Juni Baselinestudie, Projekt Viden i Udvikling. Udarbejdet af DAMVAD

Transkript

1 Juni 2013 Baselinestudie, Projekt Viden i Udvikling Udarbejdet af DAMVAD

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

3 Indholdsfortegnelse 1 Executive Summary 5 2 Indledning og tværgående sammenfatning Baselinestudie Analytisk sammenfatning Forskel på, hvordan de studerende planlægger deres studieforløb Studiejob, praktisk/praksisorienteret forløb og projektsamarbejde er (fra)valg Studerende har svært ved at beskrive faglige kompetencer, men tiltro til sig selv De studerende og virksomhederne har svært ved at identificere hinanden Virksomhederne er strategiske i deres engagement og samarbejdsvilje Hvordan kan Viden i Udvikling skabe værdi? Læsevejledning 11 3 Udvikling af karrierebevidsthedsbegrebet Hvad forstås ved karrierebevidsthed? Operationalisering af karrierebevidsthed Måling af de studerendes karrierebevidsthed Kvantitativ måling af karrierebevidsthed Kvalitativ måling af karrierebevidsthed Deltagerevalueringer 16 4 Interventionsgrupper, virksomheder og udbudte aktiviteter De 15 uddannelser i interventionsgruppen De studerende er i overvejende grad kvinder i 20 erne I gennemsnit er tre ud af fire kandidater i arbejde inden for de første 19 mdr Eksternt samarbejde og studiejob Mindre og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden Milepæle for de udbudte aktiviteter i VIU 23 5 Baseline på eksisterende karriereaktiviteter og kommunikation Baseline på nuværende karrierevejledning og aktiviteter rettet mod virksomheder Udbuddet af kompetenceafklarende og andre karrierefremmende aktiviteter Nuværende udbud af virksomhedsrettede aktiviteter Basis for at styrke videndeling og orientering Behov for en mere reflekteret orientering i projektgruppen Kommunikationsstrategi er udmøntet i tre kommunikationsplaner Cases vil blive brugt til markedsføring og intern videndeling Projektlederne holder deres bagland orienteret 28 6 Hvor karrierebevidste er de medvirkende bachelorstuderende i dag? % af de medvirkende bachelorstuderende har et relevant studiejob Uddannelse er både fordybelse og middel til at nå andre mål 30 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 3

4 6.3 Bevidsthed om valg De studerende ved ikke endnu, hvordan faglige kompetencer fra studiet kan bruges % kan beskrive deres faglige kompetencer % af de studerende ved, hvordan de kan anvende deres netværk Begrænset indsigt i relevante jobs på nuværende tidspunkt i studiet % vurderer, at de er gode til at finde løsninger på et problem Flest vil arbejde i store private virksomheder Kendskab til arbejdsmarkedet scorer lavest Få forskelle mellem studieretninger 41 7 Hvor karrierebevidste er de medvirkende kandidatstuderende i dag? Vurdering af de kandidatstuderendes karrierebevidsthed Faglig interesse motiverer uddannelsesvalg og det videre studieliv Studerendes krisebevidsthed har indflydelse på deres handlinger Mangel på studiejob og høje krav fra virksomheder/organisationer Svært at beskrive sine kompetencer og udvikle sit netværk Begrænset kendskab til jobmarked 45 8 Hvor interesserede er de adspurgte virksomheder i at samarbejde med de studerende? Virksomhedernes kompetencebehov og interesse i at samarbejde Den erfarne specialist er eftertragtet, men svær at opdrive Virksomhedernes lave kendskab og risikovillighed begrænser ansøgerfeltet De studerendes salgs -evner varierer Virksomhederne er strategiske i deres engagement Få virksomheder deltager i arrangementer, mens flere har projektsamarbejder Universiteterne må ikke overse de mindre virksomheder Virksomhedernes kendskab til de studerendes værditilførsel varierer 49 9 Metode og data Monitorering Selvevaluering Spørgeskemaundersøgelse: Spor Bortfaldsanalyse De tekniske specifikationer om indekskonstruktionen Kvalitative interviews med studenter- og virksomhedspanel: Spor Fokusgruppeinterviews med studerende Kvalitative interviews med 30 virksomheder Litteraturliste Bilag 56 4 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

5 1 Executive Summary The baseline study measures career-awareness among Danish undergraduate students from Copenhagen University and Technical University of Denmark are today. The report furthermore contains an analysis of the different kinds of skills and qualifications Danish SMEs are looking for when hiring new employees, student assistants and/or trainees and when engaging in projects with students. The baseline study is based on a survey among 299 undergraduate students from seven selected study programs on Copenhagen University and Technical University of Denmark, 30 interviews with SMEs from the Capital Region of Denmark and a range of focus group interviews conducted with graduate students from the two universities. The main results of the baseline study are: The goal of studying The baseline shows that undergraduate students both perceive their studies as an end in itself and as a means to achieve other goals, while graduate students primarily see it as an end in itself. This means that the undergraduate students' academic interest and desire to achieve a recognized job, a good salary or to make a difference for other people, etc. have influenced their choice of education. Prioritizing practical experience Both undergraduate and graduate students are aware that the link between academic knowledge and relevant practical experience is of high priority among employers and may lead to a full-time job faster. A majority of the undergraduate students is hence considering applying for a relevant student job, an internship or engaging in a project with a company during their undergraduate studies. However, for other undergraduate students the choice is not as straightforward because it means downgrading study time and curricular activities when taking on a student job or company project. The lack of relevant student jobs is also a challenge. The students find it difficult to get a student job, as the students are only "attractive" for employers in a relatively limited period at the beginning of their graduate training. Difficulties describing academic skills The baseline study shows that both undergraduate and graduate students find it difficult to verbalize their academic knowledge and skills as well as picture the types of tasks and job functions, they are able to perform in a study job or full-time job later on. On the other hand, the students have faith in themselves. The interviewed companies explain that some students perform well in the application or job interview and are able to sell themselves, while other students seem insecure and do not know how to describe their academic and personal skills. Identifying one another It is clear to both students and companies what the benefits and values of working together are because they are able to achieve some collective results and a closer tie. The challenge however is the limited knowledge of each other's knowledge, skills and potentials. The existing platforms where the two parties can meet are not sufficiently developed or comprehensive enough. Questions such as; which study programs educate relevant students? or where can I find work after graduation?" are examples of how little students and companies know of each other. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 5

6 There is great potential to strengthen the mutual understanding of each other. Companies strategic commitment Companies are highly motivated to engage in student projects, and the majority of the interviewed companies are already engaged in different projects or study assignments. Some companies have deliberately chosen not to engage in single or isolated events or activities as for instance student exhibitions, since they do not feel that their efforts by engaging equal the results. Companies are thus strategic in their commitment and carefully select the types of activities or partnerships they feel create the greatest value for the company. The companies believe that a closer link to and cooperation with students over an extended period of half a year or more will provide them with the best knowledge of which values and results students can help them to achieve. 6 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

7 2 Indledning og tværgående sammenfatning Projekt Viden i Udvikling bygger på et tæt samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Et centralt formål er at styrke de studerendes karrierebevidsthed, hvilket gerne skal udmønte sig i et fald i dimittendledighed og tidligt frafald. Midlerne til en styrket karrierebevidsthed er dels en række konkrete vejledningsaktiviteter, dels facilitering og udvikling af samarbejde mellem virksomheder og studerende. Projektet er samtidig et metodeudviklingsprojekt, som skal generere viden om, hvordan karriereafklarende og -fremmende aktiviteter virker, og hvad effekterne af disse indsatser er. Projektet skal dermed også bidrage til en vidensgenerering og ændret arbejdsform, når det kommer til karrierevejledning og samarbejde med virksomheder. Målgruppen for projektet er tredelt: Bachelor- og kandidatstuderende Regionens mindre og mellemstore virksomheder (MMV) KU og DTU, både snævert i forhold til studieadministration og vejledning samt bredt i forhold til uddannelser og ledelse taget udgangspunkt i i denne rapport. Baselinestudiet består af følgende evalueringselementer: Baseline på studieadministrative data om studerende, beskæftigelse, virksomhedsprofil mv. Baseline på eksisterende karriere- og vejledningstilbud ud fra projektgruppens selvevalueringer Baseline (førmåling) på bachelorstuderendes karrierebevidsthed, kvantitativ tilgang (Spor 1) Baseline (førmåling) på kandidatstuderendes karrierebevidsthed, studenterpanel og kvalitativ tilgang (Spor 2) Baseline (førmåling) på virksomhedernes vurdering af dimittendernes kompetencer og samarbejdsinteresse, virksomhedspanel og kvalitativ tilgang (Spor 3) 2.2 Analytisk sammenfatning Hvor karrierebevidste er de studerende i dag, og på hvilken måde er de studerende karrierebevidste? Disse spørgsmål besvar vi i dette Baselinestudie, hvor vi har målt karrierebevidstheden blandt hele interventionsgruppen, som består af bachelor- og kandidatstuderende fra udvalgte uddannelser. De to førstnævnte målgrupper involveres direkte i form af tilbud om at medvirke i de forskellige karriere- og samarbejdsrelaterede aktiviteter. Den tredje målgruppe, KU og DTU, skal gennem dette projekt metodeudvikle samt opnå en større viden om effekterne af deres karriereindsatser og hvilke karrierefremmende initiativer, der virker bedst. 2.1 Baselinestudie Formålet med baselinestudiet er beskrevet i Viden i Udviklings evalueringsmodel, som DAMVAD har Baselinestudiet indeholder samtidig en vurdering af, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger af medarbejdere eller studentermedhjælpere i dag, samt deres interesse for at (videre)udvikle samarbejdet med studerende og universiteterne fremadrettet. Den analytiske sammenfatning baserer sig på udsagn fra de medvirkende bachelor- og kandidatstuderende samt virksomheder, og den er dermed ikke nødvendigvis et repræsentativt udtryk for alle studerendes holdninger eller vurderinger af egen karrierebevidsthed. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 7

8 Derudover bør det understreges, at de bachelorstuderende først har påbegyndt deres studium i efteråret 2012, hvorfor de forventeligt ikke vil være karrierebevidste på alle de dimensioner, vi måler begrebet på. Det samme er tilfældet for de kandidatstuderende. Jf. kapitel 2 er analysemodellen udviklet på baggrund af en række parametre, og målingen forventes gentaget som en effektmåling ved projektafslutning i Alt dette bør holdes for øje, når man læser baselinestudiets resultater Forskel på, hvordan de studerende planlægger deres studieforløb Analysen viser, at de bachelorstuderende både opfatter deres uddannelse som et mål i sig selv og som et middel til at opnå et andet mål, mens de kandidatstuderende primært ser det som et mål i sig selv. Det vil sige, at de bachelorstuderendes faglige interesse og ønske om at opnå et anerkendt job, en god løn eller at gøre en forskel for andre mennesker m.v. har haft betydning for deres uddannelsesvalg. De bachelorstuderende ved i overvejende grad, hvorfor de valgte at læse deres bacheloruddannelse, og de er bevidste om muligheden for at sammensætte deres uddannelse af både fag og ikkecurriculære aktiviteter såsom studiejob og projektsamarbejde. Et flertal af de bachelorstuderende har endnu ikke taget stilling til, hvordan de ønsker at sammensætte deres nuværende bacheloruddannelse eller et eventuelt kandidatforløb. For de kandidatstuderende er situationen anderledes. De overvejer nøje sammensætningen af deres uddannelse, men nogle studerende er udfordret af manglende valgmuligheder og fleksibilitet, hvilket begrænser deres handlefrihed Studiejob, praktisk/praksisorienteret forløb og projektsamarbejde er (fra)valg Både bachelor- og kandidatstuderende er meget bevidste om, at koblingen mellem faglig viden og relevant praksiserfaring er højt prioriteret blandt arbejdsgivere, og at det i mange tilfælde kan lette vejen til det første job. Et flertal af de bachelorstuderende har derfor også tænkt sig at søge et relevant studiejob, lave projektsamarbejde eller tage i praktik/praksisorienteret forløb i løbet enten deres bachelor- eller kandidatuddannelse. For andre bachelorstuderende er valget dog ikke så ligetil, fordi tilvalget af disse ikke-curriculære aktiviteter samtidig er et fravalg eller nedprioritering af tid på studiet og de curriculære aktiviteter. Med andre ord er studiejob, praktik/praksisorienteret forløb og projektsamarbejde bevidste til- og fravalg, hvor de studerende prioriterer deres tid og ressourcer. Manglen på relevante studiejobs er tilmed en udfordring, der gælder på tværs af bachelor- og kandidatstuderende, samt på tværs af uddannelser og fakulteter. De studerende har svært ved at finde et studiejob, og samtidig er de studerende kun attraktive for arbejdsgiverne i en relativt begrænset periode i begyndelsen af deres kandidatuddannelse, idet dem, der er tæt på at afslutte studiet er mindre attraktive for arbejdsgiverne Studerende har svært ved at beskrive faglige kompetencer, men tiltro til sig selv Baselinestudiet viser, at både bachelor- og kandidatstuderende har svært at sætte ord på deres faglige viden og kompetencer, og at de mangler overblik over, hvilke typer af opgaver og jobfunktioner, de er i stand til at varetage i et studiejob eller i senere fuldtidsarbejde. Det er forventeligt, at bachelorstuderende endnu har svært ved at sætte ord på deres faglige kompetencer, fordi de kun er påbegyndt studiet for et halvt år siden, men det er bemærkelsesværdigt, at det også for de kandidat- 8 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

9 studerende kan være en udfordring at beskrive anvendeligheden af deres faglige kompetencer fx i en ansøgning eller til en samtale. Virksomhederne råder derfor universiteterne til at klæde deres studerende bedre på til at indgå på en arbejdsplads dvs. at give dem forretningsforståelse, projektledelseskompetencer, en god forståelse for økonomi og ledelse samt at hjælpe dem til at bringe deres faglige kompetencer i spil. Omvendt har de studerende en stor tiltro til sig selv og føler, at de har et godt indtryk af deres personlige kompetencer. Omtrent to ud af tre bachelorstuderende er enige i, at de er gode til at finde en løsning på et problem og gode til at opsøge nye opgaver. Samtidig understreger de kandidatstuderende, at deres personlige kompetencer står klart for dem, når de skal beskrive dem i en jobsammenhæng. Virksomhederne har en mere blandet holdning til, hvor gode de studerende er til at sælge sig selv i en ansøgning eller til en samtale. Det er meget personafhængigt nogle ansøgere brænder igennem med det samme og har deres personlighed med sig, som virksomhederne beskriver det. Modsat virker andre studerende usikre og har svært ved at formidle, hvordan deres kompetencer kan bringes i spil både i en jobansøgning og til en jobsamtale De studerende og virksomhederne har svært ved at identificere hinanden For både studerende og virksomheder står det klart, hvad udbyttet og værdien er af at arbejde sammen i forbindelse med et studiejob, praktik/praksisorienteret forløb eller via et projektsamarbejde. Samtidig vurderer begge parter, at der kan opnås en fælles læring og udvikling ved at knytte tættere bånd. Det er dog en svær øvelse for både de studerende og virksomhederne at identificere hinanden både i en ansættelsessammenhæng og i forhold til at indgå et projekt- eller specialesamarbejde. Det skyldes, at kendskabet til hinandens viden, kompetencer og potentialer er begrænset, og at de eksisterende platforme, hvor parterne kan mødes, ikke er tilstrækkeligt veludviklet eller omfattende nok. Spørgsmål fra både virksomheder ( hvilke uddannelsesprofiler skal jeg ansætte? ) og studerende ( hvor kan jeg søge arbejde efter endt studie? ) er eksempler på, at begge parter er usikre på, hvordan de rette kontakter og bedste match skabes, og at der er store potentialer for at styrke det gensidige kendskab. Virksomhederne vil dog gerne være med til at styrke udbuddet af projektsamarbejder bl.a. fordi, at de kompetencer, som de studerende her opnår, netop er dem, som virksomhederne selv efterspørger Virksomhederne er strategiske i deres engagement og samarbejdsvilje Virksomhederne er meget motiverede for at indgå i samarbejder, og de fleste af de interviewede virksomheder er allerede engageret i samarbejder med de studerende; enten gennem projektopgaver eller generelt studiearbejde. Omvendt har nogle virksomheder bevidst fravalgt at engagere sig i enkeltstående arrangementer eller aktiviteter dels fordi deres kendskab til universiteternes virksomhedsrettede tilbud generelt er ret begrænset, og dels fordi de ikke føler, at deres indsats ved at engagere sig står mål med udbyttet. Virksomhederne er således strategiske i deres engagement og udvælger nøje de typer af aktiviteter eller samarbejder, der skaber den største værdi for virksomheden. Hvilket skal ses i lyset af, at de mindre og mellemstore virksomheder løbende afvejer, hvor deres ressourcer kan anvendes mest hensigtsmæssigt. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 9

10 Det der ifølge virksomhederne giver det bedste indblik i de studerendes værditilførsel er et tættere samarbejde over en længerevarende periode på et halvt år eller mere. På den måde får begge parter opbygget et godt kendskab til hinandens kompetencer og potentialer, og de studerende kan derfor i højere grad målrette deres arbejde og opgaver i retning af virksomhedens forretningsområder. Samarbejdet kan både være i form af praktik/praksisorienteret forløb eller projektsamarbejder. 2.3 Hvordan kan Viden i Udvikling skabe værdi? De studerende mener, at markedsføringen af aktiviteterne bør være meget konkret, så de studerende kan se værdien i at deltage, og at det er klart, hvad udbyttet er ved at deltage. For virksomhederne kan værdien og udbyttet af projektet være et bedre indblik i, hvordan de studerende kan tilføre værdi og helt konkret lette rekruttering af nye studerende og medarbejdere. Samtidig kan projektet være med til at skabe synlighed om MMV erne på universiteterne og sikre en bedre brobygning mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, hvilket letter vidensoverførslen til virksomhederne. På tværs af baselinestudiets resultater tegner der sig et relativt klart billede af, hvor VIU s projektaktiviteter vil komme til at skabe den største værdi, og hvor de studerendes og virksomhedernes behov og forventninger overlapper. Det er forsøgt illustreret i FIGUR 2.1 nedenfor. De to cirkler symboliserer værdi for henholdsvis de studerende og virksomhederne. På baggrund af både de bachelor- og kandidatstuderendes besvarelser står det klart, at projektet kan skabe værdi for de studerende ved at styrke deres kobling til erhvervslivet. Dels ved at synliggøre, hvilken rolle og funktion de studerende kan påtage sig, og hvordan de herigennem kan bringe deres faglige kompetencer i spil og dels ved at give de studerende et bedre indblik i virksomhedernes forventninger og behov fra kommende medarbejdere/ studentermedhjælpere. Aktiviteter, der formår at skabe værdi for både studerende og virksomheder, må dog siges at være de mest udbytterige, og det er i figuren illustreret som to cirklers overlap. Både studerende og virksomheder giver udtryk for, at studiejobs og praktik/praksisorienteret forløb samt projektarbejde kan skabe stor værdi for begge parter, fordi de er relevante vidensressourcer for hinanden. De studerende får udvidet deres teoretiske fagprofil med praksiserfaring og får viden om, hvordan de omsætter deres faglige viden i en jobfunktion og konkrete opgaver. Virksomhederne får omvendt adgang til den nyeste faglige og forskningsmæssige viden fra de studerende, som de kan bruge i (videre)udviklingen af deres produkter og services. Begge parter kan være med til at inspirere og motivere hinanden i idéudvekslingen og løsningsudarbejdelsen i projektet eller det daglige arbejde. Derudover vil det være værdifuldt for de studerende at få styrket deres evner til at formidle deres faglige viden og kompetencer i eventuelle CVskrivnings eller andre former for formidlingsorienterede aktiviteter i Viden i Udvikling. 10 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

11 Derudover kan der være en gensidig værdi i at forstærke virksomhedernes muligheder for at blive engageret direkte eller indirekte i undervisningen eksempelvis i form af udlevering af en virksomhedscase. Ved at arbejde med en case får de studerende lettere ved at se koblingen mellem den teoretiske platform i undervisningen og de praktiske anvendelsesmuligheder. Samtidig får virksomhederne relevant respons på en given problemstilling eller konkrete løsnings- eller udviklingsforslag fra de studerende. kandidatstuderende i studenterpanelet på Spor 2. Dernæst følger en gennemgang af interventionsgrupperne, målgruppen blandt virksomheder og en oversigt af de udbudte aktiviteter samt en baseline på udbuddet af eksisterende karrierevejledende og -fremmende aktiviteter. Kapitlerne 5-7 præsenterer resultater af den gennemførte survey blandt bachelorstuderende, samt holdninger og vurderinger fra de kandidatstuderende og de deltagende virksomheder. 2.4 Læsevejledning Baselinestudiet indledes med en kort introduktion til den teori, der ligger til grund for definitionen af karrierebevidsthed, og som er anvendt til at udvikle dels et karrierebevidsthedsindeks, der benyttes til at gennemføre en baseline af de bachelorstuderendes karrierebevidsthed på Spor 1, og dels en interviewguide til at måle samme fænomen blandt Rapporten afsluttes med en gennemgang af metode og dataindsamling. FIGUR 2.1 Projektets potentialer for værdiskabelse for studerende og virksomheder Studerende Virksomheder Kobling til erhvervsliv og kendskab til virksomhedernes forventninger Formidling af faglige kompetencer Adgang til hinandens viden Inspiration og ídéudveksling i samarbejdet Indsigt og respons Rekruttering Brobygning til forskning og lettere vidensoverførsel Kilde: Egen fremstilling, DAMVAD, februar 2013 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 11

12 Baseline-rapportens struktur er således: Kapitel 2: Det teoretiske udgangspunkt Kapitel 3: Interventionsgrupper og udbudte aktiviteter Kapitel 4: Baseline på eksisterende karrierevejledningsaktiviteter og kommunikationsindsatsen Kapitel 5: Hvor karrierebevidste er de medvirkende bachelorstuderende i dag? Kapitel 6: Hvor karrierebevidste er de medvirkende kandidatstuderende? Kapitel 7: Hvor interesseret er de adspurgte virksomheder i at samarbejde med de studerende? Kapitel 8: Metode og data Kapitel 9: Litteraturliste Kapitel 10: Bilag 12 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

13 3 Udvikling af karrierebevidsthedsbegrebet Hurtig færdig eller helt færdig? er et spørgsmål, som mange studerende i dag forsøger at finde svar på. Skal man anerkende de stigende krav til dobbeltkvalificering i form af CV-opbyggende aktiviteter som studiejob og praktik/praksisorienteret forløb eller er det vigtigere at færdiggøre sin uddannelse til tiden og måske med et højere karaktergennemsnit? Rapporten Det frie valg eller det frie fald? - overgangen fra studium til job 1 fra maj 2010 tegner et billede af et delt studielandskab, hvor navnlig de samfundsfaglige studerende i høj grad prioriterer praksis- og erhvervserfaring som en del af deres uddannelse, mens navnlig naturvidenskabelige studerende oftere fastholder et fokus på selve uddannelsen. Også inden for de overordnede fagområder kan man finde store variationer ift. inddragelse af virksomheder og eksternt samarbejde. Det ses fx på uddannelser, der traditionelt er meget anvendelses- og praksisorienterede ift. traditionelt mere forskningsrettede uddannelser. For VIU s interventionsgruppe kan man forestille sig disse forskelle mellem DTU- og KU-uddannelser, og mellem beslægtede uddannelser som fx Naturressourcer og Biokemi. 3.1 Hvad forstås ved karrierebevidsthed? At være karrierebevidst handler i høj grad om at kunne træffe de rette valg på egne vegne ikke kun at være handlekraftig, men også at have de rette forudsætninger for at kunne træffe disse valg. Det handler både om at have en indsigt i egne kompetencer, men også hvordan disse kompetencer kan bringes i spil i en arbejds- og karrieremæssig sammenhæng. Overordnet set definerer Projekt Viden i Udvikling i denne sammenhæng karrierebevidsthed som 1) forudsætninger i form af viden og færdigheder, der giver 2) handlekompetence ift. at kunne træffe et karrierevalg 2. VIU har taget udgangspunkt i Bill Laws DOTSmodel 3 i udviklingen af et karrierebevidsthedsindeks. På dansk hedder teorien BOMS og består af følgende niveauer: Beslutningskompetencer (decision learning) Overgangsfærdigheder (transition learning) Muligheds-bevidsthed (opportunity awareness) Selvindsigt (self awareness) Vi forventer derfor, at der er forskel på, hvorledes de studerende planlægger deres studieforløb mht. fag, kurser og projektsamarbejder, altså de curriculære aktiviteter, men især også hvor meget værdi og vægt, de studerende tillægger ikkecurriculære aktiviteter i form af studiejob og praktik/praksisorienteret forløb. 1 AC, 2010 Beslutningskompetencer dækker over de studerendes færdigheder til at kunne integrere deres kendskab om dem selv med deres kendskab til deres muligheder og herudfra træffe en operationel beslutning. Overgangsfærdigheder forstås som de studerendes evne til at kunne forudse og bearbejde konsekvenserne af en beslutning og til at kunne tackle usikkerhed. 2 (Højdal, 2004:6) 3 (Law & Watts, 2003) BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 13

14 Mulighedsbevidsthed handler om, hvorvidt de studerende forstår, hvilke muligheder de har i forhold til egne forudsætninger og kendskab til konkrete job- og uddannelsesmuligheder. Endelig er de studerendes selvindsigt og deres kendskab til dem selv og deres personlige kompetencer i en uddannelses- eller erhvervsmæssig sammenhæng 4. BOMS-modellen har den styrke, at den både fokuserer indad på den studerende selv og vedkommendes bevidsthed og personlighed, og samtidig også er vendt udad mod omverdenen og den studerendes kendskab til arbejdsmarked og erhvervsliv. På den måde har det i definitionen af karrierebevidsthed været muligt at tage højde for, at de studerendes valg forbundet med overgangen fra studie til arbejdsmarked hviler på forskellige prioriteter og forudsætninger. Hvor nogle studerende, som nævnt, fokuserer meget på at styrke de curriculære aktiviteter på studiet og ønsker at gennemføre uddannelsen hurtigt, er andre studerende også meget fokuserede på at tilføje erhvervs- og praksiserfaring til deres uddannelsesprofil. 3.2 Operationalisering af karrierebevidsthed De fire niveauer i BOMS-modellen er dels blevet operationaliseret på baggrund af Bill Law og A. G. Watts teori samt gennem et tæt samarbejde med projektledelsen fra Viden i Udvikling. I denne operationaliseringsproces er de fire BOMS-niveauer blevet underbygget med en række karrieretemaer/dimensioner, der er med til at uddybe begrebet karrierebevidsthed. Temaerne fremgår af figuren nedenfor. 4 (Law & Watts, 2003:1-4; Kjærgaard & Nielsen, 2011:6-17) FIGUR 3.1 Operationalisering af karrierebevidsthed Niveau Karrieretema/dimension Selvindsigt Mulighedsbevidsthed Kendskab til arbejdsmarked og arbejdsgivers forventninger og kobling til værdiskabelse i virksomheden Beslutningskompetence/ overgangsfærdigheder Kilde: DAMVAD, egen fremstilling, marts 2013 Karrieremæssig selvopfattelse Formidling af egne kompetencer Netværkskompetencer Planlægning af uddannelsesforløb Planlægning, målsætning og omsætning af viden om omgivelser og jobmuligheder Handlekraft og tro på egen formåen I projektets definition af i karrierebevidsthed måler niveauet selvindsigt mere specifikt de studerendes forståelse af, hvordan de kan anvende deres faglige og personlige kompetencer i en arbejdsmæssig sammenhæng, deres evner til at sælge sig selv i en ansøgning/cv og til en jobsamtale, og deres viden om, hvordan de kan gøre brug af deres netværk til at f.eks. at finde et studiejob. De studerendes mulighedsbevidsthed er dels deres kendskab til, hvilke jobtyper og arbejdsopgaver de ville kunne bestride i f.eks. offentlige og private virksomheder/organisationer, og dernæst de studerendes viden om, hvilke kompetencer arbejdsgiverne tillægger værdi ved ansættelse af en nyuddannet kandidat. Vi har valgt at slå niveauerne beslutningskompetence og overgangsfærdigheder sammen, fordi de i denne sammenhæng overordnet set vil måle det samme. De to niveauer måler dels, hvor bevidste de studerende har været i deres planlægning af deres bachelor- og kandidatstudieforløb, samt de- 14 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

15 res overvejelser om at søge studiejob, praktik/praksisorienteret forløb eller indgå i projektsamarbejde med virksomheder som en del af deres uddannelse. Fokus lægges dermed på de studerendes evne til at omsætte viden om fag-faglighed, personlige kompetencer og arbejdsmarkedet i en bevidst og målrettet planlægning af deres studium. 3.3 Måling af de studerendes karrierebevidsthed I Baselinestudiet måles karrierebevidsthed blandt interventionsgruppen altså blandt de studerende, som tilbydes at medvirke i de udbudte aktiviteter på Spor 1 og Spor 2. For hvert karrieretema/dimension har vi udviklet 3-5 spørgsmål, der ud fra forskellige vinkler giver svar på eksempelvis de studerendes netværkskompetencer. Spørgsmålene er samlet set med til at give et indtryk af, hvor karrierebevidste de udvalgte studerende er i dag, og spørgsmålene fremgår af tabellen bagerst i Baselinestudiets bilag. Når projekt Viden i Udvikling er afsluttet i 2015 gennemføres der en tilsvarende måling af de studerendes karrierebevidsthed for at se, om deltagelsen i en eller flere aktiviteter har styrket deres karrierebevidsthed. Målingen af de studerendes karrierebevidsthed gennemføres med brug af to forskellige metoder, hhv. en kvalitativ og en kvantitativ metode. 3.4 Kvantitativ måling af karrierebevidsthed række spørgsmål i et spørgeskema. Deres samlede score altså summen af den måde de har ratet sig selv på spørgsmålene viser, hvor karrierebevidste de studerende er. Indekstilgangen er valgt, fordi det er en stærk evidensbaseret tilgang, der gør det muligt at måle de tilsyneladende effekter af indsatsen i projektet. Metoden er hensigtsmæssig, fordi der er en relativt stor bruttogruppe af bachelorstuderende på Spor 1, der tilbydes de samme aktiviteter i samme tidsperiode, og med den hensigt, at aktiviteterne opleves som et progressivt forløb. Rent metodisk er der konstrueret et indeks i dette tilfælde et spørgeskema, hvor de bachelorstuderende på en skala fra 1-7 er blevet bedt om at vurdere, hvor enige eller uenige de er i en række udsagn. Spørgeskemaet var delt op i temaerne, der fremgår af FIGUR 3.1 ovenfor. Tilsammen udgør alle spørgsmålene et karrierebevidstheds-indeks, der således måler hvor karrierebevidste de studerende er. Jo højere de studerende har scoret via deres spørgsmål, desto mere karrierebevidste er de. Mere herom i Metode og data, kapitel Kvalitativ måling af karrierebevidsthed Der er valgt en kvalitativ tilgang til at måle karrierebevidsthed blandt de kandidatstuderende, der udgør interventionsgruppen på Spor 2. Interventionsgruppen er kun på 255 kandidatstuderende, hvorfor det er mere usikkert at benytte en kvantitativ metode, som forudsætter en større datagruppe. Der er anvendt en kvantitativ tilgang til at måle karrierebevidsthed blandt de bachelorstuderende, der udgør interventionsgruppen på Spor 1. Der er udviklet et såkaldt karrierebevidsthedsindeks, der bygger på karrieretemaerne/dimensionerne, hvor de studerende bliver bedt om at rate sig selv på en I den kvalitative måling i Spor 2 kobles svar fra de kandidatstuderende med virksomhedsbesvarelserne for at få svar på, hvordan man kan skabe et bedre og mere udbytterigt samarbejde mellem disse to aktører. Det er mest hensigtsmæssigt at benytte den samme dataindsamlingsmetode, fordi BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 15

16 det gør det lettere at sammenholde svar og udarbejde relevante anbefalinger til projektgruppen på baggrund heraf. Der er således gennemført kvalitative telefoninterview med 30 udvalgte virksomheder samt tre fokusgruppeinterview med kandidatstuderende, hvor interviewguiden har været struktureret efter de samme overordnede karrieretemaer/dimensioner, som i Spor 1-survey en. 3.6 Deltagerevalueringer Efter hver gennemført aktivitet/arrangement i projektet rettet mod såvel studerende og virksomheder udsendes et kort evalueringsskema, hvor deltagerne vil blive bedt om at vurdere deres læringsudbytte og tilfredshed med forløbet. Deltagerevalueringerne bygger på de studerende og virksomhedernes vurdering af den oplevede effekt af deres deltagelse i de karrierevejledende og -fremmende aktiviteter. Gennem deltagerevalueringerne opnår projektgruppen ligeledes et indblik i, hvilke aktiviteter, deltagerne mener, har givet det største udbytte og dermed rykket mest ved deres bevidsthed. Deltagernes vurdering af styrker og svagheder er relevant input til en videreudvikling eller fokusering af KU og DTU s fremadrettede karriereindsats. Deltagerevalueringerne supplerer den kvantitative og kvalitative karrieremåling med viden om, hvordan de enkelte aktiviteter er med til at understøtte de studerendes og virksomhedernes ønsker om at samarbejde fremadrettet. 16 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

17 4 Interventionsgrupper, virksomheder og udbudte aktiviteter I dette kapitel konstrueres en baseline ud fra studieadministrative data, og samtidig følger der en beskrivelse af, hvem den ønskede målgruppe for et styrket samarbejde med erhvervslivet kunne være. Baselinen giver dels en beskrivelse af interventionsgruppen (altså de udvalgte studerende og virksomheder), dels et overblik over de planlagte aktiviteter og milepæle på de to spor. 4.1 De 15 uddannelser i interventionsgruppen Af FIGUR 4.1 nedenfor fremgår det, hvilke uddannelser, der er udvalgt som interventionsgruppe, og hvor mange optagne studerende der er på de udvalgte uddannelser pr FIGUR 4.1 Oversigt over uddannelser i interventionsgruppen Spor 1 Uddannelse Optagne KU, SCIENCE KU, SAMF DTU Biokemi 115 Biologi-Bioteknologi 71 Naturressourcer 77 Antropologi 100 Sociologi 120 Kemi og Teknologi 60 Matematik og Teknologi 62 I alt 605 Spor 2 Uddannelse Optagne KU, HUM KU, SCIENCE Litteraturvidenskab 33 Visuel Kultur 30 Kinastudier 10 Tværkulturelle studier 34 Biologi 74 Biokemi 43 Naturforvaltning 12 Skovbrugsvidenskab 19 I alt 255 Kilde: VIU, oversigt over interventionsgrupper På Spor 1 er der udvalgt tre uddannelser fra SCI- ENCE og to fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU, samt to uddannelser fra DTU. Interventionsgruppen på Spor 1 er næsten tre gange så stor som for Spor 2, hvor der er udvalgt fire uddannelser fra Det Humanistiske Fakultet og fire uddannelser fra SCIENCE. Udvælgelsen af studerende fra forskellige universiteter og fakulteter vil gøre det muligt at undersøge, hvorvidt og hvorledes forskellige traditioner for curriculære og ikkecurriculære aktiviteter har betydning for de studerendes karrierebevidsthed. Derudover er målgruppen for Spor 2 også de studerende på DTU, der vælger at indgå i et projektsamarbejde med en virksomhed, hvor kontakten er udsprunget af det nyetablerede DTU-Innovatorium. Der er således ikke udvalgt en konkret interventionsgruppe i form af bestemte uddannelser, men man forventer, at især kandidatstuderende vil kunne få glæde af de nye virksomhedskontakter gennem DTU-Innovatorium. Sociologi, Biokemi og Antropologi er de tre største årgange i interventionsgruppen på Spor 1 med et optag på 100 studerende eller flere. Omvendt er de mindste årgange på Spor 2 Kinastudier, Naturforvaltning og Skovbrugsvidenskab med færre end 20 optagne på hver uddannelse. Disse 15 uddannelser er udvalgt, fordi der på disse uddannelser er potentiale for udvikling og samarbejde og dermed for at skabe den største værdi for de studerende. Styrken ved valget af disse uddannelser er, at der er en god spredning på både meget snævre uddannelser og mere brede uddannelser. På den måde er det muligt at måle, om karrierevejledningsindsatsen har en større effekt på nogle bestemte uddannelser end på andre, og hvor det således er mest hensigtsmæssigt at sætte en indsats ind fremadrettet. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 17

18 Udfordringen er naturligvis, at nogle uddannelser har et meget lavt optag såsom fx Naturforvaltning, Skovbrugsvidenskab og Kinastudier, hvorfor vurderingen af de studerendes karrierebevidsthed baserer sig på en lille gruppe. Det svækker validiteten af resultaterne. 4.2 De studerende er i overvejende grad kvinder i 20 erne De studieadministrative data viser, at der er en overvægt at kvindelige studerende på alle de udvalgte uddannelser med undtagelse af de to DTUuddannelser og kandidatuddannelsen på Biokemi. Forskellen er størst på uddannelserne; Visuel Kultur, Naturforvaltning og Tværkulturelle Studier, hvor gennemsnitligt 14 % af de studerende er mænd, mens omtrent 86 % er kvinder. Ved optag på de udvalgte bacheloruddannelser er de studerendes middelalder mellem 20,1 til 22,7 år, mens den ved optag på kandidatuddannelserne er mellem 24,9 til 27,6 år. Igen skal der tages forbehold for, at nogle uddannelser har et lille optag, hvorfor middelværdien er mere påvirkelig. 18 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

19 FIGUR 4.2 Interventionsgruppen fordelt på universitet, uddannelse, procentfordeling på køn og alder Spor 1 Spor 2 Uni. Uddannelse Fordeling køn Alder, median KU Antropologi 22 % (M) 78 % (K) 21,6 KU Sociologi 30 % (M) 70 % (K) 21,6 KU Biokemi 41 % (M) 59 % (K) 20,3 KU Biologi-bioteknologi 30 % (M) 70 % (K) 20,8 KU Naturressourcer 38 % (M) 62 % (K) 22,7 DTU Kemi og teknologi 63 % (M) 37 % (K) 20,1 DTU Matematik og teknologi 66 % (M) 34 % (K) 20,3 KU Biokemi 62 % (M) 38 % (K) 25,0 KU Biologi 43 % (M) 57 % (K) 25,1 KU Naturforvaltning 17 % (M) 83 % (K) 25,1 KU Skovbrugsvidenskab 47 % (M) 53 % (K) 25,6 KU Tværkulturelle studier 18 % (M) 82 % (K) 27,6 KU Visuel kultur 7 % (M) 93 % (K) 24,9 KU Kinastudier 40 % (M) 60 % (K) 26,5 KU Litteraturvidenskab 30 % (M) 70 % (K) 25,0 Kilde: BA- og KA-kohorter udleveret af VIU-projektgruppen, februar 2013 Note: Under kolonnen Fordeling betyder: M=mand og K=kvinder BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 19

20 4.2.1 I gennemsnit er tre ud af fire kandidater i arbejde inden for de første 19 mdr. I FIGUR 4.3 neden for har vi samlet de nyeste beskæftigelsestal fra FIVU fra 2010 for udvalgte uddannelser på Spor 2, samt den overordnede beskæftigelse for HUM og SCIENCE på seks danske universiteter. Tallene dækker over, hvor mange kandidater der er i arbejde inden for de første 19 mdr. efter, at de er dimitteret. FIGUR 4.3 Nyuddannede i beskæftigelse inden for de første 19 mdr., fordelt på universiteter og uddannelse (2010) KU, SCIENCE og LIFE DTU KU, HUM Uddannelse KU DTU AU RUC SDU AAU Biologi 84 % (B) 16 % (Ø) - 83 % (B) 17 % (Ø) 68 % (B) 32% (Ø) 77 % (B) 23% (Ø) Biokemi Naturforvaltning Naturviden- skab, i alt Naturviden- skab, i alt Beskæftigelsesstatistikken viser, at 85 % af de nyuddannede naturvidenskabelige kandidater fra KU var i arbejde inden for de første 19 mdr. efter dimission, mens det tilsvarende var 74 % af de humanistiske kandidater fra KU. DTU havde på deres naturvidenskabelige uddannelser en beskæftigelsesgrad på 64 %, hvilket var den laveste blandt alle de naturvidenskabelige kandidater i figuren. Tallene viser således, at beskæftigelsesgraden for KU-kandidater lå meget gennemsnitligt sammenholdt med de andre universiteter, mens beskæfti- Skovbrugsvidenskab Litteraturvidenskab 81 % (B) 19 % (Ø) 85 % (B) 15 % (Ø) - 64 % (B) 58 % (B) 42 % (Ø) % (B) 36 % (Ø) 11 % (Ø) - 58 % (B) 72 % (B) 28 % (Ø) 83 % (B) 17 % (Ø) % (Ø) Visuel Kultur Kinastudier Tværkulturelle studier Humaniora i alt % (B) 26 % (Ø) - 80 % (B) 20 % (Ø) 72 % (B) 28 % (Ø) 74 % (B) 26 % (Ø) - 79 % (B) 21 % (Ø) 72 % (B) 28 % (Ø) Kilde: ( ). Der findes ingen statistik for uddannelserne; Visuel Kultur og Tværkulturelle Studier, da uddannelserne er så nye, at der endnu ikke er dimitteret studerende. Vedr. Biokemi, Naturforvaltning, og Kinastudier er den årlige kandidatproduktion 10 eller derunder, hvorfor statistikken ikke offentliggøres Note: I tabellen er B=Beskæftiget (beskæftigede, under uddannelse eller udvandret) og Ø=øvrige (ledige og uden for arbejdsmarkedet). Beskæftigelsestallene for Kinastudier og Naturforvaltning baserer sig på færre end 10 dimittender. *Humaniora og Naturvidenskab dækker over alle uddannelser og ikke kun de uddannelser, der er udvalgt til projekt VIU 20 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

21 gelsesgraden var noget lavere på DTU i Eksternt samarbejde og studiejob Baseline på antallet af projektsamarbejder på DTU fremgår af figuren nedenfor. FIGUR 4.4 Baseline på projektsamarbejder med virksomheder, samt udbudte studiejobs Samarbejder/ studiejobs DTU KU Biologi og biokemi Procent/ antal Afgangsprojekter (diploming) 42 % Bachelorprojekter 31 % Kandidatspecialer 47 % Studiejob i DTU-Jobbank (gennemsnitligt 6 mdr. før projektstart) Studiejob i KU-Jobbank (gennemsnitligt 6 mdr. før projektstart) stk 826 stk Eksterne projekter/specialer 45 % Humaniora Opgørelse udarbejdes e 2014 Kilde: Opgørelse tilsendt af VIU-projektgruppen, Oversigten viser, at hhv. 42 % af afgangsprojekter for diplomingeniører og 47 % af kandidatspecialerne på DTU gennemføres i samarbejde med en virksomhed. Der findes ikke en opgørelse over det præcise antal projektsamarbejder på KU, hvorfor det ikke muligt at lave en tilsvarende opgørelse. DTU udbyder studiejobs i deres Jobbank sammenholdt med 826 studiejobs i Jobbanken på KU. 4.4 Mindre og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden Region Hovedstaden er kendetegnet ved at være den region, hvor højtuddannede udgør den største del af arbejdsstyrken. En fremskrivning fra 2012 viser således, at andelen forventes af stige fra 14,7 % i 2010 til 22,7 % i Den forventede stigning gælder alle brancher, men den højeste stigning forventes dog at være inden for sundhed og offentlig administration (Region Hovedstaden et. al, 2012). Et andet interessant mål i denne sammenhæng er bruttoværditilvæksten som udtrykker den produktionsværdi, som virksomhederne har skabt enten ved at højne beskæftigelsen og/eller produktiviteten. Bygge- og anlægsbranchen kan forvente den største bruttoværditilvækst fra 2010 til 2024 på 37 % for hele Østdanmark. Væksten skyldes forventningen om øget produktivitet, men også øget beskæftigelse, som bl.a. kommer fra de store infrastrukturinvesteringer, staten har foretaget. Dernæst kommer forventninger om en kraftig udvikling i bruttoværdtilvæksten inden for privat og offentlig service i Region Hovedstaden, som forventes at stige med henholdsvis 23 % og 13 % til en samlet værdi af 87 mia. kr. Selvom der i Østdanmark forventes et samlet fald på 13 % i fremstillingserhvervene, vil andre brancher, som bl.a. medicinalindustrien, finansiering og forsikring, rådgivning, telekommunikation og it- og informationstjeneste opleve vækst i bruttoværditilvæksten (Region Hovedstaden et. al, 2012). Det understøttes af en analyse lavet af Vækstforum i Region Hovedstaden, som viser erhvervsspecialiseringer forstået som branchens specialiseringsgrad målt i forhold til landsgennemsnittet. Regionen. Analysen viser, at styrkepositioner i København By er finans, TV/film/forlag og telekom, mens det er transport, finans og byggeri i Københavns omegn Vest og medicinal, rådgivning og it i Københavns omegn Nord (Væktsforum, 2011). BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 21

22 Region Hovedstadens målsætning for de kommende år er generelt set at styrke sammenhængen mellem de mindre og mellemstore virksomheder (MMV) og kommunerne med forskning og udvikling. Det skal blandt andet ske gennem et styrket samarbejde mellem MMV erne/kommunerne og studerende på universiteterne og gennem ansættelsen af akademisk arbejdskraft i virksomhederne. Derfor er målgruppen for Spor 2 i Viden i Udviklings ligeledes Region Hovedstadens MMV er, og disse potentielle aftagervirksomheder inviteres til at deltage i et projektsamarbejde med studerende, bidrage med oplæg, studiejobs og konkrete problemstillinger, der kan løses i samarbejde med studerende. målgruppe ift. at styrke det fremadrettede samarbejde med studerende og deres deltagelse i VIU s virksomhedsrettede arrangementer. Virksomhederne/kommunerne udvælges, så de i videst muligt omfang forventes at være potentielle aftagere af dimittender fra de i projektet udvalgte uddannelser på Spor 2. MMV erne repræsenterer brancher, der traditionelt aftager humanistiske studerende eller dimittender såsom kommunikationsog konsulentvirksomheder, forlag og undervisning/ forskningsorienterede virksomheder. Derudover vil virksomhederne/kommunerne også repræsentere mere specialiserede natur- og tekniske virksomheder, som forsker og udvikler inden for bestemte fagområder, og som typisk aftager dimittender fra disse uddannelsesretninger. Flere af de virksomheder/kommuner, som VIU vil tage kontakt til over de kommende måneder, har tidligere været i kontakt med enten KU eller DTU, men vurderingen er, at kun et fåtal kender til universiteternes forskellige virksomhedsrettede arrangementer og aktiviteter. En del af de kontaktede virksomheder/kommuner har fx studentermedhjælpere og/eller praktikanter ansat i dag, men har ikke erfaring med at samarbejde med studerende i projekter, specialer eller lignende. Med andre ord forventer projektet, at der er potentialer i denne 22 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

23 4.5 Milepæle for de udbudte aktiviteter i VIU FIGUR 4.5 neden for viser milepælsplanen for VIU og hvornår, de enkelte projektaktiviteter og arrangementer forventes afholdt. FIGUR 4.5 Milepæle for de udbudte aktiviteter i Viden i Udvikling Milepæle Viden i Udvikling, opdateret marts 2013 E 2012 Rammeaktiviteter Kick-starts-konference Organisation etableret Undersøgelsesdesign klar Kommunikationsplan Web-site Intern videndelingsportal Udvikling af karrierebevidsthedsindeks Baselineundersøgelse Spor 1 (koncepter for tidlig erhvervsintro) Spor 2 (koncepter for værdiskabende samarbejde) Delprojekter Kompetenceklarpakker E-afklaring Akademikermodning Studentercenter E 2012 Indledende metode/konceptudvikling Certificering 1 aktivitet Forundersøgelse F studenteraktivitet pr. uddannelse / Pilottest på kandidatstuderende 3 aktiviteter Igangsættelse af DTU Innovatorium Plan for virksomhedsbesøg og -kommunikation Kontaktaktiviteter mhp. udvikling af koncept for MMV-samarbejde 2 aktiviteter Håndtering af 25 MMVprojekter E studenteraktivitet pr. uddannelse Pilottest på bachelorstuderende + 1 aktivitet på tværs af uddannelserne (Science) F studenteraktivitet pr. uddannelse Tilbud til interventionsgruppe 3 aktiviteter + 1 aktivitet på tværs af uddannelserne (Science) Midtvejsevaluering Midtvejskonference E studenteraktivitet pr. uddannelse Tilbud til interventionsgruppprojekter 2 aktiviteter Håndtering af 40 MMV- + 1 aktivitet på tværs af uddannelserne Evaluering af center (Science) F studenteraktivitet pr. uddannelse 3 aktiviteter Status Konceptbeskrivelse Oplæg til koncept for MMV-samarbejde Projektafslutning Slut evaluering Slutkonference Afrapportering Kilde: Milepæle Viden i Udvikling, opdateret marts 2013 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 23

24 5 Baseline på eksisterende karriereaktiviteter og kommunikation I dette kapitel etableres baseline på karriereaktiviteter på KU og DTU, der i dag er rettet mod de udvalgte interventionsgrupper. Denne baseline bygger på selvevalueringer udfyldt af projektgruppen for Viden i Udvikling (VIU) og styregruppemedlemmer samt følgende kommunikationsplaner: Kommunikationsplan for rekruttering og fastholdelse (målrettet studerende og virksomheder) Kommunikationsplan for forandring og goodwillskabelse (målrettet interne og eksterne ambassadører og ressourcepersoner) Kommunikationsplan for ekstern kommunikation Samtidig beskrives varetagelsen af den interne og eksterne kommunikation af projektet. 5.1 Baseline på nuværende karrierevejledning og aktiviteter rettet mod virksomheder Vi har bedt projektgruppen vurdere omfanget af karriereaktiviteter rettet mod interventionsgruppen før igangsættelse af Viden i Udvikling. Hensigten er at etablere et overblik over karriereorienterede tilbud til interventionsgruppen. Baggrunden for baselinen er projektansøgningens afsæt i, at man med en tidlig og tæt karrierevejledningsindsats kan påvirke frafald og karrierebevidsthed hos bachelorstuderende samt, at man ved systematisk afprøvning af forskellige nye koncepter for samarbejde kan udvikle samarbejde mellem universitet og MMV. Med udgangspunkt i projektgruppens tilbagemeldinger har vi udarbejdet en oversigt over niveauet for karrierevejledningstilbud rettet mod interventionsgrupperne på KU og DTU. Projektgruppen er konkret blevet bedt om at vurdere niveauet for tilbud rettet mod bachelorstuderende på de deltagende uddannelser, før Viden i Udvikling er iværksat. I oversigten i FIGUR 5.1 nedenfor er aktiviteterne inddelt i målgrupper dvs. studerende og virksomheder og henholdsvis aktivitetstype, projektgruppe og fakultet. Ud fra hver aktivitetstype er det angivet, hvor ofte aktiviteten er tilbudt til interventionsgruppen Udbuddet af kompetenceafklarende og andre karrierefremmende aktiviteter KU s Alumnesekretariats ordinære aktiviteter er rettet mod alle KU s studerende, dog primært kandidatstuderende. Som det fremgår af figuren forekommer kompetenceafklaringsaktiviteter, som fx workshops om CV-skrivning og kompetenceafklaring som en del af KU s ca. to årlige karrieremesser. Kompetenceafklaring er på samme måde et stående tilbud til Spor 1-studerende i forbindelse med studie- og karrierevejledningen på KU og DTU, mens det kun sjældent eller aldrig finder sted som skræddersyet aktivitet til interventionsgruppen i regi af de involverede projektaktører. Samme mønster gælder, hvad angår udbuddet af aktiviteter med fokus på at styrke de studerendes viden om arbejdsmarkedet. På KU SCIENCE har virksomhedsbesøg og oplæg været indlagt i studieintroduktionen eller som en del af førsteårsundervisningen. Det samme har været gældende på DTU, hvor kurset Ingeniørarbejde har introduceret bachelorstuderende til arbejdsmarkedet. KU s Alumnesekretariat har desuden årligt ca. 200 kandidatstuderende i mentorforløb (fortrinsvis hos større virksomheder). Aktiviteter, der skal styrke de studerendes evne til at omsætte deres viden og kompetencer til handling fx CV-skrivningskurser og projektledelse, udbydes sjældent dog med undtagelse af SCI- 24 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

25 ENCE, der udbyder workshoppen Studieplanlægning til alle bachelorstuderende. Redskabskurser og aktiviteter med fokus på idéudvikling og innovation tilbydes ligger som et kursustilbud eller et ekstra-curriculært tilbud fra andre aktører på universiteterne og er ikke en del af fokus for projektet. Den nuværende kontakt mellem studerende og virksomheder sker ofte gennem undervisere, jobbanker, VIP eller studieledere med henblik på at etablere forsknings- og projektsamarbejder, mens det på både KU og DTU er via jobbankerne, at studiejobs og praktikopslag formidles Nuværende udbud af virksomhedsrettede aktiviteter På både DTU og KU tilbydes virksomheder ofte at deltage i karrieremesser og mentorordninger, hvor virksomhederne møder de studerende og har mulighed for at lære dem lidt bedre at kende. På begge uddannelsesinstitutioner udbydes disse aktiviteter af alumneforeninger og studenternetværk. Samarbejdet er ikke rette særligt mod MMV. Hvad angår indlejring i virksomheder i form af cases, projektsamarbejde og praktik/praksisorienteret forløb, er det på DTU obligatorisk for 5. semesterstuderende på diplomingeniøruddannelsen, mens ca. halvdelen af alle diplom- og civilingeniører skriver afgangsprojekt i samarbejde med en virksomhed. Heller ikke her er det særligt MMV, der inddrages. Baseline viser, at ca. 45 pct. af projekter/specialer på biologi og biokemi er skrevet i samarbejde med en virksomhed/kommune. På de udvalgte humanistiske studieretninger er der ikke nogen systematisk opgørelse. Det samlede billede af de nuværende karriereaktiviteter er således lidt broget hvor nogle aktører udbyder flere aktiviteter end andre, men hvor indsatsen sjældent er skræddersyet uddannelserne, indlagt tidligt i forløbet og sjældent formidler kontakt systematisk med MMV. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 25

26 FIGUR 5.1 Oversigt over projektparternes eksisterende udbud af karriereaktiviteter Aktivitetstype Projektgruppe Ofte Indimellem Sjældent Studerende: Kompetenceafklaring (workshops, samtaler KU SCIENCE X mv.) KU SAMF KU Alumnesekr. X DTU Viden om arbejdsmarkedet KU SCIENCE X KU SAMF KU Alumnesekr. X DTU X Evnen til at omsætte (fx præsentationsteknik, formidling, CV-skrivning, studieplanlægning, sælge gode idé Redskabskurser (budgetplanlægning, Jura for iværksættere, PowerPoint-præsentation, Excel, Linkedin, projektledelse mv.) Innovation, idéudvikling (fra idé til projekt, studiejob, iværksætteri) Virksomheder: Karrieremesser, branchedage, besøgsordninger, oplæg (gruppe eller meget hurtig entil-en-kontakt) Mentorordning, jobshadowing (en-til-enkontakt af lidt mere dybdegående karakter) Uddannelsesindlejring (cases, eksternt projekt, praktik/praksis-orienteret forløb) KU SCIENCE X KU SAMF KU Alumnesekr. X DTU KU SCIENCE KU SAMF KU Alumnesekr. DTU KU SCIENCE KU SAMF KU Alumnesekr. DTU KU SCIENCE X KU SAMF KU Alumnesekr. X DTU X KU SCIENCE KU SAMF KU Alumnesekr. X DTU X KU SCIENCE X KU SAMF KU Alumnesekr. DTU X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Kilde: Selvevalueringer gennemført blandt projektgruppe og styregruppe i projekt Viden i Udvikling, februar BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

27 5.2 Basis for at styrke videndeling og orientering Behov for en mere reflekteret orientering i projektgruppen Den interne projektkommunikation forvaltes primært af den centrale projektleder på VIU, som løbende indkalder VIU-projektlederne til møder og andre former for projektorienteringer. Flere projektledere mener, at der er basis for at styrke den faglige videndeling og læring i projektet i forhold til at udvikle aktiviteterne fremadrettet. Projektet forvaltes primært decentralt, og det er vigtigt for kompetence- og metodeudviklingen i projektet, at relevant læring og resultater deles mere med hinanden. Til formålet er der etableret en fælles platform for videndeling på KU s intranet, som også DTUaktørerne har adgang til. Desværre fungerer platformen ikke optimalt og i stedes bruges mailsystemet til skriftlig kommunikation. Til resultatformidlingen er udviklet monitoreringsskemaer og strukturer til indsamling af viden, som skal udnyttes og bruges løbende og ved status. Et væsentligt mål for Viden i Udvikling er at indsamle og styrke universiteternes viden om effekterne af karriereindsatsen, herunder hvilke aktiviteter der virker mest hensigtsmæssigt, jf. Evalueringsplanen (15. oktober 2012). Det forudsætter, at projektgruppen fremadrettet orienterer hinanden om erfaringer, læring og den metodiske udvikling. Samtidig er det vigtigt, at projektgruppen får samlet systematisk op på denne mere reflekterende læring, så man går fra at koordinere aktiviteter til også at reflektere mere over værdiskabelsen og effekterne af de enkelte aktiviteter. Denne læring kan formidles videre internt og eksternt både løbende i projektperioden, men især via projektets afsluttende evaluering. 5.3 Kommunikationsstrategi er udmøntet i tre kommunikationsplaner Til at varetage den interne og eksterne kommunikation af projektet er der som en del af kommunikationsstrategien udarbejdet tre kommunikationsplaner, som henholdsvis er rettet mod: Studerende og virksomheder Interne og eksterne ambassadører Eksterne interessenter Cases vil blive brugt til markedsføring og intern videndeling Kommunikationsstrategien målrettet VIU s målgruppe, altså de studerende og virksomheder, skal være med til at styrke rekruttering af deltagere samt at sikre fastholdelse i aktiviteterne. Derudover har strategien også som mål at brande projektet og skabe goodwill blandt interessenterne. VIU har valgt en case-baseret metode til at markedsføre projektet, og gennem udviklingen af cases gode historier, der skal motivere flere studerende og virksomheder til at medvirke, forventer projektet at styrke deltagelsen i de udbudte aktiviteter. Der er oprettet et eksternt web-site, der informerer overordnet om projektet, samt formidler nyheder og cases fra projektet. Projektgruppen vil løbende være ansvarlig for at indsamle cases, testimonials og resultater fra deltagende virksomheder og studerende som en del af projektets milepæle. De indsamlede cases vil, ifølge Kommunikationsstrategien, udgøre projektets info-base, som projektparterne kan trække på, når der skal informeres bredt eller målrettet rekrutteres til aktiviteterne. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 27

28 Info-basen forventes samtidig at være med til at sikre, at den interne viden og metodeudvikling, som også er en del af målet med VIU, understøttes, så erfaring og læring indsamles og deles på tværs af universiteter og fakulteter Projektlederne holder deres bagland orienteret Kommunikationsplanen målrettet de interne og eksterne ambassadører skal være med til at sikre, at øverste og nærmeste forankrende ledelse er orienteret om projektet og projektets potentiale som middel til at opfylde universiteternes overordnede strategiske mål. Samtidig skal ledelsen inddrages i den forankrende kommunikation f.eks. som udtalelser i forbindelse med artikler, debatindlæg mv. Som udgangspunkt varetages den rekrutterende kommunikation samt den interne forankringskommunikation af projektdeltagerne. De er derfor hver især ansvarlige for at holde deres bagland orienteret om projektfremdriften. Baglandet består af studieledere på de udvalgte uddannelser, samt ledere og medarbejdere i de lokale karrierevejledning/centre. Derudover informerer KU s SAMF- og SCIENCE-karrierevejledning/centre ligeledes prodekan, studiechef og undervisere på uddannelserne, mens DTU s Karrierecenter også orienterer universitetets direktion. Der er således forskel fakulteter og universiteter imellem, hvilke personer der holdes orienteret i organisationen. På DTU ønsker man i efteråret at styrke videndelingen af projektet ved også at videreformidle viden og resultater til en bredere gruppe af studieledere, hvor uddannelserne ikke indgår i VIU. 28 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

29 6 Hvor karrierebevidste er de medvirkende bachelorstuderende i dag? I dette kapitel gennemgår vi resultaterne af baseline-målingen blandt bachelorstuderende (Spor 1). Grundlaget for baselinemålingen er en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, der påbegyndte deres uddannelse i sommeren Undersøgelsen blev gennemført i december 2012 februar 2013 og omfatter et repræsentativt udsnit af studerende på en række udvalgte studieretninger på KU og DTU 5. Kapitlet tegner indledningsvist et portræt af de studerende i forhold til omfanget af studierelevante jobs, deltagelse i frivilligt arbejde, deltagelse i aktiviteter og arrangementer som CV-skrivning, kompetenceworkshop m.m. Dernæst gennemgås svarene på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet, herunder de studerendes mål med uddannelsen, evnen til at sætte ord på viden og kvalifikationer samt kendskabet til arbejdsmarkedet. Afslutningsvis præsenteres de bachelorstuderendes score på de forskellige dimensioner af karriebevidsthed, der blev præsenteret i kapitel % af de medvirkende bachelorstuderende har et relevant studiejob Til gengæld er der en større andel, der deltager i frivilligt arbejde i og uden for studiet. 9 % af de studerende på de studieretninger, der medvirker i undersøgelsen, har på nuværende tidspunkt et studierelevant arbejde. Resultatet fremgår af FI- GUR 6.1. FIGUR 6.1 Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? (Et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på (fx analyse, strukturering, matematiske eller formidlingsmæssige kompetencer)? Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N= 299 Overordnet set viser undersøgelsen, at det kun er en mindre andel af denne gruppe studerende, der har studierelevant arbejde eller deltager i aktiviteter med på fokus på karrierebevidsthed. Dette er ikke unaturligt taget i betragtning af, at de studerende endnu er i begyndelsen af deres uddannelse. Et studierelevant job behøver i denne forbindelse ikke nødvendigvis at være inden for de studerendes fagområder, men kan også være et udtryk for, at de studerende mener, at de benytter en generel viden og kompetencer fra deres studium. 5 Studieretningerne er sociologi, antropologi, biokemi, biologi og bioteknologi og naturressourcer fra KU og kemi og teknologi og matematik og teknologi fra DTU. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 29

30 FIGUR 5.2 viser, at 28 % af de studerende deltager i frivilligt arbejde på deres studie (fx i fagråd, festudvalg eller foreninger). FIGUR 6.2 Deltager du i frivilligt arbejde på dit studie (fx i fagråd, festudvalg eller foreninger)? 12 % af de studerende har på nuværende tidspunkt i deres studieforløb deltaget i aktiviteter med et karrierefokus, som f.eks. CV-skrivning, kompetenceworkshops eller sælg-dig-selv-kurser. FIGUR 6.4 Har du inden for det sidste år deltaget i aktiviteter eller arrangementer som fx CV-skrivning, kompetenceworkshops, jobsøgning, sælg dig selv - kurser, mentorordning etc.? Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 299 Samtidig viser undersøgelsen at 29 % af de studerende på de deltagende studieretninger deltager i frivilligt arbejde uden for studiet, f.eks. lektiehjælp, indsamlinger eller besøgstjeneste. FIGUR 6.3 Deltager du i frivilligt arbejde uden for dit studie (fx lektiehjælp, indsamlinger, besøgstjeneste etc.)? Ja Ne j 29% 71% Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = Uddannelse er både fordybelse og middel til at nå andre mål I spørgeskemaet har vi bedt de studerende redegøre for målene med, at de har valgt deres uddannelse. De er således blevet spurgt om, i hvilken grad de ser uddannelsen som et mål i sig selv (f.eks. faglig fordybelse og ny viden) og i hvilken grad de ser uddannelsen som et middel til andre mål (f.eks. at skabe en karriere, blive ansat i en virksomhed, gøre en forskel for andre). Resultaterne fremgår af FIGUR % 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

31 Svarene i spørgeskemaundersøgelsen er afgivet på en skala fra 1-7, hvor 1 er meget uenig og 7 er meget enig. Skalaen er balanceret med 4 som midtpunkt. Når vi i det følgende afrapporterer svarene, formidler vi andelen, der har benyttet svarmulighederne 5, 6 og 7. I afrapporteringen beskrives dette som, at de har erklæret sig overvejende eller meget enige i de udsagn, der er opstillet Figur 5.5 viser, at for størstedelen af de studerende er der tale om både-og. 67 % angiver, at de i overvejende enige eller meget enige i, at uddannelsen for dem er et mål i sig selv (f.eks. gennem faglig fordybelse). På trods af dette angiver 66 % af de studerende samtidig, at de er overvejende enige eller meget enige i at uddannelsen primært er et middel til at opnå andre mål. Sociologistuderende er dog mindre tilbøjelige end andre studerende til, at se deres uddannelse som et middel til at opnå et mål. 6.3 Bevidsthed om valg De studerende er også blevet spurgt til, i hvilken grad de har planlagt deres studieforløb. Overordnet set kan man sige, at de fleste studerende har et relativt klart billede af, hvorfor de er startet på deres uddannelse. Endvidere har omtrent halvdelen overblik over deres bacheloruddannelse, men flertallet er endnu ikke begyndt konkret at planlægge deres uddannelse ift. specialiseringer, valgfri kurser mv. de vil gennemføre på bachelorud- FIGUR 6.5 Mål med uddannelse Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N=299 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 31

32 dannelsen eller hvilken kandidatuddannelse, de vil tage. Af FIGUR 6.6 fremgår svarfordelingerne for de studerendes planlægning af uddannelsesforløbet. 60 % af de studerende er enige eller overvejende enige i, at de har et klart billede af, hvorfor de påbegyndte deres uddannelse. 44 % af de studerende er overvejende enige eller enige i, at de har overblik over bacheloruddannelsen og ved hvornår de kan tage valgfri moduler/kurser. Omvendt er det en langt mindre andel, der på nuværende tidspunkt har konkretiseret deres planer for studiet. 12 % er enige eller overvejende enige i, at de har planlagt hvilke valgfri kurser de vil tage på bacheloruddannelsen og 29 % hvilken kandidatuddannelse, de vil tage. 25 % af de studerende planlægger at tage kurser/moduler, der ligger uden for deres nuværende uddannelse. FIGUR 6.6 Planlægning af uddannelsesforløb Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N= BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

33 6.4 De studerende ved ikke endnu, hvordan faglige kompetencer fra studiet kan bruges de ved hvad en arbejdsgiver efterspørger i studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb, eller hvordan de kan bruge deres faglige viden fra studiet i denne sammenhæng. Undersøgelsen viser, at langt de fleste studerende på nuværende tidspunkt i deres studieforløb ikke ved, hvordan de kompetencer, de erhverver sig på studiet, kan omsættes til værdi for en konkret virksomhed. Resultaterne fremgår af FIGUR 6.7. Til sammenligning er det 37 %, der er overvejende enige eller enige i, at de ved hvordan de kan bruge deres personlige kvalifikationer i et studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb. 16 % er overvejende enige eller meget enige i, at På trods af at det er en mindre andel, der har kendskab til, hvordan de kan skabe værdi i en FIGUR 6.7 Overvejelser om studiejob og andre aktiviteter I Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N=294 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 33

34 virksomhed eller en offentlig organisation har et flertal af de studerende fokus på, at de gerne i løbet af studietiden vil arbejde på at komme tættere på branchen. Som FIGUR 6.8 viser, er 62 % overvejende enige eller enige i, at de vil søge studiejob på bacheloruddannelsen, og 67 % at de vil gøre det på kandidatuddannelsen. overvejende grad eller høj grad er enige i, at de ved hvor (brancher, sektorer, konkrete virksomheder) det kunne være relevant at søge studiejob, lave projektsamarbejder eller praktik/praksisorienteret forløb. Til sammenligning er det væsentligt færre studerende, der ved hvilke virksomheder eller brancher, der vil være relevante for dem. 25 % svarer at de i FIGUR 6.8 Overvejelser om studiejob og andre aktiviteter II Kilde: Viden I Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N= BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

35 % kan beskrive deres faglige kompetencer Undersøgelsen viser også, at flertallet af studerende finder det vanskeligt at sætte ord på den viden og de kvalifikationer, de opnår på studiet, efter 1. semester. 28 % vurderer, at de i overvejende eller høj grad er i stand til at beskrive deres faglige kompetencer i en ansøgning eller CV. Heroverfor er 55 % enige eller overvejende enige i, at de kan beskrive deres personlige kompetencer. 18 % ved hvilke opgaver, de kan udføre i et studiejob, praktik/praksisorienteret forløb eller projektsamarbejde. FIGUR 6.9 At sætte ord på egen viden og kvalifikationer Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 293 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 35

36 % af de studerende ved, hvordan de kan anvende deres netværk taget i betragtning af, at de studerende endnu er tidligt i deres studieforløb. For de fleste studerende i undersøgelsen er det på nuværende tidspunkt i deres studieforløb stadig begrænset, hvor stort et netværk, de har, og hvor aktivt de bruger det. Især er der en forskel mellem andelen, der opbygger faglige relationer, og andelen, der anvender relationerne som netværk i forbindelse med at de søger om studenterjob eller praktik/praksis-orienteret forløb. Igen gælder det, at der ikke nødvendigvis er noget unaturligt i dette 39 % er overvejende enige eller meget enige i, at de er gode til at skabe nye faglige relationer og bekendtskaber. Og 35 % er overvejende enige eller enige i, at de ved hvem der er deres netværk, hvis de f.eks. skal søge studiejob. Til sammenligning er 26 % overvejende enige eller enige i, at de ved hvordan de kan bruge deres netværk til at søge studenterjob eller praktik/praksisorienteret forløb. Resultaterne fremgår af FIGUR FIGUR 6.10 Netværk og bekendtskaber Kilde: Viden I Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

37 6.7 Begrænset indsigt i relevante jobs på nuværende tidspunkt i studiet For de fleste studerende i undersøgelsen gælder det, at de på nuværende tidspunkt i uddannelsesforløbet har et begrænset kendskab til arbejdsmarkedet for kandidater med den uddannelse, de studerer. Som det fremgår af FIGUR 6.11 er 27 % overvejende enige eller enige i at de har et godt indblik i hvilke jobs, der er relevante for den i private sektor. Til sammenligning har 10 % indblik i de jobs, der er relevante for dem i den offentlige sektor og 15 % et indblik i jobs i organisationer og NGO er som f.eks. Greenpeace, IBIS eller Amnesty International. For de studerende fra Naturressourcer ligger der ikke en naturlig kandidatuddannelse i forlængelse af bacheloruddannelsen. Dette kan gøre spørgsmålet sværere at besvare for denne gruppe af studerende. Studerende på antropologi er den gruppe, der vurderer, at de har det dårligste indblik i relevante job FIGUR 6.11 Jobmarked for kandidater med min uddannelse Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 292 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 37

38 i både den offentlige og private sektor. Til gengæld er det den gruppe af studerende, der vurderer de har det bedste indblik i relevante typer af jobs i organisationer og NGO er. Samtidig er sociologistuderende den gruppe af studerende, der vurderer, at de har det bedste indblik i relevante jobs i den offentlige sektor, og studerende fra kemi og teknologi den gruppe, der vurderer at de har det bedste indblik i jobs i den private sektor % vurderer, at de er gode til at finde løsninger på et problem Undersøgelsen viser, at de fleste studerende i undersøgelsen selv på nuværende tidspunkt i deres studieforløb har tiltro deres evner og handlekraft. Dette gælder især, når det drejer sig om, hvad man kan kalde generelle eller personlige kompetencer og i mindre grad om faglige kompetencer. 76 % er overvejende enige eller enige i, at de er gode til at finde en løsning på et problem og 62 % i, at de er gode til at opsøge nye opgaver. 61 % vurderer, at de er gode til at samarbejde med per- FIGUR 6.12 Personlige styrker og handlekraft Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM

39 soner, der har en anden uddannelsesbaggrund end dem selv. 6.9 Flest vil arbejde i store private virksomheder Omvendt er det 30 %, der er overvejende enige eller enige i, at de på nuværende tidspunkt kan bidrage med deres faglige viden i praktik/praksisorienteret forløb eller studiejob. Afslutningsvist er de studerende blevet spurgt om deres ønsker til et fremtidigt job. Her er det især de større private virksomheder, der løber med de studerendes opmærksomhed. 53 % er overvejende enige eller enige i, at de ser sig selv arbejde i en større privat virksomhed. FIGUR 6.13 Ønsker til fremtidigt job Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 291 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING DAMVAD.COM 39