HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER Version 2011 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. oktober 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linietab 14 Vinduer og yderdøre 17 Skygger 23 Temperaturfaktor "b-faktor" 26 VENTILATION 29 Ventilation 29 Mekanisk køling 37 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 39 Kedelanlæg 39 Fjernvarmeinstallationer 45 Anden rumopvarmning 49 Varmepumper 52 Solvarme 57 VARMEFORDELINGSANLÆG 61 Varmefordelingsanlæg 61 Varmerør 65 Cirkulationspumper varme 69 VARMT OG KOLDT VAND 71 Koldt vand 71 Varmt vand 72 Varmtvandsrør 75 Pumper varmt vand 77 EL 78 Belysning 78 Andet elforbrugende udstyr 85 Solceller 86

3 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: Beskrivelse af flader med varmetab Transmissionsareal Transmissionskoefficient, U Alle flader med varmetab i bygningens konstruktion identificeres. Flader inddeles i følgende undergrupper: Vægge Gulve Lofter Fladernes opbygning beskrives, herunder hvorledes fladerne varierer i opbygning, såvel inden for samme etageplan som mellem forskellige etageplaner. Det angives på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktiv undersøgelse af lukkede bygningsdele, f.eks. ydermur eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale eller skøn ud fra gældende bygningsskikke på opførelsestidspunktet. Bygningsdele mod uopvarmede arealer registreres. Konstruktionsdele med indlagt varme (f.eks. gulvvarme og varme vægge) registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10% af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme angives en bemærkning. F.eks. at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv. Transmissionskoefficient U-værdi, W/m²K Men henblik på at angive konstruktionernes transmissionskoefficient, kan der som udgangspunkt bruges en visuel undersøgelsesmetode. Hvis det er påkrævet, kan der foretages en destruktiv undersøgelse af bygningsdele for at fastlægge type, tykkelse og tilstand af isolering i hulrum. Det bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien. Måltagning arealer, m² For alle de beskrevne overflader registreres transmissionsarealerne. Disse opmåles efter reglerne i DS 418. Tabeller Træbjælkelag mod loftrum nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Træ på bjælker 1,90 Brædder på bjælker uden isolering 2 Træ på bjælker m. (lerindskud) 1,50 Brædder på bjælker med lerindskud 3 Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud 1,30 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 2

4 4 Træ / bjælker - 50 mm 0,60 Brædder på bjælker med 50 mm isolering 5 Træ / bjælker mm 0,38 Brædder på bjælker med 100 mm isolering 6 Træ på bjælker mm 0,30 Brædder på bjælker med 150 mm isolering 7 Isolering 200 mm 0,20 Etageadskillelse med 200 mm isolering 8 Isolering 250 mm 0,13 Etageadskillelse med 250 mm isolering 9 Isolering 300 mm 0,11 Etageadskillelse med 300 mm isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,21 11 Bjælkelag - 50 mm 0,58 12 Bjælkelag mm 0,36 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 mm isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 mm isolering mellem bjælker 13 Bjælkelag mm 0,28 Bjælkelag med 150 mm isolering mellem bjælker Massivt dæk mod loftrum Beskrivelse u-værdi Note Beton 3,26 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,23 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton + 50 mm 0,77 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Fladt tag Beskrivelse u-værdi Note Beton 3,39 Betonetageadskillelse cm tyk Beton + 50 mm 0,77 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse 3

5 Hule/tunge ydervægge Nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 30 cm hul, uisoleret 1,50 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Formur T1800, bagmur T cm hul efterisoleret granulat 0,78 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat lambda værdi cm hul efterisoleret brændte klinker 0,80 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udnmuring. Ydervæggen er efterisoleret med brændte klinker (Løs Lecanødder) Lambda værdi cm hul isoleret 0,74 30 cm teglhulmur, isoleret samtidigt med opførelsen. 10% kuldebro. Isolering lambda 34 (A-murbatts) 5 30 cm Tung BR61 - BR72 0,92 30 cm ydervæg der opfylder bygningsreglemente t op til F.eks. Tegl som ydervæg luft og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede cm Tung BR granulat 0,37 30 cm ydervæg der opfylder bygningsreglemente t op til 1979 uden hulmursisolering, er efterisoleret med granulat lamda 45. F.eks. Tegl som ydervæg 75 mm granulat og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur cm hul mur uisoleret 1,32 36 cm hul mur uisoleret, med 10% kuldebro 8 36 cm hul mur efterisoleret 0,58 9 ca 35 cm 10% udmuring 0,52 36 cm hul mur med 10% kuldebro. Efterisoleret med hulrumsgranulat, lambda cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering og 10% kuldebro. Isoleret med A-batts lambda tegl-letbeton 0,22 36 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A-batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravet i bygningsreglement på opførelsestidspunkt et 11 ca. 40 cm teglydervæg 0,16 Tegl, 200 mm isolering og tegl (eller beton/letbeton) som indermur 4

6 Massive ydervægge nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Bindingsværk 2,21 Bindingsværk ½ sten med 15% træ 2 12 cm tegl 2,76 12 cm massiv teglvæg (½-stens væg) 3 12 cm tegl + 50 mm 0,66 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 4 12 cm tegl mm 0,39 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 5 12 cm tegl mm 0,27 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 150 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 6 12 cm tegl mm 0,21 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 200 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 7 12 cm tegl mm 0,17 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 250 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 8 12 cm tegl mm 0,15 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 300 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 9 1/1 sten 1,79 24 cm massiv teglvæg (1/1 stens væg) cm tegl + 50 mm 0,59 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 11 1/1 sten +100 mm 0,36 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm tegl 1,26 35 cm massiv teglmur, T1800 i formur og T1600 i bagmur cm tegl + 50 mm 0,52 35 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm tegl mm 0,33 35 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm tegl 1,05 47 cm massiv teglydervæg 5

7 16 2 sten + 50 mm 0,48 48 cm massiv teglydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm tegl mm 0,31 49 cm massiv teglydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letbeton 1,00 19 cm letbetonydervæg cm letbeton + 50 mm 0,47 20 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letbeton mm 0,31 21 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letbeton 0,70 29 cm letbetonydervæg cm letbeton + 50 mm 0,39 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letbeton mm 0,28 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm beton over jord 3,41 30 cm betonydervæg cm beton over jord mm 0,40 30 cm betonydervæg efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm klinkebeton over jord 0,65 30 cm letklinkebeton ydervæg cm klinkebeton o.j mm 0,24 30 cm letklinkebetonvæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm massiv tegl 1,51 30 cm massiv tegydervæg T1800 i for- og bagmur (anvendes sammen med 30 cm hul ydervæg for den massive del) Lette ydervægge og kvistflunke nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Let uisoleret 1,63 10 cm let væg med beklædning ud- og indvendigt, uisoleret 2 Let 50 mm 0,59 3 Let BR (70 mm) 0,45 4 Let ,33 10 cm let væg med beklædning ud- og indvendigt, ca. 50 mm isolering Ydervæg med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering Let ydervæg med mm isolering. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravene i 6

8 5 Skalmur-200 mm + bekl. 0,21 6 Skalmur mm isolering 0,15 bygningsreglement på opførelsestidspunktet Skalmur med 2x95 mm isolering, indvendig beklædt med gipsplade Skalmur med 3x95 mm isolering, indvendig beklædt med gipsplade Kælderydervægge mod jord, hvor kældergulv er mere end 2 m under terræn nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 30 cm beton* 0,88 30 cm betonkælderydervægge. Hele ydervæggen er mod jord* 2 30 cm beton + 50 mm 0,44 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 3 30 cm beton mm 0,30 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 4 30 cm beton mm 0,23 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 150 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 5 30 cm beton mm 0,18 30 cm betonkælderydervæ gge efterisoleret med 200 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 6 30 cm klinkebeton 0,51 30 cm klinkebeton kælderydervægge 7 30 cm klinkebeton + 50 mm 0,32 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 8 30 cm klinkebeton mm 0,24 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 9 30 cm letklinke-beton mm 0,19 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 150 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letklinke-beton mm 0,16 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 200 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm klinkebeton 0,46 35 cm klinkebeton kælderydervægge cm klinkebeton + 50 mm 0,30 35 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm klinkebeton mm 0,23 35 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med 7

9 pladebeklædning cm letklinke-beton 0,43 39 cm klinkebeton kælderydervægge cm letklinke-beton + 50 mm 0,29 39 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letbeton mm 0,22 39 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning * For kælderydervægge af 30 cm beton med kun 1 m højde mod jord er u-værdien for delen mod jord 1,1 W/m² K. Ved udvendig efterisolering skal der anvendes 10% mere isolerings-tykkelse Væg mod uopvarmet rum nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 12 cm tegl 2,21 12 cm massiv teglvæg (½-stens væg) 2 12 cm tegl + 50 mm 0,59 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 3 24 cm tegl 1,54 24 cm massiv teglvæg (1/1 stens væg) 4 24 cm tegl + 50 mm 0,53 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 5 10 cm letbeton 1,23 10 cm letbeton (Gasbeton) 6 10 cm letbeton + 50 mm 0,51 10 cm letbeton (Gasbeton), indvendigt efterisoleret med 50 mm, afsluttende med pladebeklædning 7 19 cm letbeton 0,76 19 cm letbeton (Gasbeton) 8 19 cm letbeton + 50 mm 0,40 19 cm letbeton (Gasbeton), indvendigt efterisoleret med 50 mm, afsluttende med pladebeklædning 9 29 cm letbeton 0,53 29 cm letbetonydervæg cm letbeton mm 0,33 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm beton 3, cm beton + 50 mm 0,69 10 cm betonvæg med 50 mm isolering, indvendigt beklædt med plade cm beton 2, cm beton + 50 mm 0,67 19 cm betonvæg med 50 mm isolering, indvendigt beklædt med plade 8

10 15 30 cm beton 2,61 30 cm betonvæg cm beton + 50 mm 0,65 30 cm betonvæg efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm massiv tegl 1, cm hul, uisoleret 1,24 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum. Væggen skal undersøges med teknoskop cm hul efterisoleret 0,43 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Ydervæggen skal undersøges med teknoskop cm hul isoleret 0,38 30 cm teglhulmur, isoleret samtidigt med opførelsen. Ydervæggen skal undersøges med teknoskop cm hul mur uisoleret 1,41 30 cm hulmur med tegl yderst og mangehulssten/molerssten indvendigt. 7,5 cm hulrum, uisoleret. Væggen skal undersøges med teknoskop cm hul mur efterisoleret 0,68 30 cm hulmur med tegl yderst og mangehulssten/molerssten indvendigt. 75 mm isoleret hulrum. Væggen skal undersøges med teknoskop 23 let uisoleret 2,07 Stolpekonstruktion med beklædning på en side, uisoleret 24 Let 50 mm 0,68 25 Let 75 mm 0,49 26 Let 100 mm 0,39 27 Let 150 mm 0,27 28 Let 200 mm 0,21 29 Let 250 mm 0,17 30 Let 300 mm 0,14 Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 50 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 75 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 100 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 150 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 200 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 250 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 300 mm isolering Træbjælkelag mod krybekælder 9

11 nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Træ på bjælker 1,89 Brædder på bjælker uden isolering 2 Træ på bjælker m. (lerindskud) 1,51 Brædder på bjælker med lerindskud 3 Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud 1,13 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 4 Træ / bjælker - 50 mm 0,62 Brædder på bjælker med 50 mm isolering. 5 Træ / bjælker mm 0,38 Brædder på bjælker med 100 mm isolering. 6 Træ på bjælker mm 0,30 Brædder på bjælker med 150 mm isolering. 7 Isolering 200 mm 0,23 Etageadskillelse med 200 mm isolering. 8 Isolering 250 mm 0,19 Etageadskillelse med 250 mm isolering 9 Isolering 300 mm 0,14 Etageadskillelse med 300 mm isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,08 11 Bjælkelag - 50 mm 0,55 12 Bjælkelag mm 0,39 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 mm isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 mm isolering mellem bjælker 13 Bjælkelag mm 0,31 Bjælkelag med 150 mm isolering mellem bjælker Massivt dæk mod krybekælder Beskrivelse u-værdi Note Beton 3,50 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,14 Træ på strøer, betonetageadskillelse cm tyk Tæppe på beton 1,04 Tæppe på letbetonetageadskillelse 20 cm tyk Træ på beton 0,96 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton + 50 mm 0,64 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Træ/tæppe på beton + 50 mm 0,45 Træ på strøer med 50 mm isolering imellem, letbetonetageadskillelse 20 cm Træbjælkelag mod kælder nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Træ på bjælker 1,64 Brædder på bjælker uden isolering 10

12 2 Træ på bjælker m. (lerindskud) 1,26 Brædder på bjælker med lerindskud 3 Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud 1,09 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 4 Træ / bjælker - 50 mm 0,67 Brædder på bjælker med 50 mm isolering 5 Træ / bjælker mm 0,40 Brædder på bjælker med 100 mm isolering 6 Træ på bjælker mm 0,29 Brædder på bjælker med 150 mm isolering 7 Isolering 200 mm 0,22 Etageadskillelse med 200 mm isolering 8 Isolering 250 mm 0,18 Etageadskillelse med 250 mm isolering 9 Isolering 300 mm 0,14 Etageadskillelse med 300 mm isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,18 11 Bjælkelag - 50 mm 0,50 12 Bjælkelag mm 0,36 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 mm isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 mm isolering mellem bjælker 13 Bjælkelag mm 0,27 Bjælkelag med 150 mm isolering mellem bjælker Massivt dæk mod kælder Beskrivelse u-værdi Note Beton 2,3 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,55 Træ på strøer, betonetageadskillelse cm tyk Tæppe på beton 0,91 Tæppe på letbetonetageadskillelse 20 cm tyk Træ på beton 0,71 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton + 50 mm 0,59 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Træ/tæppe på beton + 50 mm 0,42 Træ på strøer med 50 mm isolering imellem, letbetonetageadskillelse 20 cm Terrændæk nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Gulv mod jord 1,00 Trægulv på strøer/bjælkelag på jord 2 Linoleum/beton 0,70 Linoleum/vinyl på beton direkte mod jord. 11

13 3 Linoleum-beton-20 cm Leca 0,44 Linoleum/vinyl på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade 4 Træ- beton, 20 cm Leca 0,34 Trægulv med strøer på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade 5 Træ/vinyl med 50 mm isolering 0,20 Trægulv med strøer på beton, med ca. 50 mm isolering + 15 cm letklinker 6 Gulv med 75 mm isolering 0,18 Terrændæk med 75 mm isolering + 15 mm letklinker 7 Gulv med 150mm isolering 0,17 Terrændæk med 150 mm isolering 8 Gulv med 200 mm isolering 0,14 Terrændæk med 200 mm isolering Kældergulv nr. Beskrivelse u-værdi Note 1 Beton/jord 0,48 Betonkældergulv mod jord 2 trægulv beton/jord 0,41 Trægulv på beton mod jord 3 Træ/tæppe-beton-20 cm Leca 0,24 Trægulv på beton med ca. 20 cm letklinker under betonplade 4 Træ/vinyl med 50 mm isolering 0,20 Trægulv på beton med ca. 50 mm isolering mellem strøer mm isolering 0,19 Kældergulv med 100 mm isolering mm isolering 0,17 Kældergulv med 200 mm isolering Ældre bygninsgreglementers krav til U-værdier Bygningsdele BR 61 BR 67 BR 72 BR 77 (til ) BR 82 BR-S 85 BRS BR 95 og BR- S 98 BR 2008 BR 2010 Ydervægge > 100 kg./m² + mod jord 1,1 1,1 1 0,4 0,4 0,4 0,40-0,35 0,3 0,4 0,3 Ydervægge < 100 kg/m² 0,5 0,5 0,6 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,4 0,3 Kælderydervægge ,4 0,4 0,3 0,4 0,3 Skillevægge uopvarmede rum 1,7 1,7 2 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,4 Terrændæk 0,4 0,4 0,45 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 Terrændæk mv. med gulvvarme ,15 0,3 0,2 12

14 Gulve over ventilerede kryberum Etageadskillelser over det fri Etageadskillelser mod uopvarmede rum Loft- og tagkonstruktioner Flade tage / skråvægge mod tag 0,5 0,5 0,6 0,6 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,4 0,4-0,45 0, ,2 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,4 0,2 0,5-0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,45 0,2 0,2 0,2 0,2 0,15 0,25 0,2 0,4 0, ,2 0,25 0,2 Yderdøre, porte og lemme ,8 2 1,8 Vinduer mm - - 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 1,8 2 1,8 13

15 BYGNINGSDELE LINIETAB Registrering Et fundaments linietab bestemmes ud fra DS 418, anneks D. Ved energimærkning af eksisterende bygninger registreres alene linietab for ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter. Infiltrationen som følge af luftskifte gennem utætte fuger og samlinger indgår i beregningen under ventilationsafsnittet. For at kunne beregne linietab skal nedenstående forhold registreres: konstruktionsmåde for fundament og nederste del af ydervæg længde af kuldebroer Kuldebroslængde, m Kuldebroslængden, m, er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i meter. For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme som bygningens ydre omkreds. For kuldebroer hvor konstruktionsdetaljerne varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde. Tabeller Linietab for ydervægsfundamenter Beskrivelse? psi Note Betonvæg på betonfundamenter 0,80 Klinkegulv* Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på betonfundament 0,70 Klinkegulv* Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkerfundament 0,24 Klinkegulv* Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkefundament med midterisolering 0,18 Klinkegulv * BR08 vægisolering 0,15 Klinkegulv* Højisoleret væg 0,12 Klinkegulv* Kælderydervægsfundament i letbeton 0,30 Klinkegulv* * Trægulv over betonpladen reducerer linjetabet med ca. 10 %. I huse med uopvarmet kælder til krybekælder, hvor det nedre af ydervæggen ud for kælderdækket er dårligere isoleret end resten af ydervæggen hhv. kælderdækket, skal der beregnes et linjetab for kuldebroen, som fordeles på ydervæggens hhv. kælderdækkets U-værdi. 14

16 Linietab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton, uopvarmet kælder eller krybekælder. Jorddækning 2,0 meter Beskrivelse? psi Note Betongulv i niveau med betonfundament 0,42 Uisoleret 0,28 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 10 cm over betonfundament 0,40 Uisoleret 0,27 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 20 cm over betonfundament 0,37 Uisoleret 0,26 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 30 cm over betonfundament 0,36 Uisoleret 0,25 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 40 cm over betonfundament 0,34 Uisoleret 0,24 Isoleret 75 mm Uddrag fra DS 418 tabel a Linietab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton, uopvarmet kælder eller krybekælder. Jorddækning 2,0 meter Beskrivelse? psi Note Betongulv i niveau med betonfundament 0,32 Uisoleret 0,29 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 10 cm over betonfundament 0,23 Uisoleret 0,20 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 20 cm over betonfundament 0,17 Uisoleret 15

17 0,15 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 30 cm over betonfundament 0,15 Uisoleret 0,13 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 40 cm over betonfundament 0,13 Uisoleret 0,13 Isoleret 75 mm Uddrag fra DS 418 tabel b I huse med opvarmet kælder bruges i princippet den samme systematik som i huse med terrændæk, men med den ændring at der i stedet beregnes transmissionstab gennem hhv. kældergulvet, kælderydervægsfundamentet og kældervæggen. 16

18 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald gennem vinduerne. Desuden tages hensyn til vinduernes størrelse, type og skyggeforhold mv. Vinduesflader kan herefter registreres således: Der defineres et typisk vindue for hver facade (referencevinduer). Referencevindue repræsentere vinduer i samme plan, orientering samt element- og glastype. Vinduet opmåles og registreres, og skyggefaktorer for det pågældende vindue angives. Herefter optælles det samlede antal vinduer på facaden, og det totale vinduesareal angives. Vinduer, der er placeret i andre planer end referencevinduerne skal registreres individuelt. En facade kan have flere referencevinduer. Under hensyntagen til grupperingen af vinduerne i henholdsvis referencevinduer og individuelle glaspartier registreres følgende oplysninger for hver gruppering: vinduesareal i overensstemmelse med retningslinjerne elementtype, størrelse og solvarmetransmittans for referencevinduet / glaspartiet orientering og hældning Til beregning af varmetab og forslag til besparelser angives følgende data: Beskrivelse af vinduer og døre Areal af murhuller Transmissionskoefficient, U-værdi Glasandel, Ff Rudens solvarmetransmittans Solafskærmning, Fc Beskrivelse af vinduer og døre Beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at gøre kunden i stand til at identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag til, samt med basis i referencevinduerne at kunne genkende bygningens vinduer. Referencevinduer beskrives med element- og glastype, f.eks. om det er et dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal glas og glastype, f.eks. om det er en 2-lags energirude. Derudover bør beskrivelsen indeholde individuelle vinduer med angivelse af placering og antal. Orientering Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne registreres. Nord er 0 grader og syd er 180 grader. Orienteringen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 125 grader). Hældning Vinduernes hældning i forhold til vandret registreres. Et lodret vindue har hældningen 90 grader og et vandret vindue har hældningen 0 grader. Hældningen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35 grader). 17

19 Måltagning Areal af murhul for vinduer angives. Data kan tilvejebringes ved opmåling på stedet eller ud fra tegningsmaterialer. Når der arbejdes I referencevinduer kan der anvendes en gennemsnitsstørrelse, men det samlede vinduesareal skal svare til det faktiske areal. Transmissionskoefficient, U-værdi Baseret på registreringen af referencevinduerne vinduernes transmissionskoefficient, U-værdien, bestemmes ud fra tabellerne. Linietab fra kuldebroer i vindueskonstruktionen indregnes i den samlede U-værdi for vinduet. Bemærk dog at U-værdier i tabellerne inkluderer typiske linietab i de angivne vindueskonstruktioner. Glasandel, Ff Glasandelen, Ff, for et vindue eller en dør bestemmes ved opmåling, fabrikantinformationer eller beregning. Som udgangspunkt kan standardværdierne i tabellerne anvendes. Såfremt der forekommer vinduer, ovenlys eller døre, hvis mål afgiver fra tabellernes anvendelsesområde, skal glasandelen Ff beregnes. Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal. Solafskærmning, Fc Solafskærmningsfaktoren Fc bestemmes ved tabelopslag. Hvis der ikke er solafskærmning eller hvis solafskærmningen ikke er automatisk, sættes Fc til 1,0. Solafskærmningsfaktor Placering Dobbeltrude Energiruder og -glas Type Lys Mørk Lys Mørk Indvendigt Persienne 0,60 0,80 0,70 0,85 Rullegardin 0,30 0,70 0,45 0,80 Gardin 0,60 0,80 0,70 0,85 Mellem glas * Persienne 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Gardin (screen) 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Udvendigt Persienne 0,10-0,20 0,10-0,20 Gardin (screen) 0,10-0,20 0,10-0,20 * For solafskærmning mellem glaslag afhænger solafskærmningsfaktoren af placering. Hvis energibelægningen er på inderste glaslag gælder de lavere værdier, ellers gælder de høje værdier. Tabeller Et fags vindue fast ramme Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4, lag F 0,81 0,76 2, lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2,

20 3 lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2, energiglas C 0,74 0,68 1, lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1, lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,70 0,60 0,86 5 BR 10 vindue min. C >-33 BR15 vindue Et fags vindue med gående ramme Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4, lag F 0,81 0,76 2, lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2, lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2, energiglas C 0,74 0,68 1, lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1, lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue min. C >-33 BR15 vindue To og tre fags vindue med gående rammer Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4, lag E 0,81 0,76 2, lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2, lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2, energiglas C 0,74 0,68 1, lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1,

21 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue min. C >-33 BR15 vindue Et, to og tre fags dannebrogsvindue med gående rammer Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 3, lag E 0,81 0,76 2, lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2, lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2, energiglas C 0,74 0,68 1, lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1, lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C >-33 BR15 vindue Et, to og tre fags dannebrogsvindue med gående rammer og sprosser Energiklasse LT g % U-værdi Eref kw/m2 1 lags glas F 0,87 0,85 4, lag E 0,81 0,76 2, lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2, lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2, energiglas C 0,74 0,68 1, lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1, lags energirude med varmkant og krypton C 0,71 0,67 0, lags energirude med varmkant krypton og diamant A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C <-33 20

22 Ovenlys 0,55 x 0,78 Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0, lag F 0,81 0,76 2, lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2, lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2, energiglas C 0,74 0,68 1, lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1, lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C <-33 BR15 vindue Ovenlys 1,4 x 0,78 Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4, lag F 0,81 0,76 2, lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2, lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2, energiglas C 0,74 0,68 1, lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1, lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C <-33 BR15 vindue Ovenlys 0,94 x 0,98 Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4,

23 1+1 lag F 0,81 0,76 2, lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2, lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2, energiglas C 0,74 0,68 1, lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1, lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C <-33 BR15 vindue Ovenlys 1,34 x 1,6 Energiklasse LT g % U-værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,85 4, lag F 0,81 0,76 2, lag termorude kold kant F 0,78 0,77 2, lags termoruder kold kant F 0,74 0,68 2, energiglas C 0,74 0,68 1, lags energirude med varmkant D 0,78 0,63 1, lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,71 0,37 0,79-20 A 0,7 0,6 0,86 5 BR 10 vindue C <-33 BR15 vindue 22

24 BYGNINGSDELE SKYGGER Registrering I dette afsnit gennemgås, hvordan skygger for vinduer, døre, ovenlys, solfangere og solceller registreres. Følgende skyggeforhold registreres til brug for beregningen: horisont udhæng venstre skygge højre skygge vindueshul Horisont Horisontvinklen mellem vandret plan og skyggende genstande foran vinduet registreres som illustreret på nedenstående figur fra SBI Anvisning 213. Udhæng Vinklen mellem udhænget og midten af vinduet registreres som illustreret på nedenstående figur fra SBI Anvisning

25 Sideskygge Ved vinkelbygninger beregnes facadens sideskygge efter følgende formel: V/F = Vinkelbygningens fremspring i meter/facadelængden. Når V/F er bestemt, kan facadens sideskygge i grader beregnes på baggrund af de faktiske forhold på stedet. Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke. Vindueshulprocent (figur mangler) For alle vinduer registreres vindueshulprocenten som falsens dybde i forhold til det mindste mål af enten vinduets bredde eller højde. Falsdybden er afstanden fra facadens yderside til yderside af rudens plan som illustreret herunder. Undtagelser Beplantning Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i forhold til skov og blivende større beplantning. Enkeltstående træer i villahaver og lignende er ikke omfattet. 24

26 Vinkelformede bygninger For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan skyggeforholdene bestemmes for et gennemsnitsvindue tænkt placeret midt i facadens rudeareal målt vandret fra hjørnet. Ikke plane facader For ikke plane facader med fremspring større end 100 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig orientering i samme facade, foretages der separat registrering af skyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facadens hovedretning. 25

27 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B-FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (fx terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (fx en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overensstemmelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (U-værdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. For tekniske installationer anvendes "rummets b-faktor. Undtagelser Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standard b-faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer. Se tabel med BR krav til bygningsdele gennem tiderne, i den elektroniske håndbog under Generelle. Registrering For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestemmes: hvilken type uopvarmet rum der er tale om arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås sammen) For bestemmelse af b-faktoren, skal følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter.: U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne Ventilationsforhold og udluftningsforhold Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for Energimærkningen. Eksempler på beregning af b-faktorer (figur mangler) B-faktor mod uopvarmet kælder. B-faktor mod lagerrum. Indsæt figur: Grundlag for udregning af B-faktor mod udestue med passiv solindfald Be10 skærmdump. Bygningsdel Stk N-S Hældn m² U værdi b Ff g Skygger Fc Værelse og stue mod vest 2 v 90,0 2,8 2,70 1 0,71 0,63 Gennemsnit 1 Fyrrum energiglas 1 v 90,0 1,0 2,00 1 0,80 0,63 Gennemsnit 1 Stuevindue mod syd 1 s 90,0 2,8 2,70 1 0,71 0,63 Gennemsnit 1 Værelse mod syd 1 s 90,0 2,8 2,70 1 0,66 0,63 Gennemsnit 1 26

28 Hoveddør øst 1 ø 90,0 2,1 3,20 1 0,73 0,63 Gennemsnit 1 Bad, køkken og rum mod nord 3 n 90,0 2,2 2,70 1 0,57 0,63 Gennemsnit 1 Køkkendør mod nord 1 n 90,0 2,1 3,20 1 0,57 0,63 Gennemsnit 1 vindue mod udestue syd 1 s 90,0 2,8 2,70 0,64 0,71 0,40 syd udestue 1 Vinduer mod udestue øst 1 ø 90,0 5,2 2,70 0,64 0,71 0,40 Øst udestue 1 Dør til udestue øst 1 ø 90,0 2,1 2,70 0,64 0,50 0,40 Øst udestue 1 Udestueelementer syd 1 s 90,0 6,7 0,00 1 0,80 0,63 udestue syd 1 Udestueelementer øst 1 ø 90,0 8,8 0,00 1 0,80 0,63 udestue øst 1 Vinduesindtastning for Udestuen og vinduer Bygningsdel Areal (m²) U (W/m²K) b Ydervægge 30 cm efterisoleret 101,0 0,78 1,000 Loft 250 mm isolering 143,4 0,13 1,000 Terrændæk 127,2 0,30 0,700 Ydervæg mod udestue 12,0 1,50 0,642 Bygningsdele indtastning for Udestuen og andre bygningsdele Tabeller Ældre bygninsgreglementers krav til U-værdier Bygningsdele BR 61 BR 67 BR 72 BR 77 (til ) BR 82 BR-S 85 BRS BR 95 og BR- S 98 BR 2008 BR 2010 Ydervægge > 100 kg./m² + mod jord 1,1 1,1 1 0,4 0,4 0,4 0,40-0,35 0,3 0,4 0,3 Ydervægge < 100 kg/m² 0,5 0,5 0,6 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,4 0,3 Kælderydervægge ,4 0,4 0,3 0,4 0,3 Skillevægge uopvarmede rum 1,7 1,7 2 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,4 Terrændæk 0,4 0,4 0,45 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 Terrændæk mv. med gulvvarme Gulve over ventilerede kryberum Etageadskillelser over det fri Etageadskillelser mod uopvarmede rum Loft- og tagkonstruktioner Flade tage / skråvægge mod tag ,15 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,6 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,4 0,4-0,45 0, ,2 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,4 0,2 0,5-0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,45 0,2 0,2 0,2 0,2 0,15 0,25 0,2 0,4 0, ,2 0,25 0,2 27

29 Yderdøre, porte og lemme ,8 2 1,8 Vinduer mm - - 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 1,8 2 1,8 28

30 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) anlægsbeskrivelse zoner areal af ventilerede lokaler driftstid, F0 luftskifte-værdier virkningsgrad for varmegenvinding indblæsningstemperatur elvarmeflade SEL-værdi og automatik temperaturvirkningsgrad mekanisk ventilation om vinteren naturlig ventilation om vinteren i brugstiden infiltration om vinteren uden for brugstiden mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden naturlig ventilation om sommeren i brugstiden mekanisk ventilation om natten om sommeren naturlig ventilation om natten om sommeren Det skal altid undersøges om disse data foreligger som målte værdier, i form af rapport fra lovpligtigt ventilationseftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, der højst er 4 år gammel. Zoner En bygning opdeles i ventilationszoner. Ved en ventilationszone forstår man et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager. Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion og ved hvilken måde zonen ventileres på samt endelig ved benyttelsen af de rum den aktuelle ventilationsform betjener. Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i bygningen. Zoneareal Arealet af hver ventilationszone angives. Arealet opgøres på samme måde som for opvarmede etagearealer. Summen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal. Data, der benyttes ved beregningen findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen. Driftstid For hver ventilationszone angives driftstiden, F0, for ventilationsanlægget. F0 = 1 betyder at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider >1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere end bygningens brugstid. Ventilationen i boliger antages i konstant drift uafhængigt af om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning 29

31 eller mekanisk ventilation. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul. Ventilationsformer Der skelnes mellem tre former for ventilation: naturlig ventilation mekanisk udsugning mekanisk ventilation Naturlig ventilation Bygningen kan være forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende. Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation. Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte disse værdier. For bygninger, som vurderes at være normalt tætte, betyder det et luftskifte på 0,3 l/s*m 2 det meste af året. I sommerperioden, hvor vinduer og døre oftere holdes åbne, kan man dog antage at q n-s er 1,2 l/s*m². For boliger med store glasarealer og overtemperatur om sommeren bestemmes den naturlige ventilationen om sommeren efter reglerne i SBi-anvisning 213. Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n]: I zoner med naturlig ventilation angives den samlede naturlige ventilation inklusive infiltrationen. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen. I boliger, som er naturligt ventilerede og som opfylder tæthedskravet til klimaskærmen, jf. SBi-anvisning 213, antages værdien 0,3 l/s*m². Mekanisk udsugning Mekanisk udsugning indebærer at indeluften suges ud, for eksempel fra baderum, toiletrum og køkken, ved hjælp af ventilator(er), som er i konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af vinduer og døre. 30

32 Mindre ventilatorer, som for at opretholde et bestemt indeklima er i konstant drift, skal medregnes som mekanisk udsugning. Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte tabelværdierne. Det bør undersøges, om der findes: målte værdier, som er højst 4 år gamle projekterede værdier. Det skal vurderes om værdierne kan benyttes som grundlag for beregningerne. Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n]: i zoner med mekanisk udsugning angives normalt værdien 0, idet hele ventilationen antages at ske ved den mekaniske udsugning i zoner med mekanisk indblæsning og mekanisk udsugning, hvor udsugningen er større end indblæsningen, antages at forskellen i luftstrømmene dækkes via infiltration. I disse tilfælde kan infiltrationen ikke være mindre end forskellen mellem udsuget og indblæst luftstrøm Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen. Mekanisk ventilation Mekanisk ventilation indebærer, at der benyttes ventilatorer både til udsugning og indblæsning. Den mekaniske ventilation kan være forsynet med varmegenvinding, normalt i form af en kryds- eller modstrøms-varmeveksler. Anlægsbeskrivelse For hver ventilationszone registreres og beskrives ventilationsanlægget og dets funktion, således at ejeren kan genkende installationen. Ventilationsanlæg kan bestå af flere typer komponenter, jf. SBi-anvisning nr. 196 Indeklimahåndbogen. Beskrivelsen omfatter: ventilationszone med navn ventilationsanlæg med navn ventilationsanlægstype placering i bygningen. Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på forskellig måde afhængigt af anlæggets type: CAV-anlæg (Constant Air Volume) Man kan benytte den dimensionerende eller målte luftstrøm. VAV-anlæg (Variable Air Volume) Temperaturen regulerer den variable luftstrøm. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85. 31

33 DCV-anlæg (Demand Controlled Ventilation) Luftkvaliteten regulerer luftstrømmen. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85. Anlæg med recirkulering Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for friskluft ganget det gennemsnitlige forhold mellem den recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden.mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n] Mekanisk ventilation om vinteren i brugstiden [q,m] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten, er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde om natten i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Den mekaniske ventilation om natten om sommeren skal registreres, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationsanlægget er i stand til at fjerne overskudsvarme, således at bygningen efter varme sommerdage kan nedkøles til en forudsat indetemperatur i løbet af natten. Data fra nedennævnte kilder kan benyttes: servicerapporter eller VENT-rapporter data til indberetningsprogrammer angives i l/s*m2. Værdien findes ved at dividere ventilationsanlæggets luftmængde udtrykt i l/s med ventilationszonens areal i m 2 I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. Temperaturvirkningsgrad [?vgv] Temperaturvirkningsgraden på ventilationsanlæggets varmegenvindingskomponent registreres for at angive hvor stor en del af den udsugede varmemængde, der kan genbruges til opvarmning af udeluftmængden. Varmegenvindingen kan finde sted i en krydsveksler, en roterende veksler, væskekoblede batterier eller lignende. Såfremt varmegenvindingen alene går til opvarmning af brugsvand eller anvendes andre steder uden for ventilationszonen, f.eks. i en anden bygning ved hjælp af væskekoblede batterier, sættes temperaturvirkningsgraden til 0. For anlæg med luftvarme som eneste opvarmningsform registreres der et ventilationsanlæg med en ureguleret varmegenvindning med en temperaturvirkningsgrad på 1. Indblæsningstemperatur [ti] Værdien fastlægges ved hjælp af SBi 213 Elvarmeflade [EL-VF] Det registreres, om anlægget har elvarmeflade som primær opvarmning af ventilationsluften. Hvis anlæggets varmeflad(er) primært opvarmes med vandbåren varme, kan der ses bort fra eventuelle elforbrugende zonevarmeflader. 32

34 Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n] Den naturlige ventilation om vinteren i brugstiden afhænger af ventilationssystemet. i zoner med naturlig ventilation angives den samlede naturlige ventilation inklusive infiltrationen. i zoner med balanceret mekanisk ventilation angives alene infiltrationen. i zoner med mekanisk udsugning angives normalt værdien 0, idet hele ventilationen antages at ske ved den mekaniske udsugning. i zoner med mekanisk indblæsning og mekanisk udsugning, hvor udsugningen er større end indblæsningen, antages at forskellen i luftstrømmene dækkes via infiltration. I disse tilfælde kan infiltrationen ikke være mindre end forskellen mellem udsuget og indblæst luftstrøm. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen. I boliger, som er naturligt ventilerede og som opfylder tæthedskravet til klimaskærmen, jf. SBi-anvisning 213, antages værdien 0,3 l/s*m 2. Den naturlige ventilation om vinteren i brugstiden angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde også kræver opvarmning, og denne varmemængde skal indgå i beregningerne. Infiltration om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden, hvilket typisk vil være om natten, er normalt uafhængig af ventilationssystemet. For boliger, som antages i brug hele døgnet, er infiltration uden for brugstiden ikke relevant. Den indtrængende udeluft kræver opvarmning både i og udenfor bygningens brugstid. Derfor skal varmebehovet til sidstnævnte også beregnes. Specifikt elforbrug til lufttransport [SEL] Effektforbruget til transport af ventilationsluften registreres. SEL er elforbruget til ventilatorerne, inkl. reguleringsudstyr og lignende divideret med det transporterede luftvolumen. Det specifikke elforbrug bestemmes ved den gennemsnitlige volumenstrøm gennem ventilationsanlægget. For ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning bestemmes SEL ud fra summen af de to ventilatorers elforbrug. Der stilles i bygningsreglementet krav til et maksimalt elforbrug til lufttransport. Der henvises i øvrigt til bygningsreglement, fabrikantdata og beregninger for ventilatorer og motorer samt SBianvisning 188 om ventilationsanlæg med lavt elforbrug. Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden [qm,s] Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde på varme sommerdage. Det antages normalt, at mekaniske ventilationsanlæg som minimum har samme drift om sommeren som om vinteren. I særlige tilfælde kan der dog angives en lavere værdi om sommeren. Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden skal registreres, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationsanlægget er i stand til at fjerne overskudsvarme på varme sommerdage. Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden beregnes herefter eller aflæses. Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden [qn,s] Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden er den maksimale naturlige ventilation, der i gennemsnit kan opnås på varme sommerdage. 33

35 Værdien for sommersituationen skal normalt mindst være som om vinteren. Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden skal angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde også kræver enten køling eller opvarmning og dette varmebehov - om det kommer fra udeluften eller tilføres indefra - skal indgå i beregningerne på samme måde som naturlig ventilation om vinteren i brugstiden. Den samlede maksimale ventilation er summen af den naturlige ventilation og infiltrationen for den aktuelle ventilationszone. Mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten, er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde om natten i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Den mekaniske ventilation om natten om sommeren skal registreres, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationsanlægget er i stand til at fjerne overskudsvarme, således at bygningen efter varme sommerdage kan nedkøles til en forudsat indetemperatur i løbet af natten. Data til indberetningsprogrammer angives i l/s*m 2. Værdien findes ved at dividere ventilationsanlæggets luftmængde udtrykt i l/s med ventilationszonens areal i m 2. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. Naturlig ventilation om natten om sommeren [qn,n] Den naturlige ventilation om sommeren om natten, er den naturlige ventilation, som i bedste fald kan opnås som gennemsnitsværdi i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Værdien skal angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde normalt også kræver enten køling eller opvarmning. Dette varmebehov skal, uanset om det tilføres fra udeluften eller indefra, - indgå i beregningerne på samme måde som naturlig ventilation om sommeren i brugstiden. Den samlede maksimale ventilation for den aktuelle ventilationszone er summen af infiltrationen og den naturlige ventilation for zonen. Ventilationskanaler Ventilationskanaler og aggregater indenfor klimaskærmen indgår ikke i beregningen. Ventilationskanaler og -aggregater udenfor klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm,idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur. I praksis indtastes længden af ventilationskalerne, samt dimensionen under linietab. Ventilationsaggregatet indtastes med areal og transmissionstab under bygningsdele, som den øvrige klimaskærm. Ventilationskanaler og aggregater indtastes ved nye bygninger med dimensionerende temperatursæt 0 inde og 0 ude. Formler Beregning af temperaturvirkningsgrad: Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes ved at måle følgende temperaturer: t 1 = Udeluftens temperatur før veksleren i C. t 2 = Udeluftens temperatur efter veksleren i C. 34

36 t 3 = Afkastluftens temperatur før veksleren i C. Herefter er? vgv = (t 2 -t 1 ) / (t 3 -t 1 ). Ved anlæg med recirkulering af luften kan temperaturvirkningsgraden findes på følgende måde: Det gennemsnitlige blandingsforhold mellem afkastluft (A) og udeluft (U) findes, således at summen af A + U = 1. Temperaturerne for henholdsvis afkastluft (t A ) og udeluft (t u ) bestemmes. Blandingstemperaturen bestemmes af følgende formel: t bl = A * t A + U * t U Temperaturvirkningsgrad kan herefter bestemmes ved:? vgv-rec = t bl / t A Der henvises i øvrigt til E-ståbi, hvor der findes endvidere et nyttigt beregningsskema. SEL kan beregnes med denne formel: Specifikt elforbrug = Optagen motoreffekt (kw) / Gennemsnitlig volumenstrøm (m 3 /s), hvor den optagne motoreffekt kan beregnes ved: Optagen motoreffekt = (P t * Q v ) / (VG vent *VG tr *VG mot *VG reg )*1000 og P t Q v VG vent VG tr VG mot VG reg = Ventilatorens totaltryk i Pa, = Volumenstrømmen i m 3 /s, = Ventilatorens virkningsgrad, = Transmissionens virkningsgrad, = Motorens virkningsgrad, = Reguleringens virkningsgrad. Data for virkningsgrader kan findes ved kontakt til fabrikanter og importører. Elforbrug til reguleringsudstyr mv. medregnes i den optagne motoreffekt. Tabeller Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse Vinter Sommer Note ,3 5 Nr. Anlægstype F0 qm?vgv ti C 1 2 Naturlig ventilation u. aftrækskanaler ²,4 Naturlig ventilation m. aftrækskanaler ³,4 El- VF qn qi,n SEL qm,s qn,s 1 0,30 1,2 1 0,3 1,2 3 Mekanisk udsugning < ,3 2,0 0,3 1,2 4 Mekanisk udsugning ,3 1,5 0,3 1,2 35

37 5 Mekanisk udsugning > ,3 1,0 0,3 1,2 6 Mekanisk ventilation < ,3 0, ,13 2,5 0,3 1,2 7 Mekanisk ventilation ,3 0, ,13 2,0 0,3 1,2 8 Mekanisk ventilation > ,3 0, ,13 1,2 0,3 1,2 Ventilationen opgøres for hele huset samlet inklusiv trapperum - også selv om der måtte være forskellige lejlighedsstørrelser. Særlige rum som opvarmede kældre og tørrelofter skal dog opgøres separat. Hvis der kan fremskaffes data for det aktuelle anlæg, skal de bruges i stedet for standardværdierne. Det samme gælder, hvis der ved besigtigelse kan konstateres afvigelser i forhold til standardværdierne fx særlig effektiv varmegenvinding med modstrømsveksler eller gamle ineffektive motorer på ventilatorerne. Note: 2. Naturlig ventilation uden aftrækskanaler forudsætter gode muligheder for at kunne åbne vinduer samt nogen utæthed i klimaskærmen fx i og omkring vinduer. 3. Naturlig ventilation med aftrækskanaler forudsætter udeluftventiler eller nogen utæthed i klimaskærmen fx en vis utæthed i og omkring vinduer. 4. Konsulenten må ikke foreslå tætning af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for lille ventilation, med mindre der samtidig foreslås andre foranstaltninger til at forbedre ventilationen og udtrykkeligt gøres opmærksom på problemstillingen i energimærkningsrapporten. 5. qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm fx utætte vinduer eller kalfatringsfuger. 6. I flerfamiliehuse med lejligheder under 100 m² forøges den mekaniske ventilationen eller udsugning forholdsmæssigt. Hvis der fx i et flerfamiliehus med et samlet opvarmet etageareal på 800 m² er 10 lejligheder af varierende størrelse ganges den mekaniske ventilationen eller udsugning i tabel med 1, Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget, markeres feltet til elvarme. 10. Standardværdi for indblæsningstemperatur på 18 C skal altid anvendes, med mindre varmegenvinder er ureguleret (angives som -18) 36

38 VENTILATION MEKANISK KØLING Mekanisk køling Formålet med at registrere køleanlæg er - foruden at kunne anskueliggøre eventuelle forslag til energiforbedring - at finde det el-forbrug, der teoretisk vil gå til at nedbringe den beregnede overtemperatur. Kølevirkningsgraden burde registreres som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden, men da denne viden sjældent er tilgængelig, må man benytte sig af to teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på kølefladen). Køling til processer, såsom kølemøbler, frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener mv., indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne men registres, for at energispareforslag kan udarbejdes for disse installationer. Der skelnes mellem to former for køleanlæg: Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur) Alle andre køleanlæg til processer, drift af bygningens installationer mv. I de tilfælde hvor der anvendes naturlig køling - "frikøling" - anbefales det at justere EER og forøgelsesfaktoren kunstigt for at tilgodese udnyttelsen. Registrering For eldrevne, mekaniske køleanlæg registreres anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elforbruget kan beregnes. Tabellernes værdier kan anvendes. Anlægstype Der skelnes mellem følgende typer: Mekanisk køling Split anlæg (fordamper, kondensator og kompressor er placeret forskellige steder) Køle unit (samlet enhed med fordamper og kompressor - kondensator evt. placeret andet sted) Brine anlæg (andet end direkte ekspansion i kølefladen) Éttrins eller flertrins køleanlæg (benyttet ved meget forskellige fordampertemperaturer) Fancoil (køleflade placeret i rummene) Naturlig køling Køletårnskøling Airfoils Grundvandskøling Natkøling Anlægsbeskrivelse Alle væsentlige anlægskomponenter registreres og beskrives ud fra mærkeplader på de tilgængelige dele af systemet. For hver zone registreres og beskrives anlæg og funktion entydigt, således at ejer kan genkende installationen. Anlæggene navngives entydigt med navnet fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav eller et tal. Eventuelle målte værdier i form af en rapport fra lovpligtige eftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, som højst er 4 år gammel kan også anvendes. Data til beregning af elforbrug 37

39 Kølevirkningsgraden, EERanlæg Køleanlæggets kølevirkningsgrad skal vurderes. EER anlæg kan defineres som anlæggets køleydelse i kw divideret med optaget el til kompressor, evt. brinepumpe, evt. ventilator til kondensator, styring, afrimning mv. ud fra en gennemsnitlig betragtning over året mht. drift, udetemperatur, fugtighed, varmebelastning mv. Denne virkningsgrad er det muligt at beregne, hvis der er sket en registrering af alle ovenstående effekter gennem flere år. Hvis dette ikke er tilfældet, kan EER anlæg sættes til 3,5 - såfremt det skønnes, at køleanlægget ikke afviger væsentligt fra en gennemsnitlig betragtning. Den bedst tænkelige (højeste) EER anlæg vil være ved et korrekt dimensioneret og reguleret anlæg der har direkte ekspansion og køling af kondensatoren via vand eller køle tårn. Den dårligste (laveste) EER anlæg kan forekomme ved splitanlæg med lille fordamper/kondensator - on/off styring og kondensator placeret med dårlig varmeafgivelse. Forøgelsesfaktoren Forøgelsesfaktoren defineres som den samlede gennemsnitlige våde køleeffekt (inklusiv effekt til vandudfældning) divideret med den samlede tørre køleeffekt. Forøgelsesfaktoren er større end eller lig med 1 og kan kun fastslås, hvis en række driftsforhold for anlægget er blevet registret over en længere periode. Derfor kan forøgelsesfaktoren sættes til 1,1, med mindre det vurderes, at der slås væsentligt mere vand af end denne gennemsnitlige betragtning er udtryk for. I de tilfælde anbefales det at vurdere anlæggets drift og køleflade. 38

40 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Generelt Hvis bygningen, hvor kedel og varmeanlæg er installeret, er omfattet af kravet om regelmæssig energimærkning, sker engangseftersyn af varmeanlæg som en del af energimærkningen. Den som udfører eftersynet skal særligt være opmærksomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved: udskiftning af kedel installation af kedel til biobrændsel installation af solvarme eller varmepumpe andre ændringer af varmeanlægget tilslutning til kollektiv forsyning Data til beregning Som data til brug for beregninger på kedelanlæg kan benyttes: måleresultater fra sidste energimåling eller energisyn af anlægget fabrikantens data data fra CE-mærkningen data fra og (kan benyttes til nye olie- og gaskedler) Registrering Registreringen af kedelanlægget omfatter: beskrivelse af kedlerne og fordelingen af den leverede varme brændsel varmeydelse(r) nominel(le) virkningsgrad(er) tomgangstab driftsforhold Kedelbeskrivelse Beskrivelsen af kedelanlægget omfatter type, fabrikat og placering af kedlen/kedlerne i bygningen. Anlægstyper -brændsel Der skelnes mellem følgende typer: olie, herunder bioolie gas biobrændsel. Oliefyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad 39

41 støbejerns- eller pladejernskedel kedelanlæggets type. I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehuse (er endnu ikke så almindelige). Kedlerne kan være kondenserende. I større anlæg er det: kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler Gasfyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende kedel med integreret brænder, typisk i enfamiliehuse. Kedler kan både være kondenserende og ikkekondenserende. I større anlæg kan der være tale om: kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift. fler-kedelanlæg udformet som: flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind-/udkobling) - vil typisk være gaskedler i størrelsen kw 2-3 kedler, evt. forskellig størrelse - anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind- og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet. Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret på bygningen. Biobrændselskedler (fastbrændselskedler) Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel. Fastbrændselskedler registreres efter samme retningslinjer som oliekedler og opdeles i type efter det brændsel, der primært fyres med. De mest almindelige typer er: brændekedel med manuel fyring træpillekedel med automatisk fyring kedler til kul, koks, korn, halm m.m. flisfyret kedel. Varmeydelse 40

42 Nominel effekt, kw Den nominelle effekt for kedlen kan registreres af typeskilt, CE-mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der anvendes, også i de tilfælde, hvor det fra f.eks. olie- eller gasmontørens indreguleringsrapport vides, at der køres med en anden (typisk mindre) effekt. Antal kedler Beregningsprogrammerne giver mulighed for at angive flere forskellige kedler og sætte en faktor (antal kedler) på hver kedeltype. Faktoren kan enten bruges til at angive, at der er flere ens kedler eller til at angive at én kedel betjener flere bygninger. Der kan indtastes flere forskellige kedler. Ved indsætning af flere forskellige kedler, beregner Be10 den første kedel fuldt ud, før den næste sættes ind i beregningen. Faktoren kan beregnes efter følgende formel: Antal kedler x (Areal af bygning under beregning/samlet areal af bygninger, som betjenes af kedlerne) Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m 2 sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning. Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2, betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2. Forskellige kedeltyper sammenvejes efter installeret effekt til en ækvivalent kedel. Andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes 1 som andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion. I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk gaskedelenheder op til ca. 60 kw) hvor vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, sættes andelen til 1 for én kedel, når der er fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre kedler, sættes andel til 1 for den mindste kedel og til 0 for de øvrige. Det bemærkes, at der er sammenhæng til Be10-data for ladepumpen til varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun betydning, når der angives styring af ladepumpen. Nominel virkningsgrad Den nominelle virkningsgrad er forholdet mellem ydelsen på kedlens studse og den indfyrede effekt og er kun relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn, der gælder for gamle kedler. Kedlens eller kedlernes data kan findes som beskrevet i afsnittet ovenfor. Belastning Belastningen er i denne forbindelse relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn for gamle kedler, som findes i bilagene. Kedlens eller kedlernes data kan findes som beskrevet i afsnittet ovenfor. Nominel kedeltemperatur Den nominelle kedeltemperatur er her relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn for gamle kedler, som findes i tabellerne. 41

43 Temperaturkorrektionsfaktor Temperaturkorrektionsfaktoren kan kun bestemmes i forbindelse med laboratorieprøvning af kedlen med tilhørende beregninger. Tomgangstab Tomgangstabet angiver kedlens brændselsforbrug ved belastning på 0 kw. Tabsfaktoren er tomgangtabet divideret med den nominelt afgivne effekt. Andel til rum Tomgangstabet skyldes dels varmetabet til opstillingsrummet og dels det såkaldte gennemtrækstab. Normalt er gennemtrækstabet lille hvis kedlen er nogenlunde tæt. Temperaturdifferens I henhold til SBI anvisning 213 kan temperaturdifferensen sættes til 30 C for alle forhold. Driftsforhold Kedlens eller kedlernes driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik registreres. Minimumskedeltemperatur Hvis en kedel kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen. Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren for en kedel i uopvarmet rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregnes som beskrevet afsnittet vedrørende b- faktorer. Temperaturfaktoren for en kedel i opvarmet opstillingsrum er 0. Blæsereffekt Her angives den optagne effekt for blæser i kedelunit eller separat brænder. Værdien findes normalt på typeskilt, i CE-mærkning, datablade el.lign. I modsat fald kan der anvendes data fra og For biobrændselsanlæg kan også tænding mv. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som blæsereffekt. Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie. El til automatik Effektbehovet til automatik kan sættes til 10 W pr. kedel. Formler 42

44 Faktor til fordeling af kedler imellem flere bygninger: Faktoren kan beregnes efter følgende formel: Antal kedler x (Areal af bygning under beregning/samlet areal af bygninger, som betjenes af kedlerne). Eksempler Fordeling af kedel imellem flere bygninger: Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m 2 sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning. Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2, betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2. Forskellige kedeltyper sammenvejes efter installeret effekt til en ækvivalent kedel. Tabeller Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Uopvarmet uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Uopvarmet isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 Krybekælder 43

45 Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 b-faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for klimaskærm Store olie- og gasfyrede kedler Fuldlast Dellast Tomgangstab Type kw Vk Korr Vk Korr Tf Andel Ældre dårlig ,85 0,001 0,88 0,002 0,01 0,7 Ældre middel ,87 0,001 0,9 0,001 0,01 0,7 Ældre god ,89 0,001 0,92 0,001 0,005 0,7 Nyere god ,92 0,001 0,94 0,001 0,003 0,65 Nyere olie kondenserende Nyere gas kondenserende ,97 0,002 1,01 0,002 0,003 0, ,97 0,003 1,07 0,003 0,003 0,65 44

46 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG FJERNVARMEINSTALLATIONER Fjernvarme I dette afsnit betragtes fjernvarmeinstallationen, som anlæggets primærside. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra installationen, men alle rørlængder for varme rør indenfor klimaskærmen medtages i varmetabsberegningen under fordelingssystemet. Der gøres opmærksom på, at de enkelte fjernvarmeselskaber kan have krav til bygningens driftsforhold. Fx kan der være forbud mod natsænkning eller krav til afkøling. Forslag til energiforbedring skal tage hensyn til sådanne krav. Registrering Registreringen af fjernvarmeinstallationen omfatter: Anlægstypen Fjernvarmeunit Nominel varmeeffekt VBV opvarmning gennem veksler Minimum vekslertemperatur Automatik, Standby [W] Anlægs/typebeskrivelse Beskrivelsen skal omfatte: Type/Navn / fabrikat ifølge mærkeskilt Alder ifølge mærkningsskilt Opbygning (sommer/vinter veksler, reserve, kaskadekobling), hvis der er flere vekslere Angivelse af om veksleren er forsynet med isoleringskappe Angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand, isoleringstykkelse mv. Fjernvarmeunit Varmetab fra fjernvarmeunit angives. Nominel varmeeffekt [kw] Den nominelle effekt angives. Værdien svarer til bygningens dimensionerende varmebehov, inklusive behov til varmt brugsvand, hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af bygningen opvarmes på anden vis, tages der hensyn til det ved fastsættelse af den nominelle effekt. Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gennem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til varmtvandsbeholderen. Hvis det dimensionerende varmebehov ikke kendes, kan det antages ækvivalent med transmissions- og ventilationstab ifølge Be10 tillagt varmebehov til rørtab og opvarmning af brugsvand. Varmt brugsvand Det registreres, om der er tale om et direkte eller indirekte fjernvarmeanlæg. Ved indirekte anlæg registreres det om opvarmning af brugsvand sker på primær- eller sekundærsiden af anlæggets fjernvarmeunit. Hvis anlægget har brugsvandsvarmeveksler, registreres vekslerens afkølingsevne (typisk 60/40 eller 60/20). 45

47 På baggrund af ovenstående registrering kan effektbehovet til opvarmning af brugsvand vurderes. Minimum vekslertemperatur [ºC] Det registreres, om der er automatik, som styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. For centralvarmevekslere med udetemperaturkompensering, angives en minimums vekslertemperatur på 20 C, med mindre anlægget kræver en højere værdi for at sikre tilstrækkelig opvarmning af varmt brugsvand. Hvis veksleren kører med fast temperatur, angives den fast indstillede vekslertemperatur som minimumstemperaturen. Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres, antages 65 C. Automatik, standby [W] Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik angives. Hvis oplysningen mangler, kan 5 W anvendes. Tabeller Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Uopvarmet uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Uopvarmet isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 Krybekælder 46

48 Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 b-faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for klimaskærm Varmetab fra vekslere i W/m² K Uisoleret 20 mm PUR 30 mm mineraluld 50 mm mineraluld 50 mm PUR 100 mm mineraluld 7,69 1,15 1,14 0,72 0,5 0,38 Instruks: A, B og C opmåles i meter, hvis veksleren er isoleret er det ydersiden af isoleringen som giver målene, hvis veksleren er uisoleret opmåles veksleren ydersider. Vekslerens areal beregnes herefter som Areal = 2 (A B + B C + A C) Herefter vælges den passende isolering, evt. kan der interpoleres. Bitmap Vekslens varmetab i W/K findes ved at gange U-værdi og areal. Bitmap For rørvekslere benyttes ligeledes arealet Areal = ½ p D² + p D B Eksempel: En lille uisoleret loddet veksler med 12 plader: A: 120 mm B: 290 mm 47

49 Pladeveksler Rørveksler Areal = 2 (0,12 0,29 + 0,29 0, ,12 0,034) = 0,097 m² Varmetab: 0,097 m² 7,69 W/m² K = 0,75 W/K 48

50 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG ANDEN RUMOPVARMNING Registrering Hvis bygningen har anden rumopvarmning, registreres det. Der skelnes mellem: Direkte el til rumopvarmning: Elradiatorer Elvarmeslanger Elopvarmet olieradiatorer Elstrålevarmere. Andre opvarmningskilder som: brændeovne (pejse, konvektorovne, træpilleovne) gasstrålevarmere gasovne koksovne (kakkelovne) petroleumsovne oliekaminer og kaloriferebrændere. Det registreres om der er supplerende varmekilder i bygningen. Der skelnes mellem: direkte el til rumopvarmning brændeovne, gasstrålevarmere og lignende. I lokaler med radiatorer til centralvarme ses der bort fra andre opvarmningskilder. I bygninger med flere forskellige varmekilder beregnes etagearealandelen for hver type. Andel af etageareal Det angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede, opvarmede etageareal. Der tages hensyn til om isolerings- og ventilationsniveau i det dækkede område er anderledes end i resten af bygningen. Areal-andelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1. Direkte el til rumopvarmning Installation og type beskrives, så ejeren kan genkende installationen. Det skal beregnes hvor stor en andel af det opvarmede etageareal der opvarmes med direkte el. Data fremskaffes ved: Opmåling på stedet Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold Areal-andelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1. Ved direkte el forstås fastmonterede el-radiatorer og el-paneler. Såfremt der er direkte el - til opvarmning skal husets oplyste EL-forbrug fratrækkes normaltforbruget. Se under El. 49

51 Brændeovn og pejseindsats Anlægs/typebeskrivelse Installationen beskrives, så ejer kan genkende forholdene. I de områder, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse: virkningsgrad luftstrømsbehov andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde. Andel af energibehov, som dækkes med den supplerende varmekilde I bygninger med vandbåren centralvarme indgår bidrag fra brændeovn, eller pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug. I bygninger med elvarme, som også har brændeovn eller pejseindsats skal bidrag herfra indgå som supplerende varme med 15 % af det beregnede energibehov til varme og varmt vand. Virkningsgrad Data til beregning af virkningsgrad kan findes: i varmekildens driftsvejledning via fabrikant/leverandør. På denne side findes også standardværdier for virkningsgrad for ovne. Luftstrømsbehov Luftstrømsbehovet i det etageareal som opvarmningsformen dækker registreres. For en traditionel ovn eller pejs vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. For en gasstrålevarmer vil der være behov for aftræk af forbrændingsluft. Hvis ikke der foreligger data herfor, kan der antages et luftstrømsbehov på 0,5 l/s m² i det etageareal som opvarmningsformen dækker. Hvis dette dominerer ventilationen i zonen, korrigeres ventilationsværdierne svarende til luftstrømsbehovet til brændeovnen eller gasstrålevarmeren. Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel udsugning i mekaniske udsugnings- eller ventilationsanlæg. Undtagelser I lokaler med radiatorer til centralvarme ses der bort fra andre opvarmningskilder. I bygninger med flere forskellige varmekilder beregnes etagearealandelen for hver type. Ovne må kun anvendes som supplerende varme i bygninger hvor el er primær varmekilde. Andre opvarmningskilder Installation og type beskrives, så ejeren kan genkende installationen. I de områder, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse: 50

52 virkningsgrad luftstrømsbehov andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde Luftstrømsbehovet registreres for hvert areal hvor der benyttes anden opvarmningskilde. For traditionelle brændeovne og pejse m.v. vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. Hvis forbrændingsluften tilføres direkte udefra, skal luftstrømsbehovet ikke medregnes. For fx gasstrålevarmere vil der være et behov for aftræk af forbrændingsluft. Data til beregning af luftstrømsbehov kan findes I varmekildens driftsvejledning Via fabrikant/leverandør Ved at antage luftstrømsbehov 0,5 l/s*m 2 i det areal som dækkes Ventilationsværdierne korrigeres svarende til luftstrømsbehovet, hvis sidstnævnte er større end halvdelen af ventilationen i zonen. Bemærk eventuel anden ventilation i samme zone, idet der kan være forskel på situationen med og uden, hvilket man i så fald skal korrigere for. Tabeller Virkningsgrad for ovne Type Virkningsgrad Petroleumsovn 0,8 Oliekamin 0,8 Gasradiator fast 0,85 Kakkelovn 0,5 Åben pejs 0,3 Brændeovn uden certificering 0,5 Brændeoven med certificering 0,8 51

53 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand. Eksisterende varmepumper registreres til brug for beregning af energiforbruget. Eksempel på varmepumpesystem fra Hvis bygningen har varmepumpe registreres følgende: Anlægstype/-beskrivelse Test-temperaturer, kold side og varm side, medier Nominel effekt, nominel COP Relativ COP Arealandel Særligt hjælpeudstyr, automatik Standby-forbrug 52

54 For varmepumpe tilknyttet ventilationen: Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding, dimensionerende indblæsningstemperatur, luftstrømbehov Anlægsbeskrivelse Varmepumpen bestemmes entydigt, fx ved brug af fabrikantens typebetegnelse. Anlægget registreres og beskrives. Der skelnes mellem: Væske/vand (optager energi fra jordslange eller grundvand og afgiver til centralvarmeanlæg) Luft/vand (optager energi fra udeluft eller afkastluft og afgiver til centralvarmeanlæg) Luft/luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via indblæsning) Luft/brugsvand og luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via vandladekreds og indblæsning) Duo anlæg (to varmepumper der dækker hhv. rumopvarmning og brugsvand) Varmegenvinding og boligventilationsvarmepumper ( mange muligheder med overskudsvarme eller mekanisk luftskifte) Som datakilde kan benyttes: Tegningsmateriale Beskrivelse Vurdering på stedet Varmepumpeanlæg kan også benyttes som køleanlæg om sommeren. Det er vigtigt at der spørges ind til drift og anvendelse samt at oplysningerne registreres. Stand by Den effekt, der tilgår varmepumpesystemet i perioder, hvor det ikke er i drift registreres. Det kan fx være effektbehov til ur og datalog, cirkulationspumpe til jordslange eller el-tracing af føringsveje. Testtemperaturer Testtemperaturen er fastsat efter EN og kan normalt aflæses via databladet. Temperaturerne skal grundlæggende registres for at man kan kompensere, hvis pumpen anvendes med anden opsætning end den er testet ved. Som datakilde kan benyttes: Datablad, beskrivelse Mærkeplade Arealandel Det skal angives, hvor stor en andel af det opvarmede etageareal der opvarmes med varmepumpe. Areal-andelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1. Metoder til bestemmelse af areal-andelen: Findes i projekteringsmateriale Vægtes i forhold varmetab beregnet i Be06 Beregnes ved hjælp af nedenstående tommelfingerregler 53

55 Skønnes på baggrund af varmepumpens størrelse, antal og type af andre opvarmningskilder samt eventuelt oplysninger fra bruger Areal-andelen kan som tommelfingerregel beregnes således: Varmepumpens nominelle effekt Bygningens dimensionerende effektbehov Nominel effekt Som datakilde kan benyttes: Datablad, beskrivelse Mærkeplade Vurdering baseret på anlæg af lignende type, størrelse, alder mv. Nominel COP kan desuden beregnes efter formlen: Nominel COP = afgivet effekt/tilført effekt Relativ COP Relativ COP er en skønnet eller målt virkningsgrad ved 50% last. Som datakilde kan benyttes: Datablad beskrivelse Styring af varmepumpen er afgørende for virkningsgraden ved 50% last, og styringsmetoden kan bedst findes via datablad. Hvis dette ikke er muligt, må konsulenten vurdere det ud fra anlæggets alder, type mv. En inverter sidestilles med anlæg der har elektronisk ekspansionsventil og kapacitetsreguleret kompressor. Den relative COP ved 50% dellast er ikke aktuel ved varmepumper til brugsvand, eftersom det kan antages, at de kører med 100% last. Særligt hjælpeudstyr Hvis varmepumpen har hjælpeudstyr, som ikke har været med i test til bestemmelse af nominel effekt og/eller nominel COP, skal effektbehov til hjælpeudstyret angives. Eksempler på hjælpeudstyr: blæser i varmefordelingssystem pumpe i fordelingssystem til gulvvarme forsynet fra varmepumpe Varmepumper tilknyttet ventilation Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding, dimensionerende indblæsningstemperatur Hvis der sker varmegenvinding før ventilationsluften når varmepumpen, skal genvindingens temperaturvirkningsgraden registreres. Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes værdien 0. Følgende data hentes i afsnit om ventilation: Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding Dimensionerende indblæsningstemperatur 54

56 Luftmængde Varmegenvinding Hvis der sker varmegenvinding før ventilationsluften når varmepumpen, skal genvindingens temperaturvirkningsgrad registreres. Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes værdien 0. Dimensionerende indblæsningstemperatur Hvis varmepumpen benyttes til rumopvarmning via indblæsningsluften i ventilationssystemet, registreres den dimensionerende indblæsningstemperatur ved udetemperatur -12 C. Luftstrømsbehov Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal registreres i m³/s. Ved dimensionering af varmepumpen skal der tages højde for energibalancen - med mindre varmepumpen kan optage eller afgive effekt på anden vis. Genvinding af afkastluft fra udsugningsanlæg via varmepumpe Figur: Anvendelse af varmepumpe i forbindelse med et ventilationsanlæg med varmegenvinding, her krydsvarmeveksler Tabeller Indsæt manglende tabel 55

57 Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm 50 6,1 1,2 1,0 0,9 0, ,7 1,8 1,5 1,3 1,2 110 Metro 1, ,8 2,2 1,9 1,6 1, ,0 2,6 2,3 1,9 1,7 250 sol 1, sol 2,9 56

58 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion af varmt brugsvand. Solvarmeanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer en bygning til gode, registreres ikke. Såfremt en bygning er forsynet med anlæg for opsamling af solvarme registreres følgende: Anlægsbeskrivelse Type Solfanger Varmetabskoefficient Varmerør til solfanger Effektivitet Elforbrug Solvarmebeholder Ved registreringen kan benyttes registreringsskema fra Datablade og andre oplysninger kan findes på Anlægsbeskrivelse Solvarmeanlægget registreres og beskrives, så ejer kan genkende anlægget. Solvarmefangeren beskrives entydigt, fx med angivelse af størrelse og fabrikantens typebetegnelse. Registrering og beskrivelse omfatter desuden: Anlægstype Anlæg for opvarmning Anlæg for varmt brugsvand Anlæg for kombineret anvendelse til både opvarmning og brugsvand Hvad solvarmeanlægget forsyner: Varmtvandsbeholder Radiatoranlæg Gulvvarmeanlæg Kombination af ovenstående Placering: På bygning På terræn Solvarmeanlægget kan omfatte delafsnit med forskellige karakteristika, og skal i så fald registreres og beskrives i overensstemmelse hermed. Solfanger For hver delafsnit med solfangerpaneler registreres: Det samlede solfangerareal Placering på bygning og i terræn Orientering efter verdenshjørner 57

59 Hældning i forhold til vandret Skygger fra både højre og venstre Som datakilder til arealberegning kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Datablad for solfanger Oplysning fra fabrikanten Opmåling på stedet Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold på stedet Solvarmepanelernes placering på klimaskærmen eller i terræn registreres enten samlet eller for hvert delafsnit. Desuden angives: Orientering i forhold til verdenshjørner Hældning i forhold til vandret (angives i grader) Horisontafskæring (vinklen mellem det vandrette plan og skyggende genstande foran solvarmepanelerne, målt ud fra midten af solvarmepanelet) Skygger til højre eller venstre (bestemmes på samme måde som for vinduer) Vinklerne bør angives med en præcision på +/- 5 grader. Som datakilder kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Opmåling og registrering på stedet for de enkelte solvarmepanelafsnit For registrering af skygger henvises metoden for registrering af skygger for vinduer. Varmetabskoefficient Solvarmeanlæggets varmetabskoefficient, udtrykt i W/m 2 *K kan for typegodkendte solvarmeanlæg findes på datablad for solfanger (lineariseret). Som datakilde for andre anlæg kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Datablad for solfanger Oplysninger fra fabrikanten Standardværdier Egen beregning. Standardværdier: 3,5 W/m² K for almindelige kollektorer med dækglas 1,8 W/m² K for evakuerede rørkollektorer 15 W/m² K for kollektorer uden dækglas Varmerør til solfanger Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og forbrugssted som f.eks. solvarmebeholder eller varmeveksler angives. Data bestemmes på samme måde som for andre varmerør, dog tages der ikke hensyn til om solvarmerør er placeret indenfor eller udenfor opvarmede rum. Som datakilde kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Datablad for solfanger 58

60 Egen opmåling på stedet Effektivitet for solvarmeanlæg Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet som solfangerkredsens effektivitet registreres. Som datakilde kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Datablad for solfanger Elforbrug i solvarmeanlæg Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e) under normal drift, samt elforbrug til eventuel automatik (i standby mode) registreres. Som datakilde kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Datablad for solfanger/solvarmestyring Aflæsning på mærkeplade Solvarmebeholder Solvarmebeholderens samlede volumen angives i liter. Som datakilde kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Datablad for solvarmebeholder Aflæsning på mærkeplade Tabeller Store solfangere Solfanger Solfanger kreds Elforbrug Beskrivelse Type m² Start eff 1. W/m²K 2. W/m²K Vinkelafhængighed m rør Rørtab W/mK Varmeveksler eff P W m² flerfamiliehus m² flerfamiliehus 500 m² institution 500 m² instutution Brugsvand 25 0,75 3, ,25 0,9 125 Kombi 40 0,75 3, ,25 0,9 200 Brugsvand 6 0,75 3, ,17 0,9 35 Kombi 10 0,75 3, ,17 0,9 50 Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR 59

61 Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm 50 6,1 1,2 1,0 0,9 0, ,7 1,8 1,5 1,3 1,2 110 Metro 1, ,8 2,2 1,9 1,6 1, ,0 2,6 2,3 1,9 1,7 250 sol 1, sol 2,9 60

62 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMEFORDELINGSANLÆG Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg, herunder type, bestykning og isolering pumper varmerør Det varmefordelende anlæg beskrives, så det er genkendeligt for ejeren. Anlægsbeskrivelse Det registreres, om anlægget er et 1-strengsanlæg eller 2-strengsanlæg. 1 strengs anlæg 2 strengs anlæg Figur med eksempel på 2 strengsanlæg (side 37) 61

63 Eksempel på 2-strengs anlæg Dimensionerende fremløbstemperatur Den dimensionerende fremløbstemperatur er kun nødvendig under dimensionerende forhold. Reduktionen i fremløbstemperatur ved højere udetemperatur har især betydning for varmetabet fra rørene, se Varmerør. For fjernvarmetilsluttede anlæg vil fjernvarmeselskabet ofte have egne regler gældende på opførelsestidspunktet, som skal anvendes i stedet for standardværdierne. Fra 1995 stiller Bygningsreglementet, BR 95 krav til begrænsning af fremløbstemperaturen til højst 70 C i større bygninger. Det samme gælder for småhuse opført efter 1998 jfr. BR-S 98. Hvis der eventuelt er lavere dimensionerende fremløbstemperatur i en del af varmefordelingsanlægget, angives den højeste af de dimensionerende temperaturer, som den dimensionerende fremløbstemperatur. Dimensionerende returtemperatur For den dimensionerende returløbstemperatur gælder samme forhold som for den dimensionerende fremløbstemperatur. Her stiller Bygningsreglementet krav om en dimensionerende returløbstemperatur på højst 40 C, for fjernvarmetilsluttede anlæg dog i stedet en afkøling på mindst 30 C. Den dimensionerende afkøling er forskellen mellem dimensionerende fremøbstemperatur og dimensionerende returløbstemperatur. Andre forhold Hvis bygningen er efterisoleret, bør det vurderes, om der til beregningen skal anvendes lavere temperaturer. I bygninger, hvor det er indlysende, at frem- og returløbstemperaturer afviger fra ovenstående, for eksempel hvis der er dampvarme, hedtvand eller blandesløjfer, fastsættes temperaturerne efter forholdene. Hvis der ikke gælder samme temperatursæt overalt, angives det vægtede gennemsnit af værdierne i de forskellige dele af anlægget. For bygninger med gulvvarmeanlæg angives temperaturer for rørstrækningen fra opvarmningsenhed til blandesløjfe. Dimensionerende temperatursæt Det dimensionerende temperatursæt er fremløbs- og returtemperaturen ved en udetemperatur på -12 C. Dimensionerende fremløbstemperatur Den dimensionerende fremløbstemperatur er kun nødvendig under dimensionerende forhold. Reduktionen i fremløbstemperatur ved højere udetemperatur har især betydning for varmetabet fra rørene, se Varmerør. For fjernvarmetilsluttede anlæg vil fjernvarmeselskabet ofte have egne regler gældende på opførelsestidspunktet, som skal anvendes i stedet for standardværdierne. Fra 1995 stiller Bygningsreglementet, BR 95 krav til begrænsning af fremløbstemperaturen til højst 70 C i større bygninger. Det samme gælder for småhuse opført efter 1998 jfr. BR-S

64 Hvis der eventuelt er lavere dimensionerende fremløbstemperatur i en del af varmefordelingsanlægget, angives den højeste af de dimensionerende temperaturer, som den dimensionerende fremløbstemperatur. Dimensionerende returtemperatur For den dimensionerende returløbstemperatur gælder samme forhold som for den dimensionerende fremløbstemperatur. Her stiller Bygningsreglementet krav om en dimensionerende returløbstemperatur på højst 40 C, for fjernvarmetilsluttede anlæg dog i stedet en afkøling på mindst 30 C. Den dimensionerende afkøling er forskellen mellem dimensionerende fremøbstemperatur og dimensionerende returløbstemperatur. Andre forhold Hvis bygningen er efterisoleret, bør det vurderes, om der til beregningen skal anvendes lavere temperaturer. I bygninger, hvor det er indlysende, at frem- og returløbstemperaturer afviger fra ovenstående, for eksempel hvis der er dampvarme, hedtvand eller blandesløjfer, fastsættes temperaturerne efter forholdene. Hvis der ikke gælder samme temperatursæt overalt, angives det vægtede gennemsnit af værdierne i de forskellige dele af anlægget. For bygninger med gulvvarmeanlæg angives temperaturer for rørstrækningen fra opvarmningsenhed til blandesløjfe. Automatik i varmefordelingsanlæg Udetemperaturkompensering/vejrkompensering Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. Udetemperaturkompenseringen kan være i form af en blandesløjfe eller indbygget som en del af styringen i fx en kedel eller en fjernvarmeveksler. Mindre justeringer i fremløbstemperaturen i fx fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til fx brugsvandsopvarmning, anses ikke som udetemperaturkompensering. Rørtilslutninger til fx gulvvarme, som konstant er holdt på lavere temperatur end resten af varmefordelingssystemet, angives som havende udetemperaturkompensering. Det registreres, om varmefordelingsanlægget er forsynet med vejrkompenseringsanlæg og/eller med anden automatik til styring af fremløbstemperatur. Udfra driftjournalerne fremgår det om udekompenseringen virker korrekt (dette fremgår af varmekurven). Såfremt udekompenseringen er slået fra eller ikke fungere skal dette fremgå af energimærkningen og der skal stilles forslag om at udekompenseringen kommer til at fungere. Sommerstop Det angives, om opvarmningen af rørstrækninger stoppes om sommeren dvs. uden for opvarmningssæsonen. Stikrør, som kun forbinder en enkelt radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvarmeflade eller lignende, hvor varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres automatisk efter rum- eller indblæsningstemperaturen, således at vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rum- eller indblæsningstemperatur, anses altid som havende sommerstop. Der skal derfor stilles forslag om reparation/tilkobling eller udskiftning af sommerstopfunktionen. Undtagelser Hvis kun dele af anlægget er 1-strengsanlæg og disse er forsynet med lokale blandesløjfer, angives anlægget som 2-strengs. 63

65 Tabeller Varmefordelingsanlæg Nr. Beskrivelse Type Dim.frem² Dim.retur² 1 Radiatoranlæg før streng Radiatoranlæg efter streng Radiatoranlæg før streng Radiatoranlæg efter streng Gulvvarme ældre 2-streng Gulvvarme nyt 2-streng

66 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Beskrivelse Registreringen skal omfatte rør, der ligger udenfor den opvarmede del af bygningen. Varmetab fra rør, som ligger i den opvarmede del af bygningen, antages at komme bygningen til gode på samme måde som varme fra radiatorer. Rørene skal derfor ikke registreres. Hvis der er automatisk sommerudkobling, skal rørstrækningen registreres som værende omfattet af sommerstop. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum, indenfor klimaskærmen og skal ikke registreres. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Frem- og retur-løbsstrækninger kan registreres samlet, hvis der ved beregning af varmetabet benyttes en middelværdi for frem- og retur-løbstemperaturen. Opdeling og længde af rørstrækninger Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner, afhængigt af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetab kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres, inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer, som samles i fordelerrør, skal ikke registreres. Varmetab, W/mK Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene. Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregnes. Rør placeret i det fri, eller i jord, har temperaturfaktor 1,0 Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK mm isolering Diameter ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,08 65

67 18 0,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra stålrør - store bygninger mm isolering Diameter 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,14 2 1/2 3,03 0,79 0,61 0,51 0,39 0,33 0,28 0,25 0,16 3 3,46 0,9 0,7 0,58 0,44 0,36 0,32 0,28 0,16 4 4,31 1,13 0,86 0,71 0,54 0,44 0,38 0,33 0,2 5 5,13 1,35 1,03 0,84 0,63 0,51 0,44 0,39 0,22 6 6,03 1,61 1,22 0,99 0,74 0,59 0,51 0,44 0,24 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 Gns. varmetab pr. rør mm mm W/m W/m W/m DN 20 26, ,1 4,3 0,14 DN 25 33, ,4 5,2 0,17 DN 32 42, ,5 5,3 0,17 DN 40 48, ,5 6,1 0,20 DN 50 60, ,2 3,8 0,22 DN 65 76, ,4 8,0 0,26 DN 80 88, ,0 8,3 0,27 DN , ,0 8,8 0,29 66

68 DN , ,6 10,2 0,33 DN , ,5 12,1 0,40 Tab fra ventiler, flanger og pumper Komponent Ækvivalent rørlængde, m Lille ventil 0,2 Middel ventil 0,5 Stor ventil 1,0 Stor ventil med flanger 1,5 Pumpe 2,0 Korrektion af beregningsmæssig gennemsnitstemperatur Enfamiliehuse Termostatventiler Ingen termostatventiler Luftvarmeanlæg Indendørstemperatur korrektion 0 C +1 C +2 C Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Uopvarmet uisoleret kælder 67

69 Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Uopvarmet isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 Krybekælder Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 b-faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for klimaskærm 68

70 VARMEFORDELINGSANLÆG CIRKULATIONSPUMPER VARME Registrering (Indsæt tabel for pumpefaktor) Samtlige pumper i varmefordelingssystemet beskrives og registreres, inklusive pumper på kedler. Anlægsbeskrivelse Pumpens nominelle effekt, i.e. den optagne el-effekt på højeste trin, registreres. Værdien kan normalt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes). Driftstyper Cirkulationspumper registreres i følgende typer: konstant drift året rundt konstant drift i opvarmningssæsonen tidsstyret drift i opvarmningssæsonen kombipumpe Kombipumper antages at være i konstant drift. Reduktionsfaktor, Fp Reduktionsfaktoren angiver forholdet mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et helt år) og nominel (se definition ovenfor) optagen effekt. For cirkulationspumper til brugsvandscirkulation er Fp altid 1, med mindre der er termostatiske cirkulationsventiler på anlægget. Tabeller Cirkulationspumper varme - typer Nr. Type W Fp 1 Pumpe før år 2000 reg. 0,8 2 Pumper reg. 0,6 3 Pumper >2005, A-mærkede 85 0,4 4 Pumper >2005, A-mærkede 185 0,4 5 Pumper >2005, A-mærkede 400 0,4 6 Pumper >2005, A-mærkede 435 0,4 7 Pumper >2005, A-mærkede 450 0,4 8 Pumper >2005, A-mærkede 800 0,4 9 Pumper >2005, A-mærkede 900 0,4 Cirkulationspumper, reduktionsfaktor Nr. Type Fp 1 Flertrinspumper med manuel indstilling og drifttrin 0,8 69

71 2 Automatisk trinstyrede pumper 0,6 3 Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper 0,4 70

72 VARMT OG KOLDT VAND KOLDT VAND Generelt Vandforbrug indgår ikke i energirammen. Danskerne bruger i gennemsnit 44 m 3 koldt vand pr. person Til vurdering af bygningens koldtvandsforbrug anvendes følgende kategorier: Flerfamiliehuse med lavt forbrug Vandforbrug > 0,75 m 3 /m 2 år Gennemsnitsforbrug for flerfamiliehuse gennemsnits forbrug for enfamiliehuse = 0,86 m 3 /m 2 år flerfamiliehuse med højt forbrug højt forbrug < 1,06 m 3 /m 2 år Ved beregning benyttes aktuelle priser for vand og vandafledning. Danskernes koldtvandforbrug fordeler sig således: Registrering Såfremt bygningens vandforbrug er i kategorien normal eller lavt forbrug bemærkes dette under statusbeskrivelsen i energimærket. Der registreres ikke enkelt komponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Hvis bygningens vandforbrug er i kategorien højt forbrug bemærkes dette under statusbeskrivelsen i energimærket. Samtidig stilles et standard besparelsesforslag, hvor vandforbruget sænkes til normalforbruget. Husk at 1/3 af denne besparelse er varmt vand og derfor skal beregnes som sådanne. 71

73 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug at potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt Anlægget skal registreres entydigt. Hvis varmtvandsanlægget hverken har cirkulation eller eltracing, bør bygningsejer oplyses om, at ventetid på 45 grader varmt brugsvand maksimalt bør være 10 sekunder i henhold til DS 439. Der gøres opmærksom på at Bygningsreglementet og DS 439 Vandnormen ikke tillader reduceret drift af cirkulationsledninger, samt at regulativer vedrørende bakterievækst og slimdannelser ved større beholderanlæg skal overholdes. Registreringen af anlæg til produktion, opbevaring og fordeling af varmt brugsvand omfatter: varmtvandsforbrug varmt brugsvandstemperatur varmtvandsbeholder varmetab fra tilslutningsrør ladepumpekreds cirkulationspumpe til varmt brugsvand individuelle vandvarmere varme brugsvandrør Forbrug af varmt vand Bygningens varmtvandsforbrug fastsættes til 1/3 af årsforbruget af koldt vand. Varmt brugsvand temperatur Varmt brugsvand antages opvarmet til 58 C. Varmtvandsbeholder Centrale varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere registreres på samme måde. Følgende data er relevante: beholdervolumen i liter type og -isoleringstykkelse samt isoleringens tilstand placering i bygningen evt. årligt forbrug af varmt vand Der skelnes mellem følgende fire typer: præisoleret beholder traditionelt isoleret varmtvandsbeholder varmeveksler og beholder (system med ladekreds) gennemstrømningsveksler (uden beholder) Beholdervolumen Hvis volumen ikke fremgår af mærkeplade på beholderen, kan de ydre mål registreres og benyttes til at estimere 72

74 det indvendige volumen. Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 liter. Hvis en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen. Fremløbstemperatur fra centralvarme/fjernvarme Den nødvendige fremløbstemperatur kan fastsættes til 65 C. El-opvarmning af varmtvandsbeholder Det registreres om varmtvandsbeholderen er elopvarmet. Hvis det er tilfældet, skal man desuden registrere, om der altid benyttes el eller om det kun benyttes i perioder. Solvarmebeholder Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme- og/eller varmepumpe-system. Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. På findes data til beregning af energiforbrug for de fleste varmtvandsbeholdere som kan benyttes med solvarme. Varmetab fra varmtvandsbeholdere Beholderens isolering registreres. Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Varmetab fra tilslutningsrør Hvis varmtvandsbeholderen opvarmes med el, beregnes der ikke varmetab fra tilslutningsrørene uden for opvarmningssæsonen. Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter: rørlængde gennemsnitlig dimension antal ventiler, målere og andre komponenter som giver øget varmetab gennemsnitlig isoleringsstand Rørlængderne kan opgøres samlet for frem- og returløb. I så fald benyttes middelværdien for fremløbs- og returtemperatur ved varmetabsberegningen. Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Tabellerne angiver også hvordan uisolerede komponenter kan omregnes til meter rør, således at varmetabsberegningen forenkles. Betegnelserne lille, middel og stor, som benyttes i bilaget, henviser til komponenternes overflade-areal og ikke deres dimensioner i øvrigt. Ladekredspumpe Eventuelle ladekredspumper og deres styringer registreres. Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. 73

75 Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Det registreres, om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Såfremt ikke andet kan oplyses, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Hvis andet ikke er angivet kan det antages at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes vand i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. El-tracing til varmt brugsvand Hvis der ikke er cirkulation på det varme brugsvand, registreres det, om de varme brugsvandsrør er forsynet med el-tracing. Effekten på el-tracingen registreres. Tabeller Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm ,5 3 2,5 2, ,4 4,7 4 3,3 2, ,3 6 5,1 4,1 3, ,1 7,1 6,1 4,9 4, ,3 9 7,7 6,2 5, ,6 10,8 9,2 7,3 6, , ,2 8,1 7, ,6 13,5 11,5 9,1 7, ,6 17,5 14,7 11,4 9, ,8 28,7 24,2 18,9 16,2 74

76 VARMT OG KOLDT VAND VARMTVANDSRØR Generelt Varme brugsvandsrør, dvs. rørstrækninger med cirkulation eller el-tracing, registreres og opgøres på samme måde som varmefordelingsrør. Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK Isolering Diameter mm ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK Isolering Diameter mm ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 75

77 Varmetab fra stålrør i W/m K Isolering Diameter mm /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 varmetab/r mm mm W/m W/m DN 20 26, ,1 4,3 DN 25 33, ,4 5,2 DN 32 42, ,5 5,3 DN 40 48, ,5 6,1 DN 50 60, ,2 3,8 DN 65 76, ,4 8,0 DN 80 88, ,0 8,3 DN , ,0 8,8 DN , ,6 10,2 DN , ,5 12,1 76

78 VARMT OG KOLDT VAND PUMPER VARMT VAND Ladekredspumper Ladekredspumper og deres styringer registreres. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes vand i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. Effekt, W Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Ladekredsstyring Det registreres om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekt, kw Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Hvis denne effekt ikke er oplyst, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Hvis andet ikke er angivet kan det antages at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Cirkulationspumper Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til varmt brugsvand registreres det, så ejer kan genkende anlægget. Pumpeeffekt(er) og driftstid(er) angives. Husk at cirkulationspumper for større anlæg skal være i konstant drift for at hindre bakterievækst og slimdannelser. Tabeller Cirkulationspumper varme - typer Nr. Type 1 Konstant drift året rundt 2 Konstant drift i opvarmningssæsonen 3 Tidsstyret drift i opvarmningsæsonen 4 Kombi-pumpe (konst. i opvarmningssæsonen) 77

79 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby-forbrug Der skelnes mellem to former for belysning: Almenbelysning. Almenbelysningen er den belysning der giver den generelle belysning i lokalet. Det mest typiske er et symmetrisk net af lysrørsarmaturer monteret på loft eller nedhængt - eventuelt downlights, armaturer for lavvolthalogenlamper, damplamper eller kompaktlysrør. Særbelysning, som omfatter arbejdslamper og anden særbelysning, spots mv. Særbelysning består ofte af mindre armaturer med lyskilder som glødelamper, lavvolthalogenlamper, damplamper, kompaktlysstofrør og LED. LED (diodelys) vinder større udbredelse i disse år. Udvendig belysning registreres som andet elforbrugende udstyr. Ved udformning af forslag til energiforbedring kan alle former for belysning tages i betragtning, herunder belysning udendørs og i uopvarmede arealer. Energimærket og eventuelle forslag til energiforbedring skal ikke omfatte belysning inde i boliger, men kun fællesbelysning som f.eks. festlokaler, trappelys, loftslys i gangarealer og kælderlys. Forslag til effektivisering af flerfamilieboligers fælles belysningsanlæg kan derudover også omfatte parkeringsarealer, kældre, almenbelysning i fælleslokaler og facadebelysning. I bygninger med blandet anvendelse omfatter energimærkningen kun belysning i de arealer der ikke anvendes til bolig. Registrering Der foretages en entydig registrering af: Anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg Zone Areal Almen belysning, installeret effekt i brugstiden, P lys, alm Almen belysning, minimumseffekt i brugstiden, P lys, alm, min Belysningsniveau, E lux Dagslysfaktor, DF Dagslysstyring, U,M,A,K Benyttelsesfaktoren, F 0 Særbelysning - arbejdslamper, effekt i brugstiden, P lys, arb Anden særbelysning, effekt i brugstiden, P lys, sær Almenbelysning, standby effekt udenfor brugstiden, P lys, standby Almenbelysning, effekt udenfor brugstiden, P lys, ej brugstid Det er de aktuelle forhold, der registreres. Hvis det er vanskeligt at gennemføre, kan der benyttes standardværdier, som angivet tabellen Standard belysningsanlæg. Anlægsbeskrivelse For hver belysningszone registreres og beskrives belysningsanlæg og funktion entydigt, således at ejer kan 78

80 genkende installationen. Både de enkelte komponenter, samspillet mellem dem og farvevalg i lokalet har betydning for anlæggets energieffektivitet. Hvert enkelt belysningsanlæg navngives. Navngivningen holdes så vidt muligt i overensstemmelse med allerede eksisterende navngivning - f.eks. i dokumentationen for anlægget. Zone Bygningen opdeles i zoner med ens forhold vedrørende almen belysning, dagslysadgang og styring. Det kortlægges hvilke belysningszoner bygningen indeholder. Arbejdet vil ofte kunne lettes betydeligt, hvis man før besigtigelsen har rekvireret opdaterede etageplaner. Ensartede rum, af samme kategori og som er bestykket med samme anlægskonfiguration for belysning, kan beskrives som én fælles zone. I ældre bygninger opdeles de enkelte lokaler ikke i zoner, med mindre at andet taler for det. Således opnås der mulighed for at anvende en gennemsnitlig dagslysfaktor for hele rummet og dermed hele zonen. Ved nyanlæg anvendes ofte zoneopdeling i de enkelte rum. Eksempelvis således, at arealet tæt ved vinduer udgør én zone og det øvrige areal en anden. Der kan være betydeligt besparelsespotentiale ved etablering af zoneopdelt belysning. I så fald bør de pågældende zoner kortlægges. En entydig belysningszonebeskrivelse hjælper ejeren til at forstå, hvilke anlæg og rum der er tale om. Areal Arealet af hver zone angives og opgøres på samme måde som for opvarmede etagearealer. Summen af bruttoarealer for zoner skal svare til bygningens samlede opvarmede etageareal. Som datakilde kan benyttes; 1. Opmåling på stedet for hver zone 2. Opmåling på etageplaner for bygningen Almenbelysning, installeret effekt i brugstiden, Plys, alm Almenbelysningen består typisk af et net af armaturer monteret på loft eller nedhængt. De kan være bestykket med lysstofrør, kompaktlysrør eller lavvolthalogenlamper. Det er den installerede effekt P lys, alm, der skal bestemmes. Som datakilde kan benyttes: 1. Vurdering af antal armaturer på stedet for hver zone 2. Direkte vurdering af P lys, alm i W/m² for hver zone. Ved vurdering af antal armaturer for hver zone, beregnes den installerede effekt ud fra effekt pr. armatur. Dette kan gøres ud fra lyskildens påtrykte mærkeeffekt. Tillæg for eventuelt forkoblingsudstyr kan beregnes ud fra: Konventionelle forkoblinger til lysrør og kompaktrør: 25 % Elektroniske forkoblinger til lysrør: 10 % 79

81 Transformere til lavvolthalogenlamper: 10 % Forkoblingsudstyr til og køling af LED: 0, % ( 0 hvis indeholdt i lyskildens mærkeeffekt). Ved en direkte vurdering, kan vurderingen baseres på erfaringer/optællinger fra lignende belysningsanlæg i samme eller andre bygninger. Der henvises til datablade fra lyskildefabrikanter. Almenbelysning, minimumseffekt i brugstiden Effekten P lys, alm, min, som almenbelysningsanlægget optager, når det er helt nedreguleret i brugstiden, registreres. Effekten er den samlede minimumseffekt til anlægget inklusive forkoblinger, transformatorer, bevægelsesmeldere mm. Følgende værdier kan antages: 1. Hvis anlægget afbrydes helt (fx. ved afbryder på væg): 0 2. Hvis anlægget ikke afbrydes fuldstændigt: 25 % af P lys, alm Belysningsniveau, Elux Det belysningsniveau, E lux,, som almenbelysningen bidrager med, skal vurderes. Den registrerede værdi skal svare til middelværdien for hele zonen. Hvis vurderingen ikke er relevant i forbindelse med forslag til energiforbedring, kan der benyttes standardværdier. Som datakilde kan benyttes: 1. Måling med luxmeter (skal ofte kalibreres) 2. Beregning 3. Standardværdier: - Gange & trapper: 50 lux - Andre zoner: 200 lux Dagslysfaktor, DF Dagslysfaktoren angiver forholdet mellem belysningen indendørs, normalt på arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse belysning udendørs på et vandret frit plan. Dagslysfaktoren vurderes i de enkelte zoner, hvor almenbelysningen styres i forhold til dagslysforhold. Desuden bør dagslysfaktoren vurderes for de zoner, hvor der stilles forslag til etablering af dagslysstyring. Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der ikke hensyn til bevægelig solafskærmning. Som datakilde kan benyttes: 1. Måling på stedet for hver zone med luxmeter. 2. Vurdering og beregning: 80

82 Der kan antages en dagslysfaktor på 2% indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets (glassets) overkant og ind i rummet i alle retninger fra vinduet. For ovenlysvinduer kan der antages en dagslysfaktor på 2% indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets (glassets) kant og ned i rummet i alle retninger fra vinduet. Inde i rummet, dvs. udenfor de ovenfor beskrevne arealer, anvendes en dagslysfaktor på 1%. Se også By og Byg anvisning 203 "Beregning af dagslys i bygninger". Dagslysstyring, U, M, A, K Der skelnes mellem følgende 4 kategorier: U M A K Uden dagslysstyring Manuel betjening i forhold til dagslyset i zonen Automatisk on-off regulering efter dagslyset i zonen Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen. Den relevante kategori angives for hver zone. Eksempel på fremgangsmåde ved registrering Hvis belysningsanlægget tænder automatisk, når konsulenten træder ind i lokalet, er der bevægelsesmelderstyring. Hvis der rettes lys mod sensorer, og belysningen i et område dernæst dæmpes eller slukkes, er det tegn på dagslysstyring. Driftstid, talm, lys & benyttelsesfaktor, F0 Belysningsanlæggets gennemsnitlige driftstid i timer pr. år vurderes og registreres. Herunder vurderes samtidighedsforhold og eventuelle bevægelsesmelderes indflydelse på driftstiden. Driftstiden kan også registreres ved benyttelsesfaktoren F 0, som er belysningens driftstid i forhold til bygningens brugstid. Som datakilde kan benyttes: 1. Aktuel, dokumenteret driftstid 2. Faglig vurdering. Husk at kontrollere om det resulterende elforbrug er foreneligt med det faktiske, målte elforbrug. Særbelysning - arbejdslampers effekt i brugstiden På mange arbejdspladser er almenbelysningen suppleret med særbelysning ved arbejdspladserne. Arbejdspladsbelysning indgår også i beregning af bygningens energiforbrug. Effektbehovet kan bestemmes ved en af følgende to metoder: 1. P lys, arb kan bestemmes eksakt ved at optælle antal arbejdslamper og vurdere effekten pr. lampe i Watt. 2. P lys, arb kan antages som en standardværdi = 1,2 W/m 2 Anden særbelysning, effekt i brugstiden, Plys, sær Hvis zonen er forsynet med anden belysning, f.eks. tavlebelysning, spot på udstillinger, belysning i montre og 81

83 lignede, skal den installerede effekt i denne belysning opgøres. Anden særbelysning indgår ikke i bygningens energiforbrug, men effektbehovet indgår ved beregning af intern varmebelastning. Effektbehovet kan bestemmes ved vurdering af antal lyskilder og gennemsnitlig effekt pr. lyskilde inkl. effekt i forkobling eller transformer. Almenbelysning, standby effekt uden for brugstid, Plys,standby Standby effekt til belysning uden for brugstiden er det effektbehov, der kan være til styringsudstyr som: Bevægelsesmeldere Relæer Lyssensorer Transformatorer f.eks. i forbindelse med arbejdslamper, hvor der sædvanligvis slukkes på selve lampen efter arbejdstids ophør, men ikke for transformeren. Effektbehovet kan bestemmes ved: 1. Optælling af komponenter og aflæsning af mærkeeffekter på komponenter eller i datablade. 2. Vurdering af antal komponenter og brug af standard effekt på 3 W pr. stk. Almenbelysning, effekt uden for brugstid, Plys, ej brugstid Effektbehovet til belysning uden for brugstiden (typisk om natten) registreres. Behovet vurderes ved at optælle antallet af armaturer i drift uden for brugstid og fastsætte effektbehovet for hvert af armaturerne. Andet elforbrugende udstyr Andet elforbrugende udstyr omfatter bygningens elforbrug til andet end: Belysning Varmeinstallation Ventilation Køling Varmt vand Solvarme Varmepumper Det øvrige elforbrug indgår ikke i beregningen af energimærket, men påvirker alligevel bygningens samlede forbrug og dermed energiudgifterne. Det kan derfor være relevant at udarbejde forslag til energiforbedring vedrørende dette forbrug. Derfor identificeres og registreres øvrigt elforbrugende apparatur og udstyr, hvis det må antages at have et ikke ubetydeligt forbrug. Registreringen omfatter alene apparatur og udstyr, som indgår i bygningens drift. Apparatur og udstyr, der alene betjener lejeres og brugerens interne formål, registreres ikke. Tabeller Undervisning nr gruppe Type min inst belysning W/m² W/m² lux 82

84 Gang uden dagslys nr gruppe Type min inst belysning W/m² W/m² lux 10 Gang u dagslys Glødelamper, M bev. melder Gang u dagslys Trappe uden dagslys Gang u dagslys 2-rørs, gl., M bev. melder Gang u dagslys 2-rørs, gl., U bev. melder Gang u dagslys 1-rørs, M bev. melder Gang u dagslys 1-rørs, U bev. melder Gang u dagslys 1-rørs HF, M bev. melder Gang u dagslys 1-rørs HF, U bev. melder Gang u dagslys kompaktrør, M bev. melder Gang u dagslys kompaktrør, U bev. melder Gang u dagslys kompaktrør HF, M bev. melder Gang u dagslys kompaktrør HF, U bev. melder Gang med dagslys nr gruppe Type min inst belysning W/m² W/m² lux 22 Gang m dagslys Glødelamper, M bev. melder Gang m dagslys Glødelamper, U bev. melder Gang m dagslys 2-rørs, gl., M bev. melder Gang m dagslys 2-rørs, gl., U bev. melder Gang m dagslys 1-rørs, M bev. melder Gang m dagslys 1-rørs, U bev. melder Gang m dagslys 1-rørs HF, M bev. melder Gang m dagslys 1-rørs HF, U bev. melder Gang m dagslys 1-rørs, HF ny M reg+bev. melder Gang m dagslys kompaktrør, M bev. melder Gang m dagslys kompaktrør, U bev. melder Gang m dagslys kompaktrør HF, M bev. melder Gang m dagslys kompaktrør HF, U bev. melder Gang m dagslys kompaktrør HF ny M reg+bev. melder Trappe uden dagslys nr gruppe Type min inst belysning W/m² W/m² lux 83

85 66 Trappe u dagslys Glødelamper, M bev. melder eller trappeaut Trappe u dagslys Glødelamper manuel styring Trappe u dagslys Glødelamper tændt konstant Trappe u dagslys Kompaktrør, M bev. melder eller trappeaut Trappe u dagslys Kompaktrør manuel styring Trappe u dagslys Kompaktrør tændt konstant Trappe u dagslys Kompaktrør HF, M bev. melder eller trappeaut Trappe u dagslys 97 Kompaktrør HF manuel styring Trappe u dagslys 98 Kompaktrør HF tændt konstant Trappe med dagslys nr gruppe Type min inst belysning 75 Trappe m dagslys Glødelamper, M bev. melder eller trappeaut. W/m² W/m² lux Trappe m dagslys Glødelamper manuel styring Trappe m dagslys Glødelamper tændt konstant Trappe m dagslys Kompaktrør, M bev. melder eller trappeaut Trappe m dagslys Kompaktrør manuel styring Trappe m dagslys Kompaktrør tændt konstant Trappe m dagslys Kompaktrør HF, M bev. melder eller trappeaut Trappe m dagslys Kompaktrør HF manuel styring Trappe m dagslys Kompaktrør HF tændt konstant Trappe m dagslys Kompaktrør HF, M reg+bev. melder eller trappeaut

86 EL ANDET ELFORBRUGENDE UDSTYR Andet elforbrugende udstyr Andet elforbrugende udstyr omfatter bygningens elforbrug til andet end: Belysning Varmeinstallation Ventilation Køling Varmt vand Solvarme Varmepumper Det øvrige elforbrug indgår ikke i beregningen af energimærket, men påvirker alligevel bygningens samlede forbrug og dermed energiudgifterne. Det kan derfor være relevant at udarbejde forslag til energiforbedring vedrørende dette forbrug. Derfor identificeres og registreres øvrigt elforbrugende apparatur og udstyr, hvis det må antages at have et ikke ubetydeligt forbrug. Registreringen omfatter alene apparatur og udstyr, som indgår i bygningens drift. Apparatur og udstyr, der alene betjener lejeres og brugerens interne formål, registreres ikke. Registrering Registreringen omfatter, men er ikke begrænset til: Maskineri i fællesvaskerier, fx vaskemaskiner, tørretumblere, centrifuger, strygeruller Elevatorer Springvand Svømmebassiner Saunaer Varmeblæsere Affugtere Snesmeltningsanlæg Terrassevarmere Trykluftkompressorer Salgsautomater Dekorationsbelysning Det registrerede apparatur og udstyr beskrives i mærkningsrapporten. Hvis der ikke foreligger dokumentation for andet, kan det antages, at maskiner i fællesvaskerier benyttes 2 gange om ugen for hver lejlighed. 85

87 EL SOLCELLER Registrering Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, apparater og belysning der dækkes af solcellerne. Solcelleanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer bygningen til gode, skal ikke registreres. Hvis en bygning har monteret solceller registreres følgende: Anlægsbeskrivelse Peak Power Systemvirkningsgrad Solcelleanlægget registreres således, at man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en korrekt beskrivelse. Ved placering af et solcelleanlæg på flere dele af klimaskærmen, hvor der er forskel i bl.a. orientering, hældning, horisont afskæring og skygge, opdeles anlægget i afsnit, der bedst muligt beskriver de aktuelle forhold. Driftsvejledning for de enkelte delafsnit benyttes som grundlag for at finde data til brug for beregningen. Eksempler på anlæg Panelareal Solcelleanlæggets panelareal målt i m 2, er det samlede areal inklusiv eventuelle ikke aktive arealdele, som ikke er dækket af solceller, f.eks. rammer og sprosser. For solcelleanlæg med flere afsnit beregnes panelarealet for hvert afsnit. Som datakilde kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Opmåling på stedet Oplysninger fra fabrikanten Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold Peak Power Peak Power, der måles i kw/m 2, angiver solcellepanelernes maksimale ydelse ved en solindstråling på 1000 W/m 2 vinkelret på panelerne. Peak Power angives i forhold til panelarealet og ikke i forhold til det aktive solcelleareal. 86

88 Som datakilde kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Oplysninger fra fabrikanten Systemvirkningsgrad Systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg, inklusive omformere og andet hjælpeudstyr, angives. Som datakilde kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Beregning ud fra virkningsgraden på de enkelte delkomponenter Bilag Solcelleanlæg for større bygninger Standardværdi på 0,75 Fakta Solcelleanlæg kw/m² Nyt solcelleanlæg 20 0,1 0,75 Nyt solcelleanlæg (max for enfamiliehuse) 60 0,1 0,75 Rp er systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg inklusiv omformer og andet hjælpeudstyr. Hvis værdien ikke kendes kan der normalt anvendes en virkningsgrad på 0,75. Rp varierer fra 0,65-0,85, de fleste nye veldimensionerede anlæg ligger i intervallet 0,75-0,8. Nye anlæg er bedre end gamle pga den teknologiske udvikling af invertere. 87

89 Specifik ydelse for de mest almindelige solcelletyper Type kw/m² Amoft silicium 0,06 Polykrystallinsk silicium 0,12 Monokrystallinsk silicium 0,15 polykrystallinsk celle monokrystalinsk celle Anlægsbeskrivelse Solcelleanlægget registreres éntydigt, så ejer kan genkende anlægget. Registreringen omfatter: Type solcelleanlæg Solcelletypen kan findes i leverandørens driftsvejledning eller ved kontakt til fabrikanten. Hvad solcelleanlægget forsyner Solcelleanlægget kan fungere som stand alone-anlæg eller med nettilslutning via en vekselretter. Placering på bygning Solcelleanlægget kan beskrives ved opdeling i flere delafsnit, afhængigt af hvordan det samlede anlæg er placeret på bygningen, eksempelvis fordelt på lodret facade og skrånende tag. 88