Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Stevnsfortet, Region Sjælland

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Stevnsfortet, Region Sjælland 1

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 4 Standard 1.1 Kommunikation... 4 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 6 Standard 1.3 Individuelle planer... 9 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse... 14

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Stevnsfortet blev foretaget den 18. april 2013 af surveyor Sofie Bratberg, Region Hovedstaden, og surveyor Anja Stokholm, Region Syddanmark. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen region, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen region. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Stevnsfortet er en sikret døgninstitution for børn og unge, der drives efter servicelovens 67, stk. 3. Undervisning drives efter folkeskolens 20, stk. 3. Anbringelse på sikret afdeling sker i henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens 29, stk. 1, nr. På Stevnsfortet er det endvidere tilladt at have vinduer og yderdøre konstant aflåst og værelsesdøre aflåst om natten, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens 19. Målgruppe Målgruppen er unge mennesker i alderen 15 til 17 år, enkelte er ned til 12 år og enkelte over 17 år. Medarbejdersammensætning Medarbejdersammensætning på Stevnsfortet udgøres af pædagoger, lærere, faglærere, socialrådgivere og psykologer. Der er tilknyttet faste vikarer. Bolig og fællesarealer Stevnsfortet har 3 afdelinger med hver 5 pladser. Afdelingerne ligger i en tidligere søværnskaserne, som er bygget i Eleverne har eget værelse med bad og toilet. På hver afdeling er der fælles TV-stue, opholdsrum og køkken. På Stevnsfortets fællesarealer har de en sportshal med fitness-redskaber, klatrevæg og badminton. Derudover er der PC-værksted, gokart, boldbaner og safaribane. Sidstnævnte er dog kun for unge med særlig tilladelse. 2

4 Antal pladser Der er 15 sikrede døgnpladser og 11 interne skolepladser på Stevnsfortet. Særlige forhold Der var ingen særlige forhold at bemærke på tidspunktet for surveyornes besøg. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Kaj Lauritsen, forstander, Peter jørgensen, viceforstander, Henrik kousgaard, afdelingsleder for dagtilbud og Ole frost Larsen, afdelingsleder syd. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview. Medarbejderne repræsenterede forskellige fagligheder, idet én var lærer og to var pædagoger. Der blev ligeledes gennemført interview med to beboere på Stevnsfortet. Surveyorteamet foretog rundgang på afdeling syd, øst, vest, skole og fritidsområder. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Lokale retningslinjer for de seks standarder Personalehåndbog: Hvidbog for elever og ansatte på Stevnsfortet MUS-koncept på Stevnsfortet marts 2009 Individuel plan (elektronisk) for 3 antal beboere Dokumentation for arbejde med mål og delmål (gennem dagbogsnotater) Referat fra audit ydelsesspecifikke standarder: 11/ Referat fra audit organisatoriske standarder: 22/ Plan for opfølgning på ydelsesspecifikke standarder trin 4 Plan for opfølgning på organisatoriske standarder trin 4 2 referat fra elevmøder Introduktionsprogram for nye medarbejdere Håndbog til værdier, etik og kommunikation Arbejdsgange med Den individuelle pædagogiske plan 3 eksempler på onsdagsmail fra Afdeling Syd 3 eksempel på elevgennemgang Indskrivningssamtale (udfyldt skema) for 1 beboer Referater fra MED møder den 21/6 og 22/6 Referat fra personalemøde Skabelon for MUS Seneste APV handleplan 2011 en oversigt og 21 konkrete handleplaner. Seneste trivselsmåling 2011 udført efter Region Sjællands koncept. 3

5 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Stevnsfortet, vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Ikke opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der er særlig opmærksomhed på den unges forudsætninger for kommunikation. Det bliver noteret, hvorvidt den unge er afvisende over for andre i ungegruppen eller afvisende over for voksenkontakt. Ledelsen fortæller, at deres arbejde fokuserer meget på at hjælpe beboerne med at få tillid til voksne og gøre det klart, at personalet på Stevnsfortet ikke er en del af politisystemet. Ledelsen oplyser, at der i starten bliver taget en-til-en kontakt med beboerne, fx hvis de er særligt urolige eller nægter voksenkontakt. Den unges kommunikative forudsætninger dokumenteres i it-fagsystemet Bosted, og i referater fra ungemøder/statusmøder samt personalemøder. Ved overlap mellem vagterne om eftermiddagen overleveres viden om beboernes kommunikative forudsætninger. I referater af statusmøder, ungemøder og personalemøder beskrives observationer og effekten af at have voksenkontakt. Ved disse møder diskuteres også muligheder for at anvende andre metoder for at kunne afdække den unges kommunikative ressourcer. Personalet indgår aftaler med den unge til at kunne navigere i samspillet med de øvrige unge på afdelingen, eksempelvis ved at kunne trække sig fra gruppen. Ledelsen fortæller, at de har udpeget teamkoordinatorer fra hver afdeling til at få indsamlet viden om den unges kommunikative ressourcer fra statusmøder og udsende det hver 14. dag pr mail. Der er også et individuelt pædagogisk planskema, som bliver udfyldt for hver enkelt beboer. Dette er med til at sætte fokus på beboerens kommunikative forudsætninger. 4

6 I interview med medarbejderne fremgår det, at de afdækker beboernes kommunikative ressourcer i IPP (den individuelle pædagogiske plan) indenfor 2 uger. Kontaktpædagogen er ansvarlig for, at dette sker. Medarbejderne fortæller, at de også udfylder Indskrivningsskemaet i SIP (Det sociale indikatorprogram), og her indgår det også, hvordan beboerne kan begå sig. Medarbejderne fortæller ligeledes, at hvis en beboer eksempelvis har svært ved at forstå 3 beskeder ad gangen, så laves det om til én besked ad gangen. Når der foreligger en kommunal handleplan, tager medarbejderne udgangspunkt i den kommunale handleplan. Medarbejderne oplyser, at de deler viden via Bosted og i overlappene, og at vikarer altid bliver orienterede. Der skal altid være en af de faste medarbejdere med omkring beboeren. Medarbejderne fortæller, at de har pligt til at orientere sig i Bosted, når de møder ind. I interview med beboere fremgår det, at de føler sig forstået og hørt, også når det angår deres følelser. Beboerne har mulighed for selv at udpege den medarbejder, som de har lettest ved at tale om følelser med. Beboerne oplever, at der er åben dialog mellem de unge og personalet, og at det altid er muligt at komme i kontakt med personalet. Beboerne føler sig hjulpet med de problemer, de har, og klædt på til eksempelvis at komme i retten. Af dokumentgennemgang fremgår det, at dokumentationen for kommunikation ikke er samlet et sted, men spredt under underpunkterne for dokumentation i Bosted. Der forefindes dokumentation for afdækningen af kommunikative ressourcer i referater fra statusmøder under en særskilt overskrift. Alle nye elever bliver screenet af en intern psykolog ca. 3 uger efter indskrivning. I IPP er der et felt om hovedpunkter fra screeningen. Screeningen bliver opsummeret i IPP, og her vil det fremgå, hvis der er noget særligt at bemærke i forhold til afdækning af kommunikation. På baggrund af disse data vurderer surveyorne, at de retningsgivende dokumenter i forhold til kommunikation er kendt og anvendt, idet medarbejderne i praksis udfører det, der står beskrevet i dokumenterne. Der er desuden overensstemmelse mellem interview med ledelse, medarbejdere og beboere i forhold til, at beboerne føler sig set, hørt og forstået. Derfor vurderes kravene på trin 2 i standarden helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der findes et auditreferat, der i indhold og form overholder kravene i standarden. 5

7 På den baggrund vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der findes en plan for opfølgning og iværksættelse af kvalitetsforbedringer, der overholder kravene til indhold og form, herunder beskrivelse af hvad, hvornår, hvordan og hvem der er ansvarlig. På den baggrund vurderer surveyorne, at kravene på trin 4 i standarden er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering og revidering på alle fire trin. Standarden vurderes derfor opfyldt. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Retningslinjerne for, hvordan den enkeltes forudsætninger for brugerinddragelser afdækkes, er imidlertid ikke fyldestgørende. Således er kun visse krav til det retningsgivende dokument opfyldt. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er delvist opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: 6

8 I interview med ledelsen fremgår det, at Stevnsfortet som sikret institution er underlagt nogle bestemte rammer af politi, dom og den kommunale handleplan, som har betydning for beboerens muligheder for brugerinddragelse. Beboerne har indflydelse på praktiske forhold såsom kostplan, måden de vækkes på, samt hvilken hjælp de ønsker ved vredesudbrud. Ledelsen fortæller, at beboernes holdninger og meninger bliver bragt på dagsordenen ved følgende møder: Statusmøder, formødet og ungemødet. Hver 14. dag afholdes formøde, herefter statusmøde og herefter personalemøde, hvor beboerens holdninger bliver inddraget og indgår som del af evalueringen. Ved indskrivningssamtale bliver der gjort observationer om villighed, sprog og forudsætninger for at kommunikere med voksne. I interview med medarbejderne fremgår det, at afdækningen af beboernes forudsætninger for brugerinddragelse sker i løbet af de første 2 uger, hvor de udfylder et skema, hvori beboerens evner bliver beskrevet. Det bliver fx beskrevet, hvis beboerne rent socialt ikke kan omgås med de andre og indgå i ungegruppen, og beboerens intelligens bliver ligeledes beskrevet. Medarbejderne fortæller, at de skriver i kort stikordsform. Medarbejderne fortæller, at de graduerer brugerinddragelsen i forhold til, om beboeren eksempelvis kan være med 100 % eller 10 %. Der er to kontaktpersoner pr. beboer, og de er begge med til afdækningen, som sker på baggrund af de samlede observationer fra afdelingens personale i løbet af de første 2 uger. Medarbejderne fortæller, at de også arbejder med brugerinddragelse i skolen. Der er 3 muligheder: skole 1, skole 2 og værksted, og eleverne har indflydelse på, hvad de gerne vil. Hver 14. dag har de elevmøder i skolen om, hvad de har af ønsker til fremtiden i forhold til fagene dansk, tysk, etc. Der er formøde med kontaktpersoner, statusmøde med kontaktpersoner og afdelingsleder samt personalemøde. Hvis beboerne ikke vil være med til formøder, er det i orden. Ofte kan der være mange ting, som er blevet taget op løbende og uformelt i dagligdagen. Medarbejderne oplyser ligesom ledelsen, at beboerne bliver inddraget i, hvad de vil have at spise, og det har de typisk mange ønsker til. I interview med beboere fremgår det, at der er et fast program for dagen i form af skolegang, fritidsaktiviteter og en ugentlig pligt. Der er valgfrihed i forhold til skole 1, skole 2. Dette betyder at beboerne selv kan vælge deres faglige fokus. Valgmulighederne er fokus på det matematiske, det humanistiske eller værkstedet. Beboerne fortæller, at de kan få indflydelse på maden og på film og plakater på væggene. En beboer beskriver stedet som meget åbent og giver udtryk for, at man kan lave, hvad man vil inden for hegnet. En beboer fortæller også, at han bliver inddraget på statusmøder og ved formøder. Af dokumentgennemgang fremgår det, at det står beskrevet som nogle af de første dagbogsnotater, hvis der er noget særligt at bemærke angående begrænsninger for forudsætninger for brugerinddragelse. Surveyorne har set 1 eksempel på dette. Forudsætninger for brugerinddragelse dokumenteres i beboernes IPP, referater fra 14. dagesmøderne. Der ses også dokumentation for, at alle nye beboere bliver screenet af en intern psykolog ca. 3 uger efter indskrivning. Screeningen bliver opsummeret i IPP, og her fremgår det, hvis der er noget særligt at bemærke i forhold til forudsætninger for brugerinddragelse. Af auditreferat fremgår det, at Stevnsfortet tydeligt afdækker beboernes forudsætninger for brugerinddragelse. I referater fra elevmøder fremgår det, at der har været samtale omkring ønsker til mad, film, spil samt andre ønsker. Ved rundgang observeres, at der er en rigtig god stemning mellem medarbejderne og beboerne samt internt mellem beboerne. 7

9 På baggrund af disse data vurderer surveyorne, at de retningsgivende dokumenter for brugerinddragelse er kendt og anvendt. Udover indholdet i retningslinjerne laves der systematiske screeninger af beboerne. Men eftersom indikator 1 ikke er helt opfyldt, kan trin 2 heller ikke være helt opfyldt. Derfor vurderes trin 2 i standarden delvist opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der findes et auditreferat, der i indhold og form overholder kravene i standarden. På den baggrund vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der findes en plan for opfølgning og iværksættelse af kvalitetsforbedringer, der overholder kravene til indhold og form, herunder beskrivelse af hvad, hvornår, hvordan og hvem der er ansvarlig. Det fremgår dog af dokumentgennemgangen, at der ikke er noget prioriteret fokusområde i forhold til afdækningen af forudsætninger for brugerinddragelse. Selvom der ikke er noget prioriteret fokusområde i forhold til brugerinddragelse, vurderer surveyorne, at kravene på trin 4 i standarden er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Ikke opfyldt Begrundet vurdering: Det retningsgivende dokument mangler retningslinjer for afdækningen af forudsætninger for brugerinddragelse, og indikatorerne på trin 1 og 2 er derfor ikke helt opfyldt. Det vurderes væsentligt for opfyldelse af standardens overordnede mål. Det fremgår, at der arbejdes med afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse, og manglen går således primært på, at der ikke er udarbejdet retningslinjer for at sikre en ensartet tilgang til arbejdet med brugerinddragelse. Standarden vurderes ikke opfyldt, da man på tilbuddet ikke har været bevidste om denne mangel og derfor ikke har sat aktiviteter i gang med henblik på at beskrive deres praksis for afdækning. Det er de manglende aktiviteter, der gør udfaldet iht. de vurderingskriterier, der her anvendes. 8

10 Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at hver beboer har to kontaktpersoner, som i samarbejde udarbejder den individuelle pædagogiske plan (IPP). IPP bliver efterfølgende taget op på personalemøde hver 14. dag. Den kommunale handleplan og krav fra politiet indgår som en del af IPP. Ledelsen fortæller, at de ved den forrige audit blev opmærksomme på, at IPP en ikke indeholdt brugerinddragelse i tilstrækkelig grad. Derfor tilføjede de et særskilt punkt i IPP og i statusmødeskabelonen, hvor dette adresseres. I interview med medarbejderne fremgår det, at IPP bliver gennemgået på personalemødet. Først gennemgår kontaktpersonerne det, og så er der input fra resten af personalegruppen. Medarbejderne fortæller, at målene skal være realistiske, så beboerne har mulighed for at nå dem. Målene skal desuden være konkrete og til at arbejde med. Medarbejderne fortæller, at de tidligere brugte både et hovedmål og delmål i Bosted, men med de korte anbringelser giver det mest mening at arbejde med delmål. Der bliver fundet et delmål, som der arbejdes med i 14 dage, hvorefter det bliver evalueret. De unge inddrages ikke altid det kommer an på, hvor parate de er til at indgå i arbejdet. I skolen er de unge som hovedregel med til at formulere målene, da målene her er mere konkrete og rettet mod undervisningen. Medarbejderne fortæller ligesom ledelsen, at det på audit kom frem, at brugerinddragelse i IPP ikke var tilstrækkelig. Efterfølgende er der blevet indført et særskilt felt i IPP, som skal udfyldes på baggrund af en samtale med beboeren. I interview med beboere fremgår det, at de ikke kender målene i deres individuelle plan, men at de er fokuseret på processer omkring møder i retten. Medarbejderne gør beboerne parate til disse møder gennem samtaler. Beboerne føler sig inddraget gennem deltagelse i formøder og statusmøder. Dokumentgennemgangen viser, at der har været elevinddragelse, hvilket fremgår af IPP. Målene fremgår ligeledes af IPP under overskrifterne: kommunal handleplan, elevens fremtidsønsker og IPP. Der foreligger en fast skabelon, der indeholder følgende: 9

11 observationer, mål, metode, elevinddragelse og evaluering. Dokumentationen foreligger ikke systematisk. Surveyourne ser IPP-skema for 3 elever. Punkterne observation, mål og metode er kortfattet udfyldt for 2 af de individuelle planer. I den 3. individuelle plan er punkterne ikke udfyldt på grund af kort tids ophold. I ingen af de individuelle planer ses en skriftlig evaluering. På baggrund af disse data vurderer surveyorne, at de retningsgivende dokumenter er kendt og anvendt. IPP-skemaerne udfyldes dog ikke fuldstændigt, eftersom der mangler beskrivelse af evaluering. Den mangelfulde dokumentation for evaluering bliver imidlertid opvejet af hyppige møder, hvor ledelse, personale og beboeren arbejder med forventninger fra kommunen og politi samt personalets vurderinger og beboerens ønsker. Derfor vurderes kravene på trin 2 i standarden helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der findes et auditreferat, der i indhold og form overholder kravene i standarden. På den baggrund vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der findes en plan for opfølgning og iværksættelse af kvalitetsforbedringer, der overholder kravene til indhold og form, herunder beskrivelse af hvad, hvornår, hvordan og hvem der er ansvarlig. På den baggrund vurderer surveyorne, at kravene på trin 4 i standarden er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med individuelle planer, hvad angår såvel udarbejdelse af mål og delmål, der tilgodeser den enkeltes behov, omsætning af 10

12 disse i samarbejde med relevante parter samt evaluering og revidering på alle fire trin. Standarden vurderes derfor opfyldt. Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at kompetenceudvikling foregår blandt andet i forhold til satspulje-områder. De har blandt andet arbejdet med Projekt Andre Valg, som omhandler forebyggelse af misbrug og Anger Mangement. Gennem trivselsmålinger og de årlige MUS genereres viden om kompetenceudviklingsbehov. Ledelsen oplyser, at et emne som magt/afmagt opstod på baggrund af en trivselsmåling. Ledelsen fortæller, at udviklingsemner bliver taget op på MED-møder og bliver godkendt på baggrund af dette. Der sker en løbende udveksling mellem ledelse og medarbejdere, og alle i afdelingsledelsen har gennemgået diplomuddannelse i ledelse. Ledelsen fortæller desuden, at de forud for ansættelse af nye medarbejdere afdækker, hvilke kompetence der er behov for i den konkrete afdeling. I interview med medarbejderne fremgår det, at de typisk har kurser om Anger Mangement og kognitive kurser. Medarbejderne fortæller, at de har supervision hver 6. uge. Medarbejderne fortæller desuden, at de løbende har haft undervisningsforløb typisk brede uddannelsesforløb hvor alle eller mange fra institutionen deltager. Uddannelsesforløbene omhandler blandt andet sigtelinje-projekt, etikmodellen, relationsarbejde, misbrugsuddannelse, Projekt Andre Valg, fysisk magtanvendelse, årligt brandkursus og fitnessuddannelse. Medarbejderne fortæller, at de har MUS en gang årligt, og her kan de selv komme med ideer til kompetenceudvikling. Nogle ting bliver imødekommet, især når det kan indgå i den daglige drift. Medarbejderne fortæller, at der bliver lyttet fra ledelsens side. I interview med beboere fremgår det, at pædagogerne er gode til deres arbejde, og at de altid kan hjælpe dem. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der forligger skabelon til MUS. Skabelonen indeholder punkter om strategi og handleplan i forhold til medarbejdernes individuelle udvikling og læringsproces. 11

13 På baggrund af disse data vurderer surveyorne, at der løbende arbejdes med at udvikle medarbejderne og afdække, hvilke kompetencer der er behov for. Derfor vurderes trin 2 i standarden helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der findes et auditreferat, der i indhold og form overholder kravene i standarden. På den baggrund vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der findes en plan for opfølgning og iværksættelse af kvalitetsforbedringer, der overholder kravene til indhold og form, herunder beskrivelse af hvad, hvornår, hvordan og hvem der er ansvarlig. På den baggrund vurderer surveyorne, at kravene på trin 4 i standarden er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med løbende at afdække, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at Stevnsfortet kan løse sine opgaver, ligesom der arbejdes systematisk med, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at opretholde og udvikle medarbejdernes kompetencer på alle fire trin. Standarden vurderes derfor opfyldt. Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: 12

14 Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at regionernes APV-skabelon anvendes. Ved APV-målingen i 2011 fremkom 21 handleplaner, hvoraf 19 af planer nu er afsluttet. Ledelsen oplyser, at der bliver udført APV-målinger hvert andet år. På baggrund af den regionale trivselsmåling har ledelsen på Stevnsfortet suppleret med en lokal trivselsmåling i form af samtaler med den enkelte medarbejder og nærmeste ledelse. Desuden fortæller ledelsen, at de i forhold til arbejdsmiljø har arbejdet med kommunikation i forhold til etikmodellen. I interview med medarbejderne fremgår det, at de har en sikkerhedsgruppe. Denne gruppe varetager indsatsområder som sikkerhed og arbejdsmiljø, og de taler med medarbejdere, der har været ude for en magtanvendelse. Der bliver desuden lavet retningslinjer for, hvordan der skal følges op. Medarbejderne fortæller, at arbejdet med trivselsmålinger fremmer arbejdsmiljøet, da der bliver taget fat på forhold, som der var behov for at adressere. Medarbejderne føler, at der bliver lyttet til, hvad de siger. Der bliver sendt referat ud på mail, så man ved, hvem man skal gå til i forhold til arbejdsmiljøet. Der bliver lavet en årlig optælling af ulykker, magtanvendelser og grænseoverskridende episoder. Sikkerhedsgruppen er derudover opsøgende i forhold til at få skrevet ned og få fulgt op. Medarbejderne fortæller desuden, at der er fokus på sygefravær. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger APV-handleplan fra 2011 med en oversigt over 21 konkrete handleplaner, som her 2 år efter stort set er gennemført. Surveyorne har set resultat af regional trivselsmåling fra På Stevnsfortet har de ønsket at supplere den regionale trivselsmåling med individuelle trivselssamtaler med alle medarbejdere, da de oplevede udbyttet af den regionale trivselsmåling som begrænset. Dette er blevet gennemført i 2012 for alle medarbejdere af forstander og viceforstander. Dette er udover de årlige MUS. På baggrund af disse data vurderer surveyorne, at retningslinjerne er kendt og anvendt, og at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger. Kravene på trin 2 i standarden vurderes derfor helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: 13

15 om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der findes et auditreferat, der i indhold og form overholder kravene i standarden. På den baggrund vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der findes en plan for opfølgning og iværksættelse af kvalitetsforbedringer, der overholder kravene til indhold og form, herunder beskrivelse af hvad, hvornår, hvordan og hvem der er ansvarlig. På den baggrund vurderer surveyorne, at kravene på trin 4 i standarden er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Det konstateres således, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på alle fire trin. Standarden vurderes derfor opfyldt. Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er helt opfyldt. 14

16 Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der arbejdes med værdibaseret ledelse. Der er udarbejdet en Hvidbog, som beskriver omsætning af værdier i praksis. Ledelsen oplever, at det måske kan være svært for medarbejderne at beskrive værdierne. Dette ser ledelsen som et udtryk for, at medarbejderne arbejder konkret med værdierne. Der bliver arbejdet med værdierne på temadage for medarbejderne. Nye medarbejdere har møder med viceforstander og forstander i begyndelsen af ansættelsen. Ledelsen fortæller ligeledes, at værdiarbejdet også foregår på Stevnsfortets personalemøder. Ledelsen fortæller, at nye medarbejdere ved ansættelsessamtalen får udleveret en case til refleksion, hvoraf medarbejderens menneskesyn og faglige tilgang bliver italesat. Formålet er at få medarbejdergruppen til at arbejde i samme retning som beboerne. Personalehåndbogen er et dynamisk værktøj, som løbende bliver justeret (hvert år). Ledelsen oplever desuden, at Stevnsfortet generelt er et godt sted at være, både for beboere og medarbejdere. Der er en god kultur og lav grad af vold, og der er pædagogisk frihed til at kunne arbejde med de unge ud fra deres forudsætninger. I interview med medarbejderne fremgår det, at værdierne danner grundlag for Hvidbogen. Værdierne bliver drøftet på personalemøderne, der arbejdes meget med værdier som rummelighed, anerkendelse, omsorg og troværdighed. Arbejdet med værdierne er ikke noget, der særligt bliver givet udtryk for, men det er noget som medarbejderne bruger i dagligdagen. Medarbejderne fortæller, at de på en temadag fik nogle eksempler på, hvordan de kan arbejde med værdierne. Værdier kan blive taget op på personalemødet. Der er en kontinuerlig dialog om værdierne medarbejderne i mellem, hvilket er med til at skabe refleksion over praksis og samarbejde. Medarbejderne fortæller, at de kan følge op på personalemøder og ved supervision hver 6. uge. I interview med beboere fremgår det, at de kender til værdierne åbenhed og tryghed. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger et referat fra et personalemøde, hvor der ses en god refleksion over værdiarbejdet. I Hvidbogen er værdierne tydeligt beskrevet i forhold til praksis. Der gives konkrete eksempler på, hvordan værdierne udfoldes i praksis, samtaler mv. Dokumentgennemgang viser, at der forefindes en håndbog til værdier, etik og kommunikation. På baggrund af disse data vurderer surveyorne, at der er overensstemmelse mellem interview med ledelse, medarbejdere og beboere samt de sete dokumenter. Trin 2 i standarden vurderes derfor helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om medarbejderne introduceres til boformens værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der findes et auditreferat, der i indhold og form overholder kravene i standarden. 15

17 På den baggrund vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der findes en plan for opfølgning og iværksættelse af kvalitetsforbedringer, der overholder kravene til indhold og form, herunder beskrivelse af hvad, hvornår, hvordan og hvem der er ansvarlig. På den baggrund vurderer surveyorne, at kravene på trin 4 i standarden er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Surveyorne konstaterer, at der introduceres til tilbuddets værdier og deres betydning, ligesom der arbejdes systematisk med at omsætte Stevnsfortets værdier på alle fire trin. Standarden vurderes derfor opfyldt. 16