Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune"

Transkript

1 Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune Juni 2005 Finn Kenneth Hansen

2 CASA Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune Juni 2005 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune CASA, Juni 2005 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Familieafdelingen i Århus Kommune vedtog i 2004 at oprette Center for Særligt Socialt Udsatte foreløbigt for et år. Baggrunden var et ønske om at samle de forskellige tilbud til gruppen samt udvikle og synliggøre det socialfaglige arbejde, der udføres i forhold til de svageste personer og grupper i kommunen. I forbindelse med denne vedtagelse besluttede Familieafdelingen, at der inden for dette år skulle foretages en evaluering af området for socialt udsatte og dets organisering, hvor socialt udsatte omfatter grupper af personer, som er hjemløse, sindslidende, misbrugere, prostituerede m.fl. Dette er baggrunden for den foreliggende undersøgelse. Formålet er at belyse arbejdet i forhold til socialt udsatte og vurdere organiseringen af arbejdet i forhold til Århus Kommunes opstillede målsætninger for arbejdet. Det drejer sig bl.a. om, at socialt udsatte skal have samme tilgængelighed til hjælp og tilbud som andre borgere, at socialt udsatte skal motiveres til beskæftigelseslignende aktiviteter, at indsatsen skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret, og at socialt udsatte med misbrugsproblemer skal motiveres til at indgå i behandlingsforløb. Undersøgelsen er gennemført som en primært kvalitativ undersøgelse. Der er gennemført interview og samtaler med ledelsen, centerledere og medarbejdere i Familieafdelingen og centerledere og medarbejdere i Arbejdsmarkedsafdelingen. Derudover er der gennemført interview med repræsentanter for frivillige sociale organisationer. Det har ikke været muligt at gennemføre interview med ledere eller medarbejdere i Århus Amt på grund af den forestående strukturreform. Ud over interview er der på baggrund af foreliggende undersøgelser og data forsøgt at indkredse antallet af socialt udsatte i Århus Kommune. Undersøgelsen er gennemført i perioden december 2004 til april 2005 og finansieret af Familieafdelingen, Århus Kommune. Undersøgelsen er foretaget af Finn Kenneth Hansen, CASA. CASA Juni 2005

5 2

6 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Organisering af området for socialt udsatte Området for socialt udsatte i Århus Kommune Grundlag for evalueringen Opmærksomhedspunkter Modeller for organisering af området I. Den samarbejdende model II. Den sammenhængende model for socialt udsatte Baggrund, problemstillinger og formål med undersøgelsen Baggrund for undersøgelsen Aktører i forhold til socialt udsatte Lovgivning i forhold til socialt udsatte Familieafdelingen og socialt udsatte Fokus på socialt udsatte Formål med undersøgelsen Rapportens indhold Omfanget af socialt udsatte i Århus Kommune Socialt udsatte Socialt udsatte i Århus Kommune Organisering af området for socialt udsatte Aktørerne på området Familieafdelingen Familieafdelingens organisation Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedsafdelingen og dets organisering Amtets tilbud til de socialt udsatte Samarbejde mellem forskellige aktører omkring gruppen af socialt udsatte Socialt udsatte og bolig samarbejde med boligforeningerne Samarbejde mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen Samarbejde mellem centrene i Familieafdelingen Samarbejde med amtet Samarbejde med de frivillige sociale organisationer Organisering og opmærksomhedspunkter Området for socialt udsatte Manglende lokal opmærksomhed på de socialt udsatte Sagsbehandling kræver tid og tålmodighed Behov for samarbejde om tilbud til de socialt udsatte Center for Særligt Socialt Udsatte Sammenhængen i tilbud til de socialt udsatte Helhedsorienteringen i forhold til de socialt udsatte Organiseringen er ikke tilstrækkeligt forebyggende Strukturreform med udfordringer...53

7 7 Modeller for en organisering af området for socialt udsatte Præmisserne for en organisering Den samarbejdende model Fordele og ulemper ved den samarbejdende model Den sammenhængende model Fordele og ulemper ved den sammenhængende model

8 1 Resumé 1.1 Organisering af området for socialt udsatte Denne rapport sætter fokus på området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune. Med oprettelsen af Center for Særligt Socialt Udsatte i 2004 for foreløbig et år besluttede familieafdelingen under magistratens 1. afdeling, at der inden et år skulle foretages en vurdering af området for socialt udsatte og dets organisering. Undersøgelsen tager således udgangspunkt i organiseringen af arbejdet i Familieafdelingen, som sammen med Arbejdsmarkedsafdelingen under samme magistrat varetager opgaverne i forhold til de socialt udsatte. Udover at se på organiseringen af arbejdet inden for afdelingerne er der lagt vægt på at belyse samarbejdet mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen. Ifølge lovgivningen er det kommunerne og amtskommunerne, der har ansvaret for varetagelse af opgaverne i forhold til de socialt udsatte i form af forskellige tilbud og serviceydelser. Rapporten ser derfor på samarbejdet mellem kommunen og amtet. Ud over kommunerne og amterne er der en række frivillige sociale organisationer, som er leverandører af forskellige tilbud og serviceydelser i forhold til de socialt udsatte i Århus Kommune. Rapporten belyser samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer og foreninger. I den forbindelse henvises til en nylig undersøgelse om dette emne i rapporten Familieafdelingen og frivillighedsområdet. Undersøgelsen er først og fremmest baseret på interview med ledere, centerledere og medarbejdere i Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen samt repræsentanter for frivillige sociale organisationer. Derimod er det ikke lykkedes at få foretaget interview med ledere og medarbejdere i amtet grundet i den forestående strukturreform. 1.2 Området for socialt udsatte i Århus Kommune Området for socialt udsatte er defineret ud fra målgruppen karakteriseret ved personer, der er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, og som har sammensatte sociale problemer ofte med misbrug eller psykiske problemer. Der foreligger ikke nogen præcis definition af socialt udsatte. Med betegnelsen socialt udsatte er der snarere tale om en samlebetegnelse for forskel- 5

9 lige grupper, normalt omfattende hjemløse, sindslidende, misbrugere, prostituerede m.fl. Der er ingen viden om, hvor stort området for socialt udsatte er i Århus Kommune. I undersøgelsen er der på baggrund af eksisterende datamateriale på landsplan samt undersøgelsen af antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, der har modtaget pension også af sociale grunde, foretaget et skøn for omfanget af socialt udsatte. Det skønnes, at der er cirka socialt udsatte i Århus Kommune. Med baggrund i oplysninger fra de forskellige centre under Familieafdelingen skønnes det, at Familieafdelingen har kontakt med ca socialt udsatte. Derudover er der socialt udsatte, som har kontakt til tilbud i amtet og kontakt til frivillige sociale organisationer. Endelig er der socialt udsatte, som ikke har kontakt til nogen af disse aktører på området. 1.3 Grundlag for evalueringen Undersøgelsen er rettet mod organiseringen af indsatsen i forhold til de socialt udsatte. Det vil sige, om organiseringen og tilrettelæggelsen af den samlede indsats er i overensstemmelse med målsætningerne i serviceloven, retssikkerhedsloven og kommunens egne målsætninger for området for socialt udsatte. Med dette udgangspunkt er anlagt følgende synsvinkler på den nuværende organisation: En borger- og retssikkerhedssynsvinkel. At der er samme tilgængelighed og kontakt til offentlig hjælp og tilbud for socialt udsatte som for andre borgere. En tilbudssynsvinkel. At der både organisatorisk og for den enkelte er sammenhæng i tilbuddene til de socialt udsatte. Sammenhængen drejer sig om elementer som motivation, aktivering, sociale tilbud, behandling, serviceydelser og opfølgning, og sammenhæng og overgang i tilbud mellem de forskellige centre inden for Familieafdelingen og i forhold til Arbejdsmarkedsafdelingen, amtet og de frivillige sociale organisationer. En synsvinkel om helhedsorientering. At der en helhedsorientering i støtte og tilbud til socialt udsatte. Med disse synsvinkler er der set på samarbejdet mellem de forskellige aktører på området. Det gælder samarbejdet mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen både på det lokale niveau og det centrale niveau, samarbejdet mellem centrene i Familieafdelingen indbyrdes og samarbejdet i forhold til amtet og i forhold til de frivillige sociale organisationer. I dette indledende resumé vil der blive lagt vægt på at præsentere vurderingen af dette samarbejde. Det sker i form af en række opmærksomhedspunkter. 6

