- for eleverne i folkeskolen i Århus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- for eleverne i folkeskolen i Århus Kommune"

Transkript

1 - for eleverne i folkeskolen i Århus Kommune

2 Kolofon Forord Tekst: Birgitte Kierkegaard, Risskov Skole Jørgen Hulgaard, Søndervangskolen Peter Eie Christensen, Børn og Unge- Lægeordningen Jon Arnfred, Børn og Unge-Lægeordningen Hanne Fuglsang Nielsen, Tandplejen Susanne Hede, Sundhedsplejen Anne-Mette Momsen, Sundhedsrådet Annie Christiansen, Skoleforvaltningen Karina Poulsen, Skoleforvaltningen Billeder: Erik Christensen, Skoleforvaltningen Yderligere oplysninger: Århus Kommunale Skolevæsen Skoleforvaltningen Frederiksgade 79, Postbox Århus C Tlf Internet: Oplag: 5600 stk. Grafisk produktion: Danprint, 8330 Beder Bestillingsnummer: 218 ISBN Med denne sundhedspolitik har vi valgt at sætte fokus på sundheden blandt børnene i Århus Kommunes folkeskoler. Sundhedspolitikken skal danne rammen om formuleringen af den enkelte skoles sundhedspolitiske indsatsområder. De lokale indsatsområder tilpasses de lokale behov. Udgangspunktet for arbejdet med sundhed i folkeskolen er, at børnenes sundhed primært er forældrenes ansvar. Det er skolens opgave at støtte op omkring forældrenes indsats. Alle skal have samme muligheder for at leve et godt og sundt liv. Derfor er det afgørende, at skolen giver eleverne handlekompetence til at fremme egen og andres sundhed, og at skolen udgør et sundhedsfremmende miljø, der understøtter trivsel og sunde vaner. Sundhedspolitikken arbejder med et bredt sundhedsbegreb. Det vil sige et sundhedsbegreb, der ikke alene handler om»fravær af sygdom«, men om trivsel. Derfor indgår temaer som mobning og sorg også. Begrebet handlekompetence er blevet omdrejningspunktet for megen diskussion af sundhedsundervisningen. I stedet for at udstede forbud eller manipulere eleverne til at træffe bestemte valg skal eleverne udvikle viden og færdigheder til at kunne skabe deres egne forandringer og realisere deres egne visioner. I arbejdet med sundhed i skolen kan man ikke helt undlade traditionel forebyggelse, f.eks. i forbindelse med alkohol og rygning. Men hovedvægten er lagt på sundhedsfremme og handlekompetence. Missionen er således at klæde eleverne på til at træffe sundhedsfremmende valg. Dét giver varige resultater! Rigtig god fornøjelse med sundhedsarbejdet. Torben Brandi Nielsen Rådmand for Skoler og Kultur 2

3 Indholdsfortegnelse 3 Forord v/ Rådmand for Skoler og Kultur, Torben Brandi Nielsen Kapitel 1 4 Indledning 5 Sundhedspolitikkens mål 6 Overordnet mål for sundhedspolitikken: Folkeskolerne i Århus Kommune udgør et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. Kapitel 2 7 Ulighed i sundhed Delmål: Eleverne får lige mulighed for at udvikle sig og trives fysisk, psykisk og socialt. Kapitel 3 8 Mad og måltider Delmål: Eleverne får god mad, der svarer til kroppens behov for energi og næringsstoffer. Kapitel 4 10 Krop og bevægelse Delmål: Eleverne bevæger sig mindst 1 time om dagen. Kapitel 5 12 Misbrug og afhængighed Delmål: Ingen elever udvikler et misbrug eller en afhængighed af cigaretter, alkohol eller andre rusmidler. Kapitel 6 13 Tobak Delmål: Ingen elever ryger ugentligt eller hyppigere. Kapitel 7 14 Alkohol Delmål: Ingen elever drikker alkohol, inden de er fyldt 15 år. Kapitel 8 16 Rusmidler Delmål: Ingen elever har et forbrug af rusmidler. Kapitel 9 17 Skolens rum Delmål: Eleverne oplever, at skolen tilbyder gode fysiske og æstetiske rammer for læring. Kapitel Mobning Delmål: Eleverne oplever, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter mod mobning. Kapitel Sorg Delmål: Eleverne oplever, at den enkeltes sorg kan rummes i fællesskabet. Kapitel Appendix 1: Rammer for sundhedsarbejde i Århus Kommune Kapitel Appendix 2: Politisk forankring 33 Litteraturliste 34 Noter 3

4 Indledning Denne sundhedspolitik udspringer af et ønske om at styrke sundheden markant blandt de århusianske folkeskoleelever. Som følge af skolens centrale placering i elevernes hverdag rummer den mange potentialer for at sikre en fremtidig generation af sunde medborgere. Sundhedspolitikken er ligeledes motiveret af Folkesundhedsprogrammet, der fra 1999 og frem til september 2002 dannede rammen om en forebyggelsesindsats til forbedring af folkesundheden. I forlængelse af Folkesundhedsprogrammet offentliggjorde regeringen den 20. september 2002 et nyt sundhedsprogram,»sund hele livet«.»sund hele livet«viderefører tankerne fra Folkesundhedsprogrammet og sætter endvidere særligt fokus på 8 store folkesygdomme. Sundhedspolitikken for folkeskolerne i Århus Kommune er således et naturligt led i implementeringen af hhv. Folkesundhedsprogrammet og»sund hele livet«. Temaerne, der behandles i sundhedspolitikken, er valgt på baggrund af 2 faktorer. For det første, hvad repræsentanter for Børn- og Unge-Læge ordningen i Århus Kommune har anbefalet. For det andet, hvad repræsentanter for skolerne oplever som problemer i dagligdagen. Det har resulteret i, at sundhedspolitikken arbejder med et bredt sundhedsbegreb. Det vil sige et sundhedsbegreb, der ikke alene handler om»fravær af sygdom«, men om trivsel. Derfor indgår temaer som mobning og sorg også. Udgangspunktet for arbejdet med sundhed i folkeskolen er, at børnenes sundhed primært er forældrenes ansvar. Det er skolens opgave at støtte op omkring forældrenes indsats. Det er dog vigtigt at fastslå, at skolen under alle omstændigheder har et ansvar for at handle, når et problem identificeres. Skolefritidsordningen er en integreret del af skolen, der skal bidrage til arbejdet med sundhed i undervisningen i overensstemmelse med den enkelte skoles sundhedspolitiske indsatsområder. Ungdomsskolen skal ligeledes, i det omfang det er muligt, bidrage til en sundhedsfremmende adfærd hos eleverne. Handlekompetence er et vigtigt omdrejningspunkt for sundhedspolitikken. At eleverne skal gives handlekompetence betyder, at eleverne skal udvikle viden og færdigheder til at kunne skabe deres egne forandringer og realisere deres egne visioner. I sundhedsarbejdet på skolerne kan man ikke helt undlade forbud og traditionel forebygggelse, f. eks. i forbindelse med rygning og alkohol. Men vægten er lagt på handlekompetence, så eleverne får redskaber til at træffe sundhedsfremmende valg nu og i fremtiden. Sundhedspolitikken beskæftiger sig med en række sundhedspolitiske temaer. Målene for de enkelte temaer kan alle bidrage til indfrielsen af det overordnede mål. Beskrivelsen af hvert tema indebærer endvidere en kort præsentation af en række baggrundsoplysninger, der kan være skolerne til gavn, når den lokale sundhedspolitik skal formuleres. Der sluttes af med en række konkrete idéer til handling i relation til det enkelte tema. For at sikre sundhedspolitikkens gennemslagskraft skal alle folkeskoler i Århus Kommune formulere deres egne sundhedspolitiske indsatsområder. Det foreliggende materiale er en overordnet ramme for formuleringen af den lokale sundhedspolitik. Skolens lokale sundhedspolitik skal indarbejdes i skoleplanen. I arbejdet med sundhed er det vigtigt at være opmærksom på sammenhængen mellem årsag og virkning. Det, der kan synes at have en sammenhæng, kan i stedet være en tilfældighed. Eller der kan være tale om en mere kompleks sammenhæng, end man skulle tro ved første øjekast. For at sikre effekten af en sundhedsfremmende indsats er det derfor afgørende, at skolen laver en grundig analyse af sammenhængen mellem årsag og virkning. Det er skolernes ansvar at sikre, at de sundhedspolitiske tiltag bliver evalueret ved hjælp af SMTTE-modellen. Bagerst i publikationen findes 2 appendixafsnit. Disse afsnit giver et overblik over henholdsvis de eksisterende rammer for sundhedsarbejdet i Århus Kommune og sundhedspolitikkens politiske forankring lokalt og nationalt. Der er endvidere udarbejdet noter samt en litteraturliste, så skolerne har mulighed for selv at gå i dybden med udvalgte temaer. 4

5 Sundhedspolitikkens mål og delmål Det overordnede mål for sundhedspolitikken for folkeskolen i Århus Kommune er: Folkeskolerne i Århus Kommune udgør et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. I tilknytning til det overordnede mål er der fastsat følgende delmål: 1. Eleverne får lige mulighed for at udvikle sig og trives fysisk, psykisk og socialt. 2. Eleverne får god mad, der svarer til kroppens behov for energi og næringsstoffer. 3. Eleverne bevæger sig mindst 1 time om dagen. 4. Ingen elever udvikler et misbrug eller en afhængighed af cigaretter, alkohol eller andre rusmidler. 5. Ingen elever ryger ugentligt eller hyppigere. 6. Ingen elever drikker alkohol, inden de er fyldt 15 år. 7. Ingen elever har et forbrug af rusmidler. 8. Eleverne oplever, at skolen tilbyder gode fysiske og æstetiske rammer for læring. 9. Eleverne oplever, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter mod mobning. 10. Eleverne oplever, at den enkeltes sorg kan rummes i fællesskabet. Skolerne fastlægger i formuleringen af de lokale sundhedspolitiske indsatsområder og i skoleplanen, hvordan man lokalt udmønter målene. I det følgende uddybes mål og delmål. De baggrundsafsnit, der knytter sig til hvert tema, er tænkt som en inspiration til skolerne i deres arbejde med målene. 5

6 Overordnet mål for sundhedspolitikken Målsætningen for sundhedspolitikken for folkeskolerne i Århus Kommune er: Folkeskolerne i Århus Kommune udgør et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. Skolen er en væsentlig del af børn og unges hverdag. Derfor indebærer skolegangen både muligheder og risici i forhold til elevernes sundhed. Det er afgørende, at skolen giver eleverne handlekompetence til at fremme egen og andres sundhed, og at skolen udgør et sundhedsfremmende miljø, der understøtter trivsel og sunde vaner. Skolen har som selvstændig faktor betydning for elevernes trivsel. På en række skoler har det været muligt at identificere markante forskelle i elevernes trivsel - en forskel, der ikke kan forklares ved hjælp af forskelle i elevernes sociale baggrund. Undersøgelsen viser ligeledes, at den måde skolen ledes på samt de værdier, der ligger til grund for undervisningen på en skole, har direkte betydning for elevernes trivsel. 2 Elever fra lavere socialgrupper har dårligere helbred og ringere trivsel og sundhedsadfærd 3 i forhold til motion, rygning samt valg af fødevarer end deres kammerater fra familier fra andre socialgrupper. 4 Den relativt dårligere sundhedsadfærd hos visse sociale grupper kan på længere sigt være med til at fastholde de sociale forskelle, fordi et dårligt helbred kan være svært foreneligt med uddannelse, job osv. Folkeskolen rummer en oplagt mulighed for at sikre, at alle elever kender og har mulighed for at træffe sundhedsfremmende valg. Skolens arbejde med at udvikle kompetencer hos eleverne kan kun lykkes, hvis det sker i et samarbejde mellem de forældre og professionelle, der har ansvaret for elevernes opvækst. Jo bedre dette samarbejde er, jo højere mål kan man i fællesskab sætte sig. Det gælder både på det faglige, det sociale og det sundhedsmæssige område. Sundhedspolitikken skal anskueliggøre nødvendigheden af dette samarbejde og samtidig belyse nogle af de sundhedsfremmende kræfter, en velfungerende skole kan og bør rumme. Det er politikerne, forvaltningen, skoleledelsen, skolebestyrelserne, lærerne og pædagogernes fælles ansvar, at det sundhedsfremmende valg er kendt og tilgængeligt i Århus Kommunale Skolevæsen. 6

7 Kapitel 2 Ulighed i sundhed Delmål Eleverne får lige mulighed for at udvikle sig og trives fysisk, psykisk og socialt. Baggrund En mindre gruppe elever har flere sundhedsproblemer end flertallet. 5 Elever med vanskelige sociale opvækstforhold, f.eks.: - Elever fra hjem med alkoholmisbrug. - Elever, der misbruges seksuelt. - Elever, der lever med omsorgssvigt. - Elever, der lever i isolerede familier pga. kulturelle eller religiøse forhold. - Elever af flygtninge og indvandrere med vanskeligheder i forbindelse med kulturmødet. Elever, der lever med usunde vaner, f.eks.: - Elever, der ikke får morgenmad. - Elever, der er inaktive. - Elever, der kommer for sent i seng og for sent op om morgenen. - Elever, der mobber. - Elever, der ryger. - Elever, der starter tidligt med at drikke alkohol. Elever med tidlig seksuel debut. Elever med forskellige vanskeligheder, f.eks: - Elever, der er handicappede. - Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, DAMP eller ADHD. - Elever med fedme. - Elever med problemer i bevægeapparatet (rygproblemer, m.m.). - Elever med allergi. - Elever med motoriske vanskeligheder. - Elever med tale-/ sprogvanskeligheder. - Elever med flere problemer på én gang. - Elever med mange skoleforsømmelser. På skolen Forslag til handling Øget opmærksomhed fra skolens personale på, at bestemte grupper har en øget risiko for sundhedsproblemer. Alle professionelle, der er i kontakt med eleverne, bringes ind et tværfagligt samarbejde om både grupper af børn og enkelte børn, jf. 1 4-samarbejdet, se beskrivelsen side 23. 7

8 Kapitel 3 Mad og måltider Eleverne får god mad, der svarer til kroppens behov for energi og næringsstoffer. Uregelmæssige spisevaner, et stort sukkerindtag samt et lavt forbrug af frugt og grønt kan være årsag til dårlig trivsel. Uregelmæssige spisevaner kan være, at måltider springes over eller at der spises meget usund mad mellem måltiderne. I Århus Kommune har en brugerundersøgelse om skolekantinerne vist, at 14% af eleverne aldrig spiser morgenmad, og yderligere 7% gør det kun 1-2 gange om ugen. 4% spiser aldrig frokost, og 9% spiser kun frokost 1-2 gange om ugen. Det svarer altså til, at 4-5 elever i hver klasse møder i skolen uden at have spist noget, og at 2-3 elever pr. klasse ikke spiser frokost i løbet af skoledagen. 68% af eleverne har madpakke med i skole hver dag, mens 11% aldrig har madpakke med. 6 8 Delmål Baggrund 75% af danske børn har et sukkerindtag over anbefalingerne. 7 Forbruget af sukkerholdige drikke er steget. 1 ud af 5 drikker sodavand hver dag, og 40% spiser slik dagligt. Sukkerholdige levnedsmidler fylder op for andre og sunde levnedsmidler og giver dermed risiko for, at behovet for vigtige næringsstoffer ikke dækkes. Et stort sukkerindtag, kombineret med begrænset fysisk aktivitet, betyder ligeledes risiko for overvægt. Det gennemsnitlige indtag af jern, jod og vitamin D samt indholdet af kostfiber i børnenes kost er for lavt. Frugt- og grøntindtaget blandt børn og unge ligger generelt langt under det anbefalede, selv om de nyeste tal viser en svag stigning. 9 15% af alle unge er overvægtige og andelen er stigende. Desuden forekommer diabetes hyppigere blandt børn og unge. Det er i skoleårene, der skal handles for at forebygge fedme senere i livet. 10 På kort sigt er der pædagogiske gevinster forbundet med en god og ernæringsrigtig kost. Rigtig ernæring gavner indlæringsevnen, mens elever på en mere tilfældig diæt bliver sløve, ukoncentrerede, uopmærksomme og uoplagte. Eleverne klarer endvidere skolens udfordringer nemmere, hvis de spiser flere måltider i løbet af dagtimerne. Elever med usunde spisevaner trives dårligst både fysisk, psykisk og socialt. 11 På både kort og længere sigt er der sundhedsmæssige gevinster ved at spise god og sund kost. Barndommens kostvaner har stor betydning for sundhed og sygdom hele livet igennem. Derfor er det vigtigt, at skolen og undervisningen understøtter elever og deres forældre i at udvikle sunde og gode madkulturer og i at fremme elevernes handlekompetence. Derfor bør mad- og måltidspolitik være en integreret del af hverdagen i Århus Kommunes skoler. For at bidrage til at give alle elever gode og sunde kostvaner har alle folkeskoler i Århus Kommunale Skolevæsen en kantineordning. Kantinen sælger hver dag: - Et varierende antal kolde/varme retter - Forskellige brød - Flere slags frugt og grønt - Mælk

9 På skolen Forslag til handling At koldt drikkevand skal være let tilgængeligt hele dagen, og børnene opfordres til at drikke vand til mellemmåltiderne, og når de er tørstige. At slik og sodavand forbeholdes særlige lejligheder. At initiativer med nationale og lokale kampagner, som f.eks. Skolernes Idrætsdag og Motionsløbet, støttes. I undervisningen At praksis og indhold i hjemkundskabsundervisningen kvalitetsikres. At der afholdes temaaftener/-uger for elever og forældre med oplæg om madpakker, sunde måltidsvaner og sammenhængen mellem mad og trivsel. At børn og unge-lægen, sundhedsplejersken og tandplejen inddrages i dialogen med forældre og elever om vigtigheden af sunde mad- og måltidsvaner. At der vælges lejrskoleformer, hvor én af aktiviteterne er at købe ind og fremstille mad på forskellige måder. At sundhedsplejersken inddrages i undervisningen om sund kost i klassen. At indsatser om kost og bevægelse sammenkædes. I pausen At der afsættes god tid til frokosten - gerne en længere pause, hvor frokost kombineres med bevægelsesaktiviteter. Spisepause og frikvarter kan eventuelt byttes om. At voksne er til stede og spiser sammen med børnene, da det har stor betydning for børns oplevelse af måltidets kvalitet. I skolekantinen At indsatsen med mad og måltider for at leve op til de nationale anbefalinger prioriteres. At nye initiativer med henblik på bedre udnyttelse af de eksisterende rammer støttes. Kantine/spise områder kan måske udvides/forbedres ved brug af ungdomsskolelokaler og andre lokaler, som med fordel kan have dobbelt funktion. At samarbejdet mellem kantinepersonale, pædagogisk personale og øvrigt personale udbygges. At»Århus har en opskrift. Håndbog om skolekantiner«anvendes som værktøjskasse. At der nedsættes sundhedsråd/ kantineudvalg. At forældre til nye skolebørn orienteres om kantineordningen. At der etableres et smagspanel af børn ved udviklingen af skolekantineordningens tilbud, f.eks. via elevrådet. At børn og unges ønsker inddrages i relation til madtilbudene under hensyntagen til de overordnede retningslinjer for skolekantineordningen samt de nationale anbefalinger. At der afsættes ressourcer til renovering/forbedring af kantinens fysiske rammer. 9

10 Kapitel 4 Krop og bevægelse Eleverne bevæger sig mindst 1 time om dagen. Børne- og ungdomsårene er fundamentale for udviklingen af kropsbevidsthed, gode kropsvaner og for lysten til at vedligeholde kroppen livet igennem. Børns motoriske kunnen er blevet forringet gennem de seneste ti år. 12 Aktivitetsniveauet topper omkring 12-årsalderen, hvor cirka halvdelen deltager i fysiske aktiviteter. 13 Størsteparten af alle skolebørn deltager i eller går til en form for fysisk aktivitet i fritiden, men der er tendens til et fald i andelen, der går til idræt og en stigning i antal timer tilbragt foran TV og computer Delmål Baggrund Der sker en stadig større polarisering mellem de aktive og de fysisk inaktive børn, og der er en skæv social fordeling, hvor børn af velstillede forældre er mest aktive. 15 Skoler og institutioner står overfor en udfordring. Der skal skabes flest mulige tilbud, som kan få de mindst aktive børn med til at få oplevelsen af glæde ved at bevæge sig. Idrætslærere, pædagoger og fritidstrænere er nøglepersoner i denne udvikling, men også forældre er en vigtig gruppe, når der sættes ind med kampagner over for børn. 16 Der findes undersøgelser som antyder, at idræt har en positiv betydning for kognitiv indlæring, motorisk funktion, bedre sociale relationer og forbedret kompetence på mange områder. 17 Fysisk inaktivitet skaber ubalance i stofskiftet, hvilket øger risikoen bl.a. for at blive for fed og få forhøjet kolesterol og blodtryk. Børn med dårlig kondition har således seks gange større risko for faktorer, der disponerer til hjertesygdomme. 18 Omkring hvert tiende barn bliver stadig mere overvægtige og har dårlig kondition. For nogle børn kan overvægt have konsekvenser som fedme, forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold og insulinresistens. 19 Derfor er det vigtigt, at skolen medvirker til at skabe gode vaner i forhold til leg og bevægelse, således at alle elever er fysisk aktive svarende til mindst én time om dagen. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.

11 På skolen Forslag til handling At der oprettes tilbud efter skoletid som supplement/alternativ til idrætsforeninger, f.eks. frivillig svømning eller idræt i skolens idrætsfaciliteter. At der samarbejdes med idrætsforeninger om aktiviteter, f.eks. ved tilknytning af foreningers frivillige ledere som fritidsvejledere for elever. At der gives tilbud om aktiviteter, der kan fastholde de ældre elevers interesse for fysiske aktiviteter, f.eks. dans, friluftsliv eller ekstremidræt. At der tilbydes efteruddannelse i at bruge fysisk aktivitet - også i tværfaglige sammenhænge. At der ansættes lærere/pædagoger med interesse for idræt. At elevernes fysiske kompetencer og interesse for at deltage i leg og bevægelse inddrages ved f.eks. elevog forældresamtaler. At fysisk aktivitet og formidling af vigtigheden heraf i forhold til trivsel og læring prioriteres. At elevernes medindflydelse sikres, når der tages beslutninger om akti viteter og legeområder ude og inde. At der opmuntres til deltagelse i Skolernes Motionsdag. At»aktiv skolevej«sættes på dagsordenen ved f.eks. at føre kampagner overfor børn og forældre med henblik på at cykle eller gå til og fra skole. At opfordre til, at større børn cykler i forbindelse med ekskursioner. At afholde kulturelle arrangementer/temaaftener for forældre om kroppen og fysisk aktivitets betydning for læring og trivsel. At opfordre forældre til at støtte børnene i at være fysisk aktive på skolevejen, i frikvarterer og i fritiden. At arbejde med krop og bevægelse i 1 4-samarbejdet i skoledistriktsgrupperne. At opprioritere indkøb af lege- og idrætsredskaber og indretning af idrætsfaciliteter. At sikre variation i udbuddet af fysisk udfordrende aktiviteter, så alle (også motorisk svagere) børn tilgodeses. At det sikres, at udearealer og legepladser er gode udfordrende rammer for leg, læring og fysisk udfoldelse. I undervisningen At fysisk aktivitet og træning integreres som et pædagogisk redskab i undervisningen, f.eks. i relation til rim, remser, rytmik, leg. At udendørs aktiviteter indbygges i undervisningsforløb i alle fag At der laves handleplan for sundhedsundervisning og idræt. At antallet af idrætstimer udvides. At svømmeundervisningen fastholdes, og valgidræt tilbydes. At eleverne selv lærer at måle deres kondital og kender tallets betydning for sundhed. At der gives ekstra timer til fysiske aktiviteter i indskolingsårene. I pausen At frivillige fysiske aktiviteter og lege organiseres i pauserne ved f.eks. at ansætte igangsættere eller ved periodevis at organisere lege mellem venskabsklasser. At børnene opfordres til at være fysisk aktive i pauserne. At eleverne opfordres til udendørs aktiviteter i al slags vejr. At der gives adgang til de indendørs idrætsfaciliteter i pauserne. 11

12 Kapitel 5 Misbrug og afhængighed Ingen elever udvikler et misbrug eller en afhængighed af cigaretter, alkohol eller andre rusmidler. Set fra en sundhedsmæssig synsvinkel er der væsentlige fællestræk ved cigaretter, alkohol og andre rusmidler. Det drejer sig i alle tilfælde om kemiske stoffer, der påvirker hjernen. Brugen af dem starter typisk i grupper af jævnaldrende i teenageårene. Det vil i høj grad være samspillet mellem den unge og omgivelserne, der er bestemmende for, hvorvidt der udvikles et misbrug Delmål Baggrund Cigaretterne adskiller sig naturligvis fra alkohol og andre rusmidler ved ikke umiddelbart at påvirke elevernes liv. De har imidlertid samme vanedannende virkning som hård narkotika 21, og de er årsag til et langt større samlet tab af leveår og livskvalitet end alkohol og rusmidler tilsammen! 22 De få, der starter et egentligt misbrug af andre rusmidler, vil ofte være at finde blandt de elever, der udvikler et problematisk alkoholforbrug i skolealderen. 23 Det kendetegner mange af disse elever, at de føler sig fremmedgjorte i forhold til skolen og skolens miljø. 24 Også blandt dem, der»kun«ryger, ses en overhyppighed af elever, der ikke synes særlig godt om skolen, og som oplever sig selv som fagligt svage. 25 Elevernes trivsel i skolen og deres oplevelse af at blive værdsat bør derfor ses som en meget væsentlig, fælles forebyggende faktor, når det gælder om at undgå skadevirkninger fra brug af cigaretter, alkohol og andre rusmidler. 26 Det skal naturligvis suppleres med en række målrettede indsatser med inddragelse af blandt andet forældrene. På skolen Forslag til handling At skoledistriktsgruppen samarbejder om løsningen af problemer med misbrug og afhængighed blandt skoledistriktets børn. Der kan eventuelt rekvireres assistance til opgaven fra 1 4-samarbejdets Videns- og Ressource Center. Oplysninger om Videns- og Ressource Centeret kan findes på 1 4-Nettet og i sundhedspolitikkens Appendix 1. I undervisningen At eleverne i forskellige pædagogiske sammenhænge får lejlighed til at få praktiske erfaringer med deres egne holdninger til gruppenormer og gruppepres og diskuterer disse ting med deres kammerater. At eleverne i forbindelse med undervisningen diskuterer de etiske problemstillinger, der knytter sig til at afgøre, hvordan og hvor meget man skal»blande sig«i andres liv. At eleverne får en forståelse af, hvad begrebet risiko indebærer. Børnene skal f.eks. vide, at en risiko ikke kan afvises, alene fordi der forekommer tilfælde, hvor det tilsyneladende ikke går så galt. At eleverne kender de karakteristiske følger af misbrug (f.eks. afhængighed, tilsidesættelse af andre hensyn for at kunne få stoffet) og har indsigt i, hvorledes et misbrug gradvis kan udvikle sig, så det får stigende fysiske, psykiske og sociale konsekvenser.

13 Kapitel 6 Tobak Delmål Ingen elever ryger ugentligt eller hyppigere. Baggrund Tobaksrygning er den enkeltfaktor, som har størst indflydelse på folkesundheden, og som er den væsentligste årsag til den relativt dårlige udvikling i middellevetiden i Danmark. Rygning er således en af de vigtigste årsager til hjerte-kar-sygdomme, kræft, lunge- og luftvejssygdomme og den væsentligste årsag til en tidlig død. Børn og Unge-Lægeordningen i Århus Kommune har undersøgt 15-åriges rygevaner 3 gange i løbet af de sidste 10 år. 27 Mere end halvdelen af eleverne i Århus Kommune har aldrig prøvet at ryge, mens cirka hver 10. er holdt op, og ca. hver 3. elev er ryger. Det samlede billede viser et let fald i antallet af unge, der ikke ryger i øjeblikket. Færre piger ryger dagligt, mens flere til gengæld ryger af og til. Tobaksrygning er den livsstilsfaktor, der optræder med den klareste sociale ulighed. Ved stor-cigaretrygning, dvs. et dagligt forbrug på over 15 cigaretter, er den sociale forskel endnu tydeligere. Positive ændringer af såvel middellevetiden som den sociale ulighed i sundhed forudsætter derfor i høj grad effektive og omfattende initiativer for at nedbringe andelen af rygere. Derfor er det vigtigt, at alle elever kender konsekvenserne af rygning, og at eleverne støttes i en beslutning om ikke at ryge/stoppe med at ryge. Eleverne på folkeskolerne i Århus Kommune må ikke ryge i skolen. Der er meget, der tyder på, at en restriktiv rygepolitik på skolerne rent faktisk har en positiv effekt på antallet af rygere. 28 På skolen Forslag til handling At der arbejdes for en totalt røgfri skole. At rygelokalet placeres, så eleverne ikke kan se ind i lokalet fra skolegården. At skolen deltager i landsdækkende/regionale kampagner. At skolen får besøg af Sundhedsrådets minibus»vil du med på STOP?«I bussen kan elever i klasse få målt kulilte i udån- dingsluften. Kulilten er et udtryk for, hvor belastet kroppen er af tobaksrøg. Et pilotprojekt på 6 skoler i vinteren 2002 viste, at 20 elever stoppede med at ryge i forlængelse af bussens besøg. At skolebestyrelsen laver ordensregler i forhold til rygning. At elevrådet tager initiativ til debat om rygevaner. At forældregruppen informeres om indholdet i loven om røgfri miljøer f.eks. ved at diskutere emnet på forældremøder. At skoledistriktsgruppen samarbejder om en koordineret indsats i forhold til rygning. Der kan eventuelt rekvireres assistance til opgaven fra 1 4-samarbejdets Videns- og Ressource Center. Oplysninger om Videns- og Ressource Centeret kan findes på 1 4-Nettet og i sundhedspolitikkens Appendix 1. I undervisningen At skolens børn- og unge-læge og sundhedsplejerske inddrages i undervisning/temadage om emnet. Læge og sundhedsplejerske kan blandt andet informere om muligheden for at oprette rygestop-grupper og anvendelsen af»vil du med på STOP?«- hotlinjen. 13

14 Kapitel 7 Alkohol Delmål Ingen elever drikker alkohol, inden de er fyldt 15 år. Baggrund Op igennem halvfemserne har vi set et støt stigende forbrug af alkohol blandt unge. I Børn og Unge-Lægeordningens rapport, Ung i Århus, fandt man, at halvdelen af drengene og en tredjedel af pigerne i 9. klasse drak 7 eller flere genstande om ugen i Fra 1993 til 1997 så man en markant stigning i andelen af drenge i 9. klasse, der havde været fulde mere end 40 gange (fra 17% til 27%). Denne andel er igen for nedadgående, og der er flere elever, der nu angiver, at de enten ikke har et alkoholforbrug, eller at de har et meget lille alkoholforbrug. 29 Unge med tidlig alkoholdebut udvikler ofte et større forbrug af andre rusmidler. 30 Når de unge når en alder omkring 14 - naturligvis meget afhængig af modenhed - bliver holdningen til/forbruget af alkohol i stigende grad afhængigt af, hvilke relationer den unge har til kammeraterne, samt hvilke vaner kammeraterne har. Man er gennem de senere år blevet mere opmærksom på, at ensidig fokusering på formidling af viden ikke er tilstrækkelig til at opnå en forebyggelseseffekt. Der findes flere forskellige undervisningssystemer, som er evalueret. Man skal være opmærksom på, at effekten af forskellige undervisningsprogrammer kan være forskellig, og at der ligefrem kan optræde en negativ effekt af en intervention. Der er fundet følgende væsentlige forudsætninger for et undervisningsprograms virkning: - Målgruppen er ca år ved start. - Programmet har udskydelse af debutalder og afholdenhed som målsætning. - Integration af emner (tobak, alkohol, stoffer i samme program) er vigtig. - Fokus er på gruppepres og social påvirkning i relation til tobak, alkohol og rusmidler. - Indholdsmæssigt skal der være flere komponenter i programmerne: Aldersrelevant information om rusmiddelbrug kombineres med normsætning og træning i sociale og personlige færdigheder i relation til rusmidler. - Det er afgørende, at undervisningen benytter en aktivt elevinvolverende formidlingsproces. - Der kræves en samlet varighed på timer - helst fordelt over flere klassetrin. - Der kræves en nøjagtig programgennemførelse med manualer og lærertræning, f.eks. med hjælp fra videoprogrammer. 31 Forældrenes indsats er særlig vigtig, når eleverne er i præpuberteten. Det er i den alder, de unge er mest påvirkelige af hjemmets normer. 14

15 På skolen Forslag til handling At skolen samarbejder med forældrene, og at forældrene også indbyrdes samarbejder om en fælles indsats i forhold til alkohol. For eksempel ved at træffe en fælles aftale om alkohol til klassens fester. At skolen opfordrer forældrene til at dyrke et fællesskab om eleverne, lige fra de starter i skolen. Hvis man har et kendskab til hinanden gennem samarbejde om klassearrangementer, fødselsdage osv., har man også lettere ved at samarbejde, når spørgsmål om elevernes alkoholforbrug til fester og lignende bliver aktuelle. At skolen mobiliserer forældrenes opbakning til de såkaldte SMG-arrangementer (samtale mellem generationer), hvor man i 7. klasse drøfter fælles holdninger til fester. At skoledistriktsgruppen samarbejder om en koordineret indsats i forhold til alkohol. Der kan eventuelt rekvireres assistance til opgaven fra 1 4-samarbejdets Videns- og Ressoure Center. Oplysninger om Videns- og Ressource Centeret kan findes på 1 4-Nettet og i sundhedspolitikkens Appendix 1. I undervisningen At undervisningen kombinerer aldersrelevant information (viden) med normsætning (holdning) og træning i sociale og personlighedsmæssige færdigheder i relation til rusmidler (adfærd). At der anvendes undervisningsprogrammer, der involverer eleverne aktivt. Under visnings forløbene skal være af en samlet varighed på timer, bedst fordelt på flere klassetrin. 15

16 Kapitel 8 Rusmidler Ingen elever har et forbrug af rusmidler. For at der skal være en betydelig risiko for, at elever starter et stofmisbrug, skal flere betingelser være opfyldt(14): - Der skal være adgang til stoffet. - Eleven skal færdes blandt andre unge, der accepterer anvendelsen af stoffet. - Kontakten til ansvarlige voksne skal være svag. - Eleven skal selv være motiveret for at starte og fastholde et stofforbrug. 16 Delmål Baggrund Det pågældende stofs egenskaber har naturligvis også betydning, men ingen af stofferne er dog kemisk set så vanedannende, at de i sig selv efter ganske få ganges brug udløser afhængighed og fortsat misbrug. At det forebyggende arbejde bør være helhedsorienteret, understreges også af, at informationsformidling i sig selv ikke synes at have den store effekt, når det gælder stofforbrug blandt unge. 32 Selv om en hvilken som helst anvendelse af disse rusmidler i skolealderen må anses for problematisk, må man samtidig erkende, at op imod 25% af de ældste elever har prøvet hash, og omkring 7% har erfaring eller ét eller flere af de andre rusmidler. 33 Således bør fokus ikke blot rettes mod stofferne, men mindst lige så meget på at fastholde eleverne i sunde miljøer, så eventuelle eksperimenter ikke udvikler sig til misbrug. På skolen Forslag til handling At skoledistriksgruppen danner sig et overblik over, hvilke miljøer de unge i området færdes i, og hvilke grupperinger der er tale om. I denne sammenhæng kan der etableres samarbejde med opsøgende medarbejdere og SSP. Den fælles indsats kan eventuelt styrkes ved, at skoledistriktsgruppen rekvirerer støtte fra 1 4-samarbejdets Videns- og Ressource Center. Oplysninger om Videns- og Ressource Centeret kan findes på 1 4-Nettet og i sundhedspolitikkens Appendix 1. At skoledistriktsgruppen laver en analyse af, hvilke fritidstilbud der er til de ældste skoleelever, og i hvor stor udstrækning de unge opfatter disse tilbud som henvendt til dem. Som udgangspunkt for indsatsen kan man eventuelt anvende data fra rapporten Ung i Århus, der findes på 1 4-Nettet. At der laves forældrearrangementer, hvor forældrene informeres om, at deres væsentligste indsats er at holde en god kontakt med deres unge og at interessere sig for deres skoleliv og dagligdag. At tage kontakt til forebyggelseskonsulenterne under Århus Amt ved Center for misbrugsbehandling, tlf I undervisningen Undervisning om misbrug af illegale rusmidler, lightergas og nervetabletter kan tage udgangspunkt i samspillet mellem individ, gruppe og stof ud over en gennemgang af de enkelte stoffers egenskaber.

17 Kapitel 9 Skolens rum Delmål Baggrund Forslag til handling Eleverne oplever, at skolen tilbyder gode fysiske og æstetiske rammer for læring. Eleverne har brug for at undersøge og afprøve ting i stedet for udelukkende at læse om dem. Det betyder, at eleverne skal have rum og plads, som de kan udfolde sig i. Rum, som inspirerer til fysisk aktivitet og kreativitet, så børnene bedst muligt kan få udviklet deres kompetencer. Eleverne skal ligeledes have fysiske rammer, der pirrer deres fantasi, og de skal have mulighed for ro og fordybelse. Projektarbejdsformen medfører et behov for mere fleksible lokaler. Undervisningslokalerne skal tillade flere forskellige arbejdsformer, så de levner plads til elevernes varierende udtryksformer. Indretningen skal følge pædagogikken, og rammerne skal være fremmende for opfyldelsen af de øvrige mål for folkeskolen. Gode fysiske rammer forudsætter kvalitet i både inde- og udemiljø. Udeområder skal medtænkes som aktive undervisningsområder, der giver plads til grønt islæt, natur/teknik og den praktisk-musiske dimension. Der skal være plads til skabende, kreative og fysiske aktiviteter osv. På skolen At uderum indtænkes som læringsrum. At skolen prioriterer et godt og ergonomisk inventar. At skolen arbejder med miljøbevidsthed (holdninger, adfærd og miljø). At der gennemføres en undervisningsmiljøvurdering. 17

18 Kapitel 10 Mobning Delmål Eleverne oplever, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter mod mobning. Baggrund»En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer«. 34 Ved negative handlinger forstås: - Direkte fysisk vold, skub slag, spark osv. - Ord og trusler. - Handlinger ledsaget af ord, trusler, hån. - Grimasser, gestus eller lign., der sårer. - Social isolering og udelukkelse fra gruppen. 25% af alle skoleelever mellem 11 og 15 år oplever, at de bliver mobbet, mens 32% selv mobber andre. 35 Det er påvist, at en pædagogisk indsats kan reducere mobning i en almindelig skole med mere end 50%. En indsats mod mobning kan således have meget positive resultater. - Også på skoler, hvor lærere og personale ikke oplever, at mobning er et stort problem i dagligdagen. Megen mobning foregår i det skjulte. Ikke desto mindre mobbes 47% af de mobbede børn i klasseværelset! 36 Det kunne tyde på, at megen mobning finder sted i forbindelse med undervisningssituationen eller umiddelbart før og/eller efter undervisningssituationen. Lærerne skal derfor være endnu bedre til at identificere forekomsten af mobning, til at håndtere mobbesituationer samt til at forebygge mobning. Ofre for mobning har en dårlig selvopfattelse samt forhøjet risiko for helbreds- og trivselsproblemer. Mobberne er ofte ikke glade for at gå i skole og pjækker forholdsvis mere, ser mere TV og ryger og drikker mere end deres kammerater. Både mobbeofre og mobbere er således associeret med dårlig trivsel og sundhed. 37 Der er en tendens til, at flere børn fra socialt dårligere miljøer er involveret i mobning. Mobning er således en relativt større belastning for socialt mindre privilegerede børn og dermed en mulig medvirkende årsag til den sociale ulighed i sundhed, der ses blandt danske skolebørn. 38 Det er vigtigt, at skolerne arbejder for at reducere omfanget af mobning. Derfor skal alle elever være trygge ved at henvende sig til en lærer eller pædagog med et mobningsproblem. Læreren/pædagogen skal bidrage til at beskytte eleven, og der skal konsekvent følges op på problemet. Det er ligeledes vigtigt, at skolen bidrager til at gøre eleven i stand til at skabe og indgå i fællesskaber. Herunder skal skolen arbejde aktivt på at udgøre et miljø, der gør elever fortrolige med både dansk kultur og andre kulturer. Børnene skal tilsvarende gøre erfaringer med fri meningsudveksling og derved opnå respekt for holdninger, der er forskellige fra deres egne. 18

19 På skolen Forslag til handling At der gennemføres en anonym spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger omfanget og karakteren af mobning på skolen. I pjecen»mobning skal ud af skolen«, der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk), findes et velegnet spørgeskema samt en vejledning til efterbehandlingen af spørgeskemaerne. 39 At der afholdes en pædagogisk dag om mobning, der tager udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen med henblik på udarbejdelse af enten en handlingsplan imod mobning eller en egentlig mobbepolitik. At lærerne uddannes i konfliktløsning, f.eks. i anvendelsen af»trin for trin«, der er et voldsforebyggende undervisningsmateriale, der går ud på at lære og træne sociale kompetencer. At der afholdes lærerkurser i håndtering af mobbesituationer og forebyggelse af mobning ved skolens SSP-kontaktperson eller en konsulent fra SSP. At der etableres øget tilsyn og hurtigere indgriben i frikvartererne. At der skabes et inspirerende og venligt miljø på skolen. At der etableres flere aktivitetsmuligheder i skolegården og i andre friarealer. At der afholdes et forældremøde for hele skolen, hvor problemerne fremlægges og diskuteres, og hvor betydningen af et tæt og åbent samarbejde mellem forældre og skole i relation til mobning præciseres. At der oprettes mobbeudviklingsgrupper, der er tovholdere på skolens arbejde med mobning. Gruppen kan bestå af et antal lærere, der jævnligt mødes med andre tilsvarende grupper fra andre skoler for at diskutere og udveksle erfaringer i forbindelse med forebyggelse af mobning. At der nedsættes et antimobberåd bestående af et antal elever fra forskellige klassetrin, skolens ledelse, nogle lærere og andre relevante aktører, der mødes jævnligt for at gøre status. Alle fortæller, hvad de har set siden sidst. Således får lærerene kendskab til den mobning, der foregår i det skjulte. At skolebestyrelsen inkluderer mobning som fast tema i årsberetningen. At skolebestyrelsen forestår fællesmøder for forældre/elever/lærere. At skolebestyrelsen kan være klasselæreren behjælpelig med forslag til indhold af klasseforældremøder. At der gennemføres en undervisningsmiljøvurdering (se mappen»undervisningsmiljø: Elevers undervisningsmiljø - gennemgang, organisation og uddannelse«udgivet af Århus Kommunale Skolevæsen, 2002). At skolens ledelse informeres om de involverede børn. At en klasses øvrige lærere informeres om de involverede børn. At forebyggelse af mobning behandles i skoledistriktsgruppen. Der kan eventuelt rekvireres assistance fra 1 4-samarbejdets Videns- og Ressource Center. Oplysninger om Videns- og Ressource Centeret kan findes på 1 4-Nettet og i sundhedspolitikkens Appendix 1. I undervisningen At klasser på alle trin arbejder kontinuerligt med forebyggelse af mobning. At klassen udarbejder klasseregler mod mobning. Disse kunne for eksempel omfatte retningslinjer for: 19

20 - Hvordan eleverne kommunikerer med hinanden. - Hvordan eleverne omgås hinanden. - Hvordan eleverne kan hjælpe hinanden i en mobbesituation. - Hvordan konflikter kan løses. - Hvad der sker, hvis retningslinjerne for opførsel og konflikt løsning ikke følges. At»Trin-for-trin«, undervisningsmateriale til udvikling af sociale kompetencer, anvendes. Nærmere oplysninger kan indhentes hos SSP. At klassen anvender rollespil, litteratur og film, der beskæftiger sig med mobning. At klasselæreren tilrettelægger et klasseforældremøde, hvor mobning tages op som et særligt tema. Eleverne kan evt. deltage. At der etableres venskabsklasser mellem yngre og ældre klasser. At ekskursioner, klassefester og lejrskoler arrangeres. At Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) bistår klasselæreren/lærerteamet i løsning af en mobbe-konflikt på klasseniveau. At mobning tages op i klasseforældrerådet. Sundhedsplejersken kan støtte klasseforældrerådene i arbejdet mod mobning. At der etableres forældrenetværk. At sundhedsplejersken inddrages i forhold til klassens sociale liv. At der fastlægges principper, der sikrer, at eleverne løbende i skoleforløbet diskuterer eget, klassens og skolens værdigrundlag, f.eks. gennem udarbejdelse af lokal læseplan vedrørende klassens tid. 20

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sundhedspolitik. for børn og unge i Vejle Kommune

Sundhedspolitik. for børn og unge i Vejle Kommune Sundhedspolitik for børn og unge i Vejle Kommune »Med en tidlig indsats er der potentiale for at skabe en hel generation af sunde medborgere.«karen Delfs Karen Delfs og sønnen Johan. Forord Vi sætter med

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Marianne Thorhauge Fraværende: Mette er med på telefon 70-2014/15:

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere