STYRKELSE AF SOCIALE FÆRDIGHEDER KAN FOREBYGGE STOFMISBRUG BLANDT UNGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STYRKELSE AF SOCIALE FÆRDIGHEDER KAN FOREBYGGE STOFMISBRUG BLANDT UNGE"

Transkript

1 NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR Artiklen bygger på denne forskningsoversigt: Faggiano F, Vigna-Taglianti FD, Versino E, Zambon A, Borraccino A, Lemma P: School-based prevention for illicit drugs use. The Cochrane Collaboration, 2007 Artiklen er skrevet af SFI Campbell og godkendt at forskningsoversigtens forfatter. Se desuden STYRKELSE AF SOCIALE FÆRDIGHEDER KAN FOREBYGGE STOFMISBRUG BLANDT UNGE Når unge får styrket deres sociale færdigheder, bliver de bedre rustet til at modstå brug af ulovlige stoffer. De unge får styrket selvværd, bliver bedre til at stå imod gruppepres og sige nej til stoffer. Færre begynder at bruge såvel hash som hårde stoffer. Det viser en ny forskningsoversigt. Det er vigtigt, at de initiativer, der sættes i gang, er dem, der har vist sig at have effekt, siger lærer Peter Jepsen, der bl.a. har erfaring med at tilpasse Tackling -programmet til danske forhold. SKOLEPROGRAMMER NÅR FLEST UNGE Familie, venner og sociale omgivelser har stor betydning for, om unge eksperimenterer med stoffer. I den forbindelse er skoleprogrammer en af de mest systematiske og effektive måder at nå et stort antal unge på. I skolealderen er de unge påvirkelige, og andelen af stofbrugere er stadig ganske lille. Denne systematiske forskningsoversigt vurderer den hidtidige forebyggende indsats på skoleområdet på baggrund af over deltagere fordelt på 32 undersøgelser af høj kvalitet. Studierne er primært fra USA. SOCIAL INTELLIGENS OG STÆRK KARAKTER ER NØGLEN Forskerne konkluderer, at skoleprogrammer, som fokuserer på udvikling af elevernes sociale og personlige færdigheder, er effektive til at forebygge brug af ulovlige stoffer. De unge får mere viden om stoffer, styrket deres beslutningsevne og selvværd og bliver bedre i stand til at modstå gruppepres og egentligt stofbrug. Der er set på tre typer skolebaserede forebyggelsesprogrammer. Den ene type arbejder med at udvikle de unges sociale færdigheder, den anden fokuserer på de unges selvværd, mens den tredje type udelukkende forsøger at give de unge mere viden om stoffer og konsekvenserne af misbrug. Effekten af indsatserne holdes op imod effekten af normal undervisning i skolerne.

2 SOCIALE FÆRDIGHEDSPROGRAMMER Skoleprogrammer, som arbejder med at styrke de unges sociale og personlige færdigheder, har vist sig mest effektfulde. Eleverne udfordres ikke alene på deres viden om stoffer, men også på deres evner til at træffe beslutninger om stoffer i forhold til sociale omgivelser og psykologisk pres. I forhold til normal skoleundervisning øger færdighedsprogrammer de unges viden om stoffer, deres selvværd, evne til at træffe beslutninger og evnen til at modstå gruppepres. Derudover nedsætter de risikoen for brug af hash og hårde stoffer. De sociale færdighedsprogrammer styrker også de unges selvværd i modsætning til de affektive programmer, der ellers arbejder fokuseret med de unges karaktertræk. AFFEKTIVE PROGRAMMER Affektive skoleprogrammer søger at styrke de unges selvværd ud fra tanken om, at psykologiske faktorer har betydning for begyndende stofbrug. Skoleprogrammerne arbejder med at styrke de unges selvværd, selverkendelse og gennemslagskraft for at motivere dem til at sige nej til stoffer. Ifølge forskerne har programmerne ikke haft nogen effekt på de unges selvværd hverken i forhold til andre unge, der modtager normal undervisning, eller dem som deltager i sociale færdighedsprogrammer. Og det til trods for at affektive indsatser aktivt forsøger at styrke de unges karakter gennem øget selvværd. Men disse programmer fremmer de unges evne til at sige nej til stoffer. Desuden er der målt større effekt på de unges viden om stoffer og misbrug end i de decideret vidensbaserede programmer. VIDENSBASEREDE PROGRAMMER Den tredje type program forsøger at øge de unges viden om stoffer, deres virkninger og konsekvenser. Vidensbaserede programmer giver de unge mere viden om stoffer i forhold til normal skoleundervisning. Men de vidensbaserede programmer er ikke mere effektive end almindelig skoleundervisning til at forhindre de unge i at tage stoffer. STOFMISBRUG SKAL FOREBYGGES I UNGDOMMEN Stofmisbrug beskrives ofte som en langvarig lidelse. Folk, der tager stoffer over en længere periode, får som regel fysiske skader og adfærdsproblemer forbundet med den tvingende jagt på stoffer. Og selv efter afvænningsforløb oplever mange tilbagefald til misbruget. Der findes adskillelige forklaringer på, hvorfor nogle bliver afhængige af stoffer, mens andre ikke gør, men ingen af disse forklaringer er helt dækkende. Manglen på en klar forståelse af misbrugets oprindelse gør det svært at forebygge. Det bedste bud er derfor at sætte ind over for unge, før de tager stoffer første gang. På denne måde rammer indsatsen i hvert fald de unge før, eventuelle eksperimenter med stoffer kan udvikle sig til misbrug. FAKTA OM FORSKNINGSOVERSIGTEN Ved at søge efter litteratur på internationalt plan har forskerne fundet frem til 32 studier af tilfredsstillende høj kvalitet primært fra USA. Hoveddelen af studierne er randomiserede kontrollerede forsøg, der giver de statistisk set mest pålidelige resultater gennem tilfældig fordeling af deltagere i indsats- og kontrolgrupper.

3 Samlet set repræsenterer de 32 studier deltagere. Kun halvdelen af studierne er så ens metodisk, at de kan indgå i den samlede statistiske analyse. En del af forskernes vurdering hviler derfor på sammenligning af enkeltstudiers konklusioner. Baggrunden for vurderingen af programmernes effekt er primært spørgeskemaundersøgelser og test af de unges evner. ANBEFALINGER TIL FREMTIDIG FORSKNING Forskerne efterspørger undersøgelser af de forebyggende indsatsers langsigtede effekter. Derudover opfordrer de til grundige undersøgelser af enkelte faktorers indflydelse på de tre typer af skoleprogrammer. De tænker her på faktorer såsom jævnaldrenes indflydelse, involvering af forældrene og den sociale kontekst mere generelt.

4 FORSKNINGSOVERSIGTEN OG DANSK PRAKSIS Interview med Lærer, Cand. pæd. Biologi, Peter Jepsen I hvor høj grad benytter man sig af skoleprogrammer, som forebygger stofmisbrug blandt unge i dag i Danmark? Det er ikke mit indtryk, at der ligger en lang og rodfæstet tradition for at bruge skoleprogrammer i den danske folkeskole, hvis begrebet forstås som et samlet og meget styret undervisningsforløb, udarbejdet med et forholdsvis snævert sigte. Tværtimod. Metodefriheden er et centralt omdrejningspunkt i den gode og engagerede lærers selvforståelse. Når det er sagt, så ser jeg en opblødning på området og en klart stigende interesse. Den gælder især på felter, hvor læreren ikke føler sig på sikker faglig grund. Udvikling af sociale kompetencer er fx ikke et område særlig mange lærere føler sig kvalificerede til gennem deres uddannelse. Her er det ved at blive helt legitimt at inddrage skoleprogrammer. Udfordringen i mit arbejde med at bearbejde det amerikanske materiale, der ligger til grund for Tackling, har i høj grad været at finde balancepunktet mellem oplæggets stramt styrende manual og den traditionelle åbne danske måde at skrive lærervejledninger på. Det er min erfaring fra den efterfølgende kursusvirksomhed, at mange lærere hurtigt føler sig hjemme i programmet og i begyndelsen lader sig styre, hvorefter de gradvis gør undervisningen til deres egen ved i stigende grad at bruge materialet som en guideline og tilføre det lokal og personlig kvalitet. Er resultatet af forskningen overraskende i forhold til dine erfaringer? Egentlig ikke. Som biologilærer har jeg i mange år været omhyggelig med fx at undervise i rygningens skadelige konsekvenser for kroppen. Her har jeg ofte oplevet, at den faglige viden om risikoen ved rygning ikke fik indflydelse på, om mine elever valgte at begynde at ryge eller ej. Set i det lys bliver det klart, at undervisningen skal tage fat et andet sted, hvis vi ønsker en effekt. Her bliver det jo ganske oplagt at tage fat i valget frem for misbruget. Det vil sige gå ind og arbejde med elevernes personlige og sociale handlekompetence gennem diskussioner og udbredelse af mulige værktøjer. Faktisk viser det sig også, at eleverne engagerer sig på en helt anden måde, når det begynder at handle om måder, de kan tackle daglige og livsnære situationer på. Kan eller bør resultatet få betydning for din hverdag og den normale danske praksis? Ja, det er en vigtig skoleopgave at reducere antallet af unge, der får misbrugsproblemer. Derfor er det også vigtigt, at de initiativer, der sættes i gang, er dem, der har vist sig at give effekt.

5 FAKTA OM DANSK KONTEKST Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til at importere, udvikle og afprøve en dansk version af det amerikanske, forskningsbaserede undervisningsmateriale Life Skills Training på dansk Tackling. Formålet med undervisningsmaterialet er at styrke de unges selvværd, sociale kompetencer og positiv sundhedsadfærd mht. tobak, alkohol og narkotika. Målsætningen er at hæve den eventuelle debutalder og at forebygge problematisk stofbrug. Af de danske unge mellem 18 og 24 år, som er i behandling for stofmisbrug, har halvdelen (49 %) hash som hovedmisbrugsstof, mens hhv. 11 %, 7 % og 2 % er i behandling for hhv. amfetamin, kokain og ecstasy som hovedmisbrugsstof. Antallet af narkotikarelaterede dødsfald i Danmark i 2005 var 275. Langt de fleste af disse skyldes forgiftninger (75 %), hovedparten med opioider, herunder heroin og metadon. En optælling af samtlige forgiftninger fra 1999 til 2005 viser, at 16 % af forgiftningstilfældene er sket blandt de unge under 20 år. Kilde: Narkotikasituationen i Danmark 2006, Sundhedsstyrelsen (

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Der gives en kort indføring i de reaktioner der sker i kroppen, når man starter

Læs mere

EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL EVIDENSBASERET VIDEN METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Hvad forstår vi ved evidensbaseret viden i praksis Hvad er en Campbell forskningsoversigt Eksempler på international viden HVORFOR ER DET VIGTIGT

Læs mere

Øget leveringssikkerhed i AMU

Øget leveringssikkerhed i AMU Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige

Læs mere

SLÆGTSANBRAGTE BØRN TRIVES BEDRE

SLÆGTSANBRAGTE BØRN TRIVES BEDRE HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 6 2009 Artiklen bygger på denne Campbell og Cochrane forskningsoversigt: Winokur, Marc; Holtan, Amy; Valentine, Deborah: Kinship Care for the Safety, Permanency, and

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 4: Transskription af interview med Ida Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.

Læs mere

Dato 6. oktober 2015. Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre.

Dato 6. oktober 2015. Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre. Dato 6. oktober 2015 Sagsnr. 1-2613-16/1 kag kag@sst.dk Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre. Når narkotikarelaterede dødsfald i Danmark præsenteres,

Læs mere

Problembaseret læring

Problembaseret læring Problembaseret læring Et fælles didaktisk udgangspunkt på HTX Projektudfordringer? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 1 Problemet: ER DEN FAGLIGE PROFIL TYDELIG NOK? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et

Læs mere

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser

Læs mere

Dagplejens Søvnpolitik

Dagplejens Søvnpolitik Dagplejens Søvnpolitik 2 Søvnpolitik for dagplejen i Rudersdal Dagpleje Vi har i dagplejen fokus på den gode søvn, da viden og undersøgelser omkring søvn har vist, at søvnen er en vigtig faktor i forhold

Læs mere

Sådan ser danskerne på psykisk syge

Sådan ser danskerne på psykisk syge Pressemeddelelse, den 7. december Sådan ser danskerne på psykisk syge Mennesker med psykisk sygdom fremstilles ofte som voldelige, farlige og utilregnelige i de danske medier. En helt ny undersøgelse viser

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk

EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk EVIDENSSTRATEGI: Forslag til model for arbejdet med evidensbaseret praksis på børne- og ungeområdet Fra målsætning

Læs mere

Identitet og autenticitet

Identitet og autenticitet Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig

Læs mere

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.

Læs mere

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Konfirmationsprædiken: Store bededag Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået

Læs mere

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der

Læs mere

WORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1

WORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1 WORKSHOP BLIV FRI for ryg-problemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Bliv fri for rygproblemer med pilates Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har

Læs mere

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vær med til at tage ansvar og åbn dørene til din virksomhed. Drejebog til virksomheder i samarbejde med Tresu Group, FKSSlamson

Læs mere

Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge

Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge Psykiatrifondens konference d. 20. marts 2016 Mikael Thastum Psykologisk Institut, Aarhus Universitet mikael@psy.au.dk Hjemmeside www.psy.au.dk/angstklinik

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Kompendie til kompetencefag

Kompendie til kompetencefag Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1 Identitet

Læs mere

Jurastudiet 2016 1. Bech-Bruun Intelligence Jurastuderende: Højt forventningspres

Jurastudiet 2016 1. Bech-Bruun Intelligence Jurastuderende: Højt forventningspres Jurastudiet 2016 1 Bech-Bruun Intelligence Jurastuderende: Højt forventningspres Analyse August 2016 2 Jurastudiet 2016 Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Bech-Bruun Perspektiv 7 Data 8 Alle rettigheder

Læs mere

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES 1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk

Læs mere

Hedegårdsskolen 2015

Hedegårdsskolen 2015 Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse

Læs mere

HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk

HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk Egedal Kommunes Ungestrategi 2015 1 2 Forord 138 unge i Egedal har besøgt campingvognen Egedal

Læs mere

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen 14. trin. II 28. august 2016 Sundkirken 10 Salmer: 739 Rind nu op i Jesu navn 658 Når jeg er træt og trist 298 Helligånden trindt 157 Betesda-søjlernes buegange 373 Herre, jeg vil gerne tjene 568 Livsalige

Læs mere

1. Om projektet. 2. Problemstillinger. Det Fælles Ansvar II. Emne Workshop Brugernes Væresteder (projekt 222) 7. november 2008, Fredericia

1. Om projektet. 2. Problemstillinger. Det Fælles Ansvar II. Emne Workshop Brugernes Væresteder (projekt 222) 7. november 2008, Fredericia Projekt Det Fælles Ansvar II Emne Workshop Brugernes Væresteder (projekt 222) Dato og sted 7. november 2008, Fredericia Referent Jacob Holch Deltagere Niels Danstrup, centerleder Helle Foged, teamchef,

Læs mere

STOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK

STOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK NOTAT STOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK SIDDHARTHA BAVISKAR KØBENHAVN 2016 STOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn

Læs mere

Respondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%

Respondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0% Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet

Læs mere

1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?

1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration

Læs mere

Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget idag Motivation i krise eller

Læs mere

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion

Læs mere

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage

Læs mere

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Inklusion kræver en demokratisk proces

Inklusion kræver en demokratisk proces INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual

Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual Introduktion Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab Manual Kompetenceafklaringsredskabet er skabt og produceret i løbet af 2013-2015 som et samarbejdsprojekt

Læs mere

Motivation. Af Hanne Jensen

Motivation. Af Hanne Jensen Motivation Af Hanne Jensen Motivation er en underlig størrelse. Vi er ikke i tvivl, når vi er motiverede eller har med motiverede mennesker at gøre. Det lyser næsten ud af dem. Men når vi så undersøger,

Læs mere

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring

Læs mere

KOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE. for flygtninge/indvandrere

KOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE. for flygtninge/indvandrere KOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE for flygtninge/indvandrere Navn på den frivillige: 1. Frivilligt arbejde Dato og varighed Foreningens navn Aktiviteter Opnåede færdigheder og kompetencer

Læs mere

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017 0. - 2. klasse Forældreaftaler/forældrenetværk Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimere elevernes

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

ICF som grundlag for kvalitetsudvikling på det handicapområdet? Erik Pedersen Psykiatri og Handicap Nyborg Strand 10.11.2008

ICF som grundlag for kvalitetsudvikling på det handicapområdet? Erik Pedersen Psykiatri og Handicap Nyborg Strand 10.11.2008 ICF som grundlag for kvalitetsudvikling på det handicapområdet? Erik Pedersen Psykiatri og Handicap Nyborg Strand 10.11.2008 ICF som, grundlag for kvalitetsudvikling på handicapområdet Dagens oplæg: Rammesættende

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere