment 5 spil med maskinen som modstander. Det to ovennævnte kategorier i modellen - Augmentation (Udvidelse) og Substitution (Erstatning) - klassificeres som Styrkelse af læreprocessen. De to næste kategorier klassificeres som Transformation af læreprocessen. Modification (Ændring) Teknologien tillader betydeligt re-design af opgaven og medfører ændringer af læreprocessen. Måden, hvorpå it anvendes i denne kategori, indebærer, at den aktivitet børnene er inddraget i, bliver betydeligt ændret i forhold de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af it. For pædagogen betyder dette desuden, at selve planlægningen af det pædagogiske arbejde det vil sige konstruktionen af det didaktiske design bliver ændret, når it anvendes i denne kategori. Der kan fx være tale om Skype-møder mellem to børnehaver i hver sin ende af landet (eller fra Danmark til udlandet). Denne kommunikationsform mellem børn i en børnehave og deres venskabsbørnehave erstatter ikke blot det at sende breve med posten. Skype-mødet betyder, at denne kommunikation kan indgå i og ændre selve lege- og læringsaktiviteten, som børnene indgår i. Et andet eksempel kunne være den lette adgang til multimedieproduktion, som børnene har på deres ipad, computere eller smart phones. Hvor den analoge og tidlige digitale multimedieproduktion var teknisk krævende og langsommelig, kan lege- og læringsaktiviteten nu ikke blot indeholde langt flere, men også en bredere vifte af multimedier. Multimedierne kan i langt højere grad komplementere hinanden, f.eks. når video, lyd, billede og tekst understøtter budskabet på børnenes digitale plancher, it-baserede bøger og præsentationer. De lege, opgaver og aktiviteter, som børnene er optagede af, kan i højere grad have fokus på, hvilke medier der er valgt, på hvordan lege- og læringsaktiviteterne udfolder sig, og hvordan de spiller sammen i det samlede, kreative, multimodale udtryk. Et eksempel kan være brug af elektronisk mikroskop til ipad eller pc. Dette program med tilhørende mikroskop gør ikke blot selve forstørrelsen lettere og stiller på en hurtigere og nemmere 5 Edutainment er et begreb, som er opstået ud fra de engelske ord "edu"cation og enter"tainment". Betegnelsen bruges om pædagogiske materialer, der både underholder og lærer. Edutainment kan f.eks. være computer- og ipad-spil til børn eller voksne, der udover den underholdende dimension også indeholder læringselementer. Det kan også være rollespil, brætspil, tegneserier m.m. UdviklingsForum. Side 8

9 måde børnene nysgerrighed. Mikroskopet sammen med ipad eller pc kan også ændre den oprindelige lege- og læringsaktivitet i retning af meget mere undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer. Eksempler: Spille logiske spil med tilpassede udfordringer til den aktuelle bruger: Mulighed for at skifte sprog og sværhedsgrad, vælge kammerat som modstander, finde spilmodstander via internettet. Digitale fotos og video kan redigeres, beskæres osv. og integreres i andre medier, på tværs af programmer. Avanceret tekstbehandling/redigering i færdigt printklart design. Læs e-bog med stemme, der læser højt, højtlæsning plus interaktive billeder og links til ekstra materiale, tilpasset aldersgruppe. Ovennævnte eksempler belyser, at selve opgaven, lege- og læringsaktiviteten og dermed det didaktiske design ændres, når it inddrages på dette niveau. Redefinition (Omskabelse) Teknologien tillader design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige. At anvende it på denne kategoris præmisser betyder, at børnene bruger teknologien til lege- og læringsaktiviteter, der ikke kan lade sig gøre uden brug af it. Det er fx produktion af tegnefilm (Puppet Pals), interaktive bøger (Book Creator), stopmotion film (istopmotion). Det er muligt for børnene sammen med den voksne at lave en tegnefilm i app en Puppet Pals og flytte den over til videre bearbejdning i imovie, hvor man kan tilføre egen indspillet musik fra Garageband. Her kan børn og voksne og børn indbyrdes samarbejde om skabende produktioner, der kan indfange børnenes eget perspektiv, og som kan bidrage til at børnene på et tidligt tidspunkt i livet kan mestre produktion af itbaserede udtryk. Mulighederne er mange, men fælles for alle disse aktiviteter er, at de er eksempler på aktiviteter, der ikke kunne lade sig gøre uden brug af teknologi. Eksempler: Lav din egen bog med tekst, lyd, video og foto. Del din bog med andre ved hjælp af nettet, for eksempel et intra-system, Dropbox. Lav en (tegne)film, som du selv designer med egne fotos, video og egen lyd. Del din bog med andre ved hjælp af nettet. Læs e-bog med skuespiller, der læser højt, kombineret med højtlæsning plus interaktive billeder og links til ekstra materiale samt mulighed for at ændre modersmål, indsætte undertekster, tilpasset til aldersgruppe. Modellens pointe Modellens pointe er, at pædagoger må stræbe mod, at it i det pædagogiske arbejde ikke kun begrænses til en styrkelse af læreprocessen. Det vil sige erstatning af kendte værktøjer med eller uden funktionelle forbedringer. Det vigtige er at anvende it til at transformere læreprocessen, det vil sige til nye lege- og læringsformer. At transformere lege- og læreprocesser med it kan ikke lade sig implementere ind i en traditionel organisering af vuggestuen og børnehavens arbejde. Det kræver, at pædagoger gentænker deres tilrettelæggelse af lege- og læreprocesser. Det vil sige pædagogens didaktiske designs. Her bliver det for eksempel afgørende, at pædagogerne reflekterer over, hvordan de positionerer sig i forhold til børnene: Hvornår skal jeg være foran, ved siden af og bag ved børnene? Pædagogen skal give plads til, at børnene kan udvikle nye lege- og læringsstrategier med pædagogen som lege- og læringsvejleder. Modellen siger intet om, at det er forkert at bruge it som erstatning for kendte værktøjer. Det hører med til børnenes digitale dannelse, at de uden videre kan betjene forskellige programmer, og at de kan udnytte de smarte muligheder i programmer / apps og tjenester til at søge efter nye lege- og læringsformer. Modellen pointerer, at hvis UdviklingsForum. Side 9

10 vi vil udnytte potentialet i it i daginstitutionen - der hvor it gør en forskel så er det ikke nok at se teknologi som en erstatning for noget, vi gør i forvejen. Modellen rejser også nogle spørgsmål til de enkelte niveauer, som man med god grund kan overveje svaret på. Ruben R. Puentedura beder lærere og pædagoger overveje: Substitution/Erstatning Hvad får jeg (og børnene) ud af, at jeg erstatter gammel teknologi med ny teknologi? Augmentation/Udvidelse: Har jeg tilføjet en egenskab til læringsaktiviteten/opgaven, som ikke kunne være blevet gjort med den gamle teknologi på et grundlæggende niveau? Hvordan bidrager denne egenskab til mit didaktiske design? Modification/Ændring: Hvordan er den oprindelige læringsaktivitet/opgave blevet ændret? Afhænger denne ændring af den nye teknologi? Hvordan bidrager denne ændring til mit didaktiske design? Redefinition/Omskabelse Hvad består den nye lege- og læringsaktivitet af? Vil den erstatte eller understøtte tidligere lege- og læringsaktiviteter? Hvordan er denne lege- og læringsaktivitet kun mulig ved brug af ny teknologi? Hvordan bidrager den nye lege- og læringsaktivitet til mit didaktiske design? SAMR modellen og medarbejdernes kompetencer Modellen kan også anvendes til, at den enkelte medarbejder kan overveje egne aktuelle kompetencer i forhold til, hvilke it-baserede lege- og læringsaktiviteter, man som person kan støtte børnene i. Det kan anbefales, at lederne sikrer, at denne selvvurdering bliver delt og reflekteret mellem medarbejdere i den enkelte institution, så der blandt medarbejdere bliver etableret et støttende miljø omkring integration af it i det pædagogiske arbejde. UdviklingsForum. Side 10

11 Det interaktive gulv Om det interaktive gulv Det interaktive gulv kombinerer leg, bevægelse og læring. Det interaktive gulv består af en overflade, en projektor i loftet og et Windows program, hvor man kan lave forskellige spil og aktiviteter (apps). Det interaktive gulv er installeret i en multirum i den pavillon, der også rummer dagtilbuddets administration. Det interaktive gulv er en ca. 4x5 meter stor hvid dug på gulvet, hvor der ovenover er installeret en LCD projektor og en enhed (et kamera), der registrerer bevægelserne på gulvet. Systemet er også forsynet med højttalere. Det interaktive gulv afvikles af en pc, og man starter det interaktive gulv ved at anvende mus og tastatur. Når programmet er startet, afvikler man programmerne ved, at børnene bevæger sig på gulvet. 6 Eksempelvis er der et program, hvor børnene kan trampe balloner i stykker, et andet hvor børnene kan skrabe blade væk fra skovbundet, spille fodbold, lægge puslespil, deltage i en quiz osv. Medarbejderne programmerer de forskellige spil ud fra en række skabeloner, der ligger i programmet. Medarbejderne beretter, at børn enkelte gange har været med til at programmere spil. Teknisk finder programmeringen sted i en browser på en computer eller på en ipad. Dagtilbuddets anskaffelsespris for det interaktive gulv var ca kr. Erfaringer fra projektet Med henblik på at sætte fokus på de vigtigste erfaringer med det interaktive gulv har den eksterne konsulent Søren Gundelach gennemført interviews med udvalgte medarbejdere fra hver af de fem deltagende afdelinger. Medielæring, social læring og faktuel læring It-værktøjer har tre læringsdimensioner, der går hånd i hånd og overlapper hinanden: En medielæringsdimension: Hvad kan jeg bruge mediet til? En social læringsdimension: Hvordan kan jeg med mediet indgå i nye sociale relationer? En faktuel læringsdimension: Hvilken ny viden tilegner jeg mig? 7. Nedenfor er eksempler på forskellige læringsdimensioner: Medielæringsdimension: Det er ikke sikkert, at barnet i første omgang kan finde ud af at svare rigtigt. Det kan være, at barnet først skal lære, at den skal sige klik, og så skal barnet gå derover, og så kan det være, at barnet først en to eller tre gange lærer at få lavet det rigtige billede. Faktuel læringsdimension: I spil gælder også viden om at svare rigtigt, for eksempel om det er en sol eller en måne eller en stjerne. Det er en del af pakken, for det er jo vigtigt at få sig lært det, man skal, og det er jo også vigtigt at få sig prøvet af på vejen dertil. Faktuel læringsdimension: For eksempel synes børnene, at Sundt-Usundt spillet er helt vildt sjovt. De har været meget draget af det også at trykke på fx usund, når det rigtige svar er sundt, fordi den der lyd, den siger, også er sjov. Børnene leger med sund-usund tanken og afprøver forskellen på en lystfyldt måde. Det har givet mange gode dialoger om, hvad der er sundt og usundt, og at det er okay at få noget usundt en gang i mellem osv. Børnene får på den måde fat i, at der er noget, som er rigtigt og forkert. Det er bare en sjov måde at lære det på, og ting er nemmest at lære, når det er sjovt. Social læringsdimension: Der har også været nogle af de mindre børn, som bevidst har svaret forkert, fx hvad finder du ude på legepladsen, og så er der et billede af en scooter og en ko. Så klask! Ned på den ko hver gang. Selvom de godt ved, der ikke er køer ude på legepladsen, så kan man sådan se, at de smiler hver gang. Der er 6 Se 7 Stine Liv Johansen 2013 UdviklingsForum. Side 11

12 også tale om at gå på opdagelse i de sociale relationer og se, hvad der sker, når jeg trykker forkert. Hvordan ser Anne nu ud, når jeg trykker på den? Børnene står med sådan et lille skævt smil. Faktuel og social læringsdimension: Vi har haft en fodboldquiz med nogle af de større drenge, hvor det handlede om at svare rigtigt. Det var nogle drenge, der er meget konkurrenceinteresserede. Så der heppede vi også, og der gik vi virkelig op i det, så det betød noget for dem, om det var sandt eller falsk, og derfor betød det også noget for mig. Det var en kæmpe sejr for dem, og de gik også meget op i, hvem der havde svaret rigtigt flest gange. Faktuel og social læringsdimension: Hos de mindste børn er selve det rigtige svar ikke så vigtigt. Jo større man bliver, jo vigtigere er det at svare rigtigt, og de store fodbolddrenge positionerer sig indbyrdes. Jo ældre børnene er, jo mere er det vigtigt for dem at sammenligne sig selv med andre og blive mere bevidste om sig selv i forhold til andre. De tre læringsdimensioner går igen i forskellige konstruktive sammenblandinger i de øvrige eksempler nedenfor. Erdem og sprogstøtte Vores sprogpædagog har i flere omgange arbejdet med Erdem 8 på 5 år. Erdem var tilbageholdende og genert. Han ville ikke så gerne tale dansk og for så vidt heller ikke tyrkisk. Erdem kunne godt føle sig presset i nogle situationer, fordi han kunne mærke, at vi gerne ville have, at han brugte sit sprog noget mere. Vores mål var at støtte Erdems sproglige udvikling, for hans danske ordforråd var ikke særligt godt. Børnegruppen var på tur med Edith nede på byggelegepladsen, og de tog billeder af dyr. Børnegruppen lavede et vendespil sammen med Edith med dyrene fra byggelegepladsen. De indtalte dyrets navn på tyrkisk og på dansk. Når man vender brikken om, så siger gulvet først navnet på tyrkisk og så på dansk. Når Edith så fx spurgte Hvad hedder et marsvin på dansk?, så turde han godt. Det handler måske om, at fokus ikke længere var på ham, men at det nu var på gulvet. Det åbnede nogle ting indeni ham, som gjorde at han turde stå frem. Hans øjne lyste. En dag havde han mor og far med deroppe og vise det, og det var han helt vildt stolt af. Og det var mor og far også. Vidensbrønden gjorde, at han skulle bruge kroppen. Han havde i forvejen selv indtalt det, han skulle sige. Han havde noget at støtte sig op ad. Han havde siddet i en stille stund sammen med Edith og indtalt ordene, og så var der taget hul på bylden. Da han så stod heroppe i den situation, så turde han. Så var han meget mere på. Nu kunne han alle navnene på dyrene. Gulvet både afledte og henledte Erdems og børnenes opmærksomhed. Vidensbrønden har både det visuelle og det auditive med - lys farver, lyd. Fokus fjerner sig fra ham som person og fra præstationen. Han kunne nøjes med at tale ud fra det, han allerede havde lavet i forberedelsen sammen med Edith, og så kom der jo mange flere ord på. Så der var et stillads, han selv havde været med til at bygge. Der har været flere af sådan nogle situationer med ham. Når vi efterfølgende har været heroppe med ham i en gruppe på fire børn, så har han også turdet meget mere og har snakket meget mere med ved nogle af de spil, hvor man skal snakke mere. Han har turdet mere, og der er ingen tvivl om, at det styrker hans selvtillid. Det interaktive gulv og vuggestuebørnene Camilla på 2 år. Første gang, hun blev præsenteret for et nyt spil, turde hun ikke være med. Så skulle hun stå udenfor og se, hvad det handler om. Næste gang, hun er med, så tør hun sammen med en voksen, og den tredje gang hun har været med deroppe, så tør hun godt selv. Hvis vi lod være med at tage hende med efter første gang, fordi vi tænker, at det her er ikke noget for hende, så havde vi jo misset et lærings- og udviklingspotentiale. Det har vist sig, at den tredje gang hun er med, så synes hun det er sjovt, hun er aktivt med, og hun føler sig tryg ved det. Frederik på 2 år: Han har været med oppe ved Vidensbrønden mange gange. Så har jeg ham med heroppe igen med et andet barn. Nu kender Frederik konceptet, og han har lært, hvad det går ud på heroppe. Han kan huske, at når man kommer herop i pavillonen, så går man hen og sætter sig på den røde måtte det kunne han huske fra flere måneder tilbage, da han var her sidst. Det andet barn, jeg havde med heroppe, han fløj simpelthen rundt, og 8 Alle personnavne er anonymiserede. UdviklingsForum. Side 12

13 jeg kunne slet ikke forklare ham, at han ikke måtte gå ind på det der areal, fordi jeg skulle trykke på tastaturet. Det er jo også en læreproces, Frederik har været igennem, for han kunne heller ikke finde ud af det i starten. Der skulle han finde ud af, hvad spillereglerne er, når man kommer her, fx at man ikke går ind på den firkant, men at man sætter sig udenfor den. Sara på 2 år: Hun var meget ivrig fx med quizspillene, hvor de så sad to og skulle skiftes til at trykke på de rigtige svar. Der var hun lynhurtig til at finde svaret, og hun kunne simpelthen ikke lade være med at trykke. Det var bare slam! med det samme. Det var rigtigt hver gang. Det andet barn, som sad ved siden af, havde ikke en chance. Så vi var nødt til at prøve at holde hende lidt tilbage og få det andet barn på banen. Der tog det hende flere gange at få lært, at nu er det altså ikke mig. Vi skal skiftes til det her, og nu er det altså det andet barns tur. Lea på 2 år: Hun står først udenfor gulvet og kigger. Efter lidt tid går hun ind på gulvet med en voksen. Til sidst hopper hun rundt på ballonspillet. Alle vuggestuebørnene er fuldstændigt fanget af det der. De står bare og stirrer stift ned på det der puslespil, også selvom det er et andet barn, som er på. Det ser vi jo ikke som voksne, når vi er derinde, men vi ser det på de fotos, der er blevet taget. Børnene synes, det er sjovt, hvis det er noget om dem selv eller noget genkendeligt fx rutsjebanen nede fra legepladsen det kan de bedst lide. Puslespil på Vidensbrønden er en udfordring for vuggestuebørn. Det som er svært er, at barnet skal lære at skal gå ind og stille sig på det interaktive gulv, og brikken skal sige klik. Når brikken har sagt klik, så skal barnet gå helt ud og placere sig, så barnet nu har overblikket over de her fire brikker. Så skal du gå hen og stille dig på den rigtige brik, og så skal den sige klik, og så kan du først forlade gulvet igen. Det er svært at lære som vuggestuebarn, for det er mange funktioner, man skal have inde i hovedet. Det tager lang tid at lære. Det kan man ikke første gang, man er der. Det svarer til at kunne mestre et analogt vendespil, der er også nogle forskellige delfunktioner. I Vidensbrønden er det bare sådan, at hvis man kommer til at flytte sin fod et forkert sted hen, så flytter brikken sig jo derud. Man skal have overblik over, hvad det her er for et billede, og hvad skal det komme til at ligne også selvom der kun er fire brikker. Vuggestuebørnenes læreprocesser, når de er i Vidensbrønden handler ikke så meget om, det er de rigtige svar, men mere om at kunne indgå i en sammenhæng med et medie. Dermed kommer der fokus på den alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer, det vil sige at vente på tur og at skiftes. Det er en forståelse for spillets regler. Disse aktiviteter kan vi ikke tilbyde børnene på andre måder end i Vidensbrønden. Der er mange læreprocesser for eksempel sprog, alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer i at man kan finde ud af en bestemt rækkefølge for at komme et bestemt sted hen. Det er rigtigt værdifuldt. Rutsjebane og ballonspil på det interaktive gulv Vores vuggestuebørn har gjort sig den erfaring, at når de har skrabet bladene væk, så ser de en rutsjebane på gulvet, men man kan ikke rutsje på den. De afprøver det, men der må de så erfare, at kan man ikke rutsje ned. Det gode ved det interaktive gulv er, at børnene får hele kroppen med. Eksemplet med rutsjebanen giver også et godt indblik i, hvordan det er inde i de mindste børns hoveder. De er så konkret tænkende: Der er en rutsjebane, og den kan man selvfølgelig bruge. Hvis Vidensbrønden ikke lige reagerer med det samme, når de træder, for eksempel i ballonspillet, så kan børnene gå helt i stå og kigge lidt og tænke: Men jeg har jo lige trådt på den. Der var en fireårig med ovre og bruge ballonspillet. Han lagde sig helt ned og kiggede. Jeg skal bare lige se om ballonerne flyver op, sagde han. Naturprojekt i vuggestuen Vi har haft et naturprojekt, hvor vi har været ude og tage billeder af genkendelige ting. Sammen med børnene har vi lavet apps til gulvet. Vi har på en måde brugt Vidensbrønden til at forlænge børnenes læreprocesser. Ikke kun med fokus på, om børnene kan svare rigtigt eller forkert. Ved hjælp af fotos og programmering til Vidensbrønden har vi flyttet naturlegepladsen ind på det interaktive gulv. Vi lavede naturlegepladsen om til et skrabespil på det interaktive gulv, fordi et skrabespil passer rigtig godt til aldersgruppen - det er netop hvad toårige vuggestuebørn formår. Så det har været et godt resultat for dem. Børnene får indtrykkene ind på en anden mere udvidet - måde. Det bliver jo nærmest tredimensionelt for dem vi har ikke blot været på en legeplads, men nu kommer det ind i et helt nyt medie og bliver genfortalt, og børnene ser, hvordan de kan bruge det. UdviklingsForum. Side 13

14 Storbørnsgruppen I vores storbørnsgruppe har vi arbejdet med gulvet med de børn, som ikke har turdet stille sig frem. Det er noget af det, man skal kunne, når man kommer videre fra daginstitution til skole. Man skal kunne holde ud, at der er nogen, som iagttager én, og at skulle sige noget i en stor flok. Vi har arbejdet meget bevidst med den gruppe, som skulle af sted her til sommer. Vi sørgede for at gruppere dem sådan, at de mest tilbageholdende kom til at stå på det interaktive gulv sammen. Så er der nogle af børnene, som skal gøre noget, for at der sker noget derinde. Det har været spændende at se, at børnene står og venter på, hvem der bevæger sig først. Det er oplevelsen af, at jeg bliver nødt til at foretage en handling for at sætte ting i gang. Det er nok det, der sker, sådan i overført betydning. Det kræver, at jeg tør at stille mig ind på gulvet. Hvis vi fx er ved at skrive P for pil, så kan jeg se, at P et er foran mig, og jeg skal kunne holde ud at træde ind på det, for ellers kan vi ikke få skrevet pil. Vi har på den måde arbejdet med det at holde ud at være på - og at holde ud at lave fejl, Man kan så håbe, at de kan overføre det til, at når jeg så skal stille mig op og fortælle om min tegning til Naturhistorisk Museum, så har de set på mig før. Det er et konkret eksempel på det at være i et fællesskab og at bidrage der, og at alle har betydning for, at fællesskabet fungerer. Fri for mobberi Vi kørte projektet Fri for mobberi, hvor vi blandt andet havde lavet et spil med bamsemanden til Vidensbrønden. Vi spurgte blandt andet: Hvad gør man, hvis en dine venner har slået sig på legepladsen? Når vi sidder på et almindeligt gulv og har almindelige plancher, så kan det være svært at fange deres opmærksomhed især drengenes og at få dem på banen og komme med de gode argumenter. På det interaktive gulv er det noget andet, og det er blandt andet, fordi bamsemanden siger en lyd. Det gør han jo ikke på planchen. Børnene står og kigger på det bevægelige billede. Det er et billede, som kommer fra vores legeplads. I og med, at det er et billede af vores legeplads og ikke en eller anden tegning, som på plancherne, så gør det også, at de kan koble det mere sammen. Det sætter nogle flere tanker i gang. Fodboldspil Vi har arbejdet med fodboldspillet, hvor de er på gulvet to af gangen, en mod en. Bare børnene løftede storetåen, så bevægede fodbolden sig, og så bliver man jo drevet af at ville mere. Vi skulle have vores årlige fodboldturnering, men en af de store piger, hun var bange for at spille fodbold på legepladsen. Det var for vildt for hende. Hun ville ikke være med til fodboldturneringen, selvom det ellers altid er de ældste børn, som spiller fodboldturnering hver sommer. Vi måtte finde en eller anden måde, hvor hun kunne være med. Vi tog derfor hende og en af hendes gode veninder med op til det interaktive gulv og spillede fodboldspillet heroppe uden en rigtig (analog) bold, men en bold alligevel (digital). Det var sjovt for hende, og hun kunne ikke blive ramt af en bold, så det gjorde ondt. Det gjorde, at hun bagefter ikke var så panisk for at komme ud og prøve det på græsplænen. Det endte med, at vi kørte sådan en lille tøseturnering på legepladsen med to på hvert hold, hvor vi efterhånden tilføjede flere og flere spillere. Til sidst præsterede hun at være med i et kvarter af fodboldkampen, hvor hun prøvede at være med frem for måske at have stået ude ved mig ude ved siden. Det ville ikke have kunnet lade sig gøre med et eller andet brætspil. Det kunne lade sig gøre, fordi det var en virtuel bold. Jeg er sikker på, at hvis jeg var kommet og havde sagt, at nu går vi op og spiller skumfodbold, så havde hun heller ikke villet være med til det. Det var supersmart at bruge en bold, der ikke eksisterede. Programmering af spil til Vidensbrønden sammen med børnene Det har stor betydning at sidde og forberede sig på et spil sammen med børnene. For eksempel har vi taget nogle billeder ude i afdelingerne og tager dem med på det interaktive gulv. Børnene er vildt stolte, når de har lavet et spil, og efterhånden tager det mindre og mindre tid. Det er også vigtigt, at det ikke er et vendespil, de har siddet og klippet herhjemme. Det, at billederne er vedkommende for dem, gør, at børnene bliver meget mere engagerede. Det ultimative er, når de selv kommer og spørger, om vi ikke kan lave et spil om noget. Fx har børn stået ude på legepladsen og spurgt: Pia, kan vi ikke lave et spil med Jonas, der suser ned af rutsjebanen? At de selv har tænkt tanken ude på legepladsen og holder den og kommer hen til mig og spørger, om vi kan det, det synes jeg er en af de bedste ting. Det er ikke mig, som kommer og siger, at nu skal vi lave et puslespil. Det interaktive gulv er så integreret i deres bevidsthed nu, at de selv kommer og foreslår det. Det har også godt kunnet lade sig gøre sammen med de store vuggestuebørn. Vi tog et billede og programmerede Vidensbrønden ved hjælp af ved tabletten, og så kunne vi så tage herop dagen efter og prøve det. UdviklingsForum. Side 14

15 Det er et eksempel på, at børnene er medproducenter af indhold, som de så kan stille til rådighed for andre. Det er brug af it på SAMR modellens fjerde trin. De bruger deres egen fantasi og kan tænke så langt ud i fremtiden, så man er jo også legende, kreativ og innovativ. Vidensbrønden understøtter de seks læreplanstemaer, alt efter hvilket fokus den voksne sætter på. Læringsformerne i forhold til Vidensbrønden kobler sig til læringsstilene. Hvis det for eksempel er et ord, så bliver ordet præsenteret for barnet på alle mulige måder, det vil sige gennem flere forskellige læringsstile. Nye innovative læringsprocesser Erfaringerne viser, at det interaktive gulv medvirker til at opfylde projektets formål, nemlig at udvikle nye innovative læringsprocesser. Koblingen mellem leg, læring og digitale medier har befundet sig på SAMR modellens trin 3 og 4. Det interaktive gulv understøtter sproglig, social og kinæstetisk læring, leg og interaktion. Erfaringerne fra projektet viser, at det interaktive gulv i høj grad fremmer børnenes indbyrdes samarbejde og fremmer børnenes aktive handlinger 9. Man er afhængig af andre og deres handlinger. Accept af de valg, andre foretager på gulvet, understøtter rummeligheden. Vente på tur og tage sin tur (Give og tage plads). Dialog i spillene. Man bliver sat i scene og skal øve sig at blive iagttaget. Øve sig i at bære et nederlag og vinde på en ordentlig måde (Robusthed). Handlingstvungent man er nødt til at gøre noget, for at gulvet reagerer. At vente på, at andre gør noget hurtigere eller langsommere end andre. Medbestemmelse. At være på. Øve sig i at øve sig Vi skal ikke være verdensmestre fra starten. Pædagogens position I Vidensbrønden er pædagogens position i udgangspunktet foran børene, idet der er tale om en voksenstyret aktivitet, hvor børnene er aktive inden for en ramme, som den voksne definerer. Børnene kan være med til selv at vælge, hvilke lege de vil lege på gulvet. Pædagogen kan programmere skabelonerne. Det kan i nogen grad ske sammen med de lidt større børn fra ca. 4 år. Så i nogle tilfælde er der også tale om, at børn og voksne er ved siden af hinanden. Implementering af det interaktive gulv i hverdagen Med hensyn til implementering er der fra afdeling til afdeling en stor spredning i hyppigheden af anvendelsen. To afdelinger har brugt det interaktive gulv regelmæssigt i projektperioden, mens det for de tre andre afdelingers vedkommende har været mere uregelmæssigt. Samlet set er der i dagtilbuddet meget få superbrugere (2-3 medarbejdere). Der er flere almindelige brugere, men en del medarbejdere anser sig selv som nybegyndere, og en (anden) del anvender aldrig det interaktive gulv. 9 Punkterne er udarbejdet af pædagog Mia Johannesen, Børnehuset på Toppen, Skejby Vorrevang Dagtilbud, oktober 2012 UdviklingsForum. Side 15

16 Tekniske erfaringer Ledere og medarbejderes erfaringer med den tekniske brug af kan sammenfattes i følgende punkter: Programmering af det interaktive gulv kan ske i browser, både på pc og ipad, hvilket er en stor fordel. Systemets relativt høje tekniske kompleksitet stiller krav om superbrugere, og at der tilgængelige manualer. En af superbrugerne har udarbejdet en skriftlig manual. Næsten alle beretter om vekslende tekniske vanskeligheder med det interaktive gulv. Der er stadig ikke 100 % flow i afviklingen af alle programmer. Opstart og skift af programmer i systemet sker ved hjælp af tastatur og mus. Det bliver vurderet som en ulempe både i forhold til pædagogisk brug og til personalets ressourceforbrug, idet der skal afsættes en medarbejder til tastaturet. Det vil være en meget stor fordel, såfremt det interaktive gulv kan styres fra brugergrænsefladen på gulvet. Brugergrænsefladen til opstart og programmering er ikke helt intuitiv, men fordrer et vist pc-kendskab Dagtilbuddet sikrer fremover, at man skal have en kørekort til Vidensbrønden, så der ikke opstår tekniske afbrydelser, der skyldes brugerens manglende kendskab, fx hvordan man starter og slukker Vidensbrønden. Her følger udsagn vedrørende tekniske erfaringer fra ledere og medarbejdere i de to afdelinger, der har anvendt det interaktive gulv hyppigere end de tre andre afdelinger: Tekniske udfordringer har der været, hver gang jeg har været deroppe. Der har været opstartsproblemer. Det er mere det, vi arbejder på nu, end at vi har et opstillet forløb for det. Lige nu har det mere handlet om at tage nogle pædagoger og nogle nye børn med op i rummet til gulvet og få dem introduceret til det. Vi har gjort os den erfaring, at hvis vi skal være deroppe med 1-3-årige og få noget værdi ud af det, som vi kan stå inde for, så skal vi være to voksne deroppe med fire børn. Man kan ikke gå derop en voksen med fire 1-3-årige. Det går der kage i, og det gør der, fordi den ene voksne skal stå og styre det tekniske med tastaturet, og den anden voksne har så børnene. Det kræver også flere personaleressourcer, end man normalt ville regne for fire børn. Det, vi håber på er, at man kan styre gulvet udelukkende fra gulvmenuen, og at vi har arbejdet så meget med de tekniske ting, at det kan lade sig gøre på et tidspunkt. For så behøver den voksne ikke stå og være frustreret og skulle taste på tastaturet og kigge ned på gulvet, og hvor er musen henne osv. Det er en udfordring at få lavet nye spil. Der er jo spilskabeloner, som er rigtigt lette at lave, og så er der nogle af dem som er lidt sværere. De lette er fx dem, hvor man laver en skrabe-plade eller et puslespil med fire brikker eller et vendespil. Quizzer er mere avancerede, og der er vi heller ikke ret mange i huset, som kan finde ud af at lave spillene. Det interaktive gulv og tilgængelighed for den enkelte afdeling Ikke alle afdelinger er beliggende tæt på lokalet med det interaktive gulv. De fem afdelinger har lagt en turnusplan for den enkelte afdelings råderet over det interaktive gulv. Erfaringen er, at afdelingerne ønsker mere intensive perioder (for eksempel to sammenhængende uger 3-4 gange om året), selvom det så får som konsekvens, at der bliver tale om færre perioder. Nogle pædagogiske ledere og medarbejdere beretter, at anvendelsen af det interaktive gulv skal overplanlægges, idet der ideelt set er tale om fire børn, to medarbejdere i et bestemt tidsrum i den periode, hvor man efter planen har råderet over gulvet. Det er ligesom at planlægge en udflugt Hvis vi gerne vil lave et forløb, så skal vi ikke bare derop en eller to gange. Så skal de være deroppe flere gange, for at vi har noget at måle på. Det skal minimum være tre eller fire dage i en uge. Nogle nævner også, at den interaktive tavle, der befinder sig i rummet, forstyrrer børnene, som bliver mere optagede af knapperne på den interaktive tavle end af det interaktive gulv særligt når det tekniske driller. UdviklingsForum. Side 16

17 Eksternt netværk Dagtilbuddet har et netværk både med Alexandra Instituttet og med firmaet Solutors. Selvom andelen af daginstitutioner, der har interaktivt gulv installeret, er øget i det sidste år, er der dog stadig tale om relativt få daginstitutioner. Dagtilbuddet har vanskeligt ved umiddelbart at indhente andre daginstitutioners erfaringer. Konklusion - det interaktive gulv Erfaringsopsamlingen viser, at det interaktive gulv har et meget stort pædagogisk potentiale, og at dette potentiale ofte bliver udfoldet af de børn og medarbejdere, der anvender det interaktive gulv. Med det interaktive gulv kan børn og voksne i fællesskab udvikle nye lege og læringsformer, der støtter udviklingen af børnenes digitale kompetencer. Det er en stor fordel, at medarbejderne på egen hånd og sammen med børnene kan programmere skabelonerne, så medarbejdere kan anvende deres kreativitet og pædagogiske indsigt. Imidlertid er der en række tekniske problemer, der til tider stiller barrierer op for børnenes leg og læring samt for medarbejdernes mulighed for at sætte pædagogikken i forgrunden og det tekniske i baggrunden. UdviklingsForum. Side 17

18 ipads Om ipad En ipad har en brugergrænseflade, der er særdeles enkel og intuitiv at betjene både for børn og voksne. Det er meget nemt at fotografere, optage video, lyd, søge information, dele og administrere indhold på tværs af programmer (apps). Der findes tillige mange programmer apps der er nemme at installere og ofte meget brugbare og medrivende at anvende. Når man har en ipad i hånden, ved man næsten intuitivt, hvordan man skal bruge den interaktive, multitouch skærm. Brugeren lærer hurtigt, hvordan man skal anvende de mange forskellige apps. Noget tyder på, at den interaktive, multitouch skærm skærper brugerens opmærksomhed og fokusering. Man kan betragte ipad som et pædagogisk redskab på linje med de gamle pædagogiske redskaber som for eksempel sandkassen, bolde, bøger, spil, klodser, saks, papir, lim, stof, æggebakker, farver osv. ipad en er digital, og de gamle pædagogiske redskaber er analoge. I børns liv skal der selvfølgelig fortsat være masser af analoge pædagogiske redskaber med alle de rige, velkendte pædagogiske muligheder. En af forskellene mellem de analoge pædagogiske redskaber og de digitale redskaber - som ipad blot er ét af mange af - er, at ipad en i kraft af sin funktionalitet og brugerflade er et meget kraftfuldt pædagogisk redskab, der tilbyder nye lege- og læringsformer. ipad tilbyder mange medier på én tablet. ipad er en multimedieenhed, der kan anvendes til mange forskellige ting på (næsten) samme tid for eksempel gå på nettet, optage lyd, foto, video, skrive tekst, læse bøger, høre lydbøger, skabe og redigere indhold, spille spil, skabe fællesskaber, producere fortællinger o.m.a. ipad'ens programmer afvikles i en inkluderende, anerkendende tone. ipad er altid tålmodig og venlig, og man kan anvende ipad ens programmer i sit eget tempo. Endvidere er ipad en mobil enhed. Den kan medbringes (næsten) overalt. I modsætning til for eksempel det interaktive gulv er der forbavsende få programmer (apps) på ipad, der giver brugere muligheder for selv at programmere sine egne apps ud fra skabeloner. Eksempler på programmeringsmuligheder er vendespillet FotoHuskeSpillet og app en Game Factory. ipad og børn i vanskeligheder Nogle børn i nogle af afdelingerne har vanskeligheder med empati, koncentration og opmærksomhed. Det er projektets erfaring, at ipad en som pædagogisk redskab kan medvirke til at øge børnenes kompetencer på mange områder. Det er projektets erfaring, at barnet i situationer med ipad opnår et mentalt overskud og større sociale kompetencer. Mange erfaringer tyder på, at ipad'ens særlige udformning øger brugerens kompetencer på helt markante områder: For det første har ipad en en meget nem og indbydende, interaktiv brugerflade. Det er en multi-touchskærm. Den betjenes via skærmen med fingrene. Skærmen og synssansen er i centrum. Synssansen er den af vore sanser, der hurtigst kan indfange de fleste nuancer. Et billede er relativt stabilt, og billedets indhold bliver umiddelbart hurtigt opfattet, mens for eksempel en mundtlig overført besked skal ind gennem øret og oversættes til handling i hjernen, hvilket er en mere opmærksomhedskrævende proces end den visuelle. Barnet har lettere ved at omsætte billedets budskab til handling end den mundtlige besked. Denne genvej giver barnet et mentalt overskud. Såfremt billedet er et levende billede, og at indholdet på billedet er stærkt knyttet til barnets aktuelle kontekst, medvirker dette i endnu højere grad til, at ipad en giver barnet et opmærksomhedsmæssigt overskud. For det andet er der kontrolaspektet. Den person, der sidder med ipad en, har en oplevelse af suverænt at være den, der selv bestemmer, hvad der skal ske, hvornår. IPad en lystrer. Det er MIG, der bestemmer det præcise tidspunkt for en given transaktion, og jeg får straks en præcis tilbagemelding. Særligt dette aspekt kan man antage har stor betydning for børn med koncentrations- og opmærksomhedsproblemer. UdviklingsForum. Side 18

19 Hertil kommer, at ipad som oftest giver en positiv og opmuntrende tilbagemelding, der giver lyst til at fortsætte. IPad en giver en klar og tydelig tilbagemelding, mister aldrig tålmodigheden med dig og er lige venlig hver gang. Det har meget stor betydning for børn, som i kraft af deres vanskeligheder kan have mange negative erfaringer med omgivelsernes reaktioner på deres forsøg på at mestre de forskellige hverdagssituationer. For det tredje sker betjeningen af ipad ved hjælp af fingerspidsen, der formidler brugerens positive følelser, lige som fingerkontrollen konstant er synlig i brugerens visuelle felt. I projektet er det blevet undersøgt, om de større sociale kompetencer i ipad situationerne også medfører, at børnene kan opnå øgede sociale kompetencer uden for ipad situationerne, for eksempel når børnene på legepladsen skal skiftes til gynge, når et barn gerne vil ind i en leg, når børn og voksne spiller for eksempel vendespil, når et specialebarn leger med et normalt barn osv. En medarbejder reflekterer over, hvordan ipad kan anvendes i barnets egen selvregulering: Det har været rigtigt godt særligt for en af de meget livlige drenge at sidde og spille et puslespil med biler på ipad. Så kan han sidde og falde helt ned med den. Det handlede om at få ham ned i gear og få noget afslapning ind. Jeg har set, hvilken ro det kan give til de børn, som har meget uro i kroppen. Nu bruger vi helt konkret det, at efter en pige har spist, så får hun ipad-tid, inden hun skal sove, så hun falder helt ned. Vi bruger også ipad en til at vise hende, hvad hun skal i løbet af hendes dag. Vi laver piktogrammer med hende selv. Så i stedet for, at vi for eksempel siger til hende, at hun skal gå ud og vaske sine hænder, så tager vi billede af det. Ellers ville hun måske gå ud i køkkenet og vaske hænder. Det har vi lavet i programmet Strip Design. ipad og børnenes lege Børnehavebørnene bruger ipad i deres indbyrdes lege. Ledere og medarbejdere fremhæver, at børn leger ved siden af hinanden, og de lærer at skiftes (turtagning). Nogle gange sidder børnene en mindre gruppe omkring et barn, der spiller ipad, men de hjælper hinanden med at løse opgaverne. Erfaringerne viser, at børnene har stort udbytte af at være omkring et andet barn, der spiller spil med ipad. Børnene omkring en ipad kan lige hjælpe det barn, der sidder med ipad en, at du skal altså flytte den derover. Men så trækker de sig også igen. Så det er ikke for at overtage spillet de viser bare, hvordan man gør. Der er en fælles opmærksomhed. Vi sidder alle sammen og følger med i, hvad ham eller hende der styrer ipad en gør, og inspirerer og vejleder. ipad en indgår i børnenes frie lege og i børnenes indbyrdes sociale positioneringer/hierarkier. Børnene får status i børnegruppen ved at være eksperter i forskellige spil. Ledere og medarbejdere fremhæver også eksempler på, at de børn, der i andre lege har vanskeligt ved at gøre sig gældende, kan opnå en høj status i forhold til færdigheder med ipad. Dette kan rumme et stort potentiale i forhold til inklusion. Hun bare selv hersker over ipad en. De andre børn respekterer det også og sidder og kigger på. Det har bare givet dem så meget, at de har oplevet sig som ligeværdige i fællesskabet på trods af manglende sprog eller manglende empatiske evner. Når de så trækker sig væk fra det digitale fællesskab, så er de stadig en del af det, fordi de bliver betragtet som ligeværdige. Det synes jeg er så.. åh jeg kan sådan helt få gåsehud af det. Erfaringerne fra projektet viser, at ipad til tider bliver anvendt af børn og voksne i overgangene morgen, middag og eftermiddag. Ledere og medarbejdere reflekterer over, om denne brug af ipad altid er pædagogisk hensigtsmæssig: Den har jo så mange funktioner, og det er da fint at bruge den fx om morgenen, når vi tager i mod. Så er det da godt, at der sidder seks børn og rigtigt hygger sig omkring en ipad. Nogle gange sidder nogle af de store børn i middagsstunden med ipad på egen hånd. Nogle gange kan vi også godt bruge dem sidst på dagen. Måske det sidste kvarter, hvis der er en, som først bliver hentet 16.45, som kunne have brug for at lave noget andet. Hvis man har et barn, som bare er rigtigt ked af at blive afleveret en dag. Så ved jeg ikke rigtigt, om det er den nemme løsning, men så kan man jo sige: Ved du hvad, jeg tror lige du skal med mig herind og sidde lidt med UdviklingsForum. Side 19

20 ipad en. Det hjalp jo til at få barnet videre, og måske havde hun bare brug for at få lidt ro. Der er også sådan en som William, som i meget lang tid hver dag har spurgt efter, om han må sidde lidt med ipad en, når han bliver afleveret her hver dag. De får lov til at sidde med ipad i den her storklynge og få sat ord på alle de her ting og situationer. Det gør, at der er tid til at tage i mod børnene og give beskeder til forældrene osv. Børnene løber jo ikke frem og tilbage herude i fællesrummet. Erfaringer fra projektet Erfaringerne fra projektet viser, at ipad en på børneniveau er et medie for leg, læring, pædagogik og didaktik. På forældresamarbejdsniveau er ipad et medie for dialog mellem medarbejdere og forældre og er særligt god til at visualisere de processer og bevægelser, man taler om. På medarbejderniveau er ipad et medie for ledelse, organisering, samarbejde, dokumentation og evaluering. Hovedfokus i denne rapport er leder og medarbejdere erfaringer med ipad på børneniveau. Med henblik på at sætte fokus på de vigtigste erfaringer med ipads har den eksterne konsulent Søren Gundelach gennemført et interview med medarbejdere fra hver af de fem deltagende afdelinger. Som nævnt på side 11 har it-værktøjer tre læringsdimensioner: medielæring, sociallæring, faktuel læringsdimension 10. I nedenstående eksempler er der skiftende fokus på de tre læringsdimensioner. Dialogisk læsning Det er ikke dovenskab eller snyd, når børnene får læst for eksempel billedbogen Mimbo Jimbo højt af Martin Brygmann på ipad en. Det er tværtimod en udvidelse af de pædagogisk muligheder, så pædagogen under højtlæsningen bedre kan forholde sig støttende i forhold til børnene. Når man som pædagog bruger ipad en til dialogisk læsning, så kan man både inddrage børn, som er vant til at få læst højt, og børn som ikke er vant til at få læst højt før. Det kan være svært for nogle børn at sidde og samle sig om en bog. Det kan være mere opmærksomhedsskabende med ipad en, fordi der på skærmen bliver vist et klart og tydeligt billede. Det er Martin Brygmann, der læser op, og så man kan som pædagog være ved siden af barnet og være sammen med barnet og have en oplevelse sammen med barnet, mens ipad en står for selve afviklingen af historien. Hvis det pædagogiske mål er, at barnet skal kunne høre en historie, som bliver læst op af en (analog) bog med pædagogen som oplæser, så kan man trappe ipad højtlæsningen ned lidt efter lidt. Men det centrale for barnet er at lære at være opmærksom, sidde stille i sofaen sammen med en voksen, lytte og se, og blive indfanget af bogens indhold. Vi har eksempler på børn (for eksempel Claus i Bonanza), som lige så stille har fået lært det der med at læse en bog gennem ipad en. Det handlede om at sidde stille og finde ro i kroppen, og at det er rart at sidde her sammen med en voksen. Han kan godt få læst en papirbog nu, men han foretrækker ipad en. I lidt større grupper af børn på fx fire børnehavebørn kan jeg som pædagog sidde ved siden af og lave et kommentatorspor og for eksempel spørge: Hvad tror I, der sker nu? Prøv at være stille nu, for nu skal vi se og høre, hvad der sker. Jeg kan være med til at fastholde deres fokus på denne måde. Historien bliver en oplevelse, vi har sammen, og ikke mig der giver børnene en oplevelse. Jeg kan være sammen med børnene og være lige så nysgerrig som dem i forhold til, hvad der sker i historien. ipad højtlæsningen bliver en slags tredje person. Når vi anvender metoden dialogisk læsning, så skal man kende den historie, børnene skal høre. Undervejs er der er noget, de skal lægge særligt mærke til i historien, så jeg giver det fokus undervejs. Hvis vi har et tema i institutionen, for eksempel noget om venskab eller fællesskab, så kan jeg understøtte dette i mit kommentatorspor, når vi læser historie, og det kan også være det, vi efterfølgende snakker om. Vi guider børnene. Den gode oplæser kan få os igennem historiens følelser. Hvordan betoner man ordene? Sænker man stemmen, eller løfter man den? Så vi kommer automatisk ind i de der følelser, som gør at det er udbytterigt og fedt at få læst en bog af en, som er god til at læse. 10 Stine Liv Johansen 2013 UdviklingsForum. Side 20

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund Min baggrund Børns leg og læring med digitale medier fra forbruger til medskaber Søren Gundelach, UdviklingsForum Søren Gundelach Uddannet børnehavepædagog, institutionsleder, pædagogisk sekretær i LFS,

Læs mere

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen Ulla V. Lundorff Hvorfor Digitale Medier? IT er en naturlig del af børns verden og fremtiden byder dem, at kunne navigere i og bruge IT. Når

Læs mere

ipad og børns fortællinger Slides ligger på www.lege-apps.dk -> Workshops -> ipad og børns fortællinger. September 2013. Slides

ipad og børns fortællinger Slides ligger på www.lege-apps.dk -> Workshops -> ipad og børns fortællinger. September 2013. Slides ipad og børns fortællinger Slides ligger på www.lege-apps.dk -> Workshops -> ipad og børns fortællinger. September 2013. Slides 9.9.2013 Program ipad workshop 1. Indledning Digital dannelse, leg, læring,

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Indledning. Lovgivning

Indledning. Lovgivning 1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Krop og bevægelse Indsatsområde

Krop og bevægelse Indsatsområde Krop og bevægelse Indsatsområde 2016-2017 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet;

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

21.5.2013. ipads, pædagogiske læreplaner, læring og digitale medier.

21.5.2013. ipads, pædagogiske læreplaner, læring og digitale medier. 21.5.2013 ipads, pædagogiske læreplaner, læring og digitale medier. I praksis hænger læreplanstemaerne uløseligt sammen Kultur Natur Sprog Person Krop Social Direkte og indirekte læring Læring er en proces,

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Digital strategi i paddehatten

Digital strategi i paddehatten Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

Evaluering af Medieleg i dagtilbud Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Børn og digitale medier

Børn og digitale medier Esbjerg kommunes udmeldte indsatsområde for 2014-2016 er digital læring. Tanken er at implementere de digitale medier i hverdagen i daginstitutionerne. Indledning Dagtilbuddet ønskede mål for indsatsområdet

Læs mere

Digital strategi i paddehatten

Digital strategi i paddehatten Digital strategi i paddehatten Revideret juni 2018. 1 Digital strategi for Paddehatten I Paddehatten arbejder vi med digitale medier. Vi har ipads på alle stuer, vi har projektorer, miniprojektorer, touchskærm

Læs mere

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE 2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Science indsatsområde

Science indsatsområde Science indsatsområde 2013-2014 Naturens Farver tema projekt i perioden sept, okt, nov. 2014 0-2 år Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede lærings mål, inden for

Læs mere

Dato for tilsynsbesøget Den 8/ i tidsrummet 9,10-10,30. leder Sophia Gravenhorst deltog i tilsynet.

Dato for tilsynsbesøget Den 8/ i tidsrummet 9,10-10,30. leder Sophia Gravenhorst deltog i tilsynet. Uanmeldt tilsyn Institution Dansk Tysk Børnehus Status Privat (selvejende/kommunal/privat) Adresse Mariendalsvej 59 A-B Leder Sophia Gravenhorst Normerede pladser 0-3 år 12 Normerede pladser 3-6 år 44

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Note fra Slangerup Børnehave

Note fra Slangerup Børnehave Note fra Slangerup Børnehave Vi har i vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, måtte erkende at vores mål omkring flere af temaerne ikke er blevet gennemført. Det skyldes at vi har været optaget

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

Faktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede

Faktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Mellemgruppen... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse

Læs mere

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN

SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold til at rumme

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?

Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Introduktion til MIO Aarhus

Introduktion til MIO Aarhus Introduktion til MIO Aarhus MIO Aarhus sætter leg og læring om læreplanstemaet natur, udeliv og science på dagsordenen. Målet er styrke børn og voksnes nysgerrighed, gåpåmod og naturglæde. På de næste

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2014/15

Evaluering af indsatsområder2014/15 Evaluering af indsatsområder2014/15 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2014-2015... 4 Udmeldt indsatsområde: Science og læring 2014-2015 (fælles)... 5 Udmeldt Indsatsområde: Digital

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE

SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SAMMENHÆNG Baggrund og forudsætninger EVALUERING Registrering og vurdering MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

LilleStorm siger goddag og farvel

LilleStorm siger goddag og farvel Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Krop og bevægelse. Møllehusenes ønskede lærings mål for børnene inden for indsatsområdet:

Krop og bevægelse. Møllehusenes ønskede lærings mål for børnene inden for indsatsområdet: Krop og bevægelse Øvrige Læreplansområder Personlige kompetencer, science(natur og naturfænomener) De 4 elementer tema projekt i perioden April, maj, juni. 2016 Møllehusenes ønskede lærings mål for børnene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud arbejde med pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner skal beskrive institutionens praksis og mål for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere