DANSK BIOTEK. læs inde i bladet MAGASINET FOR DANSK BIOTEK. Mediepartner:

Transkript

1 DANSK BIOTEK Nr. 1 juli årgang ISSN Nr MAGASINET FOR DANSK BIOTEK Mediepartner: læs inde i bladet LEDER Perspektiverne i anden generation biobrændstoffer Af klima- og energiminister, Lykke Friis (V) LEDER Biotekindustrien får ændrede vilkår Af Søren Carlsen, formand for DANSK BIOTEK ALK er klar til flere opkøb Administrerende direktør Jens Bager Kommercialisering af tidlig forskning og udvikling af Stephan Christgau og Henrijette Richter

2 THIS YEAR S MOST IMPORTANT DATING SERVICE BioTech Forum Copenhagen, September 28 30, 2010 READ MORE AND SIGN UP AT Official Media Partner Partnering Organizer Organizers: Stockholm International Fairs and Bella Center Visiting Address: Center Boulevard 5, DK-2300 København, Denmark

3 Redaktion Dansk Biotek Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Fagredaktion Søren Carlsen Novo A/S (formand) INDHOLD 1/10 Søren Møller Exiqon A/S Martin Bonde EpiTherapeutics ApS Peter Wulff Sentinext Peter Norkild Egalet A/S Randi Krogsgaard (Dansk Biotek) Salg: Bent M. Gjerløff Udgiver SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf Fax ISNN Nr Abonnement: 2 udgaver i 2010 (incl. moms) kr. 180,- 4 udgaver i 2011 (incl. moms) kr. 360,- Bestilling på abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Mediegrafiker Micala Hartmann Glumsø Bogtrykkeri A/S Perspektiverne i anden generation biobrændstoffer Af klima- og energiminister, Lykke Friis (V) 4 Biotekindustrien får ændrede vilkår Af Søren Carlsen, formand for DANSK BIOTEK 6 Nyt fra DANSK BIOTEK 8 Kommercialisering af tidlig forskning og udvikling af Stephan Christgau og Henrijette Richter 12 ALK er klar til flere opkøb Administrerende direktør Jens Bager 14 Tidligt ramt af krisen heldigvis Af Francois Martelet, CEO, Topotarget A/S 16 Bioteksucces med damp under kedlen Et nøk fra en ny virkelighed Kan et terapeutisk doseringsregime patenteres i Europa? Af Carsten Borgund Hansen og Peter Koefoed, Inspicos A/S 22 Skattemæssige overvejelser ved danske biotekselskabers aktieinvesteringer Af senior manager Niels Reinau og senior consultant Kim Bocianski Svendsen 24 PARTNERING IN SCANDINAVIA BioTech Forum September 28-30, 2010 at Bella Center in Copenhagen 27 COBIS trodser krisen generations biobrændstof? Af Svend Brandstrup Hansen 28 Working in a virtual world Dansk Biotek 1 3

4 L E D E R LY K K E F R I I S Af klima- og energiminister, Lykke Friis (V) Fotograf: Anders Birch Perspektiverne i anden generation biobrændstoffer Vi går en fremtid i møde, hvor olie vil være en mere og mere knap ressource, bl.a. på grund af det stigende behov for energi fra bl.a. BRIC-landene - Brasilien, Rusland, Indien, Kina - og andre. I dag er olie ikke bare noget vi hælder i bilmotoren i form af benzin. Også vores bildæk er fremstillet af en blanding af naturligt og syntetisk gummi, for at man får det nødvendige greb og holdbarhed. For nyligt har man fundet en måde, hvorpå man kan producere grønnere bildæk. Nu bevæger biotek-branchen sig så ind i dækindustrien, så at sige. Det sker bl.a. ved at producere olieproduktet isopren, og arbejdet finder sted i et samarbejde mellem en af verdens største biotekvirksomheder og en af verdens største dækproducenter og kan føre til masseproduktion i Historisk set er det jo vanskeligt at forudsige den teknologiske udvikling. Men der produceres en milliard dæk om året, og for at producere ét dæk kræves 26 liter olie. Hvis man på sigt udnytter potentialet for innovation og videreudvikling af grønnere dæk, ja så står man ikke bare med en enorm besparelse på olieressourcerne, men også over for et nyt potentielt vækstområde. Bioteknologien og den bioteknologiske industri kan derfor spille en væsentlig rolle i en grøn økonomi, som i betydeligt omfang anvender biomasse. Og dette gælder også de virksomheder, som fremstiller enzymer og mikroorganismer, der er med til at optimere udnyttelsen af biomasse. Det er regeringens langsigtede vision, at Danmark skal være et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Vi vil derfor understøtte en fuldstændig, grøn omstilling af det danske samfund, så vi bliver uafhængige af kul, olie og naturgas. Det vil kræve effektiviseringer af energianvendelsen, og det vil kræve en markant udbygning med vedvarende energi. Med andre ord vil energi fra biomasse komme til at stå for en endnu større del af energiforsyningen. Naturligvis sammen med vindenergi, jordvarme og andre vedvarende energiformer. Men biomassen vil ikke kun bidrage til energiforsyningen. Også en række produkter, som tidligere har været oliebaserede fx plastik vil kunne fremstilles fra biomasse. Vi kommer nok til at se bioraffinaderier, som ud over at fremstille energiprodukter også vil fremstille levnedsmidler, lægemidler og plastik mm. På energiområdet er der en lang række eksempler på, at bioteknologien effektiviserer udnyttelsen af energiindholdet i biomasse. Tag fx REnescience projektet på Amagerforbrænding, hvor man ved hjælp af enzymer behandler affaldet, så det bedre kan anvendes til el- og varmeproduktion, og så flere fraktioner af affaldet end før kan genbruges i stedet for at blive brændt. Eller Retrogas-projektet, hvor der sker afprøvning af enzymer i produktionen af biogas baseret på bl.a. gylle, så det bliver mere omkostningseffektivt. Energianvendelsen i transportsektoren har vist sig særlig vanskelig at omstille væk fra benzin og diesel. Det interessante er, at andre sektorers udledninger er faldet trods økonomisk vækst, dvs. en afkobling, som kun i begrænset omfang er sket i transportsektoren. Vejtransporten tegner sig for ca. en femtedel af Danmarks energiforbrug og op mod en fjerdedel af CO2- udledningen. En række teknologier kan bidrage til at gøre transportsektoren uafhængig

5 af fossile brændstoffer. Det gælder fx elbiler, der drives enten via strøm fra elnettet eller fra brændselsceller baseret på brint eller forskellige former for bioenergi. På det kortere sigt frem til 2020 forventes de fleste af disse teknologier dog ikke at blive de mest dominerende i transportsektorens omstilling. Her vil biobrændstoffer som bioethanol og biodiesel yde det største bidrag. Det betyder blandt andet, at EU-målet om anvendelse af 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020 i stor udstrækning forventes at blive opfyldt med biobrændstoffer. På nuværende tidspunkt er det stort set udelukkende første generation biobrændstoffer, som er til rådighed på markedet. De fremstilles typisk af råvarer, som også kan anvendes til fødevarer, fx hvedekorn, majs og sukkerrør, eller på grundlag af olieholdige planter som fx raps. Mange af disse første generation biobrændstoffer lægger også beslag på arealer, som alternativt kunne bruges til fødevareproduktion. Derfor knytter der sig stor forventning til anden generation biobrændstoffer, som kan produceres på restprodukter, og som derfor i mindre omfang lægger beslag på yderlige dyrkningsarealer. Udfordringen ved produktion af anden generation biobrændstoffer består i, at produktionsprocessen er kompliceret og energikrævende, og dermed dyrere end produktionen af første generation biobrændstoffer. Det er derfor afgørende at få optimeret denne produktionsproces. Bioteknologien spiller også her en væsentlig rolle, idet de bioteknologiske industrier og ikke mindst danske virksomheder har udviklet enzymer, som kan fremme omdannelsen af restprodukterne. Så sent som i februar i år præsenterede danske virksomheder nyudviklede enzymer, som yderligere kan optimere omdannelsesprocessen fra biomasse til biobrændstoffer og andre produkter. Der kan ligge væsentlige, erhvervsmæssige perspektiver for Danmark i, at den danske bioteknologiske industri er førende inden for enzymproduktion, og at Danmark samtidig har en veludbygget landbrugssektor, der kan levere den nødvendige biomasse fx i form af halm. Produktionen af anden generation biobrændstoffer forventes på sigt at være konkurrencedygtig med benzin, men indtil da kan der være brug for tiltag, som hjælper udviklingen og udbredelsen af den ny teknologi på vej. Således er demonstrationsanlægget Inbicon støttet med i alt 150 mio. kr. fra den danske stat og EU. Derudover er der i Danmark indført krav om iblanding af 5,75 pct. biobrændstoffer fra 2012 med gradvis indfasning fra i år. Anden generation biobrændstoffer tæller dobbelt ved opfyldelse af iblandingskravet. Der er derved dels sikret afsætning af en vis mængde biobrændstoffer i Danmark, dels givet incitament til at anvende anden generation frem for første generation. Med aftalen om Grøn Vækst 2.0 har regeringen igangsat en analyse af mulighederne for at styrke produktion af især anden generations biobrændstoffer i Danmark. Så vi kan tage endnu et skridt på vejen væk fra afhængigheden af fossile brændsler. Dansk biotek spiller en vigtig rolle i arbejdet mod tekniske landvindinger og jeg ser frem til et godt samspil med industrien, så Danmark kan blive uafhængige af fossile brændsler. Grete Lundbeck European Brain Research Foundation Call for Nominations for THE BRAIN PR1ZE THE PRIZE OF 1 MILLION WILL BE AWARDED FOR THE FIRST TIME IN COPENHAGEN IN MAY 2011 Nominations by 15 September 2010 Nominations will be reviewed by the Selection Committee: YvES AGID, France, HuDA AkIL, USa, COLIN BLAkEMORE, United kingdom, chairman FRED. H. GAGE, USa, TOMAS HökFELT, Sweden, Vice-chairman, FLORIAN HOLSBOER, germany RANGA R. krishnan, Singapore, JES OLESEN, denmark For the nomination Form and details of the nomination procedure, please ViSit: The Brain Prize recognizes and rewards outstanding contributions to European neuroscience, from basic to clinical Dansk biotek 1 5

6 LEDER SØREN C ARLSEN Af Søren Carlsen, formand for DANSK BIOTEK Biotekindustrien får ændrede vilkår Trods finanskrise og ændrede betingelser for biotekindustrien er DANSK BIO- TEK ved at blive et godt fast holdepunkt for industrien selv og for vores politikere og andre, som har behov for at få information om den bioteknologiske industri. Og vi benytter gerne enhver lejlighed til at informere om vores synspunkter og fremme forståelsen for, at vi alle passer på og hjælper med at udvikleindustrien, for det er her en væsentlig del af Danmarks fremtidige muligheder ligger. Danmarks biotekindustri har kæmpet for at overleve finanskrisen. For nogle virksomheder ser det værste ud til at være overstået, medens andre virksomheder stadig kæmper med store finansielle udfordringer. Krisen skabte fokus på de væsentlige projekter, og vi viste, at biotekindustrien i Danmark til trods for fortsatte problemer ikke lader sig slå ud. Vi ved, at der fremover vil være et stigende behov for biotekindustriens produkter. Men vi ved også, at industrien verden over må søge nye veje for at overleve og fremme udviklingen. Ernst & Young er på vej med en ny rapport, hvor temperaturen på biotekindustrien verden over er målt. Heraf fremgår det, at dagene med store ventureinvesteringer og store burn-rates stort set er passé, nu taler vi oftere om virtuelle virksomheder med relativt få medarbejdere og outsourcing af de nødvendige opgaver, der er en del af det at forske i og udvikle nye lægemidler. Årsagen til dette er, at adgang til venturekapital falder. I 2009 faldt den til det laveste niveau i Europa siden Danmark fulgte med ned men bibeholdt sin position i top 5 trods et fald på 30%. Ventureinvesteringerne bliver desuden i stigende grad anvendt til finansiering i de seneste faser af produktudvikling i modsætning til tidligere. Derudover bliver den totale pulje fordelt på færre og færre virksomheder. Virksomhederne må sande, at tilgangen til kapital er vanskelig. Det handler i dag om at spænde livremmen ind og få mest muligt for pengene. Det afspejler sig både i eksisterende og nye virksomheder. De nyetablerede danske biotekselskaber er fokuserede på få projekter, er stramt styrede, har ganske få ansatte og er så godt som virtuelle. Der er ikke tid og penge til at sprede sig for meget. Der skal fokus på produktudvikling og exits. En udvidet dialog mellem de store farmaselskaber og biotekvirksomhederne er afgørende for virksomhedernes videreudvikling af produkter. Selv om omfanget og adgang til venturekapital skærpes, så ligger Danmark stadig i toppen, hvad angår lægemidler i klinisk udvikling med 236 nye lægemidler i klinisk udvikling i kun overgået af England og Tyskland. Ernst & Young har splittet den danske lægemiddel pipeline op i indikationsområder, og her adskiller vi os ikke fra resten af verden - det primære fokus er på kræftlægemidler, CNS-, infektionssygdomme og metabolisme kommer ind på de næste pladser. Dette giver god basis for partnerskaber med farmaselskaber, som har hårdt brug for produkter i disse indikationsområder. Vi så trods finanskrise og mangel på venturekapital en lille stigning i nyetablerede selskaber i nye selskaber så dagens lys mod 8 året før, og man kan håbe på, at dette er tegn på, at kurven er ved at vende. Disse nye små selskaber har det imidlertid ikke så nemt; de har små finansielle marginaler at arbejde på, og faren er, at de må give op, før de når at vise, hvad deres nye produktkandidater kan. Typisk må en lille nystartet virksomhed leve med kun at have en horisont på 1-2 år, før de løber tør for penge. Og det kan betyde, at rigtig gode ideer og udviklingsarbejde går tabt, før det er kommet rigtigt i gang. Det er derfor, det er så vigtigt, at vores regering forstår betydningen af at bevilge penge til innovationsmiljøer og risikovillig kapital. DANSK BIOTEK ser det som et væsentligt mål at forbedre vilkårene for biotekindustrien, og derfor arbejder vi kontinuerligt på at være i dialog med politikerne. Vi fremsatte flere forslag til økonomiske forbedringer for biotekindustrien i 2009, og vi er stolte over at kunne sige, regeringen på flere områder har lyttet til os. Samtidig ser det ud til at lysne lidt på både venturemarkedet og børsmarkedet. Der er kommet flere penge til venturefonde i starten af 2010, og der ser ud til at være en fornyet tro på, at børsnotering også er en mulighed for at komme videre udviklingen.

7 C O M M I T M E N T We are committed to defending our clients interests. We are committed to successful prosecution. S I M P L I C I TY I N S P I R AT I O N Our approach is thorough, yet prompt. We aim to keep things simple. We are inspired by technology and law. We are inspired by clients and associates. We strive to inspire you. Inspicos is a mid-size firm of European patent attorneys. For the third consecutive year, we have been ranked in tier 1 in Managing Intellectual Property s world IP Survey Denmark

8 DA N S K B I OT E K Nyt fra DANSK BIOTEK Investering i biotek er investering i Danmarks fremtid. DANSK BIOTEK har derfor kontinuerligt fokus på risikovillig kapital som en vej til at sikre innovation og vækst for den danske biotekindustri. Det betyder blandt andet, at DANSK BIOTEK til stadighed er i dialog med politikerne for at fremme industriens rammebetingelser og være med til at sætte bioteknologiske problemstillinger på dagsorden. Organisationen har meget at tage fat på: Den opadgående kurve for nyetablerede virksomheder skal cementeres, der bør etableres yderligere støtte til vækst og innovationsmiljøerne, og der skal politisk fokus på og forståelse for nytteværdien af 2. Generations bioethanol. Alt sammen for, at Danmark ikke taber højde i den globale konkurrence på viden og innovation. Samarbejde med Magasinet for Dansk Biotek Som led i bestræbelserne på at fremme biotekindustriens interesser fokuserer DANSK BIOTEK i øget omgang på kommunikation og har i den sammenhæng indgået et samarbejde med Magasinet for Dansk Biotek. Dette for at sikre, at informationer om biotekbranchen når ud til en bred kreds af interessenter. Magasinet, der i 2010 bliver udgivet 2 gange, bliver distribueret til modtagere, herunder politikerne på Christiansborg. Som resultat af samarbejdet er DANSK BIOTEK repræsenteret i magasinets redaktion og vil aktivt bruge magasinet som talerør denne ordning kører foreløbig i 2010, hvorefter den vil blive taget op til revision. DANSK BIOTEKS Bestyrelse Efter generalforsamlingen 18. maj 2010 har DANSK BIOTEKs bestyrelse ændret sammensætning, Bjarne Adamsen, Danisco er trådt ud og Christian Scheuer, LEO Pharma er valgt ind. Bestyrelsen ser ud som følger: Søren Carlsen, Managing Partner, Novo A/S Christian Scheuer, VP, Business Development, LEO Pharma A/S Martin Bonde, CEO, Epitherapeutics A/S Peter Nordkild, CEO, Egalet A/S Peter Wulff, CEO, Sentinext A/S Søren Møller, VP, Research & Development, Exiqon A/S Rasmus von Gottberg, VP, Biobusiness Development & Acquisition Novozymes A/S (associeret til bestyrelsen) DANSK BIOTEKS nye adresse I 2010 fik DANSK BIOTEK ny adresse i COBIS, den nye biotekforskerpark på Ole Maaløes Vej i København. COBIS åbnede i november som en rendyrket biotekforskerpark og inkubator i hovedstaden, og trods forventninger om det modsatte, har COBIS hurtigt formået at fylde de mange ledige kvadratmetre med virksomheder, der gerne vil være del af et spændende forskermiljø midt i det den københavnske universitetscampus. Ny hjemmeside DANSK BIOTEK har lanceret en ny mere brugervenlig hjemmeside, hvor de vigtigste sider findes på både engelsk og dansk. Hjemmesiden er holdt i det kendte design, men tilbyder bedre funktioner for både medlemmer og eksterne brugere af siden. Det er nemt at ansøge om medlemskab direkte på hjemmesiden, der er generelt bedre overblik over indholdet, herunder en søgefunktion på forsiden. DANSK BIOTEK publicerer løbende generel information, som er relevant for medlemmerne, og bringer meget gerne medlemmernes egne nyheder. Alle medlemmer opfordres derfor til at sende pressemeddelelser og andre nyheder til communication@danskbiotek.dk Evaluering af Vækstfonden Vækstfonden er blevet evalueret af Økonomi- og Erhvervsministeriet, og DANSK BIOTEK har fremsendt høringssvar til Ministeriet vedrørende evalueringens konklusioner. Essensen af DANSK BIOTEKS høringssvar er: Danmark har fortsat brug for offentlige initiativer for ikke at tabe i den stigende internationale konkurrence. Specielt inden for biotek er adgang til risikovillig kapital livsnødvendigt, fordi udvikling af nye lægemidler og nye teknologier er overordentlige kapitalkrævende. DANSK BIOTEK indstiller derfor, at Vækstfonden fremover får mulighed for en styrket indsat ved at 1) få tilført yderligere midler til supplement til Erhvervspakkens 500 mio. Her peges på de 500 mio. kr., der er omtalt i regeringsgrundlaget og som forventes optaget på finansloven for 2011 samt yderligere 500 mio. kr. i finansåret ) få mulighed for at yde risikovillige lån som matches 50/50 af selskabernes ejere. Vækstfonden behøver således ikke opbygge et apparat eller ekspertise til vurdering af projekterne idet dette i høj grad vil blive gjort af de matchende professionelle ejere. Læs hele høringssvaret på Flere nye biotekselskaber trods krise Trods finanskrisen og den generelle afmatning blev der i Danmark etableret 10 nye biotekselskaber i Der er et stykke vej til antallet i 2001, hvor der var 20 nyetablerede virksomheder. Der blev i 2009 etableret et par virksomheder mere end i 2008, så det går den rigtige vej. De nyetablerede selskaber er alle stramt styret. De fokuserer på få projekter, og de er stort set virtuelle. Aktiviteterne dækker et bredt spektrum

9 Den nye hjemmeside af sygdomsområder og teknologier, der spænder fra infektioner ved hospitalsindlæggelser til smertebehandling, vaccine, microrna, diagnostik, kamp mod epidemier og sjældne sygdomme. Flere og flere melder sig ind i DANSK BIOTEK DANSK BIOTEK får flere og flere medlemmer, hvilket er med til at cementere den betydning organisationen allerede har og kan få. DANSK BIOTEK tæller nu 79 medlemmer, hvoraf 20 er associerede medlemmer, som yder service og rådgivning til biotekindustrien. 27 nye medlemmer er kommet til i DANSK BIOTEKs indsats afspejles i Finansloven Finansloven for afspejler på flere punkter de områder, hvor DANSK BIOTEK har gjort en stor indsats. Det væsentligste indsatsområde har været at bibringe politikerne forståelse for vigtigheden af, at innovationsmiljøerne får øget støtte, så biotekindustrien kan blomstre, og Danmark kan bibeholde en fremtrædende position i den internationale konkurrere vedrørende viden og teknologi. DANSK BIOTEKS forslag og de nuværende resultater er: DANSK BIOTEKs foreslog var, at man øgede proof-of-concept puljerne med 75 mio. kr. pr. år til i alt 100 mio. kr. årligt. I Finansloven er der nu afsat i alt 76 mio. kr. til proof-of-concept puljerne over de næste tre år. De er fordelt på 36 mio. kr. i 2010 og 20 mio. kr. i henholdsvis 2011 og Der kan bevilges op til kr. pr. projekt. I specielle projekter kan der bevilges yderligere kr. Innovationsmiljøerne har fået mulighed for større investeringer. I Finansloven er der afsat op til 6 mio. kr. mod tidligere 4 mio. kr. Endvidere kan der nu i første fase investeres 1,5 mio. kr. mod tidligere kr. DANSK BIOTEK foreslog, at innovationsmiljøernes bevillinger skulle øges til 250 mio. pr. år. I Finansloven er der afsat henholdsvis 210 mio. kr. i 2010, 192 mio. kr. i 2011 og 191 mio. kr. i Dette svarer til, at bevillingerne er øget med 200 mio. kr. fra DANSK BIOTEK foreslog, at Staten bevilger 500 mio. kr. mere i risikovillig kapital i årene I Finansloven er der afsat 500 mio. kr. i 2010 og yderligere 500 mio. kr. forventes ifølge regeringsgrundlaget bevilget i Der foreligger indtil videre intet vedrørende en eventuel bevilling i DANSK BIOTEK har ønsket skattemæssig ligestilling mellem koncerner og nystartede virksomheder i form af en fremrykket fradragsret for udgifter til forskning - og udvikling. Dette ønske er ikke imødekommet. Andre finansieringskilder i 2010 er Højteknologifonden, der kan investere 509 mio. kr. og Vækstfonden, der kan investere 500 mio. kr. Fornyet investeringslyst Her i 2010 stod nogle af ventureselskaberne klar med kapital til nye fonde, og flere af dem vil få støtte fra regeringens erhvervspakke på 500 millioner kr. Antal nyetablerede biotekvirksomheder fra 1925 til Kilde DANSK BIOTEK Antal start-ups until Nyetablerede bioteknologiske virksomheder Dansk biotek 1 9

10 heriblandt Seed Capital, som har 750 millioner i kapital. Derudover etablerede Lundbeckfonden i 2009 en life science fond, LFI, der har til formål at investere i biotek og medtech. Herudover iværksatte Novo A/S endnu et initiativ: foruden Novo Seed og Novo Ventures er Novo Growth Equity programmet for modne selskaber nu en realitet. Disse Novoprogrammer udgør tilsammen verdens største dedikerede Life Sciences fond! Dansk forskning nåede EU s forskningsmål EU s forskningsmål er, at 1% af BNP skal anvendes til offentlig forskning, og at 2% af BNP skal anvendes til privat forskning. Statistikken for anvendelse af midler til forskning i 2008 blev publiceret ved årsskiftet Den viser, at den private sektor anvender 2,05 % af BNP til forskning og dermed har nået EU s forskningsmål. Den offentlige sektor bruger lige omkring 0,97 %, så sammenlagt lever Danmark allerede i 2008 op til EU s mål for 2010 med mere end 3 % af BNP anvendt til forskning. DANSK BIOTEKS medlemsliste Medicinsk bioteknologi 7TM Pharma A/S acronordic A/S Action Pharma A/S ALK-Abelló A/S Alkalon A/S Aros Pharma A/S Azanta A/S Bavarian Nordic A/S Biogen Idec Manufacturing ApS Bioneer A/S Bridge BioResearch CMC Biologics A/S Cyncron CytoVac A/S Egalet a/s EpiTherapeutics ApS Evolva Biotech A/S Exiqon A/S Genmab A/S Genzyme A/S Gubra H. Lundbeck A/S INAGEN Aps LAB Research (Scantox) A/S LEO Pharma A/S LifeCycle Pharma A/S Meabco A/S Nensius Research A/S NeuroSearch A/S Niels Clauson-Kaas A/S Nordic Vaccine A/S Novo Nordisk A/S NsGene A/S Nuevolution A/S Phlogo A/S Sanos Bioscience A/S Santaris Pharma A/S Sentinext Therapeutics ApS Serendex ApS Sophion Bioscience A/S Symphogen A/S Taconic Europe A/S TopoTarget A/S Unizyme Laboratories A/S Zealand Pharma A/S Zymenex A/S Industriel Biotek Biogasol A/S Danisco A/S Fluxome Sciences A/S Novozymes A/S Terranol A/S Unisense FertiliTech A/S Investorer CAT Manangement Inventure Capital A/S LFI A/S Novo A/S SEED Capital SLS Invest Sunstone Capital - Life Science Ventures Associerede medlemmer Det enkle liv fransk landidyl i smukke omgivelser Se BioAdvice A/S COBIS A/S Copenhagen Capacity Danske Bank LIFE, KU DAWA Consulting ApS Ernst & Young Høiberg A/S Inspicos A/S Jusmedico LBKPATENT ApS MTIC Norconsult Danmark A/S Nyborg & Rørdam Patrade A/S Plougmann & Vingtoft a/s Tectra - RH Tech Trans Enhed Visiopharm Wiborg ApS World Courier ApS

11 Bruker Optics Infrared Protein Analysis made easy! Protein concentration determination Structural changes in proteins Protein stability Secondary structure Temperature ramps Investigation of water soluble and membrane proteins Start to use FT-IR spectroscopy for protein analysis. Using Bruker s dedicated CONFOCHECK system, protein concentration and conformational changes in proteins are determined easily. The system is internally calibrated for protein content and secondary structure. Due to its user-friendly software, this analytical device can be operated without any experience in vibrational spectroscopy. Bruker Optics Scandinavia AB Vallgatan 5 SE SOLNA Tel: optics@bruker.se Contact us for more details: think forward FT-IR

12 V E N T U R E I N V E S T E R I N G Kommercialisering af tidlig forskning og udvikling mere krævende og mere nødvendig end nogensinde af Stephan Christgau Novo Seeds, Novo A/S og Henrijette Richter Novo Seeds, Novo A/S Det er en global trend, at venture investeringer i større og større omfang går til mere modne biotek selskaber. Derfor er det svært for forskere og andre med nye ideer til fremtidens biotek projekter at få dem finansieret. Det er også ofte en stor udfordring at skaffe den nødvendige hjælp og vejledning til kommercialisering. Imidlertid er det essentielt at der stadig er fokus på de tidlige projekter, og en levedygtig biotek branche kræver at der er en vedvarende underskov af nye biotek selskaber. Sidste år blev der startet 10 nye biotek selskaber i Danmark. Det er et lidt højere tal end for nogen år siden, men stadig lavere end hvad der var normalt omkring årtusind skiftet. For Danmark er det vigtigt at der vedbliver at være fokus på vilkårene og mulighederne for at kommercialisere forskning fra universiteter og hospitaler, for uden en underskov af nye biotek selskaber er branchens langsigtede muligheder truet her i landet. Man kan med rette spørge sig selv, hvad der skulle få en dansk offentligt ansat forsker til at kaste sig ud i at realisere den gode ide, når man på forhånd ved at det er langt vanskeligere at få finansiering til kommercialisering af forskning, end det er til at få støtte til grundforskning, og når mange af de færdigheder og kundskaber der skal til vil være helt nye. Vi prøver derfor i denne artikel at beskrive de nøglepunkter man skal arbejde med som biotekiværksætter og beskrive de aktører og organisationer man kan søge hjælp og finansiering hos. Hvad skal der til for at komme i gang? For forskere med en ny ide er det helt essentielt klart at kunne anskueliggøre ideens videnskabelige og kommercielle perspektiver. Det første man skal gøre når man står med en ny ide, vil være at tage et meget grundigt check på hvor unik ideen er, og om den har en kommerciel relevans. For at kunne gøre dette er det næsten altid en god ide at alliere sig med andre med komplementerende kompetencer. Ideelt set skal man identificere et team, hvor både videnskabelige, operationelle og forretningsmæssige kompetencer er repræsenteret. Derfor er det af stor betydning at have et godt netværk, der også omfatter personer man kan få input til og eventuelt sparre med i ideudviklingsfasen. For en offentligt ansat forsker vil det også være nødvendigt tidligt i forløbet med at kommercialisere et projekt, at tage kontakt til det tech trans kontor der er knyttet til det universitet eller hospital hvor man er ansat. Her vil man kunne få hjælp til at afklare forhold omkring patent muligheder, og til de første analyser af projektet. Når projektet er blevet gennemanalyseret og der er lagt en plan for hvorledes det skal bringes videre kan man begynde at se på hvor man kan få støtte. Man skal her overveje både de offentlige og private kilder til finansiering. Vågeblus af offentlig støtte Offentlig støtte med omtanke er et vigtigt værktøj for at understøtte kommercialisering af forskningen. I Danmark er der for et par år siden etableret en proof-of-concept ordning der støtter de tidligste kommercialiseringstrin for offentlige forskningsprojekter. Indtil sidste år var den maksimale støtte 750,000 DKK pr projekt, men det er nu i 2010 sat op til det dobbelte. I alt er der 60 MDKK til proof-of-concept ordningen i årene , hvoraf ca. 25 mdkk forventes at gå til life science projekter. Det rækker ikke til alle de bedste projekter, men for de projekter der får støtte er det en uvurderlig støtte til de første trin på vej mod kommercialisering. Man kan derfor kalde det et vågeblus under en biotek-opstart, men i sig selv er proofof-concept ordningen ikke nok til at sikre kommercialiseringen af de fleste lovende projekter. Det betyder at de fleste opstarts projekter er afhængige af evnen til at overbevise fonde om kommerciel bæredygtighed. Få muligheder for støtte til helt tidlige projekter hos private fonde Der er ikke mange fonde eller andre private organisationer der giver støtte til kommercialisering af meget tidlige projekter. Novo Nordisk Fondens preseed program, der administreres af os i Novo Seeds afdelingen hos Novo A/S er i den henseende ret unikt, i og med at der her ikke bare gives finansiel støtte uden nogen form for modydelse men også rådgivning og støtte samt adgang til netværk med stor erfaring indenfor kommercialisering af biotek projekter. Derudover vil der for nogen specifikke sygdomsområder eller videnskabelige specialer findes fonde eller organisationer der kan støtte konkrete forsøg og projektarbejde. Wellcome Trust har også programmer, der støtter tidlige projekter, både med finansiering og også anden form for hjælp til projektet Investorer til tidlige biotek selskaber For alle tidlige biotek projekter er det nødvendigt at tænke finansiering og investorer ind fra start, og sørge for at forretningsplan, præsentationer, og udviklingsforløb adresserer investorers behov for information, og anskueliggør skalerbarhed og kommercielle muligheder i projektet. Fra starten af bør man lave en oversigt over mulige investorer og arbejde på at etablere kontakter til investorer. I Danmark eksisterer der 6 innovations-miljøer, hvoraf 4 arbejder

13 med projekter indenfor biotek området: Seed Capital, CAT-innovation, Østjysk Innovation og Syddansk Innovation. Derudover er der andre Danske venture investorer, som f.eks. os i Novo Seeds og Sunstone Capital. Endelig er der business angels, der også kan være en kilde til finansiering for nogle projekter. I enkelte tilfælde vil det måske være muligt også at få investering fra udenlandske investorer, og det vil bestemt blive set af alle som en stor blåstempling af projektet hvis det lykkes. Man skal dog gøre sig klart at det vil kræve et endnu større arbejde og et endnu mere gennemarbejdet projekt at fange en udenlandsk investors interesse for et helt tidligt projekt. Rammevilkår og fremtidsudsigter Der er stor bevågenhed blandt politikere omkring innovation og kommercialisering af universiteternes forskning, herunder også at fastholde Danmark som en spirebakke for biotek. Det har vi senest set i forbindelse med regerings vækstpakke, hvor der blev afsat ½ milliard kroner til investeringer i venturefonde. Proof-of-Concept ordningen er blevet forbedret, og rammerne for støtte til de enkelte projekter er blevet hævet, ligesom innovationsmiljøerne har fået mulighed for at investere flere penge i de enkelte virksomheder. På den baggrund er det overraskende, at den aktuelle skattereform lægger nogle nye forhindringer ud. Det drejer sig om lagerbeskatningen, som betyder, at den teoretiske værdistigning på en ejerandel af en opstarts virksomhed bliver personligt beskattet. Før en biotek-iværksætter har realiseret nogen form for gevinst, risikerer vedkommende at blive beskattet når selskabet får tilført kapital, som får kursen på en ejerandel til at stige. Det er uhensigtsmæssigt, at man risikerer at blive beskattet af at eje en urealiseret og stadig udelukkende hypotetisk succes. Netop fordi der selv i heldigste fald går meget lang tid inden gevinster kan realiseres på biotek-området, så rammer skattereformen ekstra hårdt i denne branche. Måske er det blot første tegn på, at de danske rammevilkår er forringet, og at vi er ved at sætte en lukrativ position i den globale første division over styr. Finanskrisen sætter spor i biotek, men den langsigtede kapital er stadig til stede, mens konkurrencen om kapitalen er blevet hårdere. Derfor er det stadig vigtigt at fokusere på rammevilkårene. Håb for fremtiden Det er vigtigt at holde fast i at der stadig er et solidt grundlag for en levedygtig biotek industri i Danmark. Der er en stor basis af fremragende verdensklasse forskning på Danske universiteter og hospitaler, hvor vi har en rigdom af kompetente hjerner inden for områder som diabetes, fedme, og immunologi. Klinisk forskning har også gode vilkår med vores CPR-system og homogene befolkning, der gør Danmark til en global oase for klinisk afprøvning. Danmark ligger helt i front målt på antallet af projekter i klinisk afprøvning i europa nummer 3 målt absolut, nummer 1 målt ift befolkningens størrelse. Globalt set har vi ligget i top 20 med et flot tal på ofte op mod 20 årlige projekter, som når frem til de afgørende kliniske afprøvninger. Derfor er det vigtigt at der vedbliver at være fokus på rammevilkårene for kommercialisering af tidlig biotek, så vi sikrer fødekæden for hele biotek industrien. BETTER PRECLINICAL DRUG DEVELOPMENT LEADS TO A BETTER KNOWLEDGE BASE LEADS TO BETTER DECISION MAKING INCREASES THE PROJECT OUTCOME ATTRACTS INVESTORS AND PARTNERS PAVING THE WAY FOR SUCCESSFUL BIOTECH BUSINESS Experienced & Dedicated Contact Anke Domdey at or visit Dansk biotek 1 13

14 F L E R E O P KØ B ALK er klar til flere opkøb Allergivirksomheden ALK afgav i april 2010 tilbud på en hollandsk konkurrent. Og virksomheden har kig på flere opkøb ALK er en global, forskningsbaseret farmaceutisk virksomhed, der fokuserer på behandling, forebyggelse og diagnosticering af allergi. ALK er verdens førende virksomhed inden for allergivaccination. Virksomheden har ca medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Læs mere på www. alk-abello.com. I en tid, hvor biotekvirksomheder tørster efter kapital, har den danske, børsnoterede allergivirksomhed ALK over 400 mio. kr. liggende i kassen, og virksomheden vil gerne købe andre virksomheder for pengene. Men kun konkurrerende virksomheder kan komme på tale: Vores strategi er, at vi vil styrke vores globale tilstedeværelse gennem opkøb af virksomheder, men kun virksomheder inden for vores eget område. Det vil sige diagnosticering og behandling af allergi ved hjælp af immunterapi, også kaldet allergivaccination, siger administrerende direktør Jens Bager fra ALK. ALK er i forvejen verdens største allergivirksomhed med ca. en tredjedel af det globale marked for allergivaccination. Nye krav til virksomheder giver nye muligheder I mange lande fremstilles allergivaccination direkte til den enkelte patient. Produkterne er ikke registrerede som andre lægemidler. Det er sundhedsmyndighederne i flere europæiske lande ved at ændre, fx i Tyskland, Holland, Spanien og Italien. Det stiller større krav til producenternes dokumentation og registrering af produkter til allergivaccination. Bl.a. skal virksomhederne nogle steder gennemføre kliniske studier for at leve op til de nye regulatoriske krav. Jens Bager fortæller: Myndighedernes krav til dokumentation og registrering vil være en fordel for ALK på langt sigt : For det første har vi allerede produkter, der er registrerede i en række lande, bl.a. Danmark, og det passer godt med ALKs videnskabelige tradition. Desuden vil myndighedernes krav medføre en konsolidering i branchen, da ikke alle virksomheder vil have råd til at leve op til de nye krav. Det er netop den type virksomheder, vi gerne vil købe. Et eksempel på denne type virksomheder er hollandske Artu, som ALK i april 2010 afgav købstilbud på for 146 mio. DKK. Artus ledelse og bestyrelse anbefaler aktionærerne at sige ja til købstilbuddet på en ekstraordinær generalforsamling i juni. Hvis købstilbuddet bliver accepteret, vil Artu blive fuldt integreret i ALKs hollandske datterselskab. Myndighederne i Holland har varslet, at tilskuddet til Artus produkter er afhængig af, at produkterne dokumenteres og registreres. I første omgang har myndighederne ikke ville anerkende den dokumentation, som Artu har indsendt. Hvorfor købe virksomheder, som måske alligevel ikke vil klare myndighedernes krav? Til det siger Jens Bager: ALK har en stærk portefølje af dokumenterede produkter til allergivaccination. Så det er ikke derfor, vi køber virksomheder. Den hollandske virksomhed, som vi ønsker at købe, har noget andet vigtigt: Virksomheden har et stort korps af konsulenter og sygeplejersker, der har udviklet tætte relationer og relevante services til praktiserende læger og klinikker og derved øget salget af deres produkter. Det er

15 det, som ALK nu vil få adgang til, hvis købstilbuddet accepteres. Pris og udbud skal være rigtigt ALK har i virksomhedens snart 100-årige historie opkøbt og integreret mange virksomheder. Sådan cirka et selskab hvert andet år i de sidste 25 år, hvor virksomheden er blevet tidoblet målt på omsætning og antal ansatte, som nu er på ca Det hollandske opkøb er ikke ALKs sidste, hvis det står til Jens Bager. ALK undersøger løbende relevante opkøbsemner, men virksomhedsopkøb er ikke så lige til. Virksomhederne skal være et attraktivt supplement til vores egen virksomhed og passe ind i vores strategi. Men virksomheder annonceres sjældent til salg. Og nogle gange kræver ejerne en urealistisk høj pris. Selvom vi gerne vil vokse gennem opkøb, skal ALK fortsat Administrerende direktør Jens Bager være en virksomhed, der giver overskud hvert år, slutter Jens Bager, der fortæller, at nogle opkøb sker på få måneder, mens andre er år undervejs. ALK har pligt til at offentliggøre nye aftaler om virksomhedskøb i selskabsmeddelelser, så snart de er indgået, idet virksomheden er børsnoteret. DBH_annonce_juni2010_copy.pdf :26:01 Fremtidens bæredygtige bioraffinaderi C Bioraffinering skaber værdi og resultater - 1 hvedekerne = 4 værdifulde produkter Hvedekernen (foderhvede) bruges traditionelt uforarbejdet og kun til foder. Ved hjælp af bioraffinering har vi optimeret udnyttelsen af råvaren, så vi foruden en stor mængde foder også producerer bioethanol til transport samt fibre og kuldioxid til fødevareformål. Læs mere på M Y CM MY CY Proteiner til dyrefoder. Vores proteiner kan udfase Danmarks import af sojaprotein fra Sydamerika. CMY K Fibre som fibertilskud til både fødevarer, tørfoderblandinger (til svin og kvæg) og brændsel til energiproduktion. Bioethanol til landtransport med en indikeret CO2-besparelse på min. 67% Kuldioxid fra bioraffineringen er ren og kan derfor anvendes til fødevareformål f.x. til brus i øl og sodavand. DBH Technology A/S Kattegatvej 3 DK-8500 Grenaa phone mail@danishbiofuel.dk Dansk biotek 1 15

16 N Y E F O L K, N Y T F O K U S Af Francois Martelet, CEO, Topotarget A/S Tidligt ramt af krisen heldigvis Topotarget har gennemgået store omvæltninger i de sidste par år. Vi vil ikke lægge skjul på, at vi også blev ramt af finanskrisen. Men Topotaget er kommet styrket og ganske hurtigt ud på den anden side. Med nyt fokus og fornyet optimisme. 10 år er lang tid i biotekbranchen. Da Topotarget blev grundlagt i 2000, så alt anderledes ud. Der var engagement, virkelyst og alle muligheder stod åbne. I dag er der stadig både engagement, virkelyst og muligheder, men én faktor spiller en helt anden rolle end tidligere: Økonomien. De nye tider og nye vilkår, som fundamentalt har ændret biotekbranchen, har også betydet, at vores virksomhed er væsensforskellig fra selskabet i 2000 og de første år derefter. Hos Topotarget er vi på to år gået fra at være over 140 medarbejdere til i dag at være ca. 40. Men vi er også gået fra at have seriøse økonomiske problemer til i dag at have penge nok til ultimo Det er en situation, som er vi meget tilfredse med. Skæbneåret var 08, ikke 09 Efter børsintroduktionen i 05 udviklede Topotarget sig hastigt på flere områder. Så tidligt som i 07 fik vi også de første positive fase 1-resultater for belinostat, der gav grund til at se optimistisk på fremtiden. Savene /Totect, som vi selv udviklede og fik på markedet, gjorde det også godt ind i 08, hvor resultaterne for belinostat fortsat indikerede, at der var tale om et unikt kræft-behandlingsprodukt. Det var bl.a. på dette tidspunkt, at resultaterne for tests af kombinationsbehandlinger begyndte at indløbe, og dermed de første indikationer på en af belinostats absolutte styrker den gode bivirknings- og tolerabilitetsprofil. Det var derfor en afgørende milepæl, at Topotaget i april 2008 tilbagekøbte den fulde kontrol med belinostat fra selskabets tidligere samarbejdspartner CuraGen var året, hvor finanskrisen for alvor blev til en global krise. I løbet af 08 blev det også klart, at den økonomiske situation i Topotarget var skrøbelig. Der kan være flere forskellige grunde til, at vi blev påvirket af krisen så tidligt. Faktum er dog, at bestyrelsen allerede i 08 gik i gang med at lede efter mulige veje til at få tilført kapital. Vi kan i dag se, at det var rettidig omhu. Vi så krisen i øjnene i 08, hvor andre først i 09 eller måske helt fremme i 10 har erkendt, hvor store udfordringer biotekbranchen står overfor. At vi lykkedes med at få en kapitalforhøjelse i juli 2009, på et tidspunkt hvor den verdensomspændende krise stadig var på sit højeste, ser vi også som et tegn på, at det ikke kun er internt i virksomheden, man tror på fremtidsudsigterne for selskabet. Når man i dag kigger tilbage, er det indlysende, at Topotarget kunne være endt i en helt anden situation end tilfældet er nu. Det var sket, hvis man ikke havde taget de nødvendige skridt til at kontakte mulige investorer så forholdsvist tidligt. Som sidegevinst i forløbet med at rejse ny kapital, foregik der sideløbende med de forskellige forhandlinger et intensivt arbejde, på foranledning af bestyrelsen, med at få kigget virksomheden efter i sømmene ikke mindst for at afgøre i hvilken retning man skulle gå fremover. Nye folk, nyt fokus Efter kapitaltilførslen i 09 er bestyrelsen blevet ændret på flere pladser. Udskiftningerne førte også til omrokeringer på forskellige centrale bestyrelsesposter, og i april i år blev Bo Jesper Hansen bestyrelsesformand. Hans baggrund udgøres af en yderst relevant kombination af kommerciel indsigt og forskning. Ændringerne i bestyrelsen er blevet videreført i organisationen, hvor nøglepo- sterne som CEO og CFO i begyndelsen af i år er blevet besat af nye folk. At jeg og Anders Vadsholt, CFO, er kommet ind i ledelsen, skal først og fremmest ses som et udtryk for, at virksomhedens altoverskyggende fokus nu er udvikling og kommercialisering. Det skal fremgå selv i den daglige drift af virksomheden. Jeg har arbejdet for internationale sværvægtere som Roche, Eli-Lilly, Schering- Plough og Novartis, hvor han bl.a. har været med til at introducere Zolinza i USA, der tilhører samme lægemiddelklasse som belinostat, for Merck, mens Anders Vadsholt kommer fra Topotargets bestyrelse og har omfattende corporate finance, venturekapital og biotek erfaring. De nye mennesker og diverse omrokeringer har tjent det primære formål at geare virksomheden anderledes end tidligere. Man kan med andre ord sige, at Topotarget i 09 og 10 er gået ind i en ny organisatorisk fase. Hvor man i de tidlige år var bredt orienteret, med forskning og en præklinisk struktur der pegede i flere retninger, er der nu en klar sammenhæng mellem selskabets størrelse og selskabets kurs: Vi er blevet en overskuelig og strømlinet enhed, vi er ganske enkelt mere lean og mere fokuserede. I 2010 har vi revurderet dele af vores pipeline og forventer senere på året at have gennemført en gennemgribende analyse af hele pipelinen. Foreløbig har revurderingen bl.a. ført til frasalg af Savene i Europa og indgåelse af en væsentlig udviklings- og kommercialiseringsaftale med amerikanske Spectrum Pharmaceuticals, der giver et stærkt økonomisk grundlag for den globale udrulning af belinostat. Belinostat er så stærkt et trumfkort, at det var nødvendigt at gentænke hele organisationens

17 struktur i forhold til dette produkts potentiale. Vi anser det for meget sandsynligt, at mindre og mellemstore biotekvirksomheder i fremtidens skærpede konkurrence må optimere mest muligt. Ellers har man ganske enkelt ingen fremtid. Fremtiden hedder belinostat Med vores ændrede strategi og med et nyt hold på plads tegnes Topotargets fremtid nu primært af belinostat. Vores udviklingsaktiviteter understøtter primært belinostat, som er i en afsluttende klinisk fase 3 registreringsundersøgelse til behandling af perifert T-celle lymfom (PTCL), og forventer at indsende en registreringsansøgning til FDA i USA i løbet af De hidtidige data og det forhold, at belinostat har flere konkurrencemæssige fordele, bl.a. muligheden for at blive kombineret med en række anticancer terapeutiske stoffer, at belinostat både er tilgængeligt som tablet og intravenøs administration samt den unikke bivirkningsprofil, skaber samlet set et fundament, som vi skal udnytte i den kommende tid. Der er også i dette perspektiv, at man skal forstå de forskellige dispositioner, der allerede er foretaget, fx strømlining af organisationen, frasalg af Savene og aftalen med Spectrum. Det er samspillet mellem alle disse faktorer, der giver mulighed for at optimere anvendelsen af selskabets ressourcer samtidig med at det sikrer mest muligt ro og fokus på implementeringen af livscyklusplanen for belinostat. Topotarget er i dag et udviklingsselskab, der har et helt entydigt kommercialiseringsfokus. Det styrker os i et skarpt, internationalt konkurrencemiljø, hvor optimeringen af ressourcerne og almen lønsomhed er blevet afgørende faktorer. I et lidt større perspektiv kan man vel godt tillade sig at sige, at de første års pionerånd er blevet transformeret til koncentreret kampberedthed. Med belinostat har vi en enestående mulighed i det danske biotek-landskab for at slå igennem globalt med et produkt, der vil kunne gøre en stor forskel i mange kræftpatienters liv. Vi vil gøre det vi er bedst til, og det vil utvivlsomt føre til resultater, der vil give genklang vidt og bredt. Do you have the right executive Search & Selection partner within life Science? Best Talent is specialized within Life Science and is a member of the international European Executive Search organisation Enex. Best Talent has more than 15 years of experience in assessing people s skills, talents and potentials. We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive Talent Database with highly qualified candidates. Best Talent performs Executive Search & Selection assignments across all functional areas within Medical Device, Pharmaceutical, Biotechnology and Food Science Pharmaceutical. Please do not hesitate to contact Best Talent for further information on Read more at Nærumvang Skodsborgvej Nærum T info@besttalent.dk Best Talent samarbejder med Enex European Executive Search, som er en international organistation med repræsentation i 27 forskellige lande Dansk biotek 1 17

18 D E T B L Å S T E M P E L Bioteksucces med damp under kedlen - Millioner af vacciner til USA sikrer driften i Bavarian Nordic i flere år Der er damp under kedlen i mere end én forstand hos Bavarian Nordic, der for nylig kom igennem nåleøjet hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, da fabrikken fik det blå stempel til at producere og levere koppevaccinen IMVAMUNE til USA. Dermed er der taget hul på leverancerne af 20 millioner doser, der er en del af en større kontrakt til en samlet værdi af USD 500 mio. med de amerikanske myndigheder. - Vi benytter masser af damp i produktionen, så der er vitterligt gang i kedlen, men det er nu også udtryk for, at vi har rigtig travlt nu, efter vi har fået ok fra de amerikanske sundhedsmyndigheder til at producere og levere vaccinerne, siger Bavarian Nordics administrerende direktør Anders Hedegaard. I en tid med nedskæringer og fyringer, har man i Kvistgård omvendt haft travlt med nyansættelser og for nyligt rundede fabrikken medarbejder nr De mange nye folk er nødvendige for at kunne sætte ekstra fart i produktionen af de mange millioner vacciner. Hverken produktet eller fabrikken er endelig godkendt hos de amerikanske myndigheder, men det forhindrer ikke Bavarian Nordic i at få vaccinerne ud over rampen allerede nu. Kontrakten med USA er den tredje og største i en række af udviklings- og leveringskontrakter, der er indgået siden 2003 og som sigter mod at færdigudvikle vaccinen og opnå endelig godkendelse hos FDA. Undervejs har selskabet opnået en række udviklingsmæssige milepæle. Èn af disse har været at opfylde kravene til anvendelse af IMVAMUNE i en nødsituation. De 20 millioner doser vil blive oplagret på det amerikanske beredskabslager, så man er rustet til et eventuelt bioterrorangreb. Og det er netop dette, der muliggør, at Bavarian Nordic nu, inden fase III overhovedet er påbegyndt, kan starte leverancerne af vaccinen til USA. De første vacciner er netop ankommet til USA og det betyder, at Bavarian Nordic kan begynde at fakturere den resterende del af kontrakten, hvor der endnu udestår betalinger på USD 375 mio. De første USD 125 mio. er allerede modtaget i form af milepælsbetalinger. Som biotekselskab med egen produktion er Bavarian Nordic i en klasse for sig. I ti år efter selskabets grundlæggelse, kunne man kalde sig fabriksejere, da man overtog fabrikken og hovedkvarteret i Kvistgård. Siden har fabrikken gennemgået en større ombygning og flere tilbygninger og står i dag som en topmoderne produktion, dedikeret til produktion af MVA-baserede vacciner (Modified Vaccinia Ankara), der er selskabets varemærke. Selskabet skal i første omgang producere og levere 20 millioner doser IMVAMUNE til de amerikanske myndigheder. Det vil foregå over de næste tre år. Herefter er det selskabets forventning, at amerikanerne vil udnytte en option i kontrakten på levering af yderligere 60 millioner doser. Dette vil udløse yderligere USD 1,1 mia. Dermed har selskabet sikret en solid indtjening, der skaber den perfekte grobund for de øvrige lovende projekter i selskabets pipeline, der primært koncentrerer sig om cancer og biodefence. - Vi er ikke længere et traditionelt biotekselskab, men et industrielt biotekselskab, der langer varer over disken. Vores biodefence-forretning er nu veletableret og profitabel og det betyder, at vi kan lægge et større fokus over på udviklingen af nye projekter, som f.eks. PROSTVAC, siger Anders Hedegaard. PROSTVAC er en terapeutisk vaccine til patienter med fremskreden prostatacancer. Modsat selskabets

19 øvrige projekter, der alle er egenudviklede, så er PROSTVAC erhvervet som led i en samarbejdsaftale med National Cancer Institute. I et større fase II studie har PROSTVAC påvist evnen til at kunne forlænge den gennemsnitlige levetid for alvorligt syge patienter med 8,5 måneder. Samme patienter ville med kemoterapi kun kunne se frem til en forlænget overlevelse på 2-3 måneder i gennemsnit. Samtidig giver PROSTVAC kun minimale bivirkninger. Der er således tale om en væsentlig forbedring af behandlingsmulighederne inden for prostatacancer. PROSTVAC fik for ganske nyligt tildelt Fast Track status hos FDA og samtidig fik det amerikanske selskab Dendreon godkendt deres prostatacancervaccine, Provenge. Dette har banet vejen for immunterapi som ny behandlingsmulighed for en gruppe af patienter, hvor der i forvejen er et stort udækket medicinsk behov. Bavarian Nordic vil efter planen gå i fase III senere på året både med IMVAMUNE og PROSTVAC. The future of fuel Transforming corn and other grains into biofuels is a major industry today. But what about tomorrow? The future of biofuels will also rely on the next generation of raw materials biomass. At Novozymes we re taking a fresh look at all types of biomass, and considering Novozymes A /S Customer Communications No how we can turn it into something useful. And you know what? Corn cobs and wheat straw are just the beginning. Who knows what other types of residue Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad array of industries we create tomorrow s industrial bio-solutions, improving our customers business and the and waste we can transform into fuel? Novozymes North America, Inc. 77 Perry Chapel Church Road Franklinton, NC Tel Fax biomass@novozymes.com use of our planet s resources. Read more at Dansk biotek 1 19

20 B Æ R E DY G T I G B I O E T H A N O L Et nøk fra en ny virkelighed Danisco har skabt et gennembrud på vejen mod et kommercielt marked for bæredygtig bioethanol baseret på overskydende plantemateriale I løbet af det næste par år ser en helt ny virkelighed dagens lys. Bæredygtigt andengenerationsbioethanol står foran sin endelige kommercialisering, der forventes at begynde i USA i Allerede i dag kører demonstrationsanlæg med op mod 5 millioner liters kapacitet per år flere steder i verden, bl.a. DONG s Inbicon-anlæg i Kalundborg. Daniscos Genencor division lancerede i februar i år et kommercielt konkurrencedygtigt enzym til andengenerationsbioethanol under navnet Accellerase DUET. Enzymet har vist sig så effektivt, at omkostningen til enzymdelen af produktionen af bioethanol kan komme ned på ca. 50 US cents per gallon (3,8 liter) bioethanol. Vi har her med et regulært gennembrud at gøre. Danisco kan nu sælge et enzym, der muliggør kommerciel produktion af andengenerationsbioethanol i fuld skala. Nu skal det egentlige marked etableres, men det er vi på tærskelen til. Vi regner med, at de første fabrikker kører om bare to år, og inden da er jeg også sikker på, at prisen på enzymerne er yderligere væsentligt reduceret, siger Bjarne Adamsen, Vice President for Business Development i Genencor divisionen. Genencor, der blev en del af Daniscofamilien i 2005, da Danisco købte og afnoterede selskabet fra Nasdaq-børsen i New York, er gennem 25 år specialiseret på højeste niveau i udviklingen af enzymer til en bred vifte af produkter lige fra vaskemidler over brød til bioethanol. I marts i år kunne divisionen i Daniscos regnskab for tredje kvartal fremvise en organisk vækst på 21 procent med en omsætning på 3,3 mia. danske kroner for de første ni måneder af 2009/10. Divisionen opnåede en tocifret vækst i alle større produktsegmenter og på alle vigtige, geografiske markeder. Sammen med den amerikanske koncern DuPont har Danisco etableret selskabet DuPont Danisco Cellulosic Ethanol LLC (DDCE), som i januar åbnede sin demonstrationsfabrik i Tennessee i USA, og danner grundlaget for udvikling af totale teknologiløsninger og salg af licenser til virksomheder, der vil etablere produktion af andengenerationsbioethanol. Konceptet er effektive fabrikker til produktion af andengenerationsbioethanol. De kan give kunden en total teknologiløsning indeholdende forbehandling, hydrolyse og fermentering, som gør, at kunden får hele pakken og ikke behøver gå andre steder hen for at købe delelementer til processerne. Daniscos nye enzym Accellerase DUET er udviklet til at kunne hydrolysere en række forskellige typer af celluloseholdig biomasse, som f.eks halm, majskolber, sukkerrørsbagasse, papirpulp, træaffald, forskellige græstyper med videre, således at der dannes sukre, der kan forgæres til bioethanol.