Udvikling af erhvervsuddannelsernes praktikværters kompetencer i ungdomsvejledningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af erhvervsuddannelsernes praktikværters kompetencer i ungdomsvejledningen"

Transkript

1 Afsluttende rapport Projekt 3.2 Udvikling af erhvervsuddannelsernes praktikværters kompetencer i ungdomsvejledningen Rapporten er udarbejdet af: Jette Larsen Rita Buhl Morten Piil Hansen 1

2 INDHOLD 1. UDVIKLING AF ERHVERVSUDDANNELSERNES PRAKTIKVÆRTERS KOMPETENCER I UNGDOMSVEJLEDNINGEN OPSAMLING AF VIDEN OG ANBEFALINGER FRA FORSKNING, FOU-PROJEKTER M.M... 5 FRAFALD... 5 SKOLE, VIRKSOMHED OG IDENTITET... 6 UDVALGTE TEORETISKE FORSTÅELSER AF LÆRINGEN I PRAKTIKKEN I RELATION TIL DET VEJLEDNINGSFAGLIGE... 8 Mesterlæreteori situeret læring... 8 Praksisfællesskaber og deltagerbaner... 9 IDENTITET I PRAKSIS... 9 Udvikling af personlige kompetencer i praktikken TEORIERNES IMPLIKATIONER I RELATION TIL VEJLEDNING KARRIERELÆRING OG VEJLEDNING I PRAKTIKKEN Savickas: Karrierekonstruktion og -udvikling Karrierekonstruktion og udviklingsopgaver Anvisninger for vejledning, der kunne være relevant REDSKABER TIL VEJLEDNING: UDDANNELSESPLAN M.M OPLÆRERNE OG DERES KOMPETENCER FORTÆLLINGER OM SEKS FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS VEJLEDNING VEJLEDER/OPLÆRER I KÆDEBUTIK Jobbets indhold Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er oplæreres mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde VEJLEDER PÅ STOR HØJTEKNOLOGISK VIRKSOMHED Jobbets indhold Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er vejlederens mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde ET OPLÆRERTEAM MED PRAKTIKANSVAR PÅ EN STØRRE INDUSTRIVIRKSOMHED Jobbets indhold Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er oplærernes mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde PRAKTIKANSVARLIG PÅ EN STØRRE INDUSTRIVIRKSOMHED Jobbets indhold Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er oplærernes mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde MESTER/VEJLEDER I LILLE HÅNDVÆRKSVIRKSOMHED Jobbets indhold Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er oplærerens mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde PRAKTIKVEJLEDER PÅ SYGEHUS Jobbets indhold

3 Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er oplærerens mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde HORISONTAL ANALYSE AF DE SEKS FORTÆLLINGER OM INDHOLDET I JOBBET Formelle opgaver Opdragelse/socialisering til virksomhed og voksenliv Afskærmning og skabelse af læringsrum Coaching OM HVAD DER ER VIGTIGT FOR DEN UNGE, FOR VIRKSOMHEDEN OG FOR SAMFUNDET, OG OM HVORDAN MAN UDVIKLER DET Selvtillid, selvstændighed, sociale kompetencer Faglig stolthed som en del af selvtilliden Omsorg og differentiering Social ansvarlighed OM MÅL OG INTERESSER OG KOMPETENCER, DER ANVENDES Mål og interesser Kompetencer OM SAMARBEJDE Godt samarbejde Problematisk samarbejde Internt samarbejde KOMPETENCEPROFIL OG KOMPETENCEUDVIKLING SAMMENFATNING AF EMPIRI I RELATION TIL TEORI Praksisfællesskaber og identitet Fagidentitet og fagstolthed Karrierekonstruktion og udvikling i praktikken? Identificerede vigtige kompetencer Praktikansvarliges/oplæreres vejledningsfaglige kompetenceudvikling TIL INSPIRATION REFERENCER

4 Udvikling af erhvervsuddannelsernes praktikværters kompetencer i ungdomsvejledningen Af: Jette Larsen, Rita Buhl og Morten Piil Hansen Indledning og læsevejledning Denne artikel er et resultat af projektet Udvikling af erhvervsuddannelsernes praktikværters vejledningskompetencer i ungdomsvejledningen i VUE Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Projektet har villet udforske og identificere den vejledning, der finder sted i praktikperioderne med henblik på at styrke praktikværternes vejledningsfaglige kompetencer. Vi har haft særligt fokus på at undersøge, hvordan ungdomsvejledningsaspektet kommer til udfoldelse i praktikperioderne. Hvordan forstår og arbejder gode uddannelsesansvarlige eksempelvis med fagidentitet, arbejdskultur, jobperspektiv, fastholdelse, samarbejde med erhvervsskolen og med relationerne mellem ungdomsliv, uddannelsesliv og arbejdsliv. Der er stort frafald i erhvervsuddannelserne. Praktiktiden udgør en væsentlig andel af uddannelsen, men den er tyndt beskrevet og udforsket. Vores mål har været at komme tættere på hvilken vejledning, der rækker ud over den faglige oplæring, som virksomhederne tilbyder de unge, mens de er i praktik. Projektet har omfattet et litteraturstudium, der har samlet, hvad der er skrevet om frafald, samspil mellem skole og virksomhed og oplærerkompetencer med fokus på vejledning/behov for vejledning i praktikken. Dette præsenteres i afsnit 2 og kan læses særskilt, hvis man ønsker at få opsamlet undersøgelserne på området. I projektets empiriske del har vi gennemført en kumulativ narrativ interviewserie med oplærere/vejledere på seks forskellige virksomhedstyper, omfattende forskellige fag og traditioner, offentlig/private virksomheder, mands-/kvindedominerede virksomheder og med forskellig virksomhedsstørrelse. De deltagende virksomheder er udvalgt ud fra at være anerkendte som gode praktikpladser. Nogle af dem har været årets læreplads, andre har været fremhævet i andre undersøgelser eller sammenhænge. Fælles for dem er også, at de ikke har frafald. Vi har forsøgt at inddrage deltagerne som både informanter på og medundersøgere af egen praksis, således at der sker en datagenerering frem for blot en dataindsamling. Ud fra fortællingerne og interviewene forsøger vi at identificere, hvilke former for ungdomsvejledning, der anvendes i feltet, og hvordan oplærerne italesætter den. Herunder hvilke kompetencer, der kræves. 4

5 Samtidig skulle projektets metode skærpe oplærernes bevidsthed om, hvad og hvordan vejledningen foregår eller ikke forgår, skabe grundlag for en fælles proces med at formulere den ideelle vejledning og de kompetencer, der er en forudsætning for at gennemføre den. Alt dette præsenteres dels i afsnit 3, hvor de enkelte oplærere præsenteres, dels i afsnit 4, hvor deres fortællinger analyseres på tværs, og afsnit 5, hvor empirien relateres til vores teoretiske grundlag. Sluttelig præsenteres inspiration til udvikling af praktikværters kompetencer og af vejledningen i praktikperioderne i afsnit 6. Disse afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. 2. Opsamling af viden og anbefalinger fra forskning, FoUprojekter m.m. Vi har villet udforske og identificere den vejledningspraksis, som ligger ud over den egentlige uddannelses-/praktikvejledning, der finder sted i praktikperioderne. Som baggrund for dette opsummeres her tidligere forskning, FoU-projekter m.m. om frafald, skolevirksomhedssamspil og oplærerkompetencer, der kunne have relevans for vejledningen i praktikken. En af vores forforståelser er, at det vejledningsfaglige i dagligdagen på praktikstedet er mere eller mindre integreret i både det uddannelsesmæssige og det helt uformelle samspil. Det bliver særlig relevant at identificere former for vejledning, der rækker ud over praktikvejledning, forstået som faglig oplæring. Indledningsvist vil vi søge efter ungdomsvejledning/livsvejledning som vejledning, der rækker ud over lærepladsens kontekst eller omvendt inddrager de fællesskaber, eleven deltager i udenfor arbejdet 1, i lærepladsens kontekst. Dette arbejde beskæftiger sig ikke med, hvad den konkrete faglige oplæring skal omfatte, eller hvordan den skal foregå, og hermed vil vi også udelade de mange løsningsmodeller til koordinering af det rent faglige skole-virksomhedssamspil. 2 Frafald Der er stort frafald i erhvervsuddannelserne. Koudahl 2005 præsenterer en opsamling og analyse af tidligere rapporter om frafald. Indledningsvis kommenteres en tidligere opsamlingsrapport fra , der på daværende tidspunkt bl.a. konkluderer, at 1 Inspireret af Lave og Wenger, især Wengers tanker om praksisfællesskaber og Savickas 2 Se Bjerre m.fl. (2002) Lundsgaard (2005), Gottlieb og Götzsche (2001), Hansen (2004), Wilbrandt (2002), Aarkrog (1997, 1998, 2000, 2001) 3 Andersen, O.D. (2001): Frafald i erhvervsuddannelsernes praktikdele en synteserapport. DEL 5

6 det gensidige kendskab mellem elever og virksomheder er for ringe, ligesom den gensidige kommunikation. Desuden at en stor gruppe elever har savnet vejledning og støtte i praktikken. Anbefalingerne fra 2001-rapporten er stort set ikke blevet implementeret, konstaterer Koudahl. Dog er der sket en styrkelse af vejledningsindsatsen gennem indførelse af kontaktlærerordningen og elevens personlige uddannelsesplan. Koudahl anfører, at der nok stadig er et stykke vej, før man kan tale om et godt samspil mellem virksomheder og erhvervsskoler. F.eks. anføres det, at virksomhederne ikke har nogen klar og entydig opfattelse af erhvervsuddannelserne som en del af ungdomsuddannelsessystemet. Rapporten opsummerer, at det ikke har været muligt at finde meget materiale, der beskæftiger sig med frafaldet i erhvervsuddannelsernes praktikdele. Men det, der kan uddrages er, at det er af afgørende betydning, at der eksisterer en kontinuerlig kontakt mellem skolen og praktikvirksomheden gennem hele forløbet, og at denne kontakt kan varetages af elevens kontaktlærer. Der er generelt en formodning om, at noget af frafaldet har sin rod i en manglende sammenhæng mellem uddannelsens skole- og praktikdel. Der er i årenes løb skrevet mange papirer, der kredser om samspillet og sammenhængen mellem skole og praktikdel i erhvervsuddannelserne. Den store interesse afspejler, at forholdet ikke opleves uproblematisk, hverken af elever, virksomheder, skoler eller uddannelsesplanlæggere. I det følgende ridses problemstillingen op; der henvises til litteraturlisten for uddybning. Skole, virksomhed og identitet I en opsamling og analyse af FoU-projekter, Skole-virksomheds-samspillet som indsatsområde, konstaterer Bjerre m.fl. (2002), at en vigtig grundpille i et vekseluddannelsessystem er, at skoledelen og praktikdelen spiller godt sammen, men at det i praksis ofte ikke er så nemt, som det lyder. Christensen m.fl. (2000) citeres for, at man til trods for en 200-årig historie for vekseluddannelsesformen endnu ikke har fået løst problemerne i forbindelse med samspillet mellem virksomhedsdelene og skoledelene af uddannelsen. Aarkrog (2001) fremhæver, at noget af årsagen ligger i forskellige syn på, hvilken helhed der skal skabes. Fra skolerne ses erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser, og skolens funktion er at sikre, at kravene til en sådan opfyldes. Derfor er helhed for skolen et spørgsmål om, at der er sammenhæng mellem skoledelens elementer, hvor virksomhedens funktion ses som pædagogisk i forhold til at styrke elevernes motivation for at gennemføre uddannelsen. Set fra virksomheden er skolens funktion derimod at tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i branchens arbejdsopgaver og arbejdsorganisering. Hansen (2004) peger på noget lignende: Parterne inden for de traditionelle håndværk og industriens lærlingeuddannelser har en underliggende antagelse om, at skolen leverer viden, kundskaber og færdigheder på det generelle plan, og virksomhedens opgave er på baggrund heraf at give eleverne rutine. I forlængelse heraf hersker der et leverandør-kundeforhold mellem skolen og virksomhederne (som når man eksempelvis køber et VUC-kursus til sine medarbejdere). Dermed er der ikke tale om en egentlig vekseluddannelse, påpeger Hansen! Desuden 6

7 fremhæver han, at virksomhederne ikke skelner mellem praksis og praktik. Det støttes af Gottliebs og Götzsches (2001) undersøgelse, idet ingen af de virksomheder (kokke og automekanikere), der indgik i undersøgelsen, havde en plan for elevens praktik. Bjerre m.fl. (2002) opsummerer: Skole- og virksomhedskultur er indbyrdes meget forskellige, og begge skal blive bedre til at matche ungdomskulturen 4, hvormed menes, at de unge vil mødes med respekt og anerkendelse og have ansvar, og at eleven skal understøttes i sin pendlen mellem to meget forskellige kulturer. Sidstnævnte forhold fremstår også som væsentligt i ph.d.-projektet Unges oplevelse af vekseluddannelsen (Larsen 2005). Det var påfaldende, at de unge (mænd) var meget optagede af identitetsovervejelser især i forhold til deres praktikoplevelser, uden at nogen talte med dem om det. Dette kunne betyde, både at de ikke fik konkret vejledning, og at de følte sig udenfor uden mulighed for fællesskab, der måske kunne være medvirkende til, at de blev fastholdt. Larsen (2005) vurderer, at det giver en særlig dimension i mulighederne for de unges identitetsudvikling, at uddannelsen veksler mellem dele, der er tilrettelagt efter henholdsvis arbejdspladsernes og skolens logik. Skoledelen (under Reform 2000) søges tilpasset, hvad man kalder zappergenerationen med vægt på individuelle valg og fokus på egen interesse og læring, mens aktiviteten på arbejdspladsen i høj grad styres af de opgaver, der skal udføres i den givne produktion. Skolen og arbejdspladsen modarbejder måske direkte hinanden i indstillingen til ønskværdige kompetencer, arbejds- og omgangsformer. Skolens indgange er blevet gjort brede, for at eleven ikke skal låses fast på den konkrete arbejdsplads er der brug for kunnen i den konkrete kontekst. Skolen forsøger at uddanne til en ukendt fremtid, arbejdspladsen skal løse dagens opgaver. Men omvendt: Man kunne tænke sig sammenhæng mellem skole og praktik som en form for komplementaritet, som mulighed for udvikling af parallelkvalifikationer ikke så meget som en direkte kombination og anvendelse af viden, men som forskellige forhold/erfaringer/oplevelser, der hver især gav mening, som havde betydning for elevens identitetsdannelse og udvikling (Nielsen 2004 og Larsen 2004). Jørgensen (2004) konstaterer, at det er deltagerne, der skal binde de to læringsmiljøer sammen hvis de kan forene dem i et personligt livsperspektiv. Det er ikke så enkelt, da en erhvervsuddannelse ikke mere nødvendigvis fører til et bestemt arbejde og position og slet ikke livsvarigt. Valg af arbejde og uddannelse i dag er også led i en refleksiv selvdannelse, og uddannelse er ikke en afsluttet fase i ungdommen, men en tilbagevendende aktivitet over større dele af livsløbet. Jørgensen foreslår en fastholdelse af, hvad han kalder erhvervsfagenes centrale principper, herunder en fagidentitet, der giver mulighed for at opleve en personlig mening med arbejdet, som kan omfatte: At opleve fagstolthed, at opleve sig kompetent og værdsat og at føle glæde ved arbejdet som en skabende, kropslig og sanselig udfoldelse. I det følgende vil vi arbejde ud fra forståelser, hvor læringsmiljø og elevens subjektive tilgang og identitetsudvikling er af vital betydning for, hvad man har mulighed for at lære. I denne 4 Vores gåseøjne. Man kan diskutere, om det giver mening at tale om ungdomskulturen i ental. 7

8 forståelse bliver vejledning i relation til identitetsudvikling en mere eller mindre integreret del af læringsmiljøet. Udvalgte teoretiske forståelser af læringen i praktikken i relation til det vejledningsfaglige Allerede Rasmussen (1985) beskæftiger sig med fagidentitet og kulturformer som afgørende for lærlinges udvikling. Begrebet fagidentitet beskrives som en voksende oplevelse af at tilhøre en bestemt social kategori og etablering af en opfattelse af, hvem man selv er. Der skabes en bevidsthed om ens rolle som kommende faglært arbejder, der indeholder nogle forskrifter for, hvad der er rigtigt og forkert. Foruroligende er Rasmussens illustration af, hvordan de dårlige praktikpladser kan få betydning for de unge og hele deres identitet i lang tid frem, hvilket siden er blevet bekræftet (med moderationer) i en opfølgende undersøgelse. Undersøgelser peger på praktikuddannelsen som den vigtigste del af uddannelsen, tolket i forhold til oplevet udbytte samt betydning for fagidentitetsdannelsen. Og dermed formodentlig også af størst betydning for om eleven gennemfører uddannelsen. På RUC har flere forskere arbejdet med en livshistorisk tilgang for at forstå unges oplevelse af og udbytte af at gennemgå en vekseluddannelse. 5 Livshistorien indeholder det subjektive perspektiv og en bredere kontekstualisering af de problemstillinger, der behandles. Interessant i vejledningsmæssig henseende er, at der sættes fokus på identitet, når der studeres vekseluddannelse. Det gøres også i mesterlærepædagogikken, som i forskellige aftapninger har været en inspirationskilde til forskningsprojekter inden for erhvervsskoleområdet. Bl.a. har Wilbrandt (2002) studeret vekseluddannelse i håndværksuddannelser. Mesterlæreteori situeret læring Vi vil her opridse noget af vigtigste i teorierne om situeret læring. Netop i forhold til udvikling af identitet i forbindelse med uddannelse på arbejdspladsen tilbyder disse teorier detaljerede studier, man kan lade sig inspirere af. Ifølge Lave og Wenger (1991) resulterer det klassiske læreforhold i, at personen ændres, inkl. erhvervelsen af et socialt sprog og en kompleks transformation af opførsel og attituder. At lære at tale, som mesteren taler, er en vigtig del af læreforholdet, som kan ændre den måde, man tænker på, til måder, der er i overensstemmelse med det fællesskab, lærlingen er på vej ind. Der lægges stor vægt på det sociale og den lærende som en del af en fælles kultur. At skabe identiteter gennem deltagelse er en social proces, hvor ét aspekt er at få større vidensmæssige færdigheder, siger Lave. Hvem man er ved at blive, når man giver sig af med det sociale livs daglige gøremål, former på afgørende og fundamental vis, hvad man ved. Læring kan forstås som led i subjekters skiftende deltagelse i bevægelse gennem mange forskellige kontekster i deres daglige tilværelse. Man foretager sig noget på måder, der gradvis ændrer, hvordan man er objektivt, hvorledes man forstås af andre, og hvorledes man forstår sig selv som et socialt placeret socialt subjekt. 5 Andersen (2001), Larsen, L. (2003, 2003a), Larsen, J. (2003, 2005, 2006), Liveng (2004) 8

9 Teorien om deltagerbaner indebærer, at læring ikke kun er socialisation til at blive ligesom i en given kontekst, men kan række derudover på mangfoldige måder. Det er interessant i relation til vejledning, at læring forstås som led i subjekters skiftende deltagelse i bevægelse gennem mange forskellige kontekster i deres daglige tilværelse: Deltagerbaner i det sociale rum antyder et projekt, hvis fokus ikke gribes og begrænses af et enkelt miljø. For at forstå læring må man fokusere på transformationsprojekter af et omfang, der kan forventes at engagere deltagerne i skiftende værensformer og skiftende forståelser af, hvem de er, og hvad de giver sig af med. 6 Praksisfællesskaber og deltagerbaner Når vi eftersøger en vejledning, der rækker ud over elevens kvalificerede deltagelse i den aktuelle kontekst, kan Wengers (1999) teori udvide forståelsen. Her tales både om forskellige former for og mål med deltagelsen i fællesskaberne. Praksisfællesskab forstås som en enhed, der forbinder praksis og fællesskab gennem gensidigt engagement, en fælles virksomhed og et fælles repertoire af stile og diskurser.det gensidige engagement er afgørende, men det er ligeså meget et spørgsmål om diversitet som om homogenitet. De forskellige identiteter bliver godt nok forbundet og artikuleret gennem gensidigt engagement, men de fusionerer ikke. Derfor er fællesskaber, der deler praksis, ikke pr. definition harmoniske. Kompetent medlemskab indebærer, at man udvikler gensidigt engagement, dvs. evne til at etablere relationer, ansvar for opgaven og bidrage til dens løsning og evne til at give historien ny meningsfuldhed. Identitet i praksis Wenger placerer begrebet identitet som omdrejningspunkt mellem det sociale og det individuelle. Personen og fællesskabet konstituerer gensidigt hinanden. Man både tager eksempelvis etiketten bager og giver denne etiket mening gennem deltagelse i praksis, ved at gøre, som bagere gør, blive behandlet, som de bliver behandlet, danne de fællesskaber, de danner, og give personlig mening til alle aspekterne. At være medlem af et praksisfællesskab oversættes til identitet som en form for kompetence. Men da vi ikke tilbringer hele livet (eller dagen) i det samme praksisfællesskab, er identiteten ikke givet med opnåelse af én form for kompetence. Han opstiller en række paralleller mellem praksis og identitet: Praksis som: forhandling af mening fællesskab delt læringshistorie grænser og landskab Identitet som: forhandlet erfaring af selv medlemskab læringsbaner neksus af multimedlemskab 6 Lave 1999, s 53 9

10 tilhør defineret globalt, men erfaret lo- konstellationer kalt Wenger ser personlig identitet som sammenvævet af successive former for deltagelse. Identitet skal ses som en sammenhæng af multimedlemsskab, og som sådan er identitet ikke en enhed, men heller ikke simpelt fragmenteret. En slags puslespil, foreslår han. Vi opfører os ofte meget forskelligt i hvert af fællesskaberne, konstruerer forskellige aspekter af os selv og opnår forskellige perspektiver. Det kræver konstruktion af en identitet, som inkluderer disse forskellige måder for deltagelse i én sammenhæng. Det bliver nødvendigt for den enkelte at finde veje, hvorpå de forskellige former for medlemskab sameksisterer, hvad enten processen fører til succesfuld resolution eller konstant kamp. Dette kræver arbejde og er centralt og den vigtigste udfordring, når vi bevæger os fra et fællesskab til et andet, mener Wenger. Én sammenhængende identitet er nødvendigvis en blanding af at være inde og være ude, siger Wenger. Man kan deltage på forskellige måder/tage forskellige baner i relation til deltagelse i et praksisfællesskab. Wenger 7 opridser en række: Perifere baner Indadgående baner Insider-baner Grænsebaner Udadgående baner De indadgående baner svarer til det klassiske læreforhold, hvor man er rettet mod at blive fuldgyldige medlemmer. Udadgående baner retter sig mod en anden fremtid, f.eks. som afsæt for en anden uddannelse. Banerne giver deltagerne meget forskellige perspektiver på deltagelse og identitet i arbejdet. På stedet er der traditionelle muligheder at indgå på: Paradigmatiske baner, kalder Wenger dem. Men der skal også være plads til, at de nye kan være der og finde deres unikke bane. Udvikling af personlige kompetencer i praktikken På baggrund af empiriske studier baseret på en situeret forståelse af læring konkluderer Wilbrandt (2002) 8 : 1. At uddannelsen får en væsentlig betydning for retningen af lærlingenes personlige og identitetsmæssige udvikling 2. At de faglige læreprocesser, som uddannelsen har som mål at understøtte, i meget høj grad influeres af de personlige udviklingsprocesser Mestre, lærere og svende oplever, at der er stort behov for at støtte disse processer, at det er nødvendigt at opdrage lærlingene. Lærlingene oplever selv en høj grad af personlig udvikling gennem uddannelsesforløbet. 7 Wengers (1999), s Wilbrandt (2002), s

11 Lærlingene oplever en modning som en integreret del af at blive ældre, flytte hjemmefra, tjene sine penge selv, evt. flytte sammen med en kæreste, at blive 18 år osv. Alt sammen sker parallelt med den faglige oplæring, og det kan være svært at adskille forskellige sider af denne udvikling fra hinanden. Lærlingene mener selv, at det hænger sammen med livet i praktikken. Wilbrandt oplister en række områder, hvor lærlingene oplever personlig udvikling: Selvtillid, selvforståelse (og selvværd) Holdning og indstilling til deres uddannelse Intention, mål og uddannelsesmæssig motivation Selvstændiggørelse Ansvarlighed Disse udviklingsprocesser gør lærlingene i stand til generelt at fungere i såvel privatliv som arbejdsliv. Et af aspekterne er udvikling af faglig identitet, men der synes at være forskel på indholdet og substansen i denne identitetsmæssige forankring, finder Wilbrandt, hvilket matcher fint med Rasmussens undersøgelser og den livshistoriske tilgang. Wilbrandt mener i sin undersøgelse at kunne pege på to identitetsmæssige orienteringsretninger: En gruppe, der primært orienterer sig mod at kunne udfylde en bestemt social position i et fællesskab. For dem er det vigtigt at kunne indgå i et praksisfællesskab med gensidig anerkendelse og klare positioner for alle deltagere En gruppe, der orienterer sig mod en vifte af muligheder Hvis analysen er rigtig, åbner den interessante perspektiver for vejledningen. Hvis man orienterer sig mod etablering af identitet gennem åbning af nye muligheder, vil man være åben for og have behov for både andet indhold og anden metode i vejledningen, end hvis man primært orienterer sig mod etablering af identitet gennem udfyldelse af social position. Wilbrandt nævner, at orienteringen formodentlig også vil have betydning for, hvordan man selv forvalter sit eventuelle job som oplærer. 9 Wilbrandt viser en interessant figur 10 om samspillet mellem, hvad han kalder lærlingens primære identitetsorientering og oplæringsmiljøets understøtning af identitetsorientering. Han skelner mellem mulighedsorienteret og positionsorienteret identitetsunderstøtning fra 9 Her forudsættes at den samme orientering bevares det er vel langt fra givet? 10 Wilbrandt (2002), s

12 virksomhedens side og mulighedsorienteret, henholdsvis positionsorienteret identitetsorientering fra lærlingens side. Kombinationerne kan så opleves som harmoniske eller uharmoniske. Wilbrandt analyserer virksomhedernes tilgang i forhold til i hvor høj grad, de forventer, at eleven tilpasser sig og udfylder sin funktion, eller om de tilpasser den faglige oplæring efter hvilken elevtype, der er tale om. Wilbrandt opdeler det, som lærlingene oplever er med til at udvikle dem, i tre kategorier: 1. Personrelaterede faktorer. Her finder vi: At andre viser én tillid, at blive respekteret og møde krav om respekt for andre, faglig og personlig anerkendelse, at kunne vise noget, man har lavet og er stolt af til familie m.fl., og at være lige så god som andre elever 2. Positionsrelaterede faktorer: Bevægelse opad i det sociale hierarki, at udfylde en nødvendig position, at repræsentere firmaet, at have lønnet arbejde, og særlig faglig kunnen, som er værdsat af andre 3. Opgaverelaterede faktorer: At skulle fremlægge og præsentere sit arbejde, krav, ansvar og konsekvenser, selvstændige opgaver, kundekontakt Opdelingen er overlappende og kunne måske udbygges i relation til vejledningsmæssige udfordringer. Teoriernes implikationer i relation til vejledning Teorierne om deltagerbaner og multimedlemskaber skærper opmærksomheden på, at deltagelsen i praksisfællesskabet på en arbejdsplads ikke kun drejer sig om tilpasning til dette, men om at skabe en mulig sameksistens med de øvrige fællesskaber og identiteter (selvforståelser), den unge er del af. Ungdomsuddannelsesperspektivet sammen med forståelsen om individuelle deltagerbaner betyder, at uddannelsen også skal kunne være afsæt for videreuddannelse og ikke være så fagligt snæver, at den kun giver kompetence til at varetage et bestemt job i en bestemt virksomhed, kæde eller speciel branche. Man skal have kompetence til at sætte sig ind i nye områder og forstå faglige problemfelter så godt, at man kan tage stilling til nye situationer. Den specifikke jobfunktion kan i den sammenhæng ses som en delkompetence og ikke i sig selv en ungdomsuddannelse. I forhold til vejledningsaspektet er det derfor især interessant, hvor meget plads der ydes elevens øvrige medlemskaber i andre fællesskaber Hvor meget respekt/opmærksomhed (balance), der gives til det, er måske ikke en fælles eller central interesse, væremåde eller kommunikationsform? Ses den unge som lærling på vej ind i den fælles praksis med vægt på fælles mening og fagidentitet (hjulpet med mere eller mindre håndfast vejledning) eller som en person med en selvstændig bane, der kan føre til fuldt medlemskab, til et grænsemedlemskab, eller helt ud af en anden bane, f.eks. en videreuddannelse eller en anden uddannelse? 12

13 Er der forståelse for, at den unge deltager i andre fællesskaber, og at det også er en væsentlig del af den unges liv, er der plads og støtte til at arbejde med at samle brikkerne i puslespillet? Hvordan balancerer værterne i den vanskelige rolle både at tilbyde fagidentitet og mening gennem en plads i praksisfællesskabet, og at være en del af en ungdomsuddannelse og en udviklingsproces, der kan pege ud af fællesskabet? Noget af, hvad der er på spil i praktikken, kan skitseres i nedenstående figur, hvor den (livs- )vejledning, vi interesserer os for i lærepladsens kontekst, peger indad mod, hvad eleven bringer med ind, eller udad mod andre fællesskaber, mod fortid eller fremtid Lærepladsens kontekst Karrierelæring og vejledning i praktikken Med henblik på at fokusere på det vejledningsfaglige perspektiv at finde frem til vejledningshandlinger hos oplærerne, der kan opfattes som mulige svar på ovenstående spørgsmål, og som kan legitimeres og forstås på et karrierelæringsteoretisk grundlag, vil vi vende os til en karriereteoretiker, nemlig Mark L. Savickas og hans teori 11 om karrierekonstruktion og karriereudvikling. Når vi har valgt at bruge Savickas til at udfolde tanker om karrierevejledning i praktikken, er det, fordi han ligesom de præsenterede læringsteoretikere lægger vægt på betydningen af individ-miljø-samspillet og de konstruktionsprocesser, der binder erfaringer, begivenheder og relationer i individers karrierer sammen til en meningsfuld historie. Savickas: Karrierekonstruktion og -udvikling Karriereudvikling og -valg forstås hos Savickas i et konstruktivistisk og kontekstuelt perspektiv, derfor må vejledning rette opmærksomheden mod individets subjektive fortolkning af sig selv og omverdenen, og de sociale interaktioner, der har betydning for, hvordan mening forhandles Roller og rollemodeller har betydning for udvikling af selvopfattelse gennem: Imitation Træning af færdigheder Realitetstestning af roller Modificering af selvopfattelsen 11 Højdal, L. og Poulsen, L

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Bedre oplæring i virksomheden. Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel

Bedre oplæring i virksomheden. Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel Bedre oplæring i virksomheden Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel Forord Dette hæfte retter sig mod praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Formålet er at inspirere, men også at

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Program for oplæg om fuldførelsesstjerne. Hvad kendetegner den gode praktikplads ifølge fuldførelsesstjernen? Herunder:

Program for oplæg om fuldførelsesstjerne. Hvad kendetegner den gode praktikplads ifølge fuldførelsesstjernen? Herunder: Program for oplæg om fuldførelsesstjerne V. Simon Elsborg Nygaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Hvad kendetegner den gode praktikplads ifølge fuldførelsesstjernen? Herunder: Generelt fokus:

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

Coaching i et nyt læringsperspektiv

Coaching i et nyt læringsperspektiv Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse:

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse: Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere