ISBN:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISBN: 978.87-986141-6-6"

Transkript

1

2 Frederiksberg Stadsarkiv Fra arkivkasser til det digitale Frederiksberg, Billedredaktion og layout: Formidlingskonsulent Pia H. Jacobsen.Frederiksberg Stadsarkiv Farvejustering af omslagsfotos: Kreativ konsulent Henrik Madelung-Petersen, Frederiksberg Kommune. Trykkeri: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S. ISBN: Forsidefoto: Arkivar cand.mag. Anne Ji Olsen ved sit skrivebord på Frederiksberg Stadsarkiv i Fotograf: Arkivar Lars Schreiber Pedersen. Bagsidefoto: Arkivbetjent, B.A., Jan Bøisen i hovedmagasinet på Frederiksberg Stadsarkiv i 2013, i baggrunden formidlingskonsulent Pia H. Jacobsen. Fotograf: Anne Eggen.

3 Henning Bro Frederiksberg Stadsarkiv Fra arkivkasser til det digitale

4 Forord Frederiksberg Stadsarkiv har 60-års-jubilæum i 2013, og den mærkedag er anledningen til at udgive denne lille bog om dets udvikling med udblik til dansk arkivhistorie. I den sammenhæng betegnede oprettelsen af Stadsarkivet allerede en nyskabelse. Frederiksberg Kommune tog som en af de første kommuner i Danmark ansvar for de kommunale arkivalier, ikke blot ud fra et administrativt hensyn, men også for at bevare kilderne til byens historie. Det at tage kommunale og lokale arkivalier højtideligt i forhold til både den lille og store historie var nyt i årene omkring I de følgende årtier skød mange lokalarkiver op rundt om i landet, men først år efter opstod et større antal tilsvarende stadsarkiver i de større byer og kommuner. Med den lange historie har Frederiksberg Stadsarkiv været en del af de store forandringer, der i over et halvt århundrede har kendetegnet både den kommunale sektor og arkivverdenen. Stadsarkivet har taget hele turen fra at håndtere tunge protokolbind, kartoteksskabe og tusindvis af sagslæg til at rykke helt frem i den digitale dokumentdannelse. På mange måder betegner jubilæumsåret således en brydningstid. Fortidens meget omfattende afleveringer af både kommunale og private papirarkivalier er nu for alvor ved at klinge af, samtidig med Stadsarkivets it-arkivfunktion får tilført stadig flere opgaver i takt med den videre digitalisering af arbejdsgangene i forvaltningen og på institutionsområdet. Den traditionelle arkivbruger vil stadig komme på læsesalen, og bøger, artikler, udstillinger og foredrag vil fortsat være en del af Stadsarkivets formidling af byens historie. Men også her peger den digitale udvikling mod nye løsninger tilpasset tidens forventninger og behov. Tusindvis af fotos, den byhistoriske kunstsamling og samlingerne af kort, tegninger og AV-materiale vil således kunne opleves på nettet. Samme sted vil de yngre generationer se og lytte til de ældres oplevelser gennem særlige videoproduktioner. Med forskellige teknologier kan enhver blive ført gennem forskellige sider og perioder af Frederiksbergs historie både bag skærmen eller med en smartphone ude i byrummet. Frederiksberg Stadsarkiv står klar til de nye udfordringer. 4

5 Indhold Forord side 4 Et statsligt arkivvæsen side 6 Kommunens arkiver side 9 Rådhusbyggeri og arkivplaner på Frederiksberg side 13 Frederiksberg Stadsarkiv, Danmarks andet Stadsarkiv 1953 side 17 Udviklingsår og tilbageslag side 19 Arkivforholdene revurderes side 27 Et moderne stadsarkiv bygges op side 29 Konsolidering og yderligere vækst side 36 Noter side 62 APPENDIKS side 64 5

6 Et statsligt arkivvæsen Det danske arkivvæsen har en lang udviklingshistorie og kan spores tilbage til middelalderen, til bispestolenes, domkapitlernes, klostrenes, godsernes og købstædernes arkivsamlinger og til datidens statslige centraladministrative arkiver. De statslige arkiver, som f.eks. kancelliets, fulgte i et skrin kongen fra borg til borg på hans stadige rejser rundt i riget, og først under Valdemar Atterdag indrettedes et regeringsarkiv på Vordingborg Slot. Efter hans død oprettedes endnu et regeringsarkiv på Kalundborg Slot til de nyere sager, og da København i den første halvdel af 1400-tallet blev kongens residensby og rigets hovedstad, henlagdes administrationens løbende dokumenter naturligt nok på Københavns Slot. For den voksende centraladministration, der fulgte af kongemagtens styrkelse op gennem og 1600-tallet, var det dog mest praktisk at have rigets akter ved hånden, og for samtidig at lette arbejdet for de historikere der på samme tidspunkt skulle føre landets historie helt op til samtiden, flyttedes arkiverne i 1582 fra slottene på Sjælland til Københavns Slot. Med etableringen af centralarkivet i København blev grunden lagt til et rigsarkiv, og efter i en længere periode også at have været deponeret i egeskabe i kældrene på Rosenborg Slot, kunne arkiverne i 1720 flyttes til Gehejmearkivets helt nye arkivbygning, der på Slotsholmen var opført klods op ad kancellibygningen, som næsten samtidig var blevet rejst for at huse enevældens mere omfattende centraladministration. Samtidig med nedsættelsen af den grundlovgivende forsamling og ministerialsystemets afløsning af enevældets kollegievæsen i 1848 omdannes Gehejmearkivet til et åbent videnskabeligt arkiv i det nye demokratiske samfund. Nogle år efter afleveredes administrationens arkiver frem til Til den nyere arkivdannelse etableredes i 1861, under Indenrigsministeriet og siden under Kulturministeriet, arkivkontoret Kongerigets Arkiv, der fra 1883 fik fælles ledelse med Gehejmearkivet. Hermed var vejen banet for et enhedsarkiv, og efter gennemførelsen af arkivloven i 1889 fik det statslige arkivvæsen i de følgende årtier stort set den Fotos de følgende sider: Regnskabsprotokollen fra Frederiksberg Bys Gårdmænd, Den lille borger- og grundejerrepræsentation, som sognets gård- og husmænd trods den herskende enevælde fik lov at oprette i midten af 1700-tallet, havde ikke flere kommunale opgaver, end at årsregnskabet kunne være på én side i protokollen. Regnskabsprotokollen og andre dokumenter opbevaredes af formanden i dokumentkassen Byens Lade, der således rummede Frederiksbergs første selvstændige administrative arkiv. Frederiksberg Stadsarkiv. 6

7 form, som det havde i midten af det 20. århundrede.

8

9 Gehejmearkivet og Kongerigets Arkiv blev sammenlagt til Rigsarkivet, og tre provinsarkiver blev oprettet i nye bygninger i Viborg, Odense og København - fra 1907 betegnet landsarkiver - til indsamling af arkiverne fra den lokale statsadministration: Len/amter, retsbetjente, sognekald, provstier, stifter, rådstuer, stiftelser, latinskoler, udskrivningskredse, embedslæger m.m. I stedet for tidlige tiders vilkårlige arkivsamlinger, hvor arkivalier var blevet fjernet fra deres oprindelige administrative sammenhæng og grupperet efter emne, lokalitet eller personnavn, slog det såkaldte proveniensprincip nu igennem ved omordning af de ældre samlinger og ved behandling af nye arkivafleveringer. Det indebar, at de enkelte arkiver blev ordnet og registreret i den form og orden, som de med tiden havde fået i de enkelte kontorer og institutioner. Ændringen medførte, at publikum på de nye læsesale måtte have noget kendskab til fortidens forvaltning for at kunne orientere sig i datidens administration og arkivskabte søgemidler. Som hjælpemidler begyndte arkivinstitutionerne at udgive arkivregistraturer og andre vejledninger og tilrettelagde desuden publicering af centralt historisk kildestof. Denne virksomhed fortsatte i mellemkrigstiden, hvor der desuden blev gennemført arkivudvekslinger med nabolandene og oprettet et landsarkiv for Sønderjylland i Åbenrå (1931) og efterhånden blev taget hul på nye arkivtekniske problemstillinger som kassation i administrationernes eksisterende arkiver og i den fremtidige arkivdannelse. Ud over særlige arkivsamlinger ved de store videnskabelige biblioteker, Nationalmuseet og andre institutioner hvis hovedopgave ikke var at drive arkivvirksomhed, var det ved midten af sidste århundrede småt med, hvad der fandtes af egentlige arkivinstitutioner uden for det statslige arkivvæsen. I 1909 havde Socialdemokratiet og De samvirkende Fagforbund oprettet Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, og i 1948 etableredes på lokalt initiativ i Århus den første selvejende og siden statslige institution Erhvervsarkivet. Selv om visse lokale museer tidligere havde indsamlet arkivstof af privat proveniens, og det første lokalhistoriske arkiv blev oprettet så tidligt som i 1937, var der ved dannelsen af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) i 1949 kun oprettet 5 små lokalarkiver i Danmark. Kommunens arkiver Ved siden af den århundreder lange arkivdannelse i den centrale og lokale statsadministration var en kommunal arkivdannelse påbegyndt i starten af det 19. århundrede. Kommissioner til bestyrelse af de nye fattig- og skolelove i begyndelsen af 1800-tallet og navnlig købstads- og landkommunalanordningen fra 1837 og 1841 påbegyndte en kommunal arkivdannelse. De nye landkommuner blev i anordningen pligtige til at tage vare på deres protokoller og dokumenter, og med land- og købstadskommunallovene 1867/1868 kom der bestemmelser om, at kommunalbestyrelserne skulle drage omsorg for, at arkivalierne blev opbevaret på betryggende måde. 9

10 Det blev dog aldrig nærmere præciseret, hvad dette indebar, og ved tilløbet til etableringen af et moderne statsligt arkivvæsen i 1880'erne var der kun ringe i interesse for kommunernes arkivalier. Arkivlovgivningen fra 1889 åbnede mulighed for, men ikke pligt til, aflevering af kommunale arkivalier til provinsarkiverne, men hverken det statslige arkivvæsen eller kommunerne havde i de følgende mange årtier hastværk med at få omsat bestemmelserne til virkelighed. Til udelukkende at modtage kommunale arkivalier eksisterede der i 1950 kun én selvstændig arkivinstitution, nemlig Københavns Stadsarkiv, der havde rødder tilbage til middelalderen og som siden 1751 havde haft en fast archivarius og fra 1869 en videnskabeligt uddannet ledelse. Selv om der i århundredets første halvdel også blev afleveret kommunalt arkivmateriale til landsarkiverne, befandt størsteparten af den kommunale arkivdannelse sig i de enkelte sogne- og købstadkommuner. I hovedstadens anden storbykommune, Frederiksberg, var billedet det samme som i provinsen: Forvaltningsarkiverne lå spredt i stadig flere forvaltningslokaler og bygninger rundt om i byen. Den kommunale administrations vokseværk var en konsekvens af Frederiksbergs nærmest eksplosive omdannelse fra landbosamfund til storby i de hundrede år siden midten af det 19. århundrede. Arkiverne blev passet af det journalpersonale, der stod for sagernes og dokumenternes registrering, og var i reglen ordnet og tilgængelige, men lå ikke i den rette arkivmæssige form m.h.t. pakning, mærkning og registrering. Af praktiske grunde var der ingen aktuelle tanker om et fællesarkiv, så længe forvaltningen lå spredt, men planer om en ændring af tingenes tilstand var allerede begyndt at dukke op i forbindelse med de talrige rådhusprojekter, der som følge af pladsproblemer blev præsenteret i perioden fra 1929 til De første projekter opererede med en fortsættelse af den hidtidige arkivordning dvs anbringelse af de enkelte kontorers og afdelingers arkiver i en række mindre, nøje adskilte arkivlokaler. Allerede tidligt i 30 erne stod det dog klart, at et nyt rådhus skulle rumme ét arkivlokale. Men det var uafklaret, om der skulle etableres en fælles arkivfunktion. På næste side: Kort over Frederiksberg Kommune, af Henrik Madelung-Petersen, Frederiksberg Kommune. 10

11 Forvaltningslokaler og -bygninger og mødesteder for Fattig- og skolekommissionen, Sogneforstanderskab samt kommunalbestyrelsen, : 1) Fattighuset i Allégade 14 ( ) 2) Fattighuset på Howitzvej ( ) 3) Smallegade 1 ( ) 4) Skolen på Howitzvej ( og ) 5) Fattigvæsenets administrationsbygning på Howitzvej ( ) 6) Rådhuset på Howitzvej ( ) 7) Administrationsbygningen på Frederiksberg Hospital ( ) 8) Administrationsbygningen på Mynstersvej 5 ( ) 9) Skolen på Falkoner Allé ( ) 10) Administrationsbygningen på Hortensiaværket ( ) 11) Administrationsbarakken på Jernbanestien ( ) 12) Gammel Kongevej ( ) 13) Frederiksberg Bredegade 11 ( ) 11

12 Fra landkommune til storbykommune i Hovedstaden I den første halvdel af 18-hundredetallet var Frederiksberg stadig et landbrugssamfund med gårde og landsteder på bymarken og selve landsbyen langs Allégade, Bredegade og Smallegade. Også i administrativ henseende var Frederiksberg, der helt fra middelalderen havde stået uden for staden Købehavn, et landdistrikt. Fra 1747 var Frederiksberg hovedsognet i et pastorat, der omfattede annekssognet Hvidovre, og i 1802 og 1808 var bestyrelsen af fattig- og skolevæsenet blevet udlagt til lokale kommissioner, der virkede inden for pastoratets grænser. Med landkommunalanordningen indrettedes kommunestyret fra 1842 som et fælles sogneforstanderskab for Frederiksberg og Hvidovre. Tilbagerykningen af demarkationslinjen i 1852 satte, som i Københavns brokvarterer, skub i en nærmest eksplosiv byudvikling på Frederiksberg. I 1858 blev sognet en selvstændig kommune med et råderum nogenlunde svarende til købstadskommunernes, og positionen blev senere befæstet ved udskillelsen af Københavns Amtsrådskreds i år 1900 og af købstadsloven i I de første tre år var kommunens opgaver ikke flere, end at kommunalbestyrelsesmedlemmerne selv kunne administrere dem, men allerede i 1861 blev det nødvendigt at ansætte en bogholder og en sekretær for kommunalbestyrelsen. I resten af 1860'erne ansattes en inspektør for skolerne, en sekretær for fattigkommissionen, en kasserer, der tillige skulle assistere ved skatteligning og -opkrævning, samt en bygningsinspektør, en teknisk assistent og brandinspektør, der kort efter blev betegnet kommuneingeniør. I 1870 erne og -80 erne ansattes stadig flere embeds- og bestillingsmænd, og på grundlag af de embeder, der var opstået i 60 erne, voksede efterhånden et egentligt kontorsystem frem bestående af et sekretariat og bogholderi, et kasserer- og skattekontor, et ekspeditionskontor for fattigvæsenet, hvorunder hospitalsvæsenet sorterede oprettedes Kontoret for alderdomsunderstøttelsessager og Stadsingeniørkontoret på grundlag af kommuneingeniørens virksomhedsområde, og i 1898 blev stillingen som skoleinspektør opgraderet til skoledirektør, og omkring dette embede opstod Skolevæsenets kontor. I år 1900 og igen i 1907 blev kommunens administration ændret til at klare opgaverne i landets næststørste kommune og opdeltes i forvaltningsafdelinger. Indenfor disse rammer lagdes de kontorer og afdelinger, der var opstået op gennem den sidste halvdel af det 19. århundrede, og her gennemførtes de administrative omorganiseringer og knopskydninger, byvæksten førte med sig: Sekretariat for den Tekniske Forvaltning og ingeniørafdelinger for de kommunale værker og vejvæsenet (1900), Stadsdyrlægens kontor (1906), Den kommunale Hjælpekasse (1908), Hospitalsvæsenet samt Kasse- og regnskabsafdelingen og Skattevæsenet ved omorganisering af det tidligere Kasserer- og Skattekontor og Bogholderiet ( ), Ejendomsafdelingen og Arkitektafdelingen (1910), Forvaltningen af de kommunale værker ( ), Huslejenævn ( ), Borgmesterkontoret (1919), Opmålings- og matrikulsafdelingen og Folkeregisteret (1923), Socialkontoret med fire tilhørende afdelinger (1933), Byplanafdelingen (1939) og Boligkommissionen (1948), Sekretariatet for den Kulturelle Forvaltning (1946), Lønningskontor og Rådhusinspektørens Kontor (1953). Hertil kom administration i de mange kommunale institutioner: Fattighuset, alderdomshjem, sygestiftelse, Børneoptagelseshjemmet, daginstitutioner, hospitalsafdelinger, skoler, gymnasier, fortsættelseskursus, Skolepsykologisk kontor, Skoletandklinikken, Frederiksberg Gasværk, de fire elværker, Forbrændingsanstalten m.m. 12

13 Rådhusbyggeri og arkivplaner på Frederiksberg Allerede i 1933 projekterede man i et af Den tekniske Forvaltnings rådhusforslag et stort centralarkivmagasin i bygningens kælderetage. Den model indgik herefter i den kravsspecifikation til et nyt rådhus, som forvaltningen formulerede i programmet for arkitektkonkurrencen i og i ønsker til den tekniske vicedirektørs rådhusforslag fra vinteren Et stort, åbent arkivmagasin i kælderen under rådhushallen gik igen i de tegninger, som arkitekt Henning Hansen fremlagde i efteråret 1941, og som efter arkitekterne Carl H. Nimbs og Helge Holms revision ved byggeriets genoptagelse i 1949 dannede grundlaget for det rådhus, der endeligt stod færdigt 9. maj Det stod således klart, at et nyt rådhus skulle rumme ét arkivlokale, og at såvel ældre kontorarkiver som forvaltningernes nyeste akter kort efter sagsafslutning skulle overføres hertil. Til gengæld var det uafklaret, om der ville blive etableret fælles arkivfunktion, eller om arkivmagasinet blot skulle stilles til rådighed for kontorer og afdelinger, der så kunne få tildelt hvert sit afsnit i magasinet og dér selv styre arkivdannelsen. Forvaltningen havde dog længe ønsket en gennemgribende revision af kommunens arkivforhold. Mens udgravningerne til rådhuskældrene var i fuld gang i sommeren 1942, luftede stadsdirektør C. Gerner Andersen i anden anledning spørgsmålet om et centralt arkiv i et brev til Københavns stadsarkivar Flemming Dahl. I sit svar pegede Dahl på de entydige fordele, Frederiksberg ville opnå ved et centralarkiv i lighed med Københavns. Han gav anbefalinger til, hvordan opgaven kunne gribes an og afsluttede brevet med at udtrykke, at det ville være Københavns Stadsarkiv en glæde til sin tid at yde Frederiksberg Kommune al mulig hjælp ved indretningen af et særligt kommunearkiv. Da det fremtrædende kommunalbestyrelsesmedlem, senere borgmester Aksel Møller, nogle måneder før havde fået nærmest enslydende råd og anbefalinger i en uopfordret henvendelse fra arkivar ved Rigsarkivet Arthur G. Hassø, syntes ansvaret for byens arkivalier på et tidligt tidspunkt i rådhusets første byggeperiode forankret i kommunens øverste politiske og administrative ledelse. Tre år senere i foråret 1945 viste arkivsagens forankring sig da også, da man blev tvunget til at gennemføre kassationer som følge af tilvæksten af bl.a. regnskabsbilag og med udsigt til byggestop dvs forsinket indflytning af arkivmagasinerne i det nye rådhus. De statslige myndigheder havde den 28. marts udsendt det første cirkulære om bevaring og kassation af kommunale arkivalier. Det skete i lyset af den spirende interesse for kommunernes arkiver, men nok også af hensyn til den akutte mangel på råstof i papirindustrien. Cirkulæret gav kommunerne relativt vidtgående muligheder for kassation, men det var karakteristisk, at Frederiksberg Kommune gik forsigtigt til værks. Kun mindre serier af regnskabsbilag og selvangivelser blev kasseret i de følgende år. Det blev både i forvaltningen og under kommunalbesty- 13

14 relsens behandling af sagen understreget, at man ville udsætte kassationsspørgsmålet til indflytningen i rådhusets centralarkiv, hvor der i den forbindelse ville blive ansat, som det udtryktes, kompetente folk til at forestå arkivets indretning og til at udarbejde retningslinjer for det, der skønnedes at have historisk interesse. Helt i tråd med de anbefalinger, kommunen 10 år før havde fået fra arkivfolk, rejste forvaltningen halvandet år før rådhusets indvielse spørgsmålet i Magistraten, om man i forbindelse med overflytningen til det nye rådhus burde etablere et egentlig centralarkiv således som det findes i staten, Rigsarkivet og i Københavns Kommune, Stadsarkivet. I indstillingen blev det understreget, at der i det nye rådhus ikke ville være mulighed for at opbevare arkiverne i tilknytning til de enkelte forvaltninger, og at et centralarkiv ville kunne sikre ensartet ordning og opbevaring af arkiverne samt et effektivt udlånssystem i forbindelse med forvaltningens benyttelse af arkivalier. De administrative fortrin var indlysende, og som det formuleredes i indstillingen: det vil af hensyn til eftertiden af kulturelle og historiske hensyn være uforsvarligt, ikke at gøre det. Indstillingen gik glat igennem Magistraten, der besluttede at antage en kvalificeret arkivmæssig uddannet person til at gennemgå kommunens arkiver og fremkomme med forslag til en fremtidig arkivordning for Frederiksberg Kommune. Forvaltningen hyrede efter aftale med overarkivar ved Rigsarkivets 2. afdeling

15 Sigurd Jensens forslag til en frederiksbergsk arkivordning Bjørn Kornerup en af afdelingens arkivarer, dr. phil. Sigurd Jensen til at gennemgå arkiverne og komme med et forslag til en fremtidig arkivordning for Frederiksberg. 1 Sigurd Jensen påbegyndte arbejdet i det tidlige forår 1952 og kunne et halvt år efter aflevere et detaljeret udkast til en arkivordning, der svarede til de råd, kommunen tidligere havde fået fra arkivfolk, og var udtryk for tidens aktuelle arkivpraksis. Udkastet foreslog, at der oprettedes et hovedarkiv med et magasin i lokalet under rådhushallen forsynet med god belysning og stålreoler med en samlet kapacitet på 7,4 hyldekilometer, kontorer til et personale bestående af en arkivar som leder, 1-2 kontorassistenter og 1-2 arkivbetjente, samt en læsesal både til forvaltningspersonale og udefra kommende publikum. Herudover skulle der ved de enkelte afdelinger i forvaltningerne etableres håndarkiver indrettet efter samme retningslinjer som hovedarkivet og med en opbevaringskapacitet svarende til 2-3 års arkivdannelse. Inden overførelsen til hovedarkivet skulle arkivets personale gennemgå arkiverne og forretningsgangene på de enkelte kontorer og på stedet foretage en grovsortering og -kassation, danne sig et overblik over praktiske detaljer samt indlede forhandling med kontorernes ledelse med henblik på udarbejdelse af en ensartet kassationsplan. Herefter skulle kommunens eksisterende arkiver og fremtidige arkivdannelse afleveres til hovedarkivet. Efter arkivernes aflevering ville det efter Sigurd Jensens arkivordning være hovedarkivets vigtigste driftsopgave at foretage kassation efter kassationsplanen, ordning, ompakning, mærkning og registrering af de enkelte arkiver. Proveniensprincippet skulle ligge til grund for dette arbejde, der skulle munde ud i ajourførte registraturer. Herudover skulle hovedarkivet etablere et udlånssystem baseret på udlånskvitteringer, yde forvaltningen og læsesalens brugere vejledning i udsøgning af arkivalier, føre tilsyn med kassationer og arkivdannelse i håndarkiverne og desuden tilrettelægge planer for kommende mikrofilmning af udvalgte arkivgrupper. For den skitserede arkivordning opstillede Sigurd Jensen en lang argumentationskæde, hvor der bl.a. pegedes på mere kontorplads i rådhuset, hurtig og lettere fremledning af arkivalier og dermed hurtigere sagsbehandling, sikring af arkivaliernes returnering efter brug, adgangskontrol til arkivmagasinet,ensartede, systematiske og forsvarlige kassationer, opretholdelse af arkivernes ydre og indre orden, tilgængeliggørelse af arkivalier for kommunens administration og borgerne samt mulighed for at fremme standardiseringsbestræbelser m.h.t. akternes ydre form og sagernes journalisering. Foto til venstre: Journalen i Den tekniske Forvaltnings sekretariat i forvaltningens administrationsbygning på Mynstersvej 5 få dage før indflytningen i det nye rådhus i Frederiksberg Stadsarkiv. 15

16 I indstillingen, forelagt Magistraten i foråret 1953, tilsluttede forvaltningen sig fuldstændig Sigurd Jensens udkast til arkivordning, som ledsagede indstillingen, og anvendte nærmest ordret udkastets forslag og argumentation for sagen. Konkret indstillede forvaltningen, at der efter de beskrevne retningslinjer skulle oprettes et stadsarkiv fælles for hele kommunen under rådhushallen og med tilknyttede kontorer, og at der skulle ansættes en arkivar i lønklasse E 3. Arkivaren skulle være en arkivuddannet fagmand, og der skulle samtidig fra Skattevæsenets tidligere meget store arkiv overføres overskydende personale, når væsenet i lighed med de andre forvaltningskontorer overgik til kun at administrere et håndarkiv. Herunder: Skitse til Stadsarkivets fremtidige indretning fra foråret I det store arkivmagasin under rådhushallen opstilledes ti parallelle rækker af dobbeltreoler med en samlet længde af 735 meter og kapacitet på 7,4 hyldekilometer. Uden direkte adgang til arkivmagasinet blev der i rådhusets sydfløj indrettet kontor til (stads)arkivaren og et større kontor til det øvrige arkivpersonale, ekspedition af arkivalier og senere en lille læseplads til udefra kommende besøgende. Adskillelsen af magasiner og kontorer var i længden uhensigtsmæssig, og der blev etableret adgang fra sydfløjens kontorgang til magasinet (Journalsag, j.nr. 137/ , , Sekretariatet/Den Økonomiske Forvaltning. Frederiksberg Stadsarkiv.

17 Frederiksberg Stadsarkiv - Danmarks andet stadsarkiv, 1953 Indstillingen gik glat igennem Magistraten, og 19 dage før indvielsen af Frederiksbergs nye rådhus kunne Kommunalbestyrelsen den 20. april 1953 tiltræde Magistratens indstilling. Herefter gik forvaltningen i gang med udmøntningen af den politiske beslutning og besættelsen af arkivarstillingen. Selv om overarkivar Kornerup ved forvaltningens tidligere sonderinger havde tilkendegivet, at der var tale om en stadsarkivarstilling, der i stillingshierarkiet i det statslige arkivvæsen lå et sted mellem en arkivar af første grad og en landsarkivar, havde man på forhånd lagt sig fast på et lønniveau, der svarede til en arkivar af anden grad eller bibliotekar af første grad. Efter stillingsannoncen havde været slået op i Statstidende og Berlingske Tidende, modtog forvaltningen 32 ansøgninger. Nogle havde almindelig kontoruddannelse eller uddannelser på andre felter, mens andre ansøgere havde forskellige akademiske grader nogle jurister, et par magistre med nordisk filologi og endog en med en farmaceutisk kandidateksamen. Dengang som nu eksisterede der ikke en egentlig professionsuddannelse til arkivar. Uddannelsen i faget var en mesterlæreagtig oplæring af historikere ved et af de i reglen statslige arkiver. Da forvaltningen samtidig ønskede stillingen besat med en akademisk uddannet person, blev ansøgerfeltet indsnævret til to ansøgere. En kandidat med fransk og tysk og syv års erfaring fra Industrirådets arkiver samt en cand.mag. med historie som hovedfag og med tidligere ansættelser ved Erhvervsarkivet i Århus og Videnskabernes Selskabs Arkivkommission. Valget faldt på sidstnævnte. I den efterfølgende indstilling til Magistraten motiveredes stillingsbesættelsen med, at det vil være en fordel for eftertiden, om arkivet allerede fra oprettelsen anlægges af en videnskabeligt orienteret arkivar med erfaring fra andre arkiver. Den nye arkivar Johann Boisen Schmidt tiltrådte i august 1953 og fastansattes året efter, hvorved stillingen blev betegnet stadsarkivar dog med samme løn! Samme professionalisme, som havde manifesteret sig ved tilrettelæggelsen af arkivordningen og besættelsen af stadsarkivarstillingen, gjorde sig gældende ved den tekniske udformning og indretningen af Stadsarkivets arkivmagasin under rådhushallen: Der var tale om et næsten 1000 kvadratmeter stort og åbent lokale, der forskriftsmæssigt var uden vinduer, vand- og centralvarmerør og forsynet med terrazzogulv, bygget solidt af hensyn til belastningen af gulvene. I stedet for indlagt varme i form af radiatorer var der etableret et ventilations- og varmluftsanlæg, der via termostat og andet udstyr kunne holde temperaturen og luftfugtigheden konstant, og efter ønske kunne indblæse renset friskt kold eller varm luft i et oliefilter, mens den forbrugte luft kunne udsuges gennem kanaler i magasinets fire hjørner. Lokalets etageadskillelser og vægge var udført af jernbeton, og der var etableret yderligere brandsikring via slukningsanlæg og et fintmærkende brandalarmeringsanlæg bestående af 36 brandmeldere med direkte 17

18 forbindelse til brandstationen mindre end 200 m fra rådhuset. Til opbevaring af arkiverne, som Stadsarkivet stod overfor at modtage, valgtes den nyeste type af stålreoler, fremstillet af firmaet Reska Metal Industri i standardelementer, så de uden større tekniske og håndværksmæssige forudsætninger kunne samles i forskellige højder og længder og indrettes med hylder i forskellige højder. Hermed opnåedes fleksibilitet og bedre udnyttelse af lokalet, der i sin fulde længde blev indrettet med 11 parallelle rækker dobbeltreoler med samlet længde på tæt ved en kilometer og en kapacitet på først næsten 4 og siden 7 hyldekilometer. For at sikre gode belysningsforhold i de 1,2 m brede gange mellem reolerne ophængtes her 250 speciallamper, fra firmaet Louis Poulsen & Co. A/S, med perforerede letmetalskærme, hvor den perforerede del af lamperne kastede lys ind mod reolerne (skyggefrit lys), mens den uperforerede del af lamperne gav et behageligt, diffust lys og hindrede blænding af personalet i gangene. Magasinet blev udstyret med stationære borde og desuden rulleborde til transport af protokoller og pakker samt mobile arbejdsborde ved ordning og registrering af arkivalierne. Uden direkte adgang til arkivmagasinet blev der i rådhusets sydfløj en halv etage højere oppe indrettet kontor til stadsarkivaren, et større kontor til det øvrige arkivpersonale og ekspedition af arkivalier til udlån til forvaltningen. Den manglende adgang var i længden uhensigtsmæssig, så allerede i 1955 etablerede man adgang fra kontorgangen til magasinet. Med beslutningen om at oprette et Stadsarkiv efter særdeles professionelle fysiske og faglige retningslinjer og en stillingsbesættelse svarende til de statslige arkivers, og ved samtidig flere gange at understrege, at disse initiativer ikke alene gennemførtes af hensyn til lettelser for den kommunale forvaltning, men også ud fra ønsket om bevaring af den historiske kulturarv, havde Frederiksberg Kommune taget et væsentligt skridt. Danmark fik sit andet stadsarkiv, og Frederiksberg Kommune havde, ved siden af arkivarbejdet i København og på landsarkiverne, som den første kommune i landet taget skridt til en kvalificeret behandling af kommunale arkivalier. Frederiksberg havde som by også fået et arkiv, der kunne yde kompetente bidrag til sikring og formidling af lokalsamfundets historie. 2 Foto næste side: Indstillingen om oprettelsen af Frederiksberg Stadsarkiv, tilsluttet af magistraten og af kommunalbestyrelsen i

19 Udviklingsår I løbet af sensommeren 1953 overførtes arkiverne fra kommunens nu rømmede administrationsbygninger og lokaler rundt om i byen. Det drejede sig bl.a. om de sognekommunale arkiver, fra tiden før Frederiksberg i 1858 blev en selvstændig kommune, dels arkivet efter Frederiksberg Bys Gårdmænd ( ), dels arkiverne efter Frederiksberg-Hvidovre Fattig- og Skolekommission ( ) og Sogneforstanderskab ( ) - men også arkiver efter ældre og nedlagte forvaltningsafdelinger og kontorer f.eks. fra Fattigvæsenet, Kasserer- og Skattekontoret, Bogholderiet, Forvaltningen af de kommunale Værker og de første huslejenævn. Hovedparten af overførslen omfattede arkiverne fra eksisterende kontorer og afdelinger tilbage fra deres oprettelse og frem til omkring 1950, der så nogenlunde blev anvendt som skæringsår i det periodeskel, der blev lagt ved den første aflevering. Af de største var bl.a. arkiverne efter Sekretariatet, Kasse- og Regnskabsafdelingen, Bolig- og Ejendomsafdelingen, Borgmesterkontoret, Socialkontorets 19

20 fire afdelinger, Skattedirektoratet, Frederiksberg Skolevæsen samt Sekretariatet for Den tekniske Forvaltning og flere afdelinger herunder. 3 Den samlede aflevering havde et omfang af bind, eller tæt ved 3 hyldekilometer. Som fastlagt i arkivordningen havde Stadsarkivet dog forud for arkivoverførelsen drøftet og indgået aftale om en kassationsplan gældende for såvel Stadsarkivets som de enkelte kontorers håndtering af arkivalierne. Planen medførte, at der både ved selve overførelsen og efterfølgende i Stadsarkivet kunne kasseres 19 tons arkivalier, hvorved den samlede arkivbestand ved udgangen af 1954 kunne opgøres til knap 2 hyldekilometer. Samtidig med at Stadsarkivet påbegyndte sit arbejde, var der efter arkivordningens retningslinjer rundt om i forvaltningerne etableret håndarkiver efter samme registreringssystematik, kassationspraksis og arkivstruktur, som var gældende i Stadsarkivet, der tillige fik en tilsynspligt i forhold til disse arkiver. Håndarkiverne var indrettet således, at de alene kunne rumme den nyeste og aktuelle arkivdannelse, og der skulle herfra gennemføres løbende afleveringer med korte frister, i reglen efter 2 til 5 år. De meget korte afleveringsfrister bevirkede, at Stadsarkivet igennem den sidste halvdel af 50'erne modtog betydelige mængder af nyere arkivalier navnlig i form af folkeregisterkort, forskellige personsager og ligningssager fra henholdsvis Socialkontoret og Skattedirektoratet. Selv om der i afleveringerne indgik både nyere og ældre arkivalier (bl.a. mandtalslister ), der skulle bevares, muliggjorde kassationsplanen, at der årligt kunne kasseres godt 7 tons arkivalier, hvorved den samlede arkivstand kunne holdes nogenlunde konstant på 3 hyldekilometer frem til 1960 jf. tabel 1 og 2. Tabel 1. Stadsarkivets arkivbestand fordelt på arkivfonds, hyldemeter, Arkiver Sekretariatet Kasse-og regn.afd. * Skattedirektoratet Folkeregisteret Socialkontoret Den kulturelle Forv Den tekniske Forv Diverse ** Total * Omfatter også lønningskontorets arkiv ** Privatarkiver og ikke registrerede arkivalier 20

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Indledning Statens Arkiver igangsatte i november 2012 et tilsyn med de statslige myndigheders arkivdannelse. Tilsynet blev

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014

Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014 Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014 Side 1 Indhold Baggrund for undersøgelse... 3 Organisering... 4 Tilgængelighed... 5 Papirarkivalier... 7 Digitale arkivalier...

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

Arkivinstruks. Arkivinstruks for Thisted Kommune. Gl. Thisted Kommune. Instruks for arkivering og kassation - Thisted Kommune, april 2007.

Arkivinstruks. Arkivinstruks for Thisted Kommune. Gl. Thisted Kommune. Instruks for arkivering og kassation - Thisted Kommune, april 2007. Arkivinstruks for Thisted Kommune Arkivinstruks Instruks for arkivering og kassation - Thisted Kommune, april 2007. Status Gl. Thisted Kommune Den gamle Thisted Kommune har i 1989-92 gennemført et kassationsprojekt,

Læs mere

LASS kursusprogram for 2015

LASS kursusprogram for 2015 700 Aabenraa, den 16. december 2014 LASS kursusprogram for 2015 Var 2014 det store jubilæumsår for arkiverne i Sønderjylland, så bliver 2015 det helt store kursusår. Arkibas 5 kræver for de fleste en introduktion

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet I medfør af 5, stk. 1, i ulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv

Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv En vejledning til kommuner og regioner 2011 Opdateret december 2014 2 Indholdsfortegnelse Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv.... 1 En vejledning

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse. som er skabt eller tilvejebragt af Arbejdsskadestyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse. som er skabt eller tilvejebragt af Arbejdsskadestyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier som er skabt eller tilvejebragt af I medfør af 8, stk. 2, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv. En vejledning til kommuner og regioner

Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv. En vejledning til kommuner og regioner Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv En vejledning til kommuner og regioner 2 Indholdsfortegnelse Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv...1 En vejledning til kommuner og regionerindholdsfortegnelse...1

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Kapitel 3 Papirarkivalier fra opbevaring til aflevering

Kapitel 3 Papirarkivalier fra opbevaring til aflevering 37 Kapitel 3 Papirarkivalier fra opbevaring til aflevering Selvom elektronisk arkivering for alvor er ved at få fodfæste i den statslige sektor, vil myndighederne i mange år frem fortsat skulle bruge deres

Læs mere

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

Aalborg Kommunes Aalborg Arkivinstruks

Aalborg Kommunes Aalborg Arkivinstruks Aalborg Kommunes Aalborg Arkivinstruks Generelle Retningslinjer 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord...4 2. Hvad er Aalborg Stadsarkiv...5 3. Hvad er arkivalier?...5 4. Hvem gælder instruksen for?...6 5.

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

1) Materiale, der er kopieret. I stedet for originalmaterialet udlånes kopierne.

1) Materiale, der er kopieret. I stedet for originalmaterialet udlånes kopierne. SLA Råd og vejledning Emne: Udlån Dato: 16.5.1994 Om udlån SLA anbefaler medlemsarkiverne at benytte de følgende regler ved ud-/indlån af materiale til andre institutioner eller enkeltpersoner. På side

Læs mere

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum På Historisk Arkiv sørger vi for at gemme alt hvad der kan tænkes, at fortælle eftertiden om fortiden og nutiden.

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. 15-04- 2010 Du har den 24. april 2008 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Odense Kommunes tilsyn med plejehjem/-centre i 2007.

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos menighedsrådene

Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos menighedsrådene Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos menighedsrådene 2003 Indledning Formålet med de nye bestemmelser Dette er en vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelser

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Aarhus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Sekretariatet Alice Johnsen Indhold 1. Projektets baggrund og problemstilling...

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

VEJLEDNING I REGISTRERING AF ARKIVFONDE I REGIN

VEJLEDNING I REGISTRERING AF ARKIVFONDE I REGIN VEJLEDNING I REGISTRERING AF ARKIVFONDE I REGIN Arkivfonde er parallelt med genstande, fotografier, storformater mv. et af flere registreringsobjekter i en museumssag. Selv om registrering af arkivalier

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien

Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien Tysk vagtpost på Storstrømsbroen under besættelsen.vordingborg Lokalhistoriske Arkiv. Skolepatrulje i Vrå. 1962-63. Lokalhistorisk Arkiv Vrå.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Arbejdsdirektoratet (II)

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Arbejdsdirektoratet (II) Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Arbejdsdirektoratet (II) I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent Z Kommune Ved e-mail af 3. februar 2009 anmodede Z Kommune Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt byrådsmedlem X på grund af dennes lønnede funktion som SSP-konsulent ved en folkeskole

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Miljøministeriets Departement

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Miljøministeriets Departement Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Miljøministeriets Departement I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj 2001

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Årsberetning for Stadsarkivet for Frederikssund Kommune 2012

Årsberetning for Stadsarkivet for Frederikssund Kommune 2012 Årsberetning for Stadsarkivet for Frederikssund Kommune 2012 Ny identitet I løbet af efteråret 2012 har Stadsarkivet for Frederikssund Kommune (SFK) i samarbejde med den lokale designer Ida Trier Mørch

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a.

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a. Vedtægter for SALUS Boligadministration A.m.b.a. Juni 2013 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er SALUS Boligadministration A.m.b.a. Stk. 2. Selskabet er et alment andelsselskab med begrænset

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Boligministeriet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Boligministeriet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Boligministeriet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj 2001 om offentlige

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation i primærkommunernes arkivalier fra tiden før 1. april 1970

Bekendtgørelse om bevaring og kassation i primærkommunernes arkivalier fra tiden før 1. april 1970 Bekendtgørelse nr. 693 af 7. juli 2003 Bekendtgørelse om bevaring og kassation i primærkommunernes arkivalier fra tiden før 1. april 1970 I medfør af 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26.

Læs mere

Vejledning om folkekirkens konsulenter.

Vejledning om folkekirkens konsulenter. Udkast Vejledning om folkekirkens konsulenter. 1. Indledning. Kirkeministeriet har med ikrafttrædelse den 1. januar 2010 udstedt bekendtgørelse nr.... af... om folkekirkens konsulenter samt fællesinstruks

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds 21-12- 2010 TILSYNET Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds Ved brev modtaget den 28. maj 2009 har du rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 16. december 2014 blev der i sag nr. 2/2014 A ApS og B ApS mod registreret revisor C afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Side 1 af 17 PS97-2CRD-E2K6 Distributionsform Email Papir Brevfletning Email cla@sa.dk Kunde Christian Larsen PS97-2CRD-E2K6 Velkommen til spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med Rigsarkivets tilsyn

Læs mere

Brugermøde på Rigsarkivet i Aarhus (Erhvervsarkivet) og Aarhus Stadsarkiv

Brugermøde på Rigsarkivet i Aarhus (Erhvervsarkivet) og Aarhus Stadsarkiv Brugermøde på Rigsarkivet i Aarhus (Erhvervsarkivet) og Aarhus Stadsarkiv 9. december 2014, kl. 16-18 Dagsorden Dagsordenen blev ændret i forhold til det udsendte for at give bedre tid til orientering

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Efter mødet var der rundvisning for mødedeltagerne i Rigsarkivets magasiner.

Efter mødet var der rundvisning for mødedeltagerne i Rigsarkivets magasiner. Statens Arkiver Rigsarkivet Referat Møde: netværksmøde for kommuner og regioner, der afleverer arkivalier til Statens Arkiver Dato og tidspunkt: 23. april 2013 kl. 10-14 Sted: Rigsarkivet Deltagere fra

Læs mere