1. RETTEN TIL... Læringsmål. Beskrivelse. Fag og emner. Færdigheds og vidensområde. Tid. Materialer

Transkript

1 1. RETTEN TIL... Fra sex & samfunds oprindelige øvelser: Retten til mig (Myter om kroppen, side 11). Retten til kærlighed (Kærlighed, venskab og familie, side 10). Seksuelle rettigheder (Sex, seksualitet og religion, side 11). Retten til kroppen (Seksuelle rettigheder, side 18). Dilemmaer om grænser (Grænser, side 29). Hvor går grænsen? (Grænser, side 31). Læringsmål Eleverne kan indgå i en diskussion om rettigheder i en mindre gruppe. Eleverne kan bruge deres viden om rettigheder til at rådgive i spørgsmål om kroppen, seksualitet, kærlighed og relationer. Eleverne kan samtale om dilemmafyldte spørgsmål vedrørende retten til egen krop. Eleverne kan redegøre for og reflektere over fordele og ulemper ved forskellige handlemuligheder i forhold til dilemmaer, der vedrører grænser og retten til kroppen. Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen og De seksuelle Rettigheder lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet eller hvad man har af muligheder). Eleverne slår med en bevægelsesterning, der viser, hvordan de skal komme ud for at hente de små kort. Hvis I ikke har en bevægelsesterning, kan eleverne slå med en almindelig terning, hvor hvert tal angiver en bevægelsesform: Løbe ud til et kort Hinke ud til et kort Løbe baglæns ud til et kort Hele gruppen skal holde hinanden i hånden ud til et kort, I må gå og løbe 5. En person fra gruppen skal føres (lukkede øjne) ud til et kort 6. En person fra gruppen skal bæres ud til et kort Slår eleven fx tallet 1 med terningen, så skal gruppen løbe ud til kortet og hjem igen. Hver gruppe må hente ét kort af gangen. Når kortet er hentet vender gruppen tilbage til start og slår endnu engang med terningen, hvorefter et nyt kort hentes. Når alle kort er indsamlet, skal hver gruppe forklare resten af klassen, hvad der står på kortet og hvad det betyder. Fag og emner Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, understøttende undervisning, dansk, sam- Færdigheds og vidensområde Seksuelle rettigheder, personlige grænser, relationer, normer & idealer, seksuel sundhed Tid min Materialer Arbejdsark

2 Eleverne går nu sammen to og to. De trækker et dilemma eller en case hos læreren, som de skal forholde sig til i en walk and talk runde. De skal bruge deres viden fra jeres fælles introduktion til hele forløbet, der handler om Menneskerettigheder, Børnekonventionen og De seksuelle Rettigheder. Alle dilemmaer og cases findes som bilag. Variationer Variér bevægelsesformerne ud til artiklerne. Brug evt. De fire hjørner, hvor casens svarmuligheder er placeret i fire hjørner, og hvor eleverne vælger sig et standpunkt og en holdning til casen. Se øvelserne: Retten til kroppen og Dilemmaer om grænser. Lad eleverne selv skrive cases, der kan trækkes fra bunken. Gode råd til underviseren Læs cases og dilemmaer igennem og udvælg selv de cases, der passer godt til din klasse.

3 Arbejdsark, øvelse 1 Børn og unges rettigheder Børn har ret til et navn. Børn har ret til statsborgerskab. Børn har ret til så vidt muligt at kende og blive passet af deres forældre. Børn har ret til at få den bedst mulige sundhed. Børn har ret til at tale deres eget sprog og til at leve i overensstemmelse med deres kultur. Børn har ret til skolegang. Børn har ret til at give udtryk for deres følelser og holdninger, hvis ikke det krænker andres rettigheder. Børn har ret til at søge information for eksempel i bøger og på nettet, og børn har ret til at videregive information. Børn har ret til et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden grund. Børn har ret til deres egen krop og til for eksempel ikke at blive udsat for overgreb hverken fysiske eller psykiske. Det betyder blandet andet, at voksne ikke må slå børn.

4 Arbejdsark, øvelse 1 De seksuelle Rettigheder Artikel 1: Ret til lighed, lige beskyttelse af loven og fri-hed fra diskrimination baseret på køn og seksualitet Det betyder: At unge har ret til ikke at blive diskriminerede på grund af deres køn og deres seksualitet, fx ved at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Artikel 2: Ret til medbestemmelse for alle, uanset køn eller seksualitet Det betyder: At unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Artikel 3: Ret til at leve, frihed, personlig sikkerhed og kropslig integritet Det betyder: At unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Artikel 4: Ret til privatliv Det betyder: At unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund. Artikel 5: Ret til personlig autonomi og til retslig anerkendelse Det betyder: At unge har ret til selv at vælge deres seksua-litet og til at udforske deres seksualitet. Og at unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer.

5 Arbejdsark, øvelse 1 De seksuelle Rettigheder Artikel 6: Ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed Det betyder: At unge har ret til at mene, hvad de vil om sex og seksuelle emner. Artikel 7: Ret til sundhed og til at nyde godt af fordelene af videnskabelige fremskridt Det betyder: At unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme, og at de for eksempel har ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Artikel 8: Ret til uddannelse og information Det betyder: At unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og at unge har ret til at kunne finde oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., for eksempel på nettet. Artikel 9: Ret til selv at vælge, om man vil indgå ægteskab eller ej, om man vil stifte familie samt ret til at bestemme, om man vil have børn, hvordan, hvornår og med hvem Det betyder: At unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og at unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Artikel 10: Ret til at staten lever op til sit ansvar Det betyder: At unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder.

6 2. 60 SEKUNDERSLEG FRA SEX & SAMFUND, UGE SEX I BEVÆGELSE, SIDE 6 Læringsmål Beskrivelse Eleverne kan beskrive de seksuelle rettigheder. Eleverne kan sætte rettighederne i relation til deres eget og andres liv. Øvelsen er en associationsleg, hvor eleverne bliver udfordret på deres evne til at tænke og bevæge sig hurtigt. Nogle kender den som Margretheskålslegen. 1. Eleverne har i forrige øvelser fået gennemgået de seksuelle rettigheder. 2. Eleverne skal bruge fem minutter på at skrive tre ordkort hver. På hvert ordkort skriver de et ord eller et begreb, som de kan finde på listen over seksuelle rettigheder. Det kunne være ord som: frihed, lighed, privatliv, ytringsfrihed, børn, seksualitet, ansvar. Elevernes ordkort placeres i en skål, og eleverne deles herefter op i tre grupper. 3. Stil skålen med ordkortene i den ene ende af lokalet og bed de tre grupper om at stille sig op i den modsatte ende. 4. Nu skal grupperne skiftes til at sende en repræsentant op og trække et ordkort fra skålen. Ordkortet skal forklares for gruppen på maksimum 60 sekunder. Man må ikke sige selve ordet eller begrebet, men forsøge at forklare det ved hjælp af andre ord. Hvis ordkortet gættes, tildeler underviseren gruppen et point og samme repræsentant må trække et nyt ordkort, som igen skal forklares for de andre i gruppen. Hvis gruppen ikke kan gætte ordet eller begrebet, må repræsentanten lægge ordkortet tilbage i skålen og trække et nyt ordkort. Når de 60 sekunder er gået, er det næste gruppes tur til at sende en repræsentant. 5. Grupperne skiftes til at løbe ned i den modsatte ende og tage et ordkort op af skålen - træk lod om hvilken gruppe, der skal starte. 6. Når der ikke er flere ordkort i skålen, er legen slut. Den gruppe der har gættet flest ordkort vinder legen. 7. Afslut øvelsen med en generel snak i klassen om de ord og begreber, der er blevet brugt. Spørg ind til elevernes tanker og holdninger til de seksuelle rettigheder. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvad er en rettighed for jer? Hvilke af de seksuelle rettigheder synes I er særlige vigtige at kende til som ung? Hvordan kommer de seksuelle rettigheder til udtryk i unges hverdag? Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at ens egne eller andres seksuelle rettigheder krænkes? Hvad kan man som ung gøre for at sikre, at de seksuelle rettigheder overholdes i de fællesskaber, man er en del af? Fag og emner Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds og vidensområde Seksuelle rettigheder Tid min Materialer Arbejdsark, papir, skål.

7 Variationer Ordene kan mimes eller laves med fagter. Ordene kan tegnes for gruppen som Tegn og gæt. De grupper, der venter på deres tur, skriver en sætning, hvor de ord, de allerede har gættet, indgår. Gode råd til underviseren Lav evt. nogle ord i forvejen, så I kommer godt omkring.

8 3. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER FRA SEX & SAMFUND, SEKSUELLE RETTIGHEDER, SIDE 6 Læringsmål Beskrivelse Eleverne kan redegøre for de seksuelle rettigheder i Danmark. Eleverne kan samtale om, hvad de seksuelle rettigheder betyder for børn og unge. Eleverne gennemgår teksterne på arbejdsarket individuelt eller i mindre grupper. Eleverne skal vide, at: de seksuelle rettigheder er rettigheder, der handler om krop, køn, relationer og seksualitet. de seksuelle rettigheder er formuleret på baggrund af Børnerettighederne og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. den danske stat er forpligtet på at sikre, at danske børn og unge får opfyldt deres seksuelle rettigheder enten gennem lovgivningen eller den måde, myndighederne arbejder på. Eleverne inddeles i mindre grupper à 4-5 personer. Hver gruppe får uddelt en kopi af arbejdsarket med rettighedskort, som klippes ud. I gruppen skal eleverne prioritere rettighedskortene ud fra, hvor vigtig de synes, de enkelte rettigheder er for unges liv i Danmark. Gruppen skal placere kortene i en pyramide. Øverst lægges kortet med den rettighed, som, gruppen mener, er vigtigst. Herunder lægges de to kort med de to næst vigtigste rettigheder, herefter tre kort og i sidste række lægges fire kort. Det centrale i øvelsen er selve diskussionen omkring prioriteringen og elevernes argumenter for, hvorfor nogle rettigheder kan opleves vigtigere for unges liv i Danmark end andre. Hvis eleverne i gruppen er uenige, skal de derfor opfordres til at argumentere og søge kompromisser, de kan være tilfredse med. Når alle grupper er færdige, præsenterer grupperne deres prioriteringer for hinanden. I fællesskab undersøges forskelle og ligheder mellem gruppernes prioriteringer. Underviser og elever kan stille uddybende spørgsmål til de overvejelser, der ligger bag gruppernes prioriteringer. Afslutningsvis faciliterer underviseren en fælles dialog om børn og unges seksuelle rettigheder. Der sættes i opsamlingen fokus på en konkretisering af, hvad rettighederne betyder for børn og unge, dilemmaer i relation til rettighederne og de handlemuligheder, man har, hvis man som ung oplever, at ens seksuelle rettigheder krænkes. Fag og emner Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, samfundsfag, historie. Færdigheds og vidensområde Seksuelle rettigheder Tid min Materialer Arbejdsark

9 Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Er de seksuelle rettigheder gældende for alle unge i Danmark i dag? Kan I give eksempler på, hvordan de enkelte rettigheder kan komme til udtryk i unges hverdag? Kan I give eksempler på, at rettighederne er indarbejdet i den danske lovgivning eller i den måde myndighederne arbejder på? Kan I give eksempler på dilemmaer, der knytter sig til unges rettigheder? Hvad nu hvis unges ret til privatliv eller ret til at bestemme over egen krop medfører, at de kan være til skade for sig selv? Hvilke af disse rettigheder bliver oftest overtrådt, ifølge unge i Danmark? Hvilke af disse rettigheder oplever unge i Danmark, at de i særlig grad får opfyldt? Hvilke handlemuligheder har man som ung, hvis man oplever, at en eller flere rettigheder bliver krænket for en selv eller andre (eksempelvis retten til at bestemme over egen krop, eller retten til seksualundervisning)? Hvordan kan man som ung i Danmark påvirke eksempelvis politikerne til at gøre mere for, at unges seksuelle rettigheder bliver opfyldt? Hvad kan man i et fællesskab som en klasse eller en skole gøre for, at alle oplever deres seksuelle rettigheder anerkendes og respekteres? Variation Lad eleverne lave deres pyramide på en kreativ måde, fx i stor format på en planche, på computeren, i 3D ved at folde papir el. lign. eller som en menneskepyramide, hvor hvert lag holder de kort, de har placeret der (tag billede af pyramiden). Gode råd til underviseren Vurdér selv om du vil bruge de forenklede formuleringer af rettighederne eller om eleverne skal have de mere formelle formuleringer.

10 Arbejdsark, øvelse 3 Unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og seksualitet. Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og fx til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden væsentlig grund. Unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Det betyder fx, at unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme. De har også ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og unge har ret til at kunne finde oplysninger om bl.a. sex, sexsygdomme, prævention og abort fx på nettet. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester eller giftes med, og unge har ret til at bruge prævention og til at få abort.

11 4. DINE RETTIGHEDER FRA SEX & SAMFUND, SEKSUELLE RETTIGHEDER, SIDE 11 Læringsmål Beskrivelse Eleverne kan redegøre for unges ret til privatliv og ret til at bestemme over egen krop. Eleverne kan udpege handlemuligheder, hvis en persons ret til privatliv og ret til at bestemme over egen krop krænkes. Eleverne inddeles i grupper af 3-4 personer og skal arbejde med to film, der handler om seksuelle rettigheder. Hver gruppe får udleveret arbejdsark til øvelsen samt to mindre stykker papir. Grupperne skal nu se filmene Retten til kroppen og Retten til privatliv og arbejde med spørgsmål, som fremgår af arbejdsarket. Hver gruppe skal skrive filmenes vigtigste budskaber ned på de blanke stykker papir og hænge dem op på en opslagstavle/væggen, der er inddelt i de to film. Hver gruppe præsenterer for resten af klassen, hvilke pointer fra de to film, de har valgt som de vigtigste budskaber. Herefter faciliterer underviseren en fælles dialog om filmene og rettighederne. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvad fortæller de unge i filmen om retten til kroppen? Hvad fortæller de unge i filmen om retten til privatliv? Hvilke andre eksempler på krænkelser af retten til kroppen og retten til privatliv tænker I forekommer i Danmark? I hvilke situationer tænker I, at det som ung er særligt vigtigt at kende sine rettigheder? Hvilke dilemmaer om retten til privatliv og retten til kroppen kommer til udtryk i filmene? Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at ens egen eller andres ret til privatliv eller ret til at bestemme over egen krop krænkes eksempelvis i skolen, familien eller i samfundet generelt? Hvad kan vi gøre i vores klasse og på vores skole for at sikre, at ingen får krænket deres ret til privatliv og retten til kroppen? Variation Lad eleverne fortælle om egne oplevelser og erfaringer. Lad eleverne lave deres egen lille film, der viser budskaber om retten til kroppen eller retten til privatliv. Lad klassen lave deres egne rettigheder på baggrund af det sidste spørgsmål. Gode råd til underviseren Brug også dr.dk/grænser, hvor der er film om unge på Facebook. Fag og emner Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, samfundsfag Færdigheds og vidensområde Seksuelle rettigheder, seksuel sundhed, personlige grænser, normer og idealer. Tid 45 min Materialer Filmene Retten til kroppen og Retten til privatliv på Arbejdsark.

12 Arbejdsark, øvelse 4 Opgave 1 Tal sammen om følgende spørgsmål: Hvad fortæller de unge i filmene om retten til kroppen og retten til privatliv? Hvilke af filmens konkrete eksempler på hvad retten til et privatliv betyder for børn og unge, synes I, er særlig vigtige? Hvilke af filmens konkrete eksempler på hvad retten til kroppen betyder for børn og unge, synes I, er særlig vigtige? Hvilke eksempler giver de unge på, at man som ung kan få krænket sine rettigheder? I filmen gives eksempler på, hvordan unge har fået krænket deres rettigheder i forhold til privatliv og kroppen. Hvad, tænker I, man kan gøre, hvis man oplever den form for krænkelser? Opgave 2 Bliv enige om, hvilke budskaber om hhv. retten til kroppen og retten til privatliv, I synes, er de allervigtigste. Skriv de to budskaber på hver deres stykke papir og hæng dem op i klassen. Forbered en begrundelse for, hvorfor I synes, at netop disse to budskaber er de vigtigste.

13 5. SANDT ELLER FALSK OM UNGES RETTIGHEDER FRA SEX & SAMFUND, GRÆNSER, SIDE 22 Beskrivelse Dette spil handler om de af Børnekonventionens rettigheder, der siger noget om børn og unges rettighe-der i forhold til kroppen, sundhed, sex og seksualitet. Spillet handler også om nogle af de love, der kan relateres til børns ret-tigheder og temaerne krop, sex og seksualitet. I hver gruppe skal der være 1 spilleder og 2-4 spillere. Spillederen får udleveret arbejdsarket med spørgsmålskortene, og spillerne får udleveret arbejdsarket med sandt og falsk kort. Kortene klippes ud, så hver spiller har et sandt-kort og et falsk-kort. Spillederen klipper spørgsmålskor-tene ud. Spørgsmålskortene lægges i en bunke med teksten nedad. Spillet indledes med, at spillederen vender et spørgsmålskort og læser udsagnet på kortet højt. Spillerne vurderer, om udsagnet er sandt eller falsk, og hver spiller mar-kerer sin stillingtagen ved at lægge det kort, der svarer til deres vurdering, midt på bordet. Spillerne skal lægge deres kort med teksten nedad, indtil alle har vurderet, hvorefter alle vender deres kort på én gang. Spillederen fortæller spillerne, om udsagnet er sandt eller falsk, og læser den tilhørende tekst højt. Spillederen noterer 1 point til de spillere, der svarer rigtigt. Til hvert spørgsmål er der knyttet en op-gave, der lægger op til refleksion og dialog omkring rettighederne og lovgivningen og de handlemuligheder, man har, hvis rettighederne krænkes. Opgaven løses i gruppen og spillederen tager noter til gruppens diskussion med henblik på at præsentere overvejelserne for resten af klassen i en opsamlende dialog. Herefter læses et nyt udsagn op, og spillet fortsætter efter samme procedure, til alle spørgsmålskort er læst højt. Den eller de spillere, der har fået flest point, har vundet spillet. Som afslutning på spillet samles der op i plenum. Variation Underviseren kan vælge at gen-nemgå alle spørgsmål og opgaver eller udvælge de spørgsmål og opgaver, som underviseren finder mest relevant at tale om i fællesskab. Point kan udløse en fysisk øvelse, fx 5 englehop til et rigtigt svar og 10 englehop til et forkert svar. Læringsmål Eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børns og unges hverdag. Eleverne kan give eksempler på handlemuligheder, hvor børn og unges rettigheder krænkes. Fag og emner Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, samfundsfag. Færdigheds og vidensområde Seksuelle rettigheder, personlige grænser, relationer. Tid 30 min Materialer Arbejdsark. Papir, blyant, sakse.

14 Gode råd til underviseren Udvid evt. øvelsen med en opsamling, der tager afsæt i følgende spørgsmål: Var der nogle svar, der overraskede jer? Hvilke nye ting om indholdet i Børnekon-ventionen har I lært i dag? Hvilke overvejelser over betydningen af Børnekonventionen, synes I, er særlig vigtige? Hvilke eksempler på, hvordan børn og unge kan bruge rettighederne i deres hverdag, kan I nævne? Hvilke eksempler på, at børn og unge ikke får respekteret deres rettigheder, tænker I, der er i Danmark? Hvilke handlemuligheder har man, hvis man oplever, at én selv eller nogen, man kender, får krænket sine rettigheder? Hvilke handlemuligheder har man, hvis man som ung gerne vil påvirke lovgivnin-gen i Danmark med henblik på at styrke børn og unges rettigheder? Hvad kan I som unge i Danmark gøre for at være med til at sikre, at børn og unges rettigheder respekteres og over-holdes? (I klassen, skolen, lokalmiljøet, samfundet?) Hvilke udfordringer og dilemmaer tæn-ker I, der er i forhold til overholdelse af børn og unges rettigheder i andre dele af verden?

15 6. QUIZ OM SEKSUELLE RETTIGHEDER FRA SEX & SAMFUND, SEKSUELLE RETTIGHEDER, SIDE 22 Læringsmål Beskrivelse Eleverne kan redegøre for fakta fra quizzen om seksuelle rettigheder. Eleverne inddeles i par eller grupper á tre personer. Grupperne skal arbejde med quizzen om seksuelle rettigheder på Til hver quiz er der i alt 10 spørgsmål med hver tre svarmuligheder, som eleverne skal vælge imellem. Hver gang eleverne har svaret på et spørgsmål, får de besked om, hvorvidt de har svaret korrekt eller forkert, og de præsenteres for en kort tekst, der uddyber det korrekte svar. En pointoversigt viser løbende, hvor mange spørgsmål der er svaret rigtigt på i den enkelte quiz. Mens grupperne gennemfører quizzen, skal de notere centrale pointer fra de uddybende tekster i quizzen på et stykke papir. Når eleverne er færdige med en quiz, foretages en fælles opsamling. Hver gruppe fortæller, hvor mange svar de havde rigtigt, og hvilke spørgsmål de svarede forkert på. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke centrale pointer fra quizzen om seksuelle rettigheder har I noteret? Hvilke svar blev I mest overraskede over? Hvilke spørgsmål fik I lyst til at undersøge nærmere? Hvis I skulle videreformidle ét af budskaberne om seksuelle rettigheder fra quizzen til jeres venner, hvilket budskab ville I så fortælle om? Hvorfor? Hvis I skulle videreformidle ét af budskaberne om seksuelle rettigheder fra quizzen til jeres forældre, hvilket budskab ville I så fortælle om? Hvorfor? Variationer Lad eleverne lave en fysisk bevægelse mellem hvert spørgsmål. Gode råd til underviseren Som opfølgning kan eleverne forsøge at finde svar på de eventuelle spørgsmål, de gerne vil undersøge nærmere ved at slå op i Sexikon på Sexfordig.dk eller på Sexlinien.dk. Eleverne kan arbejde videre med at omsætte budskaberne fra quizzen til avisartikler eller andre skriftlige produkter. Eleverne kan selv udarbejde nye quizzer til hinanden om de seksuelle rettigheder. Fag og emner Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, samfundsfag. Færdigheds og vidensområde Seksuelle rettigheder, personlige grænser. Tid 30 min Materialer Computer