10 1.4 Opmærksomhedspunkter I undersøgelsen er der lagt vægt på at se på overgange og sammenhænge mellem de forskellige tilbud både organisatorisk og for de enkelte socialt udsatte personer. Samtidig er der set på helhedsorienteringen i forhold til den enkelte borgers sociale situation. Undersøgelsen peger på følgende opmærksomhedspunkter med henblik på en organisering af området for socialt udsatte: Manglende lokal opmærksomhed på de socialt udsatte Problemstillingen på det lokale niveau er, at der i arbejdsmarkedscentrene sker en prioritering af de arbejdsmarkedsparate, og at specialrådgivningen i familiecentrene er bedst gearet til fysisk handicappede. Det betyder, at der ikke er stor opmærksomhed omkring de belastede borgere med misbrugsproblemer, der er en voksende gruppe fx blandt bestanden af langvarige kontanthjælpsmodtagere. De sindslidende bliver derimod fanget op af lokalpsykiatrien. Sagsbehandling kræver tid og tålmodighed Sagsbehandlerne, som er tovholdere og har myndighedsopgaven, har ikke tilstrækkelig tid og ekspertise i forhold til de socialt udsatte, og der er ikke tilstrækkeligt samarbejde mellem det enkelte arbejdsmarkedscenter og det enkelte familiecenter. Der peges på nødvendigheden af, at de socialt udsatte i langt højere grad mødes med en forståelse, og at der afsættes mere tid til samtale og opfølgning. Kontakten til de socialt udsatte bør varetages af en særlig medarbejder i arbejdsmarkedscentrene med kendskab til de socialt udsattes situation og kendskab til de forskellige tilbud, hvor arbejdet er baseret på tålmodighed, at ting tager tid, flere samtaler, opfølgning m.v. Behov for samarbejde om tilbud til de socialt udsatte Gruppen af socialt udsatte overlapper på mange måder både Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen. Der eksisterer dog ikke et formaliseret samarbejde mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen i forhold til integrationstiltag og udvikling af tilbud til de socialt udsatte. I forhold til gruppen af social udsatte er der behov for samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og centrene i familieafdelingen om udvikling af skåne- og fleksjob, der er tilpasset både sindslidende og andre socialt udsatte, som kan magte den form for arbejdstilbud. Endvidere er der behov for udvikling af tilbud, der har karakter af social aktivering eller arbejdsmarkedslignende tilbud, som har forskelligt indhold af arbejde fx i form af aktiveringstilbud, hvor der indgår både aktiviteter og tiltag i form af daglejertilbud. Det vil sige flere og sammenhængende tilbud, 7

11 der kan tilpasses de forskellige situationer, som de socialt udsatte befinder sig i, og som samtidig har et sammenhængende udviklingsperspektiv. Et udviklingsarbejde, som fordrer et samarbejde på tværs af afdelingerne og en effektiv koordinering. Center for Særligt Socialt Udsatte Centret er relativt nyt, og derfor er erfaringsgrundlaget for vurderinger af centret og dets betydning relativt spinkelt. Det følgende er nogle foreløbige erfaringer, som er kommet til udtryk i samtalerne med medarbejdere i Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen. For det første udtrykkes der stor tilfredshed med, at der med Center for Særligt Socialt Udsatte er kommet fokus på indsatsen i forhold til de særligt socialt udsatte. Indsatsen og tilbuddene til de socialt udsatte har været hengemt i den tidligere organisering. For det andet er der skabt et fagligt miljø for arbejdet med de socialt udsatte. Medarbejderne på området udtrykker, at der er sket en faglighed på området, bl.a. via udveksling af erfaringer omkring arbejdet med de særligt socialt udsatte. Der bliver stillet krav om dokumentation og halvårlige tilbagemeldinger til sagsbehandlerne krav, som har givet et løft i arbejdet. Centret afholder kvartalsmøder hver anden måned med deltagelse af medarbejderne i tilbuddene samt andre aktører i forhold til de socialt udsatte, herunder de frivillige organisationer. De frivillige organisationer udtrykker, at de har et stort udbytte af disse møder, hvor der bliver sat fokus på området og orienteret om forholdene for de socialt udsatte samt tankerne fra centrets side omkring udvikling og dokumentation på området. Det er opfattelsen blandt de frivillige organisationer, at de socialt udsatte bliver prioriteret, og at arbejdet giver mening. Om det er blevet nemmere eller lettere for brugerne er svært at sige. Der er udtrykt vanskeligheder med visitationsreglerne til bostøtte og en bureaukratisk udfyldelse af skemaer. Sammenhæng i tilbud til de socialt udsatte Hvad angår de sindslidende, er der organisatorisk en sammenhæng mellem de forskellige tilbud, hvad angår motivation, behandling, sociale tilbud, botilbud og opfølgning, og for den enkelte sindslidende synes der at være tale om en god overgang og sammenhæng mellem tilbuddene. Hvad angår misbrugerne, er der ikke den samme entydighed i et sammenhængende system mellem det lokale og de specialiserede fagområder og i forhold til amtet, hvad angår socialt udsatte med misbrugsproblemer og her- 8

