CATHRINESMINDE TEGLVÆRK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CATHRINESMINDE TEGLVÆRK"

Transkript

1 USEUM ØNDER JYLLAND CATHRINESMINDE TEGLVÆRK Illerstrandvej 7 DK 6310 Broager Tel INDGÅET 8 JULI 2C15 Hedensted Kommune Hedensted Kommune Att: Rette vedkommende Niels Espes Vej Hedensted 25. juni 2015 Ansøgning om støtte til trykning af "Danmarks Teglværker Hedensted Kommune" af Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen Ansøger er udgiveren: Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk Illerstrandvej Broager (direkte) Sammenfatning: Teglværksinitiativerne v/ Cathrinesminde Teglværk er begyndt en bogserie "Danmarks Teglværker", en serie af bøger om de historiske teglværker i Danmark med de nutidige kommunegrænser som afgrænsning for enkeltbindene. De første to bind udkom i 2014 om teglværkerne i Horsens Kommune og teglværkerne i Fredensborg og Hørsholm Kommune. Bind 1 er forfattet af Verner Bjerge og Jacob Han quist Petersen og bind 2 er forfattet af Jørgen G. Berthelsen, alle medlemmer af teglværksinitiativerne. Det tredie bind omfatter teglværkerne i Hedensted Kommune og er forfattet af Verner Bjerge og Jacob Han quist Petersen. Første bind blev udgivet med støtte fra en række fonde. Andet bind blev finansieret ved lokal støtte fra Nordsjælland. Vi håber, at Hedensted Kommune kunne tænke sig at støtte trykningen af tredje bind med et beløb på kr. Bogtrykkertilbuddet lyder på kr. ekskl moms og miljøbidrag for 1000 stk på 248 sider. Med serien Danmarks Teglværker forsøger Teglværksinitiativerne i Danmark at tage den opgave op, som først blev foreslået på Teglværksforeningen for Jyllands generalforsamling på Hotel Royal i Aarhus den 18. februar Konsul Carl Nielsen foreslog, at man skulle skabe et værk om teglværksindustriens og teglværkernes historie. Der var repræsentanter for 90 teglværker til stede, og de diskuterede længe, hvordan det kunne gribes an. Men det blev aldrig til noget. Det var en skam, da der netop i disse år udkom mange såkaldte "stater", der beskrev de enkelte erhvervsgrupper og deres udøvere, og som er værdifulde kilder til erhvervshistorien. Teglbranchen var desuden et stort erhverv, der sagtens havde kunnet båret et flerbindsværk som Dansk Fiskeristat og Dansk Mejeristat.

2 De få bevarede af de nedlagte teglværker har i snart tyve år haft et samarbejde kaldet Teglværksinitiativerne til gensidig hjælp og inspiration med bevarelsen af teglværkernes spor. Medlemmerne er Cathrinesminde Teglværk, Nivaagaards Ringovn i Nordsjælland, Lilleskov Teglværk på Fyn, Skærum Mølle i Vestjylland (Nr. Vosborg) samt Horsens Teglværksgruppe for dokumentation. Teglværksinitiativerne benytter samarbejdets ressourcer til at tage fat, hvor Teglværksforeningen for Jylland kørte fast i 1928, nemlig at skabe et værk om Danmarks Teglværker. Horsens Teglværksgruppe (Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen) samlede gennem flere år dokumentation om de 48 identificerede teglværker inden for den nuværende Horsens Kommune. Det resulterede i første bind. Dette blev udgivet med støtte fra flere fonde. Andet bind blev udarbejdet af formanden for Nivaagaards Ringovn, Jørgen G. Berthelsen, og beskriver 28 teglværker i Fredensborg og Hørsholm Kommuner. Det blev udgivet med lokal støtte. De to bind har fået meget positive anmeldelser, og jeg tillader mig at vedlægge en kopi af anmeldelsen fra Historie Online. Tredje bind omfatter 56 teglværker inden for Hedensted Kommune og afventer finansiering af trykningen. Dernæst planlægges bind om Sønderborg, Assens og Aarhus Kommuner. De første bind bekræfter, at teglværkernes historie kan bidrage afgørende til industrihistorien og den økonomiske historie, fordi de er nært forbundne med både de særlige lokale forudsætninger og tidens fælles strømninger og konjunkturer. Således har branchen helt forskellige profiler i Østjylland og Nordsjælland. Fra egn til egn afspejles den enkelte egns bredere erhvervshistorie i forskelle i teglbranchens karakter og udvikling. Teglværkerne er indikatorer for den helhed, de indgår i. De er afhængige af landskab, infrastruktur, konjunktur, teknologi, demografi, sociale forhold, mode. Samtidig er teglstenene selv tidløse, næsten uforanderlige på tværs af århundreder, så branchen mere afspejler forandringer i de omgivende vilkår og lokale omstændigheder end blot sin egen indre dynamik. Der er kun femten teglværker i drift i Danmark i dag. Men teglstensbygninger fra århundreder står der endnu som fysiske minder om bygningskulturen. Teglværksinitiativernes udgivelse vil bidrage til trække bygningskulturens forudsætning i teglfremstillingen frem i lyset for de enkelte kommuner og for landet som helhed. Museum Sønderjylland Cathrinesnninde Teglværk er ankerinstitutionen i projektet og står for redaktion, administration og udgivelse. Udarbejdelsen af de enkelte bind engagerer frivillige kræfter fra teglværksinitiativerne, lokalarkiver mm. i samarbejde med lønnet faglig konsulenthjælp og fagpersonale fra museet. Jeg håber, Hedensted Kommune har mulighed for at støtte bindet om Hedensted kommunes teglværker. De første to bind har forhåbentlig gjort det tydeligt, at serien netop bidrager til en lokalhistorisk kulturarv i dens samspil med den almene historie. Jeg tillader mig at søge om et beløb på ,-.

3 Budget Udgifter Trykning af tredie bind af Danmarks Teglværker - Hedensted Kommune, 248 sider, 26x18,5 cm, hård indbinding, firefarvet tryk i oplag 1000 (afhængig af forudbestillinger) iflg. tilbud: DKK ekskl. moms. Opsætning iflg tilbud. Søges reduceret ved at aflevere materialet Så klargjort som muligt: Rentegning af grundplaner: I alt Indtægter Indtægter fra salg af tidligere bind Schou-Fondet, Palsgaard Jyske Medier Der søges flere fonde DKK DKK DKK DKK DKK DKK Indtægter fra salg vil igen medgå til finansiering af trykning af næste bind. Medlemmerne af Teglværksinitiativernes Venneforeninger forventes at aftage en del af oplaget til medlemspris, hvorved oplaget kan holdes så stort, at stykprisen bliver betydelig lavere. Med venlig hilsen Torben A. Vestergaard museumsinspektør./. Kopi af anmeldelse i Historie Online J. Eksempel på beskrivelse: Daugård og Tønsballegård teglværker J. Kopi af tryktilbud

4 Anmeldelse fra Historie-online INDGÅET - 8 JULI 2m5 edensted Kommune BogFeature Danmarks Teglværker - Horsens kommune Danmarks Teglværker - Fredensborg og Hørsholm Af Erik Helmer Pedersen I dag findes der kun 15 producerende teglværker i Danmark mod 225 i 1960 for slet ikke at tale om de henved teglværker og -gårde, man for historisk tid har dokumentation for i kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. En af vore største teglværksforskere, Verner Bjerge, der ovenikøbet kender såvel murerhåndværket som teglværksindustrien indefra, har etableret en database "Danske Teglværker", der indeholder alle kendte oplysninger om de nævnte værker. Sammen med en anden teglværksentusiast, Jørgen G. Berthelsen, der til daglig er overlæge på fødeafdelingen ved Hillerød Hospital, udgav han i 2006 pionerværket "Stemplede mursten og gulvtegl", hvortil der i 2013 kom et supplementsbind. Jørgen G. Berthelsen barslede for sit vedkommende i 2012 med det dybloddende værk "Nivaa. Teglværk og Samfund DANMARKS TEGLVÆRKER 1.;:e!PFS, DANMARKS TEGLVÆRKER rta~ ", hvor så at sige hver enkelt sten i hele denne komplekse helhed er blevet vendt og drejet flere gange. Berthelsen har til det formål også opbygget sig en database over arkivalier og skrifter om teglværkshistorie med tilhørende hjemmeside» Nu har de to teglværkspionerer passende nok indledt en meget lovende serie under navnet "Danmarks Teglværker". Som baggrundsgruppe herfor findes en sammenslutning, Teglværksinitiativerne i Danmark, hvis medlemmer er Cathrinesnninde Teglværk ved Flensborg Fjord, Nivaagaard Teglværks Ringovn i Nordsjælland, Lilleskov Teglværk ved Tommerup på Fyn, Skærum Mølle i Vestjylland (Nr. Vosborg) samt Teglværksinitiativet i Horsens. Første bind i serien bærer titlen "Danmarks Teglværker - Horsens Kommune" og er forfattet af Verner Bjerge i samarbejde med lokalhistorikeren Jacob Hanquist Petersen fra Solbjerg ved Aarhus, og som oplæg hertil publicerede de to forf. 2010ff. en større artikelserie om emnet i Horsens Folkeblad, der også har støttet udgivelsen. Jørgen G. Berthelsens "Danmarks Teglværker - Fredensborg og Hørsholm Kommuner" er bd. 2 i serien og udgør samtidig årsskrift for Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening 2014 og Karlebo

5 Lokalhistoriske Forenings gave til medlemmerne i De tre forf. har dermed udvidet vor historiske erkendelse på et par meget vigtige og hidtil dunkelt oplyste punkter, en præstation, der i enhver henseende aftvinger respekt. De har i bogstavelig forstand gravet oplysningerne frem, ikke bare fra arkivernes støvede verden, men også ud af den bare jord, idet der i mangfoldige tilfælde ikke er en sten tilbage af værket. For Horsens vedkommende har de to forf. opsporet 48 teglværker, fordelt på 22 sogne med 2-4 teglværker pr sogn, for Grædstrup sogns vedkommende dog 6 værker. Kortet viser dog en koncentration omkring Horsens by mod sydøst og stationsbyen Brædstrup mod nordvest. De fleste hidrører fra perioden ca.1770 til 1890'erne og har været små værker, der typisk brændte mursten og fra ca drænrør. Udstyret har været såre beskedent, men kunne dog udover en højovn eller flere omfatte æltevogn, hestetrukket murstensmaskine, afskærerbord og en drænrørsmaskine for blot at nævne enkelte ting. En tørrelade og et tørvehus måtte også forefindes. Desuden måtte man råde over det fornødne personale, centreret omkring en teglbrænder, gerne fra Detmold Lippe, en håndstryger, maskinpasser og teglværkskusk, hvis der skulle produceres sten i massevis. Da der sker idelige ejerskifter, og funktionstiden i de fleste tilfælde kan indsnævres til ganske få år, må man antage, at det normalt ikke har været en særlig givtig forretning at vove sig ud i et fluktuerende marked med ganske besværlige transportforhold, indtil jernbanen fra ca løste en del problemer. Landbrugets modernisering efter 1860 samt industrialiseringen og urbaniseringen sent i 1800-tallet har dog hver for sig kunnet påvirke efterspørgslen kraftigt, men det var da de større teglværker med en moderne, brændselsbesparende ringovn, introduceret efter 1870, der løb med gevinsten. Bygholm teglværk i Hatting sogn var hele tiden i spidsen, men forskellige vanskeligheder, ikke mindst manglen på egnet ler, førte til dets lukning i Derefter måtte Horsens-folkene hente deres mur- og tagsten fra andre steder i Jylland eller på Fyn. Jørgen G. Berthelsens tilsvarende eftersøgning i Fredensborg og Hørsholm kommuner bringer "kun" 28 historiske teglværker for dagen, men unægtelig er der især i Nivaa- og Humlebækområdet tale om en koncentration af ganske store og rigt udstyrede værker. I ældre tid skulle man dække efterspørgslen fra kronens store slotsbyggerier i Nordsjælland, og i moderne tid var det efterspørgslen fra et hastigt ekspanderende København, som styrede produktion og afsætning. Da næppe ret mange har større indsigt i teglbrændingens teknik, giver forf. meget prisværdigt sine læsere en særdeles værdifuld introduktion til hele teglværksproduktionens lerede og støvede mysterier. Det munder ud i nogle diagrammer over værkernes antal og funktionsperiode. Fra 1700-tallets beskedne to værker når vi op på 12 i Derefter tilkommer en del små værker, der hurtigt må opgive ævred, men næsten frem til vore dage fremstår tre større produktionsværker: Nivaagaard, Sølyst og Niverød, alle i Karlebo sogn. Med rette tildeles de

6 ca. 25% af den samlede beskrivertekst, selv om de øvrige værker som regel er noget større end de østjysk. I en del tilfælde har de ligeledes fungeret helt op til vor tid. Det bør i alle tilfælde erindres, at lokale ildsjæle omkring Nivaagaard Teglværk med Jørgen G. Berthelsen i spidsen gennem de sidste år har gjort en yderst fortjenstfuld indsats for at få reddet og fredet den eneste cirkulære ringovn, der er tilbage i Danmark. Den er nu det naturlige centrum i teglværksmuseet Nivågårds Teglværks Ringovn. De to teglværkshistorier rummer en omfattende og særdeles fortjenstfuld detailviden om en vidt udbredt dansk lokalindustri, der nu er et lukket kapitel i vor erhvervshistorie. Dermed er den lokalhistoriske forskning og formidling kommet i besiddelse af et redskab, som forhåbentlig vil blive brugt og påskønnet rundt om. Det kan da åbne op for videregående studier over samspillet mellem bygningshistorie og alm. udviklingshistorie. Før jernbanens for slet ikke at tale om lastbilens tid spillede forekomsten af egnet ler en vigtig rolle for det lokale udbud af teglværksprodukter. Mursten måtte da konkurrere med nok så primitive bygningsmaterialer rent bortset fra, at landbruget i fattigere stillede områder ikke uden videre motiverede murstensbyggeri i større omfang. De stigende forsikringspræmier for bygninger med stråtag har dog nok været med til at befordre udviklingen, som dog på den anden side også har været præget af lokale traditioner og byggeskikke. En "rigtig" proprietærgård skulle helst have mindst fire skorstene og et glaseret tegltag for rigtig at markere sig lokalt, medens der i landsbyens stråtækte huse kunne påtræffes indtil flere teglværksarbejdere. Deres arbejdsdag kunne være sårdeles hård og trælsom, og skulle man her på falderebet anføre en forsigtig holdt kritik af de to murfaste teglstenshistorier, vi har fået som en slags folkegave, skulle det være en savnet af en nøgtern analyse af den krævende og møgbeskidte hverdags fortrædeligheder Siden er oprettet

7 - 8 JULI 2015 Hedensted Kommune Tonballegård Teglværk Teglværksdalen ligger ud mod Kattegat i bugten øst for Snaptun og syd for Hundshage - et sted, der i Ludvig Holbergs "Baron Ludvig Holbergs Geographie eller Jordbeskrivelse" fra 1777 beskrives som "Tønballekrog Nødhavn, hvor Skibene tyede ind i Storm og ondt Vejr". Navnet "Teglværksdalen" er ikke misvisende, for selv om dalen nu forekommer naturskøn og uberørt, lå her for mange år siden et teglværk: Jensgaards Teglværk eller Tønballegård Teglværk flyttede husmanden Christen Christensen fra Nørre Aldum Mark mellem Hedensted og Hornsyld til Østrup, der ligger mellem Glud og Snaptun. Her havde han i årene forinden bebygget en grund. Nu købte han grunden, og dermed var første skridt taget mod det, der i dag er "Tønballegård". Christen Christensen tilkøber i de følgende år flere matrikler til gården. Han bygger også videre, og af disse oprindelige bygninger er der vist kun et gammelt, gult stuehus ved "Tønballegård" tilbage i dag. Til byggeriet skal der bruges sten, så Christen Christensen opfører et lille teglværk, måske før han i 1853 køber grunden. Eneste kilde til dette teglværks eksistens er det skøde, der blev skrevet i 1857, da han sælger gården, og hvor teglværket udtrykkeligt er nævnt. Nøjagtigt hvornår Christen Christensen anlagde teglværket, og hvor husmanden fik pengene fra til både jord, bygninger og teglværk, ved vi ikke. Meget tyder dog på, der var tale om et beskedent teglværk i forhold til, hvad der senere skulle komme sælger han gården med tilhørende teglværk. Køberen er Poul Glud fra den nærliggende store hovedgård, "Jensgård".

8 På dette kort ses teglværket indtegnet syd for Snaptun ladeplads. Copyright: Geodatastyrelsen. I midten af 1800-tallet var "Jensgård" ejet af kammerråd Jacob Andreas Glud. Ejerskabet omfattede også kirkerne i Glud, Rårup og på Hjarnø. Han var gift med Cecilie Marie Søltoft, der stammede fra herregården "Tyrrestrup" ved Søvind. Sammen fik de ni sønner og to døtre, hvoraf de fire døde som små. Tilbage stod syv børn, som alle skulle finde en beskæftigelse og gerning i livet. Traditionen dengang bød, at den ældste søn skulle overtage slægtens gods. Men det kunne ofte have lidt lange udsigter, før den ældre generation var klar til at overdrage styret, og hvad skulle sønnen få tiden til at gå med indtil da? I dette tilfælde hed den ældste søn Poul Glud. Han havde læst i København omkring 1850 og var blevet cand. jur. Hjemvendt til "Jensgård" fandt han en beskæftigelse med teglværket, som husmanden Christen Christensen havde grundlagt. Inspirationen til at gå denne vej fandt Poul Glud givetvis hos sin morbror, Ole Johan Søltoft, der ejede og drev "Tyrrestrup". Til denne hovedgård hørte et teglværk med en god økonomi, og dette kunne den unge, juridiske kandidat sikkert se en i& i. Derfor slog han til, da Christen Christensen i 1857 ønskede at sælge sin gård og sit teglværk. Det lille teglværk var dog ikke driftigt nok for Poul Glud. Han byggede et nyt teglværk med en langt større kapacitet. Placeringen ved vandet var ideel, for via en udskibningsbro kunne de færdige produkter fragtes videre. Skibstransport var på denne tid en meget lettere og især billigere måde, når de tunge mursten skulle fragtes til byggepladserne, end landtransport med hestevogn ad små og

9 dårlige grusveje. De økonomiske midler til købet af gården og opførelsen af det nye, store teglværk har Poul Glud hentet hos sin far. Det eneste, som manglede, var en arbejdskraft, der havde erfaring med og viden om at brænde tegl. Denne arbejdskraft skaffede Poul Glud i Tyskland: et komplet arbejdssjak, der i dagene april 1858 ankom til "Tønballegård". Holdet bestod af Adolf Schirenberg (27 år), Valentin Schou (17 år), Frederik Wmand (25 år), Heinrik Hukenbrok (25 år), Frederik Mentze (19 år), Heinrik Mentze (29 år) og Johan Heinrik Kracht (28 år). De kom, som det kendes fra mange andre teglværker på denne tid, fra det lille fyrstendømme LippeDetmold, i dag det nordøstlige Nordrhein-Westfahlen. Hvordan det gik med seks af de syv tyskere, vides ikke. Den syvende, Heinrich Mentze (eller mere præcist Johan Heinrich August Mentze) rejste allerede to år efter fra Tønballegård Teglværk og blev forpagter af Møgelkær Teglværk (se denne artikel). Senere købte han teglværket Egelund (se denne artikel) i Rårup, og han var desuden en overgang ejer af den store Hessellund Teglværk ved Stensballe (se Danmarks Teglværker - Horsens Kommune). At ansættelsen af tyskerne ikke var en engangsforestilling kan bekræftes fra anden side. For kilder i Lippe Detmold kan nemlig fortælle, at der hvert år fra 1858 til og med 1869 kom et sjak til Tønballe, undtagen i krigsåret Forskellige teglbrændere ledte arbejdet, og navne som Fr. Stuckenbrock, Aug. Fuehring og Heinrich Meierhenrich var blandt disse "Lippere". Kilderne afslører ikke, hvem der afløste de tyske teglværksarbejdere, eller hvornår de stoppede. Vi ved kun, at omkring 1878 ankom en ny teglbrænder til sognet. Han hed Frands Frandsen, og han fik arbejde på Tønballegård Teglværk. Det varede dog ikke mange år, før han rejste videre. Til gengæld kan forsikringspolicerne, som er bevaret på Landsarkivet for Nørrejylland, fortælle os om bygningerne. Første forsikring af teglværket er dateret den 4. april 1858, en forsikring for "Hr. Cand. Jur. Poul Gluds Teglværk, Tønballe kaldet." Heri beskrives teglværkets bygninger. Selve teglovns-bygningen var 21 m lang og 18 m bred med to m høje ydermure. Materialet var bindingsværk af fyrretræ med murede vægge samt tegltag. Til opførelsen af selve ovnen var medgået rå og helbrændte mursten. Ovnens mål var 10,7 x 7,5 m. Normalt lå arbejdernes huse frit. På dette teglværk var det anderledes. Her var boligerne indrettet i teglovns-bygningen. Boligerne havde bl.a. bræddeloft, murstensgulv, en skorsten og et komfur. Øvrige bygninger var en bræddebeklædt stenlade (dvs, en tørrelade til sten) i nord og en leræltemølle. På det gamle foto af teglværket ses den nordre stenlade bag teglovns-bygningen. Senere kom der yderligere to tørrelader til, placeret syd for teglovnen:

10 Som noget helt unikt findes dette foto fra 1880 af Tønballegård Teglværk set fra vest, dvs. fra Snaptun. Bemærk bådene ved vandet. Bag højovnen midt i billedet ses den gamle tørrelade og foran de to nyere lader. Adskillige stabler af drænrør står klar til udlevering. Foto: Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv. Poul Glud, der er manden bag den store udvidelse og ombygning af teglværket, drev virksomheden frem til 1867, da tiden endelig oprandt, hvor han skulle overtage slægtsgården," Jensgård". Dermed havde Poul Glud ikke megen tid til at varetage driften af teglværket, som han afhændede til sin 12 år yngre bror, Gustav Glud. Gustav Glud. Foto: Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv.

11 Gustav Gluds hovedbygning på "Tønballegård" fra 1880 'erne. Gustav Glud boede en del år stadig på "Jensgård", inden han flyttede til gården i Østrup. Her opførte han i årene de bygninger, vi i dag kender som "Tønballegård". De omkringliggende jorder var igennem årene blevet opkøbt, så en del forskellige matrikler nu var samlet til at understøtte en stor gård. Til hovedbygningen, der er opført i den pompøse stil med mindelser om byggeskikken i italienske Toscana, som var på mode i 1880'erne, brugte Gustav Glud naturligvis mursten fra eget teglværk. De stemplede sten fra Gustav Gluds tid findes endnu som et minde fra en svunden tid. Dette er bekræftet ved fund af stemplede sten i forbindelse med en ombygning af "Tønballegård". Hovedbygningen er i dag det sidste konkrete bevis, der findes på teglværkets eksistens. Det fortælles, at det netop til opførelsen af den nye gård var sidste gang, teglværket brændte sten, og at det kort efter blev revet ned. Hvorvidt dette er sandt, har ikke været muligt at efterspore, og derfor må Tønballegård Teglværks sidste tid stå hen i det uvisse.

12 På et tidspunkt har teglværket også haft en produktion af stærekasser, hvor det afbillede eksemplar er dateret Til højre ses et gammelt fotografi fra området ved Tønballe med en større samling af disse stærekasser. Foto: Glud, Hjarnø, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv sogne. Området som det i dag tager sig ud. Nu står der et gammelt fiskerhus/bådhus tæt ved grunden, hvor teglværket lå.

13 Kilder: Skal gamle Holberg med her? Kirkebøger og folketællinger. Forsikringsarkivalier, Landsarkivet for Nørrejylland Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv. Lucassen & Lourens Lippe Detmold-database, International Institut of history, Amsterdam Ejere: Ca : Christen Christensen : Poul Glud 1867-ca. 1888: Gustav Glud. Faktaboks: Teglværk: Sogn: Glud Matrikel nr.: 12a, Østrup By Koordinat: Start: ca Slut: ca Ovntype: højovn

14 INDGÅET - 8 JULI 2015 Hedensted Kommune Daugård Teglværk Kører man ad Strandvejen fra Daugård mod stranden, passerer man på venstre hånd Vejle Fjord Campingplads, hvor der jo naturligvis i sommerhalvåret er et vældigt liv og stor aktivitet. Dette er slet ikke noget nyt; det har der været i masser af år, selv om det efterhånden er lang tid siden, og aktiviteterne unægteligt var af en hel anden karakter og bestemt ikke så morsomme og lystbetonede som dem, der foregår i dag. Her, hvor denne campingplads ligger, og hvor terrænet stadig bærer præg af stor graveaktivitet, lå nemlig fra midt i 1800-tallet og frem til 1925 Daugård Teglværk, hvor mange mennesker tjente til livets ophold ved lange arbejdsdage og hårdt og snavset arbejde. Første gang vi støder på dette teglværk er i 1847, hvor der i industritællingen skrives "et Teglbrænderi paa Daugaard Mark, tilhørende Gaardrnand Ernst og i god drift." Der er fire mand beskæftiget, og der er det år brændt sten. I 1855-tællingen fortælles, at der nu er seks mand i arbejde, og at der er brændt sten. Fornavnet på denne Ernst var Thomas. Han var født i 1818 i Asserballe på Als, havde i 1842, altså allerede som 23-årig, købt "Daugården" i sognet, hvorunder matriklerne ved stranden hørte. Ernst har været egnens matador, der ud over at starte teglbrænderi også drev en meget stor kornforretning og spekulerede i alle mulige forretninger/foretagener. Han byggede bl.a. et pakhus ved stranden, hvorfra hans store korneksport eksporteredes til Hamburg. Et pakhus, der for øvrigt fik en sørgelig skæbne, idet det blev nedbrændt af tyskerne i 1864 som en hævnakt for en tilfangetagelse af tyske husarer ved Assendrup. Også når man går forsikringsprotokollerne igennem, finder man mange ejendomme, han forsikrer. Et sted er nævnt villa "Softelyst", et andet sted "Ernst' Kro" osv. Der er i kilderne blandt meget andet også nævnt, at Ernst havde en form for eget postvæsen, idet han til stadighed havde ridende stafetter til Hamborg. Men da så treårskrigen kom, skadede det hans kornforretning så betydeligt, at hele storheden endte med en mægtig konkurs i 1858, som også tog teglværket med. 1

15 På dette kort ses teglværkets beliggenhed tæt ved vandet. Copyright: Geodatastyrelsen. Selve "Daugården" blev nu efter fjerde auktion overtaget af købmand P. Bay fra Rudkøbing for rigsdaler. Senere blev den i 1867 købt af J. B. Krarup, som dette år oprettede en landbrugsskole på gården. Den blev dog nedlagt i 1874, men det er en helt anden historie. Næste gang vi støder på Ernst er i folketællingen fra 1860, hvor han bebor et hus "Espetoft", og hvor han er tituleret: "Huusmand, Teglbrænder og Kornhandler ". Han er nu kun 41 år gammel, men han hører til den slags mennesker, der ikke er sådan at slå ud, for selv om livet giver dem nogle drøje hug, giver de ikke op, men kommer stærkt tilbage. Han bliver boende i sognet til 1870, er åbenbart kommet til kræfter igen økonomisk, og har også fået lyst til at drive teglværk. I dette år køber han Rørkær Teglværk i Esbjerg, et værk han beholder til Normalt blev det kaldt "Ernsts Teglværk" og fik senere navnet "Esbjerg Teglværk". Grundene i Daugård med teglværket bliver nu frastykket og i 1860 overtaget af Søren Christian Jørgensen, der ejer "Østengård" i Skibet sogn ankommer den kun 19-årige Fritz Liitgemeier fra Lippe Detmold i Tyskland som leder af en gruppe teglværksarbejdere. Denne gruppe kommer tilbage hvert år indtil Liitgemeier er leder alle årene, og han ender da også som forpagter af værket. Samme år beskrives værket andetsteds således. "Ved Daugaard Strand ligger et stort Teglværk, som aarlig yder omtrent 1 Million Mursten og Afsivningsrør, det hele sysselsættes af tyske Arbejdere". Disse tyskere kom om foråret for at arbejde og arbejdede, indtil de drog tilbage om efteråret. De skulle så gerne have tjent så mange penge, at de nogenlunde kunne klare sig, til de kom igen næste forår. De passede som regel også helt sig selv, men fra Daugård Teglværk vides, at de tog en enkelt dansker med i gruppen. Arbejdstiden var nem at finde ud af, for den var blot fra sol stod op til sol gik ned, og så skulle man derforuden passe fyringen af højovnen, men kun en enkelt nat om ugen. 2

16 Søren Chr. Jørgensen dør i 1860-erne, og hans enke Stephansine Jensine får skøde i 1870, men vælger i 1874 at sælge til Niels Werner Peschardt og Fritz Liitgemeier. Peschardt var ud af en meget kendt købmandsfamilie fra Vejle, og Liitgemeier som nævnt den tidligere forpagter. Der er her tale om en endda meget foretagsom mand. Han har på dette tidspunkt bygget teglværk i Løsning (se denne artikel), og senere bygger han Ølsted Teglværk (se denne artikel). En bror til Peschardt, nemlig Peter S. Peschardt, ansættes for øvrigt i 1879 som bestyrer. P og L står for Peschardt og Liitgemeier, og NV.P. dækker over Niels Werner Peschardt annonceres Daugård Teglværk og Kalkovn til salg med 23 td. land ved henvendelse til Liitgemeier i Løsning. Dette lykkes i 1884 på den måde, at N. W. Pescardts anden bror, Christian August Carl Peschardt, overtager Liitgemeiers halvpart.,`'.egliicertz til ealg. Zaugaiirb Zegiocut og.qdltoon meb tilburenbe her, ca. '23 Zhr. Qanb, er tit.qiebbavere bebe frtareft 4ent)ertbe 1g tit å tg em ei t I Mninc. Teglværk til salg i Horsens Avis den 9. april Liitgemeier er da bosiddende i Løsning, hvor han har startet et nyt teglværk. Disse to brødre driver nu værket til 1891, hvor det sælges til kaptajn Peter Poulsen. Så sker der noget. Den tidligere kaptajn, som har været med i sejlskibenes tid, er en meget ihærdig og foretagsom mand. Han bygger moderne ringovn, anskaffer dampmaskiner og alt, hvad der findes af tekniske hjælpemidler. Produktionen når nu op på 4 Y2 mil. sten plus diverse tagsten og andre teglværksprodukter. Små vidnesbyrd om brødrene Peter og Christen Poulsen. Noget af kaptajnens energi bruges på i 1898 at være med til at stifte Teglværksforeningen for Jylland, og han bliver naturligvis medlem af dens første bestyrelse. Når man læser beretninger 3

17 herfra, viser de med stor tydelighed, at han er meget aktiv og en ivrig debattør med en mening om alt indenfor branchen. Der går nu kun et år, hvorefter Peters bror Christen, som også har titel af kaptajn, bliver medejer med en halvdel. De driver værket sammen, et stort værk, som i en beskrivelse fra 1906 omfatter en gammel højovn, en ringovn, ikke mindre end 17 tørrelader, maskinhus til dampmaskine, et hus for ugifte folk og et daglejerhus til tre familier. Imidlertid dør Christen i 1907, og det er nu hans enke Hansine Caroline, der bliver kompagnon med sin svoger. Billedet her stammer fra starten af 1900-tallet. Foto: Danske Gårde. Noget kunne det tyde på, at det ikke går alt for godt økonomisk, for allerede i 1910 ser man den første annonce fra kaptajn Poulsen, hvor han har værket til salg. Det har nu to ringovne, hvoraf den sidste er opført 1907, og produktionen er kommet op på seks mil. enheder: mursten, tagsten og drænrør. Værket blev ikke solgt i denne omgang, for flere gange i tiden fra 1920 til 1925 annonceres det til salg Det lykkes ikke, men ender derimod med en konkurs, og det nedlægges. Teglværksringen (en kreds af teglværker) overtager realisationen og averterer i foråret 1925 ikke blot maskiner og udstyr fra værket, men der indgår også to husmandsbrug på henholdsvis 8 1/2 og 12 1/2 tønder land i boet, og al henvendelse skal ske til teglværksejer Jens Grand på Bøgager Teglværk i Grejsdalen. Telgurksmaskiner. 1 Raaoliemotor (40 HK), 1 Sugegasmotor (72 HK), Torrelader, Tagstensramm er ni. m. ni. sælges billigt fra det nedlagte Daugaard Teglværk. Henvendelse til Fabrikant Jens Grand Ilogeager pr. Grejsdal TIL Vejle Teglværksmaskiner til salg fra det nedlagte Daugård Teglværk Fagbladet "Lerindustrien" den 15. maj

18 KB OG SALG. Teglværk til Salgw Daugaard Teglværk, beliggende umiddelbart ved Vejle Fjord, 1 komplet Stand. med 2 llingovne, moderne Maskiner, Mursten, Tagsten og Drænrør. Produktionsevne 5 Millioner an rug. Egen Afskibningsbro med Fod Vand, egen Tørvemose, er til Salg til Overtagelse straks eller til 1-,`oraaret. Gode Betalingsvilkaar, Henvendelse til Captein P. Poulsen, Da uguard pr. Daugaard Station. 'Telefon Daugaard 7. Køb og Salg Teglværk til salg. Daugård Teglværk annonceres til salg i Fagbladet "Lerindustrien" den 9. januar Og hvad blev der så af kaptajn Poulsen? Jo, det sidste livstegn fra ham far vi i et referat fra generalforsamlingen marts 1926 i Teglværksforeningen for Jylland, hvor Poulsen som sagt var et fremtrædende medlem. Her oplæste formanden følgende: "Kaptajn Poulsen har den 26. januar meddelt bestyrelsen, at han ikke mere driver teglværk, og derfor udmelder sig som bestyrelsesmedlem". Brevet er fra Travemiinde, så vor gode, mangeårige kollega er formentlig igen begyndt at pløje søens salte vover. Han bad til slut om, " at få overbragt foreningens medlemmer hans bedste hilsen og tak for alt venskab i den tid, han har været medlem afforeningen". Kaptajn P. Poulsen. Foto: De Danske Byerhverv. Her slutter industrihistorien om Daugård Teglværk, og kaptajn Poulsens videre skæbne kendes ikke. Mursten er jo som bekendt temmelig tunge. Det har derfor altid været et problem at transportere dem fra teglværk til byggeplads. Det nemmeste var at fragte dem ad vandvejen, så derfor lå de gamle værker oftest sådan, at dette kunne lade sig gøre. Således også med Daugård Teglværk, som 5

19 havde bygget sin egen afskibningsmole, hvor der for enden var tre m. vand. Kaptajnen ejede selv en lille flåde af småskibe bestående af galeaser og jagter med navne som bl.a."familien", "Annette", "Mathilde" og "Sofie". Det sidste forliste for øvrigt med et læs mursten på Vejle Fjord, hvorved to mænd mistede livet. Teglværket set fra Askebjerg med Vejle Fjord i baggrunden. Foto: Løsning Arkiv Billede taget samme sted i dag. 6

20 De fleste mursten blev således transporteret væk med skibe. En af de store aftagere lå på den modsatte side af fjorden, nemlig De Kellerske Anstalter i Brejning, som anvendte masser af sten til deres store bygninger. På en af disse ture i marts 1899 gik det galt på vejen tilbage til teglværket, idet teglværksbestyrer Jens Rasmussen Petersen faldt overbord og druknede, kun 26 år gammel. Af skibsfragterne fremgår det, at man også leverede sten til Ebeltoft, København, Køge og andre byer. Der findes også beretninger om hårde isvintre, hvor Vejle Fjord var frosset til. Da brugte man sommetider at fragte sten til Vejle over isen. En stor del skulle naturligvis også bruges på egnen, og nogle leveres på Daugård Station til videre befordring med jernbanen, så det var et mægtigt slæb at få et læs, gerne på 1000 sten, op ad bakken til Daugård. Til dette formål havde teglværket selv 10 heste, og det var da gerne nødvendigt at spænde fire eller seks heste for vognen for at komme op. Derfor havde man for en sikkerheds skyld en mand, som medbragte en stor stopklods, som han kunne blokere hjulene med, hvis vognen gik i stå. Daugård Teglværk er jo fra en tid, hvor bilerne endnu ikke spillede nogen rolle, så alt transport ad landevejen foregik med hestevogn. Det gælder også kullene til ovnen, som blev afhentet på enten Vejle eller Daugård Station. Kilder: Industritællinger, Rigsarkivet Forsikringsarkivalier, Skøde- og panteprotokoller, Hatting herred, Landsarkivet for Nørrejylland Danske Gårde, 1906 De Danske Byerhverv, 1907 Fagbladet Lerindustrien Kirkebøger og folketællinger, Daugård sogn Tidligere amtsrådsmedlem Wilhelm Kristensens erindringer, Lokalarkivet for Gl. Hedensted Kommune Leo Laursen, Vejle Lokalarkivet for Gl. Hedensted Kommune Lucassen & Lourens Lippe Detmold-database, International Institute of social history, Amsterdam. Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker, Ejere: Thomas Ernst Søren Chr. Jørgensen Stephansine Jensine Jørgensen N.V. Peschardt og Fr. Liitgemeier N.V. Peschardt og C.A.C. Peschardt Peter Poulsen Peter Poulsen og Christen Poulsen Peter Poulsen og Hansine Caroline Poulsen Faktaboks: Teglværk: Sogn: Daugård 7

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

ANNONCEFORMATER OG SPECIFIKATIONER

ANNONCEFORMATER OG SPECIFIKATIONER MEDIEINFORMATION 2015 ANNONCEFORMATER OG SPECIFIKATIONER MEDIEINFORMATION 2015 H-D Journalen er medlemsmagasin for medlemmerne af Harley- Davidson Club of Denmark. Klubben består af ca. 6.400 medlemmer

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1 Opgave 1 Fritz og Olga Schmidt, der boede i Tyskland, købte i 2010 et helårshus i Sønderborg. Baggrunden herfor var, at Olga Schmidt gennem nogle år havde arbejdet på Als, og familien ville nu flytte dertil.

Læs mere

Til læreren. Side 1. Hirschholm Slot

Til læreren. Side 1. Hirschholm Slot Undervisningsmateriale til brug forud for besøg i Ringovnen i Nivå. Materialet er beregnet til indskolingen. På alle Fredensborg Kommunes skoler findes bogen Folk omkring Ringovnen - år 1900 som klassesæt.

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Badehoteller ved Hasmark Strand Hotel Kattegat, Strandkroen, Strandhotellet og Vennelyst

Badehoteller ved Hasmark Strand Hotel Kattegat, Strandkroen, Strandhotellet og Vennelyst Badehoteller ved Hasmark Strand Hotel Kattegat, Strandkroen, Strandhotellet og Vennelyst Hotel Kattegat ved Hasmark Strand. Hotel Kattegat I 1915 besluttede frk. Johanne Karoline Nielsen at købe en strandgrund

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil Rådgivning Grafisk hjælp Print og offset Efterbehandling Pakning og forsendelse Produktion i profil Hvidovre Kopi A/S Hvidovre Kopi A/S blev grundlagt i 1986. Startede som et traditionelt kopicenter. Er

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Seest Vindmølle 1877-1922

Seest Vindmølle 1877-1922 Seest Vindmølle 1877-1922 Resultatet af arkivstudier 2015 Per Thornberg, Duedal, Tandholtvej 5, Seest Forord Da jeg gennem flere år har været opmærksom på, at der ikke findes nedskrevne oplysninger om

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - Især om kirkebøger Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Bestyrelsens årsberetning for perioden18. marts 2013 24. marts 2014 aflagt af formanden på den ordinære generalforsamling 24. marts 2014.

Bestyrelsens årsberetning for perioden18. marts 2013 24. marts 2014 aflagt af formanden på den ordinære generalforsamling 24. marts 2014. Næstved, den 24. februar 2014. Bestyrelsens årsberetning for perioden18. marts 2013 24. marts 2014 aflagt af formanden på den ordinære generalforsamling 24. marts 2014. Brugerforeningen Stofa Næstved er

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

2000 Frederiksberg. E-mail: sch@advoho8.dk Tlf. tid: kl. 10.00-16.00. . / ' \ -i., ' ~

2000 Frederiksberg. E-mail: sch@advoho8.dk Tlf. tid: kl. 10.00-16.00. . / ' \ -i., ' ~ ADVOKATERNE HOVEDVAGTSGADE 8 Politimesteren på Frederiksberg, Juristsekretariatet, H owitzvej 30, CARSTEN HAUCH (H) ANNETIE FABRICIUs-BJERRE (H) FLEMMING CLAUSEN (L) HENRIK PERREGAARD {H) ~--~~~~~~~------

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Sagen drejer sig om, hvorvidt lægning af teglsten er murerarbejde, som i medfør af parternes overenskomst

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

(Bilag 2 til vedtægter for Insero Horsens) Valgregulativ for repræsentantskabsvalg Insero Horsens. CVR nr. 31 10 38 43

(Bilag 2 til vedtægter for Insero Horsens) Valgregulativ for repræsentantskabsvalg Insero Horsens. CVR nr. 31 10 38 43 (Bilag 2 til vedtægter for Insero Horsens) Valgregulativ for repræsentantskabsvalg Insero Horsens CVR nr. 31 10 38 43 Side 2 1 Geografi, medlemmer, valgdistrikter og fordelingsmetode 1.1 Insero Horsens

Læs mere

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent.

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent. Referat af generalforsamling mandag den 25. marts 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Aflæggelse af det reviderede regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Årre En Blomstrende Landsby. Bilag

Årre En Blomstrende Landsby. Bilag Årre En Blomstrende Landsby Bilag 1 Kære Foreninger Så nærmer d. 7. oktober sig, hvor I har givet tilsagn om at stille op til præsentation af netop jeres forening. Vi er rigtig glade for jeres opbakning,

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere