CATHRINESMINDE TEGLVÆRK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CATHRINESMINDE TEGLVÆRK"

Transkript

1 USEUM ØNDER JYLLAND CATHRINESMINDE TEGLVÆRK Illerstrandvej 7 DK 6310 Broager Tel INDGÅET 8 JULI 2C15 Hedensted Kommune Hedensted Kommune Att: Rette vedkommende Niels Espes Vej Hedensted 25. juni 2015 Ansøgning om støtte til trykning af "Danmarks Teglværker Hedensted Kommune" af Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen Ansøger er udgiveren: Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk Illerstrandvej Broager (direkte) Sammenfatning: Teglværksinitiativerne v/ Cathrinesminde Teglværk er begyndt en bogserie "Danmarks Teglværker", en serie af bøger om de historiske teglværker i Danmark med de nutidige kommunegrænser som afgrænsning for enkeltbindene. De første to bind udkom i 2014 om teglværkerne i Horsens Kommune og teglværkerne i Fredensborg og Hørsholm Kommune. Bind 1 er forfattet af Verner Bjerge og Jacob Han quist Petersen og bind 2 er forfattet af Jørgen G. Berthelsen, alle medlemmer af teglværksinitiativerne. Det tredie bind omfatter teglværkerne i Hedensted Kommune og er forfattet af Verner Bjerge og Jacob Han quist Petersen. Første bind blev udgivet med støtte fra en række fonde. Andet bind blev finansieret ved lokal støtte fra Nordsjælland. Vi håber, at Hedensted Kommune kunne tænke sig at støtte trykningen af tredje bind med et beløb på kr. Bogtrykkertilbuddet lyder på kr. ekskl moms og miljøbidrag for 1000 stk på 248 sider. Med serien Danmarks Teglværker forsøger Teglværksinitiativerne i Danmark at tage den opgave op, som først blev foreslået på Teglværksforeningen for Jyllands generalforsamling på Hotel Royal i Aarhus den 18. februar Konsul Carl Nielsen foreslog, at man skulle skabe et værk om teglværksindustriens og teglværkernes historie. Der var repræsentanter for 90 teglværker til stede, og de diskuterede længe, hvordan det kunne gribes an. Men det blev aldrig til noget. Det var en skam, da der netop i disse år udkom mange såkaldte "stater", der beskrev de enkelte erhvervsgrupper og deres udøvere, og som er værdifulde kilder til erhvervshistorien. Teglbranchen var desuden et stort erhverv, der sagtens havde kunnet båret et flerbindsværk som Dansk Fiskeristat og Dansk Mejeristat.

2 De få bevarede af de nedlagte teglværker har i snart tyve år haft et samarbejde kaldet Teglværksinitiativerne til gensidig hjælp og inspiration med bevarelsen af teglværkernes spor. Medlemmerne er Cathrinesminde Teglværk, Nivaagaards Ringovn i Nordsjælland, Lilleskov Teglværk på Fyn, Skærum Mølle i Vestjylland (Nr. Vosborg) samt Horsens Teglværksgruppe for dokumentation. Teglværksinitiativerne benytter samarbejdets ressourcer til at tage fat, hvor Teglværksforeningen for Jylland kørte fast i 1928, nemlig at skabe et værk om Danmarks Teglværker. Horsens Teglværksgruppe (Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen) samlede gennem flere år dokumentation om de 48 identificerede teglværker inden for den nuværende Horsens Kommune. Det resulterede i første bind. Dette blev udgivet med støtte fra flere fonde. Andet bind blev udarbejdet af formanden for Nivaagaards Ringovn, Jørgen G. Berthelsen, og beskriver 28 teglværker i Fredensborg og Hørsholm Kommuner. Det blev udgivet med lokal støtte. De to bind har fået meget positive anmeldelser, og jeg tillader mig at vedlægge en kopi af anmeldelsen fra Historie Online. Tredje bind omfatter 56 teglværker inden for Hedensted Kommune og afventer finansiering af trykningen. Dernæst planlægges bind om Sønderborg, Assens og Aarhus Kommuner. De første bind bekræfter, at teglværkernes historie kan bidrage afgørende til industrihistorien og den økonomiske historie, fordi de er nært forbundne med både de særlige lokale forudsætninger og tidens fælles strømninger og konjunkturer. Således har branchen helt forskellige profiler i Østjylland og Nordsjælland. Fra egn til egn afspejles den enkelte egns bredere erhvervshistorie i forskelle i teglbranchens karakter og udvikling. Teglværkerne er indikatorer for den helhed, de indgår i. De er afhængige af landskab, infrastruktur, konjunktur, teknologi, demografi, sociale forhold, mode. Samtidig er teglstenene selv tidløse, næsten uforanderlige på tværs af århundreder, så branchen mere afspejler forandringer i de omgivende vilkår og lokale omstændigheder end blot sin egen indre dynamik. Der er kun femten teglværker i drift i Danmark i dag. Men teglstensbygninger fra århundreder står der endnu som fysiske minder om bygningskulturen. Teglværksinitiativernes udgivelse vil bidrage til trække bygningskulturens forudsætning i teglfremstillingen frem i lyset for de enkelte kommuner og for landet som helhed. Museum Sønderjylland Cathrinesnninde Teglværk er ankerinstitutionen i projektet og står for redaktion, administration og udgivelse. Udarbejdelsen af de enkelte bind engagerer frivillige kræfter fra teglværksinitiativerne, lokalarkiver mm. i samarbejde med lønnet faglig konsulenthjælp og fagpersonale fra museet. Jeg håber, Hedensted Kommune har mulighed for at støtte bindet om Hedensted kommunes teglværker. De første to bind har forhåbentlig gjort det tydeligt, at serien netop bidrager til en lokalhistorisk kulturarv i dens samspil med den almene historie. Jeg tillader mig at søge om et beløb på ,-.

3 Budget Udgifter Trykning af tredie bind af Danmarks Teglværker - Hedensted Kommune, 248 sider, 26x18,5 cm, hård indbinding, firefarvet tryk i oplag 1000 (afhængig af forudbestillinger) iflg. tilbud: DKK ekskl. moms. Opsætning iflg tilbud. Søges reduceret ved at aflevere materialet Så klargjort som muligt: Rentegning af grundplaner: I alt Indtægter Indtægter fra salg af tidligere bind Schou-Fondet, Palsgaard Jyske Medier Der søges flere fonde DKK DKK DKK DKK DKK DKK Indtægter fra salg vil igen medgå til finansiering af trykning af næste bind. Medlemmerne af Teglværksinitiativernes Venneforeninger forventes at aftage en del af oplaget til medlemspris, hvorved oplaget kan holdes så stort, at stykprisen bliver betydelig lavere. Med venlig hilsen Torben A. Vestergaard museumsinspektør./. Kopi af anmeldelse i Historie Online J. Eksempel på beskrivelse: Daugård og Tønsballegård teglværker J. Kopi af tryktilbud

4 Anmeldelse fra Historie-online INDGÅET - 8 JULI 2m5 edensted Kommune BogFeature Danmarks Teglværker - Horsens kommune Danmarks Teglværker - Fredensborg og Hørsholm Af Erik Helmer Pedersen I dag findes der kun 15 producerende teglværker i Danmark mod 225 i 1960 for slet ikke at tale om de henved teglværker og -gårde, man for historisk tid har dokumentation for i kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. En af vore største teglværksforskere, Verner Bjerge, der ovenikøbet kender såvel murerhåndværket som teglværksindustrien indefra, har etableret en database "Danske Teglværker", der indeholder alle kendte oplysninger om de nævnte værker. Sammen med en anden teglværksentusiast, Jørgen G. Berthelsen, der til daglig er overlæge på fødeafdelingen ved Hillerød Hospital, udgav han i 2006 pionerværket "Stemplede mursten og gulvtegl", hvortil der i 2013 kom et supplementsbind. Jørgen G. Berthelsen barslede for sit vedkommende i 2012 med det dybloddende værk "Nivaa. Teglværk og Samfund DANMARKS TEGLVÆRKER 1.;:e!PFS, DANMARKS TEGLVÆRKER rta~ ", hvor så at sige hver enkelt sten i hele denne komplekse helhed er blevet vendt og drejet flere gange. Berthelsen har til det formål også opbygget sig en database over arkivalier og skrifter om teglværkshistorie med tilhørende hjemmeside» Nu har de to teglværkspionerer passende nok indledt en meget lovende serie under navnet "Danmarks Teglværker". Som baggrundsgruppe herfor findes en sammenslutning, Teglværksinitiativerne i Danmark, hvis medlemmer er Cathrinesnninde Teglværk ved Flensborg Fjord, Nivaagaard Teglværks Ringovn i Nordsjælland, Lilleskov Teglværk ved Tommerup på Fyn, Skærum Mølle i Vestjylland (Nr. Vosborg) samt Teglværksinitiativet i Horsens. Første bind i serien bærer titlen "Danmarks Teglværker - Horsens Kommune" og er forfattet af Verner Bjerge i samarbejde med lokalhistorikeren Jacob Hanquist Petersen fra Solbjerg ved Aarhus, og som oplæg hertil publicerede de to forf. 2010ff. en større artikelserie om emnet i Horsens Folkeblad, der også har støttet udgivelsen. Jørgen G. Berthelsens "Danmarks Teglværker - Fredensborg og Hørsholm Kommuner" er bd. 2 i serien og udgør samtidig årsskrift for Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening 2014 og Karlebo

5 Lokalhistoriske Forenings gave til medlemmerne i De tre forf. har dermed udvidet vor historiske erkendelse på et par meget vigtige og hidtil dunkelt oplyste punkter, en præstation, der i enhver henseende aftvinger respekt. De har i bogstavelig forstand gravet oplysningerne frem, ikke bare fra arkivernes støvede verden, men også ud af den bare jord, idet der i mangfoldige tilfælde ikke er en sten tilbage af værket. For Horsens vedkommende har de to forf. opsporet 48 teglværker, fordelt på 22 sogne med 2-4 teglværker pr sogn, for Grædstrup sogns vedkommende dog 6 værker. Kortet viser dog en koncentration omkring Horsens by mod sydøst og stationsbyen Brædstrup mod nordvest. De fleste hidrører fra perioden ca.1770 til 1890'erne og har været små værker, der typisk brændte mursten og fra ca drænrør. Udstyret har været såre beskedent, men kunne dog udover en højovn eller flere omfatte æltevogn, hestetrukket murstensmaskine, afskærerbord og en drænrørsmaskine for blot at nævne enkelte ting. En tørrelade og et tørvehus måtte også forefindes. Desuden måtte man råde over det fornødne personale, centreret omkring en teglbrænder, gerne fra Detmold Lippe, en håndstryger, maskinpasser og teglværkskusk, hvis der skulle produceres sten i massevis. Da der sker idelige ejerskifter, og funktionstiden i de fleste tilfælde kan indsnævres til ganske få år, må man antage, at det normalt ikke har været en særlig givtig forretning at vove sig ud i et fluktuerende marked med ganske besværlige transportforhold, indtil jernbanen fra ca løste en del problemer. Landbrugets modernisering efter 1860 samt industrialiseringen og urbaniseringen sent i 1800-tallet har dog hver for sig kunnet påvirke efterspørgslen kraftigt, men det var da de større teglværker med en moderne, brændselsbesparende ringovn, introduceret efter 1870, der løb med gevinsten. Bygholm teglværk i Hatting sogn var hele tiden i spidsen, men forskellige vanskeligheder, ikke mindst manglen på egnet ler, førte til dets lukning i Derefter måtte Horsens-folkene hente deres mur- og tagsten fra andre steder i Jylland eller på Fyn. Jørgen G. Berthelsens tilsvarende eftersøgning i Fredensborg og Hørsholm kommuner bringer "kun" 28 historiske teglværker for dagen, men unægtelig er der især i Nivaa- og Humlebækområdet tale om en koncentration af ganske store og rigt udstyrede værker. I ældre tid skulle man dække efterspørgslen fra kronens store slotsbyggerier i Nordsjælland, og i moderne tid var det efterspørgslen fra et hastigt ekspanderende København, som styrede produktion og afsætning. Da næppe ret mange har større indsigt i teglbrændingens teknik, giver forf. meget prisværdigt sine læsere en særdeles værdifuld introduktion til hele teglværksproduktionens lerede og støvede mysterier. Det munder ud i nogle diagrammer over værkernes antal og funktionsperiode. Fra 1700-tallets beskedne to værker når vi op på 12 i Derefter tilkommer en del små værker, der hurtigt må opgive ævred, men næsten frem til vore dage fremstår tre større produktionsværker: Nivaagaard, Sølyst og Niverød, alle i Karlebo sogn. Med rette tildeles de

6 ca. 25% af den samlede beskrivertekst, selv om de øvrige værker som regel er noget større end de østjysk. I en del tilfælde har de ligeledes fungeret helt op til vor tid. Det bør i alle tilfælde erindres, at lokale ildsjæle omkring Nivaagaard Teglværk med Jørgen G. Berthelsen i spidsen gennem de sidste år har gjort en yderst fortjenstfuld indsats for at få reddet og fredet den eneste cirkulære ringovn, der er tilbage i Danmark. Den er nu det naturlige centrum i teglværksmuseet Nivågårds Teglværks Ringovn. De to teglværkshistorier rummer en omfattende og særdeles fortjenstfuld detailviden om en vidt udbredt dansk lokalindustri, der nu er et lukket kapitel i vor erhvervshistorie. Dermed er den lokalhistoriske forskning og formidling kommet i besiddelse af et redskab, som forhåbentlig vil blive brugt og påskønnet rundt om. Det kan da åbne op for videregående studier over samspillet mellem bygningshistorie og alm. udviklingshistorie. Før jernbanens for slet ikke at tale om lastbilens tid spillede forekomsten af egnet ler en vigtig rolle for det lokale udbud af teglværksprodukter. Mursten måtte da konkurrere med nok så primitive bygningsmaterialer rent bortset fra, at landbruget i fattigere stillede områder ikke uden videre motiverede murstensbyggeri i større omfang. De stigende forsikringspræmier for bygninger med stråtag har dog nok været med til at befordre udviklingen, som dog på den anden side også har været præget af lokale traditioner og byggeskikke. En "rigtig" proprietærgård skulle helst have mindst fire skorstene og et glaseret tegltag for rigtig at markere sig lokalt, medens der i landsbyens stråtækte huse kunne påtræffes indtil flere teglværksarbejdere. Deres arbejdsdag kunne være sårdeles hård og trælsom, og skulle man her på falderebet anføre en forsigtig holdt kritik af de to murfaste teglstenshistorier, vi har fået som en slags folkegave, skulle det være en savnet af en nøgtern analyse af den krævende og møgbeskidte hverdags fortrædeligheder Siden er oprettet

7 - 8 JULI 2015 Hedensted Kommune Tonballegård Teglværk Teglværksdalen ligger ud mod Kattegat i bugten øst for Snaptun og syd for Hundshage - et sted, der i Ludvig Holbergs "Baron Ludvig Holbergs Geographie eller Jordbeskrivelse" fra 1777 beskrives som "Tønballekrog Nødhavn, hvor Skibene tyede ind i Storm og ondt Vejr". Navnet "Teglværksdalen" er ikke misvisende, for selv om dalen nu forekommer naturskøn og uberørt, lå her for mange år siden et teglværk: Jensgaards Teglværk eller Tønballegård Teglværk flyttede husmanden Christen Christensen fra Nørre Aldum Mark mellem Hedensted og Hornsyld til Østrup, der ligger mellem Glud og Snaptun. Her havde han i årene forinden bebygget en grund. Nu købte han grunden, og dermed var første skridt taget mod det, der i dag er "Tønballegård". Christen Christensen tilkøber i de følgende år flere matrikler til gården. Han bygger også videre, og af disse oprindelige bygninger er der vist kun et gammelt, gult stuehus ved "Tønballegård" tilbage i dag. Til byggeriet skal der bruges sten, så Christen Christensen opfører et lille teglværk, måske før han i 1853 køber grunden. Eneste kilde til dette teglværks eksistens er det skøde, der blev skrevet i 1857, da han sælger gården, og hvor teglværket udtrykkeligt er nævnt. Nøjagtigt hvornår Christen Christensen anlagde teglværket, og hvor husmanden fik pengene fra til både jord, bygninger og teglværk, ved vi ikke. Meget tyder dog på, der var tale om et beskedent teglværk i forhold til, hvad der senere skulle komme sælger han gården med tilhørende teglværk. Køberen er Poul Glud fra den nærliggende store hovedgård, "Jensgård".

8 På dette kort ses teglværket indtegnet syd for Snaptun ladeplads. Copyright: Geodatastyrelsen. I midten af 1800-tallet var "Jensgård" ejet af kammerråd Jacob Andreas Glud. Ejerskabet omfattede også kirkerne i Glud, Rårup og på Hjarnø. Han var gift med Cecilie Marie Søltoft, der stammede fra herregården "Tyrrestrup" ved Søvind. Sammen fik de ni sønner og to døtre, hvoraf de fire døde som små. Tilbage stod syv børn, som alle skulle finde en beskæftigelse og gerning i livet. Traditionen dengang bød, at den ældste søn skulle overtage slægtens gods. Men det kunne ofte have lidt lange udsigter, før den ældre generation var klar til at overdrage styret, og hvad skulle sønnen få tiden til at gå med indtil da? I dette tilfælde hed den ældste søn Poul Glud. Han havde læst i København omkring 1850 og var blevet cand. jur. Hjemvendt til "Jensgård" fandt han en beskæftigelse med teglværket, som husmanden Christen Christensen havde grundlagt. Inspirationen til at gå denne vej fandt Poul Glud givetvis hos sin morbror, Ole Johan Søltoft, der ejede og drev "Tyrrestrup". Til denne hovedgård hørte et teglværk med en god økonomi, og dette kunne den unge, juridiske kandidat sikkert se en i& i. Derfor slog han til, da Christen Christensen i 1857 ønskede at sælge sin gård og sit teglværk. Det lille teglværk var dog ikke driftigt nok for Poul Glud. Han byggede et nyt teglværk med en langt større kapacitet. Placeringen ved vandet var ideel, for via en udskibningsbro kunne de færdige produkter fragtes videre. Skibstransport var på denne tid en meget lettere og især billigere måde, når de tunge mursten skulle fragtes til byggepladserne, end landtransport med hestevogn ad små og

9 dårlige grusveje. De økonomiske midler til købet af gården og opførelsen af det nye, store teglværk har Poul Glud hentet hos sin far. Det eneste, som manglede, var en arbejdskraft, der havde erfaring med og viden om at brænde tegl. Denne arbejdskraft skaffede Poul Glud i Tyskland: et komplet arbejdssjak, der i dagene april 1858 ankom til "Tønballegård". Holdet bestod af Adolf Schirenberg (27 år), Valentin Schou (17 år), Frederik Wmand (25 år), Heinrik Hukenbrok (25 år), Frederik Mentze (19 år), Heinrik Mentze (29 år) og Johan Heinrik Kracht (28 år). De kom, som det kendes fra mange andre teglværker på denne tid, fra det lille fyrstendømme LippeDetmold, i dag det nordøstlige Nordrhein-Westfahlen. Hvordan det gik med seks af de syv tyskere, vides ikke. Den syvende, Heinrich Mentze (eller mere præcist Johan Heinrich August Mentze) rejste allerede to år efter fra Tønballegård Teglværk og blev forpagter af Møgelkær Teglværk (se denne artikel). Senere købte han teglværket Egelund (se denne artikel) i Rårup, og han var desuden en overgang ejer af den store Hessellund Teglværk ved Stensballe (se Danmarks Teglværker - Horsens Kommune). At ansættelsen af tyskerne ikke var en engangsforestilling kan bekræftes fra anden side. For kilder i Lippe Detmold kan nemlig fortælle, at der hvert år fra 1858 til og med 1869 kom et sjak til Tønballe, undtagen i krigsåret Forskellige teglbrændere ledte arbejdet, og navne som Fr. Stuckenbrock, Aug. Fuehring og Heinrich Meierhenrich var blandt disse "Lippere". Kilderne afslører ikke, hvem der afløste de tyske teglværksarbejdere, eller hvornår de stoppede. Vi ved kun, at omkring 1878 ankom en ny teglbrænder til sognet. Han hed Frands Frandsen, og han fik arbejde på Tønballegård Teglværk. Det varede dog ikke mange år, før han rejste videre. Til gengæld kan forsikringspolicerne, som er bevaret på Landsarkivet for Nørrejylland, fortælle os om bygningerne. Første forsikring af teglværket er dateret den 4. april 1858, en forsikring for "Hr. Cand. Jur. Poul Gluds Teglværk, Tønballe kaldet." Heri beskrives teglværkets bygninger. Selve teglovns-bygningen var 21 m lang og 18 m bred med to m høje ydermure. Materialet var bindingsværk af fyrretræ med murede vægge samt tegltag. Til opførelsen af selve ovnen var medgået rå og helbrændte mursten. Ovnens mål var 10,7 x 7,5 m. Normalt lå arbejdernes huse frit. På dette teglværk var det anderledes. Her var boligerne indrettet i teglovns-bygningen. Boligerne havde bl.a. bræddeloft, murstensgulv, en skorsten og et komfur. Øvrige bygninger var en bræddebeklædt stenlade (dvs, en tørrelade til sten) i nord og en leræltemølle. På det gamle foto af teglværket ses den nordre stenlade bag teglovns-bygningen. Senere kom der yderligere to tørrelader til, placeret syd for teglovnen:

10 Som noget helt unikt findes dette foto fra 1880 af Tønballegård Teglværk set fra vest, dvs. fra Snaptun. Bemærk bådene ved vandet. Bag højovnen midt i billedet ses den gamle tørrelade og foran de to nyere lader. Adskillige stabler af drænrør står klar til udlevering. Foto: Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv. Poul Glud, der er manden bag den store udvidelse og ombygning af teglværket, drev virksomheden frem til 1867, da tiden endelig oprandt, hvor han skulle overtage slægtsgården," Jensgård". Dermed havde Poul Glud ikke megen tid til at varetage driften af teglværket, som han afhændede til sin 12 år yngre bror, Gustav Glud. Gustav Glud. Foto: Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv.

11 Gustav Gluds hovedbygning på "Tønballegård" fra 1880 'erne. Gustav Glud boede en del år stadig på "Jensgård", inden han flyttede til gården i Østrup. Her opførte han i årene de bygninger, vi i dag kender som "Tønballegård". De omkringliggende jorder var igennem årene blevet opkøbt, så en del forskellige matrikler nu var samlet til at understøtte en stor gård. Til hovedbygningen, der er opført i den pompøse stil med mindelser om byggeskikken i italienske Toscana, som var på mode i 1880'erne, brugte Gustav Glud naturligvis mursten fra eget teglværk. De stemplede sten fra Gustav Gluds tid findes endnu som et minde fra en svunden tid. Dette er bekræftet ved fund af stemplede sten i forbindelse med en ombygning af "Tønballegård". Hovedbygningen er i dag det sidste konkrete bevis, der findes på teglværkets eksistens. Det fortælles, at det netop til opførelsen af den nye gård var sidste gang, teglværket brændte sten, og at det kort efter blev revet ned. Hvorvidt dette er sandt, har ikke været muligt at efterspore, og derfor må Tønballegård Teglværks sidste tid stå hen i det uvisse.

12 På et tidspunkt har teglværket også haft en produktion af stærekasser, hvor det afbillede eksemplar er dateret Til højre ses et gammelt fotografi fra området ved Tønballe med en større samling af disse stærekasser. Foto: Glud, Hjarnø, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv sogne. Området som det i dag tager sig ud. Nu står der et gammelt fiskerhus/bådhus tæt ved grunden, hvor teglværket lå.

13 Kilder: Skal gamle Holberg med her? Kirkebøger og folketællinger. Forsikringsarkivalier, Landsarkivet for Nørrejylland Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv. Lucassen & Lourens Lippe Detmold-database, International Institut of history, Amsterdam Ejere: Ca : Christen Christensen : Poul Glud 1867-ca. 1888: Gustav Glud. Faktaboks: Teglværk: Sogn: Glud Matrikel nr.: 12a, Østrup By Koordinat: Start: ca Slut: ca Ovntype: højovn

14 INDGÅET - 8 JULI 2015 Hedensted Kommune Daugård Teglværk Kører man ad Strandvejen fra Daugård mod stranden, passerer man på venstre hånd Vejle Fjord Campingplads, hvor der jo naturligvis i sommerhalvåret er et vældigt liv og stor aktivitet. Dette er slet ikke noget nyt; det har der været i masser af år, selv om det efterhånden er lang tid siden, og aktiviteterne unægteligt var af en hel anden karakter og bestemt ikke så morsomme og lystbetonede som dem, der foregår i dag. Her, hvor denne campingplads ligger, og hvor terrænet stadig bærer præg af stor graveaktivitet, lå nemlig fra midt i 1800-tallet og frem til 1925 Daugård Teglværk, hvor mange mennesker tjente til livets ophold ved lange arbejdsdage og hårdt og snavset arbejde. Første gang vi støder på dette teglværk er i 1847, hvor der i industritællingen skrives "et Teglbrænderi paa Daugaard Mark, tilhørende Gaardrnand Ernst og i god drift." Der er fire mand beskæftiget, og der er det år brændt sten. I 1855-tællingen fortælles, at der nu er seks mand i arbejde, og at der er brændt sten. Fornavnet på denne Ernst var Thomas. Han var født i 1818 i Asserballe på Als, havde i 1842, altså allerede som 23-årig, købt "Daugården" i sognet, hvorunder matriklerne ved stranden hørte. Ernst har været egnens matador, der ud over at starte teglbrænderi også drev en meget stor kornforretning og spekulerede i alle mulige forretninger/foretagener. Han byggede bl.a. et pakhus ved stranden, hvorfra hans store korneksport eksporteredes til Hamburg. Et pakhus, der for øvrigt fik en sørgelig skæbne, idet det blev nedbrændt af tyskerne i 1864 som en hævnakt for en tilfangetagelse af tyske husarer ved Assendrup. Også når man går forsikringsprotokollerne igennem, finder man mange ejendomme, han forsikrer. Et sted er nævnt villa "Softelyst", et andet sted "Ernst' Kro" osv. Der er i kilderne blandt meget andet også nævnt, at Ernst havde en form for eget postvæsen, idet han til stadighed havde ridende stafetter til Hamborg. Men da så treårskrigen kom, skadede det hans kornforretning så betydeligt, at hele storheden endte med en mægtig konkurs i 1858, som også tog teglværket med. 1

15 På dette kort ses teglværkets beliggenhed tæt ved vandet. Copyright: Geodatastyrelsen. Selve "Daugården" blev nu efter fjerde auktion overtaget af købmand P. Bay fra Rudkøbing for rigsdaler. Senere blev den i 1867 købt af J. B. Krarup, som dette år oprettede en landbrugsskole på gården. Den blev dog nedlagt i 1874, men det er en helt anden historie. Næste gang vi støder på Ernst er i folketællingen fra 1860, hvor han bebor et hus "Espetoft", og hvor han er tituleret: "Huusmand, Teglbrænder og Kornhandler ". Han er nu kun 41 år gammel, men han hører til den slags mennesker, der ikke er sådan at slå ud, for selv om livet giver dem nogle drøje hug, giver de ikke op, men kommer stærkt tilbage. Han bliver boende i sognet til 1870, er åbenbart kommet til kræfter igen økonomisk, og har også fået lyst til at drive teglværk. I dette år køber han Rørkær Teglværk i Esbjerg, et værk han beholder til Normalt blev det kaldt "Ernsts Teglværk" og fik senere navnet "Esbjerg Teglværk". Grundene i Daugård med teglværket bliver nu frastykket og i 1860 overtaget af Søren Christian Jørgensen, der ejer "Østengård" i Skibet sogn ankommer den kun 19-årige Fritz Liitgemeier fra Lippe Detmold i Tyskland som leder af en gruppe teglværksarbejdere. Denne gruppe kommer tilbage hvert år indtil Liitgemeier er leder alle årene, og han ender da også som forpagter af værket. Samme år beskrives værket andetsteds således. "Ved Daugaard Strand ligger et stort Teglværk, som aarlig yder omtrent 1 Million Mursten og Afsivningsrør, det hele sysselsættes af tyske Arbejdere". Disse tyskere kom om foråret for at arbejde og arbejdede, indtil de drog tilbage om efteråret. De skulle så gerne have tjent så mange penge, at de nogenlunde kunne klare sig, til de kom igen næste forår. De passede som regel også helt sig selv, men fra Daugård Teglværk vides, at de tog en enkelt dansker med i gruppen. Arbejdstiden var nem at finde ud af, for den var blot fra sol stod op til sol gik ned, og så skulle man derforuden passe fyringen af højovnen, men kun en enkelt nat om ugen. 2

16 Søren Chr. Jørgensen dør i 1860-erne, og hans enke Stephansine Jensine får skøde i 1870, men vælger i 1874 at sælge til Niels Werner Peschardt og Fritz Liitgemeier. Peschardt var ud af en meget kendt købmandsfamilie fra Vejle, og Liitgemeier som nævnt den tidligere forpagter. Der er her tale om en endda meget foretagsom mand. Han har på dette tidspunkt bygget teglværk i Løsning (se denne artikel), og senere bygger han Ølsted Teglværk (se denne artikel). En bror til Peschardt, nemlig Peter S. Peschardt, ansættes for øvrigt i 1879 som bestyrer. P og L står for Peschardt og Liitgemeier, og NV.P. dækker over Niels Werner Peschardt annonceres Daugård Teglværk og Kalkovn til salg med 23 td. land ved henvendelse til Liitgemeier i Løsning. Dette lykkes i 1884 på den måde, at N. W. Pescardts anden bror, Christian August Carl Peschardt, overtager Liitgemeiers halvpart.,`'.egliicertz til ealg. Zaugaiirb Zegiocut og.qdltoon meb tilburenbe her, ca. '23 Zhr. Qanb, er tit.qiebbavere bebe frtareft 4ent)ertbe 1g tit å tg em ei t I Mninc. Teglværk til salg i Horsens Avis den 9. april Liitgemeier er da bosiddende i Løsning, hvor han har startet et nyt teglværk. Disse to brødre driver nu værket til 1891, hvor det sælges til kaptajn Peter Poulsen. Så sker der noget. Den tidligere kaptajn, som har været med i sejlskibenes tid, er en meget ihærdig og foretagsom mand. Han bygger moderne ringovn, anskaffer dampmaskiner og alt, hvad der findes af tekniske hjælpemidler. Produktionen når nu op på 4 Y2 mil. sten plus diverse tagsten og andre teglværksprodukter. Små vidnesbyrd om brødrene Peter og Christen Poulsen. Noget af kaptajnens energi bruges på i 1898 at være med til at stifte Teglværksforeningen for Jylland, og han bliver naturligvis medlem af dens første bestyrelse. Når man læser beretninger 3

17 herfra, viser de med stor tydelighed, at han er meget aktiv og en ivrig debattør med en mening om alt indenfor branchen. Der går nu kun et år, hvorefter Peters bror Christen, som også har titel af kaptajn, bliver medejer med en halvdel. De driver værket sammen, et stort værk, som i en beskrivelse fra 1906 omfatter en gammel højovn, en ringovn, ikke mindre end 17 tørrelader, maskinhus til dampmaskine, et hus for ugifte folk og et daglejerhus til tre familier. Imidlertid dør Christen i 1907, og det er nu hans enke Hansine Caroline, der bliver kompagnon med sin svoger. Billedet her stammer fra starten af 1900-tallet. Foto: Danske Gårde. Noget kunne det tyde på, at det ikke går alt for godt økonomisk, for allerede i 1910 ser man den første annonce fra kaptajn Poulsen, hvor han har værket til salg. Det har nu to ringovne, hvoraf den sidste er opført 1907, og produktionen er kommet op på seks mil. enheder: mursten, tagsten og drænrør. Værket blev ikke solgt i denne omgang, for flere gange i tiden fra 1920 til 1925 annonceres det til salg Det lykkes ikke, men ender derimod med en konkurs, og det nedlægges. Teglværksringen (en kreds af teglværker) overtager realisationen og averterer i foråret 1925 ikke blot maskiner og udstyr fra værket, men der indgår også to husmandsbrug på henholdsvis 8 1/2 og 12 1/2 tønder land i boet, og al henvendelse skal ske til teglværksejer Jens Grand på Bøgager Teglværk i Grejsdalen. Telgurksmaskiner. 1 Raaoliemotor (40 HK), 1 Sugegasmotor (72 HK), Torrelader, Tagstensramm er ni. m. ni. sælges billigt fra det nedlagte Daugaard Teglværk. Henvendelse til Fabrikant Jens Grand Ilogeager pr. Grejsdal TIL Vejle Teglværksmaskiner til salg fra det nedlagte Daugård Teglværk Fagbladet "Lerindustrien" den 15. maj

18 KB OG SALG. Teglværk til Salgw Daugaard Teglværk, beliggende umiddelbart ved Vejle Fjord, 1 komplet Stand. med 2 llingovne, moderne Maskiner, Mursten, Tagsten og Drænrør. Produktionsevne 5 Millioner an rug. Egen Afskibningsbro med Fod Vand, egen Tørvemose, er til Salg til Overtagelse straks eller til 1-,`oraaret. Gode Betalingsvilkaar, Henvendelse til Captein P. Poulsen, Da uguard pr. Daugaard Station. 'Telefon Daugaard 7. Køb og Salg Teglværk til salg. Daugård Teglværk annonceres til salg i Fagbladet "Lerindustrien" den 9. januar Og hvad blev der så af kaptajn Poulsen? Jo, det sidste livstegn fra ham far vi i et referat fra generalforsamlingen marts 1926 i Teglværksforeningen for Jylland, hvor Poulsen som sagt var et fremtrædende medlem. Her oplæste formanden følgende: "Kaptajn Poulsen har den 26. januar meddelt bestyrelsen, at han ikke mere driver teglværk, og derfor udmelder sig som bestyrelsesmedlem". Brevet er fra Travemiinde, så vor gode, mangeårige kollega er formentlig igen begyndt at pløje søens salte vover. Han bad til slut om, " at få overbragt foreningens medlemmer hans bedste hilsen og tak for alt venskab i den tid, han har været medlem afforeningen". Kaptajn P. Poulsen. Foto: De Danske Byerhverv. Her slutter industrihistorien om Daugård Teglværk, og kaptajn Poulsens videre skæbne kendes ikke. Mursten er jo som bekendt temmelig tunge. Det har derfor altid været et problem at transportere dem fra teglværk til byggeplads. Det nemmeste var at fragte dem ad vandvejen, så derfor lå de gamle værker oftest sådan, at dette kunne lade sig gøre. Således også med Daugård Teglværk, som 5

19 havde bygget sin egen afskibningsmole, hvor der for enden var tre m. vand. Kaptajnen ejede selv en lille flåde af småskibe bestående af galeaser og jagter med navne som bl.a."familien", "Annette", "Mathilde" og "Sofie". Det sidste forliste for øvrigt med et læs mursten på Vejle Fjord, hvorved to mænd mistede livet. Teglværket set fra Askebjerg med Vejle Fjord i baggrunden. Foto: Løsning Arkiv Billede taget samme sted i dag. 6

20 De fleste mursten blev således transporteret væk med skibe. En af de store aftagere lå på den modsatte side af fjorden, nemlig De Kellerske Anstalter i Brejning, som anvendte masser af sten til deres store bygninger. På en af disse ture i marts 1899 gik det galt på vejen tilbage til teglværket, idet teglværksbestyrer Jens Rasmussen Petersen faldt overbord og druknede, kun 26 år gammel. Af skibsfragterne fremgår det, at man også leverede sten til Ebeltoft, København, Køge og andre byer. Der findes også beretninger om hårde isvintre, hvor Vejle Fjord var frosset til. Da brugte man sommetider at fragte sten til Vejle over isen. En stor del skulle naturligvis også bruges på egnen, og nogle leveres på Daugård Station til videre befordring med jernbanen, så det var et mægtigt slæb at få et læs, gerne på 1000 sten, op ad bakken til Daugård. Til dette formål havde teglværket selv 10 heste, og det var da gerne nødvendigt at spænde fire eller seks heste for vognen for at komme op. Derfor havde man for en sikkerheds skyld en mand, som medbragte en stor stopklods, som han kunne blokere hjulene med, hvis vognen gik i stå. Daugård Teglværk er jo fra en tid, hvor bilerne endnu ikke spillede nogen rolle, så alt transport ad landevejen foregik med hestevogn. Det gælder også kullene til ovnen, som blev afhentet på enten Vejle eller Daugård Station. Kilder: Industritællinger, Rigsarkivet Forsikringsarkivalier, Skøde- og panteprotokoller, Hatting herred, Landsarkivet for Nørrejylland Danske Gårde, 1906 De Danske Byerhverv, 1907 Fagbladet Lerindustrien Kirkebøger og folketællinger, Daugård sogn Tidligere amtsrådsmedlem Wilhelm Kristensens erindringer, Lokalarkivet for Gl. Hedensted Kommune Leo Laursen, Vejle Lokalarkivet for Gl. Hedensted Kommune Lucassen & Lourens Lippe Detmold-database, International Institute of social history, Amsterdam. Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker, Ejere: Thomas Ernst Søren Chr. Jørgensen Stephansine Jensine Jørgensen N.V. Peschardt og Fr. Liitgemeier N.V. Peschardt og C.A.C. Peschardt Peter Poulsen Peter Poulsen og Christen Poulsen Peter Poulsen og Hansine Caroline Poulsen Faktaboks: Teglværk: Sogn: Daugård 7

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Skulpturen på Havnepladsen

Skulpturen på Havnepladsen Skulpturen på Havnepladsen Det startede ca. marts 1991, hvor Broager Kommune havde planer om at opføre noget kunst på Havnepladsen i Egernsund. Borgerforeningen tog affære, og et udvalg - sammen med en

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Katrinedal teglværk Svinsbjegvej 4

Katrinedal teglværk Svinsbjegvej 4 Katrinedal teglværk Svinsbjegvej 4 Katrinedal teglværk blev opført år 1911 I 1923 blev den opkøbt af Anders Tuelsen Dahl og Morten Mikkelsen, samtidig var de ejere af Gammelstrup teglværk. Halvdelen af

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

ANNONCEFORMATER OG SPECIFIKATIONER

ANNONCEFORMATER OG SPECIFIKATIONER MEDIEINFORMATION 2015 ANNONCEFORMATER OG SPECIFIKATIONER MEDIEINFORMATION 2015 H-D Journalen er medlemsmagasin for medlemmerne af Harley- Davidson Club of Denmark. Klubben består af ca. 6.400 medlemmer

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Den gamle smedje i Stensballe Artiklen fortæller om den gamle smedje, der lå på adressen Bygaden 83. Den arbejdede fra ca. 1750 til 1920. Derefter var den en kort tid landsbymuseum

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent.

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent. Referat af generalforsamling mandag den 25. marts 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Aflæggelse af det reviderede regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Generalforsamling i Kyndby Bylaug Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Kyndby Bylaug. Onsdag den 28. marts 2012 kl. 19.00 i konfirmandstuen ved præstegården. Dagsorden

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Katrinedal inden branden 1898. Bemærk møllen i baggrunden. Den brændte ca. 1900 Det forholdsvis nybyggede Katrinedal, ca. 1910.

Læs mere

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Tryk på Strandbygaard

Tryk på Strandbygaard Tryk på Strandbygaard Strandbygaard Grafisk Indhold Historie... 4 Ledelse... 5 Prepress... 6 Bogbinderi... 7 Trykkeri... 8 Papir & Kvalitet... 10 Tryk med omtanke... 11 Historie Strandbygaard Grafisk A/S

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering Udgivet af DJ i samarbejde med Pressefotograferne & Fotograferne i DJ. De indhentede oplysninger om gængse priser og andre vilkår

Læs mere

Vi ønsker dig GOD TUR. Turbeskrivelsen starter i Skodsbøl ved Skodsbølvej 51, som tidligere var Skodsbøl Kro. Kroen var en

Vi ønsker dig GOD TUR. Turbeskrivelsen starter i Skodsbøl ved Skodsbølvej 51, som tidligere var Skodsbøl Kro. Kroen var en Til dig, som vil gå turen: Print det materiale ud, som du kan få brug for på turen. Er der udsigt til regn/blæst, put siderne i et chartek. Turen er en rundtur, og hvis du går mod uret, vil det passe med

Læs mere