12 under særligt socialt udsatte med alkoholproblemer. Der er samarbejdsflader, men ikke i form af formaliserede samarbejder mellem de forskellige aktører. Den enkelte misbruger kan have en oplevelse af en sammenhæng i tilbuddene mellem motivation, behandling, sociale tilbud og opfølgning. Men der er tale om sammenhænge, hvor overgangene kan være nok så vanskelige, og som kræver meget af den enkelte misbruger. Der kan være mange snublesnore undervejs i procesforløbet. Der er behov for et mere sammenhængende system, hvad angår misbrugerne. Der er et udtrykt ønske om at løfte området for socialt udsatte og have et sammenhængende system som fx på psykiatriområdet med større sammenhæng og klarhed mellem elementerne: motivation, sociale tilbud, behandling, opfølgning (efterværn) og personlige udviklingsforløb. Helhedsorientering i forhold til de socialt udsatte De tre centre løser hver deres opgaver i forhold til afgrænsede målgrupper. Hvert center tager sig af den pågældende gruppe med deres ekspertviden, faglighed og kendskab til gruppen. Der er centrene imellem en accept og anerkendelse af hinandens ekspertise og viden i forhold til målgruppe og derfor også afgrænsning af områderne indbyrdes. På den måde er der tale om en hensigtsmæssig organisering af området for socialt udsatte omfattende de to store grupper sindslidende og misbrugere. Der kan være tale om uklarheder i samarbejdet omkring målgrupper fx sindslidende med misbrug, blandingsmisbrugere m.m. Der er tale om en helhedsorientering, som imidlertid i højere grad foregår inden for de enkelte centre end en helhedsorientering på tværs af centre og sektorer. Organiseringen virker ikke forebyggende Organiseringen af området for socialt udsatte er i dag tilpasset den situation, at en del borgere er sindslidende, at en del borgere har misbrugsproblemer, og at der er borgere, som er særligt socialt udsat. I denne organisering er socialt udsatte med alkoholproblemer ofte ladt i stikken eller overladt til Center for Socialt Udsatte. Vanskelighederne med organiseringen er i forhold til de mange problemstillinger, som karakteriserer de socialt udsatte, og i forhold til relativt unge med henblik på forebyggelse og undgåelse af forværring af deres problemer samt at etablere tilbud, som bringer socialt udsatte borgere tilbage til nor- 9

13 malsystemet. I forhold til de socialt udsatte er der en form for fastlåshed i systemerne. Ressourcerne er ikke prioriteret med henblik på en tidlig indsats, og organiseringen virker på den måde ikke tilstrækkelig forebyggende i sit sigte. Strukturreform med udfordringer Med strukturreformen bliver myndighedsansvaret på det sociale område alene placeret i kommunen. For området for socialt udsatte betyder det, at en række opgaver, som nu varetages i et samarbejde mellem amt og kommune, i en fremtidig struktur kan blive overført til kommunen. Det må forventes, at kommunen overtager de tilbud, som er beliggende i kommunen, både på området for sindslidende, misbrugsområdet og tilbud til de socialt udsatte i form af forsorgshjemstilbud og aktivitets- og væresteder. Dette giver mulighed for fx på misbrugsområdet inklusive alkoholområdet at organisere og udvikle et bedre samarbejde og en bedre sammenhæng mellem behandling, aktivering og sociale tilbud. Det giver også mulighed for organisering af bedre overgange mellem de forskellige tilbud for de socialt udsatte med henblik på et udviklingsperspektiv og en bedre sammenhæng i tilbuddene mellem væresteder, aktivitetssteder og bosteder. Det, at alle tilbud både behandlingstilbud og sociale tilbud forventes at blive samlet i kommunen, giver nye udfordringer til organiseringen af arbejdet i forhold til de socialt udsatte. Hvad angår beskæftigelsesområdet bliver det samlet i et system (også omfattende AF-området) i fælles jobenheder, hvor myndighedsansvaret bliver delt mellem stat og kommune. Det må forventes, at der derved bliver en skarpere opdeling mellem de arbejdsmarkedsparate og de ikke-arbejdsmarkedsparate. Da kommunen får myndighedsansvaret for dem med sociale problemer udover ledighed, giver det mulighed for en tættere tilknytning mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen, for så vidt angår et samarbejde omkring de ikke-arbejdsmarkedsparate eller de socialt udsatte. 1.5 Modeller for organisering af området På baggrund af opmærksomhedspunkterne fremlægges to forskellige modeller. Der er tale om to modeller, som ikke udelukker hinanden på den måde, at den ene er bedre end den anden, eller hvis man tager den ene model, udelukkes den anden model. Der er tale om skitsering af to modeller, som har fordele og ulemper i forhold til de forskellige aspekter i arbejdet med de 10

14 socialt udsatte. Der vil derfor være elementer i den ene model, som kan supplere, erstatte eller indgå i den anden model og omvendt. Det er således elementerne i modellerne, der er det interessante, snarere end modellerne. De to modeller er: Den samarbejdende model og Den sammenhængende model. 1.6 I. Den samarbejdende model Denne model indeholder tre elementer: A: Styrkelse af det lokale niveau omkring de socialt udsatte, specielt misbrugere og andre socialt udsatte Med henblik på en sagsbehandling, der tilgodeser de socialt udsatte, er der behov for en styrkelse af de lokale centre og samarbejdet mellem dem. Der foreslås oprettelse af en lokal enhed med en medarbejder fra familiecentret og en fra arbejdsmarkedscentret, som alene tager sig af borgere, som er socialt udsatte dvs. typisk langvarige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Der er tale om medarbejdere, som har kendskab til målgruppen, og som i samarbejde med den enkelte borger sørger for en fælles forståelse af problemstillinger og løsningsmuligheder, som tilgodeser den enkelte borger. Det vil være en afdeling, hvis grundlag bygger på: tillid og respekt tid og tålmodighed grundig udredning grundig visitation koordinering internt og eksternt viden om tilbud til de socialt udsatte tovholderfunktion opfølgning. B: Formaliseret samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen Med henblik på en mere helhedsorienteret indsats og sammenhæng i tilbud i forhold til de socialt udsatte er der behov for et mere tæt samarbejde mellem de centrale centre i Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingens tre centre. Der foreslås mere formelle samarbejdsprocedurer mellem medarbejdere/ fagpersoner i Arbejdsmarkedsafdelingen og centrene i Familieafdelingen. Et samarbejde på tværs af afdelingerne, som formuleres på ledelsesplan. 11

15 Et samarbejde, der indebærer, at man: udnytter den ekspertise, der er omkring arbejdsmarkedet og jobtilbud med ekspertise om de enkelte målgrupper af socialt udsatte udvikler job på særlige vilkår i form af skåne- og fleksjob for de socialt udsatte, som kan magte sådanne former for job udvikler tilbud, som er arbejdsmarkedslignende eller har form af social aktivering lige fra mere omsorgsorienterede til mere udviklingsorienterede tilbud. C: Styrkelse af samarbejde mellem Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte Der er særlige snitflader mellem Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte. Center for Misbrugsbehandling står for behandling, mens Center for Særligt Socialt Udsatte står for udvikling af tilbud til gruppen af misbrugere. Med henblik på bedre sammenhænge mellem behandling og sociale tilbud og mindre bureaukratiske procedurer for bostøtte, foreslås et mere formelt samarbejde mellem de to centre. Med et sådant samarbejde vil man kunne opnå en bedre sammenhæng mellem motivation, behandling og sociale tilbud samt udvikle sociale tilbud med inddragelse af ekspertise fra de to centre. Samarbejdet omfatter: Udvikling af tilbud Samarbejde på medarbejderplan Samarbejde med amtet Samarbejde med de frivillige sociale organisationer. Fordele og ulemper ved den samarbejdende model Fordele ved modellen er: at den tager udgangspunkt i den eksisterende struktur, og at der derfor ikke er tale om store organisatoriske ændringer at der på det lokale niveau med sociale enheder organisatorisk tilstræbes, at den enkelte socialt udsatte opnår samme rettigheder som andre borgere i forhold til tilgængelighed og sagsbehandling med tilbud om hjælp og støtte, som svarer til deres problemstillinger at der etableres samarbejdsprocedurer og samarbejdsrutiner, hvor der i høj grad er tale om udnyttelse af de fagligheder, som eksisterer i de enkelte centre, som giver muligheder for, at udviklingen af differentierede tilbud til de socialt udsatte vil blive bedre at der med et styrket samarbejde mellem Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte åbnes mulighed for bedre overgange og sammenhæng i tilbud for misbrugerne at strukturreformtilpasningen vil foregå lettere i forhold til den nuværende centerstruktur, og at der med ændringerne på beskæftigelsesområdet med fælles jobenheder og en klarere opdeling mellem de arbejdsmarkedsparate og de ledige med andre problemer end ledighed, vil være mu- 12

16 lighed for et styrket kommunalt samarbejde omkring de socialt udsatte med henblik på arbejdsmarkedstilbud. Ulemper ved modellen er: risiko for en manglende sammenhæng mellem tilbud, fordi samarbejdsrelationer ikke bliver prioriteret risiko for manglende udviklingsorientering, idet centrene har deres egen måde at takle problemerne og tilrettelægge indsatserne på risiko for, at tilgangen til indsatserne bliver for målgruppeorienteret. 1.7 II. Den sammenhængende model for socialt udsatte Med inspiration fra socialpsykiatrien foreslås udvikling af en sammenhængende model for socialt udsatte, som ikke er sindslidende. Det vil først og fremmest sige socialt udsatte med misbrugsproblemer stof- og alkoholmisbrugere samt andre socialt udsatte. I forhold til den nuværende situation vil der være tale om et samarbejde og et sammenhængende system omfattende det lokale niveau, Center for Misbrugsbehandling, Center for Særligt Socialt Udsatte, amtet og de frivillige sociale organisationer. Den nærmere organisering må udvikles i et samarbejde mellem ledelsen og aktørerne på området. Modellen indeholder to elementer: A: Lokale socialt udsatte enheder Der foreslås lokale enheder, hvor en medarbejder fra familiecentret og en fra arbejdsmarkedscentret og derudover en faglig medarbejder med faglig ekspertise på misbrugsområdet skal være tilknyttet. Der er tale om samme model for det lokale niveau som i den samarbejdende model, men med det supplement, at der i denne lokalmodel også inddrages medarbejdere med faglig ekspertise på misbrugsområdet. Der tænkes at blive overført medarbejdere fra Center for Misbrugsbehandling ud i de lokale områder således, at der på det lokale niveau er medarbejdere med misbrugskompetence. B: Center for Socialt Udsatte Der foreslås et kommunedækkende matrikelløst center, som omfatter misbrugsbehandling og udvikling af tilbud til socialt udsatte, som svarer til indholdet af de to nuværende centre. I denne model vil Familieafdelingen have følgende centre for området for socialt udsatte: Center for Tværgående Psykiatritilbud, der tager sig af de sindslidende 13

17 Center for Socialt Udsatte, der tager sig af misbrugerne og andre socialt udsatte. Begge centre omfatter en behandlingsdel og en tilbudsdel. Fordele og ulemper ved den sammenhængende model Fordele ved modellen: God brugerkvalitet. Det vil sige, at der er sammenhæng i tilbuddene, at fx behandlingstilbud er tilgængelige, når den socialt udsatte har behov for det, og at sociale tilbud er tilgængelige, når den socialt udsatte har behov for det. Faglig kvalitet. Det vil sige, at ligheder og forskelle i de forskellige indsatser er tydelige på tværs af centre og fag, at der er en gensidig respekt på tværs af centre og fag, og at der er samarbejde. Samarbejde og sammenhæng i tilbud. Der bliver bedre muligheder for et samarbejde mellem misbrugsområdet og udvikling af sociale tilbud dækkende hele spektret af social aktivering, væresteder, botilbud, fritidstilbud og sundhedstilbud. Strukturreformen vil styrke sammenhæng i tilbud. Med strukturreformen forventes det, at misbrugsområdet i Århus også vil omfatte alkoholområdet, og der vil for socialt udsatte med alkoholproblemer blive mulighed for bedre sammenhæng mellem behandling og sociale tilbud. Der vil kunne opnås samme vilkår for misbrugere som for sindslidende. Tilgangen i indsatsen bliver mindre målgruppeorienteret. Ulemper ved modellen er: Organisatorisk et stort center. Med strukturreformen forventes det, at både Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte vil få overført en række amtslige opgaver og institutioner. Som ét center bliver der tale om et stort center med risiko for bureaukrati. Det kan være svært at holde sammen og overskue de mange tilbud organisatorisk. Risiko for en manglende arbejdsmarkedsorientering. Den sammenhængende model er mindre arbejdsmarkedsrettet og vil være knap så orienteret mod den omstilling, som sker på arbejdsmarkedsområdet. Der er risiko for, at det vil være fremtrædelsesformerne og behandling af misbrug og sindslidende, som vil være mere i fokus end den selvforsøgende del. 14

18 2 Baggrund, problemstillinger og formål med undersøgelsen 2.1 Baggrund for undersøgelsen Denne rapport omhandler området for socialt udsatte i Århus Kommune, og hvordan arbejdet i forhold til socialt udsatte er organiseret i kommunen. Århus Kommune har ønsket at sætte fokus på arbejdet i relation til de socialt udsatte og vedtog i organiseringen af arbejdet i Familieafdelingen under magistratens 1. afdeling i 2004 at oprette et Center for Særligt Socialt Udsatte. Centret blev oprettet som et foreløbigt forsøg for et år. I forbindelse med oprettelsen blev det vedtaget i Familieafdelingen at foretage en evaluering af området for socialt udsatte og dets organisering. Opgaverne i relation til socialt udsatte varetages i kommunen af magistratens 1. afdeling; Familie og beskæftigelse, som har tre afdelinger; Arbejdsmarkedsafdelingen, Familieafdelingen og Børne- og ungeafdelingen. Kommunen er ikke ene ansvarlig for at løfte opgaverne i forhold til denne udsatte gruppe af borgere i samfundet. Ifølge lovgivningen er det kommunerne og amtskommunerne, der har ansvaret for varetagelsen af forholdene for de socialt udsatte i form af forskellige tilbud og serviceydelser. Dertil kommer, at også frivillige sociale organisationer er leverandører af forskellige sociale tilbud og serviceydelser. 2.2 Aktører i forhold til socialt udsatte I denne rapport sættes fokus på organiseringen af dette arbejde i Århus Kommune med udgangspunkt i organiseringen i Familieafdelingen. Varetagelsen af opgaverne i forhold til de socialt udsatte omfatter imidlertid ikke alene Familieafdelingen, men også Arbejdsmarkedsafdelingen under magistratens 1. afdeling. Dette indebærer, at der ikke alene fokuseres på arbejdet og samarbejdet inden for Familieafdelingen, men også ses på samarbejdet mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen. Derudover ses på kommunens samarbejde med amtet om de forskellige tilbud til socialt udsatte og samarbejdet med forskellige frivillige sociale organisationer, som er aktører omkring arbejdet med socialt udsatte i Århus. Omkring samarbejdet med amtet har det ikke været muligt at få arrangeret interview med amtet, da amtets medarbejdere i den nuværende uafklarede situation omkring strukturreformen ikke har villet udtale sig om samarbejdsrelationer i forhold til kommunerne. Samarbejdet og vurderingen af samarbejdet er således beskrevet uden medvirken af amtets medarbejdere på området. 15

19 Der er først og fremmest tale om en organisatorisk tilgangsvinkel. Det vil sige en belysning af, hvem der tager sig af opgaverne i forhold til de socialt udsatte, og hvordan det bliver gjort, og en vurdering af om det bliver gjort på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til de socialt udsatte. 2.3 Lovgivning i forhold til socialt udsatte De overordnede målsætninger i forhold til de socialt udsatte er fastlagt i serviceloven 1; At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. I 67 hedder det: Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er: - at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres - at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder - at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje - at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. I Socialministeriets vejledning om den sociale indsats for de mest udsatte voksne sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse m.fl. er en yderligere konkretisering af indsatsen generelt i forhold til de socialt udsatte og i forhold til særlige undergrupper. Blandt de elementer, vejledningen vægter, er vigtigheden af en koordineret, helhedsorienteret indsats og kommunens eller amtskommunens pligt til at tilbyde udarbejdelsen af skriftlige handleplaner for den enkelte socialt udsatte. Med lov om social service (og lov om aktiv socialpolitik) trådte samtidig lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i kraft. Disse love bygger alle på et grundprincip om retssikkerhed for borgerne, idet bestemmelserne har det sigte at øge borgernes retssikkerhed bl.a. gennem brugerinddragelse, medbestemmelse, handleplaner, helhedsvurderinger, synlighed i sagsbehandlingen og begrundelser for afgørelser. Lovgivningens intentioner er således retssikkerhed for borgerne. Den nuværende regerings forslag om Flere i arbejde blev i 2003 omsat til lovgivning i lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Den aktive politik blev formuleret til primært at omfatte målsætninger om arbejdsmarkedstilknytning 16

20 og selvforsørgelse. I bemærkningerne til lov om aktiv beskæftigelsesindsats hedder det: De to hovedformål med en ændring af beskæftigelsespolitikken er en bedre og mere værdig indsats for de ledige.. og en indsats som retter sig mod den hurtigste og mest direkte vej til job samt at indfri målet for flere i beskæftigelse. I bemærkninger til loven hedder det omkring de svageste ledige: Der skal tillige gøres en ekstra indsats for at få de svageste ledige bedre integreret på arbejdsmarkedet. 2.4 Familieafdelingen og socialt udsatte I Familieafdelingens, Århus Kommune, virksomhedsplan for 2004 arbejdes med målsætning om social inklusion (Virksomhedsplan, 2004). Konkret med hensyn til indsatsen for de socialt udsatte, herunder sindslidende, misbrugere og andre særligt socialt udsatte er formuleret følgende målsætning: Personer, der er ude af arbejdsmarkedet i længere tid evt. vedvarende, og hvor det ikke er muligt at udarbejde en erhvervsplan eller tilbyde et fleksjob, skal tilbydes og motiveres til beskæftigelseslignende aktiviteter fx social aktivering, som kan bidrage til en bedre livskvalitet. Indsatsen skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret og den skal understøtte mulighederne for, at den sindslidende og dennes familie eller særligt socialt udsatte og dennes familie kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet. Socialt udsatte med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i behandlingsforløb. Målet er stoffrihed/afvænning, periodevis stoffrihed/afvænning eller i det mindste en forbedret livskvalitet. Ovenstående målsætninger præciserer at: socialt udsatte skal motiveres til beskæftigelseslignende aktiviteter indsatsen skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret socialt udsatte med misbrugsproblemer skal motiveres til at indgå i behandlingsforløb. 2.5 Fokus på socialt udsatte På det overordnede nationale plan har regeringen udgivet programmet Fælles ansvar, hvor regeringen fremlægger sit bud på en sammenhængende politik i forhold til de socialt udsatte. 17

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer - paragraf 115 November 21 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Socialpolitik. for Randers Kommune 2009-2013

Socialpolitik. for Randers Kommune 2009-2013 Socialpolitik for Randers Kommune 2009-2013 Forord En klog person har sagt: Visioner uden handling er blot en drøm. Handling uden visioner får bare tiden til at gå. Visioner sammen med handling kan ændre

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

"Flere veje og bedre metoder" Indsatser for socialt dårligt stillede med misbrugsproblemer

Flere veje og bedre metoder Indsatser for socialt dårligt stillede med misbrugsproblemer "Flere veje og bedre metoder" Indsatser for socialt dårligt stillede med misbrugsproblemer Evalueringsrapport Juni 2006 Finn Kenneth Hansen CASA "Flere veje og bedre metoder" Indsatser for socialt dårligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Lov om Social Service 104

Lov om Social Service 104 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: 1507412 Dok. nr.: 1843181 Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Løsning af sociale opgaver: Hvilke muligheder findes der i social- og beskæftigelseslovgivningen for at arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016 Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal jf. serviceloven 103 tilbyde beskyttet beskæftigelse

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: -

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Udgifterne på misbrugsområdet er stærkt stigende. I forbindelse

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 28 Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2014/1 LSF 169 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen

Læs mere

Indstilling. Ansøgning om pilot-jobcenter i Århus Kommune. Til Århus Byråd Via Magistraten. Århus Kommune. Den 2. januar 2006

Indstilling. Ansøgning om pilot-jobcenter i Århus Kommune. Til Århus Byråd Via Magistraten. Århus Kommune. Den 2. januar 2006 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Den 2. januar 2006 Århus Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen Magistratens 1. Afdeling Ansøgning om pilot-jobcenter i Århus Kommune 1. Resume Folketinget vedtog

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation

Bilag 1: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation 1. Baggrund Som led i satspuljeaftalen for 2012 på beskæftigelsesområdet, blev der afsat midler til socialøkonomiske virksomheder. Midlerne skal udmøntes i årene 2012-2015. Dette

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Afsluttede fokusområder

Afsluttede fokusområder Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder

Læs mere