Energieffektiviseringer i bygninger
|
|
- Jonathan Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Energieffektiviseringer i bygninger muligheder i eksisterende bygninger og veje til virkeliggørelse Chefkonsulent Peter Bach Energifondens Summer School Sorø, den 30. august 2013
3 Fokus på energitjenesterne Energiforbrug er ikke et mål i sig selv Et middel til at opfylde samfundets behov for energitjenester Passende varme i husene (opvarmning, køling, ventilation) Lys (dagslys, kunstig lys, kvalitet) Tilberede maden Produktion af varer Transport fra hjem til arbejde, til familien, osv. Kommunikation, osv. Udfordringen er at opfylde behovet for energitjenester så effektivt som muligt Med mindst mulig brug af energi Med lav udledning af CO2 Og så omkostningseffektivt som muligt
4 Energitjenesteniveauet vokser Befolkningsudvikling og familiestruktur Økonomisk vækst Nye behov mv. Opvarmet areal boliger Historisk Fremskrivning
5 Energieffektiv og energikvalitet Ikke kun tænke i energimængder også i energikvalitet Primære brændsler har høj kvalitet El har også høj kvalitet Varme ved lav temperatur har lav kvalitet Brændslerne er fremover begrænsede Skal derfor bruges effektivt Termodynamisk effektivitet er derfor vigtigt i fremtidens energisystemer Eksempler: Biomasse bør ikke bruges blot til at lave lunken vand El bør ikke bruges til direkte elvarme
6 Allerede store varmebesparelser - 45 pct. lavere forbrug per m Opvarmning af boliger Index 1975 = Opvarmet areal Endeligt opvarmning per m2 Ne<ovarme per m
7 Strategi for bygninger 1. Reduktion af energiforbruget, primært i forbindelse med den løbende renovering Forbedring af basis bedre isolering, bedre vinduer, større tæthed, mv. Bedre styring Påvirke adfærd 2. Omlægning af forsyning til primært VE 3. Gøre forbruget mere fleksibelt Specielt vigtigt ifm. varmepumpe Øvrigt elforbrug mindre potentiale
8 Nye bygninger Skal være næsten energineutrale senest fra 2020 Meget lavt energiforbrug Det beskedne forbrug skal primært dækkes af VE Nye bygninger er vigtige Lang levetid Teknologiudvikling Ikke behov for meget mere Bortset fra overholdelse KWh/m Energikrav til nye bygninger
9 Eksisterende bygninger Meget vigtige Lever længe også i 2050 Nedrivning bør dog fremmes 70% i boliger, 51% enfamilie Store potentialer Løsningerne er kendte Dog behov for udvikling og tilpasning Rimelig økonomi Når det laves ifm. løbende renovering PJ 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Parcelhuse i Nuværende krav Skærpelse af krav Skær. krav+mek. vent
10 Virkemidler eks. bygninger Stramme krav er vigtige, men de leverer kun Hvis de overholdes Hvis bygningerne faktisk renoveres Behov for Stramme kravene Fremme overholdelse (uddan. af håndværkere, kontrol, etc. Øge energirenoveringsindsatsen Incitamenter (afgifter, energiselskaber) Information og viden mv. (Videncenter, inf. indsats, data og værktøjer, energimærkning, uddannelse, mv.) Gøre det nemmere (Grøn Boligkontrakt, energiselskaber, strategisk energiplanlægning) Demonstration af gode løsninger
11 Skal besparelsesindsatsen afhænge af opvarmningsformen? Alle kilder til opvarmning bliver begrænsede set i et langsigtet perspektiv Gælder også fjernvarme og ikke udsigt til at fjernvarme på sigt er væsentlig billigere end andre opvarmningsformer Intet grundlag for at differentiere kravene i BR På kort sigt vil markedet måske levere flere besparelser i olie- og naturgasopvarmede bygninger Fokus på energirenovering i forbindelse med konvertering til anden opvarmning
12 Konvertering af opvarmningen På sigt skal olie- og naturgasopvarmede bygninger konverteres olieopvarmede bygninger og ca naturgasopvarmede Udfordring ift. naturgasstrukturen Levetiden af nye fyr er ret lang (20 år?) Derfor vigtigt ikke at installerede for mange nye fyr Primært til varmepumper og fjernvarme Træpiller mv. er ikke en energimæssige god løsning Ser ud til at samfundsøkonomisk potentiale for udvidelse af fjernvarmen er ret begrænset
13 Fleksibelt forbrug Vigtigt i fremtiden Varmepumper er et oplagt sted at starte (og elbiler) Skal ske automatisk dvs. at nogen skal handle efter aftale med forbrugeren Vigtigt at tage udgangspunkt i forbrugerens situation ikke forsyningens behov Hvis forbrugeren selv skal handle er der brug for meget betydelige prissignaler
14 The mulaple benefits of energy efficiency Sector- wide Enterprise producavity Energy provider benefits Asset values Public budgets Disposable income NaOonal Macro impacts Job creaaon Energy efficiency improvement Poverty alleviaaon Health & wellbeing Individual Energy security Energy savings Development Resource management Energy prices Climate change miagaaon Spreading the Net: Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency Improvements OECD/IEA 2012 InternaOonal OECD/IEA 2012
15 Benefits ved bygningsrenovering
16 Afslutning Energiforbruget i bygninger skal reduceres kraftigt Energieffektiviseringer først! Vigtigt at indsatsen øges og at der vælges de dybe løsninger Tak for ordet pb@ens.dk
17
Bygninger i fremtidens energisystem
Bygninger i fremtidens energisystem Søren Dyck-Madsen Første skift i det danske energisystem Fra decentral oliebaseret opvarmning til central kulfyret kraftvarme Fra central kulfyret kraftvarme til supplement
Læs mereEnergirenovering. En befolkningsundersøgelse
Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Energirenovering Indledning Ingeniørforeningens Energivision 2050 har et klart budskab om renovering af de eksisterende bygninger. Visionen er et
Læs mereVedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen
Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer Søren Dyck-Madsen På vej mod en tredje fase i bygningsreglementet?? 1: Bygningsregulering 1962-2006 Fra 1962 og især efter de to energikriser i 70 erne havde
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile
Læs mereEnergieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energieffektivisering af byer og bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler om klimaet og forsyningssikkerheden Klimatruslen stiller krav Fossile brændsler skal udfases og bliver dyrere
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs merePakkeløsninger til private? v/ Janus Hendrichsen, Energitjenesten København. Janus Hendrichsen - Energivejleder
Pakkeløsninger til private? v/ Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Agenda 1. Perspektiv 2. Omstilling til 100% VE i Danmark hvordan? 3. Energibesparelsespotentiale i bygninger I DK og EU 4. EU
Læs mereEnergibesparelser i eksisterende bygninger
Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereIntelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden
Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden Jørgen G. Jørgensen, Dansk Fjernvarme Hovedspørgsmål Hvordan skal vi opvarme boligerne i Danmark? Hvad skal vi gøre på kort sigt, hvis vi gerne vil
Læs mereUDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI
MILJØFORUM FYN ÅRSMØDE 2012 UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI JOHANNES THUESEN, RAMBØLL DANMARK A/S LAVENERGIBYGNINGER SCENEN ER SAT: UDVIKLING FREM MOD 2020 Energiforliget af 21. februar 2008:
Læs mereVejen frem til CO2-neutralitet i 2030???
1 AffaldVa arme Århus Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030??? Netoptimering Energi- Besparelser Grøn varmeproduktion Handlingsplan for Varmeplan Århus grøn produktion AffaldVa arme Århus 2010 Idriftsættelse
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs meremindre energiregning?
Kom til informationsmøde se side 5! Vil du gerne have en mindre energiregning? Vi fortæller, hvor du kan spare energi du vælger, hvad du vil gøre Vi kan ikke købe en ny klode Klimaet kalder på handling
Læs mereSBi 2008:22. Analyse af energimærker for parcelhuse
SBi 2008:22 Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Kim Wittchen SBi 2008:22 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Analyse af energimærker
Læs mereAnalyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereScenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi
Scenariestudier i distributionsnettet Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Power to the People Hvad er det distributionsnettet skal være klar til? Scenarierne Produktionskapaciteten
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms
Læs mereVarme seminar. Varmeplan København Juni 2008. Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus
Varme seminar Varmeplan København Juni 2008 Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus Københavns Universitet i dag Det største universitet i Norden 37.000 studerende 7.500
Læs mereBygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de
Læs mereFormandsberetning for Strandby Varmeværk A.m.b.A. for fyringsåret 2015.
Formandsberetning for Strandby Varmeværk A.m.b.A. for fyringsåret 2015. Generalforsamling torsdag den 31. marts 2016. 1. Generalforsamlingen for fyringsåret 2015, som jeg her i aften skal aflægge beretning
Læs mereUdskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?
Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?
Læs mereKører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016. Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen?
Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016 Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen? Kravene til en varmtvandsbeholder har ændret sig gennem
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereGrøn Skat Det Økologiske Råds forslag
Christian Ege, Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Landstingssalen, 29. januar 2009 Hvorfor Grøn Skat? Medvirker til bæredygtigt samfund og konkurrencedygtig økonomi Mange tegn i dag på for lave grønne
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereEnergirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal
Læs mereAktuelle CO2-problematikker og fremtidens
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereRegionale møder 2015 Dansk Fjernvarme
Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme Strategisk Energiplanlægning Hvad sker der i din Region? v. Martin Dam Wied Roskilde d.5/3-2015 Baggrund for Energi på Tværs Behov for omstilling af energisystemet
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereDen almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske
Læs mereEnergieffektivisering et overblik
Energieffektivisering et overblik Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2018, Sorø, den 30. august 2018 Side 1 Kort status Opvarmning boliger: Store besparelser siden 1979 Men stigning de sidste tre år
Læs mereEnergy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereUdviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereDen aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Læs mereSådan rykker vi i det almene
Sådan rykker vi i det almene Om potentialerne for energibesparelser i det almene byggeri Konference i DGI Byen den 22. april 2010 Ved adm. dir. Jesper Nygård, KAB Energirenoveringer i den almene sektor
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål
Læs mereStrategisk Energiplan Principper og pejlemærker for udviklingen af energisystemet i Frederiksberg Kommune
Strategisk Energiplan Principper og pejlemærker for udviklingen af energisystemet i Frederiksberg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Frederiksbergs principper for udviklingen af byens energisystem...
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs merePia Clausen & Anne Lund Andersen. Energibesparelser: Hvorfor, hvordan og hvor? 02. dec. 15. Energibesparelser. Hvorfor, hvordan og hvor?
Energibesparelser Dagsorden Lyn-intro til DI Energi og Viegand og Maagøe Hvorfor interessere sig for sit energiforbrug? Hvor meget energi kan spares? Hvor kan du typisk spare? Hvilke støtte- og tilskudsmuligheder
Læs mereTeknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang.
Interview spørgsmål: Spørgsmål: (TK-teknik,SAM-samarbejde,EU-politik,HIST-historie,ØKO-økonomi) Generelt: Hvad er din uddannelse? Jess heinevann, bygningsingenør. Hvor længe har du arbejdet med det? 95.
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne.
Læs mereSkallerup Klits historie
Klima og energi Skallerup Klits historie Grundlagt som flygtningelejr i 1945-1946 Ca. 150 huse fordelt på 200 tdr. land Ca. 2400 flygtninge boede i lejren heraf 400 børn De sidste flygtninge forlod lejren
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystævnet 17 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-052681 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereTema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere
Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,
Læs mereBiomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen
Biomasse i fremtidens energisystem Jacob Møller Energistyrelsen Globale biomassepotentialer (EJ/år) Danske potentialer (2050, ekskl. affald og blå biomasse, PJ/år) Biomassepriser En carbon debt tilgang
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mere- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats
Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket
Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård
Læs mereAQUIFER THERMAL ENERGY STORAGE - ET NYT REDSKAB I DEN KOLLEKTIVE ENERGIFORSYNING THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, JØRGEN HVID & NIKOLAJ HAANING
AQUIFER THERMAL ENERGY STORAGE - ET NYT REDSKAB I DEN KOLLEKTIVE ENERGIFORSYNING THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, JØRGEN HVID & NIKOLAJ HAANING ATES I DEN KOLLEKTIVE ENERGIFORSYNING Gevinster: Større CO 2 reduktionspotentiale
Læs merePerspektiver for solceller i energiforsyningen. 31. oktober 2014
Perspektiver for solceller i energiforsyningen 31. oktober 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen
Læs mereEnergistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen
Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende
Læs mereStamblad for Fjerritslev Skole og SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Adfærd omkring forbrug Affaldssortering Forbrug og klima Skole Elforbrug 2008: Elforbrug/
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereSkal jeres ejendom have et løft?
Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bæredygtig Byfornyelse for alle københavnere
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs merePRINCIP -VEJEN TIL KLIMASMARTE ENERGILØSNINGER 2010-2012
PRINCIP -VEJEN TIL KLIMASMARTE ENERGILØSNINGER 2010-2012 På vej mod klimasmarte energiløsninger CO2 kender ikke landegrænser og vi må tænke grænseoverskridende, for at nedbringe CO2-udledningen og opretholde
Læs mereEnergiforbedringer i eksisterende bygninger
Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen
Læs mereSamfundsøkonomien i energibesparelser i bygninger? Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S
Samfundsøkonomien i energibesparelser i bygninger? Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Ea Projekter Evaluering af samtlige danske virkemidler til at fremme energisbeparelser (2008) Industri: TBT = 1 3 år
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereEvaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energimarked
DGF Gastekniske dage - 2011 Naturgassens rolle i fremtidens energimarked - En vigtig del af løsningen Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 6. april 2011 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereDer er god grund til at analysere levetidsomkostningerne
GRUNDFOS LEVETIDSOMKOSTNINGER Der er god grund til at analysere levetidsomkostningerne Analysen af levetidsomkostningerne giver et unikt sammenligningsgrundlag Eksempel på analyse af levetidsomkostninger:
Læs mereNettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse
AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme
Læs mereASSET MANAGEMENT I HOFOR. Skanderborg 10. november 2014
ASSET MANAGEMENT I HOFOR Skanderborg 10. november 2014 DAGSORDEN Hvad er og hvorfor Asset Management? Historik og erfaringer fra HOFOR Kommende tiltag 2 HVORFOR ASSET MANAGEMENT? 3 Hvorfor Asset Management?
Læs mereOVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR
OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR Agenda 1. Varmebehovet i Viborg Nu og i fremtiden 2. Produktionskapaciteten i Viborg Grundlast, spidslast og reservelast i dag 3. Fremtidens varmeforsyning 4. Sammensætning
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereProgram for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Læs mereLAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007
Erhvervs- og Byggestyrelsen og Dansk Bygningsinspektørforening LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed
Læs mereRejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer
Rejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 19. Maj 2016
Læs mereREDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation
REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation Agenda 1 Kort om Solar 2 Energidilemmaet i DK 3 Potentialet indenfor enegieffektivisering
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereEnergieffektiviseringer vvs erne muligheder
Energieffektiviseringer vvs erne muligheder DGF s Gastekniske Dage 2014 Per Jensen Afdelingschef HMN Naturgas I/S 20-05-2014 1 Agenda Hvorfor energieffektiviseringer? Hvilke initiativer er etableret? Samarbejder
Læs mereVARMEPUMPER I VARMESEKTOREN
HPCOM VARMEPUMPER I VARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 15. juni 2016 INDHOLD From Zero to Hero Mulighed for gennembrud for store varmepumper. Den politiske udfordring
Læs mereFå mere ud af fjernvarmen. og spar penge
Få mere ud af fjernvarmen og spar penge 1 Ny motivationstarif fra 2017 Fra 1. januar 2017 bliver din varmeregning reguleret af en ny motivationstarif, som giver et fradrag i prisen eller et pristillæg
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mere