REFERAT. Møde i bestyrelsen for VIA University College ( ) Dagsorden. Find vejen frem VIA University College

Transkript

1 Find vejen frem VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College ( ) Sted: Hotel Opus, Egebjergvej 1, 8700 Horsens Mødedato: 30. oktober 2014, kl Deltagere Peter Sørensen, Jørgen Nørby, Berit Eika, Rasmus Kammer Bach Skovsgaard, Jens Eistrup, Keld Bach Nielsen, Peter Stampe, Thor Jensen, Lars Goldschmidt, Ingelis Sander, Kristel Mari Skorge. Rektor Harald Mikkelsen, professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen, prorektor Peter Friese, sekretariatschef Anders Leth Jensen. Lisbeth Katborg Bjerre Gæster Afbud Poul Erik Christensen, Sandra Ileby, Bente Alkærsig Rasmussen, Morten Ballisager, Lisbeth Katborg Bjerre. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Referat af bestyrelsesmødet den 12. september Introduktion til Professionshøjskolen VIA University College (30 min) 4. Udviklingskontrakt , status 5. Ny dimensionering af uddannelser 6. Økonomi 6a. Årsprognose b. Budget 2015, status 7. LUKKET PUNKT 8. Salg af grundstykke i Holstebro REFERAT Mødeleder: Peter Sørensen (formand) Referent: Elvir Maleskic E: EM@VIA.DK T: Dato: 13. november 2014 Journalnr.: U Ref.: EM 1/12 Orienteringssager 9. Orientering om arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA 10. LUKKET PUNKT 11. Orientering om aktuelle ejendomssager 12. Advisory Board /TEKO 13. Eventuelt

2 Kommenteret dagsorden 2/12 Punkt 1. Godkendelse af dagsordenen Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U Bilag NEJ Sagsfremstilling Under dette punkt er der mulighed for at kommentere dagsordenen og eventuelt stille forslag til behandling af punkter, som ikke er medtaget på nærværende dagsorden. Der gøres opmærksom på, at mødet er afkortet til to timer. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender dagsordenen. Referat Der var indledningsvis en kort præsentationsrunde af bestyrelsesmedlemmerne. Punkt 9 blev udsat til det næste bestyrelsesmøde, idet Morten Ballisager, der havde bedt om, at punktet sættes på dagordenen, havde afbud. Herefter blev dagsordenen godkendt. Punkt 2. Referat af bestyrelsesmødet den 12. september 2014 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U Bilag 02 Godkendt referat af bestyrelsesmødet den 12. september 2014 Sagsfremstilling Referatet har været i høring i perioden fra den 22. til den 29. september Der er ikke modtaget ændringsforslag til referatet i høringsperioden, hvorfor referatet anses for godkendt. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen undertegner referatet. Referat Bestyrelsen undertegnede referatet.

3 Punkt 3. Introduktion til Professionshøjskolen VIA University College (30 min) 3/12 Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: Bilag NEJ Sagsfremstilling Rektor Harald Mikkelsen vil holde et introducerende oplæg om VIA, herunder om tilblivelsen af VIA, VIAs organisering, aktuelle fokusområder, styringsværktøjer og større igangværende processer. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen kommenterer og i øvrigt tager oplægget til efterretning. Referat Harald Mikkelsen holdt oplægget, som udsendes sammen med referatet. Bestyrelsen tog oplægget til efterretning. I forlængelse af oplægget blev det aftalt, at hver gang der holdes bestyrelsesmøde på et campus/uddannelsessted, hvor bestyrelsen ikke tidligere har været, skal ledelsen forberede en rundvisning og et oplæg, der introducerer til det pågældende uddannelsesområde/campus. Punkt 4. Udviklingskontrakt , status Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U Bilag 04a Udviklingskontrakt mellem VIA University College og Uddannelses- og Forskningsministeriet, forhandlingsudkast 04b Brev fra ministeriet vedr. professionshøjskolernes udviklingskontrakter Sagsfremstilling Bestyrelsen orienteres om status for arbejdet med Udviklingskontrakt Som bilag vedlægges den version af udviklingskontrakten , som kommer til at danne grundlag for forhandlingerne med ministeriet. Ministeriet har modtaget dokumentet den 23. september. Der er aftalt et dialogmøde med ministeriet om Udviklingskontrakt den 11. november Harald Mikkelsen vil på mødet gennemgå forhandlingsudkastet med særlig vægt på gennemgang af forskelle mellem forhandlingsudkastet

4 og den udgave, bestyrelsen så på mødet den 12. september. Harald Mikkelsen vil herunder skitsere den videre proces for arbejdet med udviklingskontrakten. 4/12 Der gøres opmærksom på, at der ikke er ændret grundlæggende i vedlagte forhandlingsudkast i forhold til det udkast, som bestyrelsen behandlede på bestyrelsesmødet den 12. september, men der er foretaget følgende ændringer: der er kommet en motiverende indledning til hvert enkelt mål der er tilføjet måltal punkt 4.3. (vedr. internationalisering af forskning og udvikling) er taget ud, da det har vist sig, at der ikke foreligger entydig definition og valide data til afrapportering. forsiden af dokumentet er layoutmæssigt tilpasset Indstilling Det indstilles, at: 1. Harald Mikkelsen orienterer om status på processen 2. Bestyrelsen kommenterer forhandlingsudkastet og fremkommer med input til den videre proces Referat Harald Mikkelsen orienterede om status på processen for det videre arbejde med udviklingskontrakten. Det centrale næste skridt er dialogmøde med ministeriet den 11. november Herefter vil processen afhænge af ministeriets tilbagemeldinger. Bestyrelsen drøftede udviklingskontrakten og havde nogle spørgsmål til masteruddannelser og sammenhængen mellem udviklingskontrakten og strategien. Der blev redegjort for, at ministeriet har problematiseret, at et mål om masterudbud kan indgå i udviklingskontrakten og henvist til, at en målopfyldelse vil være afhængig af regelændringer, der ligger uden for institutionens handlingsrum. I forhold til sammenhængen mellem udviklingskontrakten og strategien, blev det sagt, at man arbejder på at sikre sammenhæng, men hvor udviklingskontrakten mere snævert afspejler de politiske målsætninger, er VIAs strategi bredere og afspejler mere retvisende VIAs samlede ambitioner. Keld Bach Nielsen havde nogle konkrete kommentarer, og det blev aftalt, at han sender kommentarerne til sekretariatet, som herefter vil videreformidle til kvalitetschefen, der koordinerer processen. Afslutningsvis aftalte man, hvordan bestyrelsen skal inddrages mellem dialogmødet og det næste bestyrelsesmøde, hvis der bliver behov for at foretage tilpasninger i udviklingskontrakten i den periode. Det blev aftalt, at bestyrelsen inddrages pr. , og at større principielle tilpasninger skal godkendes af hele bestyrelsen, men at mindre tilpasninger kan godkendes af forretningsudvalget. Punkt 5. Ny dimensionering af uddannelser Sagsansvarlig: Journalnr.:

5 Harald Mikkelsen U /12 Bilag Der vedlægges ikke bilag, men der henvises til det allerede udsendte materiale: Mail af fra Rektor Harald Mikkelsen, der inkluderende mail fra ministeren og en oversigt over konsekvenser for VIAs optag Mail fra sekretariatet af med hovedkonklusionerne fra analysearbejdet, inkl. en kopi af henvendelserne til samarbejdspartnerne Mail af med en kopi af VIAs interne nyhedsbrev, hvor dimensioneringsmodellen er italesat i lederartiklen Sagsfremstilling Den 24. september har Uddannelses- og Forskningsministeriet lanceret en ny dimensioneringsmodel. Bestyrelsen er i flere omgange orienteret om sagen. Den interne undersøgelse I umiddelbar forlængelse af udmeldingen blev der nedsat et første undersøgelsesarbejde, som havde til formål at verificere data og kommentere den nye model. Sammenfattende konkluderede undersøgelsen, at modellen har en række væsentlige uhensigtsmæssigheder, for eksempel dens bagudrettede fokus og opdelingen i uddannelsesgrupper. Der er ikke påvist graverende fejl i ministeriets datagrundlag. Hvis man sammenholder ministeriets tal for optag med VIAs egne indberetninger og dataudtræk, er der ganske små udsving, der skyldes forskellige opgørelsesmetoder og -perioder. Der er heller ikke fundet anledning til at betvivle ledighedsstatistikkens korrekthed, men anvendelsen af ledighedsdataene kan problematiseres, da tallene grundlæggende er bagudrettet, stammer fra kriseårene og ikke indfanger, at udviklingen i flere brancher er vendt. Modellen forholder sig endvidere alene til dimittendledighed og tager heller ikke højde for de regionale forskelle samt de fremadrettede aftaler om understøttelse af styrkepositioner og vækstpotentialer i for eksempel Vækstforum for Region Midtjylland. For flere af uddannelserne burde tal for iværksætteri også indgå i dimensioneringsovervejelserne. Det skal bemærkes, at der for alle de erhvervsområder, som de berørte uddannelser uddanner til, er tale om nye, små eller blandings uddannelser, hvor professionssigtet er mindre tydeligt, end det vi kender til i de klassiske professioner som fx lærer og ingeniør. Teknikermøde Den 6. oktober var VIA inviteret til et teknikermøde i ministeriet, og i den forbindelse blev der sendt en række spørgsmål fra VIA, som ministeriet havde opfordret til. VIA har endnu ikke modtaget svar på spørgsmålene. Inddragelse af samarbejdspartnere Den oktober har rektor udsendt mails til relevante kommuner, region og aftagere/samarbejdspartnere. Hovedbudskaberne i disse mails er bl.a., at VIA uddanner til beskæftigelse samstemt med vores aftagere. Der opfordres også til, at man inden den 31. oktober 2014 giver tilbagemeldinger på, hvordan man vurderer

6 dimensioneringsmodellens anvendelse og konsekvenser ikke mindst i relation til de midtjyske aftagere og virksomheders behov for i de kommende år at rekruttere dimittender fra de berørte uddannelser. Bestyrelsen har fået en kopi af disse mails. Samarbejdspartnerne inddrages så VIA er bedst muligt klædt på til at gå i dialog med ministeriet om udmøntningen af dimensioneringen 6/12 Rektor Harald Mikkelsen vil på mødet give en orientering om tilbagemeldingerne fra samarbejdspartnerne. Den videre proces/dialog med ministeriet Der er ikke udmeldt en proces for den kommende dialog med ministeriet frem til fristen den 20. november, men VIA er inviteret til et dialogmøde med ministeriet om udviklingskontrakten den 11. november, og det er endnu uvist, om der på dette møde bliver lejlighed til også at diskutere dimensioneringsmodellen samt dens anvendelse og konsekvenser for de brancher og erhverv, VIA uddanner til. Hvis det er muligt, vil vi tage initiativ til et specifikt dialogmøde, og det forventes endvidere at der udarbejdes et skriftligt høringssvar fra VIA inden den 20. november. Der ønskes bestyrelsens opbakning til, at VIAs ledelse går i dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet som ovenfor skitseret med hovedvægt på følgende budskaber: For VIA er det vigtigt at uddanne til beskæftigelse ikke arbejdsløshed - og VIA er helt indforstået med at skære i antallet af studiepladser på uddannelser med overledighed. Men datagrundlaget for dimensionering bør være korrekt. Dimensioneringsmodellen baserer sig på gamle ledighedstal (Danmarks Statistik) fra 2011, hvilket er dybt problematisk. Der er tale om statistik fra 2011 og årene forinden, da finanskrisen og dermed også arbejdsløsheden var på sit højeste. Dimensionering er en god idé - og VIA er vant til at have mange dimensionerede uddannelser, hvor der er loft over, hvor mange studerende der må optages. Blandt andet er uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver dimensionerede, og her er det regionen/kommuner, der indstiller dimensioneringen med afsæt i arbejdsmarkedets rekrutteringsbehov. Det vil være yderst uheldigt og have meget drastiske konsekvenser for erhvervslivet, 1. hvis VIA - som dimensioneringsmodellen forudsætter - fremover skal fjerne over 200 studiepladser på designområdet i Herning og Aarhus 2. hvis design-, film-, og spilbranchen i Danmark ikke kan rekruttere den kreative og veluddannede arbejdskraft, som brancherne har behov for fremover. Der kan blive en seriøs mangel på uddannede i Region Midtjylland. Der skal for alle berørte uddannelser være sikkerhed for, at anvendelse af dimensioneringsmodellen og den udmøntede dimensionering er sket på et rigtigt grundlag.

7 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsens bakker op om, VIAs ledelse i den videre dialog med ministeriet kan rejse de kritik- og bekymringspunkter, man ser i den nye dimensioneringsmodel, men hovedvægt på ovennævnte budskaber. 7/12 Referat Harald Mikkelsen orienterede indledningsvist om mødet med ministeren tidligere samme dag, som handlede om dimensioneringsmodellen og den videre proces. I den næste fase vil der være individuelle kontakter mellem ministeriet og institutionerne, og i den proces vil VIA rejse de kritik- og bekymringspunkter, man ser i modellen. Peter Sørensen tilkendegav, at VIAs hovedbudskab bør være, at vi ikke uddanner til arbejdsløshed, og at særligt konsekvenserne af nedskæringerne på design- og karakteranimatorsuddannelsen bør problematiseres. I den proces vil det være centralt at have styr på fakta og at kunne dokumentere kritikpunkterne. Bestyrelsen var enig i den i sagsfremstillingen skitserede linje og drøftede efterfølgende sagen. Lars Goldschmidt påpegede, at der er nogle særlige forhold omkring uddannelser med lille volumen, som sigter mod små og unge brancher, og det bør også påpeges over for ministeriet. Berit Eika spurgte til stemningen blandt medarbejderne på de berørte uddannelser, hvortil det blev svaret, at personalet på alle de berørte uddannelser er bekymrede, men at der bredt i institutionen også er en erkendelse af, at modellen først slår igennem fuldt ud om fire år, og at der vil være tid til enten at påpege eventuelle uhensigtsmæssigheder i modellen eller at foretage de nødvendige tilpasninger, hvis modellens datagrundlag holder. Jens Eistrup tilkendegav, at VIAs linje bør skærpes, så det tydeligt fremgår, at VIA ikke er modstander af dimensioneringen, at VIA principielt bakker op om det, men at det skal udmøntes i en tættere dialog mellem institutionen og ministeriet. Ingelis Sander understregede, at det har skabt stor bekymring i Herning-området, hvis antallet af studerende reduceres, da TEKO på mange måder er leverandør af kvalificeret arbejdskraft til tekstilindustrien., og påpegede, at uden medarbejdere med de rette kompetencer vil tekstilindustrien stå svagere i den internationale konkurrence. Der var i bestyrelsen ikke yderligere kommentarer til sagen og Peter Sørensen konkluderede, at bestyrelsen bakker op om, at VIAs ledelse i den videre dialog med ministeriet kan rejse de kritik- og bekymringspunkter, man ser i den nye dimensioneringsmodel, med afsæt i den i sagsfremstillingen skitserede linje og bestyrelsens bemærkninger på mødet.

8 Punkt 6. Økonomi 8/12 Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U Bilag 06a kort notat vedr. kvartalsregnskab og årsprognose 2014 Den detaljerede udgave af prognosenotatet kan hentes på VIAs intranet/medarbejderportal - LINK. På bestyrelsesmødet den 16. juni 2014 blev det aftalt, at det kortere prognosenotat fortsat udsendes som bilag til dagsordenen, men at der gives mulighed for, at det detaljerede notat kan tilgås via et link. 06a Årsprognose 2014, baseret på regnskab for første halvår 2014 Sagsfremstilling Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil på mødet med udgangspunkt i det vedlagte bilag give en orientering om Årsprognose Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen drøfter Årsprognosen 2014 og i øvrigt tager orienteringen til efterretning. Referat: Asbjørn Christensen orienterede om, at VIA forventer at komme ud af 2014 med et overskud på ca. 43 mio. kr. svarende til en positiv afvigelse i forhold til det oprindelige budget på ca. 28 mio. kr. Den positive afvigelse skyldes kravet om, at de uforbrugte forskningsmidler i 2014 ikke må periodiseres til 2015, men skal indtægtsføres i Asbjørn Christensen anførte, at ledelsen er tilfreds med det forventede resultat, det positive udsving er forklarligt, og hvis man ser bort fra de indtægtsførte forskningsmidler, svarer resultatet stort set til det budgetterede. Det blev fremhævet, at overskuddet vil blive overført til egenkapitalen, men at ledelsen i forbindelse med Budget 2015 vil komme med en indstilling om, at beløbet, svarende til de uforbrugte forskningsmidler, anvendes til forskningsaktiviteter i 2015 og evt Asbjørn Christensen nævnte også, at en repræsentant fra Nykredit vil deltage i bestyrelsesmødet den 8. december for at redegøre for VIAs låneportefølje. Peter Sørensen konkluderede, at der i bestyrelsen var tilfredshed med årsprognosen, og at bestyrelsen i øvrigt tog orienteringen til efterretning. 06b Budget 2015, status Sagsfremstilling Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil på mødet give en orientering om status for budgetprocessen. Indstilling Det indstilles, at:

9 1. Bestyrelsen drøfter Budget 2015 og i øvrigt tager orienteringen til efterretning. 9/12 Referat Asbjørn Christensen gjorde rede for, at der med finanslov 2015 er et godt grundlag for det videre arbejde med budget Processen er lige nu i den fase, hvor man har fastlagt en ramme for fællesområdet svarende til 2014-niveauet, og den første udgave af det samlede budget forventes at blive sat til drøftelse på det kommende møde i Hovedsamarbejdsudvalget. Jens Eistrup spurgte til, hvordan traditionen i bestyrelsen er i forhold til drøftelser af budgettet, herunder detaljeringsgraden. Asbjørn Christensen svarede hertil, at VIA i nogle år havde store budgetudfordringer, og i de tilfælde har bestyrelsen været inddraget tidligt i processen. I en budgetproces, hvor der ikke er særlige udfordringer, orienteres bestyrelsen i løbet af efteråret om status for budgetprocessen, og ledelsen fremlægger på decembermødet et samlet, prioriteret budgetforslag, som indstilles til vedtagelse. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 7. LUKKET PUNKT Sagsansvarlig: Journalnr.: Punkt 8. Salg af grundstykke i Holstebro Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U Bilag 08 notat Sagsfremstilling I forbindelse med byggeriet af et nyt auditorium i Campus Holstebro og etableringen af nogle korttidsparkeringspladser ved auditoriet, skal en cykelsti omlægges. Dette medfører, at Holstebro Kommune skal købe ca. 58 m2 grund af VIA. Der er vedlagt et notat med en nærmere redegørelse for sagen. Økonomi Salget vil økonomisk indbringe et mindre beløb, som indgår i byggeregnskabet for det nye Center for læring og træning i Holstebro. Indstilling På denne baggrund indstilles det, at: 1. Formand og rektor bemyndiges til at indgå handlen med så højt et provenu som muligt, når omkostningerne er fratrukket.

10 Referat Bestyrelsen besluttede at bede ledelsen om at undersøge, om grundstykket kan overdrages til Holstebro Kommune uden kompensation (skelforandring). Bestyrelsen finder den løsning som den mest hensigtsmæssige, da salgsprisen fratrukket diverse omkostninger alligevel ikke vil indbringe et provenu af betydning. 10/12 Hvis det førnævnte ikke er muligt, bemyndiges formand og rektor til at indgå handlen jf. indstillingen. Orienteringssager Punkt 9. Orientering om arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U Bilag 09 Notat Sagsfremstilling Bestyrelsesmedlem Morten Ballisager har anmodet om, at emnet trivsel på arbejdspladsen sættes på bestyrelsens dagsorden. På den baggrund er der til bestyrelsens orientering udarbejdet et notat, hvor der redegøres for arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA, den gennemførte undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel 2013, herunder koncept, resultater og opfølgningen. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Punktet blev udsat til bestyrelsesmødet den 8. december Punkt 10. LUKKET PUNKT Sagsansvarlig: Journalnr.: Punkt 11. Orientering om aktuelle ejendomssager Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Peter Friese Journalnr.: U

11 Bilag Nej 11/12 Sagsfremstilling Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil orientere om aktuelle ejendomssager. Peter Friese orienterer om Campus Aarhus C projektet. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat Peter Friese orienterede om, at arbejdet skrider planmæssigt frem. Såvel tidsplanen som byggebudgettet overholdes. Rejsegildet på byggeriet torsdag den 18. september var en fin markering af samarbejdet mellem VIA og entreprenøren. Byggefelterne tæt ved VIAs campus er ved at blive bebygget, hvilket vil være med til at afkorte perioden med støj efter indflytningen i campus. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 12. Advisory Board /TEKO Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: Bilag Nej Sagsfremstilling Ved det seneste bestyrelsesmøde blev det nævnt, at Advisory Board /TEKO skal fortsætte. Der har den 20. oktober 2014 været afholdt møde i Advisory Board og i den sammenhæng besluttede man, at formand for Advisory Board, Tonni Nørgaard, og direktør Konstantin Lassithiotakis som et led i omorganiseringsprocessen for den nye højskole vil se på Advisory Boards forretningsorden og sammensætning. Dette arbejde har ikke kunnet afsluttes før dette bestyrelsesmøde. Nedsættelsen af Advisory Board vil blive forelagt bestyrelsen så snart det er muligt. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 13. Eventuelt Sagsansvarlig: Journalnr.: Referat:

12 Peter Friese orienterede om eksportdagen, der blev holdt på Campus Herning tidligere samme dag. 12/12

13 VIA University College VIA University College 23 September 2014 Udviklingskontrakt mellem VIA University College og Uddannelses- og Forskningsministeriet

14 Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne VIA University College arbejder kontinuerligt med at sikre uddannelsernes kvalitet. Uddannelsesmiljøerne udvikler i samarbejde med professioner og erhverv didaktikken så den matcher nutidens kompetencemålstyrede uddannelser. De studerendes udvikling af kompetencer fordrer øvelser og træning, som rækker ud over den traditionelle underviserstyrede undervisning. En vigtig del af en videregående uddannelse består af aktiviteter, som den studerende selv skal initiere. Det er vigtigt at arbejde med rammerne for de studerendes selvstændige arbejde for at sikre udbyttet af disse aktiviteter. Professionshøjskolerne har udviklet en studieaktivitetsmodel som skal styrke dialogen med de studerende om forventet studieaktivitet, arbejds- og undervisningsformer. I udviklingskontrakten er der sat fokus på studieintensiteten gennem måling af, hvor mange timer de studerende anvender på deres studie. De studerende skal efter uddannelsen kunne udøve og udvikle den profession eller det erhverv, hvor de får ansættelse. Det kræver at der fortsat arbejdes med at styrke professions- og erhvervsrettethed i uddannelserne. VIA udvikler sammen med professioner og erhverv rammerne for undervisning og eksperimenterer med nye læringsrum. I udviklingskontrakten er der sat fokus på udvikling af undervisnings- og eksamensformer samt videndeling på tværs af professioner og erhverv. De seneste års øgede studenterbestand og de heraf følgende store forskelle i de studerendes forudsætninger stiller ligeledes store krav til undervisningsformer. Det digitale læringsrum kan være en del af løsningen. VIA har i et selvvalgt mål - mål 7 - sat særligt fokus på digitalisering. VIAs succes i forhold til at løfte undervisningsopgaven overfor studerende med forskellige forudsætninger måles i udviklingskontrakten som andelen af studerende der fuldfører studiet. Målepunkter Måltal Baseline og bemærkninger Øget studieintensitet i form af måling af antal timer, de studerende anvender på deres studie Etablering af målemetoder og første måling af de studerendes anvendte timer på studiet. Målet er, at de studerende i gennemsnit bruger 37 timer om ugen på studiet. Hvis målingen i 2015 viser, at de studerende bruger mindre i 37 timer om ugen, skal det gennemsnitlige antal timer øges til 37 timer om ugen senest i stigningen fordeles ligeligt mellem de fem år. Målet er, at de studerende i gennemsnit bruger 37 timer om ugen på studiet. Hvis målingen i 2015 viser, at de studerende bruger mindre i 37 timer om ugen, skal det gennemsnitlige antal timer øges til 37 timer om ugen senest i stigningen fordeles ligeligt mellem de fem år. Baseline: ukendt. Der skal arbejdes for en fælles tilgang til målemetode, så måltal opgøres på den samme måde på alle institutioner på baggrund af samme spørgsmål og tilhørende svarkategorier. Det konkret, anvendte værktøj kan derimod vælges frit på den enkelte institution I forbindelse med udvikling af fælles målemetoder kan der spørges mere specifikt ind til timeforbrug på hver af de fire kvadranter i studieaktivitetsmodellen, til intern analyse og brug.

15 Udviklingskontrakt Udvikling af professionsdidaktikken gennem øget videndeling og nyskabende eksperimenter Der gennemføres et videndelingsarrangement i VIA med fokus på pædagogisk udvikling og planlægges projekter i udvalgte uddannelser i samarbejde med professioner og erhverv. Der gennemføres pilotprojekter i udvalgte uddannelser med særlig fokus på inddragelse af professioner og erhverv. De gennemførte projekter evalueres. Der er behov for at udvikle og afprøve nye rammer for undervisningen og mere tidssvarende undervisnings- og eksamensformer for at styrke professionsog erhvervsrettethed i uddannelserne. Der er desuden et ønske at styrke videndelingen mellem undervisere i VIA i forhold til både next practice (eksperimenter) og best pratice (videndeling) Andelen af studerende der fuldfører uddannelsen Gennemsnitlig fastholdelse på 75 % Minimum fastholdelse på 60 % Gennemsnitlig fastholdelse på 76 % Minimum fastholdelse på 62 % Gennemsnitlig fastholdelse på 77 % Minimum fastholdelse på 64 % Baseline: senest dimitterede årgang (studiestart 2009/2010) 75 %, status pr. 1/ (studiestart 2011/2012) 77 % Frafaldsindikatoren indgik også i VIAs udviklingskontrakt for I kontrakten for anvendte VIA tal fra UNI-C s databank til afrapportering. Fremadrettet vil VIA anvende egne tal for gennemførelse i forbindelse med afrapportering. VIAs egne tal for gennemførelse er lavere end tallene i Databanken - muligvis fordi VIA beregner en studerende som frafalden, hvis den studerende fuldfører sin uddannelse på en anden professionshøjskole. Ændringen i datagrundlag betyder, at måltallene er lavere i kontrakten for end de var i kontrakten for Et særligt fokus på lærer og pædagoguddannelsen ifm. afrapportering imødekommer ministerens særlige fokus på disse uddannelser. Hvid: fælles sektorindikatorer Grøn: institutionsspecifikke indikatorer 3

16 Mål 2: Større relevans og øget gennemsigtighed VIA University College arbejder kontinuerligt med at sikre uddannelsernes relevans. Der er en tæt kontakt til aftagerne af VIAs dimittender gennem blandt andet praktiksamarbejde, forsknings-/udviklingssamarbejde og undersøgelser af kompetencebehov. Ny viden fra forskning/udvikling og nye tendenser i professioner og erhverv skal afspejles i udvikling af uddannelserne og opdatering af uddannelsernes videngrundlag. Videngrundlaget er en forudsætning for, at de studerende får relevante kompetencer. I udviklingskontrakten er der sat fokus på systematisering af uddannelsernes arbejde med opdatering og omsætning af videngrundlag. VIA har uddannelser rettet mod både det private og det offentlige arbejdsmarked. VIA har derfor en særlig mulighed for at skabe synergi mellem de erhvervsrettede og professionsrettede uddannelser - både gennem etablering af nye uddannelser og samarbejde mellem eksisterende uddannelser. Det kommer blandt andet til udtryk i samarbejde om entrepreneurskab. VIA har i et selvvalgt mål - mål 8 - sat særligt fokus på entrepreneurskab. VIA arbejder i den kommende periode på at styrke de erhvervsrettede uddannelser og på at styrke entrepreneurskab i alle uddannelser. I udviklingskontrakten er der sat fokus på andelen af VIAs dimittender, som finder beskæftigelse i den private sektor. Målepunkter Måltal Baseline og bemærkninger Andel af dimittender fra VIA, som finder beskæftigelse i den private sektor Etablering af datagrundlag og baseline for beskæftigelse i den private sektor. En øget andel af VIAs dimittender finder beskæftigelse i den private sektor i forhold til opgørelse i En øget andel af VIAs dimittender finder beskæftigelse i den private sektor i forhold til opgørelse i Baseline: ukendt. Indsatsen ift. at øge andelen af VIAs dimittender, der finder beskæftigelse i den private sektor kan dreje sig om hhv. vækst i de traditionelt privatrettede uddannelser karrierevejledning ift. beskæftigelse i den private sektor. 2.2 Systematisering af uddannelsernes arbejde med opdatering og omsætning af videngrundlag Der udarbejdes en fælles processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag, som beskriver krav til systematisk indhentning af viden fra faglige miljøer, forskningsmiljøer og beskæftigelsesområder. 75 % af VIAs grunduddannelser og diplomuddannelser arbejder systematisk med indhentning af viden fra faglige miljøer, forskningsmiljøer og beskæftigelsesområder og omsætning af ny viden i uddannelsen. 100 % af VIAs grunduddannelser og diplomuddannelser arbejder systematisk med indhentning af viden fra faglige miljøer, forskningsmiljøer og beskæftigelsesområder og omsætning af ny viden i uddannelsen. Arbejdet med at sikre at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i undervisningen er et vigtigt element i at sikre uddannelsernes relevans. VIAs kvalitetsrapport for 2013 viste behov for øget systematik i uddannelsernes arbejde med opdatering og omsætning af videngrundlag. i 2013 havde 48 % af grunduddannelserne og 46 % af diplomuddannelserne en fungerende og beskrevet systematik.

17 Udviklingskontrakt Mål 3: Bedre sammenhæng og samarbejde Det er vigtigt at alle professionsbachelorer har mulighed for at vedligeholde og videreudvikle deres kompetencer i takt med arbejdsmarkedets behov. VIA har derfor fokus på løbende at udvikle udbuddet af efter- og videreuddannelse. I den kommende periode er der et særligt fokus på efter- og videreuddannelse til folkeskolen for at understøtte folkeskolereformen. Der er ligeledes fokus på at øge efter- og videreuddannelse rettet mod det private arbejdsmarked med henblik på at øge antallet af højtuddannede i de små og mellemstore private virksomheder. I udviklingskontrakten er der således sat fokus på øget omsætning på efter- og videreuddannelse. Professionshøjskolerne vil gerne udvikle og udbyde masteruddannelser, som viderefører det erhvervs- og professionssigte og partnerskab med aftagere, der kendetegner professionsbacheloruddannelserne. Masterprogrammer, udbudt af professionshøjskolerne, er desuden en nødvendig forudsætning for det internationale uddannelsessamarbejde, som i dag støder på alvorlige barrierer, idet professionshøjskolerne uden masterudbudsretten ikke kan matche tilsvarende institutioner i Europa. I udviklingskontrakten er der således sat fokus på udvikling og udbud af masteruddannelser. Målepunkter Måltal Baseline og bemærkninger Udbud af uddannelser på masterniveau på professionshøjskolerne Udvikling af udbud af uddannelser på masterniveau på professionshøjskolerne Akkreditering af uddannelser på masterniveau på professionshøjskolerne Udbud af en eller flere uddannelser på masterniveau på professionshøjskolerne 3.2 Omsætning på efter- og videreuddannelse Samlet omsætning på minimum 190 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse til folkeskolen. Omsætning i 2015: 26 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse rettet med det private. Omsætning i 2015: 40 mio. kr. Samlet omsætning på minimum 200 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse til folkeskolen. Omsætning i 2016: 28 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse rettet med det private. Omsætning i 2016: 55 mio. kr. Samlet omsætning på minimum 209 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse til folkeskolen. Omsætning i 2017: 30 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse rettet med det private. Omsætning i 2017: 70 mio. kr. Baseline: samlet omsætning 200 mio. kr. EVU til folkeskolen 24 mio. kr. EVU til det private 45 mio. kr. Måltallene er baseret på gældende betingelser for efter- og videreuddannelse. Der tages forbehold for eventuelle politiske indgreb, som betyder ændrede forudsætninger. Hvid: fælles sektorindikatorer Grøn: institutionsspecifikke indikatorer 5

18 Mål 4: Styrket internationalisering VIA har gennem mange år arbejdet målrettet med internationalisering af læringsmiljøerne både ved at tiltrække udenlandske studerende og ved at sikre mulighed for udlandsophold for danske studerende. Det internationale samarbejde om double diploma og joint degree er stødt på en alvorlig barriere fordi professionshøjskolerne ikke har udbudsret på masterniveau og derfor ikke kan matche tilsvarende udenlandske institutioner. De studerende i VIA har alle mulighed for at tage på udlandsophold uden studietidsforlængelse. De studerende tager grundet ovennævnte problemstilling primært på længere udlandsophold i praktikperioderne eller på kortere studieture. I udviklingskontrakten er der sat fokus på andelen af dimittender, der har været på udlandsophold. VIA udbyder både hele og dele af uddannelser på engelsk og tilbyder også engelsksprogede summer schools med henblik på at tiltrække dygtige udenlandske studerende. Læringsmiljøerne har tiltrukket studerende fra både EU og resten af verden. I udviklingskontrakten er der sat fokus på at øge andelen af internationale studerende fra lande uden for EU/EØS. VIA ønsker at internationaliseringen generelt skal kendetegne institutionen. Derfor arbejdes der også med at øge internationalisering af forsknings-og udviklingsaktiviteten. I udviklingskontrakten er der sat fokus på, hvor stor en andel af forsknings- og udviklingsaktiviteten, der foregår i samarbejde med internationale partnere. Målepunkter Måltal Baseline og bemærkninger Studerende på studie eller praktikophold i udlandet 18 % af dimittender fra 2015, som har været på udlandsophold. 23 % af dimittender fra 2016, som har været på udlandsophold. 28 % af dimittender fra 2017, som har været på udlandsophold. Baseline: 13 % - hertil kommer studieture mv. som ikke har været registreret i de studieadministrative systemer. Målet i regeringens handleplan er at 50 % af dimittenderne i 2020 har været på studie- eller praktikophold i udlandet. Alle udlandsophold af minimum 5 dages varighed medtages - også fælles studieture med fagligt formål. Afrapporteringen baseres på udtræk fra Move On, som implementeres ultimo 2014.

19 Udviklingskontrakt International dimension i studiemiljøet 9 % af de nye internationale studerende kommer fra lande uden for EU/EØS. 10 % af de nye internationale studerende kommer fra lande uden for EU/EØS. 11 % af de nye internationale studerende kommer fra lande uden for EU/EØS. Baseline: 8 % af VIAs udvekslingsstuderende kommer fra lande uden for EU/EØS. Målet i regeringens handleplan er, at mindst 20 % af de nye internationale studerende i 2020 kommer fra lande uden for EU/EØS - og dermed er betalingsstuderende. Betalingsstuderende kan være både studerende på summer school, udvekslingsophold og fuldtidsophold. Hvid: fælles sektorindikatorer Grøn: institutionsspecifikke indikatorer 7

20 Mål 5: Øget social mobilitet - flere talenter i spil Professionshøjskolerne ønsker sammen at støtte op om ministerens initiativ om øget social mobilitet ved bl.a. at indkredse sektorfælles barrierer og muligheder for at kunne løfte opgaven optimalt. I udviklingskontrakten er der således fokus på at nå frem til fælles initiativer, som kan øge optaget af unge fra ikke uddannelsesvante hjem. VIA ønsker samtidig at iværksætte konkrete lokale initiativer som fx brobygningsforløb og mentorordninger med særligt fokus på unge fra ikke uddannelsesvante hjem om geografiske områder i VIAs dækningsområde, hvorfra der traditionel er få ansøgere til de videregående uddannelser. I udviklingskontrakten er der sat fokus på at øget optaget fra områder med lav uddannelsesbaggrund og få optagne på VIAs uddannelser. Målepunkter Måltal Baseline og bemærkninger Fælles initiativer i sektoren, der understøtter øget optag blandt unge fra ikke uddannelsesvante hjem Kortlægning af ministeriets data. Analyse på baggrund af kortlægning. Analysen rummer anbefalinger til fælles initiativer og peger på evt. barrierer i forhold til sektorens mulighed for at øge optaget i den pågældende gruppe. Fælles initiativer til at øge optaget blandt unge fra ikke uddannelsesvante hjem udvikles. Sektoren er afhængig af, at ministeriet hjælper med at tilvejebringe de relevante data for reelt at kunne belyse, hvor de studerende kommer fra ud fra et socialt mobilitetsperspektiv. 5.2 Institutionsspecifikke initiativer som skal tilskynde unge fra områder med få ansøgere til at søge videregående uddannelser Udarbejdelse af samarbejdsgrundlag mellem VIA, regionen, kommunerne og FTF og Der etableres en baseline for optag fordelt på postdistrikter og formuleres konkrete mål for øget optag fra områder med lav uddannelsesbaggrund og få optagen på VIAs uddannelser. Gennemførelse af konkrete indsatser på alle VIAs campusser, som kan tiltrække unge fra områder med få ansøgere eller unge med en uddannelsesfremmed baggrund. Der er øget optag fra områder med lav uddannelsesbaggrund og få optagne på VIAs uddannelser. De konkrete måltal formuleres efter etablering af baseline i De konkrete indsatser kan fx være brobygningsforløb og mentorordninger som udvalgt til prof, der forbereder kommende studerende bedst muligt gennem et solidt kendskab til en videregående uddannelse og uddannelsesstedet.