Efter afholdelsen af konferencen BIM UK d. 3. oktober har planlægningsgruppen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter afholdelsen af konferencen BIM UK d. 3. oktober har planlægningsgruppen"

Transkript

1 Efter afholdelsen af konferencen BIM UK d. 3. oktober har planlægningsgruppen / bestyrelsen i BIM Aarhus fundet det interessant at konkludere på konferencen med den begrundelse, at konferencen endte med at stå som et meget stærkt udsagn om den dynamiske IKT-udviklingen i byggeriet især i Storbritannien og derved perspektiverede konferecen BIM-situationen i Danmark. Valget faldt på at udarbejde foreliggende publikation som en interviewartikel. 8 spørgsmål blev formuleret - og gruppens medlemmer besvarede spørgsmålene skriftligt - uafhængigt af hinanden. Marianne Friis, Konstruktør, Byggeøkonom, Team leader SHL Lone Sand, VDC Koordinator, NCC Eigil Nybo, Projektleder Per Kortegaard, Lektor, Arkitekt MAA Mette Mikkelsen, cand.arch, VDC Koordinator, NCC Christoffer Nielsen, Konstruktør, Bim-medarbejder SHL Christian Bolding, Arkitekt, Byggeøkonom

2 En stor tak til sponsorerne! - som gjorde konferencen mulig. Et fyldt auditorium (ø), De 4 professionelle oplægsholdere (M), Frokosten i udstillingslokalet (N) Arrangementsgruppen: Marianne Friis, Konstruktør, Byggeøkonom, Team leader, SHL Lone Sand, VDC Koordinator, NCC Eigil Nybo, Projektleder Per Kortegaard, Lektor, Arkitekt MAA Mette Mikkelsen cand.arch, VDC Koordinator, NCC Christoffer Nielsen, Konstruktør, BIM medarbejder SHL Christian Bolding, Arkitekt, Byggeøkonom Foto: Claire Wanjiru Bay Jensen

3 Banner på Arkitektskolens auditoriefacade annoncerer konferencen Foto: Eigil Nybo Indholdsfortegnelse: Sponsorerne....side 2 Indholdsfortegnelse...side 3 Forord...side 4 Konferencens 4 oplægsholdere side 5 Billeder af og uddrag af hilsener fra - deltagere......side 6 Spørgsmål 1: Hvem har arrangementsgruppen bestået af?...side 7 Spørgsmål 2: Hvor ser I forskellene mellem BIM-situationen i Storbritannien og i Danmark? og giv evt. en kort karakteristik af situationen i Storbritannien...side 9 Spørgsmål 3: Det Digitale Byggeri har været gældende i Danmark siden 1. januar Hvordan har I hver især set udviklingen siden da og hvor er vi nu?...side 15 Spørgsmål 4: Nogle har hævdet, at Det Digitale Byggeri er en DJØFicering af byggeriet. Hvor ser I perspektiverne og besværlighederne ved BIM-udviklingen?...side 21 Spørgsmål 5: Betyder BIM-udviklingen noget for den arkitektoniske kvalitet - i bredeste forstand?...side 25. Spørgsmål 6: Hvordan ser det ud med uddannelse og efteruddannelse af byggeriets forskellige fagfolk nu hvor BIM-kompetencer er nødvendige?...side 29 Spørgsmål 7: Hvordan ser BIM-engagementet ud indenfor de forskellige fag?...side 35 Spørgsmål 8: Kan vi se frem til en ny BIM-konference næste år?...side 41 3

4 Et fyldt auditorium og 4 særdeles professionelle forelæsere sikrede en udbytterig konference Øverst til højre: Mr. Stephen Holmes, Design Systems Manager hos Foster and Partners Nederst til venstre: Dr. Stephen Hamil, Director of Design and Innovation at RIBA Enterprises forelæser Nederst til højre: Mr. Martin Simpson, Associate Director hos Arup i samtale med studerende i pausen Forord BIM Aarhus afholdt den 3. oktober 2013 på Arkitektskolen Aarhus en særdeles velbesøgt konference BIM UK med over 350 tilmeldte. Flere end 200 professionelle og godt og vel 150 studerende og undervisere fra hele landet overværede 4 højt kvalificerede indlæg fra 4 særdeles professionelle repræsentanter for den britiske byggeindustri. Efter afholdelsen af konference har planlægningsgruppen/bestyrelsen i BIM Aarhus fundet det interessant, at runde arbejdet med konferencen af ved at søge at konkludere - med den begrundelse, at konferencen endte op med at stå som et meget stærkt udsagn om IKT-udviklingen i byggeriet i Storbritannien og derfor også perspektiverede BIM situationen i Danmark. Valget faldt på at udarbejde foreliggende publikation som en interviewartikel. Sammen formulerede vi 8 spørgsmål, som både konkret retter sig mod konferencens indhold, men også søger på baggrund heraf, at debattere den generelle BIM-situation i Danmark. Vi har hver især besvaret de stillede spørgsmål uden at have kendskab til hinandens svar, hvorfor det samlede billede er blevet ganske nuanceret. De enkelte svar reflekterer således ikke nødvendigvis BIM Aarhus samlede bestyrelses opfattelse. Den samlede tekst kan forekomme nogle lang og med visse gentagelser -, hvorfor vi har disponeret venstresiderne af publikationen med hurtigt læste kernecitater fra de forskellige indlæg, som kan læses i sine fulde længder på højresiderne 4

5 Konferencens 4 oplægsholdere: Dr. Stephen Hamil, Director of Design and Innovation at RIBA Enterprises er via sin stilling i RIBA Enterprises dybt involveret i gennemførelsen af den fulde integration af Building Information Modelling (BIM) i Storbritannien. Stephen Hamil står for udviklingen af generiske modeller, udvikling af systematikker for producentvirksomhedernes modeludvikling, udvikling af modelleringsmetode og mm. Se i øvrigt hans blog om konferencen: Mr. Andrew Radley, Senior BIM Engineer at Laing O'Rourke Englands største entreprenørselskab, der arbejder World Wide som bevidst arbejder på integration af BIM i samtlige deres processer. Andrew Radley fortalte og viste - store og vanskelige projekter, hvor god og dygtig logistik og bevidst anvendelse af gennemprøvede modelteknikker sikrer firmaet en førerposition. Uddannelse og efteruddannelse af medarbejdere i de nye teknologier sikrer sammen med stor in-house produktion dels større produktivitet og dels færre skader og ulykker hvilket, ud over det positive i sig selv, betyder mindre udgifter til forsikringer for firmaet. Mr. Martin Simpson, Associate Director at Arup måske ikke verdens største ingeniørfirma, men verdens mest innovative og progressive ingeniørfirma arbejder World Wide og ligger i front i avanceret BIM-integration. Martin Simpsons indlæg dokumenterede via imponerende projekter fra alle steder på kloden, at alle de hensyn der er oppe i tiden og formodentlig fremadrette vil være det: bæredygtighed, energieffektivering, cradle to cradle, ressourcebevidsthed og øget sikkerhed og sundhed alene er muligt ved anvendelse af avanceret BIM-software med dertilhørende specialsoftware til diverse simuleringer. Mr. Stephen Holmes, Design Systems Manager at Foster and Partners har de sidste år har arbejdet meget bevist og avanceret med integration af BIM i tilblivelsen af deres projekter såvel i designfasen, som i byggeproces og ved automatiserede produktionsprocesser af bygningskomponenter til opførelsen af deres projekter. Netop tegnestuens skarpe arkitektoniske talent og commitment kombineret med traditionelle og meget nye arbejdsprocesser med anvendelsen af de mest avancerede teknologier gjorde indtryk. Tegnestuen har endvidere ressourcerne til selv at programmere software hvis de ikke er tilfredse med softwaren out of the box. Tegnestuen er særdeles international fungerer 24 timer i døgnet ansætter kun de bedste og fordrer en bred faglig IT-kompetence ved nyansættelser. 5

6 Billeder fra konferencen og uddrag af hilsner fra deltagere Flere fotos fra konferencen og hilsenerne i deres fulde længder og flere kan læses på: Markus Lampe, BIM manager, DTU Campus Service: Fremragende arrangement! Det var meget interessant at se, hvor langt man allerede nu er kommet I United Kingdom i forbindelse med etablering af praktiske løsninger for den fulde BIM implementering i 2016 Jan Karlshøj. Sektionsleder, lektor. DTU Byg. Institut for Byggeri og Anlæg, DTU BIM UK konferencen den 3. okt. 2013, arrangeret af BIM, Aarhus var den anden i rækken af konferencer med et udelukkende udadrettet fokus. Der er utroligt vigtigt, at BIM Aarhus afholder denne type arrangementer for den danske byggesektor. Trods Aarhus ligger i hjertet af Danmark, er det rart at se, man ikke er navlebeskuende, men retter blikket ud over horisonten. Marianne Friis, formand i BIM AARHUS byder velkommen til konferencen, Lone Sand, næstformand i samtale med deltager Ulrik Beske, Divisionsdirektør, Tilbud, BIM, D&E, MT Højgaard A/S Indlæggene fra foredragsholderne var bestemt relevante, og alle indlæg bevidnede, at UK er kommet langt på BIM og VDC området, og at man derved kunne sikre en reel produktivitetsstigning i branchen. Jeg savner at flere leverandører og udførende deltager i sådanne arrangementer Morten Steffensen, IKT-koordinator, Københavns Ejendomme: Jeg synes BIM UK-arrangementet var rigtig godt med nogle af de fremmeste, mest kompetente og udviklingsorienterede rådgivere og udførende fra UK Et fyldt auditorium og løbende introduktion af de professionelle engelsek forelæsere 6

7 Spørgsmål 1: I har en meget bredt sammensat bestyrelse i BIM Aarhus - og hvem har arbejdsgruppen bestået af? Ja! Svarer Marianne Friis, som er formand for BIM Aarhus, bygningskonstruktør og byggeøkonom og selv ansat hos SHL som Team Leader og BIM ansvarlig: Vi er i den gode situation, at vi i gruppen dækker meget bredt over hele det byggefaglige felt: Lone sand er næstformand i BIM Aarhus og var i en årrække ansat hos Arkitema, hvor hun bestred jobbet som BIM Supervisor og var metode- og modelansvarlig for det kommende supersygehus DNV Gødstrup. Lone er siden blevet ansat som VDC Koordinator hos NCC. Eigil Nyboe er mangeårig projektleder hos Arkitema og har beskæftiget sig med faglig ITintegration gennem en menneskealder. Efter at Eigil er gået på efterløn, har han arbejdet ihærdigt i BIM Aarhus med arrangementerne BIM Finland 2012 og nu BIM UK. Herudover sidder Eigil dybt begravet i udviklingsarbejdet hos BIPS/cuneco vedrørende bygningsdeles egenskabsdata i forbindelse med klassifikationsprocesserne i CCS ved opbygning af digitale bygningsmodeller. Mette Mikkelsen, som er nyeste medlem i bestyrelsen er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus men ansat i entreprenørbranchen hos NCC som modelkoordinater. Som vi ofte har drøftet, er det vigtigt, at medlemmerne i bestyrelsen i BIM Aarhus ikke skal være for ens. Da netværket skulle finde en afløser fra Karen Sarna Hansen, der flyttede til København, var man bevidste om, det skulle være en passioneret person fra entreprenørbranchen og ikke fra rådgiverbranchen, som er godt repræsenteret i forvejen Christian Bolding er også arkitekt og byggeøkonom og har gennem sin lange karriere arbejdet i både velrenommerede arkitektvirksomheder og inden for ingeniørbranchen. Christian Bolding underviser i dag rundt på forskellige kurser i paradigmeskiftet fra 2D tegning til 3D modellering og i principperne i BIM og rådgiver enkeltvirksomheder i deres direkte implementering af de nye processer. Christoffer Nielsen har gennem flere år arbejdet med fingrene dybt nede i selve BIM stoffet, hvor han bl.a. som BIM ansvarlig hos AART Architects, har arbejdet direkte med bygningsmodellering Christoffer varetager BIM Aarhus hjemmeside, og efter et kort arbejdsophold hos Sahl Arkitekter er Christoffer nu ansat som BIM-medarbejder hos SHL. Per Kortegaard er lektor på Arkitektskolen Aarhus og har gennem mange år beskæftiget sig med integration af IT i arkitektuddannelsen bl.a. som formand for skolens tidligere IT-udvalg. Per Kortegaard sidder i bestyrelsen i BVU Net en sammenslutning af samtlige institutioner, der uddanner til byggeriet - med fokus på IKT i byggeuddannelserne og han har derigennem et godt indblik i, hvordan det ser ud på den uddannelsesmæssige scene i Danmark hvad angår BIM. 7

8 Regeringsinitiativet i Storbritanien satte en række initiativer i gang Bl.a. etableringen ag NBS (National Building Specification) under den engelske arkitektforening RIBA. I UK havde man inden 2012 ikke det store fokus på BIM, men det ændrede sig radikalt med regeringens udmelding i 2012 om fuldt integreret BIM-samarbejde inden I Danmark lancerede man en overordnet implementeringsplan. I forbindelse med denne krævede man overgang fra 2D til 3D, via formuleringen af Bygherrekravene. Men byggebranchen havde svært ved på forhånd at tage stilling til og se konsekvenserne af disse nye krav. Det betød, at man først ved lanceringen af Det Digitale Byggeri pr. 1. januar 2007 reelt kunne tage stilling til de mange nye tiltag - herunder 3D, Bygningsmodeller og udbud på mængder. I UK indgik alle parter, regeringen og bygge- og anlægsbranchen en deal om, at det her ville man, og at de stillede krav skulle være skarpe, præcise og ikke indeholde kattelemme. Der er en lang række tiltag, som er interessante i måden krav og ambitioner til BIM iværksættes i UK, ligesom det synes at lykkes at få aktiveret hele byggebranchen frem mod et fælles mål. 8

9 Spørgsmål 2: Det vil jo være relevant her efter BIM UK konferencen - at starte med at spørge, hvor I ser forskellene mellem BIM-situationen i Storbritannien og i Danmark og evt. give en kort karakteristik af situationen i Storbritannien? Eigil Nybo: Den digitale udvikling indenfor byggebranchen i Danmark har strakt sig over mange år. Det startede med tiltag helt tilbage i 2001, hvor man endnu ikke kendte ordet BIM, men hvor man, i en af regeringen nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle dele af byggesektoren, udformede det overordnede arbejdsgrundlag for en digitalisering af byggeriet. Arbejdsgruppen inddrog alle aspekter i sit arbejde, naturligvis også standardisering. Men det var først senere, at troen på, at standardisering var løsning på alt ondt i byggebranchen, fik et så fremtrædende og næsten religiøst fokus, som det har i dag. I UK havde man inden 2012 ikke det store fokus på BIM, men det ændrede sig radikalt med regeringens udmelding i 2012 om fuldt integreret BIM-samarbejde inden Frem mod det endelig mål satte man sig en række delmål, som betød, at byggebranchen var helt klar over, hvilke forventninger og krav, der ville blive stillet til dem og hvornår. Dette var en nødvendig forudsætning for, at man kan gennemføre et så ambitiøst projekt over kun fire år. I Danmark lancerede man en overordnet implementeringsplan.i forbindelse med denne krævede man overgang fra 2D til 3D, via formuleringen af Bygherrekravene. Men byggebranchen havde svært ved på forhånd at tage stilling til og se konsekvenserne af disse nye krav. Det betød, at man først ved lanceringen af Det Digitale Byggeri pr. 1. januar 2007 reelt kunne tage stilling til de mange nye tiltag - herunder 3D, Bygningsmodeller og udbud på mængder. Selv om der i forbindelse med udarbejdelse af kravene blev afholdt orienterende møder og workshops, kom bygherrekravene næsten som en tyv om natten. Sådan opfattede mange i branchen i hvert fald situation i Der var naturligt nok stor usikkerhed om selve kravene, og om hvordan og i hvilket omfang, man skulle opfylde dem. Det gjorde det ikke bedre, at de første krav indeholdt mange muligheder for ikke at opfylde kravene. Erhversstyrelsen, som stod for implementeringen, led i høj grad af berøringsangst overfor en tøvende branche, og fik ikke skabt ejerskab til projektet blandt byggeriets parter. I UK indgik alle parter, regeringen og bygge- og anlægsbranchen en deal om, at det her ville man, og at de stillede krav skulle være skarpe, præcise og ikke indeholde kattelemme. I UK sker implementering således direkte på regeringens initiativ med en både politisk og faglig ambitiøs målsætning. Og man har været meget bevist om, at alle parter skal føle ejerskab til projektet, og at projektet netop skal omfatte alle aspekter af digitaliseringen. I alle de 4 indlæg på konferencen fornemmede man den stærke konsensus og det stærke engagement, der i England forekommer at være etableret mellem byggeriets mange parter. Marianne Friis: Der er en lang række tiltag, som er interessante i måden krav og ambitioner til BIM iværksættes i UK, ligesom det synes at lykkes at få aktiveret hele byggebranchen frem mod et fælles mål. 9

10 En række stærke initiativer vedrørende formulering af værktøjer, udviklinger af processer og implantationen af BIM i byggeriet i UK tages af NBS (National Building Specification) RIBA / NBS har igangsat en lang række aktiviteter, eksempelvis et imponerende model-bibliotek, hvor producenterne afholder visse af udgifterne. Alene det faktum tyder på handlekraft og ambitioner. Set udefra tyder det på, at det gør hele forskellen at have en slagkraftig Taksforce, som har mandat, kompetencer og ambitioner til at kickstarte en udvikling, hvor man på 4 år vil have alle dele af byggebranchen i UK klar til at arbejde i fuld BIM. Et sådan turn-around kræver, at både tekniske løsninger, evnen til at kommunikerer og regeringsbevågenhed, skal gå hånd i hånd for at ambitionerne skal lykkes. I UK ser de ud til at være godt på vej. Situationen i UK er en helt anden end i Danmark, fordi regeringen og organisa-tionerne er langt mere deltagende i BIM udviklingen end tilfældet er hos os. 10

11 For det første: Det er fra regeringsniveau, de britiske ambitioner for BIM introduceres, med en tale af Minister for the Cabinet Office Francis Maude 2011: "This Government's four year strategy for BIM implementation will change the dynamics and behaviours of the construction supply chain, unlocking new, more efficient and collaborative ways of working. This whole sector adoption of BIM will put us at the vanguard of a new digital construction era and position the UK to become the world leaders in BIM" Der er udarbejdet en rapport Industrial strategy: Goverment and industri in partnership, der sætter ambitionerne for BIM ind i en større kontekst, bl.a. som en nødvendig del for at kunne opfylde kravene til bæredygtighed samt den britiske regerings mål om innovation og udvikling for byggebranchen på verdensplan. Rapporten er holdt i et ikke teknisk sprog og kommunikeret, så det ikke handler om maskinrummet, men fra et helikopter perspektiv, der virker inkluderende på læseren. For det andet: Der blev nedsat en handlekraftig Taksforce, der har formået at få aktiveret hele byggebranchen, så alle dele af byggebranchen igangsætter de nødvendige tiltag, så alle kan være klar fra Det er alle byggeprojekter der skal udføres i BIM no exeptions. Der er en 4 årig periode, hvor der forberedes de nødvendige standarder / biblioteker / aftaler / forståelse og debatter, inden at kravene træder endelig i kraft. Alle dele af byggebranchen starter i princippet på lige vilkår, og ingen skal opfinde hjulet alene for at kunne opfylde kravene. For det tredje: RIBA / NBS har igangsat en lang række aktiviteter, eksempelvis et imponerende modelbibliotek, hvor producenterne afholder visse af udgifterne. Alene det faktum tyder på handlekraft og ambitioner. Ligeledes ser NBS ud til at være dygtige til at kommunikere budskabet på mange niveauer, som er inkluderende: Eksempelvis blog: National BIM Library Group Member, hvor der løbende er nye indlæg 4 5 om ugen. Set udefra tyder det på, at det gør hele forskellen at have en slagkraftig Taksforce, som har mandat, kompetencer og ambitioner til at kickstarte en udvikling, hvor man på 4 år vil have alle dele af byggebranchen i UK klar til at arbejde i fuld BIM. Et sådan turn-around kræver, at både tekniske løsninger, evnen til at kommunikerer og regeringsbevågenhed, skal gå hånd i hånd for at ambitionerne skal lykkes. I UK ser de ud til at være godt på vej. Christian Bolding: BIM-udviklingen i Danmark ligner i dag mere BIM-udviklingen i USA, som den var derovre for 8-10 år siden. Vi kan derfor, ved at se på USA i dag, forvente hvor vi er henne om ca. 10 år, hvis udviklingen i Danmark fortsætter, som den er startet. Situationen i UK er en helt anden end i Danmark, fordi regeringen og organisationerne i UK er langt mere deltagende i BIM udviklingen end tilfældet er hos os. 11

12 Faktisk er det sådan, at de to største spillere i BIM-udviklingen i UK er regeringen og arkitektforeningen. Flere end 350 var tilmeldt konferencen, - der var deltagere fra hele landet - frokosten indtages stående. BIM-udviklingen i UK er p.t. ca. 5-7 år foran udviklingen i Danmark og giver os mulighed for at lære af det, de har gjort, og det de gør fremadrettet, hvorved vi forhåbentligt kan undgå en udvikling i Danmark, som set i USA. Man har både i England og Danmark opsat en række krav til projektering af offentlige byggerier. Forskellen er, at i Danmark har man blot stukket kravene ud, og så er det op til rådgiverne selv at overholde kravene. I England har man derimod valgt, at udvikle nogle brugbare værktøjer til rådgiverne, som gør, at man som bygherre får - ikke ens projekter men mere ensartede projekter. Hvis man ser på, hvor vi i Danmark er i BIM-implementeringsprocessen i forhold til den tid, den har været undervejs, må man sige, at UK har haft en mere målrettet, struktureret og hastig proces. En række stærke værktøjer er udviklet i NBS under den britiske arkitektforening 12

13 Faktisk er det sådan, at de to største spillere i BIM-udviklingen i UK er regeringen og arkitektforeningen. Jeg opfatter udviklingen i UK, som en reaktion på udviklingen i USA og en bevidst handling for at modvirke den brancheglidning, der er sket i USA, netop på grund af BIM udviklingen. Brancheglidningen skyldes bl.a., at de små og mellemstore arkitekt- og ingeniørfirmaer i USA ikke i tide har evnet at indoptage de nye teknologier og påbegynde at 3D-projektere i den BIMverden, der er så kraftig i udvikling. Min opfattelse af udviklingen i UK blev styrket, ved at høre, hvor engagerede og dybt inde i stoffet de 4 professionelle repræsentanter for BIM-udviklingen i UK er og hvilket stort udbytte af denne igangværende udvikling, de alle allerede kunne dokumentere. BIM-udviklingen i UK er p.t. ca. 5-7 år foran udviklingen i Danmark og giver os mulighed for at lære af det, de har gjort, og det de gør fremadrettet, hvorved vi forhåbentligt kan undgå en udvikling i Danmark, som set i USA. Lone Sand: Den største forskel mellem situationen i UK og Danmark er helt klart, at regeringen i UK er involveret og understøtter BIM-processen i byggebranchen. Det betyder, at størstedelen af de implicerede i byggeprocesserne har fået større indsigt og et bedre værdigrundlag indenfor en kort årrække, end tilfældet er i Danmark. Det kunne være meget interessant, hvis vi i Danmark spejlede os op imod deres proces. Konferencen dokumenterede, at der en række inspirationer og en del knowhow at hente i UK. Christoffer Nielsen: Man har både i England og Danmark opsat en række krav til projektering af offentlige byggerier. Forskellen er, at i Danmark har man blot stukket kravene ud, og så er det op til rådgiverne selv at overholde kravene. I England har man derimod valgt, at udvikle nogle brugbare værktøjer til rådgiverne, som gør, at man som bygherre får - ikke ens projekter men mere ensartede projekter. Samtidig er man sikker på, at de modeller, man som bygherre modtager, overholder de krav, der er sat, da alle rådgiver bruger objekter fra den samme database. En database, der opdateres kontinuerligt, af leverandørerne af de pågældende byggeobjekter. Mette Mikkelsen: Hvis man ser på, hvor vi i Danmark er i BIM-implementeringsprocessen i forhold til den tid, den har været undervejs, må man sige, at UK har haft en mere målrettet, struktureret og hastig proces. Meget imponerende har man fået hele branchen i UK til at definere, hvordan de kommer i mål, og dette arbejdes der benhårdt for. Der har været en kraftig indsats for at imødekomme hele branchen, så man netop kan skabe denne fælles front og dermed fornemmelsen af ejerskab og ansvar fra alle i branchen. Det er imponerende, i hvilken udstrækning det tilsyneladende er lykkedes i modsætning til i Danmark, hvor det efter min mening går alt for langsom, og hvor alle forsøger egenrådigt på må og få at løse BIM-udfordringen. I NCC arbejder vi målrettet mod at være på forkant med BIM-udviklingen. Vi forsøger så vidt muligt at støtte alle vores rådgivere ved at lægge mange udviklingstimer i vores projekter og dermed assistere med koordinering af BIM, løse løbende opståede problemer samt sikre, at kommunikation og udveksling fungerer, som det skal. 13

14 Mr. Andrew Radley, Lead Digital Engineer fra et af UK s største entreprenørvirksomheder Laing O rourke understregede som Mette Mikkelsen (NCC) vigtigheden af det tætte samarbejde med rådgiverne omkring BIMprojekterne. men ikke desto mindre, sad man tilbage med fornemmelsen af, at byggeindustrien i Storbritannien i langt bredere og højere grad har taget BIM til sig end tilfældet er her i Danmark. Mr. Martin Simpson, Associate Director hos ARUP påpegede også samarbejdets nødvendighed og gennemgik og demonstrerede de forskellige partneres modelbidrag i den samlede proces. De forskellige fagmodeller samles til én. En meget fin målsætning, som man desværre ikke fik kommunikeret ud til en noget skeptisk dansk branche. Man fik ret hurtigt i forløbet flyttede fokus fra proces til produkt. Fra et helt nødvendigt fokus på omstilling af både samarbejdsformer og samarbejdsmetoder gled fokus over på dét, der umiddelbart var lettere at håndtere, nemlig standardisering hvilket i dag står som alle løsningers moder. Man forsømte på trods af gode intentioner, at få skabt konsensus omkring Det Digitale Byggeri. I forbindelse med etablering af cuneco i 2010 var man meget opmærksom på dette forhold, og man søgte via brugermøder og workshops at skabe konvergens omkring cunecos udviklingsprojekter. 14

15 Vi arbejder også mod at stille de rigtige krav til modellerne, så hele projektet får mest muligt ud af BIM fra skitse til produktion og aflevering. I totalentrepriser ser vi som entreprennør kun en fordel i at få leverandører, underentreprennører og andre faglige personer (f.eks. energi, brand) i spil tidligt i fprocessen. Hermed forsøger vi at flytte projektet mod den optimale løsning. Dette illustreres bl.a. i Mac Leamy s kendte graf. Jeg mener, at vi alle skal bruge vores resourser, der hvor vi er stærke og i fællesskab arbejde frem mod det bedste projekt, både i forhold til arkitektur, bygbarhed og økonomi. Per Kortegaard: Jeg må sige jeg var dybt imponeret over, hvor integreret BIM forekommer at være i de forskellige faggrupper, der var repræsenteret på konferencen. Jeg er selvfølgelig på det rene med, at det var blomsten af den engelske byggeindustri vi havde inviteret men ikke desto mindre, sad man tilbage med fornemmelsen af, at byggeindustrien i Storbritannien i langt bredere og højere grad har taget BIM til sig end tilfældet er her i Danmark. Og det er ikke mindst RIBA s fortjeneste. Vi har i forbindelse med forberedelsen til konferencen fulgt de rigtig mange websites, der rummer information, uddannelse og debat om BIM i England. Websites som både er oplagt af RIBA, men også af uddannelsesinstitutioner og private organisationer. Stephen Hamil fra RIBA Entreprises kunne efterfølgende bekræfte vores formodning om den brede udbredelse i England. Spørgsmål 3: Det Digitale Byggeri har været gældende siden 1. januar 2007 via en IKT-bekendtgørelse under Statsbyggeloven. Bekendtgørelsen blev justeret pr. 1. april 2013 med inddragelsen af kommuner og regioner og suppleret med kravet om, at arkitektkonkurrencer nu også skal besvares med aflevering af en IFC model. Hvordan har I hver især set udviklingen i denne periode og hvor er vi nu? Eigil Nybo: Intensionerne bag Det digitale Byggeri var klare og målrettede. En mere effektiv byggebranche, bedre og integreret samarbejde, 3D, Bygningsmodeller, udbud på mængder, alle aspekter af byggebranchen skulle undergå en radikal forvandling for at højne både kvaliteten og produktiviteten. En meget fin målsætning, som man desværre ikke fik kommunikeret ud til en noget skeptisk dansk branche. Man fik ret hurtigt i forløbet flyttede fokus fra proces til produkt. Fra et helt nødvendigt fokus på omstilling af både samarbejdsformer og samarbejdsmetoder gled fokus over på dét, der umiddelbart var lettere at håndtere, nemlig standardisering hvilket i dag står som alle løsningers moder. Man forsømte på trods af gode intentioner, at få skabt konsensus omkring Det Digitale Byggeri. I forbindelse med etablering af cuneco i 2010 var man meget opmærksom på dette forhold, og man søgte via brugermøder og workshops at skabe konvergens omkring cunecos udviklingsprojekter. 15

16 Problemet var, at cuneco i det videre arbejde ikke inddrog disse forhold, men alene rettede fokus på standarder, og som en logisk konsekvens heraf, udarbejdede en analyse af branchens påståede behov for standarder. Alene det, at implementere en ny teknologi, vil i sig selv, aldrig betyde en stigning i produktiviteten. Først når en ny teknologi kombineres med nye måder at tænke på, sker der afgørende forbedringer. Derved bliver man i UK i stand til at rette fokus på selve forandringsprocessen, og de udfordringer den giver. MacLeamy s berømte BIM -kurve der visualiserer forholdene mellem tid / omkostninger ved designændringer. Des tidligere ændringerne ligger des billigere ligeså, at mange designbeslutninger skubbes og bør skubbes frem i processen Udviklingen er generelt gået langsomt i Danmark, men har taget fart de seneste par år, hvor flere tegnestuer har indset, at det er nødvendigt at komme med på 3D-bølgen. Desværre har de meget korte IKT-bekendtgørelser fået mange til at tro at, der ikke rigtig står noget i dem, at kravene ikke rigtig har nogen betydning, fordi de er så kortfattet formuleret. Langt fra alle forstår, at de nye IKT-bekendtgørelser repræsenterer et paradigmeskifte i forhold til, den måde vi har projekteret på i årtier. 16

17 På disse brugermøder blev det klart, at der var mange andre barrierer end manglende teknik og standarder, der stod i vejen for den uhindrede udveksling af informationer: Byggebranchens konservative og ambivalente indstilling og uafklarede ansvarsforhold kunne blive en barriere. Problemet var, at cuneco i det videre arbejde ikke inddrog disse forhold, men alene rettede fokus på standarder, og som en logisk konsekvens heraf, udarbejdede en analyse af branchens påståede behov for standarder. Det var en klart ledende præmis, hvor man postulerede, at det branchen havde brug for - ganske vist underforstået - var nye standarder. For kun på den måde kunne man løse alle udfordringerne i forbindelse med implementering af de nye digitale værktøjer. Der er i byggeriets organisationer en næsten insisterende tro på, at digitale standarder, tabeller og formater kan løse alle vores samarbejdsproblemer. Det vil være helt uden mening, hvis vi ikke får gjort op med indgroede vaner og metoder på alle niveauer. Alene det, at implementere en ny teknologi, vil i sig selv, aldrig betyde en stigning i produktiviteten. Først når en ny teknologi kombineres med nye måder at tænke på, sker der afgørende forbedringer. Det var på baggrund heraf uhyre interessant at konstatere på konferencen, at man I UK implementerer og anvender standarder, som det de er, ét af de mange nødvendige værktøjer, der anvendes i forbindelse med implementering og understøttelse af en forandringsproces. Derved bliver man i UK i stand til at rette fokus på selve forandringsprocessen, og de udfordringer den giver. Og i dette brede fokus kan inddrages et bredt spekter af de nye spændende og innovative muligheder som den hastige BIM-udvikling byder til: arkitektoniske, tekniske, pris, tid og bæredygtighed mmm. Christoffer Nielsen: Udviklingen er generelt gået langsomt i Danmark, men har taget fart de seneste par år, hvor flere tegnestuer har indset, at det er nødvendigt at komme med på 3D-bølgen. Det har også bevirket, at flere og flere tegnestuer i dag kan overholde kravene i de nye IKTbekendtgørelser. Potentialet, udfordringen og mulighederne ligger nu i, at vi begynder at bruge modellernes potentialer fuldt ud, og dermed rent faktisk også både som rådgiver, udførende og byherre får gevinsten ved at bruge-bim metoden igennem helle byggeprocessen. Christian Bolding: De to nye bekendtgørelser, der stiller krav til IKT (og BIM) i rigtig mange statslige, kommunale, regionale og almene byggerier, er forfattet meget kortfattet men med krav, der er særdeles omfattende. Desværre har de meget korte IKT-bekendtgørelser fået mange til at tro at, der ikke rigtig står noget i dem, at kravene ikke rigtig har nogen betydning, fordi de er så kortfattet formuleret. Langt fra alle forstår, at de nye IKT-bekendtgørelser repræsenterer et paradigmeskifte i forhold til, den måde vi har projekteret på i årtier. I det halve år IKT-bekendtgørelserne har været gældende, har jeg set en del, der har holdningen: vi gør bare som vi plejer og så får vi nok tilgivelse., 17

18 Jeg kunne godt få den tanke, at ved revisionen af IKT bekendtgørelserne i 2015, kommer der en opstramning med hensyn til sanktioner ved overtrædelse af IKT bekendtgørelserne. Vi arbejder sammen på kryds og tværs med så mange forskellige parter, at vi umuligt kan stille krav til rådgiveres og leverandøres valg af programmer. Derfor er understøtning af IFC altafgørende, hvis vi skal have udbytte af BIM De udbredte samarbejdsrelationer kræver udveksling af modeller og derfor brugbare udvekslingsformater som IFC og som her AECOsim: AECOsim - Building Design, Analysis, and Simulation Software for Multi-discipline Building Teams Se: Men fra januar 2007, hvor IKT-bekendtgørelsen træder i kraft, accelererer tegnestuerne voldsomt og i løbet af meget kort tid, blev vi på skolen kørt agterud og kan i dag dårligt nok levere kompetente kandidater til at indgå i BIM-sammenhængene ude i den rå virkelighed. Jeg fornemmede på det tidspunkt stærke frustrationer, skepsis og en del modvilje mod Det Digital Byggeri. Men det er som om, stemningen over de seneste år er begyndt at vende: Endvidere er der flere af de store arkitektfirmaer, der føler, at de bliver afkrævet IKT-ydelser, som er meget omkostningstunge for dem, og som byggeriets andre aktører slet ikke er i stand til efterfølgende at anvende (læs: især entreprenører og bygherrer) 18

19 Jeg kunne godt få den tanke, at ved revisionen af IKT bekendtgørelserne i 2015, kommer der en opstramning med hensyn til sanktioner ved overtrædelse af IKT bekendtgørelserne. Mette Mikkelsen: Jeg har på fornemmelsen, at de IKT-krav, der blev stillet i 2007 ikke blev taget særligt alvorligt. Kun på de helt store præstigeprojekter, bliver der gjort et forsøg på at 3D-modellere. Med de nye krav kan vi dog mærke, at alle tager det væsentligt mere seriøst. Bygherrene er rent faktisk begyndt at stille krav og ikke bare henvise til IKT-bekendtgørelserne. Dog mangler de stadig ofte at definere, hvad der skal afleveres ved især arkitektkonkurrencer og ved aflevering til Drift&Vedligehold. Det nye fokus på aflevering i IFC er vi hos entreprenøren meget lettede over. Vi arbejder sammen på kryds og tværs med så mange forskellige parter, at vi umuligt kan stille krav til rådgiveres og leverandøres valg af programmer. Derfor er understøtning af IFC altafgørende, hvis vi skal have udbytte af BIM Lone Sand: Efterlevelse af de nye krav har skabt en bred dialog om proces, krav og niveau rådgiverfirmaerne imellem. IFC udveksling åbner op for branchens indsigt i den værdiskabende del af udveksling på tværs af de involverede discipliner. Dette gør, at vi får optimeret udvekslingskravene i samarbejde med Building Smart, Bips osv. De metoder, vi bruger i dag, stiller krav til, at udvekslingen foregår så smertefrit som muligt, og vi kan arbejde på at få bedre information i vores udveksling fremadrettet. Per Kortegaard: Jeg har en meget stor berøringsflade til de forskellige tegnestuer her i Aarhus i kraft af mit job på Arkitektskolen og mit mangeårige engagement i IT-integrationen i undervisningen. Det er min klare opfattelse, at vi på skolen i årene før 2007 kunne bryste os af at være foran tegnestuerne i 3D-udviklingen i det, at vi gennem mange år havde arbejdet med 3Dbygningsmodellering i forskelligt software. Og leveret efteruddannelse i det til professionen. Men fra januar 2007, hvor IKT-bekendtgørelsen træder i kraft, accelererer tegnestuerne voldsomt og i løbet af meget kort tid, blev vi på skolen kørt agterud og kan i dag dårligt nok levere kompetente kandidater til at indgå i BIM-sammenhængene ude i den rå virkelighed. Det står også meget klart for mig, at det lige efter 2007 var ekstremt tungt for tegnestuerne at løfte IKT-bekendtgørelsernes krav: Det kostede rigtigt dyrt at anskaffe software og hardware og den nok tungeste byrde var efteruddannelsen af medarbejderne. Jeg fornemmede på det tidspunkt stærke frustrationer, skepsis og en del modvilje mod Det Digital Byggeri. Men det er som om, stemningen over de seneste år er begyndt at vende: Flere og flere begynder at høste gevinsterne ved 3D-digitaliseringen og nogle hævder oveni købet, at de tjener penge på det andre hævder dog det modsatte, skal retfærdigvis siges. Men summa summarum er det min klare opfattelse, at de fleste er overbeviste om, at 3D IKTintegrationen er kommet for at blive og, at der ligger gevinster for enden af regnbuen, trods det, at der stadig opleves store besværligheder på grund af manglende standarder og krav om for komplicerede procedurer. Endvidere er der flere af de store arkitektfirmaer, der føler, at de bliver afkrævet IKT-ydelser, som er meget omkostningstunge for dem, og som byggeriets andre aktører slet ikke er i stand til efterfølgend e at anvende (læs: især entreprenører og bygherrer). 19

20 Udviklingen hos Foster and Partners 5 15 år siden..at der savnes et Top Down overblik altså en fortælling oppefra der sætter det hele i perspektiv som vi på konferencen så tydeligt hørte, man havde gjort i UK Der vil aldrig blive stillet spørgsmålstegn ved, at der i maskinrummet er mange tekniske aspekter, der skal være udviklet / løst inden, at et så omfattende paradigmeskifte kan lykkes Hvorfor er BIM en god idé og en nødvendig investering? - ikke bare for de enkelte virksomheder, store som små, men for Danmark? Der skal være et klart Top-Down overblik for hele branchen det mangler nu Hvorfor er det en gylden mulighed for branchen at rykke ind i en ny tidsalder? Udviklingen hos Foster and Partners de sidste 15 år og som de ser potentialerne i BIM i dag Jeg kan sådan set godt forstå dem et stykke af vejen, der siger, at der er tale om en DJØFicering af faget / byggeriet. Og jeg tror ikke, det alene skyldes en sædvanlig modstand mod alt nyt men snarere, at ændringerne og de mange krav til den nye praksis kommer ovenfra og fra personer der ikke selv er involverede i det daglige praktiske arkitektarbejde og derfor ikke har følingen med, hvilke konkrete problemer, det skaber. 20

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 08. november 2016-10. november 2016-3. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser PROGRAM: 08. november

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler PROGRAM: 12. januar 2016 08.30 - Ankomst Indskrivning

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 08. november 2016 + 09. november 2016 + 10. november 2016 3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen

Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen CCS delprojekt 701: Implementering af CCS på KEA Kontraktforhold og aftaler Partnerkontrakt vedrørende: Digitale

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer

Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT KONFERENCE 2 0. S E P T E M B E R 2 0 1 6 ÅRHUS Konferencen er udviklet i samarbejde med VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE BYGGEBRANCHEN VERSION 2.0 * Branchens bud på hvordan man

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

4,50 (af 5 mulige) IKT Koordinator & Leder. 3.SÆSON STARTER 22. aug. 2016 EVALUERING

4,50 (af 5 mulige) IKT Koordinator & Leder. 3.SÆSON STARTER 22. aug. 2016 EVALUERING Figur venligst udlånt af Schmidt Hammer Lassen 3.SÆSON STARTER 22. aug. 2016 EVALUERING 4,50 (af 5 mulige) IKT Koordinator & Leder Uddannelsen der ruster dig seriøst til rollen som IKTkoordinator i den

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen. Midtvejsseminar 3. maj 2010

Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen. Midtvejsseminar 3. maj 2010 Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen Midtvejsseminar 3. maj 2010 Dagens program 13.00 Velkomst med kort introduktion til Værdiskabende Byggeproces og projektet 13.15 Gennemgang af udkast til vejledning

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 10. oktober 2016-12. oktober 2016-3. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 10. oktober 2016 Tid: Emne: Underviser: 08.30-09.00

Læs mere

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg www.dnv.rm.dk Projektchef Michael

Læs mere

VIBEKE AFDELINGSLEDEREN

VIBEKE AFDELINGSLEDEREN VIBEKE AFDELINGSLEDEREN Vibeke er leder af en større arkitekttegnestues afdeling for bæredygtighed. Hun brænder for emnet og går op i at sikre, at det bliver en væsentlig del af virksomhedens brand og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter TID OG STED Den 19. september 2016 - Nyborg Strand Tid Plenum Spor 1: 8.30 Registrering kaffe/te & morgenmad 9.00 Velkomst og

Læs mere

Markedets modellerings- og simuleringssoftware

Markedets modellerings- og simuleringssoftware Markedets modellerings- og simuleringssoftware Behov og ønsker! Parametre i valg af software! Certificering af IFC oversættere! Christian Bolding Indlæg 20 minutter Hvilke ønsker har du? Behov og ønsker:

Læs mere

Konference: Bliv klar til de nye IKT-krav om digitalisering hos kommunale bygherrer og driftsherrer

Konference: Bliv klar til de nye IKT-krav om digitalisering hos kommunale bygherrer og driftsherrer København 27. maj 2013 Konference: Bliv klar til de nye IKT-krav om digitalisering hos kommunale bygherrer og driftsherrer Samlet to-do liste Liste over er fra hver workshop spor - Klar til brug Workshopspor

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Kan det nye byggeri renoveres?

Kan det nye byggeri renoveres? Kan det nye byggeri renoveres? De studerende efterspørger casebaseret undervisning, og på DTU eksperimenterer man sammen med Kunstakademiets Arkitektskole med at lade de studerende bytte projekter for

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

IKT-koordinator og -leder

IKT-koordinator og -leder Figur venligst udlånt af Schmidt Hammer Lassen IKT-koordinator og -leder UDDANNELSE Få succes i den nye BIM-virkelighed 4. sæson starter 21. august 2017 Byggecentrum hedder nu Molio men kvaliteten er den

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere