Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb"

Transkript

1 Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge, Palliativt afsnit, Rigshospitalet Asbjørn Ziebell, overlæge, Diakonisse Stiftelsens Hospice Jacob Sørensen, overlæge, Palliativt team Fyn, Odense Universitetshospital

2 Baggrund Caraceni A et al. Use of opioid analgesics in the treatment of cancer pain: evidence-based recommendations from the EAPC. Lancet Oncol. 2012;13:e58-68 retningslinjen tager udgangspunkt i 16 anbefalinger fra EAPC, idet de fokuserede spørgsmål udspringer af de tilhørende 19 systematiske reviews. formål at kunne understøtte den kliniske praksis i Danmark på et evidensbaseret grundlag Buprenorfin Fentanyl Hydromorfon Metadon Morfin Oxycodon Nan Sonne marts

3 Litteratursøgning afsluttet juli hits 158 abstracts 35 artikler Referencer tilknyttet anbefalingerne: 17 Systematiske reviews 6 RCT 2 Prospektive studier Nan Sonne marts

4 Systematiske fejl i artiklerne Blandede cancerpopulationer Varierende effektopgørelser (ingen meta-analyser) Korte observationsperioder (dage - uger) Bivirkninger ikke opgjort systematisk Stort frafald i de randomiserede studier Mange firmasponsorerede studier Nan Sonne marts

5 10 fokuserede spørgsmål I. Valg af opioid II. Administration af opioider III. Skift mellem og kombination af opioider Nan Sonne marts

6 10 fokuserede spørgsmål I. Valg af opioid II. Administration af opioider III. Skift mellem og kombination af opioider Eksempel: 1. Hvilken evidens er der for, at ét stærktvirkende opioid (morfin, hydromorfon, oxycodon, metadon, fentanyl, og buprenorfin) reducerer smerte bedre og/eller giver færre bivirkninger end andre stærkt virkende opioider hos voksne patienter med cancersmerter? Nan Sonne marts

7 I. Valg af opioid B* 1. Morfin, oxycodon, hydromorfon og transdermal fentanyl er ligeværdige med hensyn til analgetisk effekt og bivirkninger. Metadon bør kun anvendes af læger, der har erfaring med dette lægemiddels særlige farmakokinetiske profil A 2. Ved gennembrudssmerter skal hurtigtvirkende opioid anvendes B* 3. Depotmorfin og hurtigtvirkende morfin kan betragtes som ligeværdige Nan Sonne marts

8 II. Administration af opioider B* 4. titrering med depotmorfin eller titrering med hurtigtvirkende oral morfin kan anvendes ligeværdigt, adgang til hurtigvirkende opioid ved behov B* 5. hvor peroral opioid ikke er muligt kan alternative administrationsformer anvendes (subkutan,intravenøs, transdermal eller rektal) epidural eller intrathecal opioid alene eller i kombination med lokal anæstesi eller klonidin eller dexamethason kan overvejes hos patienter, der ikke opnår tilstrækkelig analgetisk effekt eller har intolerable bivirkninger ved behandling med systemiske opioider Nan Sonne marts

9 III. Skift mellem og kombination af opioider C 6. Opioidskift er en mulighed, B* 7. Konverteringsratioen ved skift mellem hydromorfon, morfin, oxycodon og transdermale opioider er mere sikker ved lave doser end ved høje doser skift til metadon vurderes individuelt - 8. Ingen evidens for kombination af opioider Nan Sonne marts

10 Omregningsfaktorer Skift Ratio Validitet Oral morfin til transdermal buprenorfin 75:1 lav Oral morfin til transdermal fentanyl 100:1 høj Oral morfin til oral oxycodon 1,5:1 høj Oral morfin til oral hydromorfon 5:1 lav Oral oxycodon til oral hydromorfon 4:1 høj Oral morfin til metadon 5-10:1 - Nan Sonne marts

11 IV. Leversvigt og nyresvigt D 9. ved nyresvigt anvende opioider, som har lav forekomst af aktive metabolitter (eksempelvis fentanyl) Ingen evidens er for, at ét opioid giver færre bivirkninger og forgiftninger end placebo blandt voksne kræftpatienter med leversvigt og cancersmerter? Nan Sonne marts

12 Monitorering - journalaudit Standard 1: Mere end 80% af cancerpatienter med moderate til stærke gennembrudssmerter er blevet tilbudt behandling med hurtigtvirkende opioid. Indikator 1: Andelen af cancerpatienter med moderate til stærke gennembrudssmerter, der er blevet tilbudt behandling med hurtigtvirkende opioid (pn) Standard 2: Mere end 80% af cancerpatienter med moderate til stærke smerter, som ikke kan indtage opioider oralt, har fået tilbudt opioid i alternative administrationsformer end peroral. Indikator 2: Andelen af cancerpatienter med moderate til stærke smerter, som ikke kan indtage opioider oralt, der har fået tilbudt opioid i alternative administrationsformer end peroral. Nan Sonne marts

13 Implementering skal vi gøre andet end vi plejer? Oral morfin - stadig billigst Alternative administrationsformer, når patienten ikke kan tage per os Pn ved titrering af døgndosis Pn til alle med gennembrudssmerter Transmucosal fentanyl til udvalgte patienter Nan Sonne marts

14 Effektmål at stræbe efter: Altid tilbyde opioid ved NRS > 3 Opnå tilfredsstillende døgndækning hurtigst muligt Øge døgndosis ved mere end 3 pn doser per døgn NRS max 6 i døgnet op til udskrivning Tak for jeres opmærksomhed Nan Sonne marts

15 Anbefaling nr. 1 Morfin, oxycodon, hydromorfon og transdermal fentanyl kan anses for at være ligeværdige med hensyn til analgetisk effekt og bivirkninger til behandling af moderate til svære cancersmerter. De kan således alle anbefales til behandling af moderate til stærke smerter hos cancerpatienter. Metadon bør kun anvendes af læger, der har erfaring med dette lægemiddels særlige farmakokinetiske profil (12)(Ia);(13)(Ia);(15)(Ia);(16)(Ia);(23)(Ia);(24)(Ib);(25)(Ia);(2 6)(Ia);(28)(Ia);(29)(Ia) B*.

16 Anbefaling nr. 2 Ved gennembrudssmerter skal hurtigtvirkende opioid (eksempelvis oral morfin eller oral transmucosal fentanyl) anvendes (31)(Ia);(32)(Ib);(33)(Ib);(34)(Ib);(35)(Ib) A. Ved hurtigt indsættende stærke gennembrudssmerter bør intravenøs morfin eller nasal fentanyl anvendes (31)(Ia) A.

17 Anbefaling nr. 3 Depotmorfin og hurtigtvirkende morfin kan betragtes som ligeværdige præparater i forhold til analgetisk effekt og bivirkninger til behandling af moderate til stærke smerter hos cancerpatienter (23)(Ia) B*.

18 Anbefaling nr. 4a Hos cancerpatienter med moderate til stærke smerter kan titrering med depotmorfin eller titrering med hurtigtvirkende oral morfin anvendes ligeværdigt i forhold til analgetisk effekt og bivirkninger (14)(Ia) B*. Der er endvidere svag evidens for, at intravenøs titrering med morfin medfører hurtigere analgetisk effekt sammenlignet med oral titrering med morfin. Efter 24 timer er den analgetiske effekt sammenlignelig (14).

19 Anbefaling nr. 4b Hos cancerpatienter med behov for akut smertelindring (indenfor minutter til timer) kan intravenøs titrering med morfin med fordel anvendes fremfor oral titrering med morfin. Ved titrering med begge løsninger skal patienter have adgang til hurtigvirkende opioid ved behov (14)(Ia)B*.

20 Anbefaling nr. 5a Hos cancerpatienter med stærke smerter, hvor peroral opioid ikke er muligt, kan alternative administrationsformer anvendes (subkutan, intravenøs, transdermal eller rektal) (19)(1a) B*.

21 Anbefaling nr. 5b Behandling med epidural eller intrathecal opioid alene eller i kombination med lokal anæstesi eller klonidin eller dexamethason kan overvejes hos patienter, der ikke opnår tilstrækkelig analgetisk effekt eller har intolerable bivirkninger ved behandling med systemiske opioider (22)(Ia); (40)(Ib) B*.

22 Anbefaling nr. 6 Der er ikke tilstrækkelig evidens til at kunne formulere anbefalinger for opioid skift. Deskriptive, kliniske studier viser, at opioidskift er en mulighed hos kræftpatienter med svære smerter og/eller bivirkninger (17)(Ia); (44) (III) C.

23 Anbefaling nr. 7 Alle patienter skal vurderes individuelt. Det er specielt relevant ved skift til metadon. Konverteringsratioen ved skift mellem hydromorfon, morfin, oxycodon og transdermale opioider er mere sikker ved lave doser end ved høje doser (18)(Ia) B*. Ved opioidskift på grund af uacceptable bivirkninger, men god smertelindring, anses det for god klinisk praksis at sætte startdosis lavere end beregnet ud fra den ækvianalgetiske ratio og herefter titreres dosis i henhold til det kliniske respons (18)(Ia) D.

24 Anbefaling nr. 8 Der er ikke tilstrækkelig evidens til at kunne formulere en anbefaling for anvendelse af flere depotopioider samtidig.

25 Anbefaling nr. 9 Der er ikke tilstrækkelig evidens til at kunne formulere en anbefaling for anvendelse af et opioid fremfor et andet til patienter med nedsat nyrefunktion (GFR< 30 ml/min) (20). Ved nyresvigt tilrådes, at opioider generelt anvendes med forsigtighed, og at man anvender opioider, som har lav forekomst af aktive metabolitter (eksempelvis fentanyl) (20) D.

Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Bilag 5: Resumé Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Forfattergruppe Denne retningslinje er udarbejdet under Dansk Multidisciplinær

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Titel Klinisk

Læs mere

Bilag 3: Evidenstabel

Bilag 3: Evidenstabel Bilag 3: Evidenstabel År Apolone G 2009 Deskrip tivt observ ationss tudie (III) + 1801 Kræftpatient smerte de fleste i opioid behandling ved baseline Ingen intervention. Man følger patienter over tid i

Læs mere

PROCEDURE Smertebehandling

PROCEDURE Smertebehandling Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december

Læs mere

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og

Læs mere

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Ergo 15 Den 11. november 2015

Ergo 15 Den 11. november 2015 Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.

Læs mere

Fra evidens til anbefalinger

Fra evidens til anbefalinger Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk

Læs mere

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00 1 Case: Case: Fru Nielsen på 56 år har lige gennemgået en tarmoperation. Postoperativt får hun pga. stærke smerter en kombination af morphin

Læs mere

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer

Læs mere

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

- om akut smertebehandling

- om akut smertebehandling Patientinformation - om akut smertebehandling - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Rev. okt. 2005 Information om akut smertebehandling Når du er kommet til skade og f.eks.

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Vurdering. Bilag 4: Checklister

Vurdering. Bilag 4: Checklister Bilag 4: Checklister SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Apolone G, Corli O, Negri E, Mangano S, Montanari M, Greco MT; Cancer Pain Outcome Research Study Group (CPOR SG) Investigators,

Læs mere

Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende

Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende lægemidler Fra januar 2011 til august 2014 Notat Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende lægemidler Fra januar 2011 til august 2014 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Bilag 10: Evidenstabel

Bilag 10: Evidenstabel Bilag 10: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studi ets kvalit et Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Candy et al. 2011 Systematisk cochrane ++ Patienter i palliativ indsats

Læs mere

RADS Behandlingsvejledning: 2. generations immunmodulerende behandling af psoriasis og psoriasisartropati Side 1 af 6

RADS Behandlingsvejledning: 2. generations immunmodulerende behandling af psoriasis og psoriasisartropati Side 1 af 6 Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm

Læs mere

Årsrapport 2011. Det Palliative Team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2011. Det Palliative Team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2011 Det Palliative Team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team 2011 Det Palliative Team har igen haft et produktivt, travlt år, med øget indtag af patienter. Vi har dermed

Læs mere

BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018

BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018 BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

Erfaringer og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i den palliative indsats

Erfaringer og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i den palliative indsats Erfaringer og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i den palliative indsats Birgit Villadsen, sygeplejerske, MPH Formand for kliniske retningslinjer, DMCG-PAL Oversygeplejerske,

Læs mere

Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg

Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Brug altid Pamol nøjagtig som beskrevet i denne

Læs mere

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER En undersøgelse af registerdata vedrørende forbrug, brugere og aldersfordelinger i Danmark 2003-2013 Lene Jarlbæk MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER EN UNDERSØGELSE AF REGISTERDATA VEDRØRENDE

Læs mere

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter 2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk palliation i terminalfasen juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef III Målgruppe Læger og plejepersonale ved Arresødal Hospice Baggrund Palliativ

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Den. juni 205 Sagsnr: 20505674 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Forslag til indstilling Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Instanyl 50 mikrogram/dosis, næsespray, opløsning. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml opløsning indeholder fentanylcitrat svarende til 500 mikrogram

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

Temadag for vejledere af social- og sundhedsassistent elever. Medicinhåndtering for SSA elever. Den 28. januar 2016, Svendborg

Temadag for vejledere af social- og sundhedsassistent elever. Medicinhåndtering for SSA elever. Den 28. januar 2016, Svendborg Temadag for vejledere af social- og sundhedsassistent elever Medicinhåndtering for SSA elever Den 28. januar 2016, Svendborg Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Inger Lise Elnegaard Tværgående retningslinje

Læs mere

Shared care mellem almen praksis og psykiatri

Shared care mellem almen praksis og psykiatri Shared care mellem almen praksis og psykiatri Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d. Merete Lundsteen, speciallæge almen medicin Morten Birket-Smith, overlæge, dr. med. Shared care Baggrund Resultater Systematisk

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis Baggrund og formål I Danmark lever 2-3 % af den danske befolkning - dvs. cirka 150.000 danskere - med den kroniske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 9 Bilag 9 Konsensusprocessen Med henblik på at opnå konsensus om retningslinjens anbefalinger fra nationale eksperter på området, blev der udvalgt en ekspertgruppe bestående af læger indenfor den

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Britta Tendal, konsulent, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Baggrund og formål Det skønnes, at 1-10 % af danske patienter med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine

Læs mere

Kl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1

Kl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Torsdag den 24. juni 2010 Kl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1 Mødet sluttede kl. 18.55 Møde nr. 5 Medlemmer: Kirsten Lee (formand) Thor Grønlykke

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af orale metadonlægemidler indeholdende povidon Metadon er et syntetisk opioid. Metadon

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Kørekort-regler. Kørekort-regler. Hvad er trafikfarlig medicin. Medicin som sløver CNS, hvilket kan betyde, at du:

Kørekort-regler. Kørekort-regler. Hvad er trafikfarlig medicin. Medicin som sløver CNS, hvilket kan betyde, at du: Kørekort-regler Kørekort-regler Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjet, 2015 Lægen skal ved kørekortfornyelse bedømme om pt er habil til at køre bil (lastbil

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledende henvisningskriterier - cancer Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition

Læs mere

til patienter med svær aktiv sygdom, som ikke tidligere er blevet behandlet med methotrexat,

til patienter med svær aktiv sygdom, som ikke tidligere er blevet behandlet med methotrexat, EMA/502328/2014 EMEA/H/C/000955 EPAR - sammendrag for offentligheden tocilizumab Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan Udvalget

Læs mere

Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer

Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s Århus Universitetshospital Århus Sygehus 22. september 2010 Program Fra viden til handling Motivation Tidsperspektivet Fra indsendelse

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Faktor 10 fejl ved medicinering. Herunder hvornår medicinudregningen. Dansk PatientSikkerhedsDatabase

Faktor 10 fejl ved medicinering. Herunder hvornår medicinudregningen. Dansk PatientSikkerhedsDatabase Denne publikation er særligt rettet imod læger og øvrigt sundhedspersonale involveret i medicinering Faktor 10 fejl ved medicinering Herunder hvornår medicinudregningen går galt Dansk PatientSikkerhedsDatabase

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter...

Læs mere

Dokumentansvarlig: SLB/RKP

Dokumentansvarlig: SLB/RKP Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.05 Behandling Dokumentbrugere: Forfatter: SLB, Kristin SLB/Palliativt/Fysioterap, Enevoldsen SLB/Palliativt/Læge, SLB/Palliativt/Sygepl,

Læs mere

Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv

Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Klinik Hjerte Lunge Aalborg Universitetshospital Temaer Organisation

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling Bilag II Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling 32 Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse og behandling af organisk delirium

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse og behandling af organisk delirium KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for forebyggelse og behandling af organisk delirium Baggrund og formål Organisk delirium (delir) (delir ved somatisk sygdom) er en alvorlig

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på. Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på. Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

Elementer i generel anæstesi

Elementer i generel anæstesi Program Generel anæstesi Generel anæstesi Typer af anæstesi Bestanddele i anæstesi Faser i anæstesi Inhalations anæstesi I.v. anæstesi Opbygning af anæstesiforløb Forelæsning farmakologi Tandlægehøjskolen

Læs mere

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Rapport over fællesprojekt for studieophold for farmaceutstuderende ved Københavns Universitet foråret 2012 Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Lene Juel Kjeldsen, SAFE, Amgros I/S Henriette

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for behandling af moderat og svær bulimi PICOs søgning på sekundær- og primærlitteratur. Kontakt Fagkonsulent Tine Pedersen, fagkonsulent

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan

Læs mere

= = == INDLÆGSSEDDEL. Link tyggetabletter virker ved at neutralisere syren i mavesækken.

= = == INDLÆGSSEDDEL. Link tyggetabletter virker ved at neutralisere syren i mavesækken. INDLÆGSSEDDEL LINK Tyggetabletter 700 mg og 1100 mg Læs denne information godt igennem, inden du begynder at tage medicinen Du kan få denne medicin uden recept. For at opnå den bedste virkning, skal du

Læs mere

Notat. Principper for kræftbehandling og henvisningsmuligheder til udlandet

Notat. Principper for kræftbehandling og henvisningsmuligheder til udlandet Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 09/11384 Dato: 20. november 2009 1. Baggrund Notat Principper for kræftbehandling og henvisningsmuligheder til udlandet Der har i

Læs mere

Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban)

Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban) Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban) Indledning Sundhedsstyrelsen samarbejder med Forskningens Hus, Trombosecenter Aalborg, om monitoreringen af en gruppe af blodfortyndende midler,

Læs mere