Pilen peger opad. Boligøkonomisk NYHEDSBREV. Boligejere med livsstilssygdomme. Fokus på Udkantsdanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pilen peger opad. Boligøkonomisk NYHEDSBREV. Boligejere med livsstilssygdomme. Fokus på Udkantsdanmark"

Transkript

1 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV nr 13 september 2013 Pilen peger opad Danskerne er over sommeren blevet mere optimistiske. Hele 44 pct. mener, at boligpriserne vil stige, fremgår det af undersøgelsen af befolkningens forventninger fra august. LÆS SIDE 3, 4 og 5 Boligejere med livsstilssygdomme Ny rapport fra Syddansk Universitet tager et sundhedstjek på boligejernes økonomi. 40 pct. af de danske boligejere er overbelånte. 27 pct. er teknisk insolvente. LÆS SIDE 6, 7 og tvangsauktioner under lup Nyt projekt med Aalborg Universitet København og DREAM skal undersøge tvangsauktionernes anatomi. LÆS SIDE 9 Fokus på Udkantsdanmark Hvordan ser boligmarkedet ud i udkantsområderne? DREAM stiller skarpt på disse områder i et nyt projekt, hvor man vil videreudvikle mikrosimuleringsmodellen helt ned til kommuneniveau. LÆS SIDE 10

2 Får vi en reguleringsboble? 2 Boligejeren kan nærmest dagligt i aviserne følge, hvordan realkreditten kæmper for at få dækket sig bedre ind kapitalmæssigt. Nykredits såkaldte to-lags model er et eksempel, Realkredit Danmarks nye CITA-lån et andet osv. Disse tiltag skyldes, at de internationale ratingbureauer betragter danskernes elskede afdragsfrie F1-lån som risikable. Det betyder krav om større kapitaldækning i institutterne. På det seneste har jeg hørt folk tale om, at man bør være på vagt over for, om vi regulerede den finansielle sektor for meget, så vi fik en 'reguleringsboble'. Flere politiske partier har lagt op til, at Finanstilsynet skulle tilføres en bestyrelse, der kunne sikre, at tilsynet ikke gik for vidt i sine indgreb overfor bankverdenen. Som om man helt havde glemt, hvordan store dele af den samme banksektor handlede uansvarligt under krisen, og dermed i virkeligheden var med til at forstærke den. Den finansielle sektor reguleres gennem de såkaldte internationale Basel-aftaler, der blandt andet fastsætter kapitalkrav til de enkelte institutioner. I dag udpeges Basel-komitéens medlemmer af G20-landenes centralbanker og visse andre lande. Basel-aftalerne er ikke direkte bindende, men anbefalinger, der implementeres gennem national lovgivning og EU-aftaler. Den første Basel-aftale om kapitalkrav i banksektoren stammer fra 1988 og trådte i kraft i december I 2004 kom et revideret regelsæt, Basel II. I enedes man om Basel III, der skal gennemføres frem til Basel III blev til ud fra erfaringerne med finanskrisen i 2008, hvor de amerikanske subprimelån til boliger spillede en væsentlig rolle. Spørgsmålet er ikke, om vi skal have mere eller mindre regulering, men om vi kan gøre det på en mere hensigtsmæssig og klog måde. De tidligere regler tog ikke i tilstrækkeligt omfang hånd om den risiko, der lå i disse lån. Basel omfatter i praksis flere forskellige komitéer og har sekretariat hos Bank for International Settlements i Schweiz. Det er et uhyre omfattende og komplekst arbejde, fordi forskrifterne skal matche den voldsomme vækst i omfang og innovation på de finansielle markeder i det seneste tiår. Uanset ens holdning til reguleringen via Basel-aftalerne kan man ikke vende ryggen til den globale økonomi. Så vil markedet straffe den danske finansielle sektor og dermed forbrugeren benhårdt. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal have mere eller mindre regulering (det bliver mere), men om vi kan gøre det på en mere hensigtsmæssig og klog måde. Det er Basel-aftalerne, der har pålagt de finansielle institutioner i Danmark øgede kapitalkrav de krav, vi nu ser på boligmarkedet i form af realkredittens krumspring for at øge indtjening og konsolidering krumspring, som i øjeblikket slår igennem på den danske boligejers budgetkonto. Sekretariatschef, cand. polit. Curt Liliegreen EU har haft sin egen kulegravning af bankverdenen med Liikanengruppen, en gruppe af højtrangerede eksperter, der i oktober 2012 barslede med en rapport om strukturen i den europæiske banksektor. De ser kritisk på låneekspansionen under boligboblens år, og anbefaler et loft for udlån i forhold til boligejerens indkomst. Her kan man som dansker gyse, når man ser kurven over dette forhold, LTI eller Loan to Income ratio, andetsteds her i nyhedsbrevet. I september kom Rangvid-udvalgets rapport, der bl.a. anbefaler mere kontrol med pengeinstitutternes udlån i store enkeltengagementer, og som ser kritisk på realkreditsektorens produktinnovation op til "Boligboblen". Disse reguleringstiltag er forstandige menneskers forsøg på at beskytte samfundet mod en ny økonomisk nedsmeltning som i 2008, og er på ingen måde nogen reguleringsboble. Deres forslag og regler gør lige nu ondt på den finansielle sektor, på de danske boligejere såvel som på de kredithungrende virksomheder. Men der er ingen vej udenom at følge anvisningerne. Spørgsmålet er snarere, om tiltagene er tilstrækkelige til at sikre os mod nye bobler i fremtiden.

3 Forventningerne peger opad 3 Der er sket et omsving i danskernes forventninger til boligpriserne. 44 pct. mener, at priserne vil stige i løbet af et år, men uden at priserne vil blive 'meget højere' Befolkningen er blevet mere optimistisk i løbet af sommeren 2013, og en stor andel af danskerne 44 pct. forventer nu højere boligpriser om et år. Det fremgår af en undersøgelse af befolkningens forventninger til boligmarkedet, som Danmarks Statistik har gennemført i første halvdel af august 2013 for Boligøkonomisk Videncenter. Når de positive og negative forventninger sammenvejes i et enkelt tal det såkaldte nettotal ligger forventningerne i august 2013 på +18,76. Det er det højeste niveau, siden undersøgelsen startede i februar I april var nettotallet på +6,6. Da pessimismen var størst i december 2011 forventede kun 7 pct. højere boligpriser om et år, og nettotallet var 22,17. Det forekommer dermed korrekt at tale om et omsving i befolkningens forventninger. Jordforbindelsen intakt Selv om danskerne er blevet optimistiske, har de ikke tabt jordforbindelsen. Der var i august måned kun 1 pct. af de adspurgte, som troede, at boligpriserne om et år ville blive 'meget højere'. Mens 44 pct. forventede 'højere' priser, regnede en lige så stor gruppe, også 44 pct., med priser på 'samme niveau'. 8 pct. forudså lavere priser, og kun 1 pct. forventede 'meget lavere priser'. 2 pct. svarede 'ved ikke'. Ser man på udviklingen om fem år, er danskerne også blevet mere optimistiske. 66 pct. forventer højere priser i august 2013, og 71 pct. forventer 'højere' eller 'meget højere' priser. Til sammenligning forventede 56 pct. højere priser i april 2013, mens 60 pct. forventede højere eller meget højere priser. Også her viser danskerne sig dog nøgterne, idet kun 5 pct. i august 2013 forudser 'meget højere' priser. Denne andel er forholdsvis beskeden, når man tænker på de kraftige prisstigninger på ejerlejligheder, der aktuelt kan ses i hovedstadsområdet. Løft for alle aldersgrupper Undersøgelsen kortlægger, hvordan forventningerne fordeler sig efter de adspurgtes alder. Der har i så godt som alle undersøgelser været tendens til, at der var størst optimisme blandt de yngste og de ældste, mens de midaldrende er lidt mere pessimistiske. Sådan fordeler forventningerne sig også i august 2013, men der er sket et løft i samtlige aldersgruppers forventninger. De relativt mest dramatiske forandringer er sket for de yngre fra 30 til 39 år, hvor nettotallet over forventningerne er løftet fra 2,25 i april til 18,08 i august. De absolut set mest optimistiske er de yngste i undersøgelsen i aldersklassen 20 til 29 år, med et nettotal på 22,03, samt de ældste, der ligger i aldersklassen 70 til 74 år. De sidstnævnte har et nettotal på 23,21. For mere præcist at kunne udlede, om de positive besvarelser indikerer en mærkbar stigning i priserne, spørges der også til forventningerne om den absolutte prisstigning i pct. Svarene skal her tolkes med forsigtighed, da undersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af befolkningen, der i sagens natur ikke er prognoseeksperter. Besvarelserne giver dog et fingerpeg. Af dem, der forventer en prisstigning i det næste år, regner 62 pct. med, at den vil ligge mellem 0 og 4 pct. 30 pct. tror på, at stigningen bliver et sted mellem 4 og 8 pct. Forventningerne på et års sigt og på fem års sigt 70% 66% 60% 50% 44% 44% 40% 30% 20% 10% 0% 19% 8% 5% 7% 1% 1% 0% 2% 3% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Priser om 1 år Priser om 5 år

4 4 Baserer sig på faktiske tal Som en del af undersøgelsen spørges der til, hvad befolkningen lægger til grund for forventningerne. Her peger de fleste som noget nyt på, at det er den konstaterede prisudvikling på boliger, der påvirker deres vurdering. Ser man på de senest kendte tal for prisstigningerne på boliger, viser Danmarks Statistiks opgørelse for maj 2013, at priserne lå 3,9 pct. højere på enfamiliehuse end samme tidspunkt året før. Priserne på ejerlejligheder lå 12,4 pct. højere. Månedstallene er ikke endelige, og der kan ske revisioner, men tallene viser, at befolkningens forventninger til det kommende år ikke er udtryk for noget overmod, når den baserer sine forventninger på de faktisk konstaterede prisstigninger. Ser man på tallene fra Realkreditrådet på de enkelte postnumre, lå priserne på ejerlejligheder i København og Frederiksberg pct. højere i 1. kvartal 2013 sammenlignet med 1. kvartal Boligmarkedets Humørbarometer Nettotal for forventninger til prisudviklingen 1 og 5 år frem Februar 2010 Maj 2010 August 2010 December 2010 Maj 2011 September 2011 December 2011 Maj 2012 September 2012 Januar 2013 April 2013 August Priser om 5 år Priser om 1 år

5 Afdæmpede og rationelle forventninger 5 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse peger ikke i retning af, at vi er på vej mod en spekulativ prisboble. De autoritative prognosemagere i De Økonomiske Råd, Finansministeriet, OECD, EU eller de danske storbanker forventer ikke nogen markant økonomisk vækst i Danmark inden for det næste år. Spørgsmålet er derfor, hvor længe boligpriserne kan fortsætte med at stige uden en samtidig vækst i produktion og beskæftigelse. Svaret herpå er ikke éntydigt, fordi en del af den igangværende prisstigning kan repræsentere en tilbagevenden til en mere normal markedssituation ovenpå den ekstraordinært dybe krise på boligmarkedet. I USA har der de sidste 1½-2 år i de områder, der før var hårdest ramt af krisen, været en markant prisstigning. I San Fransisco har stigningen siden bunden været på ikke mindre end 44 pct. frem til juli Såfremt normaliseringen af boligmarkedet udløser forventninger om yderligere prisstigninger, kan der være risiko for en spekulativ boble. Dette har været drøftet for så vidt angår det københavnske ejerlejlighedsmarked på det seneste. For det danske boligmarked som helhed tyder vores undersøgelse imidlertid ikke på nogen bobledannelse. Forventningerne virker afdæmpede og rationelle. 77 pct. henviser til priserne Et andet forhold, der får Boligøkonomisk Videncenter til at stole på troværdigheden af resultaterne er, at Danmarks Statistiks forbrugerforventningsindikator også er vendt opad. Den lå på 5,8 i august 2013, hvilket var det højeste niveau siden november I vores undersøgelse er der spurgt til, hvilke forhold befolkningen baserede sine forventninger på, og 77 pct. svarede, at de tænkte på prisudviklingen i det seneste halvår. 69 pct. gav udtryk for, at de tænkte på Danmarks økonomiske situation. 37 pct. tilkendegav, at de tænkte på renteudviklingen, mens 34 pct. tænkte på de økonomiske eksperters udtalelser. I denne undersøgelse er der relativt færre, der peger på renten end tidligere. Tidligere har op mod halvdelen af de adspurgte peget på renten som en bestemmende faktor. De vigtigste årsager til prisforventningen på 1 års sigt 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% feb-10 maj-10 aug-10 dec-10 maj-11 sep-11 dec-11 maj-12 sep-12 jan-13 apr-13 aug-13 Danmarks økonomiske situation Prisudviklingen på boliger indenfor det seneste halve år Renteudviklingen Økonomiske eksperters udtalelser

6 Boligejere med livsstilssygdomme 6 Sundhedstjek af boligejernes økonomi afslører problemer i ny rapport fra Syddansk Universitet 40 pct. af de danske boligejere er overbelånte og hele 27 pct. er teknisk insolvente. Det viser tal i rapporten Danske boligejeres økonomi under stærkt svingende boligpriser, som er skrevet af Morten Skak og Gintautas Bloze fra Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet. Rapporten er den sidste i rækken i projektet om Husholdningernes porteføljekarrierer. Tidligere på året (februar 2012) udkom Danske husholdninger på dybt vand, som også var skrevet af de to forskere fra Syddansk Universitet. Analysen kan kaldes et omfattende sundhedstjek på boligejernes økonomi, og det afslører store problemer hos de danske boligejere. F. eks. er andelen af teknisk insolvente hos de yngre boligejere steget markant siden 2006, men generelt tegner der sig et billede af, hvad man kunne kalde livsstilssygdomme hos boligejerne som helhed i form af en meget høj belåningsgrad i forhold til indkomster og aktiver. Omfatter 75 pct. af alle boligejere Formålet med analysen har været at studere udviklingen i de danske boligejeres økonomi ud fra de tilgængelige registeroplysninger. Analysen baserer sig på registeroplysninger om de individuelle boligejere i Danmark. Boligejerne fordeles efter deres bopælskommune og efter aldersgruppe. Der er altså ikke tale om en stikprøveundersøgelse, der omfatter nogle få tusinde husstande, men om en opgørelse over samtlige boligejere, der falder indenfor et interval, der er defineret for at sikre de mest retvisende data. Den medtager således 75 pct. af alle boligejere i Danmark. For at sikre de mest retvisende tal, og gøre analysen lettere, er det valgt kun at se på husholdninger, der ejer en enkelt ejendom. Meget billige eller meget dyre boliger, og meget små eller meget store boliger er fravalgt. Et centralt forhold i analysen er udviklingen i boligejernes belåning i forhold til ejendomsværdien, kendt som nøgletallet LTV, Loan to Value-raten. Det giver mulighed for at se, hvor stor en andel af boligejerne, der er overbelånte eller direkte teknisk insolvente. Med overbelånt menes, at lån med pant i boligen overstiger 80 pct. af boligens værdi. Hos de teknisk insolvente overstiger lån med pant i boligen hele værdien af boligen. Boligejernes porteføljekarriere Analysen ser også på, hvordan boligejernes økonomi udvikler sig med deres alder det man kunne kalde boligejernes porteføljekarrierer. Tallene viser store forskelle mellem aldersgrupperne. Blandt de unge op til 35 år er 25 pct. teknisk insolvente i Blandt boligejere over 65 år er det kun 1½ pct., der er teknisk insolvente. De unge boligejeres insolvens afspejler krisen på boligmarkedet. I bobleåret 2006 var kun 5 pct. af de unge teknisk insolvente. Insolvensen er således opstået i takt med prisfaldene efter 2006.

7 7 Der er væsentlige geografiske variationer i insolvensen. Før boligboblen opstod, havde det vestlige og nordlige Jylland den højeste andel af teknisk insolvente. Her var mellem 7 og 11 pct. af boligejerne insolvente. Til gengæld så det bedre ud på Sjælland, hvor andelen af insolvente var i bund i Hovedstadsområdet, og hvor den lå relativt lav med ca. 1 4 pct. insolvente i Sydog Vestsjælland. Efter boligboblens kollaps er dette billede vendt om. Hovedstadsområdet har stadig en lav andel af insolvente, men i Sydog Vestsjælland og på Lolland-Falster er andelen nu høj med pct. Derimod er situationen i det vestlige og nordlige Jylland mere sammensat, og minder om Københavns omegnskommuner, hvor nogle områder har en lav andel af insolvente, mens enkelte områder har en høj andel. Andelen af overbelånte husholdninger inden for aldersgrupper Pct op til 35 år 36 til 49 år 50 till 65 år over 65 år Når der ses på alle former for gæld og alle former for formue (bortset fra pensionsformuen), ser det under ét værre ud. Dette forhold kaldes TLTV, Total Loan to Value. Her er 27 pct. af alle boligejere, unge som gamle, teknisk insolvente, og 40 pct. er overbelånte. I bobleårene i midten af 2000 tiåret var færre teknisk insolvente, men dette tidsrum er atypisk. Faktisk er andelen af teknisk insolvente og overbelånte i dag på samme niveau som i og igen i Det afspejler Danmark som et land med en høj gældsætning hos husholdningerne. Råderummet For yderligere at afdække, hvor robust en økonomi boligejerne sidder med, er det også beregnet, hvor stort et råderum de har, når udgifterne til bolig og en normal husførelse er afholdt. Det afslører, hvor følsomme boligejerne er, hvis der kommer en pludselig udgiftsstigning, f. eks. som følge af en rentestigning. Kortet viser en opdeling af kommunerne i kvintiler efter den procentvise andel af insolvente boligejere. De 20 pct. af kommunerne, der har den laveste andel insolvente boligejere, er således typisk koncentrerede i hovedstadsområdet.

8 8 Analysen ser på et forhold kaldet den økonomiske marginal. Den viser, hvor meget familien har til overs efter at have betalt boligudgifter og de andre udgifter til husholdning, som den ville have ifølge et standardbudget. Den økonomiske marginal er 0 eller negativ for godt 40 pct. af boligejerne. Andelen af boligejere med denne lave marginal har svinget mellem 40 og 45 pct. siden år Hvis disse boligejere har et lån som afdragsfrie F1 ere, vil en stigning i renten og/eller udløb af afdragsfriheden være problematisk, hvis de har en høj belåningsgrad. Familierne kan dog gå fra det forudsatte standardbudget og over til et skrabet budget, og derved vinde tid. Omvendt har knap 40 pct. en forholdsvis stor økonomisk marginal på over kr. Når der anvendes metoden med et standardbudget er der tendens til, at andelen af de boligejere, der har mindst og største marginal overdrives, og tallene skal tages med dette forbehold. Andelen af boligejere med en stor positiv marginal er steget fra 25 pct. til knap 40 pct. siden år Høj belåningsgrad Et andet forhold, som er med i undersøgelsen, er belåningen sat i forhold til indkomsten, internationalt kendt som Loan to Income raten, LTI. Dette forhold hænger selvfølgelig også sammen med LTV og med det råderum, som boligejerne har. LTI-raten er steget markant i Danmark i de sidste 15 år. Tilbage i 1995 lå den på 250 pct. for boligejerne, men den steg siden støt og kulminerede i festårene i med næsten 400 pct. Den er siden faldet noget, men ligger fortsat historisk set højt. Den stigende gældsætning i forhold til indkomsten har været mulig, fordi renten er dykket i perioden, og de afdragsfrie lån kom til i Derfor har der været en øget gældsætning i forhold til indkomsten, uden at husholdningernes rentebyrde af den grund er gået op. Dette kan potentielt være et Husholdningernes LTI-rate Pct problem, fordi perioden har set et boom i lånetyper som afdragsfrie F1-lån, hvor ydelsen senere kan stige, når afdragsfriheden udløber, og hvis den korte rente stiger. Den stigende LTI er således lidt af et faresignal for dansk økonomi. Lang opsparingstid Et særligt forhold er de unge førstegangskøbere. Som ung mødes man med krav om en vis egenkapital ved køb af bolig. Sammenlignet med mange andre lande, er de danske krav forholdsvis beskedne. I denne undersøgelse er der set på, hvor mange måneder det vil tage de unge familier at spare op til en standardbolig, hvis kravet er, at de skal kunne udrede 10 pct. kontant. I 1995, hvor boligmarkedet stadig var i gang med at komme sig ovenpå den lange økonomiske krise efter Kartoffelkuren, var opsparingskravet 10 måneder. I takt med at boligpriserne steg, nåede opsparingskravet op på 25 måneder i Siden er det faldet til 20 måneder efter boligboblens kollaps. Der er selvfølgelig store regionale forskelle i kravet Rapporten kan downloades på eller rekvireres i sekretariatet hos Boligøkonomisk Videncenter. Tidligere resulterede projektet i februar 2013 i rapporten Danske husholdninger på dybt vand, som også kan findes på

9 Nu skal tvangsauktioner under lup De konkrete tvangsauktioner, der skal undersøges, hentes bl.a. fra Roskilde Retskreds. Her ses Roskilde Ret Nyt projekt med Aalborg Universitet København og DREAM skal undersøge tvangsauktioner 9 Hvad er det for forhold, der fører til, at nogle låntagere i økonomisk uføre og uden mulighed for at sælge deres bolig havner i en tvangsauktion med udsigt til store tab, krav om at flytte fra boligen og dårlig kreditværdighed? En bedre forståelse af disse forhold, kan i sidste instans hjælpe med at forebygge tvangsauktioner. Derfor sætter Boligøkonomisk Videncenter nu fokus på tvangsauktioner ved at støtte et projekt, der udføres af Aalborg Universitet København og DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) i fællesskab. Store forandringer Der er ikke gennemført en større undersøgelse af tvangsauktioner i Danmark siden Realkreditrådets undersøgelse fra Det danske realkreditsystem har undergået store forandringer siden da med indførelsen af en række innovative, men også mere risikobetonede produkter. Samtidig har boligmarkedet i årene efter 2000 været udsat for voldsomme prisudsving. Projektet vil se på konkrete eksempler fra Roskilde, Næstved og Nykøbing Falster retskredse. De tre kredse har i perioden gennemført ca tvangsauktioner over boliger og fritidshuse. Det svarer til 20 pct. af alle tvangsauktioner i Danmark. Der vil blive set på ejendommenes lånehistorie, der naturligvis går længere tilbage i tiden. Kortlægning Projektet indebærer for det første en kortlægning af hændelsesforløbet for de enkelte tvangsauktioner. Det omfatter låneforløbet forud for tvangsauktionen samt selve forløbet af tvangsauktionen. Kilden vil være tingbogen og fogedretterne. Der vil også blive set på historikken efter tvangsauktionen, såsom tab og registrering i kreditregistre. For det andet vil der ske en kortlægning af årsagssammenhænge på ejendoms- og husstandsniveau ud fra registerdata og geografiske data. Der ses på, om der er særlige mønstre for den type af ejendomme, der går på tvangsauktion, såsom geografiske mønstre, sammenlignet med gennemsnittet for ejendommene. Socioøkonomiske faktorer For det tredje vil der ske en kortlægning på det menneskelige plan, også kaldet det socioøkonomiske plan. Husstandene identificeres via ejendomsid. Denne sammenkædning af de tvangsauktionerede ejendomme med deres beboere er helt central for projektet. De berørte personer får numre, og der vil således blive tale om anonymiserede data. Herefter vil man se på forhold som husstandens størrelse, alderen for de berørte, husstandsindkomst, uddannelse, erhverv med mere og sætte disse faktorer i forhold til gennemsnitshusstanden. Ved at kombinere data fra Realkreditrådet med Danmarks Statistiks registeroplysninger er det muligt at opstille traditionelle økonomiske key performance indicators såsom LTI (lån til Indkomst rate), LTV (Lån til Værdi rate) og MTI (realkreditydelse i forhold til indkomst). Individuelle husstande Kilderne vil være data fra Danmarks Statistik samt Realkreditrådet, som DREAM får stillet til rådighed, og omfatter husstande, som gik på tvangsauktion i Analysen vedrører såkaldte mikrodata, det vil sige data om de individuelle husstande, og ikke kun typer af eller grupper af husstande. Projektet, der løber fra september 2013 til december 2014, får en styregruppe bestående af landinspektør, PhD Karin Haldrup fra AAU, forskningschef, PhD Peter Stephensen fra DREAM og sekretariatschef Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.

10 Nyt fokus på udkantsområder 10 Nu skal mikrosimuleringsmodellen, som DREAM har udviklet, raffineres, så man kan få mere at vide om boligmarkedet på kommuneniveau Den mikrosimuleringsmodel, som forskningsinstitutionen DREAM har udviklet, og som er blevet anvendt til en fremskrivning af boligmarkedet, skal nu yderligere raffineres. Nyhedsbrevet beskrev i april 2013 modellen, som blev brugt til at fremskrive den danske boligefterspørgsel frem til 2040 en opgave, som DREAM løste for Boligøkonomisk Videncenter. Modellen har fået navnet SMILE, Simulation Model for Individual Life Cycle Evaluation. Der er tale om et kraftfuldt værktøj, der kan fremskrive boligmarkedet med en hidtil uset detaljerigdom, og som kan anvendes til mange andre typer af analyser. En vej, et bindingsværkshus og en skov. Et billede fra udkantsdanmark Modellen har dog én svaghed: På geografiske enheder går den ikke længere ned end til 11 landsdele. Disse landsdele kan kombineres med valg af forskellige bystørrelser. I mange sammenhænge er det imidlertid interessant at analysere boligmarkedet på kommuneplan, og ikke kun på landsdelsplan. Det gælder f. eks. for en kommunes overvejelser om at opføre nye almene boliger eller i forbindelse med dens udbud af byggegrunde. Jo mere detaljeret, jo bedre Hvis man går man fra de nuværende 11 landsdele og ned til et detaljeringsniveau på landets 98 kommuner, hvor man yderligere kan analysere forskellige grupper af byer ordnet efter størrelse i hver kommune, er man langt bedre stillet. Det gør det muligt at undersøge de områder i Danmark, hvor boligmarkedet udfordres af en nettoafvandring eller nettotilflytning af personer. Her er landsdelen for grov en enhed, fordi der indenfor den enkelte landsdel kan være store forskelle. For eksempel indgår Syd- og Vestsjælland som én administrativ enhed, en landsdel, i den nuværende DREAM model. Det betyder, at man opererer med et geografisk område, der rækker fra Sjællands Odde til Danmarks sydligste by Gedser. Hvis man vil anvende DREAM s model til en analyse af de såkaldte udkantsområder, er et første skridt altså at komme længere ned på geografisk opdeling, i dette tilfælde på kommunalt niveau. Det giver en række praktiske problemer, fordi modellen er opstillet på basis af data for landsdelene. Nu skal disse data ændres til at blive talt op på kommuneplan, og derefter skal de statistiske analyser bag opstillingen af modellen afprøves og gentages, nu hvor det er kommuneplanet, der er grundlaget. Der er tale om en voldsom regneøvelse, og ikke blot en teknisk finpudsning. Fokus på nedgang eller stagnation Herefter vil projektet fokusere på de kommuner, hvor der er udsigt til en direkte nedgang eller stagnation i befolkningstallet i de kommende årtier. Da modellen blev offentliggjort var der naturligt nok mest fokus på succeshistorierne: De steder, hvor der som i København og Århus vil være vækst fremover. Men rent boligøkonomisk er områderne med faldende folketal nok så udfordrende. Projektet er startet her fra 1. september 2013 og kører til udgangen af 2014.

11 Portræt af en samarbejdspartner 11 I juni-nummeret af dette nyhedsbrev blev Boligøkonomisk Videncenters store projekt Tekst og tal om det byggede miljø beskrevet, og det fremgik bl.a., at projektet i høj grad byggede på et nært samarbejde med Danmarks Statistik. Institutionen skal bl.a. levere en række tidsserier af ældre dato tal, der hidtil ikke har været tilgængelige i elektronisk form. Men også på andre områder samarbejder Videncentret og Danmarks Statistik. Siden 2010 har Danmarks Statistik foretaget kvartalsvise undersøgelser af danskernes forventninger til boligmarkedet på bestilling af Boligøkonomisk Videncenter. Undersøgelserne, som bl.a. offentliggøres i dette nyhedsbrev, giver en pejling af, hvordan danskerne vurderer situationen på boligmarkedet på det korte og lange sigt, lige som man spørger om danskernes holdninger til aktuelle problemstillinger på boligmarkedet. Danmarks Statistik har også medvirket i andre undersøgelser, Videncentret har fået udarbejdet de senere år, heriblandt Ældres Boligforhold fra oktober Samarbejdet omfatter også, at Boligøkonomisk Videncenter sidder med i Danmarks Statistiks Kontaktudvalg for bygge- og boligstatistik og i Kontaktudvalget for Ejendomsstatistik. På baggrund af disse relationer tegnes et portræt af samarbejdspartneren på de følgende sider.

12 DST leverandør af officielle tal og fakta om Danmark og som sådan en del af den danske infrastruktur I det nordøstlige hjørne af København, tæt på den stærkt befærdede Lyngbyvej, ligger en iøjnefaldende bygning, der er formet som en trekant og ligner et fæstningsværk, der er opført for at beskytte sine beboere mod krigsherrer fra alle sider. Men bygningen er af nyere tid og i øvrigt bygget af det berømte makkerpar Bøje Nielsen og Axel Juhl-Jørgensen i deres glansperiode i 1970 erne. Og beboerne er ikke plaget af fjender. Tværtom nyder de eller rettere, den institution, der udfylder de fleste kvadratmeter i bygningen respekt og faglig anerkendelse fra kunderne, som bl.a. er ministerier, styrelser, offentlige institutioner, private organisationer og virksomheder. mere og mere differentierede, siger en dedikeret kommunikationschef Carsten Ulrik Zangenberg, som har været i foretagendet i mere tyve år. Alle skal kunne gå ind på vores hjemmeside og finde de tal, de søger. Vi skal være den sikre leverandør af officielle tal og fakta om det danske samfund. Tal man skal kunne stole på, fordi vi som institution er objektiv, uafhængig af økonomiske og politiske interesser, lige som vi arbejder efter internationalt anerkendte metoder og principper. Danmarks Statistik (DST) er institutionen og som sådan en vigtig del af den danske infrastruktur, som knytter registreringen af det administrative Danmark sammen gennem et fælles identifikationssystem. En talfabrik I virkeligheden er der tale om en fabrik, der producerer sin vare i gigantiske mængder. Hver dag har sit flow af nye tal. Det kan handle om alt fra danskernes foretrukne personnavne til udviklingen i priserne for slam. Tallene lægges detaljeret ind i statistikbanken.dk og præsenteres som nyheder på forskellige medieplatforme. I dag producerer vi flere tal end nogensinde før. Mængden vokser år for år. Det skyldes naturligvis, at teknologien gør det muligt overhovedet at håndtere og gemme store datamængder, men også at brugernes ønsker bliver

13 13 De mange tal er selvfølgelig en udfordring på mange måder. Op gennem 1970 erne skete der noget afgørende både for det danske samfund og her i Danmarks Statistik. De to store offentlige registre, som vi kender i dag som CVR og BBR, blev oprettet, og der blev vedtaget en lov, der gav Danmarks Statistik adgang til de to registre samt CPR, som var blevet oprettet tilbage i Registrene en revolution Det var lidt af en revolution, og skabte da også politisk røre. Men da man efterfølgende så, at det var en uhyre effektiv måde at få bundet registreringen af Danmarks tal sammen gennem et fælles identifikationssystem, blev man mindre kritisk. Man fik styr på alle virksomheder i et statistisk erhvervsregister og tilmed mulighed for at lave en erhvervsstatistik, der hang sammen. Det samme med BBR nu kunne der produceres statistik, der omfattede ALLE boliger. Sammenhængen med de store centrale registre er i dag grundlaget for DST s statistik og måde at tænke store data på. Det var virkeligt banebrydende, da det blev muligt. I stedet for at sende spørgeskemaer ud, hente dem hjem, registrere og bearbejde dem, fik man adgang til en flod af tal. Dér fik man skabt et sammenhængende system, hvor de forskellige statistikområder var afhængige af og supplerede hinanden. Og det er det fundament, vi bygger videre på i dag. Det evige dilemma De mange tal, der skal holdes styr på, er også statistikerens evige dilemma: Mange vil have meget hurtige tal eller indikatorer på, om f.eks. væksten går op eller ned, mens andre foretrækker konsistente tal, som ikke skal revideres. Vi forsøger at løse dilemmaet ved at publicere foreløbige tal, som så bliver reviderede og reviderede igen. DST løser også opgaver for private virksomheder og organisationer også kaldet indtægtsdækket virksomhed. Siden midten af 1960 erne har vi i det små udført nogle opgaver på det private marked. Men i 2006 blev der truffet en beslutning om at etablere en enhed, der samlede de kompetencer, vi sidder med, hvor ikke mindst viden og knowhow om interviews og mikrodata var og er en hjørnesten. Vi gjorde det ikke for at tjene penge, men fordi der var opstået nogle behov på markedet, som vi mente, vi kunne opfylde, siger Carsten Zangenberg, der er overbevist om, at initiativet også på anden måde har været til gavn for institutionen. Betalende kunder er kritiske kunder, der stiller krav til dokumentation og sammenlignelighed, så vi er uden tvivl blevet en bedre opgaveløser. EU fylder meget I dag er DST en statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet med ca. 550 medarbejdere. Mere end 70 pct. af det, der produceres i DST, er en følge af det danske medlemskab af EU og er som sådan underlagt EU-lovgivning. Vi deltager på alle niveauer og i mange samarbejdsfora. Og det gør vi flot, tør jeg godt sige. Også fordi andre siger det. Vi har et godt ry internationalt, når det gælder kompetenceniveauet. Tal i lange baner på papir og på nettet Det vigtigste vindue for DST s omfattende talproduktion er hjemmesiden og ikke mindst Banken er en taldatabase fundamentet og grundstrukturen for hele DST s virksomhed. Desuden udsender DST et elektronisk nyhedsbrev Nyt fra Danmarks Statistik, der udkommer løbende via internettet. Mere periodiske opgørelser præsenteres i Statistiske Efterretninger, der ligeledes offentliggøres på nettet. Dertil kommer en række publikationer, der udsendes hvert år med Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt som de mest kendte. Desuden udgives en række temabøger, hvor væsentlige emner i det danske samfund bliver belyst i tekst og tal. Ifølge Zangenberg er DST en vigtig del af den danske infrastruktur. Men institutionen er mere end det. Jeg medgiver, at jeg nu svinger fanen lovligt højt, men det er jo nok ikke en tilfældighed, at Danmarks Statistik eller Det Statistiske Bureau, som det hed dengang blev oprettet i 1850 umiddelbart efter Grundloven af Her fik vi nogle nye spilleregler for, hvordan vi som samfund skulle indrette os, herunder også, at de oplysninger, som bureauet indsamlede, skulle være til for alle. Det princip gælder fortsat i dag. Det ligger jo lidt i den danske folkesjæl, at vi altid har gjort meget ud af, at borgerne skulle have lige mulighed for at deltage i den politiske proces og have lige adgang til de informationer, der var til rådighed.

14 Problemknuser og arkæolog 14 Erik Nielsen er manden, der skal udrede trådene, når der opstår uregelmæssigheder i talstrømmen. Og så er han involveret i den del af samarbejdsprojektet med Boligøkonomisk Videncenter, der handler om at tilvejebringe tal om boligbyggeriet For fuldmægtig Erik Nielsen fra kontoret for konjunkturstatistik er det ikke surt at bearbejde de endeløse talrækker, han får ind bl.a. om bygge- og anlægsaktiviteten i Danmark. Det ses også af hans lange anciennitet i DST. Erik Nielsen har været ansat i institutionen siden 1. januar Han er en af de medarbejdere i DST, der skal medvirke i det store samarbejdsprojekt 'Tekst og tal om det byggede miljø'. Bl.a. er det hans opgave at medvirke til, at der fra DST s arkiv bliver gravet tal frem om det påbegyndte byggeri. Til at bistå med dette arbejde, har Boligøkonomisk Videncenter udlånt to medarbejdere, stud.polit. Zarah Saxil Andersen og stud.oecon. Michael Harboe Møller. Som at være arkæolog - Vi er godt i gang. Der er jo tale om et stort projekt, hvor vi skal lede efter nogle rigtig gamle tidsserier. Når det gælder hovedtallene, kan vi komme helt tilbage til 1916, fortæller Erik Nielsen, der i sin research før projektet overhovedet gik i gang nærmest følte sig som arkæolog. Det er tale om god, gammeldags søgning i gamle udgaver af Statistiske Efterretninger, og hvad de nu hed på det tidspunkt. Men opgaven er interessant også fordi man støder på nogle helt andre begreber fra den tid. Så vi skal have styr på, hvad de dækker over byggetilladelser pr. kvartal Hvert kvartal modtager han i omegnen af byggesager, og det er hans ansvar, at tallene indhentes, kontrolleres og kommer ud i den anden ende som rigtig statistik. Men den proces behøver ikke at forløbe gnidningsløst. Tværtimod. Udfordringerne ligger i, at der altid sker noget uforudset og umiddelbart uforklarligt med tallene. Det går sjældent, som det skal. Derfor er opgaven at finde det sted, hvor det er gået galt. Og eftersom der er tale om et stort kompliceret system, er der mange fejlkilder, der skal tjekkes. Men med tiden lærer man, hvor man skal lede. Dertil kommer, at fejlen ofte ligger udenfor vores regi. F.eks. kan der være tale om fejlindberetninger, der er smuttet igennem kommunernes kontrolapparat, fortæller Erik Nielsen.

15 15 Murphys lov Det er således processen mere end tallene, han er fascineret af. Når man arbejder med statistik ved man, at der næsten altid opstår nogle uregelmæssigheder, uanset hvor meget man forsøger at gardere sig. Og min erfaring siger mig, at det skyldes den verden, vi lever i. Den er alt andet end forudsigelig og regelmæssig. Murphy s lov om, at hvis noget kan gå galt, så går det galt, bliver ofte bekræftet i statistikkens verden. Da Erik Nielsen startede i DST, skrev man udkast til breve og udfyldte indberetningsskemaer i hånden. Derefter sørgede en sekretær i forkontoret for, at udkastene blev skrevet ind på en maskine, hvorefter de blev afsendt. I dag ordner du næsten alt selv. Du skriver f.eks. selv brevene og arrangerer selv møder og rejser. Samtidig er der færre til at kontrollere data, udarbejde statistikken og offentliggøre den. Maskinerne og deres programmer har overtaget det grove arbejde. Det behøver ikke at gå ud over kvaliteten, men det hele går meget hurtigere. Det kan dog betyde, at noget af den grundige kontrol bliver svækket. Og selv om programmerne udfører såkaldte logiske kontroller, har de ikke styr på alle mulige fejl, der kan opstå. Derfor er det nødvendigt med en manuel kontrol, der skal sikre, at kvaliteten af tallene er i orden. Arbejder også internationalt Som ansvarlig for bygge- og anlægsstatistikken samarbejder Erik Nielsen ofte med Eurostat, EU s statistiske kontor. Også på anden måde er han involveret i det internationale samarbejde, som DS deltager i. Med sin erfaring har han adskillige gange optrådt som rådgiver og været på missioner til lande som Estland, Bulgarien, Kroatien og Bosnien. Jeg kan godt li den slags opgaver, hvor man kommer ud og ser, hvordan de laver statistik i andre lande. Og selv om vi er et foregangsland på mange områder, kan vi godt lære et og andet, når vi kommer ud, siger Erik Nielsen. Erik og Jarl Quitzau som repræsentanter for henholdsvis de ældre og yngre medarbejdere i DST. Her foran institutionens indgangsportal med de karakteristiske talindgraveringer.

16 Interaktive kort giver bedre overblik 16 Jarl Quitzau hører til den kategori af yngre medarbejdere i DST, der brænder for nye måder at vise tal på. Som nyansat i DST s Velfærdsstatistik kontor skulle Jarl Quitzau egentlig beskæftige sig med at lave indkomststatistik, herunder også skrive og redigere tekster om emnet, da han for tre år siden startede i DS. Kort efter sin ansættelse sad han en dag og konstruerede nogle interaktive kort, der på en smart måde kunne vise, hvordan forskellige parametre (indkomster, uddannelse, formue osv.) spiller sammen på et Danmarkskort på en sådan måde, at den enkelte bruger udvælger de parametre, der er relevante for ham/hende. Den grafiske løsning faldt så heldigt ud, at han blev bedt om at raffinere produktet og overføre det til andre vigtige statistikområder. Og i dag er de interaktive kort et godt tilbud til de brugere, der foretrækker en interaktiv fremstilling af de parametre, de er interesseret i. Hvis man f.eks. er interesseret i at se de forskellige indkomstgradueringer eller typer af indkomster i én kommune i forhold til de øvrige kommuner, er det nemmere at få et overblik på et grafisk kort frem for at sidde og kigge på en tabel med en række talkolonner ud for de enkelte kommuner, fortæller Jarl Quitzau. Mere interessant for brugeren På kortene kan man også indlægge en tidsfaktor, der gør det muligt at se, hvordan tallene har udviklet sig over tid, lige som man kan sætte andre parametre ind i programmet. F.eks. indkomst i forhold til uddannelse og på den måde få anskueliggjort sammenhængen mellem de to parametre i de forskellige kommuner. På den måde bliver det væsentligt mere interessant for den enkelte bruger. Og dertil kommer, at man kan få udskrevet de tal, der ligger bag figurerne. Formidling er vigtig Jarl Quitzau er uddannet økonom og foretrækker som sådan at arbejde inden for sit fagområde. Men han har lært at sætte pris på formidlingsdelen og hører således til de medarbejdere i institutionen, der brænder for nye måder at præsentere og visualisere institutionens mange tal på. Når man spørger ham, hvor DST befinder sig rent digitalt om 10 år, er svaret: Da har vi digitaliseret alt, hvad der hedder dataindsamling. Og når det gælder formidling af data, vil internettet og vores hjemmeside blive hovedværktøjet. Det er det sådan set allerede i dag. Nogle af vores tabelværker og publikationer vil udgå, og blive erstattet af temapublikationer, som vil komme til at ligge på nettet i elektronisk form. Vi kan allerede nu se en udvikling, hvor oplagene falder og hvor trafikken på hjemmesiden om de samme emner øges. Måske vil Tiårsoversigten og Statistisk Årbog stadig blive publiceret, men kommunikationen og formidlingen vil snarere bestå i, at brugere kan trække tal fra vores registre. Vi kan allerede nu se, hvordan papirudgavernes oplag falder, samtidig med, at trafikken om de samme emner på hjemmesiden øges, siger Jarl Quitzau, her fotograferet i i DST s arkiv i kælderen. NYHEDSBREV NR 13 September 2013 Udgiver: Boligøkonomisk Videncenter Jarmers Plads København V Redaktion: Curt Liliegreen, og Per B. Jensen Tilrettelæggelse og layout: PeRscript og Kenneth Olsson Anvendte fotos: Peter M. Madsen Anders Tvevad, Scanpix Uffe Weng, Scanpix Torben Klint, Scanpix Nils Meilvang, Scanpix

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

DANSKERNES FORVENTNINGER

DANSKERNES FORVENTNINGER DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Totalforvirring om prognoser

Totalforvirring om prognoser BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Totalforvirring om prognoser Danskerne har svært ved at holde styr på de mange prognoser om boligpriserne, der i en jævn strøm lanceres i medierne. Hele 80 pct. af de adspurgte

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs

Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs ØKONOMISK SEKRETARIAT 15. september 2016 Det er nu otte år siden Lehman Brothers konkursbegæring den 15. september 2008. Finanskrisen har løbende sat sine spor

Læs mere

Det danske boligmarked i lyset af finanskrisen. Økonom Jens L. Pedersen

Det danske boligmarked i lyset af finanskrisen. Økonom Jens L. Pedersen Det danske boligmarked i lyset af finanskrisen Økonom Jens L. Pedersen Agenda Hvordan påvirker finanskrisen boligmarkedet? Udenlandsk storm giver bølgegang i renterne Status og fundamentale forhold Afledte

Læs mere

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013 Økonomisk Barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA., MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger AUGUST 4 5% 5% 5% 4% 8% 5% 8% 9% 4% 8% 8% 7% -9 årige 3-39 årige 4-49 årige 5-59 årige 6-69 årige 7-74 årige Andel af respondenter i

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger

Læs mere

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år. Marts 2009 Boligudbuddet fortsætter svag stigning i marts Efter et fald i boligudbuddet igennem vintermånederne steg antallet af boliger til salg på internettet i marts for anden måned i træk. Det er fortsat

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk 16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet Anders Goul Møller, Økonomisk konsulent angm@di.dk SEPTEMBER 2016 Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet DI s medlemsvirksomheder forventer et positivt 4.kvartal 2016, med rekordhøje forventninger for hjemmemarkedsvirksomhederne.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2016

Brugerundersøgelsen 2016 Marts 2017 Formidlingscenter Brugerundersøgelsen 2016 Danmarks Statistik arbejder målrettet på at udvikle sig i takt med brugernes krav. Vores strategi udstikker målsætningerne for, hvordan denne udvikling

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 2.. kvartal 2009 30. juli 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. På landsplan faldt priserne på parcel- og rækkehuse fra

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år. Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK

DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK DEN FINESTE STATISTIK Danmark skal have verdens fineste byggestatistik. Mindre kan ikke gøre det. For mange virksomheder i byggeriet må de fineste byggetal

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder December 2008 Fortsat stigende boligudbud 62.621 boliger var til salg på internettet ved udgangen af december 2008, hvilket var 15 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

Boligbyggeriet er i fremgang

Boligbyggeriet er i fremgang Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit. APRIL 2017 Boligbyggeriet er i fremgang Stigende huspriser har betydet stor fremgang i boligbyggeriet

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Danske boligejeres økonomi

Danske boligejeres økonomi Danske boligejeres økonomi under stærkt svingende boligpriser En registerbaseret undersøgelse af årene 1995 til 2010 Morten Skak Gintautas Bloze Boligøkonomisk Videncenter Danske boligejeres økonomi under

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Dansk Erhverv Videnservice

Dansk Erhverv Videnservice dec-06 mar-07 jun-07 sep-07 dec-07 mar-08 jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 Indeks, dec-06=100 DANSK ERHVERVS VIDENSERVICEBAROMETER FEBRUAR 2011 Dansk Erhverv

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere