BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Transkript

1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon Lungemedicinsk Ambulatorium, Fællesambulatorium Afd. 260 Sydvestjysk sygehus, Finsensgade 35,6700 Esbjerg . Klinisk vejleder Lene Kristiansen Dato Februar Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur 1b) Værdigrundlag og målsætning for syge-plejen 1c) Det kliniske områdes patient/brugerkategorier 1d) Organisering af sygeplejen Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejleder-uddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse Lungemedicinsk Ambulatorium Fællesambulatorium Afd. 260 er en del af de medicinske specialer på SVS. Lungemedicinsk Ambulatorium består af en afdelingsledelse: - Afdelingssygeplejerske: Lene Klemensen - Daglig leder: Anne Staal - Oversygeplejerske: Dorte Folmer - Overlæge: Torben Tranborg Direktionen på SVS består af: - Sygehusdirektør: Bjarne Normark - Sygeplejefaglig direktør: Birthe Mette Pedersen. - Direktør: Anders Wang Maarbjerg. På Lungemedicinsk Ambulatorium er der udarbejdet et værdigrundlag, som gælder alle medarbejdere. Værdigrundlaget bygger på fælles vedtagne værdier hvor nøgleordene er: samarbejde motivation kompetenceudvikling ansvar humor og loyalitet. Lungemedicinsk Ambulatorium modtager lungepatienter med mange former for medicinske lungesygdomme som KOL, astma, TB, pt. til allergiudredning o.a. I Lungemedicinsk Ambulatorium foretages en del undersøgelser. De hyppigste er: Lungefunktions undersøgelse med og uden reversibilitet, Lungefunktions undersøgelse med diffusion med og uden reversibilitet, BOX undersøgelser (tryk undersøgelser af lungerne), prik test, arterie punktur, ilttitreringer og mm. Lungemedicinsk Ambulatoriums personalegruppe består af 1 afdelingssygeplejerske som er fælles med sengeafdelingen, 5 sygeplejersker - hvoraf 1 er daglig leder - tilknyttede overlæger og læger, 4 sekretærer, 1 social- og sundhedssekretær samt en tilknyttet portør som er fælles med senge afd. Der er i afdelingen d. 1. januar 2010 ansat en klinisk vejleder. Til ambulatoriet er der tilknyttet en klinisk sygeplejelærer med diplomuddannelse i sundhedspædagogik. Den kliniske sygeplejelærer har vejledere, og studerende som ansvarsområde.

2 1f) Uddannelseskoordina torers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter- /videre-uddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/underviser e På Lungemedicinsk Ambulatorium har alle personalemedlemmerne bred klinisk erfaring og ekspertviden i plejen af patienter med lungesygdomme. Der investeres i uddannelse af personalet, og der foregår hele tiden en løbende vurdering og prioritering af uddannelsesaktiviteterne. Flere af sygeplejerskerne har specialeuddannelse i modulet lungesygdomme, ligesom enkelte har modulet i projektledelse. 4 har længerevarende efteruddannelse for sygeplejersker der arbejder med patienter med lunge/allergiske sygdomme. 1 har diplomuddannelse i KOL og 1 i Astma. 1 har ligeledes uddannelse inden for forskning. Derudover deltager personalet i relevante kursus og temadage. Det er den kliniske sygeplejelærer som har det overordnede ansvar for læringsmiljøet i afdelingen. Den kliniske vejleder har i samarbejde med den kliniske sygeplejelærer det daglige ansvar for klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse. Der er et tæt samarbejde mellem den kliniske sygeplejelærer og den kliniske vejleder. Den kliniske sygeplejelærer tilstræber at deltage i 1. studiesamtale. De kliniske sygeplejelærere i medicinsk område har udarbejdet kompetencebeskrivelse for kliniske vejledere. Denne kompetencebeskrivelse tages der afsæt i når der afholdes PUS (pædagogisk udviklingssamtale) med afdelingssygeplejersken og den kliniske vejleder. Denne PUS samtale resulterer i en sammenfatning af den kliniske vejleders kompetenceplacering i beskrivelsen, samt pejling for, hvor hun evt. ønsker at udvide sine kompetencer, samt hvilke fokusområder inden for læring og vejledning, hun ønsker at arbejde videre med. Den kliniske vejleder sikres optimale arbejdsbetingelser. Den kliniske vejleder tilstræbes at deltage i alle planlagte temadage på sygeplejeskolen på UC-syd. Den kliniske vejleder tilstræbes at deltage i alle samarbejdsmøder mellem skole og klinik, samt i ad. hoc. møder på skolen, samt på SVS. Det tilstræbes at den kliniske vejleder deltager i årsmøder for kliniske vejledere, samt i relevante temadage og kurser. De kliniske sygeplejelærere afholder årligt 1 tema-dag med ERFA- udveksling og undervisning mellem alle kliniske vejledere på SVS. Disse møder tilstræbes det at den kliniske vejleder deltager i. Derudover foregår der evaluering og refleksion af de enkelte studieforløb, samt planlægningsmøder med den kliniske sygeplejelærer i afdelingen.

3 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder Du vil som studerende møde mange forskelligartede sygeplejefaglige forhold og problemstillinger i Lungemedicinsk Ambulatorium, og sygeplejen i ambulatoriet er karakteriseret ved det korte møde. Nogle patienter kommer kun en eller få gange, men mange kommer over et meget langt forløb, idet patienter med f.eks. meget svær KOL kræver livslang behandling. Sygeplejersker ansat i Lungemedicinsk Ambulatorium har selvstændige konsultationer, ligesom der er konsultationer, hvor både læge og sygeplejerske deltager. Hovedtrækkene i sygeplejen består af kommunikation, pædagogik, observation, dataindsamling, vurdering, dokumentation, intervention, udførelse af diverse undersøgelser, behandling, afdækning af compliance, information, vejledning, rådgivning, undervisning, sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Beskrivelser af typiske patientforløb i Lungemedicinsk Ambulatorium. 2c) Personalesammens ætning og samarbejdspartner e 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktivitete r Case 1 60-årig kvinde med kendt KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse) henvist fra Lungemedicinsk sengeafdelingen, hvor der er opstartet hjemmeiltbehandling minimum 16 timer i døgnet efter en indlæggelse. Patienten er tidligere ryger, har 30 pakkeår bag sig (et pakkeår er 20 cigaretter om dagen i et år). Bor med rask ægtefælle, og de klarer sig uden hjælp ude fra. Patienten blev udskrevet med 1 l O2 og følgende inhalations mediciner fra sengeafdelingen: Turbohaeler Bricanyl til brug ved behov. Turbohaeler Symbicort forte 2 sug x 2 daglig. Spiriva respimat 2 sug morgen. Patienten indkaldes til lungeambulatoriet ca. 2-3 mdr. efter udskrivelsen. Ved kontrollen her sidder patient og pårørende ofte sammen med andre ilt patienter der også er til kontrol. Kontrollen varer ca. 2 timer. Der kontrolleres på iltindholdet i blodet ved at måle saturation på fingeren og ved at tage arterie-punkturer. Der måles både med og uden ilt i næsen, evt. ændres ilt doseringen ud fra blodprøver og SAT målinger. Under forløbet snakkes der om inhalationsmedicin med pt, der tjekkes om hun kan bruge den korrekt, og der laves lungefunktionsundersøgelse. Ligeledes snakkes der med hende om hvordan det pludselig er at have ilt i hjemmet, om muligheder for aktivitet uden for hjemmet på trods af ilt behandling og om hendes motionsvaner. Hun tilbydes KOL-rehabilitering (et kursus for lunge patienter med undervisning og træning). Efter endt kontrol sendes patienten hjem til fortsat behandling på 1 l ilt, og en kontrol igen om ca. 3 mdr. Case 2 24-årig mand henvises med symptomer fra øjne og næse og luftveje. Har i flere år været i behandling med antihistamin i sommer perioden med god effekt, men sidste sommer var det ikke nok og han fik behandlingen suppleret med depot-steroid. Har endvidere begyndende symptomer i vinterhalvåret også. Henvises med henblik på udredning og optimering af behandling.

4 Han indkaldes til ambulatoriet til undersøgelse ved en sygeplejerske, hvor der laves lungefunktionsundersøgelse evt. med reversibilitet samt priktest. Lungefunktionsundersøgelsen er normal og patienten undervises i at måle peakflow morgen og aften hjemme og føre dagbog. Dette skal så medbringes ved lægesamtalen, for at se om der er en døgnvariation, der kunne tyde på astma sygdom. Der udføres priktest, som viser reaktion for birk og græs, samt husstøvmider. Han informeres om forholdsregler i forbindelse med pollenallergi, støvmidesanering og der udleveres skriftlig vejlednings materiale. Endvidere snakkes der med ham om muligheden for allergivaccination og der udleveres materiale om dette. Han medgives tid ved speciallæge mhp. allergivaccination og opfølgning af peakflow målingerne. Ved denne kontrol viser peakflow målingerne ingen tegn på astma. Derfor optimeres høfeber behandlingen og han sættes på venteliste til samtale om effekt af dette, og evt. vaccination for pollen allergi. Case 3 53-årig mand født og opvokset på Grønland, henvises via sengeafdelingen, hvor der er konstateret aktiv tuberkulose. Han er arbejdsløs, ryger ca. 20 cigaretter dgl og har et overforbrug af alkohol. Grønlændere har, i det miljø vores patient kommer fra, spytbakker stående i deres hjem, enten i stuen eller under køkkenbordet, der bruges af alle der kommer i hjemmet. Spytbakkerne tømmes ikke altid hver dag. I Esbjerg er der et værested for Grønlændere hvor vores patient har sin gang. Der er i ambulatoriet et tæt samarbejde med de ansatte på værestedet i behandlingen af Grønlænderne. Allerede under patientens indlæggelse i sengeafdelingen starter ambulatoriet op med patienten. Tuberkulose er en yderst smitsom sygdom og derfor vil man gerne hurtigt vide, hvem der har daglig kontakt med patienten, for at få undersøgt om de er smittet. Ud fra oplysninger fra patienten udarbejdes en liste over de personer som er i omgangskredsen, og de indkaldes i ambulatoriet til kontrol for TB. Vores patient følges tæt i ambulatoriet efter udskrivelsen, både fordi tuberkulosemedicinen har mange bivirkninger og for at holde øje med at behandlingen passes. Ved kontrollerne får han udleveret tuberkulose medicinen i doseringsæsker, og forud for hver kontrol tages blodprøver for at se, om han tåler medicinen, og om han tager den. 1 mdr. efter behandlingsstart udebliver patienten fra kontrol. Sygeplejersken kontakter værestedet, som hjælper med at finde frem til ham og får ham til kontrol. Under behandlingsforløbet stiger patientens levertal, hvilket skyldes bivirkninger af medicin, men også et overforbrug af alkohol hos patienten. Man vælger at fortsætte behandlingen, men at følge patienten med ugentlige kontroller i stedet for månedlige. Tuberkulose behandlingen varer i 6 mdr. For at afslutte behandlingen hoster patienten spytprøver op som sendes til undersøgelse for tuberkulose, og der tages røntgen af lunger for at se om sygdommen er væk. Vi arbejder overordnet med den sygeplejefaglige referenceramme på SVS som styrende for sygeplejen. Vi arbejder målrettet med dokumentation i afdelingen. Vores dokumentation foregår i EPJ, (Cosmic) samt på skemaer.

5 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og - muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3c) Studiemetoder og undervisningsfacilit eter, herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering I Lungemedicinsk Ambulatorium er der rig mulighed for at have et tæt samarbejde med den kliniske vejleder, idet arbejdstider stort set vil følges ad. De vil således få meget tid sammen og det vil være muligt at holde fokus på den studerendes læring. På dage hvor klinisk prøve afvikles vil den kliniske vejleder i fastlagt periode være fritaget for daglige opgaver, ligesom hun også i det daglige vil kunne planlægge patientfrie timer i forbindelse med studiesamtaler. Afdelingen modtager studerende på 4. semester modul 6. Disse er ifølge den nye studieordning (2008). Den studerende modtager klinisk undervisning i 240 timer på modul 6. Den studerende tilknyttes en klinisk vejleder, og sammen med den kliniske sygeplejelærer og den kliniske vejleder planlægges studieforløbet. Vi prioriterer forventningssamtalen højt, idet det er her den studerendes forudsætninger og ønsker afdækkes Det er læringsudbyttet fra studieplanen, som er styrende for forløbet Sammen med den kliniske vejleder planlægges det individuelle studieforløb. Sammen planlægger vi sygeplejeaktiviteter ud fra læringsudbytte-beskrivelsen i studieplanen samt forud definerede læringssituationer, ligesom vi drøfter den individuelle studieplan, hvor vi forudsætter at denne benyttes som studieplan til kontinuerlig, online planlægning, dokumentation og evaluering af aktuel studieaktivitet. Under studiesamtalerne som er en del af den kliniske undervisning, afklares den studerendes ønsker og planer for læring i forhold til læringsudbyttet, ligesom der planlægges og drøftes læringsmuligheder i afdelingen. Den kliniske vejleder fungerer som den studerendes rollemodel og støtter den studerendes læring. Der er i afdelingen rig mulighed for at beskæftige sig med alle emner beskrevet under læringsudbyttet i studieplanerne, idet afdelingen rummer patientkategorier som muliggør at beskæftige sig med alle områder. Til første studie-samtale forsøger vi at afdække den studerendes ønsker - ligesom vi forsøger at afklare hvilke læringsstrategier den studerende vil benytte, og hvordan hun lærer bedst. I vores læringsmiljø på afdelingen tilstræber vi en pædagogik som understøtter den studerendes læreprocesser. Vi forsøger at blotlægge den studerendes læringsstil bl.a. gennem studiesamtalerne. Den studerende opfordres til at være spørgende og undrende. Igennem refleksion og eftervejledning med den studerende klarlægges den studerendes læringsstrategi, ligesom det åbenbares, hvor det er, den studerende har brug for støtte i processen. Den individuelle studieplan kommenteres af klinisk vejleder således at den studerende udvikler evnen til refleksion, og den individuelle studieplan bliver et vigtigt redskab i den studerendes læreproces.

6 Inden intern klinisk prøve udfylder den studerende et evalueringsskema fra skolens hjemmeside. Dette skema printes og afleveres til klinisk vejleder før den kliniske prøve. Skemaet drøftes med den studerende og er et arbejdsredskab til kvalitetssikring og videreudvikling af Lungemedicinsk Ambulatorium som klinisk uddannelsessted. Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside.