Hald Ege Børnehus. Pædagogisk Læreplan Side 0

Transkript

1 Hald Ege Børnehus Pædagogisk Læreplan Side 0

2 Indhold Kære læser... 2 Hald Ege Børnehus... 1 Børnehusets historie... 1 De fysiske rammer... 2 Indretning... 2 Børnegrupperne... 2 Personalegruppen... 2 Dagtilbudsloven... 3 Madordning... 3 Forældresamarbejde... 4 Læringsmiljø og læringsforståelse... 4 Marte Meo... 5 Praksisfortællinger... 5 Årshjul... 6 Sprogvurdering... 6 TRAS... 6 Børne- og ungepolitik... 6 Pædagogisk dokumentation... 6 TOPI... 7 Analysemodellen... 7 SMTTE-modellen... 7 Evaluering... 7 FCCERS og ECERS... 7 De 6 læreplanstemaer... 2 Børnemiljø... 2 Hald Ege Børnehus Pædagogiks Læreplan

3 Kære læser Du sidder nu med den pædagogiske læreplan for Hald Ege Børnehus Den pædagogiske læreplan har bl.a. til formål, at beskrive hvem vi er og hvad vi står for, vores læringsforståelse, hvilke læringsmiljø vi kan tilbyde det enkelte barn og vores daglige praksis. Læreplanstemaerne behandles enkeltvis med beskrivelse af læringsmiljøet til hvert tema. Den pædagogiske læreplan fungerer i dagligdagen som et redskab til information og dialog mellem forældre og personale, desuden bruges læreplanen som et arbejdsredskab til at planlægge, dokumentere og evaluere den daglige praksis. God læselyst Kopiering eller anden gengivelse af fotos er ikke tilladt. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan

4 Hald Ege Børnehus Hald Ege Børnehus er en selvejende institution og derfor består bestyrelsen af forældre til børn i børnehuset, samt en medarbejder repræsentant. Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og sidder i 2 år af gangen. Bestyrelsen for den selvejende institution har indgået driftsaftale med Viborg Kommune, som sikrer at Hald Ege Børnehus bliver optaget på det kommunale budget. Børnehusets historie De røde barrakker blev opført til krigsfangere i forbindelse med 1. verdenskrig. Senere blev barrakkerne til døgninstitutionen Egeskovcentret. I 1970 oprettede en forældregruppe tilknyttet Egeskovcentret en legestue i en af barrakkerne. Kvaliteten og fordelene ved at Hald Ege Børnehus er en selvejende institution er bl.a. nær-demokrati og forældreindflydelse. Bestyrelsen har bl.a. kompetence til: At fastsætte principper for børnehuset. At fastsætte principper for anvendelse af budgetramme. Forhandlinger og dialog med det politiske system. Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere. Bestyrelsen skal inddrages i både udførelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan. I 1980/81 nedlægges legestuen og der etableres en selvejende børnehave/fritidshjem I 1990 nedlægges fritidshjemmet og børnehaven opnormeres til 50 børn. Øgede ventelister og efterhånden nedslidte bygninger, fører til en større renovering og opnormering. Den nye og større børnehave står klar i oktober I 2008 opnormeres vuggestuen til 48 børn og nabo-pavillonen renoveres og tages i brug. I 2014 ændrer Hald Ege Børnehave navn til Hald Ege Børnehus, samt vuggestuen udvides med to liggehaller. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 1

5 De fysiske rammer Børnehaven og vuggestuen er delt i to separate huse. Der er fælles indgang til vores to bygninger og de to legepladser, som er adskilt af en låge. Børnehuset er beliggende i Hald Ege by, tæt ved skov, Væksthuset, Hald Ege Skole, Hald Hovedgård, Natur-skolen, marker, Hald sø mv. I såvel børnehaven som i vuggestuen, er legetøj, spil, bøger og andet materiale, så vidt muligt, placeret på en måde, så børnene selv kan tage det frem, de vil bruge. Både i børnehaven og i vuggestuen har vi valgt, at have materialer på hylder, der er placeret, så børnene kan se dem, men ikke nå dem. Disse ting findes frem og bruges sammen med en voksen. Børnegrupperne Børnene i Hald Ege Børnehus er opdelt i 8 grupper: Indretning Børnehaven er opdelt i flere forskellige rum fx dukkerum, værksted, sal, køkken, sprogrum og legerum. Vuggestuen er indrettet med 4 grupperum, med tilhørende sal og sovefaciliteter. Til hver vuggestuegruppe er der separate badeværelser med hæve/sænke pusleborde. Vi indretter rummene, med møbler, så der opstår rum i rummet. Dette ud fra tanken om, at give børnene mulighed for at fordybe sig i leg -alene eller i mindre grupper. Vi er optaget af læringsmiljøets betydning for barnets trivsel. 4 vuggestuegrupper med børn i alderen 0-3 år - Rød, Blå, Gul og Grøn. 3 børnehavegrupper i alderen 3-5 år - Græshopperne, Mariehønsene og Sommerfuglene. 1 gruppe bestående af de kommende skolebørn - 5 eren Vuggestuegrupperne og 5 eren har deres faste grupperum hele året. De 3 øvrige børnehavegrupper skifter grupperum hvert halve år, mellem værkstedet, de 3 rum og køkkenet Personalegruppen Den samlede personalegruppe er på 27 medarbejdere. 16 pædagoger, 7 medhjælpere, 2 ernæringsassistenter, 1 leder og 1 administrativ medarbejder. Derudover har vi i perioder forskellige praktikanter og studerende tilknyttet henholdsvis vuggestuen og børnehaven. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 2

6 Dagtilbudsloven Ifølge dagtilbudslovens 8, skal dagtilbud udarbejde en skriftelig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år, samt for børn i alderen 3 år til skolestart. Læreplanen skal beskrive følgende temaer: Desuden: Alsidig personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig udvikling. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Overgange. Børn med særlige behov I dagtilbudslovens 7 står der, at Dagtilbud i samarbejde med forældre skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Derfor har vi et tema i vores læreplan, der hedder Børn med særlige behov. Endvidere står der i dagtilbudslovens 7: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Derfor har vi et særskilt afsnit i vores læreplan, der omhandler børnemiljøet. Læs mere om Dagtilbudsloven her: Madordning I Hald Ege Børnehus har vi en madordning. Dette betyder, at børnene bliver tilbudt sunde, nærende måltider i løbet af hele dagen, tilberedt af ernæringsassistenter i Børnehusets produktionskøkken. Gennem vores madordning sættes der fokus på sundhedsfremme, gode kostvaner, forebyggelse af fedme, samt der bidrages til børnenes generelle velvære og udvikling. Vores måltider følger de til en hver tid gældende officielle danske anbefalinger for kost til børn i den relevante aldersgruppe. Læs mere om Kostpolitik for Hald Ege Børnehus her Udover at beskrive overgange fra børnehave til skole i vores læreplan, har vi valgt også at beskrive overgange fra vuggestue til børnehave. I dagtilbudslovens 8 står der, at Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og evt. mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 3

7 Forældresamarbejde I forbindelse med Viborg Kommunes implementering af Tidlig opsporing og indsats (TOPI) er det vigtigt, at vi som dagtilbud gør vores bedste for, at der er en god kontakt og kommunikation mellem institution og forældre. Dette for, på bedst mulig måde, at kunne være fælles om at støtte barnet i dets trivsel og udvikling. der sættes positive varige spor, hvor de voksne giver mulighed for udfordringer og betydningsfulde fællesskaber for det enkelte barn. Vi ønsker at fremme et læringsmiljø der er omsorgsfuldt, anerkendende og udfordrende for børn og voksne - et læringsmiljø, som fremmer børns udvikling til at være livsduelige og robuste. Se vores værdier og vision Her Vi afholder samtaler med forældrene på de angivne tidspunkter i forhold til barnets alder jf. TOPI. Læs mere om TOPI her Vi afholder årlige forældremøder, hvor vi blandt andet orienterer om og drøfter relevante emner sammen med forældrene. I løbet af året har vi forskellige traditioner, så som sensommerfest, fællesspisning, fastelavn og lignende, for blandt andet at højne den gode kontakt mellem institution og hjemmet, samt skabe grundlag for relationer forældre imellem og hvor forældre deltager aktivt. Dele af kommunikationen mellem forældre og personale foregår via børnenettet, samt dokumentation, billeder af daglig praksis og evaluering, så forældre hjemmefra kan følge med i barnets hverdag. En del af dokumentationen bliver hængt op på stuen, således at børn kan have glæde af denne. Vi vægter den daglige dialog med forældrene højt, for at sikre børnenes trivsel. Læringsmiljø og læringsforståelse I Hald Ege Børnehus er det vores vision at skabe et miljø hvor børnene trives og hvor Det forudsætter at den pædagogiske faglighed er høj og der er en bevidsthed om at skabe tydelig struktur og forudsigelighed. Det sker i et anerkendende miljø skabt af de voksne, hvor der er mulighed for leg, læring, nærvær, ro og fordybelse. Læring finder sted når oplevelser, udfordringer eller sansninger er afstemt i forhold til det enkelte barns udvikling. Læring kan ses ud fra tre niveauer: Kompetencer og færdigheder Sociale regler og omgangsformer Identitetsdannelse og menneskeliggørelse Børn lærer fortrinsvis ved at handle ved at prøve og derefter at øve sig. Børn lærer også ved at iagttage og efterligne hinanden. Børn lærer gennem de planlagte pædagogiske Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 4

8 aktiviteter, men i ligeså høj grad gennem deres leg. Sammenfattende kan læring ses som barnets bestræbelser på: Den voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form At begribe verden refleksion At agere og kunne i verden handling At blive sig selv i verden identitet På baggrund af ovenstående er vi i Hald Ege Børnehus bevidste om egen rolle i forhold til det enkelte barns læring. Når den voksne tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, med en anerkendende tilgang, fremmer det barnets selvbillede positivt. Nærværet i relationen mellem barn og voksen har afgørende betydning for læringen. Den voksne har en central rolle i forhold til børns læring, idet børnene er afhængige af de voksnes reaktioner og respons. Vi tænker på, at være gode rollemodeller for børnene og deres familier ved, at være imødekommende og anerkendende i samspillet. De bedste betingelser for læring er, at et barn trives. Vi sætter det enkelte barn i centrum, og vægter anerkendelse, inklusion og børnefællesskaber. For at give børnene optimale betingelser for læring er vi bevidste om Basil Bernsteins de tre læringsrum og veksler mellem dem efter Barnet har ringe indflydelse på indhold og form 1.læringsrum Voksenskabt læring, hvor den voksne går foran barnet. Barnet har høj indflydelse på indhold og form 2. læringsrum Voksenstøttet læring, hvor den voksne går ved siden af barnet. behov. For at kunne arbejde med refleksion over det pædagogiske arbejde - mål, processer og evaluering, arbejder vi systematisk og metodisk. Herunder har vi beskrevet nogle af de metoder vi benytter: Marte Meo betyder ved egen kraft. En anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor man bl.a. ved hjælp af videoklip kan blive klog på egen praksis og derved tage udgangspunkt i der, hvor tingene lykkes. De fem Marte Meo principper: At kunne følge barnets initiativ. At kunne bekræfte barnets initiativ positivt. At kunne benævne egne og andres initiativer. At kunne mestre turtagning - skiftes og vente på tur. At mestre positiv ledelse. Læs mere om Marte Meo her Praksisfortællinger pædagogerne skriftliggør udvalgte og centrale episoder fra det pædagogiske arbejde i Hald Ege Børnehus. Formålet er at blive klogere på praksis, at undersøge og udvikle den eller at formidle og dokumentere den. Se evt. eksempler på praksisfortællinger under de enkelte læreplanstemaer. Den voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form 3. læringsrum Leg og spontane oplevelser, hvor den voksne går bagved barnet. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 5

9 Årshjul hver børnegruppe udarbejder hvert år et årshjul, som beskriver, hvilke projekter og læreplanstemaer der bliver arbejdet med, traditioner, samt overflytning af børn i årets løb. Årshjulet publiceres en gang om året på Børnenettet. Sprogvurdering udarbejdes af pædagogerne i Hald Ege Børnehus. Der bliver lavet en vurdering i treårs- og femårsalderen. Vurderingen er et arbejdsredskab, som giver mulighed for at følge det enkelte barns sproglige udvikling og støtte barnet hvor det har et behov. Forældrene informeres og er en aktiv part i sprogvurderingen og den eventuelle fremadrettede indsats. Vurderingen har fokus på fire sproglige områder: Det produktive talesprog. Det receptive talesprog. Lydlig opmærksomhed. Kommunikative kompetencer. Læs mere på Sprogpakken.dk Det er pædagogerne der laver vurderingen. Det er et arbejdsredskab vi kan benytte til børn i alderen 2-5 år. Børne- og ungepolitik Viborg Kommune har udarbejdet en børne- og ungepolitik, som hedder Lys i øjnene. Denne har til formål at sikre sammenhængen mellem forebyggende arbejde og målrettet indsats overfor børn og unge med særlige behov. Lys i øjnene indebærer et tværfagligt samarbejde mellem forskellige instanser f.eks. institution, barn, forældre, sundhedspleje, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), kompetencecenter/fokusgrupper, familieafdelingen/team, alt efter behov og problemstilling. Læs mere om den tværfaglige model her Her kommer et link til lys i øjnene som er under revidering. Pædagogisk dokumentation Har til formål at beskrive og vurdere det pædagogiske arbejde. Den kan se forskellig ud, alt efter hvem den henvender sig til. TRAS Tidlig Registrering Af Sproglig udvikling er et cirkelskema, som vurderer barnets: Samspil. Kommunikation. Opmærksomhed. Sprogforståelse. Sproglig bevidsthed. Udtale. Ordudvikling. Sætningsproduktion. Foto, som bliver hængt op i børnehøjde i hele børnehuset, samt bliver sendt ud på Børnenettet Video bruger vi i arbejdet med Marte Meo Mindebøger hvert barn har en mindebog, hvor forældre og personale løbende sætter billeder ind af barnets hverdag Børnenes egne produkter udstilles både inde og ude i børnehuset Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 6

10 Dokumentationerne kan henvende sig til børn, forældre og samarbejdspartnere og den bruges til videreudvikling og evaluering af egen praksis. Der udvælges et fokuspunkt, og der udarbejdes en SMTTE model, som er et styreredskab for det videre pædagogiske arbejde. TOPI Tidlig OPsporing og Indsats er et redskab til at vurdere det enkeltes barn trivsel. Tre gange om året laver vi en trivselsundersøgelse på alle børn. Denne undersøgelse skal hjælpe personalet, således at arbejdet med tidlig opsporing bliver en systematisk del af det professionelle arbejde. Hvert barns trivsel bliver vurderet på baggrund af en række udviklingspsykologiske kriterier. Børnene placeres derefter i grøn, gul eller rød position. Der bliver udarbejdet en analyse og handleplan af de børn der er i en gul eller rød position og forældrene inddrages. Læs mere om TOPI Analysemodellen denne model har fokus på relationen mellem barnet og den voksne i læringsmiljøet. Den skal skabe klarhed over hvilke faktorer der udløser og opretholder en bestemt adfærd. Denne model udarbejdes af pædagogen evt. i samarbejde med forældrene. SMTTE-modellen er en analysemodel, som beskriver Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Modellen benyttes både i arbejdet med læreplanstemaerne men også i arbejdet med det enkelte barn. Pædagogerne udarbejder modellen og arbejder systematisk herudfra. Evaluering Der reflekteres over egen praksis, læreplanstemaer, traditioner, aktiviteter, SMTTE modeller, møder, forældresamarbejde hvad fungerer og hvordan kan praksis blive bedre? Formålet med at evaluere, er at forbedre og udvikle praksis. Endvidere evalueres der efter FCCERS i vuggestuen og efter ECERS i børnehaven. FCCERS og ECERS - er gennemprøvede evalueringsmetoder. Det er læringsmiljøet der vurderes og evalueres og således ikke det enkelte barns eller en samlet børnegruppes viden eller færdighede Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 7

11 De 6 læreplanstemaer Læreplanen er ikke en facitliste på det pædagogiske arbejde, men et dynamisk arbejdsredskab, som er med til at udvikle den pædagogiske praksis. Læreplanen skal indeholde vores overvejelser om det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, samt hvordan vi arbejder med barneperspektivet. Vi har valgt at beskrive dette i følgende afsnit, som en indledning til de enkelte læreplanstema og der henvises derfor til dette afsnit i hvert læreplanstema. Børnemiljø Børnene skal trives med hinanden, de voksne og de rammer de tilbydes ude og inde. Børnemiljøet har stor betydning for børnenes mulighed for at udvikle sig, trives og lære. Det fysiske børnemiljø drejer sig om, hvorvidt de fysiske rammer inde og ude er udfordrende og giver rum til udvikling, læring og inspiration til aktivitet og om de er sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det æstetiske børnemiljø handlerom, hvordan omgivelserne påvirker børnenes sanser. Det æstetiske børnemiljø har betydning for, om børnene oplever vuggestuen/børnehaven som et rart sted, og om de oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Det psykiske børnemiljø handlerom, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler blandt andet om konstruktiv gruppedynamik uden eksklusion fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, nærvær, anerkendelse, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til trivsel og en positiv hverdag. Vi vil indfange børneperspektivet ved at fastholde, forstå de tanker, oplevelser og opfattelser som børnene har af deres eget hverdagsliv. Det vil vi gøre ved at være bevidste om over vores egen voksenforståelse af vuggestuens og børnehavens hverdagsliv og se så objektiv som muligt på konkrete dataindsamlinger (iagttagelser, børneinterview, optællinger, praksisfortællinger foto eller videodokumentation). Når vi analyserer og tolker datamateriale vil vi lade børnenes stemme komme til udtryk og lade den få betydning for det videre arbejde. F.eks. hvad fortæller børnene os, hvad skiller sig ud positivt og negativt, hvad undrer os, overrasker os, glæder os eller irriterer os. I forbindelse med analysen/tolkningen af dataindsamling øges såvel vores faglige bevidsthed samt kvaliteten af det pædagogiske arbejde og børnemiljøet. Når vi vurderer børnemiljøet i et børneperspektiv under hensyn til børnenes alder og modenhed betyder det at børnenes oplevelser af deres børnemiljø så vidt muligt skal inddrages. Det er et udtryk for, at børn har viden, meninger og holdninger, som voksne skal respektere og anerkende. Når vi inddrager børnene vil de opleve, at de har værdifulde meninger om forhold som vedrører dem selv og deres hverdag i vuggestuen og børnehaven. Samtidig vil inddragelsen kunne styrke børnenes oplevelse af medansvar, medbestemmelse og demokrati som også er vigtige elementer jf. dagtilbuddenes formålsparagraf. I de tidspunkter hvor børnene ikke er opdelt i små grupper fordeler de voksne sig i rummene og skaber forskellige læringsmiljøer for børnene hvor de tager Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 2

12 ansvar for at skabe tryghed for børnene, at være gode rollemodeller for børnene, sikre en god omgangstone og atmosfære. På respektfuld og anerkendende vis inddrager vi børnenes egne oplevelser, bekymringer og synspunkter for at den sociale indsats kan gøre en positiv forskel i børnenes liv. Vi skaber legemiljøer som er inspirerede og tilgængelige for børnenes egne spontane lege hvilket støtter deres muligheder for at være sammen om noget. Vi er nysgerrige/undersøgende på børnenes initiativer og inddrager dem i de aktiviteter vi planlægger, hvilket betyder at børnenes stemme, ideer, behov og oplevelser indgår i det planlagte pædagogiske arbejde. Vi bestræber os på at møde barnet der hvor det er ved at lytte, se og på andre måder tilnærme os barnets perspektiv fordi det dermed bliver muligt at få indblik i barnets intentioner og meningsdannelse. Det betyder at giver barnet en oplevelse af at det hører til, at det er ok og det er derfra vi kan være med til at bevæge barnet. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 3

13 På de næste sider vil vi beskrive hvordan vi arbejder med de 6 læreplanstemaer. 0-3 årige Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig udvikling. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. 3-6 årige Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetence. Sproglig udvikling. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. 0-6 årige Overgange. Børn med særlige behov. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 4

14 Alsidig personlig udvikling 0-3 årige Tema Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anderkendende og medlevende, for derved at udvikle et positivt selvbillede. Læringsmål Tegn på læring Tiltag Børnemiljø At barnet oplever tryghed, anerkendelse, omsorg, nærvær og forudsigelighed. At barnet får mulighed for at udvikle og styrke egen selvværd, selvtillid og selvstændighed. At barnet udvikler egne kompetencer, f.eks. empati, social forståelse og selvforståelse. At barnet har nære tilknytninger til andre børn og voksne. At barnet kopierer børn og voksnes adfærd, sprog og mimik. At barnet udvikler deres kompetencer og tilegner sig nye. At barnet er i trivsel. At barnet tager initiativer. At barnet lærer egne og andres grænser at kende. At barnet kan aflæse de andre børn At barnet agerer forskelligt afhængigt af situation, sted og personer. Vi møder børnene med nærværd, kærlige toner, opmuntring og smil. Vi deler børnene op i mindre grupper, efter køn, alder og interesse osv. Vi bekræfter børnenes initiativer positivt. Vi viser børnene at vi er til rådighed og tager ansvar for kontakt og interaktion. Vi er opmærksomme på barnets nærmeste udviklingszone og støtter dem heri. Vi støtter børnene i at løse konflikter. Vi planlægger og igangsætter alsidige aldersvarende aktiviteter. Vi hænger dokumentation op så børnene kan genkende sig selv og hinanden. Vi er opmærksomme på børns forskelligheder. Vi laver trivselsskemaer på børnene tre gange om året. Se afsnittet Børnemiljø Evaluering og Dokumentations Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 5

15 metoder SMTTE Via iagttagelser Børnenettet FCCERS Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 6

16 Sociale kompetencer 0-3 årige Tema Sociale kompetencer er evnen til at indgå i relationer og samspil med andre. Ved at indgå i venskaber og gruppefællesskaber lære børn at gi og få omsorg og respekt og de opnår færdigheder i forhold til at forhandle og argumentere. Læringsmål At barnet lærer at være opmærksomme på hinanden, vente på tur og give plads til hinanden. At barnet føler sig som en vigtig del af fælleskabet. At barnet får mulighed for at indgå i relationer til andre børn. Tegn på læring At barnet får erfaringer med hvordan man begår sig socialt At barnet tager hensyn til andre. At barnet oplever sig som en del af fælleskabet og har en stemme i fællesskabet. At barnet accepteres og respekteres som den personlighed det er. At barnet udtrykker følelser. At barnet danner venskaber At barnet indgår i sociale sammenhænge. Tiltag Børnene får mulighed for at lege i mindre grupper og vi vil minimere situationer, hvor alle børnene er på stuen. Vi støtter og opmuntrer børnenes egne lege med hinanden, støtter de spirende venskaber, ved at planlægge aktiviteter, for de børn der viser særlig interesse for hinanden. Vi inddrager bevidst de børn som har svært ved selv at indgå i sociale relationer. Vi vil være til stede under leg (se læringsrum), så man i børnenes kontakt med hinanden, kan vurdere, hvordan en leg udvikles i en positiv retning, vha. turtagning, positiv bekræftelse og positiv ledelse. Vi lader børnene besøge hinanden i grupperne, samt gør det muligt for søskende at besøge hinanden. Vi vil lade børnene opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn. Vi benævner børnene ved navn og guider dem, for at de bliver indbyrdes opmærksomme på hinanden og får mulighed for at indgå i legerelationer med hinanden. Vi vil hjælpe børnene til at forstå andres behov og opmuntre dem til at vise omsorg og tage hensyn til hinanden. Børnene skiftes til at gøre daglige gøremål sammen med en voksen ex hente rullebord til frokost dække bord. Børnene har til vores daglige samlinger mulighed for at vælge ex hvilke sange de vil synge Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 2

17 Børnemiljø Se afsnittet Børnemiljø Evaluering og Dokumentations metoder Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet FCCERS Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 3

18 Sproglig udvikling 0-3 årige Tema Med sproget udtrykker vi os og kommunikerer med andre. At kunne udtrykke sig sprogligt er en forudsætning for at kunne give udtryk for sig selv og blive forstået af andre. Der er mange forskellige former for sprog fx talesprog, kropssprog, skriftsprog, billedsprog, tegnsprog mv. Læringsmål At børnene har mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle dagens aktiviteter, i samspil med de voksne og hinanden. At børnene kan aflæse hinandens og de voksnes kropssprog. At børnene stifter bekendtskab med skriftsprog og billedsprog. Tegn på læring At børnene bruger sproget til at kommunikere med. At børnene sætter ord på egne og andres handlinger, intentioner eller følelser. At børnene bruger sproget i rette sammenhæng. At børnene hjælper hinanden, ex giver sut til en der græder. At børnene bruger deres kropssprog. At børnene og de voksne leger og eksperimenterer med sproget. At børnene viser interesse for skriftsprog og bogstaver. At de viser interesse for at læse bøger. At de deltager når vi synger sange med fagter. Tiltag Børnemiljø At vi understøtter børnenes kommunikation, ved at sætte ord på initiativer, følelser og handlinger. At vi sætter ord på dagligdagens rutiner handlinger og hverdagsting. At vi læser med børnene, f.eks. dialogisk læsning. At vi synger, rimer og leger med sproget, ved hjælp af sangkasser og sprogkufferter. At vi er opmærksomme på børnenes kropssprog og sætter ord på det, både for børn med og uden tale sprog. At vi sprogvurderer børnene når de er ca. 2,10 år og handler efter den vurdering, f.eks. fokuseret eller særlig indsats. At vi skaber taletid til alle, f.eks. små børnegrupper eller ved hjælp af turtagning. At vi præsenterer børnene for bogstaverne, med tøj dyr der repræsenterer et bogstav, f.eks. Ulla ugle. At børnene får mulighed for at løse konflikter ved hjælp af sproget. At vi inddrager PPR eller talehøre konsulent hvis behovet er der. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 4

19 Se afsnittet Børnemiljø Evaluering og Dokumentations metoder Praksisfortælling Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Vha. sprogvurderingsmaterialet Børnenettet FCCERS En pædagog har haft et længevarende forløb med dialogisk læsning med to børn. Pædagogen har taget billeder af de enkelte sider i bogen og hængt dem op på væggen i børnehøjde. En dag til samling vælger pædagogen at læse bogen for hele børnegruppen. Senere samme dag observeres en gruppe børn stående foran billederne på væggen, de peger på billederne og fortæller hvad de ser derpå. De to oprindelige deltagende børn går forrest i dialogen. Fortællingen viser, at børnene ser noget genkendeligt i de ophængte billeder, kan huske og udtale fokusordene fra bogen, har forståelse for læseretningen og at børnene skaber et fælles fokus omkring bogen, samt at dokumentation i børnehøjde fanger børnenes interesse. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 5

20 Krop og bevægelse 0-3 årige Tema Læringsmål Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske, sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt, og øver sig i at koordinere sine bevægelser. Det skaber grundlaget for et sundt og robust barn. At barnet opnår bevidsthed om sine sanser og sin krop. At barnet bliver udfordret i et fysisk miljø, med forskellige kropslige og sanselige udfoldelsesmuligheder, såvel inde som ude. At barnet deltager aktivt og bliver selvhjulpen i hverdagens rutiner. Tegn på læring At barnet benævner sig selv, sine kropsdele og sine handlinger At barnet er i stand til at give udtryk om deres sanselige oplevelser, eks. jeg kan høre fuglene, jeg kan dufte maden. At barnet bruger kroppen i naturen og på legepladsen, og mestrer grundmotorikken. At barnet på eget initiativ bevæger og udfordrer kroppen i hverdagen, og viser glæde derved. At barnet udvikler styrke, udholdenhed og bevægelighed. At barnet bruger og udnytter de fysiske rammer kreativt. At barnet bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer. At barnet deltager aktivt i af- og påklædning. At barnet øver sig i selv at kravle op på stolen og selv øse mad op på tallerken. Tiltag At vi hjælper barnet på vej til eks. at ligge på maven, kravle, gå. At barnet får erfaringer med motoriske aktiviteter målrettet barnets grundmotorik. At barnets sanser bliver stimuleret Vi opfordrer barnet til selv at kravle op og ned af puslebordet, trip-trap stole, skammel og krybber Vi opfordrer barnet til selv at spise, drikke, øse mad op, smøre og dække bord. Vi opfordrer barnet til selv at tage tøj af og på At det fysiske miljø er indrettet så kroppen kan bruges f.eks. en madras på stuen, som børnene kan hoppe på At vi bruger naturens terræn til motoriske udfordringer i al slags vejr. Vi prioriterer at komme i gymnastiksalen, hvor vi planlægger motoriske aktiviteter. Børnemiljø Evaluering og Se afsnittet Børnemiljø Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 6

21 Dokumentations metoder Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet FCCERS Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 7

22 Naturen og naturfænomener 0-3 årige Tema Læringsmål Der er megen lærdom at hente for børn i naturen. De kan få indtryk om dyr, planter og forskellige materialer. De kan bygge, skabe og udforske på forskellige niveauer. Ved at have viden og medlevende voksende kan børnene få en viden og respekt/ansvar for naturen. De kan undres, stille spørgsmål og finde svar. Naturen giver nogle oplevelser som bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. At børnene får mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige naturmaterialer. At børnene får mulighed for fordybelse og nærvær, med naturen som ramme. At børnene bliver udfordret i forhold til egen krop i naturen, både fysisk og mentalt. Tegn på læring At børnene har lyst og mod til at røre ved forskellige ting i naturen. At børnene sætter ord på naturting, tæller og kategoriserer naturting. At børnene sanser mangfoldigheden, så som planter, dyr, vejret i naturen. At børnene gerne vil vise deres fund frem. At børnene oplever en samhørighed i den gruppe, der er med i skoven. At børnene oplever et fravær af ydre forstyrrelser. At børnene udfordrer sig selv motorisk på forskelligt underlag. At børnene bliver mere modige og sikre i naturen, både i forhold til dyr og ukendte steder. Tiltag Vi vil skabe sansemæssige oplevelser i naturen, hvor børnene får mulighed for at røre ved forskellige ting. Vi vil tage materialer med til at undersøge og opbevare naturen i, eks. lup, net, spand m.m. Vi vil tage naturen med tilbage til institutionen og lade den være en del af børnemiljøet. Vi vil give børnene oplevelser med forskellige typer natur, eks. vandhul, nåleskov, hede m.m. Vi vil prioritere tiden i skoven, så børnene får mulighed for fordybelse og Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 8

23 nærvær. Vi vil følge naturens skiftende årstider og forskelligt vejr, og give børnene oplevelser med det. Vi voksne vil være bevidste om vores roller i naturen, og hvordan børnene oplever os som rollemodeller. Vi voksne er opmærksomme på det enkelte barns nærmeste udviklingszone, og understøtter det enkelte barn. Vi vil følge børnenes initiativer i skoven, og være åbne for ændringer af egne planer. Børnemiljø Evaluering og Dokumentations metoder Se afsnittet Børnemiljø Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet FCCERS Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 9

24 Kulturelle udtryksformer og værdier 0-3 årige Tema Læringsmål Barnet opnår en forståelse for og en tilgang til omverdenen ved, at få mulighed for at møde og afprøve forskellige udtryksformer, såvel kunstnerisk som kulturelt. Kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både hverdagens rutiner (hverdagskultur: leg, samvær m.m.) og flere kulturelle tilbud (børnelitteratur, musik, teater, IT m.m.) At give børnene mulighed for at udvikle kreative kompetencer. At børene får en opmærksomhed på egen og andres kultur. At give børnene mulighed for at opleve og deltage i kulturelle fællesskaber. Tegn på læring At børnene undersøger og eksperimenterer med materialer til kreativt brug. At børnene finder nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne/male på. At børnene er interesseret i andres påklædning, sprog og adfærd. At børnene er aktive deltagere ved højtider og Hald Ege Børnehus traditioner bl.a. fødselsdage, farvelfest. At børnene deltager i sange og historiefortælling med mimik og fagter. At børnene gennem leg viser forståelse for andre. Tiltag Vi sørger for at alle børn har adgang til kreativ udfoldelse og plads til den spontane leg i dagens løb. Vi indretter miljøet, så det er foranderligt alt efter hvilken aktivitet der foregår. Vi tager på tur i vores nærmiljø for bl.a. at give ny næring til barnets leg. Vi giver børnene mulighed for at kunne klæde sig ud. Vi giver børnene mulighed for at undre sig og stille spørgsmål. Vi er opmærksomme på at markere de forskellige højtider, f.eks. fastelavn, påske, jul, fødselsdage og farvelfest. Vi synger kendte sange, sangæsker, sanglege og præsenterer børnene for nye tekster. Børnene har adgang til børnelitteratur, vi har historielæsning og højtlæsning af forskellige børnebøger og der etableres små grupper til dialogisk læsning. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 10

25 Børnemiljø Evaluering og Dokumentations metoder Se afsnittet Børnemiljø Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet FCCERS Praksisfortælling Et barn peger på billeder på væggen, der illustrerer historien om Lille Killing. Barnet siger killing og kigger på den voksne og smiler. Den voksne siger Ja det er lille killing og smiler tilbage. Barnet peger på koen, tager fingrene op til hovedet og laver to horn med sine fingre og siger ko og kigger på den voksne. Den voksne smiler og siger ja du kan se koen og laver horn med sine fingre som barnet gør. Fortællingen viser, at barnet formår at koble den læring og erfaring fra dialogisk læsning til billederne, der hænger på væggen. Barnet oplever genkendelse og en voksen som fanger barnets tegn på læring - og en voksen som imiterer barnet. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 11

26 Alsidig personlig udvikling 3-6 årige Tema Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anderkendende og medlevende, for derved at udvikle et positivt selvbillede. Læringsmål Tegn på læring Det enkelte barn skal styrkes i sit selvværd og sine potentialer. Det enkelte barn skal have gode relationer med andre børn og voksne. Børn skal opleve et psykisk godt børnemiljø. At barnet udvikler sig både fysisk, intellektuelt og socialt. At barnet giver udtryk for egne ønsker og behov. At barnet viser glæde og tryghed ved samværet med øvrige børn og voksne i børnehaven. At barnet øver sig i og lærer at se og forstå et samspil. At barnet har venner, kan vælge og bliver valgt i forbindelse med leg. At barnet føler sig set og værdsat. At børnene har øje for hinanden og er gode roller modeller at spejle sig i. Tiltag Personalet hjælper og opmuntre det enkelte barn til at få lyst, mod og tro på egen kunnen. Ved at have struktur i hverdagen, skaber vi trykhed og forudsigelighed for det enkelte barn. Vi møder barnet i dets nærmeste udviklingszone, vi er anerkendende og engagere os i barnet og det barnet er optaget af. Forældresamarbejdet skal medvirke til at forældrene tager ansvar for, at barnet er en del af et socialt fællesskab. Vi vil skabe tryghed og forudsigelighed for det enkelte barn, ved at strukturere dagen og benævne hvad vi skal og gør. Vi er opmærksomme på børnenes legerelationer og giver det plads i hverdagen. Børnene inddrages i en dagligdag hvor mangfoldighed og forskellighed respekteres.. Børnene støttes i at se og forstå samspillet og de konflikter der kan opstå med andre, både børn og voksne. Børnemiljø Evaluering og Se afsnittet Børnemiljø Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 2

27 Dokumentations metoder Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet ECERS Praksisfortælling Mette har haft en lang ferie og hverdagen er begyndt igen. Mette kommer glad i børnehave og har en masse at fortælle. Pludselig bliver Mette ked af det, og vil kun have sin far. Jeg tager Mette op for at trøste hende. Vi taler om det at savne, være ked af det og det at ville have sin far. Jeg sætter ord på Mettes følelser. Mette er rolig igen, og vi gør klar til at male. Vi skal male på spande. Imens Mette maler begynder hun at fortælle. Jeg maler med grøn for den farve kan min far godt lide, ligesom græsset. Min far kan godt lide grønt. Mette kom til at glæde sig til, hendes far skulle hente hende om eftermiddagen. Gennem omsorg, benævnelse og anerkendelse af de følelser Mette havde, blev situationen for Mette vendt fra et savn og tristhed til en god følelse og stemning af at glæde sig. Mette blev mødt med forståelse og empati, hun fik lov til at bearbejde sine følelser og blev hjulpet til at komme godt igennem dem. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 3

28 Sociale kompetencer 3-6 årige Tema Læringsmål Sociale kompetencer er evnen til at indgå i relationen og samspillet med andre- De sociale færdigheder forudsætter empati og giver børnene evnen til at læse andre mennesker og knytte venskaber. At børn oplever tryghed og tillid i relation til andre børn og voksne. At det enkelte barn får mulighed for at udvikle sociale kompetencer og deltager aktivt i fællesskabet. At det enkelte barn får erfaring med at vente på tur, give plads til andre og får en opmærksomhed på andre. Tegn på læring At børnene går på besøg hos hinanden grupperne og husene imellem. At børnene danner venskaber. At børnene viser glæde og udadvendthed i samspillet med andre børn og voksne. At børnene kan genkende og benævne deres egne følelser. At børnene gerne vil være med og deltage i aktiviteterne. At det enkelte barn indgår i en hverdag med leg og læring i fællesskab med andre børn og voksne. At det enkelte barn kommunikerer med de andre børn og voksne om det der opleves, så der dannes en fælles historie. Tiltag Børnene skal deltage i strukturerede aktiviteter, det kan f.eks. være: projekter, samlinger, fødselsdage, måltider samt ture ud af huset. Støtte børnenes indbyrdes relationer, så de får mulighed for at udvikle venskaber. De voksne har ansvar for, at det enkelte barn er en del af fællesskabet. De voksne skal være engagerede, forudsigelige og tydelige. De voksne skal, så vidt muligt, tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og udvikling. De voksne sætter ord på børnenes handlinger, så de kan genkende følelser og forstå egne reaktioner. De voksne er rollemodeller. De voksne skaber et annerkendende miljø, hvor det er rart og trygt at være. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 4

29 Børnemiljø Evaluering og Dokumentations metoder Praksisfortælling Se afsnittet Børnemiljø Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet ECERS (Børneinterviews) 5 drenge sidder og kigger i deres mindebøger. De har en dialog om de forskellige oplevelser de hver især har i deres mindebøger. De griner og har det sjovt. Der bliver kigget billeder fra de blev født, deres familier m.m. De har en gæst på besøg og hans mindebog er oppe i hans grupperum. Han udbryder glædeligt (da de er færdige med at se de 5 mindebøger) ; NU henter jeg min mindebog så kan I også se mit liv! De 5 drenge venter spændt på gæsten kommer tilbage med hans mindebog og nu læser/kigger de den sammen. Fortællingen viser at drengene oplever sig, hver især, betydningsfuld i deres sociale fællesskab. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 5

30 Sproglig udvikling 3-6 årige Tema Læringsmål Med sproget udtrykker vi os og kommunikerer med andre. At kunne udtrykke sig sprogligt er en forudsætning for at kunne give udtryk for sig selv og blive forstået af andre. Der er mange forskellige former for sprog fx talesprog, kropssprog, skriftsprog, billedsprog, tegnsprog mv. At børnene møder en institutionskultur, der giver mulighed for sproglig udvikling. At børnene får mulighed for at lære, at sproget skaber kontakt, løser konflikter og er et vigtigt redskab i samspillet med andre. At børnene bliver støttet i deres sproglige udvikling. Tegn på læring At børnene lytter, opfanger og tilegner sig sprog, som viser sig ved at de kan synge med, gerne vil læse i bøger, genfortælle og rime. At børn og voksne leger og eksperimentere med sproget, bogstaver og skrift. At børnene bruger sproget som udtryksmiddel i deres samspil med andre. A børnene anvender sproget, når de ønsker kontakt. At børnene sætter ord på følelser og handlinger. At børnene møder voksne som støtter og anerkender dem. At børnene samtaler om og aktivt deltager i hverdagens aktiviteter og gøremål. At institutionen er indrettet med sproglige læringsmiljøer. Tiltag Vi vil være nærværende og spørge ind til barnets interesser og vente på barnets svar. Vi vil hjælpe børnene til at sætte ord på oplevelser mm. og gøre barnet til medfortæller. Vi vil forklare nye ord og lave planlagte sprogaktiviteter. Vi læser i bøger og bruger rim og remser, sang og musik, dialogisk læsning, fortælling og skriftsproget i det daglige. Vi gør brug af medieverdenen. Vi vil give mulighed for at udtrykke meninger, ønsker og behov. Og følge barnets nysgerrighed. Vi er opmærksomme på indretningen og muligheder for sproglige læringsmiljøer. Vi vil skabe rolige omgivelser, der giver rum til samtale. Vi gør brug af sprogvurderingsmateriale. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 6

31 Børnemiljø Evaluering og Dokumentations metoder Se afsnittet Børnemiljø Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Vha. sprogvurderingsmaterialet Børnenettet ECERS Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 7

32 Krop og bevægelse 3-6 årige Tema Læringsmål Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske, sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktiv, og øver sig i at koordinerer sine bevægelser. Det skaber grundlaget for et sundt og robust barn. At børn skal have mulighed for at opnå glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. At børnene får mulighed for at udvikle kroppens funktioner og bevægelser. Børn skal have mulighed for at opleve inspirerende og udfordrende miljøer både ude og inde. Tegn på læring At børnene udvikler sig motorisk. At børnene viser glæde ved at bruge dets egen krop. At børnene har lyst til at prøve nye motoriske udfordringer. At børnene eksperimenterer. At børnene udviser selvtillid og overskud til læring. At børnene anvender og stimulere deres sanser. At børnene udviser fortrolighed med deres kroppe. At barnet udvikler styrke, udholdenhed og bevægelighed. At barnet bruger og udnytter de fysiske rammer kreativt. Tiltag Vi vil tilrettelægge motoriske aktiviteter såvel ude som inde. Vi vil støtte det enkelte barn i at udvikle sig motoriske. Vi indretter vores børnehus, såvel ude som inde, så det giver motoriske udfordringer. Vi støtter og guider børnene til at være mest mulig selvhjulpne. Vi tilbyder børnene sund og varieret fuldkostordning. Vi vil have fokus på hygiejne. De voksne skal være støttende og anerkendende. De voksne skal gå foran med lysten og gejsten til fysisk aktivitet. Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vil arbejde med kropsbevidsthed i forhold til: hvad kan jeg bruge min krop til? Hvordan ser jeg ud? Vi samarbejder med PPR. Børnemiljø Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 8

33 Evaluering og Dokumentations metoder Se afsnittet Børnemiljø Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet ECERS Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 9

34 Naturen og naturfænomener 3-6 årige Tema Der er megen lærdom at hente for børn i naturen. De kan få indtryk om dyr, planter og forskellige materialer. De kan bygge, skabe og udforske på forskellige niveauer. Ved at have viden og medlevende voksende kan børnene få en viden og respekt/ansvar for naturen. De kan undres, stille spørgsmål og finde svar. Naturen giver nogle oplevelser som bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Læringsmål Tegn på læring Give børnene mulighed for oplevelser i naturen, på legepladsen og i nærmiljøet over hele året. Legepladsen skal give børnene mulighed for oplevelser med sand, vand, ild, urtehave, vild natur, smådyr samt oplevelser med madlavning og fordybelse ved bålet. Børnene skal have mulighed for leg, både struktureret og ustruktureret. At børnene udviser glæde, finder udfordringer og fordyber sig ude i naturen. At børnene er nysgerrige og undersøgende i forhold til naturen. At børnene bruger deres sanser. Tør mærke, føle, lugte, smage, se. At børnene selv finder legerum i naturen. At børnene bruger deres fantasi i naturen. At børnene tør udfordre sig selv fysisk som psykisk, hjælper og inspirere hinanden. Tiltag De voksne sørger for at der forefindes forskellige redskaber til at undersøge naturen med. De voksne taler med børnene om hvordan man håndtere affald i naturen. Vi taler om det vi oplever i naturen og hvordan vi beskytter den. De voksne søger for at skabe tid og ro til fordybelse ved at tage dyr, planter m.m. med hjem fra naturen, til nærmere undersøgelse. At personalet giver børnene mulighed for at bruge deres fantasi og kreativitet i naturen. Personalet giver børnene vejledning om hvordan man behandler de dyr og planter de undersøger og omgås. Engagerede voksne som benævner tingene og går i dialog med børnene om de oplevelser, følelser naturen giver dem. Der er opmærksomhed på børnenes forskellige udviklingstrin, alder og behov. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 10

35 Leg med tal og mængder. Børnene er ude hver dag og oplever årstidernes skifte. Børnemiljø Evaluering og Dokumentations metoder Se afsnittet Børnemiljø Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet ECERS Praksisfortælling En gruppe har temaet frøer og vælger at hente haletudser i den nærliggende dam. De kommer i et akvarie og haletudsernes udvikling følges. Der bliver skiftet vand og de fodres hverdag. I weekenderne er de på skrift hjemme ved børnene da der skal skiftes vand og fordres og børnene for et medansvar. Der bliver læst og set billeder om haletudsens udvikling. Når haletudserne har udviklet sig til frøer, er de klar til at komme tilbage til det sted de blev fundet. Fortællingen viser: Ved at opleve det i virkeligheden får man en større forståelse og ansvar for haletudser/frøer og man husker det bedre, når man selv har oplevet det. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 11

36 Kulturelle udtryksformer og værdier 3-6 årige Tema Læringsmål Barnet opnår en forståelse for og en tilgang til omverdenen ved, at få mulighed for at møde og afprøve forskellige udtryksformer, såvel kunstnerisk som kulturelt. Kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både hverdagens rutiner (hverdagskultur: leg, samvær m.m.) og flere kulturelle tilbud (børnelitteratur, musik, teater, IT m.m.) At børnene oplever forskellige traditioner, det være sig danske, samt andre kulturer. At aktiviteter planlægges og tilrettelægges så de fysiske rammer tilgodeser barnets mulighed for ro og fordybelse. At give børnene mulighed for at opleve og deltage i kulturelle fællesskaber. Tegn på læring At børnene udtrykker følelser og tanker på forskellige måder igennem forskellige materialer og bruger det naturligt i deres leg og udtryk. At den kreative proces giver glæde, nysgerrighed og opmærksomhed på sig selv og andre. At børnene viser begejstring og engagement, og deltager aktivt i kulturelle og kreative aktiviteter. At børnene ser og snakker om deres produkter/billeder/optræden, de viser glæde og ejerskab. At børnene organiserer selv dansegrupper, sanglege, rollespil mv. At børnene selv søger hen til de materialer og legeredskaber der er frit tilgængelige. At børnene synger med, klipper, maler, danser, det vil sige; giver udtryk for sig selv på forskellige måder. Tiltag Vi giver mulighed for, at barnet får kendskab til forskellige materialer, redskaber og anvendelsesmuligheder. F.eks. skal der i kortere og længere perioder arbejdes med bl.a. ler, maling, papir, rytmik, rim & remser mm. Vi er opmærksomme på at markere de forskellige højtider, f.eks. fastelavn, påske, jul, fødselsdage og farvelfest. Vi giver barnet mulighed for at tilegne sig viden om IT og gør brug af forskellige medier og udtryksformer, f.eks. ved adgang og introduktion til computer. Vi introducerer børnene for forskellige musikgenre. Vi interesserer os for Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 12

37 hvad børnene er optaget af, og som en del af hverdagen opleves og udøves musik. Gennem historiefortælling, rollespil, leg og teater, giver vi børnene kendskab til forskellige udtryksformer. Grupperne inviterer hinanden til eksempelvis teater, optræden o.lign. Vi anerkender og opmuntrer barnet til at være aktiv deltagende og prøve sig frem. Vi laver pædagogiske dokumentationer, der skærper barnets nysgerrighed, selvværd og selvtillid. Vi er opmærksomme på at arbejde i mindre grupper hvor der er mulighed for dialog og opmærksomhed barn og voksen og barn og barn imellem. Børnemiljø Evaluering og Dokumentations metoder Praksisfortælling Se afsnittet Børnemiljø Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet ECERS At male et selvportræt; Børnegruppen blev introduceret til begrebet selvportrætter og fik til opgave, at tegne sig selv og derefter farvelægge tegningen. Aktiviteten foregik med 2 børn af gangen. Pædagogen havde materialerne klar; store stykker akvarelpapir, sort tusch og spejl, Barnet blev stillet den bundne opgave og guidet i gang; Se godt på dig selv i spejlet, hvordan ser et ansigt ud? De 2 børn og pædagogen fik en dialog i gang om, hvor sidder hvad, hvad hedder det forskellige, størrelse osv. Børnene fik hver en tusch, sad skiftevis og kiggede i spejlet og på papiret og tegnede. De så på hinanden og kommenterede hinandens og egen tegning. Gennem de mange dialoger og kommentarer, blev det enkelte barn sat i fokus og set. Der opstod et gruppetilhørsforhold og et fællesskab, hvor alle fik ejerskab og følelsen af, at være betydningsfuld og ligeværdig. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 13

38 Overgange og børn med særlige behov I både vuggestuen og børnehaven arbejdes der med "overgange". Der er flere overgange i børnenes 0-6 årige liv, og ens for dem alle er, at de voksne der har kendskab til barnet, skal dele deres viden om barnet med de nye voksne der skal til at lære barnet og familien at kende. De overgange vi som daginstitution er en del af er, overgangen fra hjemmet til vuggestue. Overgangen fra dagpleje til vuggestue eller børnehave. Overgangen fra en anden vuggestue/børnehave til vores vuggestue/ børnehave. Overgangen fra vuggestue til børnehave Overgangen fra børnehavegruppe til storebørnsgruppe. Overgangen fra storebørnsgruppe til skolen. Herunder har vi sat to af de overgange der optræder mest, og som der lovmæssigt skal beskrives, ind i et skema der beskriver mere uddybende hvad vi forstår og arbejder efter, og evaluerer udfra. Overgang fra vuggestue til børnehave Tema At vi systematisk forbereder det enkelte barn på overgangen fra vuggestuen til børnehaven. Læringsmål At forældrene er med i overgangen, så de får kendskab til børnehaven, samt de forventninger der er til dem som forældre og til barnet. At barnet får kendskab til sin kommende børnehavegruppe. At tryghed i overgangsfasen er omdrejningspunktet for barnet. Tegn på læring Tiltag At forældrene er bekendte med de forventninger der er til barnet og til dem som forældre. At forældrene taler positivt om det kommende skift fra vuggestue til børnehave. At der er et tæt samarbejde mellem den gamle og den nye kontaktpædagog omkring barnet. At børnene snakker om den nye gruppe og gerne vil med på besøgene. At barnet viser tryghed efter gentagende besøg Allerede ved 2½ års samtalen snakker vi om forventninger til den kommende overgang og opstart i børnehaven. Personalet og forældrene samarbejder om fx stoppe med ble, stoppe med sut Forældrene ved i god tid hvilken gruppe deres barn skal gå i og hvem der bliver den nye kontaktpædagog. Der afholdes en overgangs samtale jf. TOPI Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 14

39 I måneden op til den aktuelle overflytning aftales flere besøg. Personalet agerer med nænsomhed og indlevelse i det enkelte barn, alt efter udviklings status og personlighed i forhold til besøgene. På barnets sidste dag i vuggestuen, fejres barnet med farvelsamling. Børnemiljø Evaluering og Dokumentations metoder Se afsnittet Børnemiljø Vi evaluerer den enkelte overgang ved at de to kontaktpædagoger er i dialog om barnet og besøgene. Ligeledes er forældrene inddraget i dialogen. Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet ECERS Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 15

40 Overgang fra børnehus til skole Tema Det er politisk bestemt at vi i børnehaven skal arbejde med overgange. Vi ved også at en god skolestart/overgang belønnes og giver trivsel, selvværd og mulighed for læring. Læringsmål At kommende skolebørn skal føle sig robuste og selvhjulpne inden skolestart. At kommende skolebørns forældre er involveret i overgangen. At vi som børnehave er i tæt samarbejde med den anden børnehave i lokalområdet (Egeskovens Børnehave og skolerne i området. Tegn på læring Tiltag Børnemiljø At børnene er selvhjulpne og selv tager initiativ til forskellige opgaver. At børnene kommer med ideer til løsninger på problemer på gruppen. Børnene er trygge ved at færdes i nye omgivelser. Forældrene er bekendte med de forventninger der er til børnene som snart skal til at gå i skole. Der er et tæt samarbejde med skolerne i lokal området og Egeskovens børnehave, så børnene på tværs kommer til at kende hinanden i den de starter i skole. Der fortages overdragelses samtaler hvor forældre, skolen og vi som børnehave deltager (TOPI) De kommende skolebørn går i den samme børnegruppe (femmeren) et år inden de skal følges i skole. Børnene er medbestemmende. Børnene udfordres alderssvarende bl.a. svømning. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov og udvikling. Femmeren mødes med Egeskovens storebørnsgruppe flere gange i løbet af foråret. Der er fastlagte møder hvor personalet fra de to børnehaver og skolen mødes. De kommende skolebørn besøger SFO en og 0. klasserne. Der fortages hyppige besøg på skolernes områder hvor vi leger på skolernes område I nov/jan. måned tilbydes alle forældre en Forældresamtale jvf TOPI Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 16

41 Se afsnittet Børnemiljø Evaluering og Dokumentations metoder Praksisfortælling Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet ECERS Årlig samarbejdsmøder Vi var på Hald Ege skoles legeplads. O. b sidder og har matematik da de opdager at vi er på legepladsen. Børnene informerer læren om at vi er der. Læren er hurtig og indbyder os alle til at deltage i undervisningen. Vores børn er omstillingsparate og udviser glæde og begejstring ved muligheden. Et barn kommer hen til en voksen og holder i hånd. Inde i klassen skal vi dele stol med en o. klasse elev og være med til at løse matematik opgaver. Nogle børn var forsigtige og skulle hjælpes til rette mens andre børn bare gik i gang. Matematik læren gik rundt og snakkede med vores børn så alle blev set og hørt. Da timen var slut var der fri leg og mulighed for at tegne. Vi fik tegninger fra 0. klasse eleverne med hjem som børnene hængte op i vores grupperum. Efterfølgende fortalte børnene deres forældre om at de havde deltaget i undervisningen på skolen. Nogle børn hørte vi sige det var da ikke så slemt Fortællingen viser: At der er et tæt samarbejde med Hald Ege Skole og os og vi ser at det giver god mening for børnene at blive trygge og fortrolige med skolen og evt få afkræftet og bekræftet forskellige forestillinger om skolen. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 17

42 Børn med særlige behov 0-6 årige Tema I Hald Ege Børnehus forstår vi børn med særlige behov, som børn, der af den ene eller anden grund oplever hindringer i deres trivsel eller udvikling. Læringsmål Tegn på læring Tiltag Børnemiljø At børn med særlige behov skal støttes i at udvikle deres kompetencer, så de oplever øget livskvalitet, trivsel og udvikling. At det pædagogiske personale skaber rammer, som åbner mulighed for, at børn med særlige behov, kan udvikle sig i et anerkendende og inkluderende miljø og får mulighed for at opleve gode og positive relationer til andre børn og voksne. At vi er bevidste om, at et tæt samarbejde med forældrene og evt. PPR eller familieafdelingen, fra starten af et forløb, er gavnligt for barnets mulighed for at bryde et uhensigtsmæssigt mønster. At barnet oplever at være betydningsfuld, en del af et fællesskab og føler selvværd. At barnet mødes på dets niveau for nærmeste udvikling zone. At det pædagogiske personale og forældrene har fælles opmærksomhed på barnets udvikling og trisvel. At det pædagogiske personale har særlig fokus på at støtte op og guide barnet i relationen med de andre børn. At det pædagogiske personale er opmærksom på, at anerkende og benævne barnet positivt. At forældrene og det pædagogiske personale er i dialog i hverdagen. Det pædagogiske personale og forældrene tager udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer i forhold til den særlige pædagogiske indsats. Pædagogerne planlægger aktiviteter der tager udgangspunkt i, hvad de ved barnet mestrer. Det pædagogiske personale er opmærksom på det tværfaglige samarbejde og søger vejledning og evt. ressourcer hos fx PPR og ressourcekorpset. Det pædagogiske personale arbejder ud fra TOPI. Når et barn er i en gul eller rød position udarbejdes en handleplan i samarbejde med forældrene. Det pædagogiske personale gør brug af analysemodellen til at opstille mål, for herefter at udarbejde en handleplan for børn med særlige behov. Se afsnittet Børnemiljø Evaluering og Dokumentations Pædagogisk dokumentation via billeder, video og praksisfortælling Fokus på barneperspektiv og børnemiljø Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 18

43 metoder Gruppe- og teammøder TOPI SMTTE Via iagttagelser Børnenettet ECERS og FCCERS Forældresamtaler Fokusgruppemøder eller netværksmøder Praksisfortælling En pige med motoriske udfordringer leger ved klods-ophænget, kontaktpædagogen og fysioterapeuten sidder sammen med pigen. Pigen har svært ved at rejse sig og fysioterapeuten støtter og vejleder pigen, men samtidig også kontaktpædagogen i, hvordan hun kan støtte pigen. Efter et par gange bliver pigen træt og viser tydeligt med sit kropssprog at hun ikke vil lege den leg mere. Pigen søger over til kontaktpædagogen og får en pause hos hende. Fortællingen viser at der er en fokuseret opmærksomhed på pigen og et tydeligt tværfagligt samarbejde. Hald Ege Børnehus Pædagogisk læreplan Side 19