Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Transkript

1 BEK nr 185 af 19/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr Senere ændringer til forskriften BEK nr 936 af 04/08/2015 Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 18, stk. 1 og 2, 19, stk. 2, 21, stk. 5, 23, stk. 1, 24, stk. 1 og 2, og 25, stk. 1 og 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 27. februar 2014, fastsættes: Kapitel 1 Budget- og regnskabssystem for regioner 1. Økonomi- og Indenrigsministeren fastsætter i bilag 1 i denne bekendtgørelse om»budget- og regnskabssystem for regioner«regler vedrørende formen for regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab, regler om specifikation af de områder, inden for hvilke der skal være balance mellem indtægter og udgifter/omkostninger på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, jf. 3, stk. 2 og 3, regler om specifikation af de poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved dettes endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling, samt regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om regionens økonomiske forhold. Kapitel 2 Årsbudgettet og flerårige budgetoverslag 2. Forslag til regionernes årsbudget og flerårige budgetoverslag udarbejdes af forretningsudvalget til regionsrådet senest den 15. august forud for det pågældende regnskabsår. Stk. 2. Regionsrådets 1. behandling af forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag foretages senest den 24. august og 2. behandlingen senest den 1. oktober. Stk. 3. Det forslag til kommunernes årlige grundbidrag og udviklingsbidrag, som er indeholdt i forslaget til årsbudget, jf. 6 og 7 i lov om regionernes finansiering, skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest den 1. september. Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 10. september skriftligt meddele regionsrådet deres stillingtagen til forslaget til grundbidrag og udviklingsbidrag, jf. stk Regionernes økonomi er opdelt i følgende tre aktivitetsområder, jf. 1 i lov om regionernes finansiering: 1) Sundhedsområdet. 2) Social- og specialundervisningsområdet. 3) Det regionale udviklingsområde. Stk. 2. Opgjort efter udgiftsbaserede principper skal der på sundhedsområdet være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Stk. 3. Opgjort efter omkostningsbaserede principper skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne på social- og specialundervisningsområdet på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Tilsvarende gælder for det regionale udviklingsområde. Over- og underskud vedrørende tidligere år betragtes som henholdsvis indtægter og omkostninger. 1

2 Stk. 4. Ændringsforslag til forslag til årsbudget skal angive, hvilken bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret, og hvordan balancen opgjort efter henholdsvis stk. 2 og 3 på hvert af de tre aktivitetsområder i årsbudgettet tilvejebringes. Stk. 5. Perioden for de flerårige budgetoverslag fastsættes til 3 år. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal have en sådan specifikationsgrad, at oversigter i budget- og regnskabssystemet, som enten skal indsendes til staten, eller som skal foreligge i forbindelse med budgetbehandlingen, umiddelbart skal kunne udfyldes. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal angive, med hvilket beløb posten ønskes ændret, og hvordan balancen opgjort efter henholdsvis stk. 2 og 3 på hvert af de tre aktivitetsområder i de flerårige budgetoverslag tilvejebringes. Stk. 6. I årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal indtægter til finansiering af sundhedsområdet, jf. funktionerne i budget- og regnskabssystemet, være større end nettoserviceudgifterne på sundhedsområdet, der er omfattet af det regionale udgiftsloft, jf. 11 i lov om en budgetlov. Stk. 7. I årsbudgettet er der adgang til at budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet, der maksimalt kan udgøre 1 % af regionens budgetterede nettoserviceudgifter til sundhed, der er omfattet af det regionale udgiftsloft, jf. 11 i lov om en budgetlov. Kapitel 3 Regnskabsmæssig supplementsperiode 4. Den regnskabsmæssige supplementsperiode løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af januar måned i det følgende regnskabsår. Regionsrådet kan i regionens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere supplementsperiode, som dog ikke må fastsættes til at udløbe før den 15. januar. Stk. 2. Den regnskabsmæssige forsupplementsperiode omfatter december måned i året før regnskabsåret. Regionsrådet kan i regionens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere forsupplementsperiode. Kapitel 4 Revision m.v. 5. Enhver region skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Regionens revision skal være sagkyndig og uafhængig, jf. 28 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Stk. 2. Regionsrådet skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser, revisionen finder nødvendige, og skal sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet. Stk. 3. Regionsrådet fastsætter de nærmere regler om revisionen i et revisionsregulativ. 6. Revisionen afgiver en årsberetning om revisionen af årsregnskabet. Revisionen afgiver endvidere beretning i årets løb, når det er foreskrevet, eller revisionen finder det hensigtsmæssigt (delberetninger), jf. 29 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. 42, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Regionsrådets formand sørger for, at revisionens årsberetning og delberetninger udsendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen, jf. 29 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. 42 b i lov om kommunernes styrelse. 7. I delberetninger redegøres for den udførte revision samt for forhold, der har givet anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har fundet anledning til at fremdrage. Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at regnskabet ikke er rigtigt, eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, regionsrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, jf. 28, stk. 2, 2. pkt., i 2

3 lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Revisionen skal tillige gøre bemærkning, hvis den mener, at der ved forvaltningen af midlerne og driften af de virksomheder, hvis regnskaber er omfattet af revisionen, ikke er taget skyldige økonomiske hensyn, jf. 28, stk. 2, 3. pkt., i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Revisionens bemærkninger efter 2. pkt. henholdsvis 3. pkt. skal fremgå særskilt af beretningen. Stk. 2. Beretningen forelægges forretningsudvalget og for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under forretningsudvalget, tillige den pågældende regionale myndighed til besvarelse, inden regionsrådet i et møde træffer afgørelse om revisionens bemærkninger og om eventuelle andre spørgsmål vedrørende det pågældende regnskab. Stk. 3. Beretningen og regionsrådets afgørelse herom indsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter modtagelsen af beretningen, dog senest samtidig med afgørelsen vedrørende revisionsberetningen om årsregnskabet, jf. 8. Samtidig sendes afgørelsen til revisionen. 8. Årsregnskabet aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj det følgende år. Stk. 2. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal dette af revisionen forsynes med påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med revisionsregulativets bestemmelser. Stk. 3. Revisionen afgiver inden den 15. juni beretning om revisionen af årsregnskabet til regionsrådet. Stk. 4. Fremgangsmåden i 7, stk. 1 og 2, finder også anvendelse på revisionens og regionsrådets behandling af årsregnskabet. Årsregnskabet skal tillige godkendes af regionsrådet. Stk. 5. Regionernes årsregnskab sendes inden udgangen af august måned til tilsynsmyndigheden sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som regionsrådet har truffet i forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen. Kapitel 5 Dispensation 9. Økonomi- og indenrigsministeren kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelsen i 3, stk. 6. Kapitel 6 Ikrafttræden 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. februar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 129 af 30. januar 2014 om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 19. februar 2015 P.M.V. E.B. NIELS JØRGEN MAU PEDERSEN / Søren H. Thomsen 3

4 Bilag 1 Budget- og regnskabssystem for regioner 1. INDLEDNING Indhold Side 1. Budget og regnskabssytemets status som regelsæt Budget og regnskabssytemets opbygning INDLEDNING 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt Det autoriserede budget- og regnskabssystem omfatter et sæt af regler vedrørende formen for regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab m.v. Reglerne er fastsat af økonomi- og indenrigsministeren med hjemmel i 24 og 25 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. I Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. er fastsat en række - især proceduremæssige - bestemmelser om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. I bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår bestemmelserne vedrørende regionernes budget og regnskab af Budget- og regnskabssystem for regioner, jf. bekendtgørelsens 1. Budget- og Regnskabsudvalget, der består af repræsentanter for staten samt de kommunale og regionale parter, afgiver indstilling til økonomi- og indenrigsministeren vedrørende de justeringer i budget- og regnskabssystemet, som udvalget finder påkrævede eller ønskelige. Ændringer eller tilføjelser til budget- og regnskabssystemet fremgår af Lovtidende og meddeles særskilt elektronisk til regionerne. Budget- og regnskabssystemet er tilgængeligt i elektronisk Lovtidende, eller via internet på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside på under»budget- og regnskabssystem.«1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning Budget- og regnskabssystemet omfatter to hoveddele. Dels en autoriseret kontoplan med tilhørende konteringsregler, og dels et sæt af form- og procedurekrav vedrørende budgetlægning, bevillingsafgivelse, regnskabsaflæggelse m.v. I overensstemmelse hermed er dette ringbind opdelt i to dele. Del I omfatter en oversigt over kontoplanens opbygning og de generelle konteringsregler (kapitel 2), den autoriserede kontoplan (kapitel 3) og de særlige konteringsregler for hver enkelt konto (kapitel 4). Såvel kontoplanen som konteringsreglerne er bindende for regionerne. Del II omfatter form- og procedurekrav, herunder form- og procedurekrav til budgettet (kapitel 5), bevillingsregler (kapitel 6), regler vedrørende bogføring, regnskab og revision (kapitel 7), regler vedrørende indregning og måling af materielle og immaterielle aktiver i anlægskartoteket og balancen (kapitel 8) Lovgivning og vejledning m.v. (kapitel 9). I del II forekommer såvel bindende regler som beskrivelser af mere vejledende og uddybende karakter. De bindende regler er, hvor det har været muligt og hensigtsmæssigt, markeret med en fremhævning af teksten. 4

5 Disponeringen af systemet er sket ud fra et hensyn til, at det er Del I, som de personer, der arbejder med budget- og regnskabssystemet i det daglige, hyppigst vil have behov for at foretage opslag i. For personer, der står foran at skulle sætte sig ind i det regionale bevillings- og budget- og regnskabssystem, vil en gennemlæsning af Del II før Del I imidlertid være mere naturlig. DEL I KONTOPLAN OG KONTERINGSREGLER 2. KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING Indhold Side 0 Oversigt over kontoplanen Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner Dranst Ejerforhold og omkostningssted Gruppering Artsinddelingen Moms Oversigt over kontoplanen Hovedstrukturen i den regionale kontoplan er skitseret i oversigten på næste side. Kontoplanen er opbygget ud fra et kontonummersystem, hvor det samlede kontonummer består af 16 cifre. 1. ciffer - hovedkonto Kontonummerets første ciffer opdeler den regionale virksomhed i 6 hovedkonti. Heraf vedrører hovedkonto 1-3 de tre aktivitetsområder, som den regionale drifts- og anlægsvirksomhed er inddelt i (sundhed, social og specialundervisning samt regional udvikling). Hovedkonto 4 vedrører drifts- og anlægsvirksomhed for fællesområderne, mens hovedkonto 5-6 vedrører de finansielle poster, som er fælles for de tre aktivitetsområder. Hovedkontiene er altid autoriserede. 2. og 3 ciffer - hovedfunktion Hovedfunktionerne består af et nærmere angivet interval af funktioner vedrørende regionale aktiviteter, der henhører under det samme overordnede formål, f.eks.»sygehusvæsen«. Hovedfunktionerne er altid autoriserede. 4. og 5. ciffer - funktion Funktionerne indeholder en specifikation af de forskellige regionale aktiviteter inden for samme formål. Gennem funktionsopdelingen specificeres de regionale aktiviteter vedrørende eksempelvis»uddan- NELSE«på regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet og central administration af uddannelsesområdet. Funktionerne er altid autoriserede. 5

6 6. ciffer - dranst Betegnelsen»dranst«er et kunstigt skabt udtryk bestående af de første 2 bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Ved angivelsen af dranst sker der en specifikation af posterne på de enkelte funktioner efter type, dvs. efter om der er tale om en driftspost, anlægspost eller lignende. Kontoplanen indeholder i alt 7 dranst-værdier, og angivelsen af dranst-værdi er altid autoriseret. 6

7 7

8 7. ciffer - ejerforhold I 7. ciffer foretages en opdeling af de regionale aktiviteter efter ejerforholdet for de institutioner, ordninger eller lignende, som aktiviteterne vedrører. Ejerforhold er altid autoriseret. Der sondres i kontoplanen mellem fire former for ejerforhold Egne Selvejende/private Andre offentlige myndigheder Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser 8, 9., 10. og 11. ciffer - omkostningssted Ved hjælp af kontonummerets 8., 9., 10. og 11. ciffer kan der foretages en opsplitning på omkostningssteder, dvs. på de enkelte institutioner, afdelinger mv. Specifikationen på omkostningssted i det ciffer er autoriseret på funktionerne Sygehuse og Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning. 12., 13 og 14. ciffer - gruppering Grupperingerne på kontonummerets ciffer anvendes til en videreopdeling af funktioner på enkeltaktiviteter eller -områder. Der er autoriseret en tværgående grupperingsstruktur for hovedkonto 1-4. Grupperingscifrene er endvidere autoriseret i visse tilfælde, hvor man fra de centrale myndigheders side ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de regionale regnskaber. Dette er altid tilfældet for statsrefusion og for anlæg (i regnskabet) samt i et vist omfang for driftskontiene. Grupperingerne er alene autoriseret i regnskabet. 15. og 16. ciffer - hovedart og art Ved hjælp af kontonummerets 15. ciffer specificeres regionens ressourceforbrug på hovedarter, dvs. løn, varekøb, tjenesteydelser m.v. Hovedarterne 0-9 er altid autoriserede i budget og regnskab. I det 16. ciffer er foretaget en yderligere specifikation af de enkelte hovedarter på arter. Eksempelvis er hovedarten varekøb opdelt på fem arter: fødevarer, brændsel og drivmidler, køb af jord og bygninger, anskaffelser samt øvrige varekøb. Artsspecifikationen er altid autoriseret i regnskabet og i nogle tilfælde ligeledes i budgettet. Der er således i budgettet autoriseret en specifikation på arterne 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, 5.1, 5.2, 5.9, 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9, 8.5 og 8.6. Placering i kontoplanen 2.1 Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner er altid autoriserede. Det vil sige, at der ved indberetning af budgetter og regnskaber til Økonomi- og Indenrigsministeriet eller Danmarks Statistik ikke må anvendes andre tekster til eksisterende funktioner end de her anvendte. Der må heller ikke oprettes nye hovedkonti, hovedfunktioner eller funktioner. Hovedkontoen fastlægges i kontonummerets 1. ciffer: 1) Sundhed 2) Social og specialundervisning. 3) Regional udvikling 4) Fælles formål og administration 5) Renter m.v. 6) Balance 8

9 Der er således i alt seks hovedkonti. Hovedkonto 1-3 opdeler den regionale drifts- og anlægsvirksomhed på i alt tre hovedområder. Hovedkonto 4 omfatter fælles formål og administration, som ved hjælp af fordelingsnøgler overføres til hovedkonto 1-3 i forbindelse med både budget og regnskab. Hovedkonto 5 omfatter de finansielle poster, der fordeles på hovedkonto 1-4 i både budget og regnskab. Hovedkonto 6 er balancen. Hovedfunktionerne omfatter et nærmere angivet interval af funktioner, der er fastlagt ved kontonummerets 2. og 3. ciffer. På hovedkonto 5 og 6 er så vidt muligt anvendt en parallel hovedfunktions- og funktionsopdeling. Funktionerne: Indskud i pengeinstitutter m.v Indskud i pengeinstitutter m.v. anvendes således til registrering af henholdsvis renter af indskud i pengeinstitutter mv. ( ) og beholdningen af indskud i pengeinstitutter mv. ( ). Formålsbestemt inddeling Gennem kontoplanens inddeling i hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner sker der en gradvis specifikation af de regionale udgifter og indtægter efter deres formål. Hovedkontoen fastlægger det overordnede formål, f.eks. hovedkonto 3: Regional udvikling. Ved hovedfunktionerne sker der herefter en opdeling på enkelte formål eller aktivitetsområder, for hovedkonto 3 således: 10 KOLLEKTIV TRAFIK 20 KULTUREL VIRKSOMHED 30 ERHVERVSUDVIKLING 40 UDDANNELSE 50 MILJØ 60 DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER 70 ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION 90 FINANSERING Endelig sker der ved funktionerne en yderligere opdeling på formålsbestemte aktiviteter. Hovedfunktionen ERHVERVSUDVIKLING er f.eks. opdelt på følgende funktioner: Vækstfora Turisme Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Udvikling af menneskelige ressourcer Udvikling af yder- og landdistriktsområder Central administration af erhvervsudviklingsområdet 9

10 Registrering på hovedfunktioner og funktioner Registreringen i budget- og regnskabssystemet skal så vidt muligt bero på konstaterbare forhold, med mindre konteringsreglerne i kapitel 4 specifikt foreskriver en beregningsmæssig fordeling af udgifter eller indtægter (jf. nærmere herom i kapitel 5.2.5). Udgifter og indtægter, der ikke konkret kan fordeles på de enkelte hovedfunktioner eller funktioner skal registreres på funktionerne Diverse udgifter/omkostninger og indtægter. Placering i kontoplanen 2.2 Dranst Betegnelsen»dranst«er et kunstigt skabt begreb bestående af de første to bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Dransten, der altid er autoriseret, registreres i kontonummerets 6. ciffer med følgende værdier: Forekommer på følgende hovedkonti/funktioner 1. Drift 1 4 og Statsrefusion 1 4 og Anlæg Renter Finansiering , og Aktiver og Passiver og I den autoriserede kontoplan i kapitel 3 er dransten anført i de tilfælde, hvor der er autoriseret specielle grupperingscifre for den pågældende funktion. Det gælder dog ikke for dranst 3 (anlæg), da der her er autoriseret generelle grupperinger, som er gældende for alle funktioner, jf. afsnit 2.4. Dette gælder ligeledes for visse grupperinger på dranst 1 (drift), der også er gældende for alle funktioner. Anvendelse af dranst Med dransten opdeles de regionale omkostninger og indtægter m.v. efter type. Dranst 1-3 afgrænser således den egentlige drifts- og anlægsvirksomhed, mens dranst 4 og 7 vedrører de finansielle poster og dranst 8-9 balancen. Med hensyn til anvendelsen af dranst-værdier og sondringen mellem disse ved registreringen gælder nedenstående generelle regler. 1 (drift) og 2 (statsrefusion) Dranst 1 (drift) anvendes ved driftsomkostninger og driftsindtægter. De indtægter fra staten, som registreres på dranst 2 (statsrefusion), vil i alle tilfælde fremgå af autoriserede grupperinger i kontoplanen. Det drejer sig først og fremmest om indtægter fra de egentlige refusionsordninger. Endvidere er der i nogle tilfælde i kontoplanen autoriseret grupperinger under dranst 2 til registrering af visse tilskud fra staten og fra EU. Andre tilskud fra staten (bortset fra generelle tilskud mv., jf. nedenfor) samt betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, registreres under dranst 1. Alle betalinger i forhold til kommuner og andre regioner registreres under dranst 1, uanset om der er tale om en modydelse eller ej. 10

11 1 (drift) og 3 (anlæg) Sondringen mellem driftsomkostninger og anlægsomkostninger foretages i kontoplanen ved anvendelse af dranst-værdierne 1 henholdsvis 3. Sondringen mellem drifts- og anlægsomkostninger har ikke alene betydning for selve registreringen i regionens budget og regnskab. Der er også forskel på de bevillingsprocedurer, som skal gå forud for omkostningernes afholdelse. For driftsomkostningernes vedkommende er bevillingsafgivelsen knyttet til vedtagelsen af budgettet. For anlægsomkostningernes vedkommende sker bevillingsafgivelsen derimod ved vedtagelsen af en anlægsbevilling for det enkelte anlægsprojekt. Tilrettelæggelsen af den økonomiske styring - procedurerne omkring bevillingsstyring og -kontrol - er med andre ord afhængig af, om der er tale om en drifts- eller en anlægsomkostning. I det omkostningsbaserede system betegnes anlægsomkostninger som investeringer, der defineres som aktiver, der opfylder de 3 generelle betingelser for indregning og måling af aktiver i balancen, jf. kap om generelle regler for måling og indregning af materielle aktiver: 1 Aktivet forventes anvendt i mere en et regnskabsår (dvs. at aktivet har en brugstid/levetid på mere end 1 år) 2 Aktivets værdi kan måles pålideligt 3 Aktivet har en værdi, der er lig med eller større end kr. I tilfælde, hvor sondringen mellem drifts- og anlægsudgifter giver anledning til tvivl, kan følgende lægges til grund: Vejledende for, om en omkostning til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder skal betragtes som drift eller en investering, er dels om arbejdet indebærer en forbedring og levetiden for bestående bygninger eller anlæg øges, dels om formålet med eller brugen af bygningen m.v. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, skal omkostningen konteres som en investering (dranst 3). Større anskaffelser af materiel, inventar m.v. der hver for sig falder under bagatelgrænsen, indregnes i balancen som et samlet aktiv og henregnes som en investering, hvis de indgår i et samlet system, har samme anvendelsesformål og/eller indkøbes i forbindelse med nybygning eller større renovering, jf. kap om materielle anlægsaktiver. Følgende tilskud og omkostninger forbundet med anskaffelse af følgende aktiver betragtes som investeringer, selv om de ikke opfylder betingelserne for indregning i regionens balance: Materielle aktiver, hvis værdi for regionen primært er af kulturel eller historisk karakter Anlægstilskud til selvejende institutioner og andre offentlige myndigheder I øvrigt henvises til det i kapitel 7, afsnit 7.0, omtalte kontinuitetsprincip, hvorefter der ikke bør foretages hyppige ændringer i de regnskabsmæssige regler og procedurer, som kan medvirke til at vanskeliggøre en vurdering af regionens regnskab. 2 (statsrefusion) og 7 (finansiering) De generelle tilskud fra staten, de aktivitetsafhængige tilskud fra staten og kommunerne på sundhedsområdet, tilskud fra bløderudligningsordningen, den objektive finansiering fra kommunerne på social- og specialundervisningsområdet samt kommunernes grund- og udviklingsbidrag på funktionerne , og registreres under dranst 7 (finansiering). Under dranst 2 (statsrefusion) registreres som nævnt alene indtægter fra refusionsordningerne samt visse tilskud fra staten og fra EU, hvor dette er autoriseret på grupperingsniveau i kontoplanen. Øvrige tilskud og betalinger fra staten registreres under dranst 1 (drift). 4 (renter) Dranst 4 (renter) optræder alene på funktionerne

12 7 (finansiering) Dranst 7 (finansiering) anvendes ved registrering af generelle tilskud fra staten (funktionerne , og ), kommunernes grund- og udviklingsbidrag (funktionerne og ), de aktivitetsafhængige tilskud fra staten og kommunerne på sundhedsområdet (funktionerne ), tilskud fra bløderudligningsordningen ( ) samt de objektive finansieringsbidrag på social- og specialundervisningsområdet (funktion ). 8 (aktiver) og 9 (passiver) Dranst 8 (aktiver) og dranst 9 (passiver) anvendes udelukkende ved registrering af aktivdelen og passivdelen af hovedkonto 6. Ejerforhold 2.3 Ejerforhold og omkostningssted Ejerforholdet er fastlagt ved det 7. ciffer i kontoplanen og er altid autoriseret. Der sondres mellem fire former for ejerforhold 1 Egne 2 Selvejende/private 3 Andre offentlige myndigheder 4 Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser Ejerforhold er ikke medtaget i den autoriserede kontoplan i kapitel 3. Om de enkelte former for ejerforhold skal bemærkes følgende: Ejerforholdet Egne dækker over ordninger eller institutioner, hvor såvel drift som regnskabsfunktion henhører under den pågældende region. Hvor regionen er regnskabs førende for en selvejende institution med driftsoverenskomst, skal ejerforholdet angives som selvejende/private, jf. nedenfor. Ejerforholdet Selvejende/private benyttes ved ordninger eller institutioner, som drives i selvejende eller privat regi, og som opnår drifts- og anlægstilskud fra regionen. Som hovedregel vil der være tale om et overenskomstforhold mellem regionen og de pågældende institutioner. Selvejende og private institutioner optages i de regionale regnskaber efter samme regler gældende for regionale institutioner, såfremt der er indgået driftsoverenskomst mellem regionen og den pågældende institution. Der er ingen faste bestemmelser mht. indholdet af en driftsoverenskomst. Generelt vil en driftsoverenskomst medføre, at regionsrådet vil have en betydelig indflydelse på institutionens drift, således at den selvejende/private institution er at sidestille med en regional institution. Som forhold, der kan beskrive en driftsoverenskomst, kan peges på: Regionsrådet godkender institutionens vedtægter. Regionsrådet har indflydelse på institutionens drift. For eksempel med hensyn til antallet af institutionspladser og hvem disse står til rådighed for, daglige åbningstider, antallet af stillinger og disses art, ansættelse og afskedigelse af institutionens leder. Regionsrådet afholder institutionens driftsudgifter på grundlag af budgettet. Budget-, bogførings- og regnskabsprocedurer: Budgetforslag udarbejdes af regionsrådet med bistand fra institutionen. Institutionen er forpligtet til at overholde budgettet, om nødvendigt søge tillægsbevillinger og udføre løbende budgetkontrol. Parterne aftaler, hvem der beregner og udbetaler løn og varetager bogholderi og regnskabsføring. Regionsrådet godkender revisor. 12

13 Institutionens budget og regnskab registreres hos den region, der har overenskomsten. Regnskabsføringen sker på de respektive funktioner under de respektive hovedkonti med undtagelse af renter og afdrag, som registreres på hovedkonto 5 og 6. Det samme gælder for anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), der før anlægsarbejdernes påbegyndelse er indgået en overenskomst med. I de tilfælde, hvor der ikke er en hovedoverenskomstregion, skal det aftales, hvilken region der skal budgettere og regnskabsføre vedrørende institutionen. For private lederejede institutioner medtages alene driftsudgifter og driftsindtægter i regionens budget og regnskab, idet institutionens udgifter til renter og afdrag betragtes som huslejeudgift. Ejerforholdet Andre offentlige myndigheder anvendes ved driftstilskud og takstbetaling til ordninger og institutioner i offentligt regi, men uden for regionen. Ejerforholdet Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser anvendes ved køb hos private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser, der er et alternativ til kommunale og regionale tilbud og institutioner, f.eks. på det sociale og sundhedsfaglige område. Ejerforholdskode 4 anvendes udelukkende for tjenesteydelser, der er optaget på positivlisten i bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner. Det gælder f.eks. køb af tjenesteydelser hos sociale opholdssteder uden driftsoverens-komst eller selvejende specialskoler uden driftsoverenskomst. Omkostningssted Kontonummerets 8., 9., 10. og 11. ciffer anvendes til opdeling af regionens omkostningssteder og er autoriseret i regnskabet. I budgettet såvel som regnskab er omkostningssted autoriseret på funktion Sygehuse og funktion Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning på institutionsniveau. Udgangspunktet er her, at udgifter og indtægter til, hvad der må anses for institutionens kerneydelse er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Kerneydelsen defineres som den grundlæggende ydelse, der er forbundet med et pågældende funktionsområde, f.eks. ophold i en døgninstitution. Udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre den almindelige produktion af kerneydelsen f.eks. udgifter til administration på institutionen, inventar, vand, varme, strøm indvendig vedligeholdelse og rengøring er ligeledes omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Udgifter til lokaler i sig selv, dvs. husleje, og udgifter til udvendig vedligeholdelse skal også registreres på omkostningssted. Omkostningssted på funktion Sygehuse Udgifter og indtægter på sygehusområdet registreres i regnskabet på omkostningssted i overensstemmelse med Sygehusvæsenets Organisationsregister, SOR, på lavest muligt relevant niveau. SOR er et klassifikationssystem, som drives af Sundhedsstyrelsen således, at klassifikationssystemets to øverste niveauer (ejer og sundhedsinstitution) alene vedligeholdes af Sundhedsstyrelsen, medens niveauer herunder vedligeholdes af regionerne. SOR afspejler de økonomiske ledelsesrelationer. Registrering på lavest muligt relevant niveau betyder, at de udgiftstyper, der kan registreres på et givent niveau uden anvendelse af fordelingsnøgler, skal registreres på dette niveau. Det autoriserede stedniveau i regnskabet er således»flydende«, således at forskellige forekomster af udgifter knyttes til det lavest mulige stedniveau. Som eksempel kan peges på, at udgifter til medicin i mange tilfælde kan registreres på afsnitsniveau uden anvendelse af fordelingsnøgler, mens sygehusledelsens udgifter og indtægter til administration kun kan registreres på højeste niveau i sygehusets organisation. 13

14 I budgettet skal der registreres på sygehusniveau i overensstemmelse med SOR, hvilket vil sige en selvstændig organisatorisk enhed. Et sygehus kan udgøre en eller flere geografiske enheder afhængig af, hvordan sygehusvæsenet er organiseret. Kvalitetsfondsinvesteringer på sygehusområdet På funktion Sygehuse, dranst 3 anlæg, samt på funktionerne , , (gruppering ), og er der både i budget og regnskab autoriseret omkostningssteder til 16 kvalitetsfondsprojekter: Projekt Omkostningssted Nyt Universitetssygehus i Aalborg 3035 Det nye universitetshospital i Århus, DNU 9000 Regionshospitalet Viborg, RHV 7699 Det nye Vest, DNV 6599 Odense Universitets hospital 1671 Sygehus Lillebælt, Kolding 1672 Sygehus Sønderjylland 1673 Det ny Rigshospitalet 1911 Nyt Hospital Herlev 1711 Nyt Hospital Hvidovre 1811 Nyt Hospital Bispebjerg 1211 Nyt Hospital Nordsjælland 2211 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans 5181 Køge Sygehus 8004 Psykiatri i Slagelse 8002 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse) Gruppering Grupperingerne på kontonummerets ciffer anvendes til en yderligere opdeling af udgifterne og indtægterne inden for den enkelte funktion. Kontoplanen indeholder en række specifikke autoriserede grupperinger. Disse grupperinger har kun relevans for en given funktion. Det drejer sig især om tilfælde, hvor de centrale myndigheder ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de regionale regnskaber. Som supplement er der autoriseret en tværgående grupperingsstruktur, som skal anvendes på alle funktioner, med mindre andet er anført. Det giver mulighed for at trække oplysninger om generelle udgifter og omkostninger, der vedrører den regionale serviceproduktion, og som går på tværs af funktioner. Det skal bemærkes, at både de specifikke og tværgående autoriserede grupperinger er udtømmende. Det vil sige, at der ikke er mulighed for regionerne at anvende uautoriserede grupperinger. Konteringsreglerne for de specifikke autoriserede grupperinger er beskrevet under de relevante funktioner, og konteringsreglerne for den tværgående grupperingsstruktur står beskrevet efter nedenstående oversigt over den tværgående grupperingsstruktur: 010 Personale 015 Servicejob 016 Løntilskud 14

15 017 Andet tilbud ved manglende overholdelse af kvote for løntilskudsstillinger 018 Jobpræmie til regionale arbejdsgivere 019 Fleksjobbonus til regionale arbejdsgivere 020 Kurser 030 Arbejdsskader 110 Materiale- og aktivitetsudgifter 310 Drift og vedligeholdelse 410 Ejendomsudgifter 420 Forsyning Konteringsreglerne for de specifikke autoriserede grupperinger i kontoplanen beskrives under de relevante funktioner i kapitel 4. Konteringsreglerne for den tværgående kontoplan under»dranst«-betegnelsen»drift«beskrives i det følgende. Herefter følger de generelle regler for grupperinger under»dranst«- betegnelserne: statsrefusion, anlæg, renter og finansforskydninger, finansiering, samt aktiver og passiver. Drift Regionerne skal anvende de specifikt autoriserede grupperinger på de enkelte funktioner samt den tværgående grupperingsstruktur. Det betyder, at anvendelsen af de autoriserede grupperinger er udtømmende for regionens udgifter og indtægter. De særligt autoriserede grupperinger under dranst 1 (drift), som ikke fremgår af den tværgående grupperingsstruktur, fremgår altid af den autoriserede kontoplan på de funktioner, hvor de forekommer. Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de autoriserede tværgående grupperinger 010 Personale Her registreres alle udgifter og indtægter, der vedrører aflønning af personale. Det omfatter betaling for lønsystemer, fratrædelsesgodtgørelse, vikarbureauer, pensionsforsikringspræmier, jubilæumsgratiale, lægeerklæringer, BST, velfærdsforanstaltninger for personale, honorar til personale ikke ansat i regionen, afløserkorps, udlån af personale, lønrefusioner, tjenestekørsel, diæter time/dagpenge, ansvarsforsikring, rejseforsikring, personalerelateret konsulentbistand, telefongodtgørelse og direkte udbetalt pension. 015 ServicejobHer registreres regionernes udgifter/omkostninger vedrørende personer ansat i servicejob, jf. lov om ophævelse af lov om servicejob. Det bemærkes, at servicejobordningen er ophørt, jf. Lov nr. 140 af 25. marts 2002, således at der ikke længere kan oprettes og/eller besættes nye servicejob efter den 1. april 2002, mens der fortsat kan udbetales tilskud til allerede oprettede og besatte servicejob. På funktionen konteres desuden aftaler om jobtræning og puljejob indgået før 1. juli Løntilskud Her registreres regionernes udgifter og indtægter til ansættelse af forsikrede ledige i jobs med løntilskud (tidligere jobtræning) i regionerne, jf. 51, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet, som regionen modtager fra kommunen, registreres også her. 15

16 017 Udgifter til andet tilbud ved manglende overholdelse af kvote for løntilskudsstillinger, jf. 56 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og 2, stk. 4 i lov nr. 176 af 27. februar 2007 Her registreres udgifter/omkostninger, som regionen pådrager sig i det tilfælde, at regionen ikke opfylder kvoten for løntilskudspladser og ikke rettidigt kan stille en løntilskudsplads til rådighed efter at være anmodet herom, jf. 56 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og 2, stk. 4 i Lov nr. 176 af 27. februar Jobpræmie til regionale arbejdsgivere Her registreres indtægter fra jobpræmien til regionale arbejdsgivere, der ansætter ledige i akutjob i minimum 26 uger, jf. 3 i lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere. 019 Fleksjobbonus til regionale arbejdsgivere Her registreres indtægter fra fleksjobbonus til regionale arbejdsgivere, der ansætter personer i fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 10 timer eller mindre i minimum 6 måneder, jf. 1 i bekendtgørelse om fleksjobbonus. 020 Kurser Her registreres alle udgifter og indtægter, der vedrører uddannelse af personale udover sygehusvæsenets interne uddannelsessystem af læger og andet sundhedspersonale. Det kan være eksterne kurser, konferencer og seminarer. Det omfatter også udgifter til undervisningsmateriale, transport relateret til kurset, diæter og time/dagpenge relateret til kurset. 030 Arbejdsskader Her registreres udgifter og indtægter forbundet med ansattes arbejdsskader. 110 Materiale- og aktivitetsudgifter Her registreres udgifter og indtægter til vareforbrug og tjenesteydelser knyttet til den pågældende aktivitet, som ikke er dækket af de specifikke grupperinger på hovedkonto 1. Det kunne eksempelvis være fødevarer, aviser, kontorartikler, telefon, konsulentbistand, revision, advokatudgifter, repræsentation, tryksager, rengøringsartikler mv. 310 Anskaffelser, inventar, apparatur Her registreres udgifter og indtægter til hjælpemidler og reservedele, Maskiner /TA, Undersøgelsesapparatur, EDB-maskiner og programmer, Senge og sengeudstyr, Sterilisationsudstyr, Kommunikationsanlæg, Kunst/udsmykning, Behandlingsudstyr og reservedele, Kørende materiel, Kontormaskiner, Rengøringsmaskiner, Køkkenudstyr. maskiner, Radio-TV anlæg og salg af gammelt inventar. 320 Drift og vedligeholdelse Her registreres udgifter og indtægter til drifts- og vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med anskaffet IT-udstyr, inventar og materiel. Det kunne eksempelvis være benzinudgifter, reparationsudgifter, inventarog tyveriforsikringer, licenser, og lignende. 410 Ejendomsudgifter og ejendomsvedligehold Her registreres udgifter og indtægter til vagtselskaber, renholdelse, skadedyrsbekæmpelse, vedligeholdelse af have og vejanlæg, brandsikkerhed, forsikring relateret til ejendommen, vedligeholdelse af ejendommen, renovation, bortkørsel af affald, lejeindtægter, tekniske anlæg og installationer, køle- fryseanlæg, ventilationsanlæg, vedligeholdelse af tekniske anlæg og ejendomsskat. 16

17 420 Forsyning På grupperingen registreres alle udgifter og indtægter til varme, vand, el og øvrige drivmidler. 710 Tilskud og kontingenter 720 EU tilskud 730 Interne overførsler Grupperingen anvendes i forbindelse med, at der både i budget og regnskab skal overføres andele af fælles formål, administration og renter fra hovedkonto 4 og 5 til hovedkonto Andet Her registreres udgifter og indtægter, der ikke kan registreres på de øvrige grupperinger i den autoriserede grupperingsstruktur, f.eks. arv og donation. 810 Betalinger til og fra andre regioner 820 Betalinger til og fra private sygehuse, sociale institutioner og udenlandske statsborgere mv. 830 Betalinger til og fra kommuner 840 Betalinger til og fra staten Statsrefusion Grupperingerne under dranst 2 (statsrefusion) er altid autoriserede enten i form af tværgående grupperinger eller særligt autoriserede grupperinger på den enkelte funktion. De særligt autoriserede grupperinger under dranst 2 (statsrefusion), som ikke fremgår af den tværgående grupperingsstruktur, fremgår altid af den autoriserede kontoplan på de funktioner, hvor de forekommer. Der er under dranst 2 autoriseret følgende tværgående grupperinger 051 Servicejob 052 Berigtigelser angående servicejob 053 Løntilskud 054 Berigtigelser angående løntilskud Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de autoriserede tværgående grupperinger 051 Servicejob Ved ansættelse af personer i servicejob udbetaler staten et tilskud, jf. lov om ophævelse af lov om Servicejob. Der er under dranst 2 autoriseret tværgående gruppering 051 til registrering af det statslige tilskud til regionernes ansættelse af forsikrede ledige i servicejob 052 Berigtigelser angående servicejob Der er derudover på dranst 2 yderligere en autoriseret tværgående gruppering 052 Berigtigelser Angående servicejob 053 Løntilskud Ved ansættelse af forsikrede ledige i et job med løntilskud i regionerne udbetaler staten et tilskud, jf. lov som en aktiv beskæftigelse. Der er under dranst 2 autoriseret tværgående gruppering 17

18 053 til registrering af det statslige tilskud til regionernes ansættelse af forsikrede ledige i jobs med løntilskud. 054 Berigtigelser angående løntilskud Der er derudover på dranst 2 yderligere en autoriseret tværgående gruppering 054 berigtigelser Angående løntilskud. Anlæg For alle anlægskonti er der autoriseret følgende generelle grupperinger: 010 Anlægstilskud 020 Køb/salg af jord 030 Køb/salg af bygninger 040 Ejendomme 050 Anskaffelser, inventar, apparatur Til de enkelte grupperinger kan knyttes følgende korte beskrivelse: Renter Der er autoriseret grupperinger under dranst 4 (renter) på hovedkonto 5 Renter m.v. De autoriserede grupperinger fremgår af kontoplanen i kapitel 3. Finansiering Der er autoriseret grupperinger under dranst 7 (finansiering) på hovedkonto 1 Sundhed og hovedkonto 2 Social og specialundervisning. Renteudgifter og -indtægter vedrørende investeringer i en moderne sygehusstruktur registreres på projektspecifikke grupperinger, der fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. De projektspecifikke grupperinger anvendes på funktion Deponerede beløb for lån m.v. og Gæld vedr. kvalitetsfondsinvesteringer. Aktiver og passiver Der er autoriseret grupperinger under dranst 8 (aktiver) på hovedkonto 6 Balance. Det samme gælder dranst 9 (passiver), hvor der ligeledes findes autoriserede grupperinger på hovedkonto 6. Investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden forudsættes finansieret med tilskud fra kvalitetsfonden, regional egenfinansiering og låneadgang. Disse midler registreres i 2010 på en særskilt konto i et pengeinstitut, mens de fra 2011 deponeres på en særskilt konto i et pengeinstitut. Midlerne frigives i takt med at udgifterne, der følger af det endelige statslige tilsagn til det pågældende projekt, afholdes. Økonomi- og Indenrigsministeriet autoriserer i forbindelse med tilsagn til det pågældende projekt en gruppering til hensættelser og en gruppering til frigivelsen. Der anvendes projektspecifikke grupperinger, der fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet, på følgende funktioner: , og

19 Den autoriserede artsinddeling 2.5 Artsinddelingen Kontonummerets to sidste cifre indeholder en opdeling af de regionale udgifter og indtægter m.v. efter hovedart - det 15. ciffer - og art - det 16 ciffer. Der er i kontoplanen autoriseret i alt 9 hovedarter, der igen er opdelt på en række autoriserede arter. Den autoriserede artsinddeling er følgende: HOVEDARTER ARTER 0 Beregnede omkostninger 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger 0.2 Lagerforskydninger 0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd 0.4 Forrentning 0.5 Overførte omkostninger 0.6 Øvrige beregnede omkostninger 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto 1 Lønninger 2 Varekøb 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel 2.5 Køb af jord og bygninger (inkl. moms) 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb 4 Tjenesteydelser m. v 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 5 Tilskud og overførsler 5.1 Tjenestemandspensioner 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 6 Finansudgifter 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige 19

20 8 Finansindtægter 8.1 Finansindtægter 8.5 Tilskud fra kommuner 8.6 Statstilskud 9 Interne udgifter og indtægter 9.1 Overførte lønninger 9.2 Overførte varekøb 9.4 Overførte tjenesteydelser 9.7 Interne indtægter Formål og anvendelse Med artsinddelingen sker der en specifikation af de regionale udgifter og indtægter m.v. efter deres art - løn, varekøb, tjenesteydelser etc. - og dermed efter karakteren af det ressourceforbrug, de indebærer. En hovedbegrundelse for artsinddelingen er, at de centrale myndigheder har behov for at kunne opgøre det ressourceforbrug, som regionernes aktiviteter giver anledning til. Dels samlet - bl.a. til brug for opgørelsen af nationalregnskabet - og dels inden for de enkelte sektorer. Artsinddelingen danner også grundlag for de centrale myndigheders opgørelse af pris- og lønudviklingen i den regionale sektor til brug for reguleringen af de generelle tilskud m.v. Artsinddelingen tjener samtidig forskellige formål i den enkelte regions budget og regnskab. Foruden at muliggøre vurderinger af udviklingen i den enkelte regions ressourceforbrug, anvendes artsinddelingen bl.a. ved indarbejdelsen af skøn over pris- og lønudviklingen i budgettet. Endvidere foretages der gennem artsinddelingen en opdeling på momsbelagte og ikke-momsbelagte udgifter, som er nødvendige af hensyn til administration af momsrefusionsordningen. Det sker ved, at artsinddelingen indeholder en klar adskillelse mellem arter vedrørende udgifter med moms - nemlig art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7, 2.9, art 4.5 og og de øvrige arter. De særlige forhold omkring registreringen i forbindelse med moms er omtalt i afsnit 2.6. Endelig benyttes de autoriserede arter under hovedart 0 Beregnede omkostninger til registrering af beregnede omkostninger som eksempelvis afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve budget- og regnskabssystemet. Regler for kontering på arterne I budgettet skal der som minimum foretages en specifikation af udgifter og indtægter m.v. på de autoriserede hovedarter. Derudover er der i budgettet autoriseret en specifikation på art 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, art 5.1, 5.2, 5.9, art 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 og 8.6. Af hensyn til budgetteringen vedrørende den statslige momsrefusionsordning vil det endvidere være hensigtsmæssigt, at regionen budgetterer de momsbærende udgiftsarter, dvs. art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7, 2.9, samt art 4.5 og 4.9. Der er imidlertid ikke noget krav om, at art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7 og 2.9 skal fremgå af budgettet. I regnskabet skal udgifter og indtægter m.v. specificeres på de autoriserede arter. I det omfang, der i regionernes udgifts- og indtægtsbilag er indeholdt en specifikation, der omfatter flere arter, skal der som hovedregel foretages registrering på hver af disse. En undtagelse herfra er dog udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, der ikke udføres af regionens eget personale, herunder varekøb 20

21 og anskaffelser i tilknytning hertil. Disse udgifter registreres samlet, under art 4.5 Entreprenør- og håndværksydelser. De ikke benyttede numre i artsinddelingen kan anvendes frit af regionerne, såfremt der ønskes en yderligere specifikation. I så fald skal der imidlertid i indberetningerne til de centrale myndigheder, jf. kapitel 7, ske en opsummering til de autoriserede arter. Anvendelsen af hovedart 9 til registrering af interne overførsler af udgifter og indtægter er obligatorisk i forbindelse med, at der både i budget og regnskab skal overføres andele af fælles formål, administration og renter fra hovedkonto 4 og 5 til hovedkonto 1-3. Herudover er det frivilligt for den enkelte region, jf. nærmere nedenfor. Ønsker regionen at benytte hovedart 9, skal dette imidlertid ske ved anvendelsen af de herunder autoriserede arter. Arterne under hovedart 9 må ikke benyttes til andre formål end de anførte. Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de enkelte hovedarter og arter. HOVEDART 0 BEREGNEDE OMKOSTNINGER Indførelsen af omkostningsprincipper i budget og regnskab indebærer, at der skal sondres mellem udgifter og omkostninger. Udgifter registreres enten på betalings- eller leveringstidspunktet, mens omkostninger registreres i takt med ressourceanvendelsen. Hovedart 0 benyttes til registrering af beregnede omkostninger og indtægter som eksempelvis afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i budget- og regnskabssystemet samt indregne materielle aktiver mv. i balancen. Flere af arterne, bl.a. art 0.1 Afskrivninger og art 0.2 Lagerforskydninger, refererer til omkostninger, som beregnes i anlægskartoteket for materielle aktiver og herefter overføres til hovedart 0. Jævnfør endvidere beskrivelsen af materielle aktiver i kapitel 8 samt kapitel 9 om omkostninger. Registreringen af de beregnede omkostninger foretages under arterne , mens beregnede indtægter registreres under art 0.8. Posteringer under art og 0.8 modposteres på art 0.9 Modregningskonto. Medtages hovedart 0 i budgettet eller regnskabet, fås et omkostningsbudget/-regnskab på hovedkonto 1-5. Undlades hovedart 0, fås et budget/regnskab baseret på udgiftsbaserede principper. Beregnede omkostninger mv. er i artsopdelingen opdelt på 9 arter: 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivning 0.2 Lagerforskydning 0.3 Pensionshensættelser vedrørende tjeneste 0.4 Forrentning 0.5 Overførte omkostninger 0.6 Øvrige beregnede omkostninger 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto Vedrørende forhold, der gælder for de enkelte arter, kan der peges på følgende: 0.0 Statuskonteringer I det udgiftsbaserede system udgiftsføres aktiver ved tilgang (og indtægtsføres ved afgang) som driftseller anlægsudgifter (-indtægter), mens status ikke påvirkes af tilgangen/afgangen. I det omkostningsbaserede system skal status derimod påvirkes ved tilgang/afgang af alle aktiver. 21