Udvikling af erhvervsuddannelsernes praktikværters kompetencer i ungdomsvejledningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af erhvervsuddannelsernes praktikværters kompetencer i ungdomsvejledningen"

Transkript

1 Afsluttende rapport Projekt 3.2 Udvikling af erhvervsuddannelsernes praktikværters kompetencer i ungdomsvejledningen Rapporten er udarbejdet af: Jette Larsen Rita Buhl Morten Piil Hansen 1

2 INDHOLD 1. UDVIKLING AF ERHVERVSUDDANNELSERNES PRAKTIKVÆRTERS KOMPETENCER I UNGDOMSVEJLEDNINGEN OPSAMLING AF VIDEN OG ANBEFALINGER FRA FORSKNING, FOU-PROJEKTER M.M... 5 FRAFALD... 5 SKOLE, VIRKSOMHED OG IDENTITET... 6 UDVALGTE TEORETISKE FORSTÅELSER AF LÆRINGEN I PRAKTIKKEN I RELATION TIL DET VEJLEDNINGSFAGLIGE... 8 Mesterlæreteori situeret læring... 8 Praksisfællesskaber og deltagerbaner... 9 IDENTITET I PRAKSIS... 9 Udvikling af personlige kompetencer i praktikken TEORIERNES IMPLIKATIONER I RELATION TIL VEJLEDNING KARRIERELÆRING OG VEJLEDNING I PRAKTIKKEN Savickas: Karrierekonstruktion og -udvikling Karrierekonstruktion og udviklingsopgaver Anvisninger for vejledning, der kunne være relevant REDSKABER TIL VEJLEDNING: UDDANNELSESPLAN M.M OPLÆRERNE OG DERES KOMPETENCER FORTÆLLINGER OM SEKS FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS VEJLEDNING VEJLEDER/OPLÆRER I KÆDEBUTIK Jobbets indhold Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er oplæreres mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde VEJLEDER PÅ STOR HØJTEKNOLOGISK VIRKSOMHED Jobbets indhold Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er vejlederens mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde ET OPLÆRERTEAM MED PRAKTIKANSVAR PÅ EN STØRRE INDUSTRIVIRKSOMHED Jobbets indhold Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er oplærernes mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde PRAKTIKANSVARLIG PÅ EN STØRRE INDUSTRIVIRKSOMHED Jobbets indhold Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er oplærernes mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde MESTER/VEJLEDER I LILLE HÅNDVÆRKSVIRKSOMHED Jobbets indhold Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er oplærerens mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde PRAKTIKVEJLEDER PÅ SYGEHUS Jobbets indhold

3 Hvad ses som vigtigt for unge mennesker, for virksomheden og for samfundet, og hvordan udvikler man det? Hvad er oplærerens mål og interesse, og hvilke kompetencer bruges? Vejledningsrelateret samarbejde HORISONTAL ANALYSE AF DE SEKS FORTÆLLINGER OM INDHOLDET I JOBBET Formelle opgaver Opdragelse/socialisering til virksomhed og voksenliv Afskærmning og skabelse af læringsrum Coaching OM HVAD DER ER VIGTIGT FOR DEN UNGE, FOR VIRKSOMHEDEN OG FOR SAMFUNDET, OG OM HVORDAN MAN UDVIKLER DET Selvtillid, selvstændighed, sociale kompetencer Faglig stolthed som en del af selvtilliden Omsorg og differentiering Social ansvarlighed OM MÅL OG INTERESSER OG KOMPETENCER, DER ANVENDES Mål og interesser Kompetencer OM SAMARBEJDE Godt samarbejde Problematisk samarbejde Internt samarbejde KOMPETENCEPROFIL OG KOMPETENCEUDVIKLING SAMMENFATNING AF EMPIRI I RELATION TIL TEORI Praksisfællesskaber og identitet Fagidentitet og fagstolthed Karrierekonstruktion og udvikling i praktikken? Identificerede vigtige kompetencer Praktikansvarliges/oplæreres vejledningsfaglige kompetenceudvikling TIL INSPIRATION REFERENCER

4 Udvikling af erhvervsuddannelsernes praktikværters kompetencer i ungdomsvejledningen Af: Jette Larsen, Rita Buhl og Morten Piil Hansen Indledning og læsevejledning Denne artikel er et resultat af projektet Udvikling af erhvervsuddannelsernes praktikværters vejledningskompetencer i ungdomsvejledningen i VUE Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Projektet har villet udforske og identificere den vejledning, der finder sted i praktikperioderne med henblik på at styrke praktikværternes vejledningsfaglige kompetencer. Vi har haft særligt fokus på at undersøge, hvordan ungdomsvejledningsaspektet kommer til udfoldelse i praktikperioderne. Hvordan forstår og arbejder gode uddannelsesansvarlige eksempelvis med fagidentitet, arbejdskultur, jobperspektiv, fastholdelse, samarbejde med erhvervsskolen og med relationerne mellem ungdomsliv, uddannelsesliv og arbejdsliv. Der er stort frafald i erhvervsuddannelserne. Praktiktiden udgør en væsentlig andel af uddannelsen, men den er tyndt beskrevet og udforsket. Vores mål har været at komme tættere på hvilken vejledning, der rækker ud over den faglige oplæring, som virksomhederne tilbyder de unge, mens de er i praktik. Projektet har omfattet et litteraturstudium, der har samlet, hvad der er skrevet om frafald, samspil mellem skole og virksomhed og oplærerkompetencer med fokus på vejledning/behov for vejledning i praktikken. Dette præsenteres i afsnit 2 og kan læses særskilt, hvis man ønsker at få opsamlet undersøgelserne på området. I projektets empiriske del har vi gennemført en kumulativ narrativ interviewserie med oplærere/vejledere på seks forskellige virksomhedstyper, omfattende forskellige fag og traditioner, offentlig/private virksomheder, mands-/kvindedominerede virksomheder og med forskellig virksomhedsstørrelse. De deltagende virksomheder er udvalgt ud fra at være anerkendte som gode praktikpladser. Nogle af dem har været årets læreplads, andre har været fremhævet i andre undersøgelser eller sammenhænge. Fælles for dem er også, at de ikke har frafald. Vi har forsøgt at inddrage deltagerne som både informanter på og medundersøgere af egen praksis, således at der sker en datagenerering frem for blot en dataindsamling. Ud fra fortællingerne og interviewene forsøger vi at identificere, hvilke former for ungdomsvejledning, der anvendes i feltet, og hvordan oplærerne italesætter den. Herunder hvilke kompetencer, der kræves. 4

5 Samtidig skulle projektets metode skærpe oplærernes bevidsthed om, hvad og hvordan vejledningen foregår eller ikke forgår, skabe grundlag for en fælles proces med at formulere den ideelle vejledning og de kompetencer, der er en forudsætning for at gennemføre den. Alt dette præsenteres dels i afsnit 3, hvor de enkelte oplærere præsenteres, dels i afsnit 4, hvor deres fortællinger analyseres på tværs, og afsnit 5, hvor empirien relateres til vores teoretiske grundlag. Sluttelig præsenteres inspiration til udvikling af praktikværters kompetencer og af vejledningen i praktikperioderne i afsnit 6. Disse afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. 2. Opsamling af viden og anbefalinger fra forskning, FoUprojekter m.m. Vi har villet udforske og identificere den vejledningspraksis, som ligger ud over den egentlige uddannelses-/praktikvejledning, der finder sted i praktikperioderne. Som baggrund for dette opsummeres her tidligere forskning, FoU-projekter m.m. om frafald, skolevirksomhedssamspil og oplærerkompetencer, der kunne have relevans for vejledningen i praktikken. En af vores forforståelser er, at det vejledningsfaglige i dagligdagen på praktikstedet er mere eller mindre integreret i både det uddannelsesmæssige og det helt uformelle samspil. Det bliver særlig relevant at identificere former for vejledning, der rækker ud over praktikvejledning, forstået som faglig oplæring. Indledningsvist vil vi søge efter ungdomsvejledning/livsvejledning som vejledning, der rækker ud over lærepladsens kontekst eller omvendt inddrager de fællesskaber, eleven deltager i udenfor arbejdet 1, i lærepladsens kontekst. Dette arbejde beskæftiger sig ikke med, hvad den konkrete faglige oplæring skal omfatte, eller hvordan den skal foregå, og hermed vil vi også udelade de mange løsningsmodeller til koordinering af det rent faglige skole-virksomhedssamspil. 2 Frafald Der er stort frafald i erhvervsuddannelserne. Koudahl 2005 præsenterer en opsamling og analyse af tidligere rapporter om frafald. Indledningsvis kommenteres en tidligere opsamlingsrapport fra , der på daværende tidspunkt bl.a. konkluderer, at 1 Inspireret af Lave og Wenger, især Wengers tanker om praksisfællesskaber og Savickas 2 Se Bjerre m.fl. (2002) Lundsgaard (2005), Gottlieb og Götzsche (2001), Hansen (2004), Wilbrandt (2002), Aarkrog (1997, 1998, 2000, 2001) 3 Andersen, O.D. (2001): Frafald i erhvervsuddannelsernes praktikdele en synteserapport. DEL 5

6 det gensidige kendskab mellem elever og virksomheder er for ringe, ligesom den gensidige kommunikation. Desuden at en stor gruppe elever har savnet vejledning og støtte i praktikken. Anbefalingerne fra 2001-rapporten er stort set ikke blevet implementeret, konstaterer Koudahl. Dog er der sket en styrkelse af vejledningsindsatsen gennem indførelse af kontaktlærerordningen og elevens personlige uddannelsesplan. Koudahl anfører, at der nok stadig er et stykke vej, før man kan tale om et godt samspil mellem virksomheder og erhvervsskoler. F.eks. anføres det, at virksomhederne ikke har nogen klar og entydig opfattelse af erhvervsuddannelserne som en del af ungdomsuddannelsessystemet. Rapporten opsummerer, at det ikke har været muligt at finde meget materiale, der beskæftiger sig med frafaldet i erhvervsuddannelsernes praktikdele. Men det, der kan uddrages er, at det er af afgørende betydning, at der eksisterer en kontinuerlig kontakt mellem skolen og praktikvirksomheden gennem hele forløbet, og at denne kontakt kan varetages af elevens kontaktlærer. Der er generelt en formodning om, at noget af frafaldet har sin rod i en manglende sammenhæng mellem uddannelsens skole- og praktikdel. Der er i årenes løb skrevet mange papirer, der kredser om samspillet og sammenhængen mellem skole og praktikdel i erhvervsuddannelserne. Den store interesse afspejler, at forholdet ikke opleves uproblematisk, hverken af elever, virksomheder, skoler eller uddannelsesplanlæggere. I det følgende ridses problemstillingen op; der henvises til litteraturlisten for uddybning. Skole, virksomhed og identitet I en opsamling og analyse af FoU-projekter, Skole-virksomheds-samspillet som indsatsområde, konstaterer Bjerre m.fl. (2002), at en vigtig grundpille i et vekseluddannelsessystem er, at skoledelen og praktikdelen spiller godt sammen, men at det i praksis ofte ikke er så nemt, som det lyder. Christensen m.fl. (2000) citeres for, at man til trods for en 200-årig historie for vekseluddannelsesformen endnu ikke har fået løst problemerne i forbindelse med samspillet mellem virksomhedsdelene og skoledelene af uddannelsen. Aarkrog (2001) fremhæver, at noget af årsagen ligger i forskellige syn på, hvilken helhed der skal skabes. Fra skolerne ses erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser, og skolens funktion er at sikre, at kravene til en sådan opfyldes. Derfor er helhed for skolen et spørgsmål om, at der er sammenhæng mellem skoledelens elementer, hvor virksomhedens funktion ses som pædagogisk i forhold til at styrke elevernes motivation for at gennemføre uddannelsen. Set fra virksomheden er skolens funktion derimod at tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i branchens arbejdsopgaver og arbejdsorganisering. Hansen (2004) peger på noget lignende: Parterne inden for de traditionelle håndværk og industriens lærlingeuddannelser har en underliggende antagelse om, at skolen leverer viden, kundskaber og færdigheder på det generelle plan, og virksomhedens opgave er på baggrund heraf at give eleverne rutine. I forlængelse heraf hersker der et leverandør-kundeforhold mellem skolen og virksomhederne (som når man eksempelvis køber et VUC-kursus til sine medarbejdere). Dermed er der ikke tale om en egentlig vekseluddannelse, påpeger Hansen! Desuden 6

7 fremhæver han, at virksomhederne ikke skelner mellem praksis og praktik. Det støttes af Gottliebs og Götzsches (2001) undersøgelse, idet ingen af de virksomheder (kokke og automekanikere), der indgik i undersøgelsen, havde en plan for elevens praktik. Bjerre m.fl. (2002) opsummerer: Skole- og virksomhedskultur er indbyrdes meget forskellige, og begge skal blive bedre til at matche ungdomskulturen 4, hvormed menes, at de unge vil mødes med respekt og anerkendelse og have ansvar, og at eleven skal understøttes i sin pendlen mellem to meget forskellige kulturer. Sidstnævnte forhold fremstår også som væsentligt i ph.d.-projektet Unges oplevelse af vekseluddannelsen (Larsen 2005). Det var påfaldende, at de unge (mænd) var meget optagede af identitetsovervejelser især i forhold til deres praktikoplevelser, uden at nogen talte med dem om det. Dette kunne betyde, både at de ikke fik konkret vejledning, og at de følte sig udenfor uden mulighed for fællesskab, der måske kunne være medvirkende til, at de blev fastholdt. Larsen (2005) vurderer, at det giver en særlig dimension i mulighederne for de unges identitetsudvikling, at uddannelsen veksler mellem dele, der er tilrettelagt efter henholdsvis arbejdspladsernes og skolens logik. Skoledelen (under Reform 2000) søges tilpasset, hvad man kalder zappergenerationen med vægt på individuelle valg og fokus på egen interesse og læring, mens aktiviteten på arbejdspladsen i høj grad styres af de opgaver, der skal udføres i den givne produktion. Skolen og arbejdspladsen modarbejder måske direkte hinanden i indstillingen til ønskværdige kompetencer, arbejds- og omgangsformer. Skolens indgange er blevet gjort brede, for at eleven ikke skal låses fast på den konkrete arbejdsplads er der brug for kunnen i den konkrete kontekst. Skolen forsøger at uddanne til en ukendt fremtid, arbejdspladsen skal løse dagens opgaver. Men omvendt: Man kunne tænke sig sammenhæng mellem skole og praktik som en form for komplementaritet, som mulighed for udvikling af parallelkvalifikationer ikke så meget som en direkte kombination og anvendelse af viden, men som forskellige forhold/erfaringer/oplevelser, der hver især gav mening, som havde betydning for elevens identitetsdannelse og udvikling (Nielsen 2004 og Larsen 2004). Jørgensen (2004) konstaterer, at det er deltagerne, der skal binde de to læringsmiljøer sammen hvis de kan forene dem i et personligt livsperspektiv. Det er ikke så enkelt, da en erhvervsuddannelse ikke mere nødvendigvis fører til et bestemt arbejde og position og slet ikke livsvarigt. Valg af arbejde og uddannelse i dag er også led i en refleksiv selvdannelse, og uddannelse er ikke en afsluttet fase i ungdommen, men en tilbagevendende aktivitet over større dele af livsløbet. Jørgensen foreslår en fastholdelse af, hvad han kalder erhvervsfagenes centrale principper, herunder en fagidentitet, der giver mulighed for at opleve en personlig mening med arbejdet, som kan omfatte: At opleve fagstolthed, at opleve sig kompetent og værdsat og at føle glæde ved arbejdet som en skabende, kropslig og sanselig udfoldelse. I det følgende vil vi arbejde ud fra forståelser, hvor læringsmiljø og elevens subjektive tilgang og identitetsudvikling er af vital betydning for, hvad man har mulighed for at lære. I denne 4 Vores gåseøjne. Man kan diskutere, om det giver mening at tale om ungdomskulturen i ental. 7

8 forståelse bliver vejledning i relation til identitetsudvikling en mere eller mindre integreret del af læringsmiljøet. Udvalgte teoretiske forståelser af læringen i praktikken i relation til det vejledningsfaglige Allerede Rasmussen (1985) beskæftiger sig med fagidentitet og kulturformer som afgørende for lærlinges udvikling. Begrebet fagidentitet beskrives som en voksende oplevelse af at tilhøre en bestemt social kategori og etablering af en opfattelse af, hvem man selv er. Der skabes en bevidsthed om ens rolle som kommende faglært arbejder, der indeholder nogle forskrifter for, hvad der er rigtigt og forkert. Foruroligende er Rasmussens illustration af, hvordan de dårlige praktikpladser kan få betydning for de unge og hele deres identitet i lang tid frem, hvilket siden er blevet bekræftet (med moderationer) i en opfølgende undersøgelse. Undersøgelser peger på praktikuddannelsen som den vigtigste del af uddannelsen, tolket i forhold til oplevet udbytte samt betydning for fagidentitetsdannelsen. Og dermed formodentlig også af størst betydning for om eleven gennemfører uddannelsen. På RUC har flere forskere arbejdet med en livshistorisk tilgang for at forstå unges oplevelse af og udbytte af at gennemgå en vekseluddannelse. 5 Livshistorien indeholder det subjektive perspektiv og en bredere kontekstualisering af de problemstillinger, der behandles. Interessant i vejledningsmæssig henseende er, at der sættes fokus på identitet, når der studeres vekseluddannelse. Det gøres også i mesterlærepædagogikken, som i forskellige aftapninger har været en inspirationskilde til forskningsprojekter inden for erhvervsskoleområdet. Bl.a. har Wilbrandt (2002) studeret vekseluddannelse i håndværksuddannelser. Mesterlæreteori situeret læring Vi vil her opridse noget af vigtigste i teorierne om situeret læring. Netop i forhold til udvikling af identitet i forbindelse med uddannelse på arbejdspladsen tilbyder disse teorier detaljerede studier, man kan lade sig inspirere af. Ifølge Lave og Wenger (1991) resulterer det klassiske læreforhold i, at personen ændres, inkl. erhvervelsen af et socialt sprog og en kompleks transformation af opførsel og attituder. At lære at tale, som mesteren taler, er en vigtig del af læreforholdet, som kan ændre den måde, man tænker på, til måder, der er i overensstemmelse med det fællesskab, lærlingen er på vej ind. Der lægges stor vægt på det sociale og den lærende som en del af en fælles kultur. At skabe identiteter gennem deltagelse er en social proces, hvor ét aspekt er at få større vidensmæssige færdigheder, siger Lave. Hvem man er ved at blive, når man giver sig af med det sociale livs daglige gøremål, former på afgørende og fundamental vis, hvad man ved. Læring kan forstås som led i subjekters skiftende deltagelse i bevægelse gennem mange forskellige kontekster i deres daglige tilværelse. Man foretager sig noget på måder, der gradvis ændrer, hvordan man er objektivt, hvorledes man forstås af andre, og hvorledes man forstår sig selv som et socialt placeret socialt subjekt. 5 Andersen (2001), Larsen, L. (2003, 2003a), Larsen, J. (2003, 2005, 2006), Liveng (2004) 8

9 Teorien om deltagerbaner indebærer, at læring ikke kun er socialisation til at blive ligesom i en given kontekst, men kan række derudover på mangfoldige måder. Det er interessant i relation til vejledning, at læring forstås som led i subjekters skiftende deltagelse i bevægelse gennem mange forskellige kontekster i deres daglige tilværelse: Deltagerbaner i det sociale rum antyder et projekt, hvis fokus ikke gribes og begrænses af et enkelt miljø. For at forstå læring må man fokusere på transformationsprojekter af et omfang, der kan forventes at engagere deltagerne i skiftende værensformer og skiftende forståelser af, hvem de er, og hvad de giver sig af med. 6 Praksisfællesskaber og deltagerbaner Når vi eftersøger en vejledning, der rækker ud over elevens kvalificerede deltagelse i den aktuelle kontekst, kan Wengers (1999) teori udvide forståelsen. Her tales både om forskellige former for og mål med deltagelsen i fællesskaberne. Praksisfællesskab forstås som en enhed, der forbinder praksis og fællesskab gennem gensidigt engagement, en fælles virksomhed og et fælles repertoire af stile og diskurser.det gensidige engagement er afgørende, men det er ligeså meget et spørgsmål om diversitet som om homogenitet. De forskellige identiteter bliver godt nok forbundet og artikuleret gennem gensidigt engagement, men de fusionerer ikke. Derfor er fællesskaber, der deler praksis, ikke pr. definition harmoniske. Kompetent medlemskab indebærer, at man udvikler gensidigt engagement, dvs. evne til at etablere relationer, ansvar for opgaven og bidrage til dens løsning og evne til at give historien ny meningsfuldhed. Identitet i praksis Wenger placerer begrebet identitet som omdrejningspunkt mellem det sociale og det individuelle. Personen og fællesskabet konstituerer gensidigt hinanden. Man både tager eksempelvis etiketten bager og giver denne etiket mening gennem deltagelse i praksis, ved at gøre, som bagere gør, blive behandlet, som de bliver behandlet, danne de fællesskaber, de danner, og give personlig mening til alle aspekterne. At være medlem af et praksisfællesskab oversættes til identitet som en form for kompetence. Men da vi ikke tilbringer hele livet (eller dagen) i det samme praksisfællesskab, er identiteten ikke givet med opnåelse af én form for kompetence. Han opstiller en række paralleller mellem praksis og identitet: Praksis som: forhandling af mening fællesskab delt læringshistorie grænser og landskab Identitet som: forhandlet erfaring af selv medlemskab læringsbaner neksus af multimedlemskab 6 Lave 1999, s 53 9

10 tilhør defineret globalt, men erfaret lo- konstellationer kalt Wenger ser personlig identitet som sammenvævet af successive former for deltagelse. Identitet skal ses som en sammenhæng af multimedlemsskab, og som sådan er identitet ikke en enhed, men heller ikke simpelt fragmenteret. En slags puslespil, foreslår han. Vi opfører os ofte meget forskelligt i hvert af fællesskaberne, konstruerer forskellige aspekter af os selv og opnår forskellige perspektiver. Det kræver konstruktion af en identitet, som inkluderer disse forskellige måder for deltagelse i én sammenhæng. Det bliver nødvendigt for den enkelte at finde veje, hvorpå de forskellige former for medlemskab sameksisterer, hvad enten processen fører til succesfuld resolution eller konstant kamp. Dette kræver arbejde og er centralt og den vigtigste udfordring, når vi bevæger os fra et fællesskab til et andet, mener Wenger. Én sammenhængende identitet er nødvendigvis en blanding af at være inde og være ude, siger Wenger. Man kan deltage på forskellige måder/tage forskellige baner i relation til deltagelse i et praksisfællesskab. Wenger 7 opridser en række: Perifere baner Indadgående baner Insider-baner Grænsebaner Udadgående baner De indadgående baner svarer til det klassiske læreforhold, hvor man er rettet mod at blive fuldgyldige medlemmer. Udadgående baner retter sig mod en anden fremtid, f.eks. som afsæt for en anden uddannelse. Banerne giver deltagerne meget forskellige perspektiver på deltagelse og identitet i arbejdet. På stedet er der traditionelle muligheder at indgå på: Paradigmatiske baner, kalder Wenger dem. Men der skal også være plads til, at de nye kan være der og finde deres unikke bane. Udvikling af personlige kompetencer i praktikken På baggrund af empiriske studier baseret på en situeret forståelse af læring konkluderer Wilbrandt (2002) 8 : 1. At uddannelsen får en væsentlig betydning for retningen af lærlingenes personlige og identitetsmæssige udvikling 2. At de faglige læreprocesser, som uddannelsen har som mål at understøtte, i meget høj grad influeres af de personlige udviklingsprocesser Mestre, lærere og svende oplever, at der er stort behov for at støtte disse processer, at det er nødvendigt at opdrage lærlingene. Lærlingene oplever selv en høj grad af personlig udvikling gennem uddannelsesforløbet. 7 Wengers (1999), s Wilbrandt (2002), s

11 Lærlingene oplever en modning som en integreret del af at blive ældre, flytte hjemmefra, tjene sine penge selv, evt. flytte sammen med en kæreste, at blive 18 år osv. Alt sammen sker parallelt med den faglige oplæring, og det kan være svært at adskille forskellige sider af denne udvikling fra hinanden. Lærlingene mener selv, at det hænger sammen med livet i praktikken. Wilbrandt oplister en række områder, hvor lærlingene oplever personlig udvikling: Selvtillid, selvforståelse (og selvværd) Holdning og indstilling til deres uddannelse Intention, mål og uddannelsesmæssig motivation Selvstændiggørelse Ansvarlighed Disse udviklingsprocesser gør lærlingene i stand til generelt at fungere i såvel privatliv som arbejdsliv. Et af aspekterne er udvikling af faglig identitet, men der synes at være forskel på indholdet og substansen i denne identitetsmæssige forankring, finder Wilbrandt, hvilket matcher fint med Rasmussens undersøgelser og den livshistoriske tilgang. Wilbrandt mener i sin undersøgelse at kunne pege på to identitetsmæssige orienteringsretninger: En gruppe, der primært orienterer sig mod at kunne udfylde en bestemt social position i et fællesskab. For dem er det vigtigt at kunne indgå i et praksisfællesskab med gensidig anerkendelse og klare positioner for alle deltagere En gruppe, der orienterer sig mod en vifte af muligheder Hvis analysen er rigtig, åbner den interessante perspektiver for vejledningen. Hvis man orienterer sig mod etablering af identitet gennem åbning af nye muligheder, vil man være åben for og have behov for både andet indhold og anden metode i vejledningen, end hvis man primært orienterer sig mod etablering af identitet gennem udfyldelse af social position. Wilbrandt nævner, at orienteringen formodentlig også vil have betydning for, hvordan man selv forvalter sit eventuelle job som oplærer. 9 Wilbrandt viser en interessant figur 10 om samspillet mellem, hvad han kalder lærlingens primære identitetsorientering og oplæringsmiljøets understøtning af identitetsorientering. Han skelner mellem mulighedsorienteret og positionsorienteret identitetsunderstøtning fra 9 Her forudsættes at den samme orientering bevares det er vel langt fra givet? 10 Wilbrandt (2002), s

12 virksomhedens side og mulighedsorienteret, henholdsvis positionsorienteret identitetsorientering fra lærlingens side. Kombinationerne kan så opleves som harmoniske eller uharmoniske. Wilbrandt analyserer virksomhedernes tilgang i forhold til i hvor høj grad, de forventer, at eleven tilpasser sig og udfylder sin funktion, eller om de tilpasser den faglige oplæring efter hvilken elevtype, der er tale om. Wilbrandt opdeler det, som lærlingene oplever er med til at udvikle dem, i tre kategorier: 1. Personrelaterede faktorer. Her finder vi: At andre viser én tillid, at blive respekteret og møde krav om respekt for andre, faglig og personlig anerkendelse, at kunne vise noget, man har lavet og er stolt af til familie m.fl., og at være lige så god som andre elever 2. Positionsrelaterede faktorer: Bevægelse opad i det sociale hierarki, at udfylde en nødvendig position, at repræsentere firmaet, at have lønnet arbejde, og særlig faglig kunnen, som er værdsat af andre 3. Opgaverelaterede faktorer: At skulle fremlægge og præsentere sit arbejde, krav, ansvar og konsekvenser, selvstændige opgaver, kundekontakt Opdelingen er overlappende og kunne måske udbygges i relation til vejledningsmæssige udfordringer. Teoriernes implikationer i relation til vejledning Teorierne om deltagerbaner og multimedlemskaber skærper opmærksomheden på, at deltagelsen i praksisfællesskabet på en arbejdsplads ikke kun drejer sig om tilpasning til dette, men om at skabe en mulig sameksistens med de øvrige fællesskaber og identiteter (selvforståelser), den unge er del af. Ungdomsuddannelsesperspektivet sammen med forståelsen om individuelle deltagerbaner betyder, at uddannelsen også skal kunne være afsæt for videreuddannelse og ikke være så fagligt snæver, at den kun giver kompetence til at varetage et bestemt job i en bestemt virksomhed, kæde eller speciel branche. Man skal have kompetence til at sætte sig ind i nye områder og forstå faglige problemfelter så godt, at man kan tage stilling til nye situationer. Den specifikke jobfunktion kan i den sammenhæng ses som en delkompetence og ikke i sig selv en ungdomsuddannelse. I forhold til vejledningsaspektet er det derfor især interessant, hvor meget plads der ydes elevens øvrige medlemskaber i andre fællesskaber Hvor meget respekt/opmærksomhed (balance), der gives til det, er måske ikke en fælles eller central interesse, væremåde eller kommunikationsform? Ses den unge som lærling på vej ind i den fælles praksis med vægt på fælles mening og fagidentitet (hjulpet med mere eller mindre håndfast vejledning) eller som en person med en selvstændig bane, der kan føre til fuldt medlemskab, til et grænsemedlemskab, eller helt ud af en anden bane, f.eks. en videreuddannelse eller en anden uddannelse? 12

13 Er der forståelse for, at den unge deltager i andre fællesskaber, og at det også er en væsentlig del af den unges liv, er der plads og støtte til at arbejde med at samle brikkerne i puslespillet? Hvordan balancerer værterne i den vanskelige rolle både at tilbyde fagidentitet og mening gennem en plads i praksisfællesskabet, og at være en del af en ungdomsuddannelse og en udviklingsproces, der kan pege ud af fællesskabet? Noget af, hvad der er på spil i praktikken, kan skitseres i nedenstående figur, hvor den (livs- )vejledning, vi interesserer os for i lærepladsens kontekst, peger indad mod, hvad eleven bringer med ind, eller udad mod andre fællesskaber, mod fortid eller fremtid Lærepladsens kontekst Karrierelæring og vejledning i praktikken Med henblik på at fokusere på det vejledningsfaglige perspektiv at finde frem til vejledningshandlinger hos oplærerne, der kan opfattes som mulige svar på ovenstående spørgsmål, og som kan legitimeres og forstås på et karrierelæringsteoretisk grundlag, vil vi vende os til en karriereteoretiker, nemlig Mark L. Savickas og hans teori 11 om karrierekonstruktion og karriereudvikling. Når vi har valgt at bruge Savickas til at udfolde tanker om karrierevejledning i praktikken, er det, fordi han ligesom de præsenterede læringsteoretikere lægger vægt på betydningen af individ-miljø-samspillet og de konstruktionsprocesser, der binder erfaringer, begivenheder og relationer i individers karrierer sammen til en meningsfuld historie. Savickas: Karrierekonstruktion og -udvikling Karriereudvikling og -valg forstås hos Savickas i et konstruktivistisk og kontekstuelt perspektiv, derfor må vejledning rette opmærksomheden mod individets subjektive fortolkning af sig selv og omverdenen, og de sociale interaktioner, der har betydning for, hvordan mening forhandles Roller og rollemodeller har betydning for udvikling af selvopfattelse gennem: Imitation Træning af færdigheder Realitetstestning af roller Modificering af selvopfattelsen 11 Højdal, L. og Poulsen, L

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedersmedarbejdere har. Anden del indeholder

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Ansættelse af elever

Ansættelse af elever Gode råd om Ansættelse af elever Det er en dejlig udfordring at uddanne elever, men det er nødvendigt at kende det regelsæt, der regulerer, hvordan elever skal ansættes og hvilke vilkår, de må arbejde

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere