Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab social kapital i danske slagterier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab social kapital i danske slagterier"

Transkript

1 Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab social kapital i danske slagterier Peter Hasle og Niels Møller De danske slagterier er kendt for et konfliktpræget forhold mellem ledelse og medarbejdere som bl.a. fører til hyppige strejker sammenlignet med resten af arbejdsmarkedet. Der er en mistillid mellem stærke parter, som gennemsyrer de daglige sociale relationer på arbejdspladsen. Samtidig er der et stærkt og legitimt arbejdsmarkedspolitisk system i branchen. Det viser sig imidlertid, at enkelte slagterier har væsentligt færre strejker og samtidig lavere sygefravær og lavere personaleomsætning end andre slagterier. En undersøgelse af forholdene på disse slagterier viser, at udviklingen af tillid mellem ledere og arbejdere har skabt grundlaget for en fælles udvikling af produktion og arbejdsmiljø. Traditionen med stærke parter og konflikt er paradoksalt en del af forklaringen på, at medarbejderne har fået betydelig indflydelse. Den anvendes her i samarbejde med og ikke i konflikt med ledelsen. Tillid er et af de vigtigste elementer i opbygningen af social kapital på disse slagterier. Resultaterne peger derfor på, at opbygning af social kapital kan åbne nye interessante perspektiver både for udvikling af medarbejderindflydelse og på muligheder for at udvikle de danske virksomheder. Arbejdsmiljø og konflikt i danske slagterier Arbejdsmiljøet i danske slagterier er kendt for at være hårdt. Arbejdsmiljøet er præget af både fysiske og psykiske belastninger, og lønsystemerne lægger op til en opskruning af tempoet. Produktionssystemet er trimmet til den mindste detalje, og arbejdet er ensidigt og gentaget. Der er et højt sygefravær og omfattende udstødning. Slagterierne er i Danmark blevet et symbol på de værste sider ved tayloristisk arbejdsorganisering. Disse problemer er blevet påpeget gennem en årrække (Kristensen 1994; Frost & Andersen 1995; Burr et al 2001). Samtidig betyder bindingen til den tayloriserede produktionsform, at det er vanskeligt at finde muligheder for at udvikle og forbedre arbejdet (Jørgensen, 2001). Slagterierne er desuden karakteriseret ved en grundlæggende mistillid og mange konflikter mellem lønmodtagerne og deres arbejdsgivere og ledere. Denne konfliktkultur er allerede konstateret for mere end 30 år siden (Groth 1979). Det gælder både på brancheplan, hvor overenskomstforhandlingerne ofte har resulteret i konflikt senest med en længere strejke i Det gælder også i den enkelte virksomhed, hvor lønmodtagerne nedlægger arbejdet spontant, hvis de oplever i urimeligheder. Endelig viser det sig i den hårde daglige omgangsform mellem ledere og medarbejdere. De lokale konflikter, overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og det høje sygefravær kan ses som en reaktion på det dårlige arbejdsmiljø (Kristensen 1991a). Men konflikterne er også en funktion af den grundlæggende mistillidskultur, der er indbygget i forhandlingssystemet som regulerer forholdet mellem løn og arbejdsindsats. Dette billede dækker imidlertid ikke hele branchen. Nogle slagterier adskiller sig faktisk på væsentlige punkter fra de fleste andre slagterier. Rent statistisk har enkelte Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

2 slagterier over en årrække vist sig at have et væsentligt lavere sygefravær, en mindre personaleomsætning og stort set ingen strejker. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi slagterierne i høj grad er sammenlignelige med samme teknologi, arbejdsorganisation og lønforhold. Denne artikel handler om en undersøgelse af de særlige forhold på disse slagterier (Møller & Hasle 2004). I den første del af artiklen belyser vi, hvad der er baggrunden for de positive tal ud fra casestudier i de tre slagterier som ligger bedst i statistikken. Det sker gennem en undersøgelse i disse slagterier af, hvorledes samarbejdet og det psykiske arbejdsmiljø har udviklet sig, og hvordan det fungerer i dag. I den anden del af artiklen diskuterer vi betydningen af de særlige samarbejdsforhold på disse slagterier med udgangspunkt i tillidsbegrebet. Endelig afslutter vi med en perspektivering, hvor udviklingen ses som et led i opbygningen af social kapital. Metode og materiale I forbindelse med design af undersøgelsen blev der gennemført et screeningsbesøg på tre slagterier, hvoraf de to i branchen var kendt for et relativt konfliktfyldt samarbejde mens det sidste var kendt for det modsatte. Begge vurderinger blev bekræftet gennem interview med nøglepersoner. De to slagterier lå samtidig dårligt med hensyn til fravær, personaleomsætning og strejker, mens slagteriet med det gode samarbejde lå godt med disse tal. Det blev derfor besluttet at gennemføre mere detaljerede casestudier på slagterier med særligt gode tal på dette område. Formålet med casestudierne var at undersøge, hvordan disse slagterier adskilte sig fra de gennemsnitlige forhold i branchen samt belyse den udvikling i den enkelte virksomhed, der har skabt de positive resultater for dermed at søge mulige forklaringer på de positive tal i statistikken. Der blev således foretaget en udvælgelse af virksomheder baseret på branchens statistikker for over strejker, fravær og personaleomsætning. Inden for hver af de tre variable blev slagterierne rangordnet og tildelt point efter placeringen. Der indgik i alt 16 slagterier i udvælgelsen. De fire slagterier, som samlet set var bedst placerede, blev udvalgt til at indgå i undersøgelsen. Disse slagterier havde 65 % færre mistede strejkedage, 12 % færre sygedage og 30 % lavere personaleomsætning sammenlignet med de øvrige 12 slagterier. De to tidligere besøgte slagterier med det dårlige samarbejde havde begge tal som lå endnu højere end gennemsnittet. Hypotesen var at årsagen til de positive tal skulle søges i gode samarbejdsforhold og et godt psykosocialt arbejdsmiljø. Dataindsamlingen blev derfor rettet mod disse forhold og omfattede på hver af de fire slagterier følgende: Rundvisning på slagteriet med indledende interview af fabrikschef og tillidsrepræsentant. Et historieværksted med deltagelse af ca. 10 nøglepersoner med fokus på udviklingen af samarbejde og det psykosociale arbejdsmiljø over en årig periode (metoden er nærmere beskrevet i Bottrup et al (2002)). Semistrukturerede interview med 5-8 nøglepersoner (centrale ledere samt tillids- og sikkerhedsrepræsentanter) og ca. 20 medarbejdere og arbejdsledere i hvert slagteri. Seminar for nøglepersoner med tilbagemelding på hovedresultaterne fra det enkelte slagteri og feedback fra deltagerne. Interviewtemaerne omfattede: medarbejderinddragelse 72 Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab

3 samarbejdsformer centralt og decentralt ledelse tillids- og sikkerhedsrepræsentanters rolle psykisk arbejdsmiljø, herunder sociale relationer og fravær personaleforhold i øvrigt. Ved interviewene blev der lagt vægt på at indsamle konkrete historier og faktuelle oplysninger til at illustrere interviewpersonernes oplevelser af forholdene omkring de forskellige temaer. Der blev desuden spurgt ind til kritiske oplevelser, som kunne tjene til at afkræfte hypotesen om det gode samarbejde og psykosociale arbejdsmiljø. Historieværkstedet varede seks timer, nøglepersoninterview ca. 60 minutter og de øvrige interview ca. 45 minutter. Alle interview er direkte refereret af en studentermedhjælp som var til stede under interviewet. Interviewene er desuden optaget på bånd således at der var mulighed for at referere til dem i tvivlstilfælde. Dataindsamlingen er gennemført fra oktober 2003 til februar Analysen af empirien er koncentreret om tre spor. Det første handler om at finde frem til særlige karakteristika ved samarbejdsforholdene i virksomheden. Det andet om de særlige forhold ved det psykiske arbejdsmiljø, og det tredje handler om det historiske forløb op til situationen i dag. Det viste sig i analysen, at et slagteri udskilte sig væsentligt fra de andre tre slagterier. Her var forholdene ikke præget af et godt samarbejde og et godt psykisk arbejdsmiljø. Forholdene lignede i højere grad de to slagterier med et dårligt samarbejde, som indledningsvist blev screenet. Der havde bl.a. sommeren inden været en strejke i protest mod for høje temperaturer, og der var aktuelt alvorlige konflikter i flere afdelinger. Slagteriet havde også den dårligste placering ud fra de oprindelige udvælgelseskriterier, specielt var der flere strejker sammenlignet med de øvrige tre slagterier. Dette slagteri er derfor anvendt som referencemateriale sammen med de to slagterier fra den indledende screening. De forhold, der i det følgende fremhæves som særlige på de tre slagterier, har således ikke eller kun i rudimentær form kunnet genfindes i referencematerialet. Resultater De tre slagterier har hver for sig gennemløbet sin særlige historie. Der kan findes mange forhold som er forskellige, men der kan også identificeres en række fælles træk, som vi ikke kunne genfinde i referencematerialet. Disse træk beskrives samlet i det følgende under hovedtemaerne: Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø. Nogle forhold under disse hovedtemaer tillid, medindflydelse og værdsættelse har betydning for begge temaer, men de to temaer fremhæver også forskellige perspektiver. Det gode samarbejde har for eksempel betydning for både det psykiske arbejdsmiljø og den effektive afvikling af produktionen. Derefter beskriver vi den udvikling som har ført frem til de samarbejds- og arbejdsmiljøforhold som findes i dag. Tillidsbaseret samarbejde fra top til bund Et afgørende element er at topledelsen (fabrikschefen) og NNF-tillidsrepræsentanten, som er frikøbt til opgaven på fuld tid, har et tæt og tillidsbaseret samarbejde. Det er desuden karakteristisk at tillidsrepræsentanten i de tre slagterier indgår i den daglige ledelse af slagteriet. Han varetager en række personalepolitiske opgaver omkring rekruttering, oplæring, information og lønadministration. Han deltager således også i ugentlige ledelsesmøder med fabrikschefen og mestrene. De to udgør derfor i høj grad et ledelsesteam, hvilket illustreres af de to nedenstående citater: Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

4 Hvis jeg gør noget som han er direkte imod, så kan jeg ligeså godt skære skinker igen. Jeg kan se på tillidsrepræsentanten hvis han mener det, og han har altså fingeren på pulsen. (Fabrikschef) Det er fabrikschefen og mig der skal være enige om hvordan reglerne skal være, og hvordan det skal styres i afdelingerne. Hvis der er nogen, som har svært ved at huske hvad de skal gøre, så har fabrikschefen og mig et møde med mesteren. (Tillidsmand) Anvendelsen af begrebet ledelsesteam som en beskrivelse af de to aktørers samarbejde blev præsenteret på tilbagemeldingsseminarerne og blev fuldt ud accepteret af både ledere og medarbejdere som en korrekt beskrivelse af situationen. Dette teamsamarbejde betyder ikke at rollerne bliver uklare. Der er ingen tvivl om at fabrikschefen er toplederen med det endelige ord, ligesom tillidsrepræsentantens rolle som repræsentant for medarbejderne er helt klar. Til trods for det tætte samarbejde er der således ikke i nogle af de mange interview udtrykt synspunkter om at tillidsrepræsentanten i større eller mindre grad gik ledelsens ærinde. I de forskellige afdelinger i slagterierne er der ligeledes etableret et tæt samarbejde, som baserer sig på tillid og en betydelige medindflydelse til medarbejderne. Formen er lidt forskellig. I et slagteri vælger hver rotationsgruppe i en afdeling en repræsentant til et afdelingsudvalg, som regelmæssigt mødes med mester. I et andet er det SU-medlemmerne og sikkerhedsrepræsentanterne som lokalt mødes med mester. Møderne holdes med intervaller fra 14 dage til to måneder. På disse møder diskuteres alle forhold som har betydning for dagligdagen i afdelingen. De strækker sig over produktionsforhold (det daglige flow, bøvl med maskiner, ny teknologi) over arbejdsmiljø og personaleforhold (bl.a. fravær) til omgangstonen i afdelingen. Ved væsentlige ændringer, fx indkøb af nye maskiner, er der tradition for at nedsætte særlige arbejdsgrupper med de direkte berørte sammen med mester og maskinteknisk afdeling. En sådan arbejdsgruppe vil typisk besøge en leverandør eller en anden virksomhed hvor teknologien anvendes. På baggrund heraf planlægger arbejdsgruppen i fællesskab implementeringen af teknologien på egen arbejdsplads. Ønsket om at undgå strejker prioriteres højt af begge parter i de tre slagterier. Der er derfor udviklet lokale konfliktløsningsmodeller. Det væsentligste element er at man ikke nedlægger arbejdet før problemet er søgt løst. Det betyder at enten hele SU eller fabrikschefen og tillidsrepræsentanten med minutters varsel skal være klar til at møde op i en afdeling, hvis der er kritik af forhold som kan føre til en strejke. Det gennemføres også i praksis, og i langt de fleste tilfælde løses problemet herefter på stedet. I alvorlige tilfælde kan en gruppe eller en afdeling få et akut møde med fabrikschefen og tillidsrepræsentanten. Her stoppes arbejdet faktisk mens man holder mødet, men arbejdsstandsningen betragtes ikke som en arbejdsnedlæggelse. En væsentlig årsag til, at denne model fungerer, er at medarbejderne har et klart billede af at blive taget alvorligt. Hvis de har et seriøst problem, er nøglepersonerne klar til med kort varsel at lytte og forsøge at finde en løsning. En anden vigtig tilgang til konfliktløsningen er at sikre, at de kritiske medarbejdere kommer til orde. Der er derfor udviklet en tradition for netop at søge efter kritiske røster når der nedsættes arbejdsgrupper og udvalg. Slagterierne har fx de senere år været igennem store diskussioner om arbejdstiden, hvor der har været et pres på at overgå først til pauseslagtning og siden en 40 timers uge. Derved udnyttes produkti- 74 Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab

5 onsanlægget mere effektivt. Medarbejdere arbejder til gengæld forskudt for hinanden og optjener afspadsering. Der har været betydelig uenighed om denne organisering af arbejdstiden, og den er i alle tilfælde først indført efter afstemninger. Men det vigtige har været forarbejdet. Her blev nedsat udvalg som skulle undersøge forskellige arbejdstidsmodeller, og man var meget omhyggelig med at vælge nogle af de stærkeste modstandere til udvalgene og med at sikre, at der på de stormøder som blev holdt var ligelig tid til tilhængere og modstandere. Det betød at afstemningsresultatet i høj grad blev accepteret, selvom det gik én imod, fordi begge sider havde fået fuld lejlighed til at komme til orde. Det psykiske arbejdsmiljø Der er tradition i Danmark for at beskrive det psykiske arbejdsmiljø ved hjælp af seks dimensioner (Kristensen 2002). Vi har derfor foretaget en kvalitativ vurdering af det psykiske arbejdsmiljø i de tre virksomheder og i referencevirksomhederne ud fra disse seks dimensioner. Nedenfor beskrives de forhold, som adskiller de udvalgte bedste praksisvirksomheder fra referencematerialet. Fire af disse dimensioner (social støtte, belønning, kontrol og forudsigelighed) beskriver de sociale relationer mellem ansatte og ledere og ansatte indbyrdes. Her adskiller de tre virksomheder sig klart og positivt ved at de sociale relationer er væsentligt anderledes. På de to sidste dimensioner (arbejdets mening og krav i arbejdet) er der ingen forskel. Social støtte: Der er udviklet en ny ledelsesstil både lokalt og centralt på de fire slagterier, hvor mestre og fabrikschef samt tillidsmænd er langt mere lydhøre overfor den enkeltes problemer. Det er en indfølende ledelsesstil hvor ledelsen gør en stor indsats for at hjælpe den enkelte med at løse de problemer, som han har på arbejdet. Tilsvarende er også kollegerne blevet mere opmærksomme over for personer med problemer og påtaler fx tilløb til mobning. Der har udviklet sig en udbredt tillid til, at man får støtte fra sin ledelse, sine repræsentanter og sine kolleger. En god dag på arbejdet? Det er, når man får det bedste ud af dagen. Vi skal have noget fis og ballade, så man glemmer, hvor surt selve arbejdet er. Vi står tæt og kan snakke sammen. På en god dag kan man opleve, at vi er en stor familie. (Medarbejder) Belønning: Der udbetales ikke mere i løn på de tre slagterier, men der har udviklet sig en markant og synlig værdsættelse af den enkelte medarbejder. Den omfatter interesse for den enkelte, både arbejdsmæssigt og privat, hurtigt indsats for at løse den enkeltes problemer, opmærksomhed over for om man kommer eller ej (fraværspolitikken), lydhørhed over for den enkeltes synspunkter, og markering af ligeværd mellem ledelse og medarbejdere. Mestrene bruger nu en masse tid på at lære medarbejderne at kende og have en løbende kontakt med alle. En medarbejder er en hel person og ikke kun arbejdskraft. Selvfølgelig skal folk selv tage vare på sig selv, men vi har også et ansvar for den enkelte. (Mester) Der indgår også et væsentligt element af respekt i værdsættelsen. Ledelsen viser aktivt at den enkelte medarbejder er en lige så vigtig person som en leder. Det sker bl.a. gennem en stor opmærksomhed og anerkendelse fra ledernes side i forhold til medarbejdernes indsats. Der er også sket forbedringer af kontroldimensionen. Den enkelte har fået større indflydelse på sin egen arbejdsdag gennem inddragelse i forandringer, deltagelse i afdelingsmøder og arbejdsgrupper, indflydelse Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

6 på tilrettelæggelse af rotationsordninger og indflydelse på arbejdstider og ferietilrettelæggelse. Der er derimod ikke sket betydende ændringer af kontrollen over det direkte arbejde. Det er stadigvæk styret af den gennemtayloriserede produktionsform. Den fjerde dimension handler om forudsigelighed: Bedre og mere effektiv information om udviklingen på arbejdspladsen, bl.a. gennem afdelingsmøder og arbejdsgrupper samt inddragelse i forandringer som vedrører én selv, har givet den enkelte større viden om, hvordan og hvorfor der sker ændringer. Derimod er der ikke sket ændringer i de to sidste væsentlig forhold i psykiske arbejdsmiljø: arbejdets mening (indhold) og krav. Her er udføres arbejdet på de tre slagterier stort set på samme måde som på andre slagterier. Arbejdsmiljøforskere har i mange år fokuseret på vanskelighederne ved at forbedre arbejdsmiljøet i slagterierne, idet arbejdets udførelse har været stærkt bundet til det tayloristiske produktionskoncept. Det spændende resultat her er at det er muligt at gennemføre væsentlige forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø uden at ændre på forhold, som i dag er bundet til den eksisterende produktionskoncept. Vejen til de positive resultater Både medarbejdere og ledere fortæller om barske og konfliktprægede forhold før forandringerne: Dengang kunne vi ikke samarbejde. Vi havde 2-5 strejker om året. Vi snakkede forbi hinanden. Lederne var af den gamle skole, og det var arbejderne også. (Medarbejder) Før i tiden var tonen mellem ledere og ansatte meget hårdere. Vi blev ikke hørt af ledelsen. Vi snakkede ikke sammen som vi gør i dag. Vi følte bare, at vi ikke kunne få det, vi ville have og havde krav på. Stemningen i afdelingen bestemte om vi gik i strejke. Vi var hurtige til at gå på stuen. Ofte fik man ikke en hel fjortendagesløn med hjem, fordi vi var gået hjem, og der var trukket bod. (Medarbejder) Vejen til forandring har haft hvert sit konkrete forløb i de tre slagterier, men også nogle vigtige fælles elementer. De to af slagterierne kunne fortælle historier om noget, der ligner en revolution. Her indså nøglepersoner i ledelsen og blandt tillidsrepræsentanterne det ufrugtbare i mistillidskulturen og de positive perspektiver i at samarbejde med hinanden. Ud fra den erkendelse kunne de på forholdsvis kort tid revolutionere samarbejdet på slagteriet og skabe fundamentet til den nye tillidskultur. I det tredje slagteri strakte historien sig over en længere årrække, hvor nøglepersonerne insisterede på at samarbejde skulle være vejen frem og søgte efter muligheder for at bevise det over for modparten og eget bagland. Efterhånden slog denne insisteren igennem, og tillidskulturen blev den dominerende samarbejdsform. I interviewene spurgte vi, om arbejderne oplevede at deres interessevaretagelse var svækket. Det var ikke tilfældet. I nogle virksomheder havde ledelsen tidligere forsøgt at standse strejkerne ved at fyre rebellerne, uden at det gav resultater. Der blev ikke fortalt om modstand og fyringer i forbindelse med udviklingen af samarbejdslinien. En konkret historie fra det ene slagteri kan illustrere hvordan muligheden for en forandring udviklede sig. Historien tager udgangspunkt i en anmodning fra direktøren for koncernen til fabrikschefen om at ansætte en leder fra et andet slagteri. Han var blevet fyret på grund af uregelmæssigheder, men han var alligevel god nok ifølge direktøren. Fabrikschefen diskuterede det med tillidsrepræsentanten, og begge men- 76 Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab

7 te, at det var da i orden at ansætte ham. Arbejderne reagerede imidlertid kraftigt. De havde hørt rygterne om den nye mester og ville ikke acceptere hans ansættelse. De nedlagde arbejdet, og stemningen blev hurtigt meget spændt. Der skulle findes en løsning. Tillidsmanden havde et problem, fordi han havde accepteret ansættelsen. Han kunne lige høre fabrikschefen sige til medarbejderne: Tillidsmanden har sagt ja, og han repræsenterer vel de ansatte? Fabrikschefen havde brug for tillidsrepræsentanten i forhold til direktøren, hvis han skulle få lov til at omgøre beslutningen for at skabe ro. Begge havde brug for hinanden. De fandt hver for sig ud af, at de havde truffet en dårlig beslutning, men i stedet for at indlede en byge af gensidige beskyldninger for at retfærdiggøre sig over for henholdsvis medarbejderne og direktøren, fandt de ud af at stå sammen. Problemet blev løst ved, at der blev ansat en ny mand i stillingen. Alle var tilfredse, og så kunne man glemme den historie. Det var jo alligevel en mindre sag. Men forløbet gav anledning til, at fabrikschefen og tillidsrepræsentanten satte sig sammen og talte om begivenhederne. De to havde fået meget mere ud af at samarbejde frem for at forsøge at lægge ansvaret over på den anden. Det vurderede de kun ville give mudderkastning, og begge ville blive tabere. Det havde vist, at det kunne betale sig for dem begge at samarbejde. Nogle af medarbejderne kunne godt huske forandringen, selv om det allerede var nogle år siden: Vi kunne mærke en forskel på fællestillidsrepræsentanten og fabrikschefen bare et par dage efter afslutningen af konflikten. På det tidspunkt vidste de ikke hvad det betød, men de kunne mærke, at der var sket noget vigtigt i forholdet mellem fabrikschef og tillidsrepræsentant. Det er karakteristisk for udviklingen på de tre slagterier at den bygger på et fælles grundlag: Det er begge parter først og fremmest fabrikschef og tillidsrepræsentant som i fællesskab har stået bag udviklingen. Det gælder både gennemførelsen af de konkrete ændringer og skabelsen af en fælles forståelse af den læring, som ligger bag. Nøglepersonerne var både handlekraftige og i stand til at italesætte og kommunikere den nye forståelse. Dialog og kommunikation på alle niveauer i virksomheden var den proces der udbredte den tillid, der var opstået mellem nøglepersonerne, til at gælde det meste af organisationen. Kontrol og taktik blev erstattet af tillid og ærlighed i dialogen. Det blev mere almindeligt i de sociale relationer, fx mellem mester og medarbejdere, at foretage det stadige perspektivbytte, hvor man lærer hinanden at kende ved at sætte sig i hinandens sted. Et af de traditionelle stridspunkter mellem ledere og medarbejdere var råvarekvaliteten. Dårlig kvalitet kunne betyde, at det var vanskeligt at opretholde tempoet. Tidligere ville en mester nægte, at der var problemer med råvarekvaliteten, selv om han kunne se det, for at have et godt udgangspunkt i forhandlingerne med medarbejderne. Nu er normen at parterne søger at opnå en fælles forståelse. Vi kæmpede alle med problemer med stive forender. Det kan være, hvis de har hængt for længe, eller de er for kolde. Hvis mester ved, der er problemer med dem, så skal mester melde ud, at der problemer og give kompensation. Det er troværdighed. Har vi lavet en fejl, så skal vi melde ud. (Fabrikschef) Den gensidige troværdighed er afgørende for at der skabes tillid, og at man ikke er betænkelig ved at overlade magt og indflydelse til den anden part. En mester illustrerer betydningen af, at man står ved sit ord: Hvis jeg ringer til en medarbejder, der har fri, og spørger om han alligevel kan møde Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

8 fordi der mangler folk. Ja så kan han naturligvis sige nej. Det er helt i orden. Men hvis han 10 minutter bagefter ringer og siger at han er syg, så bliver jeg gal og vil have en forklaring af ham. Diskussion I det følgende diskuterer vi mulige fortolkninger af casestudierne i de tre slagterier ud fra to forskellige vinkler. Den første handler om at forstå den proces, som har fundet sted i slagterierne, og de resultater den har medført. Den anden hæver diskussionen til et mere generelt niveau med særligt fokus på tillid som et centralt begreb for at forstå resultaterne af udviklingen. Tillid er en væsentlig bestanddel i, hvad der kan betegnes social kapital, og diskussionen afsluttes derfor med overvejelser om perspektiverne i udvikling af tillid og dermed social kapital i danske virksomheder. Karakteristika ved forandringsprocessen Der kan fremhæves flere forskellige karakteristika ved forandringsprocesserne på slagterierne. Et væsentligt fælles træk ved udviklingshistorierne er det tilsyneladende præg af tilfældige begivenheder og individer som udgangspunkt for forandringen. Disse tilfældigheder kan i et systematisk historisk tilbageblik identificeres som anledninger til at gøre noget anderledes. En anledning er en konstellation af forhold, der peger på en mulighed for at handle anderledes. Dagligdagen i en virksomhed er fuld af sådanne anledninger, der som oftest ikke udnyttes, og det er typisk kun muligt at erkende anledningernes eksistens og perspektiverne for forandring, når man ser tilbage på historien og ser realiserede forandringer eller forsøg på forandring. Der opstod i slagteriernes historie så at sige en opfordring i situationen til at prøve noget nyt, men uden at nogen af aktørerne på slagterierne på forhånd havde en strategi for netop denne handling. Handlingen udsprang af situationen og udtrykte et brud med traditionen. Det var det handlingsorienterede og spontane, der karakteriserede forandringerne. Man tog ikke udgangspunkt i eksplicitte planer og politikker. I fortællingerne om udviklingen i slagterierne blev der lagt vægt på de konkrete handlinger rettet mod at opbygge samarbejde og tillid til hinanden. Der blev lagt vægt på handling frem for ord og planer. Det hang også sammen med, at der ikke var tradition for strategisk begrundet forandring og organisationsudvikling i slagterierne. Slagterier er driftsorganisationer med meget standardiseret teknologi og organisation, der udvikles ved løbende perfektionering og rationalisering af driften. Lederne kommer direkte fra driften og har ikke traditionelle teoretiske lederkompetencer. Den manglende tradition med at gennemføre organisationsudvikling kan være en af forklaringerne på manglen på en udtalt strategi for de væsentlige forandringer som viste sig på de undersøgte slagterier. Herved adskiller forandringen sig fra de traditionelle teorier om forandringer (Kotter 1996; Cummings & Worley 2001), som netop påpeger vigtigheden af visioner og strategier. Traditionelt har ledelsen en strategi, som den forsøger at motivere medarbejderne til at deltage i. Det var der altså ikke tale om her. Den ene part havde ikke udtænkt en strategi eller en plan, som den anden part skulle overtales at gå med i. En vigtig læring af udviklingsforløbene er derfor netop fællesskabet om projektet, som har været afgørende for, at tilliden har udviklet sig så positivt. Den ene part har ikke haft en oplevelse af at blive spændt for den anden parts vogn, fordi vedkommende var ude på noget. Det man var ude på havde man både udtænkt sammen og truffet be- 78 Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab

9 slutning om sammen. Samtidig passede den udtalte handlingsorientering til den kontante kultur der var og stadig er på slagterierne. Paradoksalt kan det høje konfliktniveau og eksistensen af to stærke og på mange måder ligeværdige parter også anses som en væsentlig forudsætning for forandringerne. Ledelsen har været klar over, at det var nødvendigt at afgive en del af sin magt til medarbejderne (fabrikschef og tillidsrepræsentant som ledelsesteam) for at opnå et bedre samarbejde. Og medarbejderne har kunnet indgå i dette samarbejde ud fra en viden om egen styrke. Hvis det gik galt, kunne man altid vende tilbage til den gamle strategi med aktiv konflikt og strejker. Udgangspunktet for forandringerne har i høj grad været et ønske hos de centrale aktører om at reducere strejkeomfanget. De tre slagterier har over en årrække bevæget sig fra et højt konfliktniveau til næsten ingen strejker og ligger nu lavest i branchen. Denne udvikling er et resultat af virksomhedernes egen indsats og skyldes hverken organisationernes eller koncernernes indsats. Det at reducere strejkeomfanget var omdrejningspunktet for udviklingen i forholdet mellem ledere og ansatte og de ansattes repræsentanter. Der er således ikke tale om, at strejkerne reduceres som en form for langtidseffekt af et bedre psykisk arbejdsmiljø. Derimod ser det ud til, at bekæmpelsen af strejkerne har nødvendiggjort ændringer i de sociale relationer, som også er afgørende for forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Strejkerne kan ganske vist være et udtryk for et belastende psykiske arbejdsmiljø, hvilket foreslås af Kristensen (1991a), som også viser, at fravær og medicinforbrug (Kristensen 1991b) fungerer som coping-mekanismer for arbejdsmiljøet. Forbedringer vedrørende fravær, personaleomsætning og strejker skulle således logisk ske gennem en langsigtet forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Vores undersøgelse viser, at vejen til reduktion af sygefraværet og forbedringerne af det psykiske arbejdsmiljø har været helt anderledes. Gennem den primære indsats for at reducere strejkerne har det været nødvendigt direkte at arbejde for forbedringer af de sociale relationer, og resultaterne vedrørende fravær og personaleomsætning er opnået som en indirekte effekt. Det væsentligste karakteristikum ved udviklingen i de undersøgte slagterier er udviklingen fra en mistillidskultur til en tillidskultur. Det er samtidig netop tillid eller mistillid der er den afgørende forskel mellem de undersøgte virksomheder og referencevirksomhederne med højt fravær og mange strejker. Vi står således med en bemærkelsesværdig udvikling i virksomheder som man ellers vil betragte som fastlåste i en ond cirkel rent samarbejds- og ledelsesmæssigt. Det er lykkedes at forandre en grundlæggende mistillid til tillid. Derfor undersøger vi tillidsbegrebet nærmere i de næste afsnit og søge at belyse de særlige karaktertræk ved en tillidskultur og dens modpol mistillidskulturen. Solidaritet og arbejderkollektivet Beskrivelsen af medarbejdernes adfærd og normer i den mistillidskultur, der herskede i gamle dage i de tre slagterier, har mange fællestræk med den norske sociolog Sverre Lysgaards (1967) teori om arbejderkollektivet. Denne teori beskriver, hvordan arbejdernes indbyrdes sociale relationer, normer og adfærd danner grundlaget for en afgrænsning og konflikt med virksomhedens ledelse. Lysgaard viste, at der i traditionelle industrielle virksomheder nærmest spontant opstod et arbejderfællesskab. Dette arbejderkollektiv var en ramme for arbejdernes sociale samvær og indbyrdes solidaritet. Det leverede en fælles forståelsesramme, fælles normer og en defensivt præget identitet. Lysgaard interesserede sig for arbejdernes fællesskab, Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

10 men det er klart, at der over for arbejdernes fællesskab ofte var et lederfællesskab med et tilsvarende sammenhold og fælles værdier. I slagteriernes mistillidskultur fandt vi klare eksempler på arbejderkollektivet. Midt i en kultur med konflikter og mistillid var der således fællesskab og solidaritet blandt arbejderne. Når arbejderne fortalte om dagligdagen i gamle dage, var det ofte under overskriften vi havde det sjovere dengang. De historier de fortalte var morsomme, men også barske, og handlede ofte om at gøre groft grin med hinanden. Arbejdernes fælleskab og afgrænsning over for lederne var ikke kun en ramme for et uformelt kammeratskab, social støtte og legende sjov, skæg og ballade (Andersen intet år), men også præget af mobning og en hård omgangstone. Men den enkelte arbejder kunne have tillid til at fællesskabet var et værn i forholdet til ledelsen. Arbejderkollektivet kunne forstærke den formelle interessevaretagelse, fx i forbindelse med strejker. Arbejderkollektivet kunne også åbne andre fronter, fx i form af uformelle præstationsnormer, som ville være illegitime i det formelle system. Lysgaard talte om arbejderkollektivets dannelse som et spontant fænomen og som en reaktion på det, han omtalte som det tekniske systems umættelige krav til arbejderne. Udviklingen af det uformelle arbejderkollektiv, som Lysgaard beskrev, kan ses som en reaktion på rationalisering og kontrol fra ledelsens side, og en udvikling hvor arbejdslivets kvalitet nedprioriteres i forhold til vækst og produktivitet også af arbejdernes egne organisationer. Arbejderkollektivet skabte en lokal arbejdspladssolidaritet, der kunne fungere som arbejdernes uformelle (skjulte) værn mod forringelser af deres arbejdsmiljø. Det betyder også, at det så at sige indbygges i arbejderkollektivets værdier, at forandring og forslag fra ledelsens side ses som et angreb, man skal forsvare sig imod. I dette perspektiv er modstand mod forandring således ikke en generel angst for forandring, men et resultat af årevise dårlige erfaringer med rationaliseringer, manglende indflydelse, og en erfaring om at solidarisk modstand er bedre end accept eller samarbejde. I slagteriernes mistillidskultur var arbejderkollektivets interessevaretagelse stærkt fokuseret på løndannelsen, og arbejdetslivets kvalitet trådte i baggrunden. Det skete i en sådan grad, at slagteriarbejderne måske var deres egen værste fjende, når det handlede om reducere det nedslidende tempoarbejde. Naturligvis ønskede de ansatte et lavt tempo som udgangspunkt for lønberegningen, men de ønskede ikke noget loft på tempoet og bekæmpede alle forhindringer for at holde indtjeningen høj. I forbindelse med indsatsen over for ensidigt, gentaget arbejde (EGA) i 90 erne var det ikke slagteriarbejderne, der bekæmpede EGA. I et tilfælde strejkede de, da Arbejdstilsynet pålagde en virksomhed at nedsætte tempoet for reducere EGA-belastningen (Hasle et al. 2001, 82). I en kultur, der på begge sider var formet af en stærk instrumentel fokusering på produktivitet og indtjening, var det naturligvis særdeles vanskeligt at sætte spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Hvis det blev set som et spørgsmål om arbejdets organisering, var det så at sige umuligt at gøre noget ved problemet, fordi det ville forringe produktivitet og indtjening. Vi står således med et socialt system og en mistillidskultur, hvor aktørerne er bundet til hinanden i et stadig gentaget modsætningsforhold. Konflikterne blev reproduceret på en nærmest tvangsmæssig og triviel måde, og initiativer til at komme ud af den onde cirkel var nærmest dødsdømte på forhånd. Arbejderne havde i disse virksomheder en markant styrke i både forhandlingssystemet og i kraft af det kulturelle fællesskab (arbejderkollektivet). Denne styrke blev i al 80 Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab

11 væsentlighed brugt til at fastholde konflikten med ledere og arbejdsgivere samt sikre en høj løn. De dårlige sociale relationer mellem ledere og ansatte var imidlertid ikke begrundet i den stadige rationalisering og tayloristiske organisering af arbejdet, sådan som vi beskrev ovenfor i omtalen af Lysgaards arbejderkollektiv. De dårlige relationer og mistilliden havde sin grund i de stadige konflikter om løn og arbejdsydelse og manglen på en troværdig dialog mellem parterne. Vores undersøgelser har imidlertid vist, at det var muligt at ændre på de sociale relationer uden at pille ved aflønning og produktivitet, som begge parter betragtede som urørlige. Casestudierne peger på, at det faktisk er muligt at gennemføre betydelige forbedringer på en række områder til trods for den fastlåste tayloriserede produktionsform. Udviklingen af tillid er et centralt element, som vi vender tilbage til nedenfor, men derudover fremtræder værdsættelse og respekt som helt centrale begreber. Det har været afgørende for medarbejderne, at de har fået et klart billede af værdsættelse og respekt i dagligdagen. Det må formodes at være særligt væsentligt, netop når arbejdet er præget af EGA, hvor individets særlige kompetence og indsats ikke synes særlig vigtig. Værdsættelse og respekt bliver derfor vigtige elementer i at nedbryde det fjendebillede, som mange års erfaring i arbejderkollektivet har skabt. Slagteriarbejderne på de tre slagterier fortæller, at der stadig eksisterer et stærkt fællesskab blandt de ansatte, og der ikke er kritik af tillidsmændenes samarbejdsorienterede politik. De er i stand til at varetage de ansattes interesser mindst lige så effektivt som før. Udviklingen i de tre slagterier bekræfter således en tidligere observation af, at det er muligt at udvikle en arbejdsplads hen imod det udviklende arbejde med et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere uden tab af fællesskab og solidaritet (Olsén & Møller 2002). En yderligere forklaring på den positive udvikling er, at den lokale ledelse og medarbejderne har en fælles interesse i at sikre netop deres slagteris overlevelse. Branchen har gennem de senere år været underkastet en omfattende strukturrationalisering, hvor mange slagterier er blevet lukket. Alle i branchen er klar over, at denne proces ikke er afsluttet og at deres slagteri kan stå for tur. Man må antage, at et effektivt slagteri med få konflikter alt andet lige har større mulighed for at overleve. Denne interesse i overlevelse udtrykkes da også både af fabrikschef og tillidsrepræsentant i vores tre cases. Det er imidlertid alle slagterier som står i denne situation, men det er kun et lille antal, som har formået at udvikle et reelt samarbejde. Desuden lagde aktørerne i de tre virksomheder vægt på, at udviklingen af samarbejdet startede før strukturrationaliseringen for alvor blev sat på dagsordenen. Udvikling af en tillidskultur Tillid er en afgørende social dimension, som er et helt nødvendigt grundlag for menneskelig handling. En vis grad af tillid til andre menneskers principielt uforudsigelige handlinger er nødvendig for at skabe tilstrækkelig forudsigelighed til, at det enkelte individ selv kan handle. Hverdagslivets færden i trafikken er et klart eksempel herpå (Luhmann 1999). Når man bevæger sig ud over denne grundlæggende tillid til sociale relationer i virksomheder, bliver det væsentligt at skelne mellem egoistisk og altruistisk tillid. I det første tilfælde baseres tilliden på en kalkulation af den umiddelbare egeninteresse og kan betegnes som svag tillid. I det andet tilfælde rækker tilliden ud over egeninteressen; tilliden bliver vist, selv om der ikke er en forventning om umiddelbar gengældelse af den viste tillid (Nootebom 2002). Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

12 I virksomheder med stærke aktører på såvel lønmodtager- som lederside, og hvor relationerne mellem ledelse og ansatte er forhandlingsbaserede, kan forhandlingssystemet etablere forudsigelighed og rammer for konfliktløsninger. Konflikt er her et legitimt fænomen, og hvis forhandlingssystemet er effektivt og udstyret med klare sanktioner, kan der laves aftaler som skaber forudsigelighed og sikker viden. Aktørerne har tillid til aftale- og forhandlingssystemet. Men konflikt og modsætninger ligger lige under den overflade af ro og forudsigelighed som aftalen etablerer. Der er således tale om svag tillid, der er baseret på kalkulationen af egeninteressen som kan opnås gennem forhandlingssystemet. Konflikter vil nærmest med sikkerhed bryde ud igen, og det er derfor vigtigt for parterne hele tiden at fastholde og udbygge egne styrkepositioner for at stå stærkt i en kommende konflikt. Det er således svært at udvikle en grundlæggende tillid, netop fordi konfliktløsningen (forhandlingssystemet) forudsætter en stadig fastholdelse af grænser i forhold til modparten. Det er imidlertid interessant, at netop dette lokale forhandlingssystem i slagterierne har skabt stærke og aktive aktører blandt ledere og medarbejderrepræsentanter. Det er ligeledes ofte karakteristisk for ledere og tillidsfolk i slagterierne, at de mestrer et klart, billedmættet og symbolsk sprog. I vores forståelse af udviklingen af det aktive samarbejde ser vi virksomhedernes aktive og konfliktregulerende forhandlingssystemer som en vigtig forudsætning. Forhandlingssystemet var et læringsrum i virksomhederne, der skabte aktører karakteriseret af handlekraft og strategiske kompetencer. Den løbende håndtering af dramatiske konflikter og forhandlinger skabte også retoriske kompetencer hos nøglepersonerne, som blev værdifulde i italesættelsen af tillidskulturen. Det traditionelle konfliktprægede slagteri kan betragtes som et virksomhedssystem, der opbygger systembaseret forudsigelighed og viden på forskellig vis, og som etablerer en meget begrænset og overfladisk tillid parterne imellem. Spørgsmålet er, om der kan etableres en mere grundlæggende og ubegrænset tillid mellem lønmodtagere og ledere i virksomheder, samtidig med at vi fastholder, at konflikter om løn og arbejdsforhold ikke kan afskaffes. Ubegrænset tillid og solidaritet kender vi fra sociale sammenhænge med et helt grundlæggende fællesskab, fx familie og venskabsgrupper. Den form for tillid, man kan finde i disse sammenhænge, skaber forudsigelighed og tryghed, også i de situationer hvor den enkelte aktør handler i usikre situationer eller bryder gruppens normer og værdier. Den tillid, der er opbygget mellem aktørerne gør gruppen robust over for afvigelser og fejl, der i andre systemer ville give anledning til konflikt og aftalebrud. Lakmusprøven på om der er grundlæggende og stærk tillid mellem to parter, kan netop foretages i en situation, hvor den ene part handler på et usikkert vidensgrundlag. Både medarbejdere og ledere har mest brug for tillid fra den anden part, når man har handlet i en situation uden tilstrækkelig viden og forudsigelighed og måske har fejlet eller fraveget reglerne. Den proces der opbygger tillid mellem ledere og medarbejdere i en virksomhed kan betragtes som en læreproces, men en sådan læreproces opstår ikke af sig selv. Vi har tidligere i artiklen vist at forandringsprocesserne i de undersøgte slagterier tog udgangspunkt i nærmest tilfældige begivenheder, men de indeholdt imidlertid kimen til en radikal udvikling. Den tillidsskabende proces kan formodentlig udvikle sig forskelligt. Nooteboom (2003, 26) opererer med en trinvis proces, der starter med opbygning af en erfaring om at den anden er pålidelig og forudsigelig 82 Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab

13 i sine handlinger på et nyt område. I vores undersøgelse svarer det til, at tillidsrepræsentanten og fabrikschefen i en virksomhed erfarede, at de begge fik fordele og intet mistede ved at samarbejde og støtte hinanden. Hvis processen fortsætter opnår aktørerne erfaringer om hinandens kompetencer og pålidelighed, og de begynder at værdsætte hinanden. Den tillidsskabende proces kan ifølge Nooteboom udvikle sig videre til at man opnår en gensidig forståelse og kan leve sig ind i hinandens tankegang, interesser og følelser. Det kommer fx til udtryk ved at fabrikschef og tillidsrepræsentant kan udføre rolleskift, helt i overensstemmelse med Meads (1972/1934) teori om det stadige perspektivskifte mellem aktører. Endelig kan processen udvikle sig til en relation mellem aktørerne, hvor de identificerer sig med hinanden og oplever den gensidige relation som et ubrydeligt fællesskab. Hvis det lykkes at gennemføre denne proces bliver relationen mellem de to aktører stadig mere værdifuld. Det bliver forbundet med store omkostninger for begge hvis relationen ødelægges. I vores undersøgelse erkender begge parter at omkostningerne ved strejkerne og den gamle konfliktkultur var store for begge parter. Her er der i udgangspunktet tale om svag tillid, som baserer sig på en kalkulation af egeninteresse. Man kan sige at aktørerne har investeret i hinanden og vil inddrage omkostningerne ved at afbryde tillidsrelationen, hvis den anden part svigter. Men når de akkumulerede erfaringer efterhånden udvikles til normer og værdier i virksomheden, opstår der lidt efter lidt en egentlig tillidskultur, som til stadighed kan reproducere tilbøjeligheden til at vælge tillid. Tillidskulturens værdier skabes både af de konkrete erfaringer med en troværdig dialog mellem parterne og af de stærke aktørers italesættelse af erfaringerne. I denne situation fører tilliden til opbygning af social kapital. Dette begreb defineres af Adler og Kwon (2002, 23) som goodwill (velvilje) oparbejdet mellem individer og grupper baseret på de sociale relationer. Den oparbejdede tillid giver altså aktørerne en kapital at tære på. En aktuel konflikt eller en fejl leder ikke straks til konflikt eller brud. Aktørerne har investeret så meget i hinanden, at den enkeltstående fejl tilgives. Social kapital er imidlertid mere end tillid. Ligesom fysisk kapital i produktionen både er en ressource og en social relation (ejendomsretten), er social kapital både en produktiv ressource og en social relation. Tillid er en karakteristik af den sociale relation mellem to eller flere aktører. Tilliden skabes spontant og uformelt i interaktionen mellem aktørerne. Hvis tilliden skal fastholdes på længere sigt og blandt alle i en virksomhed, må der opbygges traditioner der understøtter den spontant skabte tillid. Tilliden kan være forankret i forhandlingsbaserede systemer eller i en tillidskultur. I vores cases var forhandlingssystemet uanvendeligt til at skabe tillid. Det var nedslidt i denne henseende. Der lykkedes derimod at skabe en tillidskultur baseret på dialog og gensidig forståelse. Tilliden udvikledes i alle tre cases først mellem de centrale aktører (fabrikschef og tillidsrepræsentant). De blev i stand til at samarbejde ved at se problemerne ud fra hinandens perspektiver og ved at skabe en dialog i stedet for en forhandling og konflikt. Denne erfaring udbredtes, som vi har beskrevet, til hele virksomheden ved at skabe lokale rammer for dialog, ved at skabe nye traditioner for kommunikation, hvor man taler sammen i stedet for at skælde ud og markerer gensidig menneskelig respekt og endelig ved at samarbejde om produktionens afvikling og udvikling. Det udbredte samarbejde om produktionen betyder, at der ikke blot sker en udvikling af tillid men også af helt nye produktive ressourcer. Den ene del af begrebet social kapital referer til at social kapital er Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

14 en produktiv ressource ligesom fysisk kapital og human kapital (Coleman 1994). Den anden del, det sociale, refererer til at produktionens organisation, samarbejdet og medarbejdernes orientering over for arbejdet er en social produktivkraft på linie med de fysiske produktivkræfter. Hvordan kan man forestille sig en tillidskultur og opbygning af social kapital kombineret med reelt forekommende interessemodsætninger? De forsvinder heller ikke i slagterier med et godt samarbejde. Det gælder imidlertid i alle virksomheder at man kombinerer tillid og mistillid. Selv med den udbredte mistillid er der elementer af tillid. Der er tale om svag tillid, som dog er helt nødvendig for at opnå en tilstrækkelig grad af forudsigelighed til at få hverdagen til at fungere. Man skal kunne skelne mellem de områder hvor der er fælles interesser, og der hvor der er legitime interesseforskelle. Interessemodsætningerne skal netop være legitime og behandles af et legitimt konfliktløsningssystem. I det traditionelle arbejderkollektiv var modsætningerne stort set altdominerende. Kun det forhandlede var til at stole på. Hvis man lavede en aftale stod den til troende. I tillidskulturen er der derimod tale om, at man på en række områder har en grundlæggende tillid til at den anden part handler til fælles bedste. Mens lønniveauet stadig vil være underlagt forhandlingssystemet, har man fundet grundlag for fælles interesser i at udvikle produktion og arbejdsmiljø. Perspektivering Denne undersøgelse peger på at det er muligt at opnå et bedre psykisk arbejdsmiljø ikke gennem aktiviteter rettet direkte mod det psykiske arbejdsmiljø, men gennem en målrettet satsning på at skabe bedre samarbejde og forebygge konflikter. Man kan sige, at det bedre arbejdsmiljø opnås som en indirekte effekt. Der opnås samtidig resultater, som klart er i virksomhedens interesse. Det gælder de positive tal vedrørende fravær og personaleomsætning, men måske vigtigst at der i den daglige produktion skabes medløb, hvor medarbejderne engagerer sig i at få produktionen til at køre, ligesom de engagerer sig i at få ny teknologi til at fungere. Det er samtidig en vej hvor medarbejderne får en usædvanlig høj grad af indflydelse. Den centrale tillidsrepræsentant indgår som en del af ledelsen, og lokalt får medarbejderne også en betydelig indflydelse. Den er dog begrænset til det lokale slagteri. Indflydelsen rækker ikke til de centrale beslutninger om nedlæggelser af slagterier, som træffes i koncernledelsen. Og her rejser sig et af de åbne spørgsmål: I hvor høj grad er det muligt at opbygge social kapital, som tilsyneladende har så store fordele for begge parter, samtidig med at en koncernledelse træffer afgørende beslutninger der ændrer på betingelserne for det lokale samarbejde? Det kan måske vise sig at koncernledelsen opnår relativt marginale rationaliseringsgevinster med denne topdown strategi, sammenlignet med en strategi som i højere grad bygger på at lade medarbejderne deltage i den lokale udvikling af produktionen. Et andet væsentligt spørgsmål er hvorledes disse erfaringer kan overføres til andre virksomheder. Vi har ikke undersøgt hvilke faktorer der vanskeliggør overførelsen af viden og bedste praksis mellem branchens virksomheder. Den faktor, der imidlertid træder tydeligt frem her, er betydningen af arbejdernes styrkeposition. Det kan være svært at skabe tillid og grundlæggende accept af dybtgående forandringer hvor medarbejderne ikke har en tilsvarende stærk magtbase. I de fleste virksomheder er det typisk ledelsen, som driver på med forandringsprojekterne. De fleste ledere har indset vigtigheden af at inddrage medarbejderne, men den store magtubalance gør det 84 Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab

15 vanskeligt at skabe et fælles projekt. Det er ledelsen, som går i spidsen og synes at medarbejderne er for langsomme og for lidt forandringsparate. Det bliver op ad bakke hele vejen for ledelsen bl.a. fordi medarbejderne er handlingslammede og passive i deres utryghed over for fremtiden og ikke har repræsentanter og et forhandlingssystem, der både kan sikre dem trygge rammer i en utryg forandringsproces og aktivt gå ind i forandringsprocessen som en ledende forandringsagent. Acknowledgement Denne undersøgelse er gennemført i samarbejde med Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg, BAR Jord til Bord. Vi retter en varm tak til medlemmerne af udvalget og de slagterier som har deltaget i undersøgelsen. REFERENCER Adler, Poul S. & Kwon, Seok-Woo (2002). Social capital: prospects for a new concept. Academy of Management Review, 27, Andersen, Sven Aage (1997). Arbejderkultur i velfærdssamfundet. København: SFHA skriftserie nr. 39. Bottrup, Pernille., Hasle, Peter., Jensen, Per. L., Broberg, Ole., & Knudsen, Christian. B. (2002). En lærende sikkerhedsorganisation. København: Arbejdstilsynet. Burr, Hermann, Else Bach, Vilhelm Borg, & Ebbe Villadsen, (2001). Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet. Coleman, James S. (1994). A rational Choice Perspective on Economical Sociology. In N.J.Smelser & R. Swedberg (Eds.), The Handbook of Economic Sociology. (Russell Sage Foundation. Cummings, Thomas G. & Worley, Christopher G. (2001). Organization, Development, and Change. Cincinnati: South-Western Publishing. Frost, Poul. & Andersen, Johan H. (1995). Skulder- og håndledslidelser blandt slagteriarbejdere. København: Arbejdsmiljøfondet. Groth, Margit. V. (1979). Strejker i Danmark : en empirisk analyse. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Hasle, Peter, Nadia El-Salanti, Jørgen M. Christiansen, Niels Møller, Nanette J. Hansen & Else Nygaard, (2001). Evaluering af EGA-handlingsplanen. København, CASA. Jørgensen, Christian Helms (2001). Better Jobs through Training and Education? In S. Jefferys, F. M. Beyer, & C. Thörnqvist (Eds.), European Working Lives Continuities and Change in Management and Industrial Relations in France, Scandinavia and the UK, Cheltenham, Edward Elgar Publishing Ltd, Kotter, John P. (1996). Leading Change. Boston, Harvard Business School Press. Kristensen, Tage Søndergaard (1991a). Sickness absence and work strain among Danish slaugtherhouse workers: An analysis of absence from work regarded as coping behaviour. Soc.Sci.Med., 32, Kristensen, Tage Søndergaard (1991b). Use of Medicine as a Coping Strategy among Danish Slaugtherhouse Workers. Journal of Social and Administrative Pharmacy, 8, Kristensen, Tage Søndergaard (1994). Arbejdsmiljø, stress og helbred i den danske slagteribranche, Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag. Kristensen, Tage Søndergaard (2002). Stress og psykosomatiske sygdomme. In L. Iversen, T. S. Kristensen, B. E. Holstein, & P. Due (Eds.), Medicinsk Sociologi (pp ). København: Munksgaard. Luhmann, Niklas (1999). Tillid, København, Hans Reitzel. Lysgaard, Sverre (1967). Arbeiderkollektivet, Oslo, Universitetsforlaget. Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

16 Mead, George H. (1972/1934). Mind, Self and Society. (18 ed.) Chicago: University of Chicago Press. Møller, Niels & Peter Hasle (2004). Udvikling i fællesskab om godt psykisk arbejdsmiljø på svineslagterier. Lyngby, Institut for Produktion og Ledelse, DTU. Nootebom, Bart (2002). Trust: Forms, Foundations, Functions, Failures and Figures. Cheltenham, Edward Elgar. Nootebom, Bart (2003). The trust process. In B.Nootebom & F. Six (Eds.), The Trust Process in Organizations Cheltenham, Edward Elgar, Olsén, Peter & Niels Møller (2002). Udvikling og solidaritet. Tidsskrift for Arbejdsliv, 4, Niels Møller, Lektor, Institut for Produktion og Ledelse på DTU, Peter Hasle, Lektor, Institut for Produktion og Ledelse på DTU, 86 Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø

Samarbejde om arbejdsmiljø Samarbejde om arbejdsmiljø 1. Arbejdsmiljøorganisationen er blevet ændret 2. Virksomhedernes strategiske arbejdsmiljøarbejde skal styrkes 3. Hvordan kan samarbejdet i Arbejdsmiljøorganisationen ændres

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Ledelse og social kapital. AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne

Ledelse og social kapital. AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne Ledelse og social kapital AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne Tune ind! Rejs jer op og placer jer i rummet efter, hvor meget I allerede ved om social

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere