Analyse 8. oktober 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 8. oktober 2013"

Transkript

1 8. oktober En effektiv dansk klimaplan Af Jens Hauch Hovedkonklusioner Danmark kan kun påvirke det globale klima meget lidt, men man kan argumentere for, at Danmark som velstående land har en moralsk forpligtelse til at gå forrest, selvom gevinsten kan vise sig at blive begrænset. Hovedformålet med en ambitiøs dansk klimaplan bør være at opnå den største klimagevinst for de afsatte midler. Regeringens klimaplan er ikke rettet mod dette mål. Klimaplanen sætter mål for danske frem for globale udledninger. Dermed bliver effekten på den samlede globale udledning og teknologiudviklingen begrænset. Virkemiddelkataloget overvurderer CO 2 -gevinsten ved nogle teknologier, fx vindmøller, mens andre, fx varmepumper og elbiler, undervurderes. Det skaber risiko for, at der vælges uhensigtsmæssige teknologiske løsninger. Hvis de mest omkostningseffektive tiltag fra virkemiddelkataloget vælges, er det muligt at reducere udledningen af drivhusgasser fra de danske ikkekvotesektorer med 4 mio. ton CO 2 -ækvivalenter til en samlet samfundsøkonomisk omkostning på godt 2 mia. kr. Skyggeprisen bliver da godt kr./ton CO 2. Men hvis fx de mest omkostningseffektive varmepumper (der ikke indgår i kataloget) også indregnes, halveres omkostningen til 1 mia. kr. En samlet set omkostningseffektiv løsning fokuserer på teknologisk udvikling. Det kan bl.a. inkludere opkøb af CO 2 -kvoter som ikke forbruges, hvis kvoteprisen er lavere end skyggeprisen på indenlandske reduktion. Kvotekøbsstrategien bør suppleres med en forøget forsknings- og udviklingsindsats inden for miljø- og klimateknologier. Som et illustrativt eksempel ville Danmark med anvendelse af kvotekøb og de mest omkostningseffektive indenlandske reduktioner kunne reducere udledningen med knap 27 mio. ton CO 2 -ækvivalenter (svarende til ca. halvdelen af den samlede danske udledning), uden at det samlet set giver anledning til en samfundsøkonomisk omkostning. Direkte påbud er problematiske, da incitamentet til teknologiudvikling er begrænset. I stedet bør økonomiske styringsinstrumenter anvendes så vidt muligt. Den præcise udformning af en eventuel kompensation i forbindelse med påbud kan yderligere have afgørende betydning for effektiviteten af påbuddet. FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Virkemiddelkataloget har ikke vurderet en bred anvendelse af økonomiske styringsinstrumenter og kan derfor overse et betydeligt potentiale for en omkostningseffektiv implementering af klimaplanen. Kontakt Cheføkonom Jens Hauch Tlf

3 Indledning Regeringen har for nylig udgivet et oplæg til klimaplan og i den forbindelse udarbejdet et virkemiddelkatalog. 1 Formålet med nærværende notat er gå klimaplanen efter i sømmene. Hvorledes bør en klimaplan sammensættes, givet de rammebetingelser klimapolitikken er underlagt, og i hvilket omfang lever regeringens klimaplan op til disse kriterier? Virkemiddelkataloget udgør et vigtigt fundament for en prioriteret klimapolitik. Virkemiddelkataloget er imidlertid udarbejdet med særligt henblik på regeringens klimaplan. Det betyder, at der skal korrigeres for en række forhold, hvis virkemiddelkataloget skal kunne anvendes til at sammensætte en klimaplan, der i højere grad er fokuseret på (globale) klimaforbedringer. Klimaplanens overordnede fokus Klimaproblemerne er globale, hvilket betyder, at den effektive klimaindsats skal målrettes globale udledninger. EU-landene har over for hinanden forpligtet sig til at reducere det samlede drivhusgasudslip via samarbejdet omkring kvotemarkedet og via nationale målsætninger for ikke-kvotesektorerne. Men de store globale udledere af drivhusgasser, fx USA og Kina, har ikke ønsket at forpligte sig internationalt til at reducere udledningerne. 2 Det skaber to problemer: For det første vil drivhusgasser fortsat akkumuleres i atmosfæren og dermed løbende forøge drivhuseffekten uanset, hvad Danmark og EU gør. For det andet betyder en klimaindsats ofte forøgede produktionsomkostninger. Det betyder bl.a. at erhvervene i de klimaambitiøse lande kan miste konkurrenceevne over for de tilsvarende erhverv i de mindre klimaambitiøse lande. Erhvervene i de mindre klimaambitiøse lande vil dermed forøge deres produktion og dermed udledning af drivhusgasser. Denne såkaldte leakageeffekt gennemgås i boks 1. 1 Regeringen (2013): Regeringens klimaplan. På vej mod et samfund uden drivhusgasser. Samt Tværministeriel arbejdsgruppe (2013): Virkemiddelkatalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag. 2 Kina har en national målsætning om at reduceret CO 2 -intensitet. 3

4 Boks 1: Betydningen af leakage Begrebet leakage er vigtigt, når den reelle effekt af klimarettede tiltag skal vurderes. Man kan som et yderpunkt forestille sig, at et klimarelateret krav til danske virksomheder fordyrer produktionen så meget, at de danske virksomheder ikke længere er konkurrencedygtige. Det betyder, at produktionen vil opretholdes (hvis de udenlandske producenter altså i udgangspunktet producerer til samme omkostninger som de danske), den vil blot finde sted i et andet land. Hvis de udenlandske producenter udleder ligeså meget CO 2, som de danske ville have gjort uden klimarelaterede tiltag, er konsekvensen, at der alt i alt ikke udledes mindre CO 2. I dette tænkte eksempel er der 100 pct. leakage tiltaget har på bundlinjen ingen effekt på udledningen af CO 2 og dermed på klimaet. I de fleste tilfælde vil graden af leakage være under 100 pct., dvs. tiltaget vil have en vis klimaeffekt, men ikke så meget som den umiddelbare reduktion fra danske virksomheder. Graden af leakage kan være over 100 pct. Det vil fx være tilfældet, hvis de udenlandske virksomheder i det tænkte eksempel i udgangspunktet udleder mere CO 2 pr. produceret enhed end de danske. I så fald vil det danske klimarettede tiltag på bundlinjen betyde en forøget udledning af CO 2. Leakage kan findes på flere niveauer: Det er en central del af problematikken omkring EU's kvotemarked: Et velfungerende kvotemarked vil betyde højere priser på el i EU, da dyrere teknologier skal anvendes det er hele meningen med kvotemarkedet. Men højere priser på el betyder, at produktionen i EU kan blive dyrere og at produktionen derfor flytter til fx Kina, der ikke har en målsætning om en absolut reduktion af drivhusgasser. Der kan også være leakage, hvis fx dansk landbrug underlægges krav, der ikke findes i andre EU-lande. Men da de øvrig EU-lande også har nationale mål for ikkekvotesektorerne, må det forventes, at landbruget i det øvrige EU også vil komme til at stå over for forøgede klimarettede tiltag. Dette vil reducere leakage fra de danske ikkekvotesektorer. I de fleste tilfælde er det imidlertid en kompliceret opgave at beregne graden af leakage præcist det afhænger fx af, hvordan andre lande og udenlandske producenter reagerer. Det er dog under alle omstændigheder nødvendigt at forholde sig til problemstillingen i vurderingen af de forskelligartede tiltag. Den rigtige løsning på klimaproblemet er et globalt kvotemarked, der er udbredt til alle sektorer (global anvendelse af ensartede afgifter er et ligeså godt alternativ), og som virker efter hensigten. Indtil et sådant system er implementeret vil leakage reducere effekten af klimarettede tiltag i enkeltlande eller grupper af lande. Hvis målet som i klimaplanen alene er, at reducere de danske udledninger af drivhusgasser er leakage paradoksalt nok en fordel. Hvis forbrugerne som følge af højere priser på danske produkter skifter over til tilsvarende udenlandsk producerede produkter opstår der leakage. Men forbrugerne vil kun opleve et begrænset tab, hvorfor de samfundsøko- 4

5 nomiske omkostninger ved at nå et klimamål er begrænsede. En klimaplan med ensidig fokus på reduktion af danske udledninger kan således vha. leakage være relativt billig, men vil også have mindre effekt på den globale udledning af drivhusgasser. Formålet med den danske klimaplan er, udover at reducere de danske udledninger, at Danmark skal vise, at grøn omstilling kan forenes med fortsat vækst og velfærd, jf. Regeringens klimaplan. Der er imidlertid intet belæg for, at denne strategi vil virke. Det er meget begrænset, hvor stor klimagevinst et lille klimaambitiøst land kan tilvejebringe. Fx konkludere fx Hoel (2012) 3, at de globale effekter af drivhusgasreduktioner i små lande klimaambitiøse lande vil være stort set lig nul set i global sammenhæng: Hvis der på globalt plan slet ikke gøres en indsats for at reducere drivhuseffekten vil den globale temperatur i år 2100 være 3,8 grader højere end i dag. Hvis samtlige Kyotolande dvs. EU-27, Australien, Rusland, Canada, Japan og end del mindre lande reducerer deres udledninger med 25 pct. før 2025, med 80 pct. før 2050 og med 98 pct. før år 2100, vil det samlet set kun betyde en global temperatur, der i år 2100 er 0,18 grader lavere end uden nogen indsats. Et lille klimavenligt land som Danmark har dermed særdeles begrænsede muligheder for ensidigt at sikre nævneværdige klimaforbedringer på egen hånd. Men da man som velhavende land kan siges at have en moralsk forpligtelse til at gå forrest, bør fokus være på, hvordan man, givet disse begrænsninger, kan sikre størst mulig klimagevinst for de afsatte midler. Givet disse nedslående kendsgerninger peger Hoel på, at et lille klimaambitiøst land bør målrette klimaindsatsen efter at sikre størst mulig teknologiudvikling. En vej til teknologiudvikling er høje priser på udslip af drivhusgasser, dvs. i form af enten tilstrækkeligt høje afgifter eller et system for omsættelige kvoter, hvor en lille kvoteudstedelse resulterer i høje kvotepriser. OECD fremhæver, at dette incitament til at udvikle nye teknologier er det helt centrale formål med EU's kvotemarked. 4 En del af regeringens klimaplan retter sig mod kvotemarkedet, idet man fra dansk hold politisk vil arbejde for udstedelser af færre kvoter. Denne del af klimaplanen er særdeles hensigtsmæssig om end det er usikkert, da resultatet afhænger af Danmarks politiske gennemslagskraft. 3 Hoel, M. (2012): Klimatpolitik och ledarskap vilken roll kan ett litet land spela? Rapport till Expertgruppen för miljöstudier 2012:

6 Hoel peger imidlertid også på, at denne markedsbaserede mekanisme næppe i sig selv er tilstrækkelig til at sikre en optimal teknologi udvikling. Det skyldes en såkaldt vidensspredningseksternalitet: Viden spredes fra den virksomhed, der udfører forskningen til andre virksomheder nationalt og internationalt. Det betyder, at den virksomhed, der udfører forskningen og udviklingen ikke får den fulde gevinst af indsatsen, og derfor vil der ikke blive investeret nok i at udvikle teknologierne. Der er derfor et særskilt behov for at støtte forskning og udvikling. 5 En god klimaplan for et lille klimaambitiøst land bør således have fokus på teknologiudvikling, og det bør ske ad to veje: Dels bør markedsmekanismerne anvendes til via en tilstrækkeligt høj skyggepris på udledninger at sikre incitamenter til teknologiudvikling. Dels bør der udføres en særlig forsknings- og udviklingsindsats inden for klima og grøn teknologi. 6 7 Næss-Schmidt m. fl. (2013) konkluderer i en nyligt offentliggjort rapport udarbejdet for Nordisk Ministerråd, at de nordiske lande har for stor fokus på realisering af kortsigtede klimamål. 8 Dette kortsigtede fokus fører til anvendelse af utilstrækkeligt udviklede teknologier på bekostning af en længeresigtet teknologisk udvikling. Dette kan føre til, at de fremtidige reduktionsomkostninger bliver større end nødvendigt. Regeringens klimaplan fokuserer på at reducere de samlede danske udledninger med henblik på at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 40 pct. frem mod Dette danske fokus skaber tre fundamentale problemer: For det første kan særskilte danske tiltag på kvotemarkedet ikke forventes at give nogen CO 2 -reduktion. Hvis danske erhverv køber færre kvoter 5 Tidligere arbejde udført af De Økonomiske Råd peger på, at spredningseksternaliteten er mindre for klima- og energiforskning end for andre typer af forskning, hvilket som udgangspunkt er et argument for ikke at give ekstra støtte til klima- og energiforskning i en situation, hvor fx et eksisterende kvotemarked giver korrekte skyggepriser, jf. De Økonomiske råd (2011): Økonomi og miljø Dette arbejde fokuserer dog i modsætning til Hoel ikke på internationale spredningseksternaliteter, når der for en række lande ikke eksisterer en bindende CO 2 -begrænsning. 6 Bemærk, at dette ikke er det samme fremme af grønne erhverv. Hoel finder i sin analyse ikke evidens for, at en sådan grøn erhvervsindsats samlet set skulle kunne give mere konkurrencedygtige industrier. 7 Indretningen og omfanget af en hensigtsmæssig forsknings- og klimaindsats er en selvstændig udfordring, som ikke behandles yderligere i dette notat. Når det politisk er besluttet, hvor stor en samfundsøkonomisk omkostning, man ønsker at bære i forbindelse med en klimaindsats, skal omkostningen fordeles mellem den incitamentsskabende indsats og forsknings- og udviklingsindsatsen. Denne omkostningsfordeling ligger også uden for rammerne af dette notat. 8 Næss-Schmidt, H. S. m.fl. (2013): Efficient Strategy to support Renewable Energy. Integration in Overall Climate and Energy Security Policies. TemaNord 2013:545. 6

7 vil erhverv i andre lande købe tilsvarende flere, hvorved CO 2 -udledningen forbliver uforandret. For det andet vil særskilte danske tiltag reducere kvoteprisen (lidt), hvilket vil reducere erhvervenes tilskyndelse til at udvikle nye eller forbedrede teknologier. For det tredje betyder det fælles mål, at kvoteprisen får afgørende og uheldig indflydelse på omkostningen på ikke-kvotemarkedet. Det fælles mål betyder, at reduktioner, der ikke nås på kvotemarkedet skal nås på ikke-kvotemarkedet. En lav kvotepris betyder små reduktioner på kvotemarkedet og dermed et stort krav til ikke-kvotemarkedet, og dermed en høj skyggepris på reduktioner på ikke-kvotemarkedet. Dvs. en lav skyggepris på kvotemarkedet (kvoteprisen) giver en høj skyggepris på ikke kvotemarkedet og vice versa. Dette står i modsætning til en omkostningseffektiv løsning, der forudsætter ens skyggepriser. Virkemiddelkataloget, der er udarbejdet i forbindelse med planen, identificerer en række teknologiske muligheder for at reducere den danske udledning af drivhusgasser. Dermed bidrager kataloget med ny viden, som styrker fundamentet for klimapolitikken. Men da virkemiddelkataloget fokuserer på dansk og ikke global - udledning bliver fokus i kataloget skævt, idet den reelle CO 2 - reducerende effekt af nogle tiltag overvurderes mens effekten af andre tiltag undervurderes. Omkostningseffektive indenlandske tiltag, som kan reducere udledningen af drivhusgasser med 4 mio. ton I virkemiddelkataloget vurderes de budgetøkonomiske, samfundsøkonomiske og klimamæssige effekter af en række klimarettede tiltag. Det kan være kompliceret, at beregne disse effekter præcist for blot et enkelt tiltag, og en samtidig vurdering af en lang række tiltag er en omfattende opgave. Som det også anføres i regeringens klimaplan repræsenterer klimakataloget ikke en udtømmende liste over alle potentielle tiltag. Det kan således være omkostningseffektive tiltag, der ikke findes på listen. Nogle af disse konkrete tiltag repræsenterer omkostningseffektive reduktionsmuligheder, det gælder fx varmepumper. Virkemiddelkataloget peger ikke på, hvorledes tiltagene bør implementeres. Skal det være ved økonomiske styringsinstrumenter eller direkte påbud? Og skal erhvervene i givet fald kompenseres for eventuelle ekstra omkostninger? Det anvendte instrument kan imidlertid have afgørende betydning for omkostningseffektiviteten og incitamentet til teknologisk udvikling. 7

8 I virkemiddelkataloget er reduktionspotentiale og samfundsøkonomisk skyggepris for en lang række konkrete tiltag inden for transport, energi, landbrug og miljø blevet beregnet. 9 Inden for energi er der medtaget en del tiltag, der virker inden for rammerne af EU s kvotemarked. Det gælder fx etablering af nye havvindmølleparker. Sådanne tiltag, der fungerer inden for kvotemarkedet, kan som nævnt ikke forventes at reducere CO 2 -udledningen fra EU samlet set. De vil heller ikke lede til en lavere dansk udledning, da koblingen mellem danske vindmøller og danske CO 2 - udledende kraftværker går via det internationale elmarked, som den danske produktion kun udgør en meget lille del af. Derfor vil en eventuel påvirkning være helt marginal. Hvis disse tiltag hverken giver anledning til lavere udledning af CO 2 i Danmark eller i EU svarer det til en uendelig høj skyggepris på CO 2. I modsætning til virkemiddelkataloget er tiltag inden for de kvoteomfattede sektorer derfor ikke medregnet som CO 2 -reducerende i det følgende. 10 Tabel 1 viser på den baggrund tiltag, der skal anvendes, hvis udledningen af drivhusgasser fra ikke-kvotesektorerne skal reduceres med 4 mio. ton CO 2 - ækvivalenter på den mest omkostningseffektive måde, og under forudsætning af, at der ikke opkøbes eller destrueres kvoter. Tabellen viser, at der er en lang række tiltag, der har en negativ skyggepris på CO 2. Det betyder, at en gennemførelse af tiltaget giver en samfundsøkonomisk gevinst, selv når der ikke tages højde for gevinsten i form af lavere udledning af CO 2. Eksistensen af sådanne tiltag diskuteres i boks 2. Tabellen viser endvidere, at det er muligt at realisere en årlig CO 2 -reduktion på ca. 4 mio. ton CO 2 -ækvivalenter til en samfundsøkonomisk omkostning på godt 2 mio. kr. årligt. Den samfundsøkonomiske gevinst inkluderer værdien af fx afledte miljøeffekter. Der er således tale om en velfærdsgevinst, men typisk ikke om en økonomisk velstandsgevinst. Det vil således typisk være omkostninger for de berørte er erhverv, med mindre der sker en eller anden form for kompensation. 9 Reduktionspotentialet vedrører drivhusgasser. CO 2 udgør hovedparten af udledningen af drivhusgasser, men også metan og lattergas, der typisk stammer fra landbruget, er drivhusgasser. Den samlede udledning opgøres som CO 2 -ækvivalenter, hvor drivhusgasserne er sammenvejet efter deres drivhuseffekt. 10 Virkemiddelkataloget er efter udgivelsen blevet kritiseret for at være fejlagtig ved opgørelsen af visse teknologier. I analyserne præsenteret i dette notat er der ikke korrigeret for sådanne eventuelle fejl. 8

9 Krav om fast overdækning af gyllebeholdere, kvæg Potentiel reduktion Samf. øk. omk. Tabel 1: Omkostningseffektive danske drivhusgasreduktioner i ikkekvotesektorerne Skyggepris ton Mio. kr. kr./ton Krav om køling af gylle i svinestalde Krav om fast overdækning af gyllebeholdere, svin Krav om yderligere efterafgrøder, sandjord Reduceret kvælstofnorm med 10 pct Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for afgasset husdyrgødning Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for udvalgte typer husdyrgødning (minkgylle, fjerkrægylle, ajle og dybstrøelse) Krav om yderligere efterafgrøder, lerjord Krav om yderligere mellemafgrøder, sand Skærpede energikrav til nye vinduer Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Krav om forsuring af gylle i stald, svin Krav om forsuring af gylle i stald, kvæg Tilskud til etablering af energipil til brug som brændsel, sandjord Udvidelse af VE-procesordning til at omfatte nye teknologier Krav om yderligere mellemafgrøder, ler Optimering af mælkeproduktion gennem forlænget laktationsperiode Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser Tilskud til udtagning af organogene jorde til græs med ophør af dræning Tilskud til etablering af energipil til brug som brændsel, lerjord Tilskud til skovrejsning på højbund, sandjord Tilskud til udtagning af landbrusjord på højbund til vedvarende græs, sandjord Tilskud til etablering af energipil til brug som brændsel, organogen jord

10 Krav til det offentliges indkøb af transport Fedt/ændret fodring til malkekøer (uden bioafgasning). Afgift Konventionelle køer Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til tunge gaskøretøjer Krav om udsortering af plast fra affald Tilskud til skovrejsning på højbund, lerjord Obligatorisk køreskoleundervisning i energieffektiv køreteknik Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer Udvidelse af VE-procesordning til at omfatte rumvarme Tilskud til iblanding af større koncentrationer af biobrændstoffer for tunge køretøjer Afgiftslempelse for gas til tung transport Afgift på kunstgødning uden nitrifikationshæmmere Tilskud til udtagning af organogene jorde til græs med fortsat dræning Tilskud til udtagning af landbrusjord på højbund til vedvarende græs, lerjord Grøn Udviklingsafgift på fossile brændstoffer Forhøjelse af brændstofafgifter med 40 øre/liter Reduceret afgiftslempelse for brændstof til landbrugsmaskiner Ændret foder til andre typer kvæg end malkekøer. Afgift I alt Anm.: Anm.: Kilde: Tabellen viser den samfundsøkonomiske omkostning. Omkostningen påhviler således ikke nødvendigvis det pågældende erhverv. Tabellen indeholder kun teknologier vurderet i teknologikataloget. Andre teknologier, fx varmepumper, kan være mere omkostningseffektive end nogle af de opgjorte i teknologikataloget. Tværministeriel arbejdsgruppe (2013): Virkemiddelkatalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag, oplysninger fra Energistyrelsen samt egne beregninger. 10

11 Det marginale tiltag (dvs. det dyreste af de nødvendige tiltag for at nå 4 mio. ton), er ændret fodersammensætning til andre typer kvæg end malkekøer. Her er skyggeprisen godt kr. pr. ton CO 2. Til sammenligning forventer Energistyrelsen en kvotepris på 72 kr. pr. ton CO 2. Denne pris udtrykker skyggeprisen for reduktioner på kvotemarkedet, som også de danske kvotesektorer er underlagt. Der er således stor forskel på skyggepriserne på de to markeder, hvilket som sagt er uhensigtsmæssigt ud fra et omkostningsmæssigt perspektiv. Tabel 2 opsummerer, hvor de mest omkostningseffektive reduktionsmuligheder findes. Ca. halvdelen af potentialet findes på landbrugsområdet, hvilket isoleret set betyder en samfundsøkonomisk gevinst på en mia. kr. årligt. Tabel 2: Reduktioner fordelt på områder Reduktion Samfundsøkonomisk omkostning ton Mia. kr. Landbrug Transport Energi Miljø I alt Anm.: Anm.: Kilde: Tabellen viser den samfundsøkonomiske omkostning. Omkostningen påhviler således ikke nødvendigvis det pågældende erhverv. Tabellen indeholder kun teknologier vurderet i teknologikataloget. Andre teknologier, fx varmepumper, kan være mere omkostningseffektive end nogle af de opgjorte i teknologikataloget. Tværministeriel arbejdsgruppe (2013): Virkemiddelkatalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag, oplysninger fra Energistyrelsen samt egne beregninger. Inden for transportområdet er der kun begrænsede omkostningseffektive tiltag. Det skyldes bl.a. at transportsektoren i dag er pålagt relativt høje afgifter, hvorfor en væsentlig del af de omkostningseffektive tiltag allerede er realiseret. Energi- og miljøområdet bidrager med ca. ½ mia. ton. hver. De samfundsøkonomiske omkostninger særligt på energi- og transportområdet er betydelige, men opvejes delvist af gevinsterne på landbrugsområdet. 11

12 Boks 2: Eksistensen af tiltag med negativ samfundsøkonomisk skyggepris I virkemiddelkataloget er der en række eksempler på tiltag med en negativ skyggepris. Dvs. tiltaget vil, udover at reducere udledningen af drivhusgasser, også give en samfundssamfundsøkonomisk gevinst. For at forstå eksistensen af gratistiltag må man skelne skarpt mellem budgetøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser. De budgetøkonomiske omkostninger er økonomiske omkostninger for hhv. stat, forbrugere og erhverv. Fordelingen af omkostningen vil afhænge af den konkrete implementering. I den samfundsøkonomiske analyse, som danner baggrund for beregningen af skyggeprisen, opsummeres de budgetøkonomiske effekter og der tages højde for værdien af afledte effekter, fx lokal forurening. Som udgangspunkt bør man være skeptisk over for beregninger, der påpeger negative budgetøkonomiske omkostninger dvs. budgetøkonomiske gevinster. Hvis en virksomhed kan opnå en økonomisk gevinst ved at implementere et givent tiltag, bør denne potentielle gevinst være tilstrækkeligt til at virksomheden gør det af sig selv. Hvis der identificeres en budgetøkonomisk gevinst ved et tiltag bør man overveje, om der kan være omkostninger, der er blevet overset i analysen. Selvom man som udgangspunkt må gå ud fra, at erhverv og husholdninger handler i egen interesse, kan der findes eksempler, hvor de såkaldte søgeomkostninger er så store, at tiltag, der tilsyneladende giver en budgetøkonomisk gevinst alligevel ikke implementeres. Eksempelvis kan det være kompliceret for en almindelig husholdning at beregne, om efterisolering eller lavenergiruder vil kunne betale sig for dem. Søgeomkostningerne, dvs. omkostningerne ved at finde ud af, om tiltaget er budgetøkonomisk fordelagtigt, er i dette tilfælde for høje. I sådanne tilfælde kan målrettede informationskampagner reducere søgeomkostningerne og derved betyde at budgetøkonomiske gratisgevinster realiseres. I den samfundsøkonomiske analyse kan værdien af afledte positive effekter være så betydelig, at de overstiger de budgetøkonomiske omkostninger. Dette fører på bundlinjen til en samfundsøkonomisk gevinst og dermed til en negativ skyggepris. Eksempelvis vil et krav om fast overdækning af gyllebeholdere føre til en lavere ammoniakfordampning, hvilket er en betydelig afledt miljøgevinst. Der kan således meget vel være tiltag, der giver erhvervet en ekstra omkostning, men samtidig har en negativ samfundsøkonomisk skyggepris. Det afgørende kriterium for, om et tiltag samlet set er hensigtsmæssigt, er dog den samfundsøkonomiske vurdering, der også er taget udgangspunktet i virkemiddelkataloget. Implikationen er imidlertid også, at et tiltag med en negativ skyggepris godt kan gøre det dyrere at være dansker. Eksempelvis har et krav om fast overdækning af gyllebeholdere en positiv skyggepris, hvis der ikke tages højde for sideeffekterne. Danskerne vil med andre ord samlet set opleve en økonomisk omkostning. Men de øvrige miljøgevinster betyder, at danskernes samlede velfærd vil forbedres (ifølge beregningen). 12

13 Figur 1 viser skyggeprisen (den marginale reduktionsomkostning) ved de forskellige omkostningseffektive tiltag reelt og beregnet i virkemiddelkataloget. 11 Det fremgår af figuren, at den marginale reduktionsomkostning er betydeligt højere end beregnet i virkemiddelkataloget, når der justeres for, at tiltag på kvotemarkedet ikke giver CO 2 -reduktion. Ved sammenligning af de to reduktionsomkostningskurver fremgår det, at de indregnede effekter fra kvotemarkedet har stor betydning for regeringens opgørelse af omkostningerne. Klimaeffekterne fra en del af tiltagene i kataloget bliver klart overvurderet. Hvis der i klimaplanen ukritisk tages udgangspunkt i beregningerne i teknologikataloget vil den reelle CO 2 -reducerende effekt af klimaplanen således overvurderes betydeligt. Figur 1: Marginale reduktionsomkostninger, reelt og beregnet i virkemiddelkataloget Kr. pr. ton Reel omkostning Omkostning beregnet i virkemiddelkataloget Kvotepris ton Anm.: Kilde: Figuren indeholder kun teknologier vurderet i teknologikataloget. Andre teknologier, fx varmepumper, kan være mere omkostningseffektive end nogle af de opgjorte i teknologikataloget. Tværministeriel arbejdsgruppe (2013): Virkemiddelkatalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag, oplysninger fra Energistyrelsen samt egne beregninger. Figuren viser også den forventede kvotepris. For tiltag svarende til godt 1 mio. ton CO 2 er skyggeprisen på ikke-kvotemarkedet lavere end den forventede kvotepris. Ifølge virkemiddelkataloget er det altså bedre at gennemføre disse tiltag, end det vil være at købe CO 2 -kvoter og derefter destruere dem. Disse tiltag er stort set alle sammen inden for landbruget, jf. tabel Regeringen anfører i forbindelse med opstilling af en kurve svarende til den i figur 2, at kurven kun skal opfattes som indikativ, bl.a. fordi den ikke er i overensstemmelse med regeringens politik. Dette forhold anfægter dog ikke validiteten af kurven. 13

14 Der kan være et samspil mellem tiltagene, hvis de implementeres samtidigt. Eksempelvis vil højere brændstofafgifter betyde mindre kørsel og give incitamenter til mere miljøvenlig kørsel, hvilket bl.a. vil sige at køre langsommere end 130 km/t på motorvejen. Hvis dette tiltag implementeres, vil det selvsagt reducere effekten af samtidig at implementere en reduktion af tophastigheden på motorvejene fra 130 km/t til 110 km/t. Tilsvarende samspilseffekter kan findes mellem en lang række af de øvrige tiltag, der indgår i virkemiddelkataloget, og vil typisk trække i retning af at reducere effekten af de enkelte tiltag i forhold til, hvad der fremgår af figur 2. For en række af tiltagene på landbrugsområdet er der i tabel 1 og figur 1 justeret for sådanne samspilseffekter, jf. Olesen m.fl. (2013) og oplysninger fra Energistyrelsen. 12 Betydningen af udeladte tiltag Virkemiddelkataloget indeholder, som det også bemærkes i kataloget, ikke en udtømmende liste over potentielle tiltag. Dette er et begrænset problem, hvis de udeladte muligheder er så dyre, at de i praksis er irrelevante, men en særlig gruppe formentlig attraktive muligheder er udeladt pga. beregningstilgangen i virkemiddelkataloget. Virkemiddelkatalogets beregningstilgang betyder som nævnt, at effekterne via CO 2 -kovtemarkedet ikke indregnes, og at nogle tiltag derfor fremstår mere effektive end de reelt er. Det har imidlertid også den konsekvens at andre teknologier fejlagtigt fremstår mindre effektive, end de reelt er. Et eksempel er varmepumper. En varmepumpe drives af elektricitet og udnytter termisk varme fra jorden eller luften. Hvis en varmepumpe erstatter et oliefyr vil udledningen af CO 2 fra oliefyret forsvinde. Udledning af CO 2 fra anvendelsen af olie i husholdningerne er ikke kvoteomfattet. Til gengæld skal der bruges mere strøm. Da virkemiddelkataloget medregner CO 2 effekter inden for kvotemarkedet vil det forøgede elforbrug således give anledning til en mindre CO 2 -reduktion end den umiddelbare reduktion, der følger af det lavere brug af fossile brændsler. Men da ændringer i udledningen på kvotemarkedet ikke bør medregnes, undervurderes den CO 2 -reducerende effekt af teknologier, der flytter energiforbrug fra ikke-kvotesektorerne til kvotesektorerne. 12 Olesen, J. E. m.fl. (2013): Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. 14

15 COWI har for Energistyrelsen beregnet potentialet for at erstatte oliefyr med varmepumper. 13 Figur 2 viser de akkumulerede samfundsøkonomiske omkostninger med og uden muligheden for at anvende varmepumper. Figur 2: Akkumulerede samfundsøkonomiske omkostning ved drivhusgasreduktioner i ikke-kvotesektorerne Mia. kr. 3 2 Inkl. varmepumper Ekskl. varmepumper ton Anm.: Kilde: Figuren indeholder kun, hvad der opgøres som privatøkonomisk rentable varmepumper. Tværministeriel arbejdsgruppe (2013): Virkemiddelkatalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag, COWI (2011): Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse til erstatning for oliefyr, oplysninger fra Energistyrelsen samt egne beregninger. Rentabiliteten af en varmepumpe afhænger af en række specifikke forhold omkring det enkelte hus. Der er i beregningen af potentialet for varmepumper kun medregnet installationer, som COWI betragter som privatøkonomisk rentable og som derfor har en negativ privatøkonomisk skyggepris COWI (2011): Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse til erstatning for oliefyr. 14 Man bør jf. boks 2 være skeptisk over for teknologier, der giver anledning til en budgetøkonomisk gevinst: En rimeligt rationel forbruger vil således allerede have installeret en varmepumpe, hvis det er rentabelt. Der kan dog være forklaringer udover de budgetøkonomiske, fx at mange husejere ikke ønsker at få deres have gravet op, for at der kan lægges rør til varmepumpen eller gider ikke have besværet. En anden årsag kan være likviditetsbegrænsninger: En rentabel investering gennemføres ikke, hvis husejeren ikke har tilstrækkelig likviditet til investeringen. Endelig kan der være søgeomkostninger: Husejerne med oliefyr er muligvis ikke opmærksomme på muligheden for en fordelagtig investering. Der kan delvis kompenseres for søgeomkostningen ved informationskampagner, men de øvrige omkostninger bør ret beset medregnes som en reel omkostning for husejerne. Disse forhold betyder, at det kan være nødvendigt at forøge den økonomiske tilskyndelse til at investere i varmepumper. Hvis der vælges en tilskudsmodel vil dette give anledning til et skatteforvridningstab, hvilket ikke er medregnet i figur 2. 15

16 Alt i alt finder COWI, at der er et teknisk potentiale svarende til udskiftning af oliefyr i ejendomme. Hvis der fx gives et statsligt tilskud på 1/3 af investeringsomkostningen, kan det resultere i en yderligere reduktion på godt ton CO 2, dvs. en samlet reduktion på godt ton CO 2. Skyggeprisen ved dette kan anslås at være 450 kr./ton CO 2, dvs. lavere end en lang række af tiltagene i tabel En alternativ teknologisk mulighed er udskiftning af eksisterende naturgasfyr til varmepumper. Omkostningerne ved dette er ikke beregnet i COWI-rapporten, men det kan ikke udelukkes, at der også hér kan være et potentiale for CO 2 - reduktioner, der kan være samfundsøkonomisk attraktive. Det samlede potentiale for at foretage omkostningseffektive CO 2 -reduktioner via anvendelse af varmepumper kan således være betydeligt større end opgjort i figur 3. Også andre teknologier kan have et undervurderet potentiale pga. beregningstilgangen i virkemiddelkataloget. Det gælder eksempelvis fremme af elbiler eller plug-in hybridbiler. Disse vil betyde et reduceret brug af fossile transportbrændsler, men et forøget brug af el meget lig eksemplet med varmepumper. Det har på det offentliggjorte grundlag ikke været muligt at beregne en skyggepris, der tager højde for dette. Det kan derfor ikke vurderes, om disse teknologier kan være et omkostningseffektivt alternativ. Alt i alt vurderes det, at modregningen af CO 2 -effekter på kvotemarkedet udelukker en række teknologier, der har et betydeligt potentiale for omkostningseffektive reduktioner af CO 2 -udledningen. 15 Der er tale om et groft overslag baseret på COWI s beregninger. Beregningen tager udgangspunkt i en række forsimplende og ikke nødvendigvis betydningsløse antagelser. Beregningen skal derfor alene opfattes som en indikation af, at der kan eksistere et yderligere potentiale. 16

17 Anvendelse af kvotekøb som instrument Et alternativ til indenlandske reduktioner kan være, at Danmark, som nation opkøber kvoter på kvotemarkedet, men undlader at bruge dem. Denne strategi er flere gange anbefalet af De økonomiske råd som en måde at realisere målsætningen for ikke-kvotesektoren på. 16 Dette vil som udgangspunkt lede til en tilsvarende reduktion af den samlede udledning af CO 2 fra EU's kvotemarkeder. Med andre ord en reel (om end i global sammenhæng begrænset) CO 2 -reduktion. Den deraf følgende højere kvotepris vil skabe incitament til forøget teknologiudvikling. Der må dog forventes en meget begrænset priseffekt, da de danske udledninger kun udgør ca. 1 pct. af de samlede udledninger i EU. Der er en række indenlandske tiltag, der giver anledning til samfundsøkonomiske gevinster jf. tabel 1. Figur 3 viser den akkumulerede samfundsøkonomiske omkostning ved reduktioner i de ikke-kvoteomfattede sektorer (den mørke kurve). 17 Da der er tiltag, der giver en samfundsøkonomisk gevinst er den akkumulerede samfundsøkonomiske omkostning negativ for små reduktioner. Den akkumulerede samfundsøkonomiske omkostning bliver nul for en reduktion på godt 3 mio. ton CO 2. Dvs. ved en reduktion på godt 3 mio. ton CO 2 opvejes tiltagene, der giver samfundsøkonomiske gevinster, netop af tiltagene, der giver samfundsøkonomiske omkostninger. Man kan således opnå en indenlandsk reduktion i udledningen af drivhusgasser på godt 3 mio. ton uden at der derved samlet set giver anledning til en samfundsøkonomisk omkostning. Da skyggeprisen på reduktioner på ikke kvotemarkedet er kraftigt stigende, jf. figur 1, stiger den akkumulerede samfundsøkonomiske kraftigt for yderligere reduktioner op mod 5 mio. ton. Figur 3: Akkumulerede samfundsøkonomiske omkostninger ved drivhusgasreduktioner i ikke-kvotesektorerne og ved kvotekøb 16 Senest i Det miljøøkonomiske råd (2013): Økonomi og Miljø Bemærk, at en del af den samfundsøkonomiske gevinst består af sideeffekter, fx i form af reduceret lokal forurening, jf. boks 2. Den akkumulerede samfundsøkonomiske omkostning må derfor ikke forveksles med fx en budgetøkonomisk gevinst for stat eller for andre. Som udgangspunkt vil alle tiltagene give en budgetøkonomisk udgift for erhverv, forbrugere eller staten. Fordelingen af den budgetøkonomiske udgift blandt disse afhænger af, hvorledes tiltagene implementeres, og om der fx gives kompensation til erhverv. 17

18 Mia.kr Ikke-kvotesektorer Ikke-kvotesektorer samt kvotedestruktion ton -2-3 Anm.: Kilde: Omkostningen for ikke-kvotesektorerne er baseret på teknologierne i virkemiddelkataloget, og inkluderer derfor ikke potentialet forvarmepumper. Tværministeriel arbejdsgruppe (2013): Virkemiddelkatalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag, oplysninger fra Energistyrelsen samt egne beregninger. Figuren viser endvidere de akkumulerede samfundsøkonomiske omkostninger, hvis kvotedestruktion anvendes, når det er billigst (den lyse kurve). Det fremgår, at gratisgevinsterne i så fald vil kunne opveje langt større CO 2 - reduktioner. Faktisk vil der kunne realiseres en CO 2 -reduktion på ca. 27 mio. ton, hvoraf blot ca. 1 mio. ton stammer fra indenlandske reduktioner. Da Danmark kun udgør en lille del af det europæiske kvotemarked vil et dansk kvotekøb i den størrelsesorden kun udgøre knap halvanden pct. af den samledes kvoteudstedelse. Selv et så omfattende opkøb kan derfor kun forventes at give en begrænset påvirkning af kvoteprisen og dermed incitamentet til teknologisk udvikling. Dette illustrerer de begrænsede handlemuligheder for et lille klimavenligt land. Kvoteprisen er i dag meget lav, og beregningerne i virkemiddelkataloget og i figur 3 er baseret på en forventet kvotepris på 72 kr./ton. Det betyder, at der vil være betydeligt uudnyttet potentiale for billige reduktioner på kvotemarkedet, men også et begrænset incitament til teknologiudvikling. Hovedårsagen er, at der samlet set er udstedt relativt mange kvoter i forhold til efterspørgslen. Den lave kvotepris har skabt en bekymring for, at kvotemarkedet kan risikere at bryde sammen. 18 Den forventede back loading er et instrument, der kan reducere dette problem ved at understøtte kvoteprisen her og nu, men giver ikke en 18 Hvis kvoteprisen bliver nul i en længere periode er kvotemarkedet uden effekt og må anses for at være brudt sammen. 18

19 højere kvotepris på længere sigt. En permanent højere kvotepris kræver en permanent reduktion i antallet af udstedte kvoter. Der er ikke fuld sikkerhed for effekten af dansk kvotekøb: Kvotekøb vil understøtte kvotemarkedet, men udelukker ikke at prisen på et tidspunkt bliver nul. Hvis kvotemarkedet faktisk bryder sammen vil effekten af det danske kvotekøbet være begrænset. Der er heller ikke sikkerhed for andre landes reaktion på et omfattende danske kvotekøb. På den ene side kan nogle mindre klimavenlige lande måske reagere ved at ville have tildelt flere kvoter som følge af de højere priser og opfatte et omfattende kvotekøb som et forsøg på at underløbe indgåede aftaler. Sker dette vil kvotekøbsstrategien ikke kunne anvendes. På den anden side kan mere klimavenlige lande måske reagere ved at følge det danske eksempel, og også understøtte kvotemarkedsprisen ved ensidige kvotekøb. Den samlede effekt af andre landes reaktion, er ligesom ved foregangslandsteorien i øvrigt svær at forudsige. 19 Men i modsætning ved ensidige nationale investeringer inden for kvotemarkedet vil kvotekøb have en vis klima- og teknologieffekt, hvis andre lande ikke reagerer. Hvis kvoteprisen forbliver lav og forholdene på kvotemarkedet usikre i en længere årrække, kan det være nødvendigt at revurdere kvotekøbsstrategien (og hele det europæiske kvotesystem), og evt. allokere flere midler til forskning og udvikling, jf. diskussionen ovenfor. I virkemiddelkataloget identificeres fx vindmøller som et forholdsvis attraktivt alternativ. Hvis Danmark fortsætter PSO-finansieret udbygning af vindmøller reduceres kvoteprisen (lidt). Der vil ikke opnås en CO 2 -reduktion, men incitamentet til teknologiudvikling vil reduceres. Dermed kan regeringens klimaplan principielt resultere i en reduceret teknologiudvikling. Anvendelse af påbud og økonomiske instrumenter Som udgangspunkt sikrer anvendelse af økonomiske instrumenter, dvs. ensartede afgifter eller omsættelige kvoter, at omkostningerne ved at reducere udledningen af drivhus gasser nås til de lavest mulige omkostninger. Økonomiske instrumenter sikrer omkostningsminimering ad tre veje: For det første giver de incitament til, at de mest omkostningseffektive blandt de eksiste- 19 Hoel (2012) diskuterer sådanne reaktioner. En del økonomiske eksperimenter tyder på, at personer ofte gengælder godt med godt, men om dette kan overføres til lande i en klimaforhandlingssituation, mener Hoel, er helt uklart. 19

20 rende teknologier tages i anvendelse. For det andet giver instrumenterne incitament til teknologiudvikling. For det tredje gør afgifter klimabelastende produktion dyrere, hvorfor forbrugerne i højere grad vil vælge at købe mindre miljøbelastende produkter. Direkte påbud er ikke nær så effektive: For det første kan påbuddet betyde, at der ikke vælges omkostningsminimerende løsninger. Dette er oplagt tilfældet, hvis der fra virkemiddelkataloget vælges teknologier, der ikke har de laveste skyggepriser. Men det kan også skyldes, at der findes teknologiske løsninger, som myndighederne ikke har kendskab til. For det andet vil direkte påbud, særligt hvis de er unødigt restriktive mht. den præcise teknologiske løsning, betyde, at incitamentet til teknologiudvikling fjernes. Derfor er økonomiske virkemidler så som EU's CO 2 -kvotemarked som udgangspunkt hensigtsmæssige. For de ikke kvoteomfattede sektorer kan omkostningsminimering principielt sikres enten ved et system af ensartede afgifter eller ved et nationalt system for omsættelige kvoter. Der er i virkemiddelkataloget identificeret en række tiltag, men anvendelse af økonomiske instrumenter betyder, at tiltag, som ikke er identificeret af myndighederne, vil blive implementeret af erhvervene, der typisk har bedre kendskab til muligheder og omkostninger. 20 Effekten af at implementere klimaplanen med anvendelse af ensartede afgifter på udledning af drivhusgasser er ikke vurderet i virkemiddelkataloget, hvilket må betragtes som en mangel. Tabel 1 og tabel 2 (ovenfor) peger i retning af, at det i særlig grad er i landbruget, at der er mulighed for samfundsøkonomisk hensigtsmæssige drivhusgasreduktioner. De særlige forhold i landbruget betyder imidlertid, at en direkte regulering i form af påbud i visse tilfælde kan være at foretrække. Overdækning af gyllebeholdere kan principielt opnås ved at beskatte afdampningen af metan, lattergas samt ammoniakfordampning og øvrige afledte miljøeffekter korrekt. Nogle af de afledte miljøeffekter kan have lokal karakter, og det vil i givet fald være nødvendigt, at anvende afgifter, der er differentieret efter lokalitet, herunder fx efter jordbundstype. En så kompliceret afgiftsløsning kan i praksis være for besværlig, hvilket kan tale for at anvende direkte påbud på trods af ulemperne ved disse. 20 En yderligere fordel ved afgifter er, at de giver statslige indtægter og dermed en lavere skatteforvridning. Beregningerne i virkemiddelkataloget indregner, som Finansministeriet anbefaler, sådanne forvridningseffekter. Denne beregningstilgang er dog inden for de senere år blevet kritiseret, jf. Kreiner, C. T. og N. Verdelin (2012):Optimal Provision of Public Goods: A Synthesis. Scandinavian- Journal of Economics,

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Økonomi og Miljø 2011

Økonomi og Miljø 2011 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet N O T AT 29. april 2013, rev 30.maj 2013 J.nr. Ref. Hdu Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet 1. Beskrivelse af

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet. d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning 2015/1 BSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere