Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik"

Transkript

1 Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011

2 Indhold Forord Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...10 Indsatsområder sundhed på tværs metal sundhed KRAM Ulykkesforebyggelse

3 Forord Visionen En sund og grøn kommune er blevet mere synligt og praktisk udfoldet blandt borgerne og medarbejderne i Viborg Kommune, siden den første udgave af Forebyggelses- og sundhedspolitikken blev vedtaget af Byrådet i august Kost, Rygning, Alkohol, Motion (KRAM) er fortsat et relevant og aktuelt omdrejningspunkt for arbejdet med sundhed, men vi oplever samtidig, at den tværgående tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme vinder stadig større indpas på tværs af politikområder. Vi forstår i denne sammenhæng også sundhed som brug af naturen og de rekreative områder, en velfungerende byplanlægning og et godt psykisk velbefindende. Den brede definition af sundhed er også afspejlet i denne politiks nye navn: Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik. Hermed signalerer Viborg Byråd, at der sættes ekstra fokus på det, der fremmer sundhedsarbejdet og at det skal ske i tæt samarbejde med borgerne og civilsamfundet samt på tværs af faglige opdelinger i det kommunale system. Forebyggelsesudvalget spiller her en særlig koordinerende rolle i forhold til implementering af kendte og nye metoder til arbejdet med sundhedsfremme. Også Viborg Kommunes medlemskab af Sund By Netværket bidrager til at løfte opgaverne i samarbejde med andre kommuner og nationale partnere. Byrådet har i 2010 vedtaget, at der skal etableres et Sundhedscenter i Viborg. Sundhedscentret skal fungere som én indgang for borgerne til de kommunale sundhedstilbud på tværs af borgernes situation og behov og de kommunale sektorer. Visionen for Sundhedscentret er også at skabe et mødested, hvor borgerne kan mødes med hinanden og gøre det let at orientere sig om, hvilke forebyggelsesog sundhedstilbud der passer til netop den enkelte. Borgmester Søren Pape Poulsen Viborg Byråd 3

4 Forord - Forebyggelsesudvalget Forebyggelsesudvalgets medlemmer ønsker med den reviderede politik at understrege de særlige temaer og fokusområder, som udvalgets medlemmer er særligt optaget af. Åse Kubel Høeg, medlem af Forebyggelsesudvalget: Birthe Harritz, medlem af Forebyggelsesudvalget: - vigtigheden af, at ALLE fagudvalg og -forvaltninger tager andel og ansvar for politikkens realisering, kaldet "sundhed på tværs." - sikkerhed for borgerne, herunder livreddende førstehjælp, hjertestarterudbredelsen med tilhørende skiltning, brandalarmer og faldforebyggelse for ældre. 4

5 Samina Shah, næstformand i Forebyggelsesudvalget: Katrine Ørnebjerg Larsen, formand for Forebyggelsesudvalget: Kai O. Andersen, medlem af Forebyggelsesudvalget: - særlig opmærksomhed på unges risikoadfærd i forhold til tobak, alkohol, stoffer og sex, og forventning om at forældre bærer deres del af ansvaret. - fokus på at lære af dét, der fungerer, de langtidsfriske. Det handler om holdning til det velfungerende - i stedet for at udpege fejl og mangler. - vi skal være særligt opmærksomme på den forebyggende indsats overfor borgere, der ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 5

6 Indledning Viborg Kommune vil arbejde for at skabe sunde rammer for borgerne, så det bliver lettere at træffe de sunde valg. Indsatserne har fokus på at fremme lighed i sundhed og sker i tæt samarbejde med civilsamfundet. mellem disse faktorer og flere af de store folkesygdomme. Også ulykkesforebyggelse er fortsat et indsatsområde. Viborg Kommunes syn på sundhed Sundhedslovens 119: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. 6 I visionen En sund og grøn kommune udpeger Byrådet nogle pejlemærker for Viborg Kommunes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Med visionen vil vi skabe en sund og grøn kommune. Det gør vi ved en øget indsats for at forebygge livsstilssygdomme og fremme livskvaliteten. Det skal ske gennem en klart defineret sundhedspolitik og en aktiv indsats overfor virksomheder og foreninger, der ønsker at prioritere sundhedsindsatsen. Vi vil værne om naturen og et rent miljø til gavn for befolkningens sundhed og rekreative udfoldelsesmuligheder. Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken skal bidrage til at realisere denne vision. Politikken udpeger de overordnede værdier, målsætninger og indsatsområder, som Viborg Kommune ønsker at sætte fokus på i de kommende år. Sundhed skabes på tværs af forvaltningsområder, og borgernes sundhed er dermed et fælles ansvar. Derfor er sundhed på tværs et indsatsområde for den kommende periode. Mental sundhed er et nyt fokusområde i forebyggelsesog sundhedsfremmepolitikken. KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) udgør stadig en vigtig del af politikkens indsatsområder, da der er videnskabelige beviser for en sammenhæng Viborg Kommune tilslutter sig WHO s brede definition af sundhed: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. (WHO, 1998) Det betyder, at sundhed omhandler fysiske, psykiske og sociale aspekter. Sundhed er mere end fravær af sygdom; man kan godt være sund, selv om man har en sygdom. Forebyggelses- og sundhedsindsatsen i Viborg Kommune er både forebyggende og sundhedsfremmende. Sundhedsfremme er sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. (Sundhedsstyrelsen, 2005) Når Viborg Kommune arbejder sundhedsfremmende, tager vi udgangspunkt i borgernes ressourcer og de faktorer, der styrker deres sundhed og trivsel. Hvilke kommunale opgaver omfatter forebyggelses- og sundhedspolitikken? Sundhedsloven sætter rammen for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren mv. samt rådgivning mv. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser kan finde sted inden for samtlige udvalgsområder i Viborg Kommune, da alle områder bidrager til borgernes sundhed. Indsatserne kan spænde meget bredt og omfatter f.eks. adgang til naturen, forureningsbekæmpelse, trafiksikkerhed, samarbejde med foreningslivet, sundhed i kommuneplanlægningen, arbejdsfastholdelse, trivsel i folkeskolen og aktivt hverdagsliv. Udarbejdelse af handleplaner og revision af politikken Politikken giver Viborg Byråd et redskab til at prioritere og fastlægge tidsplaner for de indsatsområder og tiltag, som skal sættes i gang på kort og langt sigt. Byrådet kan dermed løbende fastlægge mål og tidsplaner for konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmetiltag. Selve Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken revideres minimum en gang i hver byrådsperiode.

7 KOMPETENCE RESSOURCER ANERKENDELSE MENINGSFULDHED KRAM KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kilde: Model efter inspiration fra Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

8 Værdier Tre værdier udgør grundlaget for Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken: Sundhed er for alle Mennesker har forskellige ressourcer og livsbetingelser i forhold til at kunne leve et sundt liv. Viborg Kommune vil arbejde for at fremme lighed i sundhed og prioritere indsatserne i forhold til dette. Sundhed er både den enkeltes ansvar og en fælles forpligtelse Alle har et ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme - både den enkelte, familien, arbejdspladsen, foreningen, institutionen, Viborg Kommune og andre offentlige myndigheder. Viborg Kommune har i et samspil med disse parter ansvaret for at skabe rammerne for, at kommunens borgere kan leve et godt og sundt liv. Sundhedsindsatsen bygger på respekt og anerkendelse Byrådet anerkender og respekterer det enkelte menneskes ret til individuelle valg. Det indebærer, at vi lægger vægt på at samarbejde med civilsamfundet om at skabe rammer og lokalt forankrede tilbud, som borgerne kan benytte sig af. Værdier Værdier er de grundlæggende antagelser, der skal gælde for forebyggelse og sundhedsfremme i Viborg Kommune. 8

9 Målsætninger Forebyggelses- og sundhedspolitikken har fire overordnede målsætninger: Sunde rammer - let tilgængelige sunde valg Borgerne i Viborg Kommune skal opleve, at der er mulighed for at træffe de sunde valg i hverdagen både på arbejdspladsen, i fritiden og i de kommunale institutioner. Tidlig og målrettet indsats fokus på borgere med særlige behov Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen er målrettet udsatte borgere med særlige behov, uanset om behovene er af fysisk, psykisk eller social karakter. Samarbejde med civilsamfund Indsatser skal planlægges i samarbejde med civilsamfundet for at sikre en høj grad af borgerinddragelse og lokal forankring. Sundhed på tværs Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken skal føres ud i livet i et forpligtende samarbejde på tværs af forvaltningsområder. Målsætninger Målsætninger er udtryk for en ønskværdig situation, som man gerne vil opnå i fremtiden. Der er tale om langsigtede, tværgående målsætninger. 9

10 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken beskriver desuden tre principper for, hvordan der skal arbejdes med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis. Borgerinddragelse Viborg Kommune vil inddrage borgerne i arbejdet med de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Inddragelsen skal blandt andet bidrage til, at borgerne oplever Kommunens indsatser som relevante og meningsfulde i det enkelte lokalområde. Samarbejde på tværs - internt og eksternt Et tæt samarbejde mellem fagforvaltninger internt i Kommunen skal sikre, at viden og kompetencer udnyttes optimalt, og at der er sammenhæng i indsatserne. Kommunen ønsker desuden at samarbejde med eksterne virksomheder, foreninger, praktiserende læger m.fl. Dokumentation og effekt Viborg Kommunes forebyggende og sundhedsfremmende indsatser baserer sig så vidt muligt på dokumenteret viden om metoder og effekter. Når Kommunen sætter nye tiltag i gang, er overvågning og evaluering af indsatserne altid tænkt med. Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme Disse principper beskriver, hvordan Viborg Kommune vil opfylde sin vision og sine målsætninger. Der er tale om hovedprincipper, som er afgørende for opfyldelsen af målsætningerne. 10

11 Indsatsområder Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikkens indsatsområder er overordnede og tværgående. Herudover er der mange andre relevante, forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, som allerede varetages af de forskellige forvaltningsområder. Med indsatsområdet Sundhed på tværs ønsker Viborg Kommune at integrere arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i fagforvaltningernes driftsopgaver, hvor det er muligt. F.eks. kan man med sund aldring som tema arbejde på tværs af forvaltningerne og samarbejde med civilsamfundet. Med Mental sundhed som indsatsområde sætter vi fokus på, at kommunens borgere har det godt og fungerer godt i hverdagen. Mental sundhed er et samlende begreb for trivsel og psykisk velbefindende det vi også kalder det gode liv. KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) er væsentlige indsatsområder, fordi disse faktorer har stor betydning for udvikling af en række folkesygdomme. Indsatsområdet Ulykkesforebyggelse spænder bredt fra forebyggelse af trafikulykker til forebyggelse af fald og andre ulykker i hjemmet. 11

12 Indsatsområder - sundhed på tværs Alle forvaltningsområder bidrager til at skabe rammer og betingelser, som har betydning for borgernes sundhed. F.eks. har kommuneplanlægningen betydning for de fysiske rammer og dermed for borgernes muligheder for at udfolde sig i hverdagslivet. Et andet eksempel er den betydning, som folkeskolens rammer har for børn og unges sundhed og trivsel i hverdagen. Sundhed er ikke nødvendigvis et mål for alle forvaltningsområder, fordi forvaltningerne arbejder ud fra forskellige lovgivninger. Alligevel kan sundhed ofte være et middel, der kan understøtte forvaltningernes primære opgaver og målsætninger, og det er vigtigt at udnytte muligheden for synergi. For at koordinere forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på tværs af forvaltningsområderne, har Direktionen nedsat et Sundhedsforum med ledelsesrepræsentation fra alle forvaltningsområder. Viborg Kommune ønsker, at: Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken integreres i de enkelte forvaltningers sektorpolitikker. Forebyggelse og sundhedsfremme bliver en naturlig del af Viborg Kommunes aktiviteter. 12

13 Indsatsområder - mental sundhed Mental sundhed betyder, at man har det godt og fungerer godt i hverdagen. Det handler om at trives, om at klare hverdagslivets udfordringer, om at kunne indgå i fællesskaber med andre mennesker og om ikke blive stresset. Det er vigtigt, hvordan man har det både for den enkeltes livskvalitet og for risikoen for at udvikle sygdom. Mange faktorer har betydning for mental sundhed. Faktorer, der fremmer mental sundhed, er f.eks. et godt fysisk helbred, positiv selvopfattelse, gode sociale relationer og trygge rammer. Risikofaktorer for mental sundhed er f.eks. social eksklusion, misbrug og vold, manglende støtte og risikoadfærd. Viborg Kommune ønsker at: Indsatser tager udgangspunkt i de faktorer, som fremmer mental sundhed. Arbejde med mental sundhed som selvstændigt tema og som en integreret del af de øvrige sundhedsfremmende indsatser. Støtte samarbejde og netværksdannelse i lokalområder/ boligområder i samarbejde med civilsamfundet. FAKTA 10 % af de voksne borgere i Danmark har dårlig mental sundhed. Andelen af børn med et dagligt symptom på mistrivsel er steget fra 1991 til Blandt 13-årige piger er det en stigning fra 10 til 23 procent, og blandt 13-årige drenge er det en stigning fra 9 til 15 procent. (SIF, 2011) Kommunen kan bidrage til mental sundhed ved f.eks. at synliggøre området, samarbejde på tværs af forvaltningerne, bidrage til dokumentation, sikre kompetenceudvikling og samarbejde med relevante aktører. Kilde: Sundhedsstyrelsen, Ingen sundhed uden mental sundhed 13

14 FAKTA - kost 57 % af de voksne borgere i Viborg Kommune vil gerne spise sundere. Kilde: Larsen F:B., Andersen P:V: & Poulsen S. (2011) Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Udviklingen Voksne Aarhus: Center for Folkesundhed FAKTA - alkohol FAKTA - rygning voksne dagligrygere i Viborg Kommune vil gerne have støtte og hjælp til rygestop. Kilde: Larsen F:B., Andersen P:V: & Poulsen S. (2011) Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Udviklingen Voksne Aarhus: Center for Folkesundhed voksne i Viborg Kommune med et riskabelt alkoholforbrug ønsker at nedsætte forbruget. Kilde: Larsen F:B., Andersen P:V: & Poulsen S. (2011) Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Udviklingen Voksne Aarhus: Center for Folkesundhed FAKTA - fysisk inaktivitet Procent, som ser mindst 4 timers tv, video eller dvd på hverdage. 30 Indsatsområder - KRAM Adfærd i forhold til Kost, Rygning, Alkohol, Motion har betydning for udvikling af en række folkesygdomme samt den stigende problematik omkring overvægt. Kost Sund mad og gode kostvaner har stor betydning for alle, og det skal være en naturlig del af hverdagen. Viborg Kommune ønsker at: Fremme sunde madvaner i forskellige sociale sammenhænge f.eks. idrætshaller, institutioner, arbejdspladser mv. Understøtte initiativer, der udbreder viden om mad og tilberedning af sund mad. Rygning I Danmark er tobaksrygning den største enkeltstående faktor for tidlig død. Trods en tendens til et faldende antal rygere er der fortsat behov for en indsats på området særligt i forhold til de unge. Viborg Kommune ønsker at: Fremme røgfri miljøer Forebygge rygestart Fremme rygestop Alkohol I Danmark er alkohol en integreret del af det sociale liv, og mange danskere unge som ældre har et risikabelt alkoholforbrug Piger Drenge Viborg Kommune ønsker at: Arbejde for, at de unge udskyder alkoholdebut til det 16. år. Arbejde for åbenhed og dialog om brug af alkohol. Støtte børn i familier med alkoholmisbrug. Motion Dette indsatsområde handler både om at få mere bevægelse i hverdagen og om at fremme motion. Begge dele har stor betydning for helbred og velbefindende. 0 Kilde: Rasmussen, M. & Due, P. (red.) (2011). Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet årige 13-årige 15-årige Viborg kommune ønsker at: Fremme mulighed for en aktiv livsstil i hverdagen ved at forbedre de fysiske rammer (f.eks. cykelstier, legepladser, grønne områder). Støtte nye initiativer, der fremmer fysisk aktivitet i hverdagen.

15 Indsatsområder - Ulykkesforebyggelse Det ulykkesforebyggende arbejde spænder bredt fra forebyggelse af trafikulykker til forebyggelse af fald og andre ulykker i hjemmet. Viborg Kommune ønsker at: Forebygge ulykker generelt. Forebygge faldulykker blandt ældre borgere. Udbrede kendskabet til førstehjælp. 15

16 Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Forebyggelseshandleplan

Forebyggelseshandleplan 1 Forebyggelseshandleplan 2012-2014 1 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Sundhedspolitik og sundhedsbegrebet i Herning Kommune 4 3.1 Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi 4 4. Sundhedsmæssige udfordringer

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Sundhedspolitik 2013-2016

Frederikshavn Kommune. Sundhedspolitik 2013-2016 Frederikshavn Kommune Sundhedspolitik 2013-2016 5 6 8 14 15 16 17 20 27 Forord Sundhed er mange ting Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? Andre udfordringer Involvering Eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 1. Formål med aftalen: Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

10. januar 2012. Sundhed på tværs. Baggrundsmateriale til ny sundhedspolitik fra 2012

10. januar 2012. Sundhed på tværs. Baggrundsmateriale til ny sundhedspolitik fra 2012 10. januar 2012 Sundhed på tværs Baggrundsmateriale til ny sundhedspolitik fra 2012 1 Indhold Introduktion...3 2. generation sundhedspolitik...3 Procesplan...4 Lovgrundlag...5 Forarbejdet til den nye sundhedspolitik...7

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

Velkommen. Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads

Velkommen. Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads Velkommen Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads 9:45 Morgenmad 10:00 Velkommen og introduktion Social ulighed i sundhed og potentialet for at

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere