Dragør lokalarkiv bruges som case igennem specialet og alle analyser vil blive relateret til dem.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dragør lokalarkiv bruges som case igennem specialet og alle analyser vil blive relateret til dem."

Transkript

1

2 Abstrakt Målet i nærværende speciale er at undersøge crowdsourcing og muligheden for brug af dette til kerneopgaver på arkiver. Derudover undersøges muligheden for at skabe en samlet crowdsourcing indgang for mindre samlinger. Dragør lokalarkiv bruges som case igennem specialet og alle analyser vil blive relateret til dem. Jeg ser på indsamling, bevaring og registrering samt formidling og hvorvidt crowdsourcing kan assistere i disse opgaver. Jeg analyserer relevante projekter ud fra Rose Hollys tips til crowdsourcing og Carpenters fire motivationsformer. Med afsæt i Dragør lokalarkivs erfaringer og de analyserede projekter, diskuteres det hvor vidt crowdsourcing kan være et supplement til eller en erstatning af konventionelle arkivtraditioner. Derudover diskuteres det hvor crowdsourcing kan bringe ekstra værdi til eksisterende materiale. Det konkluderes at der i indsamling samt registrering er gode muligheder for at benytte crowdsourcing. Det vurderes at crowdsourcing ikke kan bruges til formidling. Det vil være muligt at skabe en samlet indgang for crowdsourcing. Det vil kræve et samarbejde med en eller flere større spillere på banen f.eks. Dis-Danmark, kulturarvsstyrelsen eller et bredt samarbejde mellem flere arkiver. Der vil være mange fordele ved at samle projekterne blandt andet en støre mængder data, økonomiske stordriftsfordele og lettere overblik over projekter for brugerne. Foto på forsiden Øverste: Fotograf Johan Samsom Nederste: Fotograf Karina Poulsen 1

3 Abstract (English) The houses in Dragør - local history from users to users The goal of this thesis is to investigate crowdsourcing and establish whether it is suited to be uses in archives. Furthermore the possibility of creating a crowdsourcing portal for smaller collections will be explored. Dragør local archive will be used as a case study throughout the thesis. All the projects which are being analyzed will be so on the basis of this case. I look at the three core tasks "collection", "conservation and registration" and "dissemination" and whether crowdsourcing, can assist in these tasks. Based on Rose Holly s tips for crowdsourcing and Carpenters four motivation types I developed some analyzing points. I analyze relevant projects and compare it with Dragør local archives needs. Based on Dragør local archives experiences and the projects analyzed it is discussed if crowdsourcing can be a complement or a substitute for conventional archival traditions. Furthermore it will be discussed where crowdsourcing can add value to existing content. It is concluded that the collection and registration are good opportunities to use crowdsourcing. Dissemination is not suitable for crowdsourcing. It will be possible to create crowdsourcing portal for small institutions. It will require cooperation with one or more major players such as Dis-Denmark, Danish Agency for Culture or the archives amongst themselves. There will be many advantages to gather all the small projects. Among others, lager data quantities, economic benefits and easy overview of projects can be mentioned. 2

4 ABSTRAKT... 1 ABSTRACT (ENGLISH)... 2 INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 METODE... 7 ARKIV-BIBLIOTEK MUSEUM... 8 ARKIVER I DANMARK DRAGØR LOKALARKIV DOKUMENTTYPER SÆRLIGE FORHOLD ARKIBAS FORVENTET RESULTAT CROWDSOURCING TYPER TAGGING ESP GAME Google image labeler CROWDSOURCING PÅ ARKIVER COPYRIGHT OG PERSONSIKKERHED PÅLIDELIGHED OG PROBLEMATIKKER SUCCES ELLER EJ? BRUGERNE OM AT SKABE KONTAKT MOTIVATION ANALYSE INDSAMLING Erindringer.dk fortællinger VÆGGEN Danmark dengang Indsamlings crowdsourcing erfaringer BEVARING OG REGISTRERING Arkivalieronline Kildeportalen Project Gutenberg Danmark set fra luften før Google Politiets registerblade Zooniverse Registrering crowdsourcing erfaringer FORMIDLING Historisk atlas Vores gade (Ribe)

5 Apps Streetmuseums Kulturarv Gadehistorier Formidlings erfaringer HUSENE I DRAGØR DIGITALISERING I PRAKSIS SAMLET CROWDSOURCING INDGANG DISKUSSION METODEN CROWDSOURCING AF KERNEOPGAVER CROWDSOURCING PÅ DLA SAMLET INDGANG ANBEFALET FREMGANGSMÅDE OG 10 CROWDSOURCING RÅD KONKLUSION LITTERATURLISTE LITTERATURLISTE OVER ANALYSEREDE PROJEKTER BILAG 1: INTERVIEWGUIDE DRAGØR LOKALARKIV BILAG 2: INTERVIEW MED HENNING SØRENSEN DRAGØR LOKALARKIV BILAG 3: SPØRGSMÅL OG SVAR FRA POUL WACHMANN, DIS DANMARK BILAG 4: SPØRGSMÅL OG SVAR FRA JEPPE CHRISTENSEN, POLITIETS REGISTERBLADE BILAG 5: SPØRGSMÅL OG SVAR FRA DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS BILAG 6: TURISTUNDERSØGELSE I DRAGØR OPSUMMERING BILAG 7: STATISTIK OVER BRUGERKONTAKT PÅ DRAGØR LOKALARKIV BILAG 8: NAJA KLØVE MOLTVED

6 Indledning Over hele Danmark findes der masser af små lokale institutioner der har samlet større eller mindre mængder informationer om lige netop deres lille virkefelt. Dette kan være den lokale fodboldklub, herregården eller et by arkiv. Denne viden er utrolig vigtig for vores fælles kulturarv og der foreligger en massiv opgave i at bevare og tilgængeliggøre dette materiale. Ofte er pengene små eller ikke eksisterende og arbejdsbyrden bliver primært trukket af engagerede frivillige. Mit håb er at finde en kosteffektiv løsning der kan bruges som skabelon landet over, så selv små samlinger har mulighed for at blive tilgængelige for alle. I Dragørs gamle bydel kan man finde ca. 350 huse hvor mange kan dateres tilbage til 1700tallet. Den gamle bykerne ligger i forbindelse med havnen og byplanen er stort set uændret. Fiskeri var tidligere byens hovederhverv og havnen spillede en afgørende rolle i 2. verdenskrig, da flere af de lokale fiskere hjalp jøder på flugt til Sverige. Husene er, selvom de er fredede, beboede og meget populære. De charmerende små huse er med tiden gået fra at være beboet af fattige arbejderfamilier til at være attraktivt for velhavere. På Dragør lokalarkiv, herefter kaldet DLA, er husenes og byens historie rigt dokumenteret. Det er i samarbejde med dem, at dette speciale er blevet til. DLA har et ønske om at gøre byens historie tilgængelig for flere mennesker samt samle alle relevante oplysninger på et sted. De er allerede i besiddelse af en del af de nødvendige data, men mangler et overblik over hvad de mangler og hvordan de kan udfylde de huller. Idéen til et projekt startede hos DLA med en udgivelse fra 1979 der hedder Historiske huse i Dragør. Bogen er udgivet af Nationalmuseet og er sammensat af minutiøse optegnelser om hvert hus. Dataene meget faktuelle og giver et øjebliksbillede af hvordan husene så ud på det givne tidspunkt. Alle husene er beboede og der er derfor sket en række opdateringer og moderniseringer siden da. Ideen var som udgangspunkt at bogen, sammen med andre relevante dokumenter, skulle skabe en sammenhængende portal om Dragørs historiske huse og deres beboere. Arkivet har råderet over, samt adgang til, en række dokumenter og billeder de ønsker at digitalisere i forbindelse med projektet. De forskellige materialer ønskes inkorporeret i et samlet system. 5

7 DLA har en fastansat og en håndfuld frivillige. De frivillige er meget selvstændige og bruger det meste af deres tid på selvvalgte opgaver. De er parate til at indhente og bearbejde data, hvis dette er nødvendigt. DLA har længe haft et ønske om et samarbejde med en bibliotekarstuderende. De har derfor lagt projektet i databasen over erhvervsrelaterede projekter. DLAs oprindelige ønske var at etablere en databrønd eller vidensbank. Den skulle indeholde alle data omkring deres materialer og muliggøre udtræk til forskning. Da de imidlertid ikke har så mange ressourcer til at føre en eventuel vidensbank ud i livet, har jeg i stedet set på muligheden for at outsource, eller rettere sagt crowdsource, så meget af arbejdet som muligt. Hele projektet har mange facetter og det er ikke muligt for mig at gennemgå alle aspekter. Jeg vil fokusere på hvordan arkivet eventuelt kan bruge crowdsourcing som hjælp til kerneopgaverne. Enten sideløbende med eller i stedet for de traditionelle metoder. Gennem specialet vil jeg systematisk gennemgå arkivets tre hovedopgaver; indsamling, bevaring og registrering samt formidling og se om og hvordan crowdsourcing kan være et reelt alternativ til de traditionelle arkivtraditioner og arbejdsgange. Problemformulering Hvordan kan mindre institutioner bruge crowdsourcing til indsamling, bevaring og registrering samt formidling af deres samlinger? - Hvordan kan crowdsourcing hjælpe Dragør lokalarkiv (DLA) til at optimere udbyttet af deres samling? Hvordan kan man, med udgangspunkt i eksisterende crowdsourcing projekter, skabe en skabelon til brug for mindre samlinger? Der vil, hvor det er nødvendigt, blive undersøgt hvilke lignende projekter der allerede findes og i hvilken grad man kan trække på erfaringer og elementer herfra. Jeg vil undersøge hvordan man som mindre institution kan digitalisere og modernisere sin samling. I mine samtaler med DLA er det tydeligt at deres ambitioner og drømme er store, men 6

8 at pengene er små. Økonomi en væsentlig faktor i alle mine overvejelser omkring mulighederne for DLA, da mine undersøgelser og anbefalinger ikke er tænkt som et drømmescenarie, men er et realistisk bud på hvordan de kan agere fremadrettet. Metode Specialet er centreret om DLA og det er dem og deres behov der er i centrum. DLA bruges som case hele vejen igennem og alle erfaringer vil blive spejlet heri. Jeg vil arbejde hen imod en løsning for dem, samt se på hvordan en eventuelt samlet crowdsourcing indgang kunne hjælpe DLA og andre små institutioner. Til en start vil jeg se på arkiverne i Danmark, deres opgave i samfundet, deres indbyrdes arbejdsfordeling og de problematikker de har. Det gør jeg for at finde DLAs arbejdsgrundlag, historie og arbejdsbetingelser. Dette vil give mig en bedre forståelse for deres situation og muligheder. Ud fra litterære studier vil jeg beskrive crowdsourcing, motivation, tagging samt de muligheder det giver for arkiverne at åbne op for brugerne på denne måde. Jeg vil se på de forskellige brugergrupper der findes på DLA, da de hver især har forskellige krav til arkivet og deres materialer. Det er ikke sikkert at alle brugergrupper vil deltage i crowdsourcing arbejdet og dem der vil skal muligvis motiveres forskelligt. Specialet er delt op efter arkivets tre hovedopgaver. Indsamling, bevaring og registrering samt formidling. Under hver hovedopgave vil jeg se på og analysere eksisterende projekter hvor det er muligt. Analysepunkterne har jeg sammensat med inspiration fra Rose Hollys checkliste til crowdsourcing, Carpenters motivationsformer samt DLAs behov. Målet er at finde hele eller dele af projekter som kan have interesse for DLA. Et kvalitativt interview med Henning Sørensen, lokalarkivar hos DLA, danner grundlag for specialet. Interviewet blev afholdt d. 8. juni Interviewet havde til formål at kortlægge DLAs syn på brugere, opgaver og systemer samt klarlægge deres forventninger til projektet. Interviewet er gennemført som et semistruktureret åbent interview. Jeg havde på forhånd udarbejdet en interviewguide vedlagt som bilag 1. Der blev tilføjet og strøget spørgsmål 7

9 undervejs for at give det bedst mulige flow og de mest naturlige rammer. Der blev valgt et åbent interview for at opnå den bedst mulige rytme samt for at give mulighed for at uddybe spændende pointer. Interviewet er vedlagt transskriberet i bilag 2. Da interviewet spænder meget bredt, vil det blive inddraget løbende igennem specialet under de relevante punkter. Derudover har jeg foretaget to interviews med henholdsvis Poul Wachmann fra DIS Danmark og Jeppe Christensen fra Københavns stadsarkiv. Deres spørgsmål og svar er vedlagt henholdsvis som bilag 3 og 4. DIS Danmark og Københavns stadsarkiv har jeg valgt at se nærmere på fordi jeg gerne ville inddrage erfaringer fra det virkelige liv. DIS-Danmark har som slægtsforskerforening føling med hvilke oplysninger deres medlemmer søger. Slægtsforskere har deres gang på arkiver og er derfor en del af DLAs kernebrugere. DIS Danmark deltager desuden aktivt i udvikling af flere projekter, blandt andet politiets registerblade. Politiets registerblade er et succesfuldt projekt fra Københavns stadsarkiv der kan give gode erfaringer videre. Til slut vil jeg lave en anbefaling til DLA om fremgangsmåde og indsatsområder, baseret på arkivets behov og de erfaringer som jeg har kunnet trække ud af de eksisterende projekter. Derudover vil jeg se om det vil være muligt og fornuftigt at udvikle en samlet crowdsourcing indgang, hvor små institutioner kan samle deres projekter. I crowdsourcing taler man om a crowd om den gruppe af frivillige der hjælper projektet, det vil jeg benytte i mangel af en tilstrækkelig dansk term. Jeg vil i dette speciale bruge begrebet brugerne til at beskrive de frivillige. Arkiv-bibliotek museum Arkiver, biblioteker og museers opgaver er som udgangspunkt meget ens. De skal bevare og formidle vores fælles kulturarv. De omtales derfor ofte sammen, der tales om ABM samarbejder. Der er dog væsentlige forskelle mellem de tre institutioner. Følgende tabel er vist for at give et overblik over forskelle og ligheder mellem biblioteker, museer og arkiver. Det er ikke fuldstændigt i den forstand at der naturligvis er flere opgaver, ansatte mv. end vist. Tabellen er derfor kun tænkt som et overblik. 8

10 Tabel 1: Oversigt over biblioteker, museer og arkivers arbejdsopgaver. Biblioteker Museer Arkiver Opgaver Registrering, formidling Indsamling, registrering, bevaring, forskning, Indsamling, registrering, bevaring, forskning, formidling (begrænset) formidling Primær formidling til Hele befolkningen Hele befolkningen Museerne, enkeltpersoner Orientering Dokumenter Objekter Dokumenter Arbejdsstyrke Bibliotekarer Konservatorer, arkivarer, arkæologer, historikere Arkivarer, frivillige samt konservatorer på de større arkiver Biblioteket formidler udgivet litteratur og materialer. Deres opgave er primært dokumentorienteret. De skal være nutidige og reflektere befolkningens informationsbehov som det er nu. Materialerne er tidssvarende og der bliver løbende købt nyt og kasseret materialer der ikke længere er i brug. Materialerne betragtes som individuelle enheder der registreres og opstilles for sig. Systematikkens overordnede begreb er emnet og materialerne opstilles herefter (Dybdahl og Gelting, 1982, side 13). Der er en høj grad af selvbetjening, brugerne skal selv være opsøgende for at skaffe information. Museerne formidler kulturarven til den bredere skare og er frontfigur for kulturarven. Der findes tre museumsarter: Kulturhistoriske museer, kunstmuseer og naturhistoriske museer. (Strandgaard, 2010, side 37). Af dem har de kulturhistoriske museer mest til fælles med arkiverne. Museerne forsker og fremviser denne forskning. De er primært objektorienterede og har typisk en historie de ønsker at videregive til brugeren. Museerne er sammen med arkiverne samfundets kollektive hukommelse. (Strandgaard, 2010, side 17). Arkiverne ligger midt mellem bibliotek og museum. De forvalter dokumenter og materialer, meget lig bibliotekerne, men bevaringsdelen fylder meget ligesom hos museerne. Arkivernes overordnede systematik er proveniensprincippet. Det beskriver hvor arkivaliet stammer fra. 9

11 Arkivaliet opstilles efter oprindelsessted frem for f.eks. emne (Dybdahl og Gelting, 1982, side 13). Arkiverne er primært dokumentorienteret og det kræves at brugerne ved hvad de leder efter. Arkiverne forsker også, men mere dybdeborene og smalt. Deres formidling er primært til enkeltpersoner samt museerne. Der er flere fælles nævnere de tre institutioner imellem og det kan i nogle sammenhænge være en fordel for brugerne at kunne søge på tværs af arkiver, biblioteker og museer. Blandt andet fordi det kan være svært for en bruger uden kendskab til opdelingen af opgaver at vide hvor man finder hvilke oplysninger. Der har igennem flere år været initiativer der har til formål at samle ABM institutionerne. Et af de mest kendte er Arbimus. Arbimus var et tiltag der startede med Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase (NOKS) i Det var et samarbejde mellem flere kulturhistoriske institutioner i Nordjylland. De havde store ambitioner om at samle søgning på ABM området. De lavede en samlet søgeplatform der gav adgang til data fra arkivernes ARKIBAS og DAISY, Dansk Museums Index og bibliotekernes danmarc2. Projektet blev nedlagt i 2011 på grund af manglende deltagelse og kapital. Ideen om en samlet indgang gav anledning til overvejelser om standardisering af registreringer områderne imellem. Kulturministeriet nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe. Den havde til opgave at klarlægge mulighederne for at lave en anbefaling omkring samarbejdet mellem institutionerne. Arbejdsgruppen blev nedsat blandt andet på baggrund af arbejdet med NOKS. Der er forskellige registreringstraditioner institutionerne imellem, så derfor er det ved en samlet indgang nødvendigt at lave en udligning af disse forskelle. Arbejdsgruppen anbefaler brug af Dublin Core (DC). DC er et registreringsformat bestående af 15 metadataelementer: Title, Creator, Subject, Description, Publisher, Contributor, Date, Type, Format, Identifier, Source, Language, Relation, Coverage, Rights. (Kulturarvsstyrelsen, 2006, side 10). Formatet er udbredt i biblioteksverdenen, men har (endnu) ikke vundet indpas hos museer og arkiver. Gruppens løsningsforslag visualiseres i figur 1. 10

12 Figur 1: Dublin Core danner et fælles format med udtræk af de tre systemer. I figur 1 vises hvordan man læger DC hen over de eksisterende databaser og ikke ændre i dem. I stedet trækker man de relevante felter ud af de enkelte systemer og viser dem ensartet i det fælles system. Naturligvis sker der et informationstab, når man forsøger at repræsentere en databases indholdsunivers i kun 15 prædefinerede elementer. Derfor mente gruppens at det skulle afklares hvorvidt tabet af information opvejes af den gevinst, der ligger i at benytte et internationalt standardformat. De nåede frem til følgende forhindringer (Kulturarvsstyrelsen, 2006, side 6): ikke alle data fra databaser i ABM institutionerne skal kunne indgå i denne fælles ramme, men alene de, som har betydning i forhold til præsentation og søgning set fra almenheden krav til (detalje)rigdom ligger ikke på samme niveau som i ABM institutionernes egne databaser til faglig brug, fordi målgruppen er bredere. Men det er vigtigt, at man efter at have fundet en relevant post kan komme videre til ABM institutionernes egne databaser og der få adgang til de fulde informationer og eksempelvis kunne foretage en bestilling. De konkluderer dog følgende (Kulturarvsstyrelsen, 2006, side 27): Det er vores vurdering, at der ikke er uoverkommelige problemer forbundet med konverteringen til ABM-formatet. Det vil dog kræve en vis arbejdsindsats at udarbejde de nødvendige programmer, dels fordi dataene er så forskellige, og dels fordi der skal en del databerigelse af dataene til, for at de egner sig til brug i ABM-sammenhæng. 11

13 Ministeriet støtter fortsat udvikling af de nationale baser indenfor de forskellige felter. Arkibas (lokalhistoriske arkiver), DAISY (statens arkiver), Bibliotek.dk, Regin (museerne) m.fl. Som ikke er rettet mod en fælles indgang. Arbimus var oppe at køre i ni år og formåede ikke at overbevise udbyderne om nytteværdien af en fælles søgemulighed på tværs af institutionerne. Det er ikke helt til at vide hvorfor det ikke gik. Måske var brugernes behov overvurderet. Måske var udfordringerne og forskellighederne alligevel for store. Om end alting er, ville en bruger alligevel skulle have haft uddybet data hos den institution hvorfra de oprindeligt var fra. Arbejdet for en fælles søgeportal viser at der er en vilje til at samarbejde. Jeg tror det vil være muligt at finde en sag hvor både brugere og institutioner kan samarbejde og skabe merværdi for alle parter. Arkiver i Danmark Danmark har en række arkiver der har hver deres virkefelt og ansvarsområder. I det følgende vil dette blive udredt og præsenteret. De to førstnævnte har afleverings pligt fra deres respektive områder og er derfor sikret en lind strøm af nye arkivalier. Arkiver uden pligtaflevering er mere afhængige af selv at være opsøgende i forhold til at skaffe nye materialer. Rigsarkivet: Er nok det mest kendte arkiv, for dem der ikke normalt har noget med arkiver at gøre. De modtager materiale fra den centrale administration og andre landsdækkende instanser. Det vil i praksis sige at dokumenter fra ministerierne og lignende afleveres her. Landarkiver: Der er i alt fire landsarkiver der dækker henholdsvis Nørrejylland, Sønderjylland, Fyn samt Sjælland med Bornholm og Lolland-Falster. De modtager arkivmateriale fra den statslige lokalforvaltning, såsom kommuner, kirker og dommere. Desuden varetager de historisk værdifulde private arkiver der bliver overdraget. Erhvervsarkivet: Modtager erhvervsarkivalier fra den private sektor fra hele landet. Det er blandt andet regnskaber m.v. De private firmaer er ikke forpligtet til aflevering, men mange kan se nytteværdien i at samarbejde. Dansk Dataarkiv: Dansk Data Arkiv indhenter, bevarer og udleverer forskningsdata fra samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Primært spørgeskemaundersøgelser. 12

14 Arbejderbevægelsens arkiv: Arkivet ejes af arbejderbevægelsen (LO, socialdemokratiet m.fl.) og indeholder materialer fra arbejderbevægelsen nationalt og internationalt. Stadsarkiver: Disse arkiver dækker enkelte byer og områder. De har typisk en mere humanistisk tilgang til arkivalierne. Dagligdag, billeder og traditioner for det givne område vil være at finde her. Lokalhistoriske arkiver: De dækker kulturhistorien på et helt lokalt plan. Modtager materialer fra personer, virksomheder og organisationer i området. I 1981 var der i 90,6 % af alle kommuner et eller flere lokalarkiver (Dybdahl og Gelting, 1982, side 109). Private arkiver: Dækker bredt over små arkiver såsom: slotsarkiver, sportsklubber og lignende. F.eks. Sorø klosterskole bibliotek eller en privatpersons samling. Deres indhold er typisk endnu mere lokale ofte bundet op på en enkel bygning eller institution. Dragør lokalarkiv DLA dækker Dragør by og den nærmeste omegn. De har lokaler midt i byen tæt på Dragørs gamle bydel. DLA har registreret deres kundekontakt gennem flere år og udviklingen kan ses i grafen herunder. Figur 2: Statistik over kundekontakt på DLA dannet af data fra bilag 8. 13

15 Man kan se at henvendelser via telefon og ligger på et nogenlunde jævnt niveau men de fysiske besøg svinger lidt mere. Det er også tydeligt at tilslutningen til arrangementer er stor. Det bakkes op af Henning Sørensens opfattelse af at man gennem disse arrangementer ser andre deltagere end ved den normale brugerkontakt. Flere af deltagerne vender senere tilbage med et konkret ærinde (bilag 2, side 95). Det er desværre ikke muligt at se oplysninger om antal besøg på hjemmesiden. Det er fordi den er en del af kommunens hjemmeside hvor der kan ikke laves særskilt statistik på enkelte sider. Dybdahl og Gelting skriver i 1982 at arkivets vigtigste opgave er at gøre arkivmateriale og de data de indeholder tilgængelige. Ideelt set burde arkiverne have åbent dag og nat (Dybdahl og Gelting, 1982, side 22). Netop denne tilgængeliggørelse er mulig når man digitaliserer sit materiale. Mange små museer og arkiver er begyndt at gøre sig gældende på nettet og Dragør lokalarkiv er ingen undtagelse. De har en hjemmeside hvorpå de har billeder, kort, udvalgte person historier mv. De vil dog meget gerne udvide antallet af dokumenter der er tilgængelige via hjemmesiden. Gennem de sidste år er der sket en massiv udvikling i kvaliteten og mulighederne indenfor digital formidling. Digitalisering af materialer er en af de vigtigste forudsætninger for øget formidling, da man med digitale materialer kan være tilgængelig for brugerne på alle tider af døgnet i hele verden. Dette er en prioritet for DLA, da har et ønske om at blive sat ikke kun på Danmarkskortet men også verdenskortet. De har allerede et samarbejde med Australien, og er ivrige efter at få flere samarbejdspartnere. De er bevidste om at der er flere projekter, indland som udland, der kan have interesse for dem, men samtidig ønsker de at være nytænkende. Håbet er derfor at drage erfaringer fra andre, uden at blive revet med på en modedille. Deres vigtigste mål er at være langtidsholdbare og ikke mediebundne. Ressourcerne er få og der er ikke plads i budgettet til store forkromede it-løsninger. De har brug for en langtidsholdbar løsning, der giver maksimalt udbytte med minimale ressourcer. 14

16 Dokumenttyper DLA har mange forskellige typer af dokumenter. Disse dokumenter har hver deres karakteristika og kræver hver især forskellig håndtering. Nedenstående er et udpluk der giver et billede af de muligheder og udfordringer DLA står over for. Matrikelkort: Kort over de forskellige ejendomme med alle bygninger og skel indtegnet. Brug: Kan bruges til at se hvordan bygningerne tidligere har ligget i forhold til hinanden m.v. Særlige krav: Kræver høj opløsning og mulighed for at komme helt tæt på. Billeder: Fra nøgterne billeder af husene, til billeder af dagligdag og hverdagsliv. Brug: Giver et indblik i hvordan husene og beboere så ud, beklædningsmode mv. Særlige krav: Også her er det en fordel med høj opløsning. Derudover vil emneord og i nogle tilfælde adresser, navne mv. være nyttige. Bymandsgade nr. 9, foto fra DLA. Brandforsikrings kartotekskort: Brandforsikringskortene er beskrivelser af bygninger til brandforsikrings-selskaber. Kortene er skrevet af med skrivemaskine på kartotekskort. DLA har fem-seks kasser der dækker de fleste adresser i den gamle by. Brug: Detaljerede beskrivelser af husene og bygningsmaterialer. Kan bruges af beboere og håndværkere der skal arbejde i husene. 15

17 Udsnit af et brandtaksationskort fra Bymandsgade nr. 9. fra DLAs samling. Skøder: Optegnelser der beskriver ejerskabet over ejendomme. Brug: Særligt interessant for slægtsforskere. Særlige krav: God opløsning, hvis den kringlede håndskrift skal kunne tydes. Udsnit af skøde for Bymandsgade nr. 9 fra DLAs samling. Skifter: Dokumenter der ved dødsfald udreder hvem der skal arve. Brug: Meget anvendelig for slægtsforskere, der ofte bruger denne type dokumenter til at bekræfte slægtsskab. 16

18 Andre dokumenter: Derudover er der en masse dokumenter der ikke falder ind under nogen af de større kategorier, såsom regninger, noter m.v. Som denne håndværkerregning der møjsommeligt redegør for udgifterne ved huset. Udsnit af regning fra Bymandsgade nr. 9 fra DLA. Henning Sørensen fortæller om de allerede digitale materialer: Det vi har digitalt det er først og fremmest billeder, vi har digitaliseret billeder på nuværende tidspunkt. ud af de måske vi har, så der er et stykke vej igen, men de billeder der er digitale er jo, ikke tilfældigt udvalgt. Det er dem vi regner med at der er efterspørgsel efter. Så har vi digitaliseret vores kortsamling. det vil sige kort over byen, landkort, holografiske kort og matrikelkort og den slags ting de ligger også digitalt (Bilag 2, side 96). Om hvilke materialer der har brug for yderligere behandling såsom digitalisering og indeksering siger han: Der er vi så ovre i det man kan kalde det der i virkeligheden er baggrunden for informationen, altså når vi taler specifikt og bygningens historie og bygningens kultur. Så er det jo alle oplysning vi har om bygningens historie. Altså, det kan være dokumenter, det kan være tegninger. Det kan være beskrivelser; håndværker beskrivelser af hvad de har lavet og de her ting, som ligger i dag på papir (Bilag 2, side 97). Der foreligger en kæmpe opgave i at tilgængeliggøre disse dokumenter og gøre dem søgbare. 17

19 Særlige forhold Da samlingen omhandler bygningshistorie er der nogle særlige ting der gør sig gældende. Mange af arkivalierne er bundet sammen på kryds og tværs, da det område de dækker er meget snævert. Et hypotetisk eksempel kunne være Storegade nr. 9: Her kan alt efter forespørgslen være nyttigt at vide, at det ligger ved siden af nr.11, at der har boet en bager der blev gift med naboens datter, samt at taget er af strå. Desuden hvilke andre bagere der bor i byen m.v. Eksemplet skulle gerne illustrere de komplekse forhold der er mellem arkivalierne og at de har et indbyrdes forhold, der bør tages højde for. Netop på grund af DLAs ønske om bedre muligheder for udtræk af data til diverse formål bør dette prioriteres. Dette kan man blandt andet tage højde for ved; henvisninger, emneord og tags. Derudover er der også et fysisk objekt, som er selve husene. De er under konstant udvikling fordi de bliver renoveret og opdateret til moderne standarder. Derfor er de oplysninger om husets materialer og inddeling, formentlig ikke til fulde opdateret og dokumenteret i arkivet. DLA vil gerne have så præcise oplysninger som muligt og er her afhængige af at beboerne i husene inddrager arkivet, omkring disse opdateringer. Det kan dog vise sig svært, i de tilfælde hvor beboerne omgår kommunen og fredningsnævnets ønsker. Arkibas DLAs nuværende indekseringssystem hedder Arkibas. Det er et system der primært henvender sig til arkiver. Lige nu er der 538 arkiver som bruger Arkibas til registrering af deres materiale. Nedenstående billede viser hvordan Arkibas ser ud. 18

20 Screen shot fra Arkibas, venligt foretaget af Henning Sørensen. Arkibas er som det ser ud nu ikke forbundet med DLAs hjemmeside. De materialer og oplysninger DLA ønsker på deres hjemmeside skal uploades enkeltvis. Dette fungerer udmærket men det er tidskrævende at gøre det i det omfang DLA ønsker. DLA har lavet et forsøg med enkelte adresser, hvor de har lagt så mange oplysninger som muligt ud på hjemmesiden. Det er omfattende og tager ca. en dag pr. adresse, selvom denne proces formegentlig vil kunne gøres mere effektiv. DLAs hjemmeside er en del af Dragør kommunes hjemmeside. Dette gør blandt andet at man ikke kan lave en særskilt søgning kun på DLAs materialer. Laver man en søgning på Google efter noget specifikt såsom et navn eller lignende så rangerer DLA ret højt. Dette er udmærket men en særskilt søgefunktion hos DLA vil være at foretrække. Hjemmesiden er ret teksttung og generelt ikke helt som Henning Sørensen kunne ønske sig: jeg er ikke specielt glad for hjemmesiden som den ser ud og det er der flere grunde til. Altså den væsentligste grund er nok at det CMS-system som den er bygget i, det fungerer ikke særligt godt. Det er tungt at arbejde i, det er nok teknologisk ved at være forældet og det har ikke ret mange faciliteter, altså det er vanskeligt f.eks. at lægge billeder op, det er 19

21 vanskeligt at bygge den om til f.eks. mobil brug, det kan man ikke. Og der er sådan mange ting der halter (Bilag 2, side 105). Henning Sørensen mener derfor ikke at der er nogen grund til at se på hjemmesiden og udvikle videre på den. her der gør vi nok det at vi siger: jamen den hjemmeside vi har nu den bruger vi sådan set ikke i forbindelse med det her projekt. Vi koncentrerer os at tilrettelægge materialet og så ser vi hvad muligheder vi får Og det er igen det der med at jeg tror at vi skal have materialet klar inden at vi vælger den platform det skal ligge på (Bilag 2, side 105). Arkibas har spændende planer om at lave en arkiv pendant til bibliotek.dk, hvor man kan søge på tværs af alle arkiverne i Danmark. I første omgang bliver arkibas.dk en ren søgeportal, men med tiden har de tænkt at bygge flere elementer på, f.eks. mulighed for brugerne at kommentere på billeder, uploade egne billeder etc. Hvornår projektet bliver lanceret ligger endnu ikke helt klart. I øjeblikket arbejder de med at skaffe finansiering til projektet, men når det er på plads, så regner de med at der kommer til gå 9-10 måneder (Bilag 5). Indtil da må DLA nøjes med hvad de har. Forventet resultat DLA har gjort sig tanker om hvad det er de gerne vil arbejde hen imod. Henning Sørensen beskriver deres vision således: Vi vil gerne have at Dragør bliver det sted i Danmark hvor man er længst fremme med formidling af bygningskultur og historie. Det er ikke pjat vel altså. Det er også som jeg startede med at sige fordi vi har, måske er vi det sted i landet hvor vi har den bedst bevarede bygningsarv samlet på et sted. Og det mest koncentrerede autentiske bymiljø. Så synes jeg også at vi skal være i front med formidlingen af lige præcis det (Bilag 2, side 110). Deres mål er at samle al deres viden og gøre den tilgængelig. DLAs rolle i formidlingen forestiller Henning Sørensen således: Jeg tror vi skal være sådan den der baglandsinstitution som dels er til rådighed for borgere, for turister hvis der er nogen der vil det, for særlige interesserede, de avancerede brugere, fagfolkene men også for det der frontpersonale altså dem der står 20

22 for formidlingen, dem der har kontakten med brugerne i det daglige. Fordi det er det vi er bedst til, altså vi er bedst til at udfylde den der funktion (Bilag 2, side 111). Som udgangspunkt har jeg en forventning om at crowdsourcing kan være en hjælp for DLA til at opnå deres mål, da der er blevet gjort gode erfaringer på området. Dog er det primært enkeltstående projekter og min forventning er at der vil være noget at hente ved at sammenligne de forskellige projekter og deres erfaringer. Ved at gennemgå arkivets opgaver, håber jeg på at kunne skabe et overblik over, hvor det kunne være relevant at supplere den eksisterende praksis med crowdsourcing. Ved at tyde tendenserne inden for feltet og vurdere resultatet, vil DLA kunne træffe velovervejede valg om den retning de ønsker at gå. Brugerinddragelse er ikke et aspekt arkivet hidtil har fokuseret på. De har fokuseret på kontakten til den enkelte bruger. Hvis de skal til at være mere brugerinddragende vil det være et stort skridt for DLA. Derfor ønsker de at brugerinddragelsen som udgangspunkt skal ske i faste rammer, da DLA ikke er klar til at give helt slip. Crowdsourcing Crowdsourcing bygger på princippet om kollektiv intelligens, hvor den samlede intelligens er større end den enkeltes. Surowiecki beskriver fænomenet ved hjælp af fortællingen om den engelske videnskabsmand Francis Galton der i 1906 tog på marked med en tyr og bad folk om at gætte dens vægt. Ingen at de flere hundrede gættede korrekt, nogen gættede over andre under. Gennemsnittet derimod var kun et pund ved siden af. Den samlede intelligens var større end det enkelte individs (Surowiecki, 2004, side XII). Crowdsourcing er, på trods af at være bygget på et gammelt begreb, et forholdsvist nyt fænomen hjulpet på vej af internettet. Det blev første gang benyttet af Jeff Howe i en artikel i Wired i Selve ordet er sat sammen af crowd og outsourcing. Betydningen er beskrevet således i hans blog: Simply defined, crowdsourcing represents the act of a company or institution taking a function once performed by employees and outsourcing it to an undefined (and generally large) network of people in the form of an open call. This can take the form of peerproduction (when the job is performed collaboratively), but is also often undertaken by 21

23 sole individuals. The crucial prerequisite is the use of the open call format and the large network of potential laborers. (Howe, 2006 a, afsnit 6) Med crowdsourcing udbyder man opgaver som grupper eller enkeltpersoner kan løse. Men hvorfor er det smart? Ved at benytte sig af mange menneskers arbejdskraft får man ikke nødvendigvis kun deres hænder, men også deres tankekraft. Dette kan være anvendeligt i løsningen af meget komplekse opgaver. Crowdsourcing projekter er enten: tænkeopgaver, hvor man arbejder mod en løsning af et problem mindre opgaver hvor der typisk er mange opgaver af samme art Ved komplekse opgaver er fordelen ved at bruge crowdsourcing, at man giver muligheden for at folk med forskellig baggrund kan løse den givne opgave. Derved åbner man op for en diversitet der kan give en ny vinkel og bedre løsning af opgaven. Mange open source programmer benytter crowdsourcing til udvikling af software. Det gør de blandt andet fordi de ved at det ikke nødvendigvis er de udviklere man havde i tankerne der er de bedste til at løse opgaven. Det er heller ikke sikkert at den bedst løses på den måde man selv har tænkt sig. Alternative løsningsforslag kan man finde i flæng på ingeniørens hjemmeside. Ingeniøren er et fagblad for ingeniører. Her bliver der diskuteret lystigt efter artiklerne og ofte kommer der helt nye problemer og løsninger frem. Et fagblad for ingeniører er naturligvis ret specifikt, men løsningerne kunne i princippet ligeså godt komme fra en hobbyentusiast, husmoder eller en helt tredje. Når man arbejder med store opgaver kan man med fordel bryde dem ned i mindre bidder. Dette kaldes microwork eller mikroarbejde. Her har man et overordnet projekt med et klart mål. De store opgaver bliver brudt ned i mindre dele og projekter der kan løses af en crowd. Denne form kræver stort overblik og stærk styring. Det vil i disse tilfælde ikke være billigere at benytte crowdsourcing, men man har mulighed for at have flere øjne på opgaven og forbedre diversitet og kvalitet. 22

24 Mindre og mere rutineprægede opgaver kan løses billigt og nemt med crowdsourcing. Spørgeskemaer og gentagent arbejde er oplagte muligheder men der er mange flere. Det drejer sig om de opgaver en computer ikke kan løse. F.eks. tydning af billeder, tekst eller mening. Gruppen af arbejdere får typisk ingen, eller en meget lav løn. Derfor er crowdsourcing er blevet beskyldt for at være slavearbejde (Yamamoto, 2006). 10 øre for en spørgeskemabesvarelse eller lignende er en ikke usandsynlig lønning. Det er nok de færreste herhjemme der vil sige deres job op for at blive fuldtids crowdsourcing arbejdere, men i nogle lande er det faktisk en levevej for ganske mange. Det kan give flere problemer både i forhold til etik omkring ordenlig løn, men også til troværdigheden af resultaterne. For kan man stole på de resultater man får fra en der prøver at gennemfører flest mulige opgaver på kortest tid? En hjemmeside der har specialiseret sig i løsning af enkle opgaver er Amazons Mechanical Turk. De er, for at bruge deres egne ord, en markedsplads for arbejde. Navnet er ganske passende taget fra en automatisk skakmaskine fra 1770 (Wikipedia, 2007). Maskinen blev efter flere års succes afsløret som fup. En skakmester i kød og blod styrede slagets gang fra maskinens indre. Amazons Mechanical Turk bruger på samme vis menneskelig tænkekraft til at løse opgaverne som computeren ikke kan. Typer Der er typisk tre måder at bruge crowdsourcing på (Bæk, 2009): Skabelse (F.eks. viden på Wikipedia) Forudsigelse (F.eks. nyheder på Politikens nyhedsspil) Organisering (F.eks. tagging af billeder på Google image Labeler ) De mest almindelige er skabelse og organisation. De kan anvendes til langt flere formål og sammenhænge end forudsigelse der er ret smal i sin brugbarhed. Et klassisk eksempel på skabelse er Wikipedia. Her ville grundlæggerne Larry Sanger og Jimbo Wales i 2001 skabe en encyklopædi der var lige så god, eller bedre end Encyclopedia Britannica. De havde dog ikke midlerne til at betale folk for at skrive den. De skabte i stedet en ramme hvor alle kunne deltage og tilføje ny information eller redigere i eksisterende indførsler. 23

25 Folk har taget projektet til sig og mange bruger mange ressourcer på det, på trods af de ikke bliver betalt for det. Det har resulteret i at Wikipedia efter overraskende kort tid er tilgængelig på et utal af sprog og har millioner af opslagssider. Ny viden kan blive indskrevet straks efter at det er blevet publiceret og har derved en fordel fremfor de traditionelle værker der har en mere langsommelig offentliggørelsesproces. Forudsigelse er ikke en særlig brugt metode og Politikens nyhedsspil blev lukket i Det gik ud på at forudsige morgendagens begivenheder og tendenser. Man kunne satse point på samme måde som man handler med aktier og spille på alt fra morgendagens vejr i Roskilde til indholdet i dronningens nytårstale. Organisering kan dække over flere typer: opdeling i emner f.eks. via tagging øgning af søgbarhed f.eks. renskrivning Begge handler om at gøre data mere tilgængelige for en selv eller andre. Tagging Et tag er metadata der bliver tilføget en digital ressource. Ofte billeder, men det kan også være videoer, bøger, pdf filer, artikler, websteder m.m. Kort sagt alt man ønsker organiseret eller gjort søgbart. Tags bliver brugt til at lette genfinding, enten for en selv eller andre. Tagging gør det muligt at stille materialet på flere hylder. Man vil kunne finde materialet via flere indgangsvinkler. Det gør det lettere at finde frem til relevant materiale. I princippet er tags det samme som emneord, men de har som regel ingen eller meget få rammer. De steder der muliggør tags fastlægger de rammer hvori man kan tagge. Rammerne omhandler blandt andet hvor mange tags en person kan tilknytte samt hvor mange tags et materiale kan have tilknyttet. Desuden kan man sætte en nedre grænse for hvor mange personer der skal tagge den samme term før det bliver vist ved materialet. Typisk vil man kræve et sted mellem tre og fem forskellige brugere. Det er også i rammerne at det fastlægges om brugeren får foreslået termer når de skal tagge. Alt dette har betydning for de tags man ender op med. 24

26 Tagging som vi kender det begyndte med Del.icio.us. Det er en tjeneste der hjælper brugeren med at holde styr på sine bogmærker. Man kan desuden følge andre brugeres bogmærker og finde bogmærker med tags der har ens interesse (Smith, 2008, side 163). Brugere tagger ikke for sjov men for at opnå noget, såsom deling af billeder eller genfinding af dokumenter (Smith, 2008, side 5). Det er derfor vigtigt med motivation. Det vil jeg komme ind på senere. Smith beskriver syv forskellige tag typer men forklarer at det ikke er en udtømmende liste. De er vist i tabel 2. Tabel 2:Redigeret udgave af Smiths oversigt over tagtyper (Smith, 2008, side 67). Tag type Beskrivende Ressource Ejerskab/kilde Meninger Selv referering Opgave organisering Leg og tendenser Eksempler Webdesign, Copenhagen, gardening, music, red, horses Blog, book, video, photo Nytimes, genesmith Cool, funny, lame, beautiful, crap, cute Mystuff, mine, me, gift-from-mom Toread, todo, work Squaredcircle, seenlive Squarecircle er et fænomen der dukkede op på billede delings siden Flickr. Brugeren tager et billede at et rundt objekt og beskærer det til en kvadrat. Altså en cirkel i en firkant. Dernæst uploades det med tagget squaredcircle. Det har ingen anden mening end leg og kunstnerisk udfoldelse. Se eksemplet herunder: Eksempel på squaredcircle, som her i form af min loftslampe. 25

27 Tags er levende registreringer og de kan være svære at kontrollere. De tagging problemer man oftest møder er: Cold-start problem Messy metadata Et cold-start problem beskriver problemer med at få brugere til projektet i begyndelsen. Hvis der ikke er nogen indførsler i forvejen kan en bruger have svært ved at se nytteværdien. Coldstart problemer ses også på sider med recomender systemer da systemerne kræver et hvis antal data for at give brugeren meningsfulde anbefalinger. Problemet kan løses ved at bruge testpersoner til at generere en startpulje af data. Derudover kan man motivere brugere til at tagge via f.eks. spil eller ranglister (Smith 2008, side 55), motivation vil blive beskrevet i et senere afsnit. Messy metadata dækker over stavefejl samt tags der er variationer af det samme, såsom To read, 2 read, to-read (Smith 2008, side 56). Problemet kan løses ved at forslå tags og opmuntre til brug af samme form af ordet, typisk ental. Ofte er det kun den bruger der har tilføjet materiale der kan tagge dette, ændre og slette tags. Man kan også vælge at lade brugerne have mere kontrol. F.eks. ved at lade dem slå tags sammen og skille dem ad (Smith 2008, side 71). Denne metode kaldes user generated controled vocabularies. Det kunne være toread og toread der kunne slås sammen og bad-popmusic der kunne deles i to. Typisk vil der være samme restriktioner som ved nye tags: At et hvis antal brugere skal foreslå ændringen. Når man taler tags er et af de mest omdiskuterede emner; friheden til den enkelte. Mere præcist: skal man bruge faste vokabularer og forslag, eller skal man give brugeren frie tøjler? Med forslag har man et kontrolleret sprogbrug der giver ensartethed. På den anden side kan forslag pege brugeren i en retning de måske ikke selv havde valgt. Dermed fjerner man den diversitet der er mulighed for med tags. Uden forslag får man bredest mulige tag ved at give brugeren mulighed for helt selv at finde de ord de vil benytte. Stavefejl og hjemmedigtede ord kan ses som en mulighed for at selv brugere der ikke kan stave kan finde hvad de søger. Der kan dog give en masse støj i søgningerne og man åbner samtidig muligheden for misbrug. Dette vil jeg se på senere. 26

28 ESP game Spil kan være en god måde at motivere brugere til at tagge. Et eksempel på sådan et spil er ESP game. Spillet blev introduceret af Luis Von Ahn og Laura Dabbish i 2004 (Von Ahn og Dabbish, 2004). Spillet er grundlaget for Google image labeler. Google image labeler Google er kendt for sine søgninger og i et forsøg på at gøre billedsøgninger endnu bedre startede de i 2006 projektet/spillet Google image labeler. Spillet er enkelt. Man spiller mod en tilfældig modstander, begge spillere får vist det samme billede. Målet er at sætte tags på der beskriver billedet. Det gælder om at tænke som sin partner, da man får point alt efter hvor mange ord man har tilfælles. Når begge spillere finder frem til de samme termer kan man være forholdsvis sikker på at de tags er anvendelige og relativt uspecificerede termer. Brugernes evner og oprigtighed testes af og til med et billede, hvor termerne allerede er kendt. For at sikre sig yderligere lader man det samme billede gå igennem flere spil. Ud over at være tidsfordriv og spil, gav det Google en masse tags på billederne der kunne bruges til at give et mere præcist søgeresultat. Spillet er siden blevet nedlagt, men ideen er gået videre til blandt andet det kgl. bibliotek der lavede en version med en af deres billedsamlinger. Crowdsourcing på arkiver DLA og andre arkiver står overfor en stor opgave med at digitalisere deres materialer. Digitalisering forbedrer tilgængeligheden samt agerer som ekstra datasikkerhed. Det kræver en enorm mængde arbejdstimer de ikke har råd til. Crowdsourcing kan være et billigt og måske bedre alternativ end traditionelle arbejdsgange. Derudover åbner det muligheden for unikke person beretninger, billeder mv. til at udvide samlingen, til glæde for fremtidige generationer. Henning Sørensen har en drøm om øget samarbejde mellem de frivillige på DLA. Han opfordrer dem til at arbejde mod et fælles mål: Mobiliser de her frivillige medarbejdere; sige at hvis I nu er med på og arbejde i den samme retning alle sammen, så kan vi skabe noget der er rigtigt stort i forhold til hvad I kan sidde og lave hver især, så det er jo det der er også er hensigten i det her projekt med bygningshistorien det er at vi skal have mobiliseret nogle folk som på frivillig basis kan 27

29 gøre det her rugbrødsarbejde, kan man kalde det. Altså den grundlæggende udforskning af bygningernes historie, men også digitalisering (Bilag 2, side 98). Han kan bestemt se fordelene i øget brugerinddragelse som en del af opgaveløsningen. Selvom de frivillige er mere løseligt tilknyttet arkivet, er tanken om crowdsourcing ikke fjern: det sådan noget det vi drømmer om kan gøre også her. Altså det der fænomen som at man kalder crowdsourcing, at man deler opgaverne ud sådan at rigtigt mange kan tage del i det, med de kræfter de nu har. Altså i forhold til politiets registerblade så er der jo folk der som kun har tastet et blad ind De har synes det var interessant at taste deres egen familiemedlemmer ind, men ikke mere og så er der nogen der har siddet i flere år og tastet dag ud og dag ind arbejdsmængden er ulige fordelt, men man kunne sagtens forestille sig den metode anvendt her (Bilag 2, side 98). Ud over at få hjælp til rugbrødsarbejdet kan crowdsourcing give brugerne et bedre indblik i hvilke arkivalier DLA er i besiddelse af. Bedre kendskab til arkivets muligheder øger chancen for at brugerne vender tilbage, når de har behov for det. Copyright og personsikkerhed Nogle af de materialer arkivet ligger inde med er behæftet med copyright. Det er primært billeder. Det er nødvendigt at have med i sine overvejelser hvordan man griber disse an. Billeder påhæftet copyright vil ikke kunne indgå i et crowdsourcing projekt uden tilladelse. Som det er nu, er der en boks i Arkibas hvor man kan vælge at billedet ikke offentliggøres sammen med metadata. Det gør materialet søgbart og brugeren kan finde frem til det, uden dog at kunne se billedet. Personsikkerhed bør man også tænke ind i projektet. Det er primært i forbindelse med materialer af nyere dato. Arkivaliers liggetid før de kan offentliggøres er bestemt ved lov. Arkivalierne er inddelt i forskellige kategorier med tilhørende karantæneperiode. Der går typisk et sted mellem 50 og 75 år før arkivalier bliver tilgængelige for offentligheden. Blandt de arkivalier med 75 år utilgængelighed er de dokumenter der rummer personfølsomme oplysninger. Man kan dog få 28

30 dispensation hvis oplysningerne skal bruges til forskningsbrug eller andet legitimt formål (Dybdahl og Gelting 1982, side 124). Pålidelighed og problematikker Hvor meget kan man stole på de data brugerne genererer og er det sikrere at benytte fagfolk? Det er vigtigt at kunne stole på sine data, hvad enten de er indtastet af faguddannede eksperter eller brugere. Fejl kan opstå når mennesker er involveret, ekspert eller ej. Fordelen ved crowdsourcing er at der ofte er flere øjne der kan opdage fejlen. Er man alligevel usikker kan man sikre sig i nogen grad ved at benytte forskellige metoder, sikkerhedsnet og systemer. Her er der forskellige tilgange til alt efter hvilken type opgaver der skal løses. Ved indtastning Hos Wikipedia er der ingen poster der er lukkede. De er altid under løbende udvikling og forbedring. En bruger kan rette forkerte data og eventuelle tvivlsspørgsmål kan diskuteres i debatten. Hos Project Gutenberg, hvor man læse korrektur på bøger, bevæger hvert tekststykke sig igennem en række af brugere. Brugere med lavere rang læser og retter teksten igennem først og sender den videre til et højere niveau. Den overordnede læser, retter og sender videre op i systemet. Brugere kan bevæge sig op i rang ved at få et hvis antal tekster godkendt af brugere højere oppe i systemet. Ved billedmateriale Ved billedmateriale er de største betænkeligheder vedrørende upload af materialer brugeren ikke selv har rettigheder over, samt billeder af stødende karakter. De fleste projekter med mulighed for upload kræver derfor: at man enten ved oprettelse som bruger eller ved en aftale inden afsendelse af materiale, godkender betingelserne. Ved tagging Tags er den hurtigste og mest uforpligtende form for crowdsourcing. Dette er desværre også grunden til at nogen ser det som en mulighed for at lave ballade. Ofte er tags en del af et recommender system der foreslår materiale til brugere. Disse kan udsættes for angreb. 29

31 Der findes to typer angreb: There are push attack or a nuke attack. In a push attack, the objective of the attacker is to increase the likelihood of the target item being recommended to a large section of the users in the system. While in a nuke attack, the objective is to prevent the target item from being recommended. (Sanjog & Ambuj, 2009, p. 111). Ved et push attack kan man give et hvilket som helst objekt en anden sammenhæng ved at give det falske tags. I et forsøg, på 2. semester på kandidatuddannelsen, lykkedes det en lille gruppe studerende på 10 personer, over en periode på to uger, at få tagget heavy metal sat på Richard Ragnvald på lastfm. Det blev gjort i et forsøg på at påvise muligheden for angreb og blev naturligvis efterfølgende fjernet. Ud fra ovenstående kan man konkludere at hvis man vil lave uorden, så kan man som regel. Jeg er endnu ikke stødt på nogen tilfælde af crowdsourcing, andre steder end recommender systemer, der er blevet bevidst saboteret. Holly anbefaler at man stoler på sine brugere frem for at lave en masse sikkerhedsforanstaltninger. De fleste brugere vil rigtig gerne gøre det godt og kan miste modet ved for mange forhindringer (Holly, 2010). Det vil altid være en balancegang. Succes eller ej? Først og fremmes må man gøre op med sig selv hvad ens egne succeskriterier er, kort sagt hvad man forventer at få ud af projektet. Et klart mål er det første skridt på vejen til at nå det. Målet kan ændre sig undervejs, men det er vigtigt hele tiden at informere brugerne om hvor man er på vej hen. Open innovation, kollektiv intelligens og crowdsourcing er ofte i litteraturen nævnt i forbindelse med kommercielle firmaer og projekter. Det er også her jeg er stødt på flest eksempler på projekter der er gået galt eller hvor firmaet har brændt fingrene. Såsom the Gap der efter dårlig omtale af deres nye logo, bad brugerne om hjælp til design af et nyt. De gav ingen motivation til hvorfor kunderne skulle deltage, andet end bare at være med i projektet. De gik efterfølgende tilbage til deres gamle logo, efter at have erkendt at de havde grebet opgaven forkert an (Williams, 2010). 30

32 Dermed ikke sagt at hvis man ikke har i sinde at tjene penge på det output crowden kan frembringe, at man så kan stole på succes. I de ikke-kommercielle projekter er problemet ofte for ringe synlighed og eller mangel på tilslutning. Mangel på passende motivation af brugerne eller et klart mål er oftest problemet. Brugerne Når man vil lægge så meget af ansvaret over på brugerne, er det rimeligt at spørge hvem brugerne er, om de kan forventes at deltage og i hvilket omfang. Der er ikke foretaget nogen brugerundersøgelse for DLA alene. For at få et billede af brugerne vil jeg se på DLAs egne erfaringer med deres brugere, samt på en brugerundersøgelse af turismen i Dragør. Henning Sørensen fortæller at de i forbindelse med dette projekt, om beskrivelsen af bygningskulturhistorien i Dragør, har defineret tre brugergrupper: turister, beboere og de professionelle. De bruger arkivet og deres tilbud helt forskelligt. Turisterne søger typisk bred og overfladisk information. Beboerne søger mere dybdeborende materiale om deres bopæl, både i forhold til bygningsmaterialer, tidligere beboere og des lige. De professionelle omfatter: fagfolk som altså enten i kraft af deres fag, interesser sig for Dragør som sådan et bevaret bymiljø, det kan være arkitekter, byplanlæggere, historikere og sådan nogle mennesker, men det kan også være nogle af dem der så i forbindelse med deres arbejde skal beskæftige sig med bygningsbevarende det er jo f.eks. de håndværkere som så skal sætte husene i stand (Bilag 2, side 90). Jeg mener desuden der også er en fjerde gruppe: de slægts og historieinteresserede. Deres behov minder meget om beboernes idet de også er dybdeborende, men typisk dækker flere adresser og interessefelter. Brugerundersøgelse af turisterne i Dragør. Turisterne i Dragør er interessante, fordi de er potentielle brugere af arkivet. For at kunne give dem den information de ønsker, er det derfor relevant at vide hvilke forudsætninger de kommer med. Den direkte kontakt og formidling til turisterne varetages af Dragør turistråd samt Dragør 31

33 museum. DLA har et tæt samarbejde med begge institutioner og ønsker foruden at give generelle oplysninger videre til dem, at vække interessen hos de turister der kunne finde på at benytte DLAs tilbud. Det værende sig både fysiske og digitale tilbud. Turistundersøgelsen er foretaget i sidste halvdel af juli 2009, i butikker i den gamle by. Der er kommet 294 besvarelser fra turister. Tabel 3 indeholder et udpluk af svar. Tabel 3: Uddrag fra turistundersøgelse fra Dragør Opsummeringen af undersøgelsen er vedlagt som bilag 6. Nationalitet DK Sverige Norge Holland England Andre I alt Turister pr. land Er her en dag eller mindre Det fremgår af undersøgelsen at hovedparten af turisterne er fra Danmark og langt de fleste er kun i byen en dag. Det giver ikke meget tid til fordybelse. Henning Sørensen deler turisterne op i to grupper:... der er sådan 2 hovedgrupper. Der er de her folk som kommer herud det er sådan typisk børnefamilier. Der sådan gerne vil lidt ud af byen og ud og købe en is og gå lidt rundt og hygge sig... de er jo ikke interesserede på den måde i Dragør og Dragørs historie... Men så kommer der også en hel del som søger herud- fordi de gerne vil se det her særlige bymiljø og den autencitet der er (Bilag 2, side 92). Målet er at fange specielt den sidste gruppe af turisters interesse, så de kommer igen med et ønske om at vide mere. Undersøgelsen viser desuden at hovedparten af turisterne kommer på grund af en anbefaling fra enten venner eller familie. Det er utrolig positivt at de er så tilfredse, at de anbefaler byen til andre. DLAs brugere Brugerne på arkivet kommer ikke for at ose, da der ikke som på biblioteket er åbne hylder. Man er nødt til på forhånd enten at kende til et specifikt arkivalie eller have en problemstilling som 32

34 arkivaren kan være med til at løse. Brugeren er altså nødt til at være anderledes fokuseret. Derudover kræver flere af arkivalierne en form for baggrundsviden enten i brugen eller i tydningen af snørklede bogstaver. Disse forhindringer kan være medvirkende til at nogen fravælger arkivet. Om brugernes forespørgsler fortæller Henning Sørensen: hvis man har et konkret spørgsmål, så finder vi noget materiale frem som kan bruges til at belyse det, men man kan ikke sådan bare gå og kigge ligesom på et museum eller et bibliotek hvor man ligesom betjener sig selv (Bilag 2, side 95) Netop interaktionen med arkivaren kan både være en fordel og en ulempe for begge parter. For at kunne lave en specifik forespørgsel kræver det, at brugeren har en del baggrundsviden. Arkivaren skal kunne nå at sætte sig ind i problemstillingen og derfor er det ikke altid optimalt med et fysisk besøg: mange af de spørgsmål vi får er forholdsvis komplekse. så vi vil hellere ha at de mailer det til os og skriver de oplysninger ned de har, fordi så kan vi arbejde med det i fred og ro (Bilag 2, side 96). For brugeren er det en fordel at arkivet har materialer og oplysninger liggende online, så de har mulighed for selv at afsøge området inden de formulerer en forespørgsel. Dette kommer også arkivet til gode, når brugeren på forhånd har en ide om hvilke materialer, det kan lade sig gøre at skaffe. De brugere der allerede kender arkivet har typisk nok tryghed omkring processen til at være selvstændige: de mennesker (der) opsøger arkivet, sådan rent fysisk kommer ind af vores dør. De har jo tit et meget konkret ærinde, så dem regner vi med at de kommer hvis de har brug for os. Altså, de ved at vi er her og hvis de har et eller andet at bruge os til så skal de nok komme. Vi er til gengæld meget mere interesseret i at få fat i dem som ikke bruger os, på den facon (Bilag 2, side 94). 33

35 De brugere DLA er interesserede i er ikke nødvendigvis folk der kommer fysisk, men også brugere af de informationer DLA har tilgængelige på internettet. Ikke-brugerne eller de potentielle brugere får DLA mulighed for at møde og interagere med, blandt andet i de byvandringer de holder. Deltagelse i et crowdsourcing projekt kunne være en blød introduktion til de brugere der ikke er bekendte med arkivverdenen. Det er ikke nok bare at have et projekt udbudt. For at det skal blive en succes skal der være brugere der benytter projektet. Der er blevet lavet et par undersøgelser der har set på deltagelsesprocenten i crowdsourcing projekter. Den mest kendte skabte reglen. Reglen beskriver at kun 1 % af besøgende vil være regelmæssige aktive deltagere, 9 % vil deltage lejlighedsvis og 90 % vil ikke deltage overhovedet (Mcconnell & Huba, 2006). Dette kan virke nedslående, men det betyder bare at man skal være realistisk i sine forventninger. Det betyder også at det er utrolig vigtigt at være synlig, så flest mulige potentielle brugere kommer forbi. Niel Perkins argumenterer for at regelen er forældet og at tallene nærmere er (Perkins, 2012). Uanset de faktiske tal så kan man ikke forvente at alle der kommer ind på ens hjemmeside vil bidrage. Om at skabe kontakt Nogen gange er man så heldig at brugerne bare dukker op når man har behov for deres hjælp, men det er mere undtagelsen end reglen. Derfor er synlighed og opmærksomhed omkring projekter alfa og omega for succesen. Flere af projekterne der bliver nævnt her i opgaven omhandler København. Man har kunnet se reportager i TV2 Lorry om blandt andet Erindringer.dk, strøgets fødselsdag og ikke mindst VÆGGEN. Sidstnævnte har fået meget omtale, også landsdækkende, da de har vundet flere priser både i Danmark og udlandet. Her hjælper det enten at være en stor institution med mange trofaste brugere eller at man har midlerne til at skabe opmærksomhed, f.eks. via reklame. Men hvad gør man hvis man ikke har ressourcer til det? Et alternativ er at møde folk der hvor de er. 34

36 DLA gør sig gældende på flere forskellige platforme for at nå ud til så mange som muligt. på samme måde så har vi en Facebook side, som vi egentlig ikke bruger til så meget andet end bare at være der og give folk en mulighed for at finde os også den vej... jeg tror at man som arkiv der skal man altså fordi man skal være til stede på alle de der platforme, det er ikke sådan jeg tænker det. Men man skal sørge for ikke bare og sidde og have almindelig åbningstid to dage om ugen og være parat hvis der kommer nogen. Altså skal man ud og ligesom være på plads der folk måske færdes, men hvor de ikke regner med at møde arkivet... Jeg tror på at hvis vi sørger for at vise flaget forskellige steder så opstår der også sådan en synergi på den måde at de mennesker som f.eks. har set vores Facebook side, kan jo godt finde på at komme her en dag, fordi så ved de vi er her (Bilag 2, side 95). Når kontakten er etableret, så gælder det om at fastholde brugerne og engagerer dem i projektet. Jeg deltog i foråret 2012 i et seminar omkring brugerinddragelse arrangeret af Landsforeningen til Bevaring af Fotografier og Film. Der var flere deltagere der havde erfaringer med brugerinddragelse i deres respektive institutioner. Nogle gode og andre ikke. De gode erfaringer var primært de steder hvor de havde en stor skare af frivillige og interesserede, som var klar på at deltage. De mindre gode erfaringer var hos foreninger der på trods af en skare af frivillige, stadig ikke lykkedes med deres projekter. Så det er tydeligvis ikke kun mængden af potentielle deltagere der er afgørende. Motivationen af brugerne er mindst lige så vigtig. Motivation Det kan komme til at lyde som om at det kun er virksomheden der får noget ud af crowdsourcing, men for at projektet skal lykkes er det nødvendigt at der er noget at vinde for begge parter. Hele crowdsourcing tanken hviler på brugernes vilje til at bidrage til projektet. Motivation af brugerne er derfor enormt vigtig at tænke med i planlægningen af et crowdsourcing projekt. Ifølge Carpenter (Sloan, 2011, side 76) er der to spørgsmål man altid skal starte med at stille før man starter et crowdsourcing projekt: Hvad er målet med initiativet? Hvad får den medvirkende ud af det? Det kræves at man har gjort sig klart hvad man forventer at få ud af projektet og 35

37 hvordan kan deltageren være med til at gøre en forskel. Hvis der er en belønning skal det være tydeligt hvordan man kan opnå denne. Når man taler motivation findes der to typer: indre og ydre motivation. Den indre er drevet af individets glæde ved en opgave. Hvor man i den ydre udføre en aktivitet med en forventning af en form for belønning (Wikipedia, 2006, afsnit 2.1). Malone, Laubacher og Dellarocas hævder at der generelt er tre grunde til hvorfor folk deltager i crowdsourcing projekter: penge, kærlighed og ære (Malone, Laubacher og Dellarocas, 2010). Penge kan være i form af en konkurrence eller en lille pengebonus for at færdiggøre en opgave. Selvom lønnen er meget lille kan det stadig være et incitament til deltagelse. Penge er en ydre motivation. Begge de følgende er indre motivation. Kærlighed kan være i forhold til en specifik organisation eller sag, der ligger ens hjerte nært. Ære ses ofte i form af annerkendelse fra de andre deltagere eller kollegaer. Det kan være en kåring af månedens top bidragsyder, ranglister eller lignende. Carpenter definerer fire motivationsfaktorer og opmuntrer til at man om muligt benytter flere metoder sammen. Det giver både mulighed for at ramme forskellige mennesketyper, samt tale til forskellige aspekter i den enkelte samtidig (Sloan, 2011, side 78). Carpenter beskriver følgende motivationsfaktorer som midler til at skabe innovations energi hos brugerne. Denne innovations energi er det drive der driver brugeren frem mod målet, kort sagt motivationen: Cause: Skal forstås bredt og ikke kun som noget idealistisk. Det dækker over alle de steder hvor brugeren har en personlig interesse i at det givne område bliver forbedret. Achievement: En meget magtfuld motivationsform og hænger uløseligt sammen med konkurrence. Konkurrencen kan være formelt sat op med en form for præmie, eller det kan være en konkurrence mod egne eller andres præstationer. Vinderen kan modtage pengepræmier, produkter, omtale, privilegier eller status. 36

38 Social: Her er der to ting der gør sig gældende: Interaktion med andre med lignende interesser. Glæden ved at indgå i et interessefællesskab. Social identitet. Hvis medvirkning i projektet kan bruges som en positiv forstærkning af den enkeltes fremstilling af sig selv. Efficacy and learning: Når den enkelte udfordrer sig selv til at løse et problem, eller bidrager til løsningen af noget større. Denne motivationsform er meget konkurrencepræget, men til forskel fra achievement så er fokus på processen og ikke på en belønning. Analyse I de følgende afsnit gennemgår jeg de tre hovedopgaver: Indsamling, bevaring og registrering samt formidling. Det er naturligvis svært at skille dem helt ad da de på flere måder overlapper hinanden, specielt når jeg gennemgår de forskellige projekter. Projekterne er inddraget under den kategori hvor hovedfokus ligger. De projekter jeg vil gennemgå her vil jeg analysere så ens som muligt. Derfor har jeg udarbejdet en række punkter jeg går ud fra i min gennemgang af projekterne. Rose Holly er specialist i digitale biblioteker og har arbejdet på at se hvordan crowdsourcing kan bruges i biblioteker. Hun har gennem studier af forskellige projekter fundet frem til 16 tips til crowdsourcing vist i figuren herunder. Tabel 4: Rose Hollys checkliste til crowdsourcing (Holly, 2010, afsnit 6). The Thing The System The People The Content Clear goal Big challenge Progress Results Easy and Fun Reliable and quick Intuitive Options Acknowledge Reward Team support Trust Interesting New Lots History/Science Hollys checkliste danner sammen med Carpenters motivationsformer og DLAs behov udgangspunktet for de punkter jeg vil bruge til at analyserer relevante projekter. Jeg vil dele min 37

39 analyse op i fire kategorier inspireret af Hollys opdeling: Projektet, systemet, brugerne og erfaringer. Jeg har valgt ikke at bruge Hollys sidste kategori indhold, da jeg ikke mener den vil tilføre analysen noget ekstra. Punkterne er beskrevet herunder: Projektet Fremgangsmåde Dette punkt dækker projektets oprindelse og brug. Hvem står bag projektet, hvordan er det bygget op og hvorfor man startede projektet. Klart mål Det er vigtigt med et klar defineret mål som er tydeligt for alle brugere. Derfor vil jeg undersøge om projektets mål er tydeligt for enhver der besøger sitet. Stor udfordring Holly anbefaler at det om muligt skal være et meget stort mål, næsten uopnåeligt. Alternativt kan man blive ved med at fylde indhold på og gøre opgaven større. Fremskridt Det er vigtigt for en bruger at vide at de gør en forskel. Derfor bør projektet have en tydelig indikator for hvor langt man er i processen. For at holde motivationen oppe skal de tydeligt kunne se at det de gør, gør en forskel, uanset om de hjælper en enkelt gang eller bruger al deres fritid på det. Resultaterne kan vises i tal, statistikker, figurer eller lignende. Systemet Nemt og sjovt Hvis man holder stemningen let og munter er der langt større sandsynlighed for at folk bliver hængene. Nogle projekter vil kunne benytte spil og andre legeelementer til at holde folk underholdt. Herunder hører også ny teknologi og en lækker brugerflade. Hurtig og pålidelig Systemet er mindst ligeså vigtigt som indholdet. Er systemet langsomt og generelt tungt at danse med, vil folk falde fra. 38

40 Sikkerhed Holly pointerer at man bør stole på sine brugere frem for at lave restriktioner, men det kan i nogle tilfælde være fornuftigt for at bevare kvaliteten. Jeg vil se på hvilken grad af restriktioner der er i projekterne. Brugerne Målgruppe til arbejde og efterfølgende brug Det er altid en fordel at kende sin målgruppe. Det er ikke sikkert at dem der løser opgaven er dem der vil bruge informationerne siden hen og omvendt. Motivation Hvordan motiverer projekterne brugerne ud fra Carpenters motivationsformer: cause, achivement, social, learning. Her vil jeg om muligt se på om de forskellige brugergrupper motiveres forskelligt. Team støtte Giver projektet brugerne mulighed for at danne et fællesskab? De fleste løser opgaverne fordi det er indenfor deres interessefelt og kan derfor have glæde af at dele deres oplevelser med ligesindede. Ved at give brugerne en platform hvor de kan mødes giver man dem samtidig en grund til at vende tilbage. Denne kategori baserer sig meget på den sociale motivationsfaktor. Erfaringer Hvad virker Jeg vil så vidt muligt at se på både det tekniske, brugervenlighed, popularitet og om projektet opfylder målet. Hvad virker ikke Er der elementer i projektet der ikke fungerer? Hvad er graden af disse problemer og kan det virke direkte afskrækkende på en bruger? Elementer der kan bruges I Dragør Jeg vil prøve at vurdere om de gode elementer i projekterne vil kunne fungere i Dragør eller om deres succes er begrænset til deres oprindelsessted. 39

41 Indsamling Det er vigtigt at arkivet hele tiden bliver tilført nye materialer, for at fremtiden har dokumentation om denne tidsperiode. Derudover vil der i de fleste samlinger være huller hvor der mangler dokumentation. Der findes to typer indsamling passiv og aktiv indsamling (Strandgaard, 2010, side 92). Den passive indsamling er de frivillige indleveringer. På lokalarkiver og andre arkiver uden pligtaflevering er man afhængige af frivillige donationer af materialer. Ved den aktive indsamling skal arkivet selv være opsøgende. Typisk vil man målrette indsamlingen mod en bestemt periode, materialetype eller lignende. Det kan være en fordel at være meget specifik i de forespørgsler man lægger ud, som det fremgår i nogen af projekterne i dette afsnit. DLA har oplevet jævnt stigende frivillige indleveringer vist i figur 3. Figur 3: Statistik over indleveringer til DLA. Dannet af data fra bilag 8. 40

42 Indleveringer kan hjælpe til at fylde de huller der er i samlingen. DLA har også huller de ønsker udfyldt: vi ved meget om bygningerne i 17 og 1800tallet og frem til 1950 men så går vi lidt i stå. Der skal vi have hjælp udefra ik? Så indsamling og opdateringen af samlingerne det er en vigtig del af det her vores ærinde det er selvfølgelig at berige de her oplysninger vi har i forvejen med endnu flere (Bilag 2, side 112). Det er altså primært den nyere historie DLA mangler oplysninger om. Det er perfekt i forhold til crowdsourcing, da det er den type oplysninger brugerne vil kunne bidrage med flest af. Crowdsourcing giver mulighed for at inddrage brugerne mere og bringe dem tættere på materialerne. Lokalbefolkningen og brugerne ligger inde med værdifuld viden, som kan komme andre til gode. Når brugerne tilfører materiale til arkivet øger det tilknytningen. Forhåbentlig giver det motivation til at bidrage til løsning af andre opgaver i arkivet, såsom tagging eller renskrivning. De fleste har efterhånden altid et kamera ved hånden i form af deres mobiltelefon. Denne tilgængelighed, samt de sociale medier, gør at vi deler flere billeder end nogen sinde før. Disse billeder udgør en guldgruppe for fremtiden, når dagligdagen skal dokumenteres. Der er lavet flere projekter med indsamling af billeder og brugerfortællinger som beskrevet i de følgende afsnit. Holly anbefaler at man benytter aktuelt materiale for at skabe interesse hos brugerne (Holly, 2010). Et eksempel på dette er Københavns stadsarkivs indsamlingskampagne Strøget. I 2012 havde Strøget 50 års fødselsdag og Københavns stadsarkiv benyttede lejligheden til at opfordre alle til at komme med bidrag til Strøgets historie. Det være sig billeder og fortællinger. Den berømte gades fødselsdag blev dækket af flere medier og i omtalen blev der henvist til stadsarkivets projekt. I dette tilfælde er der ikke blevet oprettet nogen platform, men udelukkende en adresse hvor materialet kan sendes til. Et andet eksempel er Golden Days som er en festival der hylder 50erne. Golden Days er brugt flere steder som afsæt til indsamlinger og udstillinger om perioden. 41

43 Erindringer.dk Projektet Københavns stadsarkiv står bag projektet Erindringer.dk. Det er en side der udelukkende er dedikeret til Københavnske erindringer om barndom og ungdomsår. Siden rummer i skrivende stund ca erindringer. Hvoraf de 2000 er nedskrevet i 1969 og resten i Kun ca. 300 kan læses på siden, men flere er på vej. Der er mulighed for selv at uploade sine erindringer om eller fra København. Minderne dækker over forskellige kategorier om alt fra dagligdag, steder, til store begivenheder. Siden er et eksempel på hvordan det ikke kun er billeder og andre fysiske materialer der kan have interesse, men hvordan minder fra almindelige mennesker kan have stor betydning for historien om en by. Erindringer.dk har ikke noget fast mål, hverken antal erindringer eller bestemte begivenheder man ønsker dækket. De har en liste som inspiration, men den er meget omfattende og kan virke overvældende. Der er heller ikke nogen statistikker eller lignende til at oplyse om mængden af erindringer. På forsiden kan man se en kort oversigt over de tre nyeste erindringer. Systemet Det er forholdsvis nemt at tilføje nye erindringer, men det er ikke hurtigt. Det kræver at man opretter en bruger på siden, skriver sine erindringer ned og gemmer dem i pdf format. Filen kan så nemt uploades til siden. Arkivet forbeholder sig ret til ikke at offentliggøre materiale samt redigere og kassere materialer der ikke egner sig til arkivets formål (Københavns stadsarkiv, 2012a). Erindringerne bliver ikke offentliggjort med det samme. De gennemlæses og godkendes af Stadsarkivet før de bliver lagt ud på siden. Brugerne De vil så vidt muligt gerne have alle typer mennesker til at deltage, for at få så helt et billede som muligt. De brugere der senere vil have glæde af det er også mange forskellige typer. Det er både 42

44 almindelige folk som er nysgerrige om steder og begivenheder de kender eller har hørt om, men også mere professionelle i form af forskere og historikere. Denne side er meget enkelt opbygget med motivationsfaktorer der dækker primært cause og achievement. Man hjælper projektet og er med til at skrive historie. Man har en mulighed for at fortælle historien fra sin egen synsvinkel. Erfaringer Virker: Der er allerede historier i databasen og netop i et projekt som dette er det vigtigt for ikke at få cold start problemer. For hvorfor skulle man bruge sin energi på noget der måske ikke vil blive en succes. Der er flere muligheder for at gå på opdagelse i historierne. Ud over en traditionel søgemulighed kan man høre udvalgte erindringer læst op derudover er der udviklet undervisningsmateriale på baggrund af fortællingerne. Virker ikke: Arkivet er ikke specifikt i sin forespørgsel. Projektet er meget bredt og det kan virke uoverskueligt hvad man skal skrive om. Derudover kan det ikke nægtes at man beder brugeren om ret meget uden at give dem ret meget igen. Det eneste de reelt kan opnå er måske at få deres historie med i den digitale historiebog. Det kræver en indsats og det kan kræve opfordring, før folk tager sig sammen og får skrevet ned hvad de ved og husker. Man kan diskutere om det faktum at man skal uploade en pdf-fil er en ulempe. Det kan selvfølgelig give en ro at side med et dokument på sin egen computer. Man risikerer bare at de aldrig bliver sendt. Brugte man i stedet en onlineformular ville man formegentlig være mere tilbøjelig til lige at afslutte erindringen. Mange netsteder benytter cookies, der husker de oplysninger man sidst brugte, det værende indholdet i indkøbskurven, eller en halvfærdig erindring. Brugerne skal alligevel logge ind på en profil for at sende erindringen, så de ville ikke miste det de havde skrevet hvis de fik lukket ned for browseren. 43

45 Dragør: Erindringer og personfortællinger er meget værdifulde og de er svære at indsamle på de mere traditionelle måder. Det kunne give et fantastisk indtryk af hvordan husene blev og bliver brugt, samt om de personer der lever i dem fortællinger Projektet Projektet er oprettet og vedligeholdt af kulturarvsstyrelsen. Sitet har til formål at indsamle brugererfaringer om kulturarv fra hele Danmark, derudover at formidle brugernes og eksperternes historier. På trods af navnet har sitet ikke noget fast mål for de indsamlede fortællinger, ej heller nogen form for visning af antallet af fortællinger. Screenshot af 1001 fortællinger. Systemet Man kan kun bidrage hvis man har oprettet en bruger. Når man er logget ind kan man tilføje beskrivelser om de steder man har besøgt. Andre brugere kan rette og føje til teksten, på samme måde som Wikipedia. Undtagelsen er de ekspertindlæg der findes på siden. Her kan man kun kommentere. Sitet har også en mobil app, så man kan have oplysningerne med rundt i landet. 44

46 Brugerne Her satses der på brugere med lokalkendskab til at indtaste oplysninger om de steder de kender. Det kræver man har en hvis interesse og kendskab til de populære steder omkring en. Det vil primært være beboere og kulturhistorieinteresserede. Brugerne af de indtastede oplysninger er primært danske turister på jagt efter kulturelle rejsemål indenfor Danmarks grænser. Der er også en håndfuld ekspertfortællinger fra udlandet, men hovedfokus er her i landet. Det er muligt at tilføje steder man ønsker at besøge og lægge ruter. Motivationsformerne er achivement, cause og social. Det er muligt at have en offentlig profil, derved kan andre brugere se profilen og følge en. Det er ikke muligt at være anonym hvis man ønsker at uploade materiale. Man skal have en profil med sit rigtige navn og det bliver vist ved de indlæg man skriver. Det sociale aspekt kun i form af kommentarer. Erfaringer Virker: Mange muligheder for at navigere rundt på sitet, via kort, tidsperiode, tema mv. Derudover er der mulighed for at få teksten om de forskellige steder læst højt. Når man har valgt et sted kan man få anbefalet lignende steder. Det lader til Recomender systemet der ligger bag ved, primært bygger sine svar på de emnekategorier der er sat på. Virker ikke: Der er utrolig mange ting på sitet, hvilket er godt, men det kan også være en lille smule forvirrende. F.eks. er der hele tre steder på samme side hvor man kan tilføje en fortælling hvilket måske er lidt overflødigt. Dragør: I forhold til husenes fortælling vil dette site ved første øjekast passe godt. Man kan lægge billeder, videoer og tilføje flere fortællinger. Det at sitet også har en mobilversion løser eventuelle spørgsmål om en DLA app. Den største begrænsning for DLA er at der er en begrænsning på 1500 ord pr. fortælling. Det vil selvfølgelig være muligt at lægge flere fortællinger op, men det vil være svært at skabe en sammenhæng. Siden er god til formidling af fortællingerne, den er dog primært rettet mod turister. 45

47 VÆGGEN Projektet VÆGGEN er et initiativ der er udbudt af Københavns bymuseum. Projektet begyndte med at skulle være en formidlingsplatform til at dele de arkæologisk fund der blev gjort under udgravningen af den nye metro Cityringen. VÆGGEN er en interaktiv multituchskærm. På den digitale væg vises et 3D komponeret bybillede konstrueret af billeder fra arkivets billedsamling. Det er muligt at indstille tid, zoom og læse om de enkelte billeder. VÆGGEN flytter med jævne mellemrum rundt i byen, for at være en del af området hvor folk færdes. Op til 8 brugere kan benytte den fysiske væg samtidig. VÆGGEN fungerer på samme tid som indsamlings og formidlingsplatform. VÆGGEN som projekt er kun beregnet til at bestå et par år. Efterfølgende vil arkivet gemme nogen af de bidrag de har modtaget, men de har på nuværende tidspunkt ikke nogen kriterier for hvilke billeder de vil gemme. Københavns bymuseum er blevet overraskede over interessen. De står med en stor opgave i form at sortere, kategorisere og arkivere de delte billeder. De har opdaget at billederne kan deles op i forskellige kategorier blandt andre hverdagsliv, kunst, vejr m.v. VÆGGEN kan også findes på Københavns bymuseums hjemmeside. Det er denne udgave jeg primært vil se nærmere på. Systemet Man skal være logget ind for at kunne uploade materiale. Vil man kun kommentere behøver man intet log-in. Dog skal man taste en bogstavkombination, ligesom man kender det fra CAPTCHA. Når man uploader et billede skal man tilføje 3 tags. Man kan vælge dem fra en tag cloud, eller skrive et selv. Derefter skal man vælge tidsperiode, bydel og sted. Alle fra en drop down menu. Brugerne Museet er afhængigt af brugernes deltagelse for at projektet kunne lykkes, men det har ikke været noget problem at få folk til at deltage. Alle typer og aldre benytter den fysiske VÆGGEN, 46

48 men om det er den nye teknik og oplevelsen, eller reel interesse det er svært at sige. De billeder der bliver gemt efter projektets afslutning vil blive tilført Københavns bymuseums samling. De eneste motivationsfaktorer som de benytter, er achivement og til dels social. Den sociale kun i form af kommentarer og ikke noget forum. Hjemmesiden virker ikke til at summe af aktivitet, men det er svært at vide, da der ikke er hverken debatter eller nogen oversigt over hvor mange der er online. Den fysiske VÆGGEN har mere aktivitet dog primært formidling. Man kunne forestille sig at brugen af den fysiske VÆGGEN er sæsonbetonet, da vintervejr ikke fremmer fordybelse. Erfaringer Virker: Nem upload og registrering af billeder. Mulighed for upload af flere materialer af gangen. Fysiske VÆGGEN har ny teknik og wauw faktor. Virker ikke: Ingen klar fokus på hvad de ønsker indsamlet. Ej heller nogen fastlagte rammer for hvad de i sidste ende ønsker at gemme. Dragør: Henning nævner VÆGGEN i forbindelse med om brugerinddragelse for alle ville fungere for dem: turisterne ved jeg ikke, altså man kunne selvfølgelig gøre ligesom... det er Københavns museum der har den der "VÆGGEN" på Rådhuspladsen, hvor alle kan gå ind og og lægge et billede op af hvad som helst... og det er jo typisk billeder folk har taget for nylig. Det er så vidt jeg ved ikke så mange gamle billeder. Det er jo sådan hvad man nu har oplevet ik? Og det, det ved jeg ikke om skal være en del af det her. Fordi det er nok i virkeligheden ikke det vi har mest brug for, men det andet altså at man kunne lade folk fortælle en historie om et hus, en ejendom, en bygning som rækker længere tilbage. Det kan være sådan noget med at... Vi har jo en del der opsøger os fordi deres familie har boet her tidligere og så vil de gerne se om hvordan så huset ud ik? Og så kan de jo selvfølgelig bidrage med en historie som vi ikke kender (Bilag 2, side 100). Henning Sørensen mener altså ikke at en udgave af VÆGGEN er vejen frem for DLA og jeg er enig. Det der er lykkedes med VÆGGEN er at skabe en legende indgang til historien. Jeg kan 47

49 ikke se sådan en kolos stå midt i bybilledet i Dragør. Den indsamlende del har ikke været så vigtig i formuleringen af VÆGGEN projektet og det ses. Dog er deres registrering enkel og ligetil. Danmark dengang Projektet Dette projekt er udbudt af DR og er i princippet en blanding af Væggen og Historisk atlas (beskrevet under formidling). Projektet er kortbasseret og man har mulighed for at zoome ind på kortet. Derudover kan man afgrænse hvilken tidsperiode man ønsker vist. Indholdet er brugergenereret og indeholder et billede, en placering samt en lille billedtekst. Typisk er det personfortællinger såsom Dette er mig foran min farmors hus, på min første skoledag i Projektet er fokuseret idet man bliver opfordret til at dele billeder eller film af sin barndomsgade eller by. Systemet Man behøver ikke at oprette en bruger for at dele sine billeder. Dog skal man opgive navn og e- mail adresse. I guiden til upload forklares det med at det skal være muligt for DR at kontakte en, men der er ingen uddybning af hvorfor. Redaktionen godkender alle bidrag før de bliver offentliggjort. Brugerne Alle kan i princippet deltage, hvis man vel og mærke er født i 1980erne eller før. Der er nemlig ingen tidsperiode der hedder Om det er et bevidst valg eller mangel på opdatering er ikke til at sige. Motivationen er primært cause, da der ikke er synlige navneoplysninger. Erfaringer Virker: Kendte mennesker har også uploadet deres billede og fortælling. Det virker inspirerende og opmuntrer til at dele sin egen historie. 48

50 Virker ikke: Der er meget få billeder på sitet og man får ikke fornemmelsen af at siden er levende. Billederne er meget små og det er ikke muligt at se dem større. Teksten er meget kortfattet. Der er en oversigt over tidsperioderne i højre side, men det er ikke muligt at vælge dem til eller fra her. For at vælge tidsperiode skal man vælge Forklaring. Der bliver nu vist en tilsvarende boks på kortet hvor man kan afgrænse. Udsnit fra Danmark dengang. Her vist med forklaringsboksen åben. Dragør: Projektet er for overfladisk til at kunne virke hos DLA. Der er dog et par gode aspekter. De beskriver præcis hvad de ønsker og har gjort det let at deltage. Indsamlings crowdsourcing erfaringer Brugerne er nøglen til at få en crowdsourcing indsamling til at fungere. Er der ingen der vil deltage kommer projektet ingen steder. Mange er i dag vant til at dele billeder på diverse netsteder såsom Facebook og Flickr, så de finder det ikke unaturligt at dele private fotos. Stor deltagelyst og svingende kvalitet nødvendiggør at man forud for indsamlingen har fastlagt nogle rammer i forhold til hvilket materiale man ønsker. Ved at sætte begrænsninger op kan man 49

51 risikere at bremse nogen i at dele, men samtidig - gør man det ikke, kan man blive oversvømmet med irrelevant materiale. Samtidig bør man også gøre sig klart hvordan man ønsker at sortere i de indkomne materialer. Skal alt gemmes, eller kun et udpluk og hvordan og hvem vurderer hvad der skal blive. En måde at gøre det på er at lade de indkomne materialer blive vurderet af brugerne og lade dem bestemme. Københavns bymuseum stiller spørgsmålet: hvis det er værd at dele, er det så værd at gemme? De modtager alle slags billeder, som f.eks. et billede af et barns første tand. Det er tydeligvis en stor begivenhed for den enkelte, men det gør det ikke nødvendigvis til brugbar information for mængden. En anden ting man skal beslutte er hvordan man vil registrere det indkomne materiale. Det optimale er at få brugeren der uploader materialet, til at registrere det. Her kan der være behov for guidelines til hvordan dette gøres, for at opnå konsistens. Som VÆGGEN hvor man skal skrive tre tags. Man kan vælge at lade det være frit ligesom på VÆGGEN, eller man kan bruge kontrollerede emneord. Det kan ikke anbefales at et indsamlingsprojekt igangsættes før der er styr på den oprindelige samling. Dette er for ikke at stå med en bunke materialer man ikke har tid og råd til at gøre noget ved. Gennem analysen af disse projekter har jeg fundet frem til at Hollys checkliste ikke virker optimalt på indsamlingsprojekter. Det gælder blandt andet punktet omkring et fast mål. Da det ikke nødvendigvis giver mening at sætte et fast mål på hvor meget man ønsker indsamlet. Dog kan man lave en tydelig visning af hvor meget der er indsamlet. Der er ved indsamling ikke de bedste forudsætninger for hvorfor brugerne skal komme igen. Når de har delt hvad de kan om et emne så er der ikke nogen grund til at de vender tilbage. Bevaring og registrering En af hovedopgaverne i arkivet er bevaring af materialerne, så de også i fremtiden kan være til glæde og gavn. Bevaring og registrering er i princippet to opgaver, men i denne forbindelse, når vi taler om crowdsourcing fungerer det kun som et. Bevaring vil typisk ikke involvere brugerne, da det primært dækker over konservering og som i denne sammenhæng digitalisering. Digitalisering udelukker ikke konservering og opbevaring af de gamle dokumenter, men der ligger en sikkerhed i at vide at oplysningerne ikke kun er gemt et sted. Derudover kan håndtering 50

52 skade de gamle materialer og derfor kan digitale udgaver mange gange være løsningen for populært materiale såsom kirkebøger. Beslutningerne er mange når man vælger at digitalisere: Hvor god skal kvaliteten være? Hvor skal det efterfølgende lagres? Skal det gøres i manuelt eller maskinelt? Dertil kommer tilgængeliggørelsen, for de digitale udgaver er kun så gode som den efterfølgende behandling og indeksering. OCR processer bliver gradvist bedre, men de er slet ikke gode nok til at man kan stole 100 % på dem. De steder det fungerer nogenlunde er med velbevarede maskinskrevne sider med god kontrast. Har man derimod håndskrevne gulnede ark, er det slet ikke en mulighed. I mange tilfælde vil god affotografering være tilstrækkeligt, prisen på dette er væsentlig lavere end f.eks. professionel indscanning. Det er vigtigt at man i digitaliseringsprocessen sørger for at få den bedst mulige kvalitet. F.eks. at man ved indscanning sørger for at opløsningen er så høj, at man har en mindst lige så god version af materialet som originalen. At man senere kan være nødt til at vise billederne i en lavere opløsning er et offer man må bringe for at kunne vise dem frem på en hjemmeside. Dog skal man også ind tænke økonomien. Det er ofte dyrere at digitalisere i høj opløsning derudover skal man betale for digital opbevaringsplads. Om de tekniske krav til kvaliteten udtaler Poul Wachmann fra DIS-Danmark: Det skal være læsbart. Det betyder, at scanning eller affotografering bør være minimum 300 dpi i forhold til det oprindelige dokuments størrelse. Scanningen bør være i farver med 24 bits opløsning i RGB. Ved visning i internetbrowseren kan opløsningen reduceres til ca. 150 dpi. Det er dagens kompromis mellem ønsket om høj opløsning og typiske bredbåndshastigheder ved download (Bilag 3, side 115). De følgende projekter er mere klassiske crowdsourcing projekter, hvor opgaverne er i rugbrødsarbejde kategorien. Arkivalieronline Arkivalieronline er statens arkivers portal til digitale arkivalier. De har lige lanceret en ny version af deres hjemmeside hvilket er en klar forbedring. Al indtastning foregår gennem Dansk demografisk database. Dansk Demografisk Database er efter eget udsagn Danmarks ældste 51

53 crowdsourcing projekt på kulturområdet. Det er mere besværligt at blive indtaster end i andre projekter, da man skal ansøge om det frem for bare at tilmelde sig. Man skal selv hente det nødvendige program (der er forskelligt alt efter hvilken kilde man skal behandle). Derudover er det op til den enkelte at indhente det materiale man skal korrekturlæse. Man kan finde nogle af arkivalierne tilgængelige på Arkivalieronline. Andre på mikrokort man kan få tilsendt mod at betale porto, disse kan dog kun læses med en mikrokortlæser. Jeg vurdere at det ikke vil virke på så lille et sted som DLA da projektet i mine øjne kun fungerer pga. institutionens størrelse. De har gjort det besværligt at deltage og det er svært at se hvad der skulle motivere brugeren. Kildeportalen DIS-Danmark er en forening af og for slægtsforskere. DIS-Danmark er meget aktive i arbejdet med digitalisering af arkivalier, da deres medlemmer er nogle af de mest flittige brugere af samme. Kildeportalen er en side der er ejet og styret af DIS-Danmark. Projektet Kildeportalen indeholder folketællinger, kirkebøger og skifter. Flere typer dokumenter vil komme til med tiden. Poul Wachmann fra DIS-Danmark fortæller følgende om opstarten af sitet: Da vi startede projektet, var Statens Arkivers tilbud nogle afskrevne folketællinger fra DDA (Dansk Data Arkiv) og visning af gamle kirkebøger på Arkivalieronline. Tilstanden var stabil og der var ingen tegn på udvidelse af udbuddet. Samtidig kom der henvendelser fra vores medlemmer om flere materialer og mulighed for online indtastning (Bilag 3, side 115). 52

54 På forsiden er der tydelig indikering af hvilke kilder der er tilgængelige og hvor langt indtastningen er nået. Herunder et eksempel med folketællinger. Udsnit fra Kildeportalen fra midten af januar Systemet Som så mange af de andre projekter kræver Kildeportalen også at man opretter sig som bruger. Så kan man til gengæld også se en statistik over ens egne indtastninger under sin profil. Billedkvaliteten på arkivalierne er god. Der kan forekomme lidt ventetid når man åbner de forskellige dokumenter. Det er en beta version af kildeportalen der er tilgængelig i øjeblikket og de forventer at hastigheden stiger når den endelige version går i luften. Brugerne Alle har i princippet mulighed for at indskrive sig som bruger og begynde at tyde kirkebøger og folketællinger. Dog skal man være god til at tyde den gamle håndskrift samt have en nogenlunde forståelse for hvad de forskellige arkivalier indeholder. Så i praksis er det nok kun de kulturhistorieinteresserede der vil benytte siden. Motivationsformerne der benyttes er cause, achivement og leaning. Erfaringer Virker: Direkte indtastning på nettet. Klart overblik over hvor mange indtastninger der er foretaget både af en selv og andre. Skrivefelt lige under visningen af dokumentet. Nem og brugervenlig hjemmeside. Stort mål og god formidling af hvor langt der er endnu. Virker ikke: Det kan være svært at se hvilke arkivalier der endnu mangler at blive indtastet. Dragør: DLAs arkivalier er umiddelbart for specifikke til at være af interesse for DIS-Danmark. DLA kan dog drage nytte er de erfaringer DIS-Danmark allerede har gjort. 53

55 DIS-Danmarks erfaringer Poul Wachmann fra DIS-Danmark forklarer hvilke materialer de er interesserede i: De vigtigste arkivalier for slægtsforskere er nogenlunde i rækkefølge: folketællinger, kirkebøger, skifter og lægdsruller. Fremadrettet kan man også forestille sig mange andre arkivalier blive gjort tilgængelige på internettet. Det kan være arkivalier og værker, som i dag er forholdsvis vanskelige at finde. Det gælder bl.a. vejvisere, adressebøger, telefonbøger og stort set alt, der kan belyse vores aners gøren og laden (Bilag 3, side 115). Wachmann beskriver de vigtigste indekseringer af materialerne: I Kildeportalen benytter vi indeksering af personnavn, sted og tid, som de væsentligste kriterier til maskinel søgning. Om deres bedste erfaringer siger han: Det er formodentlig online indtastningen. Det er en stor fordel, at medhjælperne kan indtaste, når de har tid og lyst og så meget eller lidt, som de orker. Han fortsætter med at beskrive den største udfordring: Det har så absolut været rettelse af fejl i billederne. Det drejer sig om manglende billeder, dobbelte billeder og forkert placerede billeder. 54

56 Project Gutenberg Projektet Dette er et ud af mange transskriberingsprojekter, der har til formål at tilgængeliggøre gamle skrifter. Project Gutenberg er dog et af de første. De arbejder for at digitalisere og korrekturlæse bøger, hvorefter de udgiver dem som gratis e-bøger. De digitaliserer udelukkende bøger hvis copyright er udløbet og derfor er frit tilgængelige. De bruger frivillige til at indtaste og korrekturlæse skrifterne. Derudover har de et sideløbende projekt hvor man kan indlæse lydbøger. De har et klart, om end ikke fast, mål om at digitalisere så mange bøger som muligt, for at give alle mulighed for gratis e-bøger. Man kan hjælpe både ved at oprette en bruger og som anonym. Dog er det begrænset hvor meget man har mulighed for at gøre som anonym. Man kan kun bruge funktionen smooth read. Det vil sige at man læser teksten igennem og noterer de steder hvor man mener der bør foretages ændringer, såsom tegnsætning eller stavemåde. Som registreret bruger har man mulighed for at rette i teksten. Der er en overskuelig oversigt over hvilke bøger der er undervejs og den estimerede resttid målt i dage. Systemet Som tidligere nævnt er der mulighed for, men ikke krav om, at oprette en bruger. Sikkerhedssystemet er beskrevet tidligere i afsnittet pålidelighed og problematikker. Der er en række grader hvert tekststykke bevæger sig igennem. Det er vist herunder: 55

57 Figur 4: Dataflow diagram fra Project Gutenberg der viser hele processen fra start til slut (Project Gutenberg, 2013). 56

58 Brugerne Alle kan deltage i projektet, men da det gælder korrektur kræves der en basisviden indenfor stavning og tegnsætning. Der er mulighed for at rette bøger på flere sprog dansk inkluderet. Projekt Gutenberg gør rent bord med motivationsformer. Det er en god sag: gratis e-bøger til alle. Der er en rangliste over de mest aktive brugere. Det sociale aspekt dækkes ind med et onlineforum. Den enkelte har mulighed for at stige i graderne og kan med tiden få flere og flere muligheder. Erfaringer Virker: Bøger på mange forskellige sprog, hvilket gør at man kan hjælpe uanset modersmål. Mange motivationsfaktorer. Letforståelige manualer der beskriver alle tænkelige problemer man kan møde. Virker ikke: For at hjælpe skal man downloade et program, det besværliggør processen men er ikke uoverkommeligt. Designmæssigt er siden ikke i top, men det er en detalje. Dragør: DLA har mange tekstdokumenter og de ville kunne bruge samme metode. Danmark set fra luften før Google Projektet Projektet bygger på flere samlinger af luftfotos taget fra og er ejet af det kongelige bibliotek. Billederne er taget med henblik på salg til husejerne og har kun omtrentlige adresser nedskrevet af fotografen under flyvningen. Man kan derfor hjælpe med at finde den rigtige placering. I første omgang er det kun fotos fra Fyn, men med tiden vil flere områder komme med. Man får vist et Google kort, på trods af titlen på projektet. Herpå er der placeret en masse nåle. De grønne nåle er allerede placeret korrekt, hvor de røde kun står i det rigtige område. Man kan nu zoome ind på en af de røde nåle, markere den og markere den korrekte placering hvis man kender den. Man kan skifte mellem tre forskellige kort: 1954, 1995 og Nålen bliver, efter at være blevet flyttet, grøn. 57

59 Screen shot fra Danmark set fra Luften (Det Kongelige Bibliotek, 2013). Målet er at nå gennem alle luftfotos. Der er en nem oversigt så det er tydeligt hvordan opgaveløsningen forløber: Udklip af screen shot fra Danmark set fra luften. Oversigt over fotoserier med procentvis visning af hvor mange billeder der er blevet placeret. 58

60 Systemet Også denne side kræver log-in for at kunne ændre på nålenes placering. Der er en legende tilgang til projektet. Det virker næsten som et puslespil, hvor man skal have brikkerne til at gå op. Brugerne Det er nødvendigt med lokalkendskab for at kunne placere nålene korrekt. Motivationsformerne er Cause og achivement. Erfaringer Virker: Lille oversigt med alle billederne fra det viste område ude i venstre side. Klart og tydeligt mål og statistik over resultaterne. Virker ikke: Ikke tydeligt hvilken rækkefølge oversigtsbillederne bliver vist. Det ville være smart hvis billederne der endnu ikke var placeret lå øverst. Eventuelt at man selv kunne vælge sortering. Dragør: Man kunne bruge kort og nåle metoden på samme måde i Dragør. Selvom området er mindre. Der kan være problemer med at nålene ville ligge for tæt. Politiets registerblade Projektet Projektet er udviklet af Københavns stadsarkiv og blandt andre DIS-Danmark. Politiets registerblade er et register på løse blade, som blev ført af Københavns politi i perioden 1890 til Registerbladene er den første centrale personregistrering af hele befolkningen i København og er en forløber for Folkeregistret. De dækker samtlige beboere i København over 10 år. Gifte kvinder og børn i alderen år blev opført på ægtemandens/faderens registerblad (Københavns stadsarkiv, 2012b) Politiets registerblade er en crowdsourcing succeshistorie. I 2009 åbnede man hjemmesiden og alle interesserede kunne tilmelde sig. Registerbladende blev frigivet i bundter og de måtte 59

61 kæmpe for at følge med de ivrige indtastere, der blev ved med at efterspørge flere arbejdsopgaver. Jeg har kontaktet Jeppe Christensen digitalarkivar og projektleder på Politiets registerblade for at få mere af vide om deres egne erfaringer. Han fortæller her om måden de har digitaliseret registerbladende på: Registerbladene er digitaliseret fra mikrofilm af Statens Arkivers Filmingscenter. Kvaliteten er dog ikke god, men for 99 % af bladene er det læsbart, men det er jo en digitalisering fra en sort/hvid filmkopi. Vi køre pt. en opgave, hvor de ulæselige blade bliver gendigitaliseret fra de originale papir blade og i farver (Bilag 4, side 117). Der er en tydelig oversigt over hvor mange registerblade der mangler indtastning fordelt på de forskellige bydele. Systemet Alle kan søge på samt læse registerbladene, men vil man være med i projektet, skal man oprette en bruger. Kvaliteten af de digitale registerblade er svingende. Som Jeppe Christensen fortæller i det ovenstående citat så arbejder de på at digitalisere de dårligste kopier igen. Brugerne forventer en hurtig svartid i kommunikationen med Politiets registerblade. Det er derfor en prioritet fra Politiets registerblades side og de bestræber sig på at holde svartiden på under et døgn. Brugerne Følgende tabel er dannet på baggrund af en analyse Politiets registerblade har foretaget af deres indtastere. 60

62 Tabel 5: Samling af statistik fra en undersøgelse af de frivillige på Politiets registerblade. Den typiske indtaster Kvinde (55 %) år (42 %) Mellemlang uddannelse (34 %) Bor i Hovedstadsområdet (51 %) Betegner sig selv som slægtsforsker (92 %) Er medlem af en slægtsforskerforening (63 %) Er på pension/efterløn (42 %) Man får tildelt point for hver type oplysninger man indtaster. Der er lister over både ugens topindtastere og brugere med flest indtastninger i alt. Det er muligt at blive superbruger. For at blive superbruger skal man kunne opfylde en række kriterier; ligge på top 35 på statistiklisten, være velbevandret i indtastningsmanualen og udføre indtastninger af god kvalitet. Som superbruger kan man rette og slette i alle indtastninger. Man får desuden en række fordele såsom invitation til et årligt arrangement, små gaver og nyheder om sitet før alle andre. Når de spurgte hvad der motiverede indtasterne var de tre kategorier med flest svar; det er rart at hjælpe andre, sjovt og udfordrende arbejde, jeg er del af et fællesskab. 61

63 Figur 5: Oversigt over motivationen besvaret af indtastere på politiets registerblade. Indtastninger skete på alle tider af døgnet og mængden af registerblade pr. person svinger fra et par til flere hundrede. Særligt de meget aktive indtastere ønsker Politiets registerblade at belønne. Det kan være i mange afskygninger. Anerkendelse af indtasternes arbejde både i ord og symbolske gaver fx historiske udgivelser, highscore-diplomer og senest gav vi top-75 en kaffekrus med et særligt Registerbladsdesign. Mindst en gang om året udsender vi noget til de mest aktive, og flere gange om året skriver vi til de frivillige via nyheder og forum. Vi holder også et årligt arrangement, hvor de frivillige komme ind på arkivet og høre mere om projektet og andre arkivalier som Registerbladene åbner op for. I foråret 2012 havde bl.a. også arrangeret en byvandring, som bygger på de personer de har tastet ind. Vi gør også en del ud af at fortælle i hvor høj grad projektet inspirere til nytænkning i kulturverden, oplysninger man som indtaster ellers ikke får (Bilag 4, side 117). 62

64 Anstrengelserne for at glæde indtasterne virker. Vi kan se af evalueringen at det betyder noget for de frivillige at blive anerkendt for deres arbejde og at symbolske gaver virker motiverende på arbejdet. Jeg tror det er en afgørende faktor og det er meget naturligt at vi som facilitator, også er aktiv i forhold til at stimulere fællesskabet og den enkelte med påskønnelse og perspektivering (Bilag 4, side 117). I undersøgelsen af de frivillige svare flere at det var rart at være en del af et fællesskab. I fællesskabet kan man søge hjælp hos andre brugere og diskutere detaljer og fremgangsmåde. De motivationsformer de benytter er cause, achivement, social og learning. Figur 6: Fællesskabsfølelse på Politiets registerblade. En pop-up-undersøgelse på hjemmesiden i oktober 2011 viste at hovedårsagen til ikke at tilmelde sig som indtaster, var mangel på tid. 63

65 Figur 7: Fra en pop-up-undersøgelse fra Politietsregisterblad.dk. Figuren viser ikke-brugeres begrundelse for ikke at deltage. Erfaringer Virker: God og effektiv kommunikation med deres indtastere. Ligetil og lækker hjemmeside. Stort mål og god formidling af hvor langt der er endnu. God og bred motivering af brugerne. Virker ikke: Indtasningsfelterne står i højre side og rækker længere ned men billedet af registerbladet følger ikke med ned ad siden når man scroller. Dragør: På Politiets registerblade er der mange tusinde poster der har den samme opbygning. På DLA er der mange små opgaver og det kan være mere besværligt at finde en ensartet standardramme. Københavns Stadsarkiv erfaringer: Jeppe Christensen mener at følgende punkter har gjort projektet til en succes (Bilag 4, side 116): At projektet er startet af de tre slægtsskabshistoriske foreninger og vi fortsat samarbejder med dem igennem en referencegruppe. Dette samarbejde sikre at vi møder 64

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Formidling af den lokale kulturarv på nettet

Formidling af den lokale kulturarv på nettet Formidling af den lokale kulturarv på nettet Af Ruth Hedegaard og Asbjørn Hellum Den lokale kulturarv befinder sig i hovedsagen på de tre lokale kulturinstitutioner museer, arkiver og biblioteker. De tre

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

GudenåKortets formål og arkitektur

GudenåKortets formål og arkitektur GudenåKortets formål og arkitektur Beskrivelse af formålet med GudenåKortet og af dets afsendere, målgruppe samt snitfladen mellem GudenåKortet og www.oplevgudenaa.dk Version 2-20. december 2013 Formål

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl VisitDenmark har indgået aftale med det norske firma tellus om en ny platform for GuideDanmark. tellus skal levere et nyt online opdateringssystem til

Læs mere

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Det Naturvidenskabelige Fakultet Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Indholdsfortegnelse Introduktion til Blackboard Content System...3 Øvelse 01 individuel:

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Gruppe 9: Besir Redzepi, Jacob Pedersen, Garwun Jeffrey Lai og Sean Rørgren srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Indholdsfortegenelse

Læs mere

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af Undervisningsvejledning Min egen kirke Informationssøgning og hjemmeside-produktion for 5. - 6. klasse Kolofon Materialet er samlet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent

Læs mere

Karens vejledning til WordPress, september 2014 1

Karens vejledning til WordPress, september 2014 1 Karens vejledning til WordPress, september 2014 1 Karens WordPress vejledning september 2014 INDHOLD Hvad er WordPress 1 Generelt om WordPress 2 Frontend og backend 2 Skrive en blog-tekst (indlæg/post)

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Museer, arkiver, byforeninger og private formidler i stigende grad kulturhistorien på Internettet. Det sker via hjemmesider, og de sociale medier, især

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Aarhus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Sekretariatet Alice Johnsen Indhold 1. Projektets baggrund og problemstilling...

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Politik for anvendelse af billeder, videoer, sociale medier og cloud computing i Skive Kommunes skoler og daginstitutioner

Politik for anvendelse af billeder, videoer, sociale medier og cloud computing i Skive Kommunes skoler og daginstitutioner Politik for anvendelse af billeder, videoer, sociale medier og cloud computing i Skive Kommunes skoler og daginstitutioner Børne- og Familieforvaltningen i Skive Kommune www.skive.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Hjemmesider i ElevIntra

Hjemmesider i ElevIntra Hjemmesider i ElevIntra Lav hjemmesider med eleverne Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hjemmesider i ElevIntra...4 Fordele i ElevIntras hjemmesideeditor...4 Ulemper i ElevIntras hjemmesideeditor...4

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Indhold. 1. Adgang og afslutning 1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Administrator v1.0 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-KONTOR Ideen med Rekvi-Kontor systemet udsprang

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere