ISBN:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISBN: 978.87-986141-6-6"

Transkript

1

2 Frederiksberg Stadsarkiv Fra arkivkasser til det digitale Frederiksberg, Billedredaktion og layout: Formidlingskonsulent Pia H. Jacobsen.Frederiksberg Stadsarkiv Farvejustering af omslagsfotos: Kreativ konsulent Henrik Madelung-Petersen, Frederiksberg Kommune. Trykkeri: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S. ISBN: Forsidefoto: Arkivar cand.mag. Anne Ji Olsen ved sit skrivebord på Frederiksberg Stadsarkiv i Fotograf: Arkivar Lars Schreiber Pedersen. Bagsidefoto: Arkivbetjent, B.A., Jan Bøisen i hovedmagasinet på Frederiksberg Stadsarkiv i 2013, i baggrunden formidlingskonsulent Pia H. Jacobsen. Fotograf: Anne Eggen.

3 Henning Bro Frederiksberg Stadsarkiv Fra arkivkasser til det digitale

4 Forord Frederiksberg Stadsarkiv har 60-års-jubilæum i 2013, og den mærkedag er anledningen til at udgive denne lille bog om dets udvikling med udblik til dansk arkivhistorie. I den sammenhæng betegnede oprettelsen af Stadsarkivet allerede en nyskabelse. Frederiksberg Kommune tog som en af de første kommuner i Danmark ansvar for de kommunale arkivalier, ikke blot ud fra et administrativt hensyn, men også for at bevare kilderne til byens historie. Det at tage kommunale og lokale arkivalier højtideligt i forhold til både den lille og store historie var nyt i årene omkring I de følgende årtier skød mange lokalarkiver op rundt om i landet, men først år efter opstod et større antal tilsvarende stadsarkiver i de større byer og kommuner. Med den lange historie har Frederiksberg Stadsarkiv været en del af de store forandringer, der i over et halvt århundrede har kendetegnet både den kommunale sektor og arkivverdenen. Stadsarkivet har taget hele turen fra at håndtere tunge protokolbind, kartoteksskabe og tusindvis af sagslæg til at rykke helt frem i den digitale dokumentdannelse. På mange måder betegner jubilæumsåret således en brydningstid. Fortidens meget omfattende afleveringer af både kommunale og private papirarkivalier er nu for alvor ved at klinge af, samtidig med Stadsarkivets it-arkivfunktion får tilført stadig flere opgaver i takt med den videre digitalisering af arbejdsgangene i forvaltningen og på institutionsområdet. Den traditionelle arkivbruger vil stadig komme på læsesalen, og bøger, artikler, udstillinger og foredrag vil fortsat være en del af Stadsarkivets formidling af byens historie. Men også her peger den digitale udvikling mod nye løsninger tilpasset tidens forventninger og behov. Tusindvis af fotos, den byhistoriske kunstsamling og samlingerne af kort, tegninger og AV-materiale vil således kunne opleves på nettet. Samme sted vil de yngre generationer se og lytte til de ældres oplevelser gennem særlige videoproduktioner. Med forskellige teknologier kan enhver blive ført gennem forskellige sider og perioder af Frederiksbergs historie både bag skærmen eller med en smartphone ude i byrummet. Frederiksberg Stadsarkiv står klar til de nye udfordringer. 4

5 Indhold Forord side 4 Et statsligt arkivvæsen side 6 Kommunens arkiver side 9 Rådhusbyggeri og arkivplaner på Frederiksberg side 13 Frederiksberg Stadsarkiv, Danmarks andet Stadsarkiv 1953 side 17 Udviklingsår og tilbageslag side 19 Arkivforholdene revurderes side 27 Et moderne stadsarkiv bygges op side 29 Konsolidering og yderligere vækst side 36 Noter side 62 APPENDIKS side 64 5

6 Et statsligt arkivvæsen Det danske arkivvæsen har en lang udviklingshistorie og kan spores tilbage til middelalderen, til bispestolenes, domkapitlernes, klostrenes, godsernes og købstædernes arkivsamlinger og til datidens statslige centraladministrative arkiver. De statslige arkiver, som f.eks. kancelliets, fulgte i et skrin kongen fra borg til borg på hans stadige rejser rundt i riget, og først under Valdemar Atterdag indrettedes et regeringsarkiv på Vordingborg Slot. Efter hans død oprettedes endnu et regeringsarkiv på Kalundborg Slot til de nyere sager, og da København i den første halvdel af 1400-tallet blev kongens residensby og rigets hovedstad, henlagdes administrationens løbende dokumenter naturligt nok på Københavns Slot. For den voksende centraladministration, der fulgte af kongemagtens styrkelse op gennem og 1600-tallet, var det dog mest praktisk at have rigets akter ved hånden, og for samtidig at lette arbejdet for de historikere der på samme tidspunkt skulle føre landets historie helt op til samtiden, flyttedes arkiverne i 1582 fra slottene på Sjælland til Københavns Slot. Med etableringen af centralarkivet i København blev grunden lagt til et rigsarkiv, og efter i en længere periode også at have været deponeret i egeskabe i kældrene på Rosenborg Slot, kunne arkiverne i 1720 flyttes til Gehejmearkivets helt nye arkivbygning, der på Slotsholmen var opført klods op ad kancellibygningen, som næsten samtidig var blevet rejst for at huse enevældens mere omfattende centraladministration. Samtidig med nedsættelsen af den grundlovgivende forsamling og ministerialsystemets afløsning af enevældets kollegievæsen i 1848 omdannes Gehejmearkivet til et åbent videnskabeligt arkiv i det nye demokratiske samfund. Nogle år efter afleveredes administrationens arkiver frem til Til den nyere arkivdannelse etableredes i 1861, under Indenrigsministeriet og siden under Kulturministeriet, arkivkontoret Kongerigets Arkiv, der fra 1883 fik fælles ledelse med Gehejmearkivet. Hermed var vejen banet for et enhedsarkiv, og efter gennemførelsen af arkivloven i 1889 fik det statslige arkivvæsen i de følgende årtier stort set den Fotos de følgende sider: Regnskabsprotokollen fra Frederiksberg Bys Gårdmænd, Den lille borger- og grundejerrepræsentation, som sognets gård- og husmænd trods den herskende enevælde fik lov at oprette i midten af 1700-tallet, havde ikke flere kommunale opgaver, end at årsregnskabet kunne være på én side i protokollen. Regnskabsprotokollen og andre dokumenter opbevaredes af formanden i dokumentkassen Byens Lade, der således rummede Frederiksbergs første selvstændige administrative arkiv. Frederiksberg Stadsarkiv. 6

7 form, som det havde i midten af det 20. århundrede.

8

9 Gehejmearkivet og Kongerigets Arkiv blev sammenlagt til Rigsarkivet, og tre provinsarkiver blev oprettet i nye bygninger i Viborg, Odense og København - fra 1907 betegnet landsarkiver - til indsamling af arkiverne fra den lokale statsadministration: Len/amter, retsbetjente, sognekald, provstier, stifter, rådstuer, stiftelser, latinskoler, udskrivningskredse, embedslæger m.m. I stedet for tidlige tiders vilkårlige arkivsamlinger, hvor arkivalier var blevet fjernet fra deres oprindelige administrative sammenhæng og grupperet efter emne, lokalitet eller personnavn, slog det såkaldte proveniensprincip nu igennem ved omordning af de ældre samlinger og ved behandling af nye arkivafleveringer. Det indebar, at de enkelte arkiver blev ordnet og registreret i den form og orden, som de med tiden havde fået i de enkelte kontorer og institutioner. Ændringen medførte, at publikum på de nye læsesale måtte have noget kendskab til fortidens forvaltning for at kunne orientere sig i datidens administration og arkivskabte søgemidler. Som hjælpemidler begyndte arkivinstitutionerne at udgive arkivregistraturer og andre vejledninger og tilrettelagde desuden publicering af centralt historisk kildestof. Denne virksomhed fortsatte i mellemkrigstiden, hvor der desuden blev gennemført arkivudvekslinger med nabolandene og oprettet et landsarkiv for Sønderjylland i Åbenrå (1931) og efterhånden blev taget hul på nye arkivtekniske problemstillinger som kassation i administrationernes eksisterende arkiver og i den fremtidige arkivdannelse. Ud over særlige arkivsamlinger ved de store videnskabelige biblioteker, Nationalmuseet og andre institutioner hvis hovedopgave ikke var at drive arkivvirksomhed, var det ved midten af sidste århundrede småt med, hvad der fandtes af egentlige arkivinstitutioner uden for det statslige arkivvæsen. I 1909 havde Socialdemokratiet og De samvirkende Fagforbund oprettet Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, og i 1948 etableredes på lokalt initiativ i Århus den første selvejende og siden statslige institution Erhvervsarkivet. Selv om visse lokale museer tidligere havde indsamlet arkivstof af privat proveniens, og det første lokalhistoriske arkiv blev oprettet så tidligt som i 1937, var der ved dannelsen af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) i 1949 kun oprettet 5 små lokalarkiver i Danmark. Kommunens arkiver Ved siden af den århundreder lange arkivdannelse i den centrale og lokale statsadministration var en kommunal arkivdannelse påbegyndt i starten af det 19. århundrede. Kommissioner til bestyrelse af de nye fattig- og skolelove i begyndelsen af 1800-tallet og navnlig købstads- og landkommunalanordningen fra 1837 og 1841 påbegyndte en kommunal arkivdannelse. De nye landkommuner blev i anordningen pligtige til at tage vare på deres protokoller og dokumenter, og med land- og købstadskommunallovene 1867/1868 kom der bestemmelser om, at kommunalbestyrelserne skulle drage omsorg for, at arkivalierne blev opbevaret på betryggende måde. 9

10 Det blev dog aldrig nærmere præciseret, hvad dette indebar, og ved tilløbet til etableringen af et moderne statsligt arkivvæsen i 1880'erne var der kun ringe i interesse for kommunernes arkivalier. Arkivlovgivningen fra 1889 åbnede mulighed for, men ikke pligt til, aflevering af kommunale arkivalier til provinsarkiverne, men hverken det statslige arkivvæsen eller kommunerne havde i de følgende mange årtier hastværk med at få omsat bestemmelserne til virkelighed. Til udelukkende at modtage kommunale arkivalier eksisterede der i 1950 kun én selvstændig arkivinstitution, nemlig Københavns Stadsarkiv, der havde rødder tilbage til middelalderen og som siden 1751 havde haft en fast archivarius og fra 1869 en videnskabeligt uddannet ledelse. Selv om der i århundredets første halvdel også blev afleveret kommunalt arkivmateriale til landsarkiverne, befandt størsteparten af den kommunale arkivdannelse sig i de enkelte sogne- og købstadkommuner. I hovedstadens anden storbykommune, Frederiksberg, var billedet det samme som i provinsen: Forvaltningsarkiverne lå spredt i stadig flere forvaltningslokaler og bygninger rundt om i byen. Den kommunale administrations vokseværk var en konsekvens af Frederiksbergs nærmest eksplosive omdannelse fra landbosamfund til storby i de hundrede år siden midten af det 19. århundrede. Arkiverne blev passet af det journalpersonale, der stod for sagernes og dokumenternes registrering, og var i reglen ordnet og tilgængelige, men lå ikke i den rette arkivmæssige form m.h.t. pakning, mærkning og registrering. Af praktiske grunde var der ingen aktuelle tanker om et fællesarkiv, så længe forvaltningen lå spredt, men planer om en ændring af tingenes tilstand var allerede begyndt at dukke op i forbindelse med de talrige rådhusprojekter, der som følge af pladsproblemer blev præsenteret i perioden fra 1929 til De første projekter opererede med en fortsættelse af den hidtidige arkivordning dvs anbringelse af de enkelte kontorers og afdelingers arkiver i en række mindre, nøje adskilte arkivlokaler. Allerede tidligt i 30 erne stod det dog klart, at et nyt rådhus skulle rumme ét arkivlokale. Men det var uafklaret, om der skulle etableres en fælles arkivfunktion. På næste side: Kort over Frederiksberg Kommune, af Henrik Madelung-Petersen, Frederiksberg Kommune. 10

11 Forvaltningslokaler og -bygninger og mødesteder for Fattig- og skolekommissionen, Sogneforstanderskab samt kommunalbestyrelsen, : 1) Fattighuset i Allégade 14 ( ) 2) Fattighuset på Howitzvej ( ) 3) Smallegade 1 ( ) 4) Skolen på Howitzvej ( og ) 5) Fattigvæsenets administrationsbygning på Howitzvej ( ) 6) Rådhuset på Howitzvej ( ) 7) Administrationsbygningen på Frederiksberg Hospital ( ) 8) Administrationsbygningen på Mynstersvej 5 ( ) 9) Skolen på Falkoner Allé ( ) 10) Administrationsbygningen på Hortensiaværket ( ) 11) Administrationsbarakken på Jernbanestien ( ) 12) Gammel Kongevej ( ) 13) Frederiksberg Bredegade 11 ( ) 11

12 Fra landkommune til storbykommune i Hovedstaden I den første halvdel af 18-hundredetallet var Frederiksberg stadig et landbrugssamfund med gårde og landsteder på bymarken og selve landsbyen langs Allégade, Bredegade og Smallegade. Også i administrativ henseende var Frederiksberg, der helt fra middelalderen havde stået uden for staden Købehavn, et landdistrikt. Fra 1747 var Frederiksberg hovedsognet i et pastorat, der omfattede annekssognet Hvidovre, og i 1802 og 1808 var bestyrelsen af fattig- og skolevæsenet blevet udlagt til lokale kommissioner, der virkede inden for pastoratets grænser. Med landkommunalanordningen indrettedes kommunestyret fra 1842 som et fælles sogneforstanderskab for Frederiksberg og Hvidovre. Tilbagerykningen af demarkationslinjen i 1852 satte, som i Københavns brokvarterer, skub i en nærmest eksplosiv byudvikling på Frederiksberg. I 1858 blev sognet en selvstændig kommune med et råderum nogenlunde svarende til købstadskommunernes, og positionen blev senere befæstet ved udskillelsen af Københavns Amtsrådskreds i år 1900 og af købstadsloven i I de første tre år var kommunens opgaver ikke flere, end at kommunalbestyrelsesmedlemmerne selv kunne administrere dem, men allerede i 1861 blev det nødvendigt at ansætte en bogholder og en sekretær for kommunalbestyrelsen. I resten af 1860'erne ansattes en inspektør for skolerne, en sekretær for fattigkommissionen, en kasserer, der tillige skulle assistere ved skatteligning og -opkrævning, samt en bygningsinspektør, en teknisk assistent og brandinspektør, der kort efter blev betegnet kommuneingeniør. I 1870 erne og -80 erne ansattes stadig flere embeds- og bestillingsmænd, og på grundlag af de embeder, der var opstået i 60 erne, voksede efterhånden et egentligt kontorsystem frem bestående af et sekretariat og bogholderi, et kasserer- og skattekontor, et ekspeditionskontor for fattigvæsenet, hvorunder hospitalsvæsenet sorterede oprettedes Kontoret for alderdomsunderstøttelsessager og Stadsingeniørkontoret på grundlag af kommuneingeniørens virksomhedsområde, og i 1898 blev stillingen som skoleinspektør opgraderet til skoledirektør, og omkring dette embede opstod Skolevæsenets kontor. I år 1900 og igen i 1907 blev kommunens administration ændret til at klare opgaverne i landets næststørste kommune og opdeltes i forvaltningsafdelinger. Indenfor disse rammer lagdes de kontorer og afdelinger, der var opstået op gennem den sidste halvdel af det 19. århundrede, og her gennemførtes de administrative omorganiseringer og knopskydninger, byvæksten førte med sig: Sekretariat for den Tekniske Forvaltning og ingeniørafdelinger for de kommunale værker og vejvæsenet (1900), Stadsdyrlægens kontor (1906), Den kommunale Hjælpekasse (1908), Hospitalsvæsenet samt Kasse- og regnskabsafdelingen og Skattevæsenet ved omorganisering af det tidligere Kasserer- og Skattekontor og Bogholderiet ( ), Ejendomsafdelingen og Arkitektafdelingen (1910), Forvaltningen af de kommunale værker ( ), Huslejenævn ( ), Borgmesterkontoret (1919), Opmålings- og matrikulsafdelingen og Folkeregisteret (1923), Socialkontoret med fire tilhørende afdelinger (1933), Byplanafdelingen (1939) og Boligkommissionen (1948), Sekretariatet for den Kulturelle Forvaltning (1946), Lønningskontor og Rådhusinspektørens Kontor (1953). Hertil kom administration i de mange kommunale institutioner: Fattighuset, alderdomshjem, sygestiftelse, Børneoptagelseshjemmet, daginstitutioner, hospitalsafdelinger, skoler, gymnasier, fortsættelseskursus, Skolepsykologisk kontor, Skoletandklinikken, Frederiksberg Gasværk, de fire elværker, Forbrændingsanstalten m.m. 12

13 Rådhusbyggeri og arkivplaner på Frederiksberg Allerede i 1933 projekterede man i et af Den tekniske Forvaltnings rådhusforslag et stort centralarkivmagasin i bygningens kælderetage. Den model indgik herefter i den kravsspecifikation til et nyt rådhus, som forvaltningen formulerede i programmet for arkitektkonkurrencen i og i ønsker til den tekniske vicedirektørs rådhusforslag fra vinteren Et stort, åbent arkivmagasin i kælderen under rådhushallen gik igen i de tegninger, som arkitekt Henning Hansen fremlagde i efteråret 1941, og som efter arkitekterne Carl H. Nimbs og Helge Holms revision ved byggeriets genoptagelse i 1949 dannede grundlaget for det rådhus, der endeligt stod færdigt 9. maj Det stod således klart, at et nyt rådhus skulle rumme ét arkivlokale, og at såvel ældre kontorarkiver som forvaltningernes nyeste akter kort efter sagsafslutning skulle overføres hertil. Til gengæld var det uafklaret, om der ville blive etableret fælles arkivfunktion, eller om arkivmagasinet blot skulle stilles til rådighed for kontorer og afdelinger, der så kunne få tildelt hvert sit afsnit i magasinet og dér selv styre arkivdannelsen. Forvaltningen havde dog længe ønsket en gennemgribende revision af kommunens arkivforhold. Mens udgravningerne til rådhuskældrene var i fuld gang i sommeren 1942, luftede stadsdirektør C. Gerner Andersen i anden anledning spørgsmålet om et centralt arkiv i et brev til Københavns stadsarkivar Flemming Dahl. I sit svar pegede Dahl på de entydige fordele, Frederiksberg ville opnå ved et centralarkiv i lighed med Københavns. Han gav anbefalinger til, hvordan opgaven kunne gribes an og afsluttede brevet med at udtrykke, at det ville være Københavns Stadsarkiv en glæde til sin tid at yde Frederiksberg Kommune al mulig hjælp ved indretningen af et særligt kommunearkiv. Da det fremtrædende kommunalbestyrelsesmedlem, senere borgmester Aksel Møller, nogle måneder før havde fået nærmest enslydende råd og anbefalinger i en uopfordret henvendelse fra arkivar ved Rigsarkivet Arthur G. Hassø, syntes ansvaret for byens arkivalier på et tidligt tidspunkt i rådhusets første byggeperiode forankret i kommunens øverste politiske og administrative ledelse. Tre år senere i foråret 1945 viste arkivsagens forankring sig da også, da man blev tvunget til at gennemføre kassationer som følge af tilvæksten af bl.a. regnskabsbilag og med udsigt til byggestop dvs forsinket indflytning af arkivmagasinerne i det nye rådhus. De statslige myndigheder havde den 28. marts udsendt det første cirkulære om bevaring og kassation af kommunale arkivalier. Det skete i lyset af den spirende interesse for kommunernes arkiver, men nok også af hensyn til den akutte mangel på råstof i papirindustrien. Cirkulæret gav kommunerne relativt vidtgående muligheder for kassation, men det var karakteristisk, at Frederiksberg Kommune gik forsigtigt til værks. Kun mindre serier af regnskabsbilag og selvangivelser blev kasseret i de følgende år. Det blev både i forvaltningen og under kommunalbesty- 13

14 relsens behandling af sagen understreget, at man ville udsætte kassationsspørgsmålet til indflytningen i rådhusets centralarkiv, hvor der i den forbindelse ville blive ansat, som det udtryktes, kompetente folk til at forestå arkivets indretning og til at udarbejde retningslinjer for det, der skønnedes at have historisk interesse. Helt i tråd med de anbefalinger, kommunen 10 år før havde fået fra arkivfolk, rejste forvaltningen halvandet år før rådhusets indvielse spørgsmålet i Magistraten, om man i forbindelse med overflytningen til det nye rådhus burde etablere et egentlig centralarkiv således som det findes i staten, Rigsarkivet og i Københavns Kommune, Stadsarkivet. I indstillingen blev det understreget, at der i det nye rådhus ikke ville være mulighed for at opbevare arkiverne i tilknytning til de enkelte forvaltninger, og at et centralarkiv ville kunne sikre ensartet ordning og opbevaring af arkiverne samt et effektivt udlånssystem i forbindelse med forvaltningens benyttelse af arkivalier. De administrative fortrin var indlysende, og som det formuleredes i indstillingen: det vil af hensyn til eftertiden af kulturelle og historiske hensyn være uforsvarligt, ikke at gøre det. Indstillingen gik glat igennem Magistraten, der besluttede at antage en kvalificeret arkivmæssig uddannet person til at gennemgå kommunens arkiver og fremkomme med forslag til en fremtidig arkivordning for Frederiksberg Kommune. Forvaltningen hyrede efter aftale med overarkivar ved Rigsarkivets 2. afdeling

15 Sigurd Jensens forslag til en frederiksbergsk arkivordning Bjørn Kornerup en af afdelingens arkivarer, dr. phil. Sigurd Jensen til at gennemgå arkiverne og komme med et forslag til en fremtidig arkivordning for Frederiksberg. 1 Sigurd Jensen påbegyndte arbejdet i det tidlige forår 1952 og kunne et halvt år efter aflevere et detaljeret udkast til en arkivordning, der svarede til de råd, kommunen tidligere havde fået fra arkivfolk, og var udtryk for tidens aktuelle arkivpraksis. Udkastet foreslog, at der oprettedes et hovedarkiv med et magasin i lokalet under rådhushallen forsynet med god belysning og stålreoler med en samlet kapacitet på 7,4 hyldekilometer, kontorer til et personale bestående af en arkivar som leder, 1-2 kontorassistenter og 1-2 arkivbetjente, samt en læsesal både til forvaltningspersonale og udefra kommende publikum. Herudover skulle der ved de enkelte afdelinger i forvaltningerne etableres håndarkiver indrettet efter samme retningslinjer som hovedarkivet og med en opbevaringskapacitet svarende til 2-3 års arkivdannelse. Inden overførelsen til hovedarkivet skulle arkivets personale gennemgå arkiverne og forretningsgangene på de enkelte kontorer og på stedet foretage en grovsortering og -kassation, danne sig et overblik over praktiske detaljer samt indlede forhandling med kontorernes ledelse med henblik på udarbejdelse af en ensartet kassationsplan. Herefter skulle kommunens eksisterende arkiver og fremtidige arkivdannelse afleveres til hovedarkivet. Efter arkivernes aflevering ville det efter Sigurd Jensens arkivordning være hovedarkivets vigtigste driftsopgave at foretage kassation efter kassationsplanen, ordning, ompakning, mærkning og registrering af de enkelte arkiver. Proveniensprincippet skulle ligge til grund for dette arbejde, der skulle munde ud i ajourførte registraturer. Herudover skulle hovedarkivet etablere et udlånssystem baseret på udlånskvitteringer, yde forvaltningen og læsesalens brugere vejledning i udsøgning af arkivalier, føre tilsyn med kassationer og arkivdannelse i håndarkiverne og desuden tilrettelægge planer for kommende mikrofilmning af udvalgte arkivgrupper. For den skitserede arkivordning opstillede Sigurd Jensen en lang argumentationskæde, hvor der bl.a. pegedes på mere kontorplads i rådhuset, hurtig og lettere fremledning af arkivalier og dermed hurtigere sagsbehandling, sikring af arkivaliernes returnering efter brug, adgangskontrol til arkivmagasinet,ensartede, systematiske og forsvarlige kassationer, opretholdelse af arkivernes ydre og indre orden, tilgængeliggørelse af arkivalier for kommunens administration og borgerne samt mulighed for at fremme standardiseringsbestræbelser m.h.t. akternes ydre form og sagernes journalisering. Foto til venstre: Journalen i Den tekniske Forvaltnings sekretariat i forvaltningens administrationsbygning på Mynstersvej 5 få dage før indflytningen i det nye rådhus i Frederiksberg Stadsarkiv. 15

16 I indstillingen, forelagt Magistraten i foråret 1953, tilsluttede forvaltningen sig fuldstændig Sigurd Jensens udkast til arkivordning, som ledsagede indstillingen, og anvendte nærmest ordret udkastets forslag og argumentation for sagen. Konkret indstillede forvaltningen, at der efter de beskrevne retningslinjer skulle oprettes et stadsarkiv fælles for hele kommunen under rådhushallen og med tilknyttede kontorer, og at der skulle ansættes en arkivar i lønklasse E 3. Arkivaren skulle være en arkivuddannet fagmand, og der skulle samtidig fra Skattevæsenets tidligere meget store arkiv overføres overskydende personale, når væsenet i lighed med de andre forvaltningskontorer overgik til kun at administrere et håndarkiv. Herunder: Skitse til Stadsarkivets fremtidige indretning fra foråret I det store arkivmagasin under rådhushallen opstilledes ti parallelle rækker af dobbeltreoler med en samlet længde af 735 meter og kapacitet på 7,4 hyldekilometer. Uden direkte adgang til arkivmagasinet blev der i rådhusets sydfløj indrettet kontor til (stads)arkivaren og et større kontor til det øvrige arkivpersonale, ekspedition af arkivalier og senere en lille læseplads til udefra kommende besøgende. Adskillelsen af magasiner og kontorer var i længden uhensigtsmæssig, og der blev etableret adgang fra sydfløjens kontorgang til magasinet (Journalsag, j.nr. 137/ , , Sekretariatet/Den Økonomiske Forvaltning. Frederiksberg Stadsarkiv.

17 Frederiksberg Stadsarkiv - Danmarks andet stadsarkiv, 1953 Indstillingen gik glat igennem Magistraten, og 19 dage før indvielsen af Frederiksbergs nye rådhus kunne Kommunalbestyrelsen den 20. april 1953 tiltræde Magistratens indstilling. Herefter gik forvaltningen i gang med udmøntningen af den politiske beslutning og besættelsen af arkivarstillingen. Selv om overarkivar Kornerup ved forvaltningens tidligere sonderinger havde tilkendegivet, at der var tale om en stadsarkivarstilling, der i stillingshierarkiet i det statslige arkivvæsen lå et sted mellem en arkivar af første grad og en landsarkivar, havde man på forhånd lagt sig fast på et lønniveau, der svarede til en arkivar af anden grad eller bibliotekar af første grad. Efter stillingsannoncen havde været slået op i Statstidende og Berlingske Tidende, modtog forvaltningen 32 ansøgninger. Nogle havde almindelig kontoruddannelse eller uddannelser på andre felter, mens andre ansøgere havde forskellige akademiske grader nogle jurister, et par magistre med nordisk filologi og endog en med en farmaceutisk kandidateksamen. Dengang som nu eksisterede der ikke en egentlig professionsuddannelse til arkivar. Uddannelsen i faget var en mesterlæreagtig oplæring af historikere ved et af de i reglen statslige arkiver. Da forvaltningen samtidig ønskede stillingen besat med en akademisk uddannet person, blev ansøgerfeltet indsnævret til to ansøgere. En kandidat med fransk og tysk og syv års erfaring fra Industrirådets arkiver samt en cand.mag. med historie som hovedfag og med tidligere ansættelser ved Erhvervsarkivet i Århus og Videnskabernes Selskabs Arkivkommission. Valget faldt på sidstnævnte. I den efterfølgende indstilling til Magistraten motiveredes stillingsbesættelsen med, at det vil være en fordel for eftertiden, om arkivet allerede fra oprettelsen anlægges af en videnskabeligt orienteret arkivar med erfaring fra andre arkiver. Den nye arkivar Johann Boisen Schmidt tiltrådte i august 1953 og fastansattes året efter, hvorved stillingen blev betegnet stadsarkivar dog med samme løn! Samme professionalisme, som havde manifesteret sig ved tilrettelæggelsen af arkivordningen og besættelsen af stadsarkivarstillingen, gjorde sig gældende ved den tekniske udformning og indretningen af Stadsarkivets arkivmagasin under rådhushallen: Der var tale om et næsten 1000 kvadratmeter stort og åbent lokale, der forskriftsmæssigt var uden vinduer, vand- og centralvarmerør og forsynet med terrazzogulv, bygget solidt af hensyn til belastningen af gulvene. I stedet for indlagt varme i form af radiatorer var der etableret et ventilations- og varmluftsanlæg, der via termostat og andet udstyr kunne holde temperaturen og luftfugtigheden konstant, og efter ønske kunne indblæse renset friskt kold eller varm luft i et oliefilter, mens den forbrugte luft kunne udsuges gennem kanaler i magasinets fire hjørner. Lokalets etageadskillelser og vægge var udført af jernbeton, og der var etableret yderligere brandsikring via slukningsanlæg og et fintmærkende brandalarmeringsanlæg bestående af 36 brandmeldere med direkte 17

18 forbindelse til brandstationen mindre end 200 m fra rådhuset. Til opbevaring af arkiverne, som Stadsarkivet stod overfor at modtage, valgtes den nyeste type af stålreoler, fremstillet af firmaet Reska Metal Industri i standardelementer, så de uden større tekniske og håndværksmæssige forudsætninger kunne samles i forskellige højder og længder og indrettes med hylder i forskellige højder. Hermed opnåedes fleksibilitet og bedre udnyttelse af lokalet, der i sin fulde længde blev indrettet med 11 parallelle rækker dobbeltreoler med samlet længde på tæt ved en kilometer og en kapacitet på først næsten 4 og siden 7 hyldekilometer. For at sikre gode belysningsforhold i de 1,2 m brede gange mellem reolerne ophængtes her 250 speciallamper, fra firmaet Louis Poulsen & Co. A/S, med perforerede letmetalskærme, hvor den perforerede del af lamperne kastede lys ind mod reolerne (skyggefrit lys), mens den uperforerede del af lamperne gav et behageligt, diffust lys og hindrede blænding af personalet i gangene. Magasinet blev udstyret med stationære borde og desuden rulleborde til transport af protokoller og pakker samt mobile arbejdsborde ved ordning og registrering af arkivalierne. Uden direkte adgang til arkivmagasinet blev der i rådhusets sydfløj en halv etage højere oppe indrettet kontor til stadsarkivaren, et større kontor til det øvrige arkivpersonale og ekspedition af arkivalier til udlån til forvaltningen. Den manglende adgang var i længden uhensigtsmæssig, så allerede i 1955 etablerede man adgang fra kontorgangen til magasinet. Med beslutningen om at oprette et Stadsarkiv efter særdeles professionelle fysiske og faglige retningslinjer og en stillingsbesættelse svarende til de statslige arkivers, og ved samtidig flere gange at understrege, at disse initiativer ikke alene gennemførtes af hensyn til lettelser for den kommunale forvaltning, men også ud fra ønsket om bevaring af den historiske kulturarv, havde Frederiksberg Kommune taget et væsentligt skridt. Danmark fik sit andet stadsarkiv, og Frederiksberg Kommune havde, ved siden af arkivarbejdet i København og på landsarkiverne, som den første kommune i landet taget skridt til en kvalificeret behandling af kommunale arkivalier. Frederiksberg havde som by også fået et arkiv, der kunne yde kompetente bidrag til sikring og formidling af lokalsamfundets historie. 2 Foto næste side: Indstillingen om oprettelsen af Frederiksberg Stadsarkiv, tilsluttet af magistraten og af kommunalbestyrelsen i

19 Udviklingsår I løbet af sensommeren 1953 overførtes arkiverne fra kommunens nu rømmede administrationsbygninger og lokaler rundt om i byen. Det drejede sig bl.a. om de sognekommunale arkiver, fra tiden før Frederiksberg i 1858 blev en selvstændig kommune, dels arkivet efter Frederiksberg Bys Gårdmænd ( ), dels arkiverne efter Frederiksberg-Hvidovre Fattig- og Skolekommission ( ) og Sogneforstanderskab ( ) - men også arkiver efter ældre og nedlagte forvaltningsafdelinger og kontorer f.eks. fra Fattigvæsenet, Kasserer- og Skattekontoret, Bogholderiet, Forvaltningen af de kommunale Værker og de første huslejenævn. Hovedparten af overførslen omfattede arkiverne fra eksisterende kontorer og afdelinger tilbage fra deres oprettelse og frem til omkring 1950, der så nogenlunde blev anvendt som skæringsår i det periodeskel, der blev lagt ved den første aflevering. Af de største var bl.a. arkiverne efter Sekretariatet, Kasse- og Regnskabsafdelingen, Bolig- og Ejendomsafdelingen, Borgmesterkontoret, Socialkontorets 19

20 fire afdelinger, Skattedirektoratet, Frederiksberg Skolevæsen samt Sekretariatet for Den tekniske Forvaltning og flere afdelinger herunder. 3 Den samlede aflevering havde et omfang af bind, eller tæt ved 3 hyldekilometer. Som fastlagt i arkivordningen havde Stadsarkivet dog forud for arkivoverførelsen drøftet og indgået aftale om en kassationsplan gældende for såvel Stadsarkivets som de enkelte kontorers håndtering af arkivalierne. Planen medførte, at der både ved selve overførelsen og efterfølgende i Stadsarkivet kunne kasseres 19 tons arkivalier, hvorved den samlede arkivbestand ved udgangen af 1954 kunne opgøres til knap 2 hyldekilometer. Samtidig med at Stadsarkivet påbegyndte sit arbejde, var der efter arkivordningens retningslinjer rundt om i forvaltningerne etableret håndarkiver efter samme registreringssystematik, kassationspraksis og arkivstruktur, som var gældende i Stadsarkivet, der tillige fik en tilsynspligt i forhold til disse arkiver. Håndarkiverne var indrettet således, at de alene kunne rumme den nyeste og aktuelle arkivdannelse, og der skulle herfra gennemføres løbende afleveringer med korte frister, i reglen efter 2 til 5 år. De meget korte afleveringsfrister bevirkede, at Stadsarkivet igennem den sidste halvdel af 50'erne modtog betydelige mængder af nyere arkivalier navnlig i form af folkeregisterkort, forskellige personsager og ligningssager fra henholdsvis Socialkontoret og Skattedirektoratet. Selv om der i afleveringerne indgik både nyere og ældre arkivalier (bl.a. mandtalslister ), der skulle bevares, muliggjorde kassationsplanen, at der årligt kunne kasseres godt 7 tons arkivalier, hvorved den samlede arkivstand kunne holdes nogenlunde konstant på 3 hyldekilometer frem til 1960 jf. tabel 1 og 2. Tabel 1. Stadsarkivets arkivbestand fordelt på arkivfonds, hyldemeter, Arkiver Sekretariatet Kasse-og regn.afd. * Skattedirektoratet Folkeregisteret Socialkontoret Den kulturelle Forv Den tekniske Forv Diverse ** Total * Omfatter også lønningskontorets arkiv ** Privatarkiver og ikke registrerede arkivalier 20

VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV

VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV 1. Organisation Stk. 1. Rudersdal Stadsarkiv er en del af Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune, og henhører under Rudersdal Kommunes Kulturområde samt det statsanerkendte

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Vedtægt for Odense Stadsarkiv

Vedtægt for Odense Stadsarkiv Vedtægt for Odense Stadsarkiv 1. Stadsarkivet henhører under. Dets arbejdsområde er Odense Kommune. 2. Stadsarkivets opgave er at indsamle, registrere og bevare kommunale arkivalier fra Odense Kommune

Læs mere

VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7

VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. Formål... 3 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed Bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed I medfør af 9, 10, stk. 1-3, 12, stk. 2, 13, stk. 2-3, 14, 20, 21, stk. 2, 41, stk.

Læs mere

Vedtægter for Horsens Kommunes Stadsarkiv

Vedtægter for Horsens Kommunes Stadsarkiv Byrådssekretariatet Sagsbehandler: Gitte Hedemark Sagsnr. 85.08.00-A26-1-15 Dato:21.10.2015 Forslag til Vedtægter for Horsens Kommunes Stadsarkiv 1 Formål Horsens Kommunes Stadsarkiv har til formål 1.

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Stadsarkivet for Frederikssund Kommune. Årsberetning 2011 NOTAT. Stadsarkivets arbejdsgrundlag og formål

Stadsarkivet for Frederikssund Kommune. Årsberetning 2011 NOTAT. Stadsarkivets arbejdsgrundlag og formål NOTAT Stadsarkivet for Frederikssund Kommune 10. januar 2012 Årsberetning 2011 Stadsarkivets arbejdsgrundlag og formål Stadsarkivet for Frederikssund Kommune (SFK) arbejder for at sikre bevaringen af arkivalier,

Læs mere

Byarkivet i Horsens. Arkiver og deres anvendelse

Byarkivet i Horsens. Arkiver og deres anvendelse Byarkivet i Horsens Arkiver og deres anvendelse Arkiverne Rigsarkivet Valdemar 4. Atterdag (1300-tallet): 1. egentlige regeringsarkiv (Vordingborg slot) Midt 1400-tallet: nyere materiale blev samlet på

Læs mere

Gladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997.

Gladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997. Vedtægter Gladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997. Gladsaxe Byarkiv er i henhold til Arkivloven, Lov nr. 1050 af 17. december 2002 7, samt

Læs mere

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Praksis Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Denne artikel indeholder en præsentation af Statens Arkiver, Danmarks nuværende praksis for indsamling af elektroniske

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppe arkivering

Rapport fra arbejdsgruppe arkivering Rapport fra arbejdsgruppe arkivering. Valg af arkivstrategi Forslag til koordineret nedlæggelse af de gamle kommuners arkiver og udformningen af en ny arkivenhed. v/ Tove Bonnerup, Sønderhald Kommune,

Læs mere

Landstingslov nr. 22 af 30. oktober 1998 om arkivvæsen. Historisk

Landstingslov nr. 22 af 30. oktober 1998 om arkivvæsen. Historisk Landstingslov nr. 22 af 30. oktober 1998 om arkivvæsen. Historisk Kapitel 1. Lovens formål og anvendelsesområde 1. Formålet med loven er, 1) at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller

Læs mere

Kapitel 1. Inatsisartutlovens anvendelsesområde

Kapitel 1. Inatsisartutlovens anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 5 af 3. juni af 2015 om arkivvæsen Kapitel 1 Inatsisartutlovens anvendelsesområde 1. Inatsisartutloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og

Læs mere

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv The medium is the message Marshall McLuhan: : Understanding Media. 1964 De kulturbevarende institutioner (ABM) ARKIVE R -Offentlig e - Private Biblioteker - Bibliotekslov en Museer - Museumslov en Private

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004

Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004 Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004 1. Arkivbestemmelsernes gyldighedsområde 1.1. Bestemmelserne gælder for Københavns Kommunes valgte råd, udvalg

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Indledning Statens Arkiver igangsatte i november 2012 et tilsyn med de statslige myndigheders arkivdannelse. Tilsynet blev

Læs mere

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer: Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages

Læs mere

Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge

Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge 30. maj 2008 Jeg har nu afsluttet min behandling af sagen. Det er min opfattelse at det er kritisabelt at nævnet har kasseret

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos pastoraterne

Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos pastoraterne Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos pastoraterne 2003 Indledning Statens Arkivers generelle kassationsbekendtgørelse Dette er en vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelser

Læs mere

Forespørgsler på stadsarkivet

Forespørgsler på stadsarkivet Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Frederikshavn Stadsarkiv 2011 har som 2010 været præget af konsolidering og udbredelse af kendskabet til arkivet, både internt og eksternt. Arkivet har nu været på det

Læs mere

Retnings. for arkivering

Retnings. for arkivering Retnings linjer for arkivering Indhold Retningslinjer for arkivering i Københavns Kommune 5 1. Hvorfor arkiverer vi og hvem gør det? 6 1.1 Hvorfor arkiverer vi? 6 1.2 Hvad arkiverer vi? 6 1.3 Hvem arkiverer?

Læs mere

Bevaring af privatarkiver i Island

Bevaring af privatarkiver i Island 1 Njörður Sigurðsson Bevaring af privatarkiver i Island et forslag til bevaringspolitik Formål og hensigt med undersøgelsen I dette foredrag vil jeg kort redegøre for situationen angående bevaring og indsamling

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Oplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver

Oplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver Opfølgning på besøg hos de lokalhistoriske arkiver Oplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver Indledning: Lokalhistoriske arkiver er det lokale samfunds fælles hukommelse arkiverne indsamler og

Læs mere

Tilsyn med kommunernes arkivforhold 2015

Tilsyn med kommunernes arkivforhold 2015 Tilsyn med kommunernes arkivforhold 2015 1 Tilsyn 2005-2006 Tidligere tilsyn 300 hyldekilometer papirarkivalier mellem 20 og 30 % af disse 300 km skulle bevares, men 8 ud af 10 kommuner havde ikke truffet

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for de konsekvenser, der er forbundet med flytningen af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for de konsekvenser, der er forbundet med flytningen af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg. Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 49 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspm. G om Rigsarkivets flytning af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg Åbent 12. november 2014

Læs mere

VEJLEDNING OM AFLEVERING AF PAPIR- ARKIVALIER TIL KØBENHAVNS STADSARKIV. En vejledning til Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner

VEJLEDNING OM AFLEVERING AF PAPIR- ARKIVALIER TIL KØBENHAVNS STADSARKIV. En vejledning til Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner VEJLEDNING OM AFLEVERING AF PAPIR- ARKIVALIER TIL KØBENHAVNS STADSARKIV En vejledning til Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner Københavns Stadsarkiv oktober 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING

Læs mere

Bekendtgørelse af arkivloven

Bekendtgørelse af arkivloven Bekendtgørelse af arkivloven Herved bekendtgøres lov nr. 1050 af 17. december 2002 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 563 af 24. juni 2005 og lov nr. 532 af 6. juni 2007. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Et samlet arkivvæsen i Næstved Kommune NæstvedArkiverne. Seminar om de danske kommune og lokalarkiver 23. november 2010

Et samlet arkivvæsen i Næstved Kommune NæstvedArkiverne. Seminar om de danske kommune og lokalarkiver 23. november 2010 Et samlet arkivvæsen i Næstved Kommune NæstvedArkiverne Seminar om de danske kommune og lokalarkiver 23. november 2010 Working on a dream NæstvedArkivernes vision NæstvedArkiverne vil fremtræde som en

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af arkivloven

Forslag. Lov om ændring af arkivloven 2008/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-211800 Fremsat den 8. oktober 2008 af kulturministeren (Carina Christensen)

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Rapport. Analyse af arkivopgaven i Århus Kommune

Rapport. Analyse af arkivopgaven i Århus Kommune Rapport Analyse af arkivopgaven i Side 2 Analyse af arkivopgaven i 1. Baggrund Århus Byråd vedtog den 27. august 2008, at der i løbet af 2009 skal gennemføres en analyse af den lovpligtige kommunale arkivopgave

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

L o k a L a r k i v e r n e

L o k a L a r k i v e r n e L o k a l a r k i v e r n e - hvem er vi? 3 Forord - hvorfor dette hæfte? De danske lokalhistoriske arkiver har gennem de sidste mange år op levet en stigende interesse for den lokale historie. Dermed

Læs mere

Forvaltningspolitiske tendenser og arkivdannelse

Forvaltningspolitiske tendenser og arkivdannelse 1 Dansk Historikermøde. 21.22.august 2009 Sessionen Statens Arkiver som samtidshistorisk kilde Forvaltningspolitiske tendenser og arkivdannelse Else Hansen, ph.d., seniorforsker Når forvaltningspolitikken

Læs mere

Private personarkiver Folder nr.

Private personarkiver Folder nr. Private personarkiver Folder nr. 02 Rigsarkivet Private personarkiver I Rigsarkivet er der flere end 7000 private personarkiver. Et privat personarkiv kan typisk bestå af breve, dokumenter, scrapbøger,

Læs mere

LASS kursusprogram for 2015

LASS kursusprogram for 2015 700 Aabenraa, den 16. december 2014 LASS kursusprogram for 2015 Var 2014 det store jubilæumsår for arkiverne i Sønderjylland, så bliver 2015 det helt store kursusår. Arkibas 5 kræver for de fleste en introduktion

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne Bekendtgørelse nr. 1000 af 28. september 2004 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

Referat Bevarings- og Kassationsafdelingen

Referat Bevarings- og Kassationsafdelingen Statens Arkiver Rigsarkivet Referat Bevarings- og Kassationsafdelingen Møde: Statens Arkivers arkivnetværksmøde for kommuner 2013 Dato og tidspunkt: 19. juni 2013 Sted: Odense Rådhus Antal deltagere: 105

Læs mere

Arkivmæssige hensyn - generelt

Arkivmæssige hensyn - generelt Arkivmæssige hensyn Arkivloven: 8: Myndighederne skal drage omsorg for varetagelse af arkivmæssige hensyn, herunder at arkivalier opbevares på en betryggende måde. Stk. 2: Myndighederne skal drage omsorg

Læs mere

RIGSARKIVET KURSUSKATALOG 2018 KURSER KONFERENCE ARKIVNETVÆRK

RIGSARKIVET KURSUSKATALOG 2018 KURSER KONFERENCE ARKIVNETVÆRK Grafisk design: Mette Secher Indsamling og Bevaring Rigsdagsgården 9 1218 København K www.sa.dk/kurser RIGSARKIVET KURSUSKATALOG 2018 KONFERENCE ARKIVNETVÆRK OM RIGSARKIVETS, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

Læs mere

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY DAISY https://www4.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside Brug lidt tid på at læse i vejledningerne på DAISY. Log ind med brugernavn og adgangskode. Hvis

Læs mere

Arkivinstruks for Faaborg-Midtfyn Kommune

Arkivinstruks for Faaborg-Midtfyn Kommune Side 1 af 1711117 Arkivinstruks for Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indledning side 3 Lovgrundlag side 3 Arkivhensyn og sikkerhed side 4 Papirarkivalier Elektroniske arkiver Elektroniske sager side 5 Indscanning

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet I medfør af 5, stk. 1, i ulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos København og Frederiksberg kommuner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos København og Frederiksberg kommuner Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos København og Frederiksberg kommuner Indhold Kapitel 1 - Område Kapitel 2 - Bevaring- og kassation Kapitel 3 - Ikrafttrædelse m.v. Bilag Bilag 1

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2016 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE INDHOLD 4 ARKIVLOVEN OG DET DIGITALE ARKIV FOR STATSLIGE MYNDIGHEDER Statslige

Læs mere

KURSUSKATALOG 2017 RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KURSUSKATALOG 2017 RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KURSUSKATALOG 2017 RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK INDHOLD SIDE 4 ARKIVLOVEN OG DET DIGITALE ARKIV FOR STATSLIGE MYNDIGHEDER STATSLIGE MYNDIGHEDER Få styr på regler og praksis for digital

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014

Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014 Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014 Side 1 Indhold Baggrund for undersøgelse... 3 Organisering... 4 Tilgængelighed... 5 Papirarkivalier... 7 Digitale arkivalier...

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

STADSARKIVET FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE ÅRSBERETNING 2013

STADSARKIVET FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE ÅRSBERETNING 2013 STADSARKIVET FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE ÅRSBERETNING 2013 Foto: Arkivar Ann-Sofie Wiil flytter arkivalier på Skibbyhøj I arkiverne treffer vi selve livet i dets usminkede heslighet, dets ubeskrivelige brutalitet

Læs mere

Revision af bevarings- og kassationsbestemmelser for kommunerne , herunder børnesager

Revision af bevarings- og kassationsbestemmelser for kommunerne , herunder børnesager Revision af bevarings- og kassationsbestemmelser for kommunerne 2016-2017, herunder børnesager Netværk for kommuner og regioner, der afleverer til Rigsarkivet 14.3.2017 1 Formål med revisionen At revidere

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør. Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K. PET s sletning af personregistreringssager

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K. PET s sletning af personregistreringssager Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K. Politiets Efterretningstjeneste Klausdalsbrovej 1 DK-2860 Søborg Telefon: +45 33 14 88 88 Telefax: +45 45 15 01 90 E-mail: pet@pet.dk Web: www.pet.dk

Læs mere

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

Modul 1: Ret og regler. Arkivchef, cand.mag. Jørgen Dieckmann Rasmussen Esbjerg DAGENS FOREDRAG

Modul 1: Ret og regler. Arkivchef, cand.mag. Jørgen Dieckmann Rasmussen Esbjerg DAGENS FOREDRAG Modul 1: Ret og regler Arkivchef, cand.mag. Jørgen Dieckmann Rasmussen Esbjerg DAGENS FOREDRAG Emnet kan blive meget omfattende Afgrænses derfor til det meget specifikke, dvs. lovgivningen Andre, absolut

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Referat. Dagsorden. 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt

Referat. Dagsorden. 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt Referat Møde: K-udvalget Dato og tidspunkt: 27. februar 2013 kl. 10-13 Sted: Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 32 Dato: 19. og 26. marts 2013 Journalnr: 2008-006935 Deltagere fra SA: Kirsten Villadsen Kristmar,

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Arkivinstruks. Arkivinstruks for Thisted Kommune. Gl. Thisted Kommune. Instruks for arkivering og kassation - Thisted Kommune, april 2007.

Arkivinstruks. Arkivinstruks for Thisted Kommune. Gl. Thisted Kommune. Instruks for arkivering og kassation - Thisted Kommune, april 2007. Arkivinstruks for Thisted Kommune Arkivinstruks Instruks for arkivering og kassation - Thisted Kommune, april 2007. Status Gl. Thisted Kommune Den gamle Thisted Kommune har i 1989-92 gennemført et kassationsprojekt,

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 5. marts 2007 til en borger

Statsforvaltningens skrivelse af 5. marts 2007 til en borger Statsforvaltningens skrivelse af 5. marts 2007 til en borger De har som medlem af pårørenderådet ved Plejehjemmet Søbo, ved skrivelse af 28. november 2006 klaget til det daværende Statsamtet Sønderjylland,

Læs mere

Bevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner

Bevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner Bevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner Vejledning til bekendtgørelse nr. 343 af 6. maj 2008 om bevaring og kassation af arkivalier fra uddannelsesinstitutionerne, bilag

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål P fra Kulturudvalget:

Besvarelse af samrådsspørgsmål P fra Kulturudvalget: Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 157 Offentligt 1 Samråd den 7. juni 2016 kl. 14.00-15.00 Besvarelse af samrådsspørgsmål P fra Kulturudvalget: Hvad kan statsministeren oplyse

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

Afrapportering af det kommunale tilsyn

Afrapportering af det kommunale tilsyn Afrapportering af det kommunale tilsyn 2015 14-09-2016 1 Formål med tilsyn 2015 At følge op på tidligere tilsyn og afklare: 1. Om alle relevante it-systemer bliver arkiveret 2. Hvilke papirarkivalier der

Læs mere

De lokale arkiver og autografmuseet i Vildbjerg

De lokale arkiver og autografmuseet i Vildbjerg Den Gule Bygning De lokale arkiver og autografmuseet i Vildbjerg Oversigt: Autografmuseet og de lokalhistoriske arkiver Timring, Skibbild-Nøvling og Vildbjerg fungerer som selvstændige arkiver med hver

Læs mere

Navn og ejerforhold, art og status

Navn og ejerforhold, art og status V E D T Æ G T E R for Greve Museum Egns- og udviklingsmuseum Navn og ejerforhold, art og status... 1 Formål og ansvarsområde... 2 Samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder... 3 Museets bestyrelse,

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse. som er skabt eller tilvejebragt af Arbejdsskadestyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse. som er skabt eller tilvejebragt af Arbejdsskadestyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier som er skabt eller tilvejebragt af I medfør af 8, stk. 2, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Almindelige bemærkninger Forslag til ændring af Landstingslov om landstinget og landsstyret indeholder 2 præciseringer af lovteksten. Dels præciseres Landstingets Revisionsudvalgs opgaver dels præciseres

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum. 2 Naturama

Læs mere

Vedtægter for Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke

Vedtægter for Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke Vedtægter for Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke Revideret på generalforsamlingen d. 20. april 2015 1. Navn stk. 1. Arkivsamvirkets navn er "Sønderborg kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke"

Læs mere

Nuværende: Vedtægt for den selvejende institution Ballerup Museumsfond. Vedtægtsændringer:

Nuværende: Vedtægt for den selvejende institution Ballerup Museumsfond. Vedtægtsændringer: 1 Fondens navn er Ballerup Museums Fond. Fonden er stiftet af Ballerup Kommune og Ballerup Historiske Forening. 2 Fondens hjemsted er Ballerup Kommune. 3 Fondens hovedformål er gennem indsamling, registrering,

Læs mere

Randers Stadsarkiv. - et i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Randers Kommune

Randers Stadsarkiv. - et i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Randers Kommune Randers Stadsarkiv - et i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Randers Kommune 1. Formål Randers Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring af de dele af Randers Kommunes arkiv (før 1.

Læs mere

Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv

Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv En vejledning til kommuner og regioner 2011 Opdateret december 2014 2 Indholdsfortegnelse Aflevering af arkivalier til offentligt arkiv.... 1 En vejledning

Læs mere

Gladsaxe Byarkiv indtager Split.

Gladsaxe Byarkiv indtager Split. Gladsaxe Byarkiv indtager Split. Den gamle by Split i Kroatien blev oprindelig anlagt af den Romerske Kejser Diocletian. Siden har byen været indtaget af mange forskellige herredømmer både tyrkisk og Østrig-ungarsk.

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere