- for eleverne i folkeskolen i Århus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- for eleverne i folkeskolen i Århus Kommune"

Transkript

1 - for eleverne i folkeskolen i Århus Kommune

2 Kolofon Forord Tekst: Birgitte Kierkegaard, Risskov Skole Jørgen Hulgaard, Søndervangskolen Peter Eie Christensen, Børn og Unge- Lægeordningen Jon Arnfred, Børn og Unge-Lægeordningen Hanne Fuglsang Nielsen, Tandplejen Susanne Hede, Sundhedsplejen Anne-Mette Momsen, Sundhedsrådet Annie Christiansen, Skoleforvaltningen Karina Poulsen, Skoleforvaltningen Billeder: Erik Christensen, Skoleforvaltningen Yderligere oplysninger: Århus Kommunale Skolevæsen Skoleforvaltningen Frederiksgade 79, Postbox Århus C Tlf aaks@aarhus.dk/skole Internet: Oplag: 5600 stk. Grafisk produktion: Danprint, 8330 Beder Bestillingsnummer: 218 ISBN Med denne sundhedspolitik har vi valgt at sætte fokus på sundheden blandt børnene i Århus Kommunes folkeskoler. Sundhedspolitikken skal danne rammen om formuleringen af den enkelte skoles sundhedspolitiske indsatsområder. De lokale indsatsområder tilpasses de lokale behov. Udgangspunktet for arbejdet med sundhed i folkeskolen er, at børnenes sundhed primært er forældrenes ansvar. Det er skolens opgave at støtte op omkring forældrenes indsats. Alle skal have samme muligheder for at leve et godt og sundt liv. Derfor er det afgørende, at skolen giver eleverne handlekompetence til at fremme egen og andres sundhed, og at skolen udgør et sundhedsfremmende miljø, der understøtter trivsel og sunde vaner. Sundhedspolitikken arbejder med et bredt sundhedsbegreb. Det vil sige et sundhedsbegreb, der ikke alene handler om»fravær af sygdom«, men om trivsel. Derfor indgår temaer som mobning og sorg også. Begrebet handlekompetence er blevet omdrejningspunktet for megen diskussion af sundhedsundervisningen. I stedet for at udstede forbud eller manipulere eleverne til at træffe bestemte valg skal eleverne udvikle viden og færdigheder til at kunne skabe deres egne forandringer og realisere deres egne visioner. I arbejdet med sundhed i skolen kan man ikke helt undlade traditionel forebyggelse, f.eks. i forbindelse med alkohol og rygning. Men hovedvægten er lagt på sundhedsfremme og handlekompetence. Missionen er således at klæde eleverne på til at træffe sundhedsfremmende valg. Dét giver varige resultater! Rigtig god fornøjelse med sundhedsarbejdet. Torben Brandi Nielsen Rådmand for Skoler og Kultur 2

3 Indholdsfortegnelse 3 Forord v/ Rådmand for Skoler og Kultur, Torben Brandi Nielsen Kapitel 1 4 Indledning 5 Sundhedspolitikkens mål 6 Overordnet mål for sundhedspolitikken: Folkeskolerne i Århus Kommune udgør et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. Kapitel 2 7 Ulighed i sundhed Delmål: Eleverne får lige mulighed for at udvikle sig og trives fysisk, psykisk og socialt. Kapitel 3 8 Mad og måltider Delmål: Eleverne får god mad, der svarer til kroppens behov for energi og næringsstoffer. Kapitel 4 10 Krop og bevægelse Delmål: Eleverne bevæger sig mindst 1 time om dagen. Kapitel 5 12 Misbrug og afhængighed Delmål: Ingen elever udvikler et misbrug eller en afhængighed af cigaretter, alkohol eller andre rusmidler. Kapitel 6 13 Tobak Delmål: Ingen elever ryger ugentligt eller hyppigere. Kapitel 7 14 Alkohol Delmål: Ingen elever drikker alkohol, inden de er fyldt 15 år. Kapitel 8 16 Rusmidler Delmål: Ingen elever har et forbrug af rusmidler. Kapitel 9 17 Skolens rum Delmål: Eleverne oplever, at skolen tilbyder gode fysiske og æstetiske rammer for læring. Kapitel Mobning Delmål: Eleverne oplever, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter mod mobning. Kapitel Sorg Delmål: Eleverne oplever, at den enkeltes sorg kan rummes i fællesskabet. Kapitel Appendix 1: Rammer for sundhedsarbejde i Århus Kommune Kapitel Appendix 2: Politisk forankring 33 Litteraturliste 34 Noter 3

4 Indledning Denne sundhedspolitik udspringer af et ønske om at styrke sundheden markant blandt de århusianske folkeskoleelever. Som følge af skolens centrale placering i elevernes hverdag rummer den mange potentialer for at sikre en fremtidig generation af sunde medborgere. Sundhedspolitikken er ligeledes motiveret af Folkesundhedsprogrammet, der fra 1999 og frem til september 2002 dannede rammen om en forebyggelsesindsats til forbedring af folkesundheden. I forlængelse af Folkesundhedsprogrammet offentliggjorde regeringen den 20. september 2002 et nyt sundhedsprogram,»sund hele livet«.»sund hele livet«viderefører tankerne fra Folkesundhedsprogrammet og sætter endvidere særligt fokus på 8 store folkesygdomme. Sundhedspolitikken for folkeskolerne i Århus Kommune er således et naturligt led i implementeringen af hhv. Folkesundhedsprogrammet og»sund hele livet«. Temaerne, der behandles i sundhedspolitikken, er valgt på baggrund af 2 faktorer. For det første, hvad repræsentanter for Børn- og Unge-Læge ordningen i Århus Kommune har anbefalet. For det andet, hvad repræsentanter for skolerne oplever som problemer i dagligdagen. Det har resulteret i, at sundhedspolitikken arbejder med et bredt sundhedsbegreb. Det vil sige et sundhedsbegreb, der ikke alene handler om»fravær af sygdom«, men om trivsel. Derfor indgår temaer som mobning og sorg også. Udgangspunktet for arbejdet med sundhed i folkeskolen er, at børnenes sundhed primært er forældrenes ansvar. Det er skolens opgave at støtte op omkring forældrenes indsats. Det er dog vigtigt at fastslå, at skolen under alle omstændigheder har et ansvar for at handle, når et problem identificeres. Skolefritidsordningen er en integreret del af skolen, der skal bidrage til arbejdet med sundhed i undervisningen i overensstemmelse med den enkelte skoles sundhedspolitiske indsatsområder. Ungdomsskolen skal ligeledes, i det omfang det er muligt, bidrage til en sundhedsfremmende adfærd hos eleverne. Handlekompetence er et vigtigt omdrejningspunkt for sundhedspolitikken. At eleverne skal gives handlekompetence betyder, at eleverne skal udvikle viden og færdigheder til at kunne skabe deres egne forandringer og realisere deres egne visioner. I sundhedsarbejdet på skolerne kan man ikke helt undlade forbud og traditionel forebygggelse, f. eks. i forbindelse med rygning og alkohol. Men vægten er lagt på handlekompetence, så eleverne får redskaber til at træffe sundhedsfremmende valg nu og i fremtiden. Sundhedspolitikken beskæftiger sig med en række sundhedspolitiske temaer. Målene for de enkelte temaer kan alle bidrage til indfrielsen af det overordnede mål. Beskrivelsen af hvert tema indebærer endvidere en kort præsentation af en række baggrundsoplysninger, der kan være skolerne til gavn, når den lokale sundhedspolitik skal formuleres. Der sluttes af med en række konkrete idéer til handling i relation til det enkelte tema. For at sikre sundhedspolitikkens gennemslagskraft skal alle folkeskoler i Århus Kommune formulere deres egne sundhedspolitiske indsatsområder. Det foreliggende materiale er en overordnet ramme for formuleringen af den lokale sundhedspolitik. Skolens lokale sundhedspolitik skal indarbejdes i skoleplanen. I arbejdet med sundhed er det vigtigt at være opmærksom på sammenhængen mellem årsag og virkning. Det, der kan synes at have en sammenhæng, kan i stedet være en tilfældighed. Eller der kan være tale om en mere kompleks sammenhæng, end man skulle tro ved første øjekast. For at sikre effekten af en sundhedsfremmende indsats er det derfor afgørende, at skolen laver en grundig analyse af sammenhængen mellem årsag og virkning. Det er skolernes ansvar at sikre, at de sundhedspolitiske tiltag bliver evalueret ved hjælp af SMTTE-modellen. Bagerst i publikationen findes 2 appendixafsnit. Disse afsnit giver et overblik over henholdsvis de eksisterende rammer for sundhedsarbejdet i Århus Kommune og sundhedspolitikkens politiske forankring lokalt og nationalt. Der er endvidere udarbejdet noter samt en litteraturliste, så skolerne har mulighed for selv at gå i dybden med udvalgte temaer. 4

5 Sundhedspolitikkens mål og delmål Det overordnede mål for sundhedspolitikken for folkeskolen i Århus Kommune er: Folkeskolerne i Århus Kommune udgør et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. I tilknytning til det overordnede mål er der fastsat følgende delmål: 1. Eleverne får lige mulighed for at udvikle sig og trives fysisk, psykisk og socialt. 2. Eleverne får god mad, der svarer til kroppens behov for energi og næringsstoffer. 3. Eleverne bevæger sig mindst 1 time om dagen. 4. Ingen elever udvikler et misbrug eller en afhængighed af cigaretter, alkohol eller andre rusmidler. 5. Ingen elever ryger ugentligt eller hyppigere. 6. Ingen elever drikker alkohol, inden de er fyldt 15 år. 7. Ingen elever har et forbrug af rusmidler. 8. Eleverne oplever, at skolen tilbyder gode fysiske og æstetiske rammer for læring. 9. Eleverne oplever, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter mod mobning. 10. Eleverne oplever, at den enkeltes sorg kan rummes i fællesskabet. Skolerne fastlægger i formuleringen af de lokale sundhedspolitiske indsatsområder og i skoleplanen, hvordan man lokalt udmønter målene. I det følgende uddybes mål og delmål. De baggrundsafsnit, der knytter sig til hvert tema, er tænkt som en inspiration til skolerne i deres arbejde med målene. 5

6 Overordnet mål for sundhedspolitikken Målsætningen for sundhedspolitikken for folkeskolerne i Århus Kommune er: Folkeskolerne i Århus Kommune udgør et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. Skolen er en væsentlig del af børn og unges hverdag. Derfor indebærer skolegangen både muligheder og risici i forhold til elevernes sundhed. Det er afgørende, at skolen giver eleverne handlekompetence til at fremme egen og andres sundhed, og at skolen udgør et sundhedsfremmende miljø, der understøtter trivsel og sunde vaner. Skolen har som selvstændig faktor betydning for elevernes trivsel. På en række skoler har det været muligt at identificere markante forskelle i elevernes trivsel - en forskel, der ikke kan forklares ved hjælp af forskelle i elevernes sociale baggrund. Undersøgelsen viser ligeledes, at den måde skolen ledes på samt de værdier, der ligger til grund for undervisningen på en skole, har direkte betydning for elevernes trivsel. 2 Elever fra lavere socialgrupper har dårligere helbred og ringere trivsel og sundhedsadfærd 3 i forhold til motion, rygning samt valg af fødevarer end deres kammerater fra familier fra andre socialgrupper. 4 Den relativt dårligere sundhedsadfærd hos visse sociale grupper kan på længere sigt være med til at fastholde de sociale forskelle, fordi et dårligt helbred kan være svært foreneligt med uddannelse, job osv. Folkeskolen rummer en oplagt mulighed for at sikre, at alle elever kender og har mulighed for at træffe sundhedsfremmende valg. Skolens arbejde med at udvikle kompetencer hos eleverne kan kun lykkes, hvis det sker i et samarbejde mellem de forældre og professionelle, der har ansvaret for elevernes opvækst. Jo bedre dette samarbejde er, jo højere mål kan man i fællesskab sætte sig. Det gælder både på det faglige, det sociale og det sundhedsmæssige område. Sundhedspolitikken skal anskueliggøre nødvendigheden af dette samarbejde og samtidig belyse nogle af de sundhedsfremmende kræfter, en velfungerende skole kan og bør rumme. Det er politikerne, forvaltningen, skoleledelsen, skolebestyrelserne, lærerne og pædagogernes fælles ansvar, at det sundhedsfremmende valg er kendt og tilgængeligt i Århus Kommunale Skolevæsen. 6

7 Kapitel 2 Ulighed i sundhed Delmål Eleverne får lige mulighed for at udvikle sig og trives fysisk, psykisk og socialt. Baggrund En mindre gruppe elever har flere sundhedsproblemer end flertallet. 5 Elever med vanskelige sociale opvækstforhold, f.eks.: - Elever fra hjem med alkoholmisbrug. - Elever, der misbruges seksuelt. - Elever, der lever med omsorgssvigt. - Elever, der lever i isolerede familier pga. kulturelle eller religiøse forhold. - Elever af flygtninge og indvandrere med vanskeligheder i forbindelse med kulturmødet. Elever, der lever med usunde vaner, f.eks.: - Elever, der ikke får morgenmad. - Elever, der er inaktive. - Elever, der kommer for sent i seng og for sent op om morgenen. - Elever, der mobber. - Elever, der ryger. - Elever, der starter tidligt med at drikke alkohol. Elever med tidlig seksuel debut. Elever med forskellige vanskeligheder, f.eks: - Elever, der er handicappede. - Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, DAMP eller ADHD. - Elever med fedme. - Elever med problemer i bevægeapparatet (rygproblemer, m.m.). - Elever med allergi. - Elever med motoriske vanskeligheder. - Elever med tale-/ sprogvanskeligheder. - Elever med flere problemer på én gang. - Elever med mange skoleforsømmelser. På skolen Forslag til handling Øget opmærksomhed fra skolens personale på, at bestemte grupper har en øget risiko for sundhedsproblemer. Alle professionelle, der er i kontakt med eleverne, bringes ind et tværfagligt samarbejde om både grupper af børn og enkelte børn, jf. 1 4-samarbejdet, se beskrivelsen side 23. 7

8 Kapitel 3 Mad og måltider Eleverne får god mad, der svarer til kroppens behov for energi og næringsstoffer. Uregelmæssige spisevaner, et stort sukkerindtag samt et lavt forbrug af frugt og grønt kan være årsag til dårlig trivsel. Uregelmæssige spisevaner kan være, at måltider springes over eller at der spises meget usund mad mellem måltiderne. I Århus Kommune har en brugerundersøgelse om skolekantinerne vist, at 14% af eleverne aldrig spiser morgenmad, og yderligere 7% gør det kun 1-2 gange om ugen. 4% spiser aldrig frokost, og 9% spiser kun frokost 1-2 gange om ugen. Det svarer altså til, at 4-5 elever i hver klasse møder i skolen uden at have spist noget, og at 2-3 elever pr. klasse ikke spiser frokost i løbet af skoledagen. 68% af eleverne har madpakke med i skole hver dag, mens 11% aldrig har madpakke med. 6 8 Delmål Baggrund 75% af danske børn har et sukkerindtag over anbefalingerne. 7 Forbruget af sukkerholdige drikke er steget. 1 ud af 5 drikker sodavand hver dag, og 40% spiser slik dagligt. Sukkerholdige levnedsmidler fylder op for andre og sunde levnedsmidler og giver dermed risiko for, at behovet for vigtige næringsstoffer ikke dækkes. Et stort sukkerindtag, kombineret med begrænset fysisk aktivitet, betyder ligeledes risiko for overvægt. Det gennemsnitlige indtag af jern, jod og vitamin D samt indholdet af kostfiber i børnenes kost er for lavt. Frugt- og grøntindtaget blandt børn og unge ligger generelt langt under det anbefalede, selv om de nyeste tal viser en svag stigning. 9 15% af alle unge er overvægtige og andelen er stigende. Desuden forekommer diabetes hyppigere blandt børn og unge. Det er i skoleårene, der skal handles for at forebygge fedme senere i livet. 10 På kort sigt er der pædagogiske gevinster forbundet med en god og ernæringsrigtig kost. Rigtig ernæring gavner indlæringsevnen, mens elever på en mere tilfældig diæt bliver sløve, ukoncentrerede, uopmærksomme og uoplagte. Eleverne klarer endvidere skolens udfordringer nemmere, hvis de spiser flere måltider i løbet af dagtimerne. Elever med usunde spisevaner trives dårligst både fysisk, psykisk og socialt. 11 På både kort og længere sigt er der sundhedsmæssige gevinster ved at spise god og sund kost. Barndommens kostvaner har stor betydning for sundhed og sygdom hele livet igennem. Derfor er det vigtigt, at skolen og undervisningen understøtter elever og deres forældre i at udvikle sunde og gode madkulturer og i at fremme elevernes handlekompetence. Derfor bør mad- og måltidspolitik være en integreret del af hverdagen i Århus Kommunes skoler. For at bidrage til at give alle elever gode og sunde kostvaner har alle folkeskoler i Århus Kommunale Skolevæsen en kantineordning. Kantinen sælger hver dag: - Et varierende antal kolde/varme retter - Forskellige brød - Flere slags frugt og grønt - Mælk

9 På skolen Forslag til handling At koldt drikkevand skal være let tilgængeligt hele dagen, og børnene opfordres til at drikke vand til mellemmåltiderne, og når de er tørstige. At slik og sodavand forbeholdes særlige lejligheder. At initiativer med nationale og lokale kampagner, som f.eks. Skolernes Idrætsdag og Motionsløbet, støttes. I undervisningen At praksis og indhold i hjemkundskabsundervisningen kvalitetsikres. At der afholdes temaaftener/-uger for elever og forældre med oplæg om madpakker, sunde måltidsvaner og sammenhængen mellem mad og trivsel. At børn og unge-lægen, sundhedsplejersken og tandplejen inddrages i dialogen med forældre og elever om vigtigheden af sunde mad- og måltidsvaner. At der vælges lejrskoleformer, hvor én af aktiviteterne er at købe ind og fremstille mad på forskellige måder. At sundhedsplejersken inddrages i undervisningen om sund kost i klassen. At indsatser om kost og bevægelse sammenkædes. I pausen At der afsættes god tid til frokosten - gerne en længere pause, hvor frokost kombineres med bevægelsesaktiviteter. Spisepause og frikvarter kan eventuelt byttes om. At voksne er til stede og spiser sammen med børnene, da det har stor betydning for børns oplevelse af måltidets kvalitet. I skolekantinen At indsatsen med mad og måltider for at leve op til de nationale anbefalinger prioriteres. At nye initiativer med henblik på bedre udnyttelse af de eksisterende rammer støttes. Kantine/spise områder kan måske udvides/forbedres ved brug af ungdomsskolelokaler og andre lokaler, som med fordel kan have dobbelt funktion. At samarbejdet mellem kantinepersonale, pædagogisk personale og øvrigt personale udbygges. At»Århus har en opskrift. Håndbog om skolekantiner«anvendes som værktøjskasse. At der nedsættes sundhedsråd/ kantineudvalg. At forældre til nye skolebørn orienteres om kantineordningen. At der etableres et smagspanel af børn ved udviklingen af skolekantineordningens tilbud, f.eks. via elevrådet. At børn og unges ønsker inddrages i relation til madtilbudene under hensyntagen til de overordnede retningslinjer for skolekantineordningen samt de nationale anbefalinger. At der afsættes ressourcer til renovering/forbedring af kantinens fysiske rammer. 9

10 Kapitel 4 Krop og bevægelse Eleverne bevæger sig mindst 1 time om dagen. Børne- og ungdomsårene er fundamentale for udviklingen af kropsbevidsthed, gode kropsvaner og for lysten til at vedligeholde kroppen livet igennem. Børns motoriske kunnen er blevet forringet gennem de seneste ti år. 12 Aktivitetsniveauet topper omkring 12-årsalderen, hvor cirka halvdelen deltager i fysiske aktiviteter. 13 Størsteparten af alle skolebørn deltager i eller går til en form for fysisk aktivitet i fritiden, men der er tendens til et fald i andelen, der går til idræt og en stigning i antal timer tilbragt foran TV og computer Delmål Baggrund Der sker en stadig større polarisering mellem de aktive og de fysisk inaktive børn, og der er en skæv social fordeling, hvor børn af velstillede forældre er mest aktive. 15 Skoler og institutioner står overfor en udfordring. Der skal skabes flest mulige tilbud, som kan få de mindst aktive børn med til at få oplevelsen af glæde ved at bevæge sig. Idrætslærere, pædagoger og fritidstrænere er nøglepersoner i denne udvikling, men også forældre er en vigtig gruppe, når der sættes ind med kampagner over for børn. 16 Der findes undersøgelser som antyder, at idræt har en positiv betydning for kognitiv indlæring, motorisk funktion, bedre sociale relationer og forbedret kompetence på mange områder. 17 Fysisk inaktivitet skaber ubalance i stofskiftet, hvilket øger risikoen bl.a. for at blive for fed og få forhøjet kolesterol og blodtryk. Børn med dårlig kondition har således seks gange større risko for faktorer, der disponerer til hjertesygdomme. 18 Omkring hvert tiende barn bliver stadig mere overvægtige og har dårlig kondition. For nogle børn kan overvægt have konsekvenser som fedme, forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold og insulinresistens. 19 Derfor er det vigtigt, at skolen medvirker til at skabe gode vaner i forhold til leg og bevægelse, således at alle elever er fysisk aktive svarende til mindst én time om dagen. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.

11 På skolen Forslag til handling At der oprettes tilbud efter skoletid som supplement/alternativ til idrætsforeninger, f.eks. frivillig svømning eller idræt i skolens idrætsfaciliteter. At der samarbejdes med idrætsforeninger om aktiviteter, f.eks. ved tilknytning af foreningers frivillige ledere som fritidsvejledere for elever. At der gives tilbud om aktiviteter, der kan fastholde de ældre elevers interesse for fysiske aktiviteter, f.eks. dans, friluftsliv eller ekstremidræt. At der tilbydes efteruddannelse i at bruge fysisk aktivitet - også i tværfaglige sammenhænge. At der ansættes lærere/pædagoger med interesse for idræt. At elevernes fysiske kompetencer og interesse for at deltage i leg og bevægelse inddrages ved f.eks. elevog forældresamtaler. At fysisk aktivitet og formidling af vigtigheden heraf i forhold til trivsel og læring prioriteres. At elevernes medindflydelse sikres, når der tages beslutninger om akti viteter og legeområder ude og inde. At der opmuntres til deltagelse i Skolernes Motionsdag. At»aktiv skolevej«sættes på dagsordenen ved f.eks. at føre kampagner overfor børn og forældre med henblik på at cykle eller gå til og fra skole. At opfordre til, at større børn cykler i forbindelse med ekskursioner. At afholde kulturelle arrangementer/temaaftener for forældre om kroppen og fysisk aktivitets betydning for læring og trivsel. At opfordre forældre til at støtte børnene i at være fysisk aktive på skolevejen, i frikvarterer og i fritiden. At arbejde med krop og bevægelse i 1 4-samarbejdet i skoledistriktsgrupperne. At opprioritere indkøb af lege- og idrætsredskaber og indretning af idrætsfaciliteter. At sikre variation i udbuddet af fysisk udfordrende aktiviteter, så alle (også motorisk svagere) børn tilgodeses. At det sikres, at udearealer og legepladser er gode udfordrende rammer for leg, læring og fysisk udfoldelse. I undervisningen At fysisk aktivitet og træning integreres som et pædagogisk redskab i undervisningen, f.eks. i relation til rim, remser, rytmik, leg. At udendørs aktiviteter indbygges i undervisningsforløb i alle fag At der laves handleplan for sundhedsundervisning og idræt. At antallet af idrætstimer udvides. At svømmeundervisningen fastholdes, og valgidræt tilbydes. At eleverne selv lærer at måle deres kondital og kender tallets betydning for sundhed. At der gives ekstra timer til fysiske aktiviteter i indskolingsårene. I pausen At frivillige fysiske aktiviteter og lege organiseres i pauserne ved f.eks. at ansætte igangsættere eller ved periodevis at organisere lege mellem venskabsklasser. At børnene opfordres til at være fysisk aktive i pauserne. At eleverne opfordres til udendørs aktiviteter i al slags vejr. At der gives adgang til de indendørs idrætsfaciliteter i pauserne. 11

12 Kapitel 5 Misbrug og afhængighed Ingen elever udvikler et misbrug eller en afhængighed af cigaretter, alkohol eller andre rusmidler. Set fra en sundhedsmæssig synsvinkel er der væsentlige fællestræk ved cigaretter, alkohol og andre rusmidler. Det drejer sig i alle tilfælde om kemiske stoffer, der påvirker hjernen. Brugen af dem starter typisk i grupper af jævnaldrende i teenageårene. Det vil i høj grad være samspillet mellem den unge og omgivelserne, der er bestemmende for, hvorvidt der udvikles et misbrug Delmål Baggrund Cigaretterne adskiller sig naturligvis fra alkohol og andre rusmidler ved ikke umiddelbart at påvirke elevernes liv. De har imidlertid samme vanedannende virkning som hård narkotika 21, og de er årsag til et langt større samlet tab af leveår og livskvalitet end alkohol og rusmidler tilsammen! 22 De få, der starter et egentligt misbrug af andre rusmidler, vil ofte være at finde blandt de elever, der udvikler et problematisk alkoholforbrug i skolealderen. 23 Det kendetegner mange af disse elever, at de føler sig fremmedgjorte i forhold til skolen og skolens miljø. 24 Også blandt dem, der»kun«ryger, ses en overhyppighed af elever, der ikke synes særlig godt om skolen, og som oplever sig selv som fagligt svage. 25 Elevernes trivsel i skolen og deres oplevelse af at blive værdsat bør derfor ses som en meget væsentlig, fælles forebyggende faktor, når det gælder om at undgå skadevirkninger fra brug af cigaretter, alkohol og andre rusmidler. 26 Det skal naturligvis suppleres med en række målrettede indsatser med inddragelse af blandt andet forældrene. På skolen Forslag til handling At skoledistriktsgruppen samarbejder om løsningen af problemer med misbrug og afhængighed blandt skoledistriktets børn. Der kan eventuelt rekvireres assistance til opgaven fra 1 4-samarbejdets Videns- og Ressource Center. Oplysninger om Videns- og Ressource Centeret kan findes på 1 4-Nettet og i sundhedspolitikkens Appendix 1. I undervisningen At eleverne i forskellige pædagogiske sammenhænge får lejlighed til at få praktiske erfaringer med deres egne holdninger til gruppenormer og gruppepres og diskuterer disse ting med deres kammerater. At eleverne i forbindelse med undervisningen diskuterer de etiske problemstillinger, der knytter sig til at afgøre, hvordan og hvor meget man skal»blande sig«i andres liv. At eleverne får en forståelse af, hvad begrebet risiko indebærer. Børnene skal f.eks. vide, at en risiko ikke kan afvises, alene fordi der forekommer tilfælde, hvor det tilsyneladende ikke går så galt. At eleverne kender de karakteristiske følger af misbrug (f.eks. afhængighed, tilsidesættelse af andre hensyn for at kunne få stoffet) og har indsigt i, hvorledes et misbrug gradvis kan udvikle sig, så det får stigende fysiske, psykiske og sociale konsekvenser.

13 Kapitel 6 Tobak Delmål Ingen elever ryger ugentligt eller hyppigere. Baggrund Tobaksrygning er den enkeltfaktor, som har størst indflydelse på folkesundheden, og som er den væsentligste årsag til den relativt dårlige udvikling i middellevetiden i Danmark. Rygning er således en af de vigtigste årsager til hjerte-kar-sygdomme, kræft, lunge- og luftvejssygdomme og den væsentligste årsag til en tidlig død. Børn og Unge-Lægeordningen i Århus Kommune har undersøgt 15-åriges rygevaner 3 gange i løbet af de sidste 10 år. 27 Mere end halvdelen af eleverne i Århus Kommune har aldrig prøvet at ryge, mens cirka hver 10. er holdt op, og ca. hver 3. elev er ryger. Det samlede billede viser et let fald i antallet af unge, der ikke ryger i øjeblikket. Færre piger ryger dagligt, mens flere til gengæld ryger af og til. Tobaksrygning er den livsstilsfaktor, der optræder med den klareste sociale ulighed. Ved stor-cigaretrygning, dvs. et dagligt forbrug på over 15 cigaretter, er den sociale forskel endnu tydeligere. Positive ændringer af såvel middellevetiden som den sociale ulighed i sundhed forudsætter derfor i høj grad effektive og omfattende initiativer for at nedbringe andelen af rygere. Derfor er det vigtigt, at alle elever kender konsekvenserne af rygning, og at eleverne støttes i en beslutning om ikke at ryge/stoppe med at ryge. Eleverne på folkeskolerne i Århus Kommune må ikke ryge i skolen. Der er meget, der tyder på, at en restriktiv rygepolitik på skolerne rent faktisk har en positiv effekt på antallet af rygere. 28 På skolen Forslag til handling At der arbejdes for en totalt røgfri skole. At rygelokalet placeres, så eleverne ikke kan se ind i lokalet fra skolegården. At skolen deltager i landsdækkende/regionale kampagner. At skolen får besøg af Sundhedsrådets minibus»vil du med på STOP?«I bussen kan elever i klasse få målt kulilte i udån- dingsluften. Kulilten er et udtryk for, hvor belastet kroppen er af tobaksrøg. Et pilotprojekt på 6 skoler i vinteren 2002 viste, at 20 elever stoppede med at ryge i forlængelse af bussens besøg. At skolebestyrelsen laver ordensregler i forhold til rygning. At elevrådet tager initiativ til debat om rygevaner. At forældregruppen informeres om indholdet i loven om røgfri miljøer f.eks. ved at diskutere emnet på forældremøder. At skoledistriktsgruppen samarbejder om en koordineret indsats i forhold til rygning. Der kan eventuelt rekvireres assistance til opgaven fra 1 4-samarbejdets Videns- og Ressource Center. Oplysninger om Videns- og Ressource Centeret kan findes på 1 4-Nettet og i sundhedspolitikkens Appendix 1. I undervisningen At skolens børn- og unge-læge og sundhedsplejerske inddrages i undervisning/temadage om emnet. Læge og sundhedsplejerske kan blandt andet informere om muligheden for at oprette rygestop-grupper og anvendelsen af»vil du med på STOP?«- hotlinjen. 13

14 Kapitel 7 Alkohol Delmål Ingen elever drikker alkohol, inden de er fyldt 15 år. Baggrund Op igennem halvfemserne har vi set et støt stigende forbrug af alkohol blandt unge. I Børn og Unge-Lægeordningens rapport, Ung i Århus, fandt man, at halvdelen af drengene og en tredjedel af pigerne i 9. klasse drak 7 eller flere genstande om ugen i Fra 1993 til 1997 så man en markant stigning i andelen af drenge i 9. klasse, der havde været fulde mere end 40 gange (fra 17% til 27%). Denne andel er igen for nedadgående, og der er flere elever, der nu angiver, at de enten ikke har et alkoholforbrug, eller at de har et meget lille alkoholforbrug. 29 Unge med tidlig alkoholdebut udvikler ofte et større forbrug af andre rusmidler. 30 Når de unge når en alder omkring 14 - naturligvis meget afhængig af modenhed - bliver holdningen til/forbruget af alkohol i stigende grad afhængigt af, hvilke relationer den unge har til kammeraterne, samt hvilke vaner kammeraterne har. Man er gennem de senere år blevet mere opmærksom på, at ensidig fokusering på formidling af viden ikke er tilstrækkelig til at opnå en forebyggelseseffekt. Der findes flere forskellige undervisningssystemer, som er evalueret. Man skal være opmærksom på, at effekten af forskellige undervisningsprogrammer kan være forskellig, og at der ligefrem kan optræde en negativ effekt af en intervention. Der er fundet følgende væsentlige forudsætninger for et undervisningsprograms virkning: - Målgruppen er ca år ved start. - Programmet har udskydelse af debutalder og afholdenhed som målsætning. - Integration af emner (tobak, alkohol, stoffer i samme program) er vigtig. - Fokus er på gruppepres og social påvirkning i relation til tobak, alkohol og rusmidler. - Indholdsmæssigt skal der være flere komponenter i programmerne: Aldersrelevant information om rusmiddelbrug kombineres med normsætning og træning i sociale og personlige færdigheder i relation til rusmidler. - Det er afgørende, at undervisningen benytter en aktivt elevinvolverende formidlingsproces. - Der kræves en samlet varighed på timer - helst fordelt over flere klassetrin. - Der kræves en nøjagtig programgennemførelse med manualer og lærertræning, f.eks. med hjælp fra videoprogrammer. 31 Forældrenes indsats er særlig vigtig, når eleverne er i præpuberteten. Det er i den alder, de unge er mest påvirkelige af hjemmets normer. 14

15 På skolen Forslag til handling At skolen samarbejder med forældrene, og at forældrene også indbyrdes samarbejder om en fælles indsats i forhold til alkohol. For eksempel ved at træffe en fælles aftale om alkohol til klassens fester. At skolen opfordrer forældrene til at dyrke et fællesskab om eleverne, lige fra de starter i skolen. Hvis man har et kendskab til hinanden gennem samarbejde om klassearrangementer, fødselsdage osv., har man også lettere ved at samarbejde, når spørgsmål om elevernes alkoholforbrug til fester og lignende bliver aktuelle. At skolen mobiliserer forældrenes opbakning til de såkaldte SMG-arrangementer (samtale mellem generationer), hvor man i 7. klasse drøfter fælles holdninger til fester. At skoledistriktsgruppen samarbejder om en koordineret indsats i forhold til alkohol. Der kan eventuelt rekvireres assistance til opgaven fra 1 4-samarbejdets Videns- og Ressoure Center. Oplysninger om Videns- og Ressource Centeret kan findes på 1 4-Nettet og i sundhedspolitikkens Appendix 1. I undervisningen At undervisningen kombinerer aldersrelevant information (viden) med normsætning (holdning) og træning i sociale og personlighedsmæssige færdigheder i relation til rusmidler (adfærd). At der anvendes undervisningsprogrammer, der involverer eleverne aktivt. Under visnings forløbene skal være af en samlet varighed på timer, bedst fordelt på flere klassetrin. 15

16 Kapitel 8 Rusmidler Ingen elever har et forbrug af rusmidler. For at der skal være en betydelig risiko for, at elever starter et stofmisbrug, skal flere betingelser være opfyldt(14): - Der skal være adgang til stoffet. - Eleven skal færdes blandt andre unge, der accepterer anvendelsen af stoffet. - Kontakten til ansvarlige voksne skal være svag. - Eleven skal selv være motiveret for at starte og fastholde et stofforbrug. 16 Delmål Baggrund Det pågældende stofs egenskaber har naturligvis også betydning, men ingen af stofferne er dog kemisk set så vanedannende, at de i sig selv efter ganske få ganges brug udløser afhængighed og fortsat misbrug. At det forebyggende arbejde bør være helhedsorienteret, understreges også af, at informationsformidling i sig selv ikke synes at have den store effekt, når det gælder stofforbrug blandt unge. 32 Selv om en hvilken som helst anvendelse af disse rusmidler i skolealderen må anses for problematisk, må man samtidig erkende, at op imod 25% af de ældste elever har prøvet hash, og omkring 7% har erfaring eller ét eller flere af de andre rusmidler. 33 Således bør fokus ikke blot rettes mod stofferne, men mindst lige så meget på at fastholde eleverne i sunde miljøer, så eventuelle eksperimenter ikke udvikler sig til misbrug. På skolen Forslag til handling At skoledistriksgruppen danner sig et overblik over, hvilke miljøer de unge i området færdes i, og hvilke grupperinger der er tale om. I denne sammenhæng kan der etableres samarbejde med opsøgende medarbejdere og SSP. Den fælles indsats kan eventuelt styrkes ved, at skoledistriktsgruppen rekvirerer støtte fra 1 4-samarbejdets Videns- og Ressource Center. Oplysninger om Videns- og Ressource Centeret kan findes på 1 4-Nettet og i sundhedspolitikkens Appendix 1. At skoledistriktsgruppen laver en analyse af, hvilke fritidstilbud der er til de ældste skoleelever, og i hvor stor udstrækning de unge opfatter disse tilbud som henvendt til dem. Som udgangspunkt for indsatsen kan man eventuelt anvende data fra rapporten Ung i Århus, der findes på 1 4-Nettet. At der laves forældrearrangementer, hvor forældrene informeres om, at deres væsentligste indsats er at holde en god kontakt med deres unge og at interessere sig for deres skoleliv og dagligdag. At tage kontakt til forebyggelseskonsulenterne under Århus Amt ved Center for misbrugsbehandling, tlf I undervisningen Undervisning om misbrug af illegale rusmidler, lightergas og nervetabletter kan tage udgangspunkt i samspillet mellem individ, gruppe og stof ud over en gennemgang af de enkelte stoffers egenskaber.

17 Kapitel 9 Skolens rum Delmål Baggrund Forslag til handling Eleverne oplever, at skolen tilbyder gode fysiske og æstetiske rammer for læring. Eleverne har brug for at undersøge og afprøve ting i stedet for udelukkende at læse om dem. Det betyder, at eleverne skal have rum og plads, som de kan udfolde sig i. Rum, som inspirerer til fysisk aktivitet og kreativitet, så børnene bedst muligt kan få udviklet deres kompetencer. Eleverne skal ligeledes have fysiske rammer, der pirrer deres fantasi, og de skal have mulighed for ro og fordybelse. Projektarbejdsformen medfører et behov for mere fleksible lokaler. Undervisningslokalerne skal tillade flere forskellige arbejdsformer, så de levner plads til elevernes varierende udtryksformer. Indretningen skal følge pædagogikken, og rammerne skal være fremmende for opfyldelsen af de øvrige mål for folkeskolen. Gode fysiske rammer forudsætter kvalitet i både inde- og udemiljø. Udeområder skal medtænkes som aktive undervisningsområder, der giver plads til grønt islæt, natur/teknik og den praktisk-musiske dimension. Der skal være plads til skabende, kreative og fysiske aktiviteter osv. På skolen At uderum indtænkes som læringsrum. At skolen prioriterer et godt og ergonomisk inventar. At skolen arbejder med miljøbevidsthed (holdninger, adfærd og miljø). At der gennemføres en undervisningsmiljøvurdering. 17

18 Kapitel 10 Mobning Delmål Eleverne oplever, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter mod mobning. Baggrund»En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer«. 34 Ved negative handlinger forstås: - Direkte fysisk vold, skub slag, spark osv. - Ord og trusler. - Handlinger ledsaget af ord, trusler, hån. - Grimasser, gestus eller lign., der sårer. - Social isolering og udelukkelse fra gruppen. 25% af alle skoleelever mellem 11 og 15 år oplever, at de bliver mobbet, mens 32% selv mobber andre. 35 Det er påvist, at en pædagogisk indsats kan reducere mobning i en almindelig skole med mere end 50%. En indsats mod mobning kan således have meget positive resultater. - Også på skoler, hvor lærere og personale ikke oplever, at mobning er et stort problem i dagligdagen. Megen mobning foregår i det skjulte. Ikke desto mindre mobbes 47% af de mobbede børn i klasseværelset! 36 Det kunne tyde på, at megen mobning finder sted i forbindelse med undervisningssituationen eller umiddelbart før og/eller efter undervisningssituationen. Lærerne skal derfor være endnu bedre til at identificere forekomsten af mobning, til at håndtere mobbesituationer samt til at forebygge mobning. Ofre for mobning har en dårlig selvopfattelse samt forhøjet risiko for helbreds- og trivselsproblemer. Mobberne er ofte ikke glade for at gå i skole og pjækker forholdsvis mere, ser mere TV og ryger og drikker mere end deres kammerater. Både mobbeofre og mobbere er således associeret med dårlig trivsel og sundhed. 37 Der er en tendens til, at flere børn fra socialt dårligere miljøer er involveret i mobning. Mobning er således en relativt større belastning for socialt mindre privilegerede børn og dermed en mulig medvirkende årsag til den sociale ulighed i sundhed, der ses blandt danske skolebørn. 38 Det er vigtigt, at skolerne arbejder for at reducere omfanget af mobning. Derfor skal alle elever være trygge ved at henvende sig til en lærer eller pædagog med et mobningsproblem. Læreren/pædagogen skal bidrage til at beskytte eleven, og der skal konsekvent følges op på problemet. Det er ligeledes vigtigt, at skolen bidrager til at gøre eleven i stand til at skabe og indgå i fællesskaber. Herunder skal skolen arbejde aktivt på at udgøre et miljø, der gør elever fortrolige med både dansk kultur og andre kulturer. Børnene skal tilsvarende gøre erfaringer med fri meningsudveksling og derved opnå respekt for holdninger, der er forskellige fra deres egne. 18

19 På skolen Forslag til handling At der gennemføres en anonym spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger omfanget og karakteren af mobning på skolen. I pjecen»mobning skal ud af skolen«, der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside ( findes et velegnet spørgeskema samt en vejledning til efterbehandlingen af spørgeskemaerne. 39 At der afholdes en pædagogisk dag om mobning, der tager udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen med henblik på udarbejdelse af enten en handlingsplan imod mobning eller en egentlig mobbepolitik. At lærerne uddannes i konfliktløsning, f.eks. i anvendelsen af»trin for trin«, der er et voldsforebyggende undervisningsmateriale, der går ud på at lære og træne sociale kompetencer. At der afholdes lærerkurser i håndtering af mobbesituationer og forebyggelse af mobning ved skolens SSP-kontaktperson eller en konsulent fra SSP. At der etableres øget tilsyn og hurtigere indgriben i frikvartererne. At der skabes et inspirerende og venligt miljø på skolen. At der etableres flere aktivitetsmuligheder i skolegården og i andre friarealer. At der afholdes et forældremøde for hele skolen, hvor problemerne fremlægges og diskuteres, og hvor betydningen af et tæt og åbent samarbejde mellem forældre og skole i relation til mobning præciseres. At der oprettes mobbeudviklingsgrupper, der er tovholdere på skolens arbejde med mobning. Gruppen kan bestå af et antal lærere, der jævnligt mødes med andre tilsvarende grupper fra andre skoler for at diskutere og udveksle erfaringer i forbindelse med forebyggelse af mobning. At der nedsættes et antimobberåd bestående af et antal elever fra forskellige klassetrin, skolens ledelse, nogle lærere og andre relevante aktører, der mødes jævnligt for at gøre status. Alle fortæller, hvad de har set siden sidst. Således får lærerene kendskab til den mobning, der foregår i det skjulte. At skolebestyrelsen inkluderer mobning som fast tema i årsberetningen. At skolebestyrelsen forestår fællesmøder for forældre/elever/lærere. At skolebestyrelsen kan være klasselæreren behjælpelig med forslag til indhold af klasseforældremøder. At der gennemføres en undervisningsmiljøvurdering (se mappen»undervisningsmiljø: Elevers undervisningsmiljø - gennemgang, organisation og uddannelse«udgivet af Århus Kommunale Skolevæsen, 2002). At skolens ledelse informeres om de involverede børn. At en klasses øvrige lærere informeres om de involverede børn. At forebyggelse af mobning behandles i skoledistriktsgruppen. Der kan eventuelt rekvireres assistance fra 1 4-samarbejdets Videns- og Ressource Center. Oplysninger om Videns- og Ressource Centeret kan findes på 1 4-Nettet og i sundhedspolitikkens Appendix 1. I undervisningen At klasser på alle trin arbejder kontinuerligt med forebyggelse af mobning. At klassen udarbejder klasseregler mod mobning. Disse kunne for eksempel omfatte retningslinjer for: 19

20 - Hvordan eleverne kommunikerer med hinanden. - Hvordan eleverne omgås hinanden. - Hvordan eleverne kan hjælpe hinanden i en mobbesituation. - Hvordan konflikter kan løses. - Hvad der sker, hvis retningslinjerne for opførsel og konflikt løsning ikke følges. At»Trin-for-trin«, undervisningsmateriale til udvikling af sociale kompetencer, anvendes. Nærmere oplysninger kan indhentes hos SSP. At klassen anvender rollespil, litteratur og film, der beskæftiger sig med mobning. At klasselæreren tilrettelægger et klasseforældremøde, hvor mobning tages op som et særligt tema. Eleverne kan evt. deltage. At der etableres venskabsklasser mellem yngre og ældre klasser. At ekskursioner, klassefester og lejrskoler arrangeres. At Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) bistår klasselæreren/lærerteamet i løsning af en mobbe-konflikt på klasseniveau. At mobning tages op i klasseforældrerådet. Sundhedsplejersken kan støtte klasseforældrerådene i arbejdet mod mobning. At der etableres forældrenetværk. At sundhedsplejersken inddrages i forhold til klassens sociale liv. At der fastlægges principper, der sikrer, at eleverne løbende i skoleforløbet diskuterer eget, klassens og skolens værdigrundlag, f.eks. gennem udarbejdelse af lokal læseplan vedrørende klassens tid. 20

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Side 1 af 5 Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Billund Kommunes overordnede politik for mad, måltider og bevægelse Fokusområde 5: - at børn og unge spiser og drikker sundt i institutioner og skoler.

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Vindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan

Vindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan Vindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan Generelt er børnene på Vindblæs Friskole sunde og har en god trivsel Dette ønsker Vindblæs Skole at fastholde og udvikle i samarbejde med forældrene. Skolens

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Ringkøbing Skole. Special Center Vest

Ringkøbing Skole. Special Center Vest Ringkøbing Skole Special Center Vest I Special Center Vest ønsker vi at gøre hverdagen så tryg som mulig for vores elever. Det gøres bl.a. ved at have nogle klare forventninger til og aftaler med hinanden.

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi for Mobning og Sct. Ib Skole Sct. Ibs Skole er en katolsk skole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Som udtrykt i skolens formålsparagraf ønsker vi at danne og uddanne eleverne

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Kostpolitik på Nordvestskolen

Kostpolitik på Nordvestskolen Kostpolitik på Nordvestskolen Vision: At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære. At fremme elevenes koncentration og energi med henblik på øget udbytte

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan vil vi opnå målene: Forældreinddragelse:

Hvordan vil vi opnå målene: Forældreinddragelse: Sundhedsplanen: Med udgangspunkt i Kolding Kommunes kostpolitik ønsker vi at sikre høj elev-, forældre- og personaleinvolvering, således at fokus på sundhed ikke har øjeblikskarakter men grundfæstes i

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E. Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål At sikre bedst mulig trivsel og udvikling for alle skolens elever. Herunder forebyggelse af og strategi for mobning. Ifølge: Bekendtgørelse om foranstaltninger

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Skolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO

Skolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO Skolen ved Bülowsvej Handleplan for trivsel og mod mobning skole, klub og SFO 1 At fremme trivsel For at fremme trivsel kræves en fælles indsats. Det er de voksne, i samarbejde med børnene, der er ansvarlige

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens

Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik... 2 1. Mål og principper for den eksterne kommunikation... 2 1.1 Kommunikation af skolens overordnede rammer... 2 1.2 Skole/hjem-samarbejde og

Læs mere

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd... 1 Forord... 2 Vores målsætning... 2 Vores succeskriterier er:... 2 I praksis betyder det, at:... 3 Hvad forstår vi ved

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Nyager Skoles Anti-mobbepolitik

Nyager Skoles Anti-mobbepolitik R Ø D O V R E K O M M U N E Nyager Skole Nyager Skoles Anti-mobbepolitik Hvad er mobning for os: En systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en social sammenhæng, hvor denne person

Læs mere

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale

Læs mere