Genoprettende Retfærdighed -Danske og internationale perspektiver maj Århus Universitet. Konferencerapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genoprettende Retfærdighed -Danske og internationale perspektiver. 12.-13. maj 2011. Århus Universitet. Konferencerapport"

Transkript

1 Genoprettende Retfærdighed -Danske og internationale perspektiver maj 2011 Århus Universitet Konferencerapport Af Erik Helvard & Aase Rieck Sørensen Center for Konfliktløsning Konferencen blev arrangeret i et samarbejde mellem: Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet Center for Konfliktløsning, København Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Ph.d.-programmet i Filosofi og Studiet af Ideer, Aarhus Universitet Forskningsenheden RUML, Aarhus Universitet Foreningen for Mediation/Konfliktmægling, København CESAU, Aarhus Universitet 1

2 Baggrund for konferencen I lande som Sydafrika, Uganda, New Zealand, Canada og USA har ideer om genoprettende retfærdighed (restorative justice) længe spillet en afgørende rolle for forskellige konfliktløsningspraksisser. Endvidere er ideer om genoprettende retfærdighed begyndt at vinde indpas i forhold til eksisterende strafferet og konfliktløsningspraksis i Danmark. Et eksempel på nævnte tendens er, at der per 1. januar 2010 blev indført en landsdækkende ordning med konfliktråd i danske straffesager. Konferencens formål er at skabe øget debat om (og interesse for) genoprettende retfærdighed i en dansk sammenhæng ved: - At give en nuanceret introduktion til, hvad genoprettende retfærdighed er, samt at eksemplificere, hvorledes ideer om genoprettende retfærdighed har spillet en rolle for konfliktløsningspraksisser uden for Danmark. - At afdække, hvordan det går med de nuværende danske initiativer med genoprettende retfærdighed. - At diskutere, hvorvidt det er ønskeligt at igangsætte nye danske initiativer med genoprettende retfærdighed samt at identificere, hvilke konkrete initiativer, der evt. kunne være ønskelige (f.eks. initiativer i lokalområder i Danmark eller initiativer på Grønland). - At oprette et dansk netværk omkring genoprettende retfærdighed, der kan fungere som en ressourcekilde for evt. fremtidige danske initiativer i forhold til genoprettende retfærdighed (både praktiske tiltag og forskningstiltag). Arrangørkommiteen bestod af: - Aase Rieck Sørensen, leder af Center for Konfliktløsning - Vibeke Vindeløv, professor i konfliktmægling ved det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet - Steen Wackerhausen, professor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet - Uffe Juul Jensen, professor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet - Christian B.N. Gade, ph.d.- stipendiat ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Konferencerapporten For at fastholde de mange spændende oplæg og debatter på konferencen har Center for Konfliktløsning udarbejdet denne rapport som supplement til den elektroniske gengivelse af konferencens oplæg (video og power point præsentationer), som ligger på Aarhus Universitets hjemmeside jf. link nedenfor. Konferencerapporten gengiver hovedpointer fra oplæg og debatter, som vi har set og hørt dem. Programmet for konferencen kan findes som bilag til denne rapport. 2

3 Genoprettende retfærdighed: baggrund og dilemmaer Oplægsholder: Vibeke Vindeløv, dr.jur. professor i konfliktmægling ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Vibeke Vindeløvs indledende oplæg sigtede mod at give en fælles ramme for at forstå begrebet genoprettende retfærdighed. Vindeløv tegnede således baggrundstæppet for konferencens videre forløb med en introduktion til genoprettende retfærdighed og de tanker, der ligger til grund for begrebet. Vibeke skitserede dét, hun kaldte hovedingrediensen i genoprettende retfærdighed, som en balance mellem forskellige spændinger: - En balance mellem gerningsmandens rettigheder og offerets behov - En balance mellem behovet for at rehabilitere gerningsmænd og pligten til at beskytte samfundet - En balance mellem en eftergivende model for retfærdighed og en straffende retfærdighed Denne balance bliver opretholdt, eller genoprettet, ved dét, de enkelte aktører kan opnå igennem det genoprettende møde eller den genoprettende proces. For offeret er de væsentligste ting, der kan opnås; information, vished, at få fortalt og anerkendt sin historie, at genvinde kontrollen over sig selv og vende tilbage til samfundet - få reel eller symbolsk genopretning. For gerningsmanden giver den genoprettende proces mulighed for at påtage sig ansvar, at sige undskyld og forklare sig, at råde bod på den forvoldte skade, og en mulighed for at øge sine personlige kompetencer - blive rustet til at indgå i samfundet. For samfundet er gevinsten ved genoprettende retfærdighed, at ofre bliver tilgodeset og krænkere påtager sig ansvar, at samfundets regler og moral bliver retableret, og at kompetencen til selv at løse konflikter i samfundet bliver øget et sundt samfund. På to områder adskiller genoprettende retfærdighed sig markant fra et retributivt straffesystem. Det drejer sig om nøglebegreberne sandhed og retfærdighed. Sandhed er i traditionel juridisk forstand noget faktuelt og beviseligt, hvor man i genoprettende retfærdighed opererer med både faktuel, social og helende sandhed. Retfærdighed anskues ligeledes på forskellige måder. I traditionel juridisk forstand er retfærdighed lig med lighed og ikke vilkårlighed, mens der inden for genoprettende retfærdighed lægges vægt på processuel retfærdighed, der knytter sig til den subjektive oplevelse. Et tredje nøglebegreb er frivillighedsprincippet, forstået på den måde, at fri vilje er muligheden for at den handlende kunne have handlet på en anden måde. Ligeledes er det af yderste vigtighed at der ikke er en forventning eller et krav om tilgivelse eller forsoning. Når der arbejdes med genoprettende retfærdighed, er det vigtigt at have en række dilemmaer eller risici for øje. Der er en risiko for, at offeret føler sig presset ind i processen og dermed oplever endnu en krænkelse/en retraumatisering. Der er en risiko for, at gerningsmanden i processen oplever det som en ydmygelse at deltage, der påfører ham/hende en yderligere straf. Der er 3

4 ligeledes en risiko for, at gerningsmanden deltager i den genoprettende proces udelukkende for at blive set på med mildere øjne af straffesystemet og samfundet. Afslutningsvis beskrev Vibeke Vindeløv den bagvedliggende filosofi og fremhævede fire nøglebegreber relationer, fællesskab, samhørighed og gensidig afhængighed. Kritik af advokaturet for genoprettende retfærdighed Oplægsholder: Jakob V. Holtermann, Ph.d. i filosofi og postdoc ved Center for Retskulturelle Studier, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Jakob V. Holtermann indledte med at understrege, at genoprettende retfærdighed er mange ting, og at hans oplæg alene vil handle om genoprettende retfærdighed i relation til forbrydelser. Genoprettende retfærdighed er en konsensusbaseret proces i modsætning til det traditionelle retssystem, der opererer med straf proportionelt med skyld, defineret af en dømmende instans. Genoprettende retfærdighed bliver ofte beskrevet som et paradigmeskift, et radikalt nybrud med tidligere tænkning om straf/skyld, som indebær en distancering i forhold til det traditionelle straffesystem. Ifølge Holtermann, er der i advokaturet (fortalervirksomheden) for genoprettende retfærdighed, qua distanceringen i forhold til det traditionelle straffesystem, en kontinuerlig undertekst der rubricerer fortalere for genoprettende retfærdighed som the good guys og fortalere for det traditionelle straffesystem som the bad guys. Han har i advokaturet fundet tegn på denne distinktion og blandt andet oplevet, at der er en markant indignation over for opponenter, der udtaler sig kritisk om genoprettende retfærdighed. Faren ved dette er, at fortalere for genoprettende retfærdighed bliver en lukket klub for de indviede, og dette efterlader en række ustillede spørgsmål og utestede præmisser. Som eksempler nævnte han antagelsen om, at straf ikke har nogen kriminalpræventiv effekt, og antagelsen om, at det traditionelle retssystem er ude af stand til at se forbrydelse som værende en del af en større kontekst på grund af retssystemets forpligtelse på abstrakte idealer. Der er forskning der tyder på, at straf har en præventiv effekt, men effekten af hårdere, eller mildere straffe er ukendt. Advokaturet for genoprettende retfærdighed kan deles op i to grupper; maksimalisterne og puristerne. Puristerne ser den konsensusbaserede proces som den eneste vej, hvor maksimalisterne søger et genoprettende resultat (gerne via genoprettende retfærdighed). Puristerne mangler svar på, hvad man skal stille op med de sager, der ikke er mulige at behandle gennem en konsensusbaseret proces. Eksempler hvor gerningsmanden nægter skyld, sager hvor gerningsmand og offer ikke kan blive enige om konsekvensen eller tilfælde, hvor gerningsmand og offer bliver enige om drakonisk straf, altså straf der i al tydelighed er uproportionel med forbrydelsen. I disse sager vil det være nødvendigt at benytte sig af mere traditionelle tilgange til retssystemet. 4

5 Dette medfører, at advokaturet for genoprettende retfærdighed er nød til at vælge mellem purismen, der savner svar på centrale spørgsmål, eller at opgive påstanden om et reelt paradigmeskift. Afslutningsvis pointerede Jacob Holtermann, at han personligt finder filosofien og anvendelsen af genoprettende retfærdighed interessant og brugbar ud fra følgende perspektiver: - Kampagnen for genoprettende retfærdighed bør modereres - At genoprettende retfærdighed ikke er et Columbus-æg - Overlap ikke paradigmeskift - Genoprettende retfærdighed som mellem-niveau sanktion, fx ved ungdoms- eller førstegangsforbrydere - Nyt fokus: reformering og humanisering af eksisterende systemer. Sydafrikas sandheds- og forsoningsproces: en proces funderet på genoprettende retfærdighed og ubuntu? Oplægsholder: Christian B.N. Gade, ph.d.- stipendiat ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet Christian Gades oplæg faldt i tre dele 1) en kort introduktion til Sydafrikas sandheds- og forsoningskommission, 2) en udredning af hvad kommissionens rapport havde at sige om ubuntu (oprindeligt menneskelighed) og genoprettende retfærdighed og 3) præsentation af egne forskningsresultater. Sandheds- og forsoningskommissionen og dens undergrupper (amnesti kommiteen, menneskeretskomiteen, og genopretning og rehabiliteringskomiteen) som blev ledet af Desmond Tutu, blev oprettet i kølvandet på Sydafrikas foreløbige konstitution fra Konstitutionen indeholdt en aftale om, at personer, som havde begået menneskerettighedskrænkelser under apartheid, skulle have amnesti. Der var brug for forståelse og ikke hævn, genopretning og ikke gengæld, der var brug for ubuntu ikke offerliggørelse. Sandheds- og forsoningskommissionen er i eftertiden blevet kædet sammen med genoprettende retfærdighed. Men selvom restorative justice bliver nævnt i kommissionens rapport er der kun tale om et enkelt afsnit. I dette relativt korte afsnit kædes genoprettende retfærdighed desuden sammen med ubuntu i og med at titlen på afsnittet lyder: Ubuntu: Promoting restorative justice Sandheds- og forsoningskommissionen definerede restorative justice som processer der: - Forsøger at redefinere kriminalitet fra at have fokus på lovbrud mod en ansigtsløs stat til en forståelse af kriminalitet, som krænkelser mod mennesker, som forkerte handlinger mod et andet menneske. - Er baseret på godtgørelse af skade: der sigter mod at heale alle involverede først og fremmest offeret, men også gerningsmand, disses familier og samfundet - Opfordrer offer, gerningsmand og samfundet til at være direkte involverede i processen, med staten og retlige professionelle som facilitatorer. - Støtter et retssystem der tilsigter ansvarstagen fra gerningsmand, og gennem deltagelse af både offer og gerningsmanden at rette uretten. 5

6 Christian Gades forskningsresultater stiller spørgsmålstegn ved den opfattelse, at ubuntu historisk hænger sammen med genoprettende retfærdighed og viser, at der er ændret noget i forståelsen af begrebet ubuntu. Det er først i sandheds- og forsoningskommissionen at disse begreber er blevet koblet, og denne kobling har medført en ændring af begrebet ubuntu, som før kommissionen stort set udelukkende blev identificeret som menneskelighed (forskellige menneskelige egenskaber). Denne kobling har desuden medført, at genoprettende retfærdighed er blevet set på som noget oprindeligt, som altid er blevet brugt i traditionelle sydafrikanske konfliktløsningspraksisser. Dét er der historiske kilder, som modsiger. Slutteligt opsummerede Christian Gade at: - det først er i forbindelse med sandheds- og forsoningskommissionens arbejde at ubuntu er blevet gjort til rationale for genoprettende retfærdighed - den måde de traditionelle sydafrikanske retsinstanser er blevet beskrevet på i nyere tid eksemplificerer en, til tider, overromantisering af genoprettende retfærdighed som noget oprindeligt og indeholdende en form for tabt tidsløs visdom. - der bliver støttet op omkring genoprettende retfærdighed i Sydafrika, på trods af at det måske ikke har så dybe kulturelle rødder, som det ofte hævdes. Genoprettende retfærdighed som svar på det presserende behov for en målrettet helingsproces i det grønlandske samfund både af den grønlandske folkesjæl og i forhold til enkeltindivider? Oplægsholder: Assi Chemnitz Narup, borgmester i Sermersooq Kommune, Grønland Asii Chemnitz Narup blev første gang opmærksom på genoprettende retfærdighed gennem en artikel skrevet af Vibeke Vindeløv. Artiklen rørte hende dybt i forhold til den unikke situation grønlændere og Grønland som samfund befinder sig i som resultat af kolonitiden. Det grønlandske samfund er præget af udtalt vold, voldtægter, seksuelle overgreb, selvmord og omsorgssvigt. Særligt i små samfund, som i Grønland, vil gerningsmand og offers veje krydses igen. Det er derfor vigtigt, at samfundet på en og samme tid tager utvetydigt afstand fra handlingerne, men samtidig tilbyder en helhjertet mulighed for at genoprette relationen til menneskene bag. Gennem hårdt arbejde er det lykkedes at få skrevet en enkelt paragraf ind i den grønlandske retsplejelov om muligheden for forsøgsordninger med genoprettende retfærdighed. Der har desværre ikke været nogle forsøg endnu, og Asii Chemnitz Narup bad om hjælp til at lægge både fagligt og politisk pres på Justitsministeriet for at få gennemført sådanne forsøg. Kolonitiden har givet ar på den grønlandske folkesjæl, en folkesjæl der er vævet omkring hårde livsvilkår i verdens koldeste egne i tæt forbindelse med naturen. Grønlændere er opfostret med en holistisk verdensopfattelse, med ideen om altings sammenhæng. Der er en sammenhæng mellem Inuk: mennesket/eksistensen, sila: det livgivende/universet/bevidstheden/vejret, menneskets ateq: navnesjælen, tarneq menneskets passive sjæl og anersaaaq/isuma: den tænkende/aktive sjæl. I kolonitiden var der hverken respekt eller forståelse for værdierne i denne kultur. 6

7 Kolonitidens overgreb har stadig indvirkning på Grønland og grønlændere i dag. Oplevelserne af ikke at være lige så gode som danskerne, at ikke måtte lege med danske børn, at danskere fik højere løn for samme arbejde, de bedste huse osv. har medført skade. Disse skader, opstået i forbindelse med og i kølvandet af kolonitiden, er aldrig blevet genoprettet. Afslutningsvis gav Asii Chemnitz Narup udtryk for et ønske om at diskutere mulige rammer og metoder til at sætte meningsfulde helingsprocesser i gang i Grønland og stillede spørgsmålet: Kan genoprettende retfærdighed bruges til at genoprette, de skader, som er blevet forvoldt den grønlandske folkesjæl i forbindelse med kolonitiden? Paneldebat med deltagelse af dagens oplægsholdere Ordstyrer: Aase Rieck Sørensen, leder af Center for Konfliktløsning Panelet tog udgangspunkt i en række spørgsmål, som var blevet formuleret af deltagerne i workshops på baggrund af dagens mange oplæg. Spørgsmålene var centreret omkring problematikken vedrørende Danmarks kolonialisering af Grønland og efterveerne heraf, samt problematikken om romantiseringen af tankesættet om genoprettende retfærdighed - både af genoprettende retfærdighed generelt og ubuntu i Sydafrika specielt. Deltagerne gav udtryk for, at de ønskede at genoprettende retfærdighed fik en større plads i det danske retssystem og første skridt kunne være, at konfliktråd blev et alternativ til straf for så vidt, det drejede sig om førstegangsforbrydelser begået af de helt unge. Desuden lød der en opfordring til at støtte op initiativer på Grønland til fremme af genoprettende retfærdighed. Konfliktmægling i Danmark et landkort Oplægsholder: Lin Adrian, ph.d.stipendiat, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Lin Adrians oplæg havde som formål at tegne et landkort over brugen af konfliktmægling i Danmark, og altså ikke et landkort over brugen af genoprettende retfærdighed som sådan. Det er svært at tegne et fyldestgørende landkort over brugen af mægling i Danmark alene af den grund, at meget af dét, der foregår, sker under radaren. Der findes i Danmark tre typer af institutionaliseret mægling; konfliktråd i straffesager, mægling i statsforvaltningen og retsmægling. Konfliktrådsordningen blev landsdækkende 1. januar 2010 og er oprettet på baggrund af erfaringer fra to forsøgsordninger med rod i voldspakkerne fra 90 erne. Formålet med konfliktrådene er, at forurettede får mulighed for at bearbejde den vrede og angst som offeret måtte have efter et overgreb, samt give offeret større tryghed i dagligdagen. Derudover har ordningen til formål, at gerningspersonen påtager sig ansvar for handlingen og dermed medvirker til at øge gerningspersonens ansvarlighed for fremtidige handlinger. De hyppigste grunde til at deltage i konfliktråd for henholdsvis offer og gerningsperson er; ønsket om at få en forklaring og at møde gerningsmanden, og på den anden side ønsket om at give en undskyldning og en forklaring. Mægling i statsforvaltningen blev landsdækkende i 2001 på baggrund af en forsøgsordning i Københavns Statsamt i Ordningen har til formål, at hjælpe forældre der ikke bor sammen til selv at løse problemer omkring forældremyndighed og samvær, samt forbedre kommunikation og 7

8 samarbejde. Dette skal gerne medføre en tovinder situation for forældre og barn, alternativt dæmpe konfliktniveauet til glæde for barnet. De oftest tilkendegivede grunde for at deltage er; for børnenes- og vores skyld, af strategiske hensyn (good-will i en eventuel retssag om forældremyndighed) eller for at få støtte eller ret i sin sag. Retsmægling blev landsdækkende d. 1. april 2008 efter en forsøgsordning i perioden Formålet med retsmægling er, at give parterne en mulighed for at søge tvisten løst på en anden måde end ved den traditionelle forligsmægling i retten, der bygger på gældende retsregler, eller ved en dom. Løsningen ved retsmægling kan i højere grad give parterne indflydelse på forløbet og tage hensyn til parternes underliggende interesser, behov og fremtid. Udover den institutionaliserede mægling er der, hvad Adrian kaldte mellemniveauet i Danmark. Det består blandt andet af Center for Konfliktløsning, Mediatoradvokaterne og Foreningen for Mediation/konfliktmægling. Mellemniveauet er således organisationer i privat regi, der arbejder aktivt med mægling uden for det statslige system. Derudover er der en underskov af aktører. Underskoven af mægling i Danmark foregår blandt andet på skoler, i SSP sammenhæng og på arbejdspladser. Med underskov skal forstås alle de mennesker, der arbejder med mægling uden for de etablerede strukturer i den institutionaliserede mægling eller i organisationerne på mellemniveauet. Der findes desuden en myriade af private konsulenter og konsulentvirksomheder, der ligeledes tilbyder konfliktmægling som en del af deres arbejde. Slutteligt stillede Lin Adrian spørgsmål ved den kobling, der er mellem mægling og genoprettende retfærdighed. Meget af den mæglingsaktivitet, der foregår i Danmark, er baseret på problemløsning mellem parthavere, og der bliver ofte ikke talt om berørte fælleskaber, som ellers er centralt i genoprettende retfærdighed. Det norske konfliktråd et uafsluttet eventyr Oplægsholder: Siri Kemeny, afdelingsdirektør ved sekretariat for konfliktråd i Norge, tidligere formand for European Forum for Restorative Justice. Siri Kemeny lagde ud med at påpege, at det går godt med de norske konfliktråd, men at det dog ikke er uproblematisk. Ifølge en rapport er ni ud af ti tilfredse efter at have deltaget i et konfliktråd og de oplyser, at de vil anbefale det til andre. Den norske justitsminister har udtalt, at genoprettende retfærdighed er vejen frem, og at han gerne så, at konfliktrådsordningen blev brugt meget mere, og at konfliktråd/genoprettende ret blev tilgængeligt som et valg i alle aspekter af straffeprocessen. En forskningsrapport viser, at konfliktrådene eksisterer i et spændingsfelt mellem forskellige rationaliteter (genoprettende retfærdighed og det traditionelle straffesystem). Spændingerne opstår ikke mindst fordi, genoprettende ret forsøger at rumme kompleksitet samtidig med at den skal fungere i/ spille sammen med et retssystem, der alt overvejende opererer ud fra generaliseringer og forenkling. Endvidere er det sådan, at kvalitetssikring inden for det traditionelle straffesystem baserer sig på tal, registreringer og regler, og det er ikke alt inden for genoprettende retfærdighed, der kan måles og vejes. Selvom det er vigtigt med kvalitetssikring i 8

9 traditionel forstand med fokus på blandt andet recidiv effekt (tilbagefald), kan det være en hæmsko i forhold til genoprettende initiativer, da det afgørende succeskriterium i genoprettende ret er dét, der sker i og mellem mennesker, der f.eks. har deltaget i mægling i konfliktråd. De vigtigste resultater er således ikke umiddelbart målbare. Slutteligt efterlyste Siri Kemeny, at Norge ophørte med at spille på to heste ved ikke at tage skridtet fuldt ud og implementere genoprettende retfærdigheds principper og programmer i alle aspekter af retssamfundet. Siri Kemeny frygter med den udvikling, der har været i Norge, at det potentiale, der er i konfliktrådene, er ved at blive forspildt. Det danske konfliktråd Oplægsholder: Charlotte Skou-Nielsen Wegener, politiassistent, forhandler og koordinator for konfliktrådet i Nordsjællands politi. Charlotte Skou-Nielsen Wegener gav indledningsvis udtryk for, at hun er glad for, at politiet har fået den opgave at sikre implementering af konfliktråd i straffesager i alle politikredse. Samtidig er det også en udfordring for politiet, der er vant til at arbejde meget faktuelt med lovovertrædelser. I forhold til visiteringen af folk til konfliktråd, skal politiet forholde sig til subjektive oplevelser af en given episode og tænke i helingsprocesser. Selvom det er en udfordring, bliver de betjente, der er drivkraften bag at få sager i konfliktråd, mere og mere positivt stemt over for ordningen. Charlotte Skou-Nielsen Wegeners efterlyste herefter spørgsmål fra salen. Hovedparten af spørgsmålene handlede om den udfordring, som de nye konfliktråd er for både jurister og anklagemyndighed. Desuden var der stor interesse for at høre om, hvordan koordinatorerne i politikredsene kan være med til at forene de to kulturer, der er kommet i spil qua politiets arbejde med genoprettende retfærdighed, samt hvordan frivillighedsprincippet bliver forvaltet. Charlotte Skou-Nielsen Wegeners understregede, at konfliktrådene skal have tid til at blomstre, og der er brug for at støtte op om politiets arbejde i overgangsfasen. Desuden er det vigtigt at have nogle stærke repræsentanter, der har forstået den genoprettende tilgang til retssystemet. Selvom vi gerne ser flere sager henvist til konfliktråd, er det vigtigt at minde om, at vi aldrig må presse nogen til at deltage i konfliktråd. Parterne skal selv kunne se, hvorfor det er en god ide at deltage i konfliktråd, det er ikke nok, at koordinatoren mener, det er en god idé. Når jeg visiterer, gør jeg utrolig meget ud af frivillighedsbegrebet, sagde Charlotte Wegener. Det danske konfliktråd bekymringsstøv Oplægsholder: Nina Raaschou, udviklingskonsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune. Nina Raaschou er konfliktmægler og leder af Københavns Skolemæglingsprojekt, og hun har været stærkt involveret i den forsøgsordning, der gik forud for loven om konfliktråd og er formand for Foreningen for Mediation/konfliktmægling. Hun indledte med at se på de forskelle, der er mellem det traditionelle straffesystem og genoprettende retfærdighed. Disse forskelle er udtryk for to forskellige måder at håndtere krænkelser på. 9

10 Det traditionelle retssystem er kendetegnet ved at anskue krænkelser som begået mod samfundet, skyld og straf er meget vigtig og medfører standardsanktioner. Følelser og relationer er uvedkommende, og retssikkerheden er hævet over hensynet til individerne. I det genoprettende retssystem bliver krænkelser set som begået mod individer. Processen er baseret på dialog, hvor følelser og relationer er betydningsfulde og det indebærer som oftest fortrolighed. FNs principper for arbejdet med genoprettende retfærdighed indeholder en anbefaling om at udarbejde nogle etiske principper for brugen af genoprettende retfærdighed, og den anbefaling syntes Nina Raaschou, at Danmark skulle følge op på. At konfliktrådene er forankret i politiet medfører både fordele og ulemper. En af fordelene er, at politiet har lettere kontakt til gerningspersonerne og ofre. Koordinatorerne er, med en enkelt undtagelse, alle politifolk og har derfor tæt kontakt med de betjente, der skal præsentere ordningen for offer og gerningsperson. En af ulemperne ved at koordinatorerne er politifolk kan være, at parterne i en straffesag kan opleve et pres for at deltage i konfliktråd alene af den grund, det er politiet, der spørger. Da konfliktrådene er forankret i politiet følger politiets problemer også med. Blandt andet har politireformen medført en distance mellem koordinatorer og betjentene på stationerne, da de ikke længere opholder sig samme sted til dagligt. Derudover har konfliktrådene ikke noget særskilt budget, og de penge, der skal bruges, skal tages ud af politiets øvrige budgetter. Dette kan medføre en interessekonflikt i forhold til fordelingen af ressourcer. Nina Raaschou afsluttede sit indlæg med en række opfordringer: Etablering af et netværk, hvor vi kan mødes og holde liv i debatten mellem praktikere og teoretikere. Udarbejdelse af et etisk grundlag for arbejdet i konfliktrådene og med genoprettende retfærdighed generelt. Sørg for evaluering af tiltagene. Arbejd mod større synergieffekt mellem de forskellige fagligheder, der arbejder med genoprettende retfærdighed. Næste gang der skal ansættes nye mæglere, så prøv at få nogle af de vrede unge mænd med Lad konfliktrådene få deres eget budget. Sørg for kvalitetssikring - herunder supervision og kompetenceudvikling af mæglere. Se kritisk på det vi gør. Selvom vi mener, vi gør det rigtige, er det ikke sikkert, det er sandt. Lav forsøgsordninger med konfliktråd som alternativ - ikke supplement - for unge. Youth Offending Team (YOT) i Århus Oplægsholdere: Heidi Alstrup, drifts leder af YOT og Rene D.C. Juhler, genoprettende retfærdighedsmedarbejder ved YOT i Ungerådgivningen, Familiekontor Vest, Aarhus Kommune. 10

11 YOT er en del af den samlede indsats for unge i alderen år i Aarhus Vest. Arbejdsmetoden indebærer, at der, max 3 dage efter en ung er blevet sigtet, skal være foretaget en risikovurdering, samtykke skal være indhentet og sagen overdraget til YOT, der herefter sørger for det videre forløb. YOT samarbejder med mange forskellige personer og netværk, som har berøring med den unge udover forældrene kan det være lokale netværk, professionelle der er beskæftiget med genoprettende ret (mægling, samfundstjeneste etc.), uddannelsesvejledning, gadeplans team, misbrugsbehandling, politi og anklagemyndighed. Inden for syv dage sørger en sagsbehandler for at lave en handleplan, lave aftaler og udarbejde et kontraktforløb. Efterfølgende er der opfølgning og evaluering/effektmåling. I teamet er der en fuldtidsstilling, som har fået titlen genoprettende retfærdighedsmedarbejder. Stillingen repræsenterer en ny tilgang til målgruppen. Arbejdsopgaverne indebærer blandt andet at være bisidder for en gerningsperson, der deltager i konfliktråd, opfølgning omkring samfundstjeneste og samtaleforløb med fokus på erkendelse, motivation og adfærdskorrektion. Desuden fungerer den genoprettende-retfærdigheds-medarbejder som konfliktmægler på skoler, klubber og i lokalområdet i øvrigt med henblik på at forebygge kriminalitet og sigtelser. Rene Juhlers erfaring med de unge, der er sigtede for en kriminel handling, er, at de ofte føler sig stigmatiserede, magtesløse og vrede. Den store udfordring er at gøre normalsamfundet attraktivt for de unge og de unge attraktive for samfundet et skridt på vejen er, at møde de unge som ligeværdige og fastholde dem i en genoprettende proces, således at de reelt får en chance til. Det er vigtigt, at gerningspersonen føler et ansvar for den handling, han/hun har begået. For at opnå det, må man have en anerkendende tilgang og møde den unge respektfuldt. Kun derigennem kan man få gerningspersonen til at forholde sig til offeret og udvise den empati, der er afgørende for et vellykket møde i konfliktråd. Et af de bærende principper for genoprettende ret er inkludering. Her blandt andet forstået som, at man kompenserer for årsager til kriminalitet, undgår parallelsamfund og fastholder de unge i processen. I arbejdet med at inkludere de unge, kræves det, at de mødes ligeværdigt, og at man tør bruge sig selv i relationen. Afslutningsvis understregede Rene Juhler vigtigheden af, at de professionelle, der arbejder med de unge, først og fremmest er i stand til at se behovene bag de unges adfærd og reaktioner, og at man holder sig vågen i relationen, hvilket kræver at vi formår at kigge indad for at undgå optrapning af konflikterne. Inspiration til fremtidige danske initiativer Oplægsholder: Jesper Bastholm Munk, faglig leder, Center for Konfliktløsning, København Indledningsvis illustrerede Jesper Bastholm Munk nogle konkrete cases fra belastede boligområder, hvor situationen har udviklet sig til konflikter, og han pointerede, hvor vigtigt det er, at have nogle metoder og værktøjer at sætte ind med, når konflikterne begynder at blusse op. 11

12 Han fortalte, at Center for Konfliktløsning forsøger - igennem kurser, uddannelser, gratis rådgivning, konkret konflikthåndtering og partnerskab om projekter - at være med til at udvikle sådanne kompetencer og beredskaber. Ungemægling, er et særligt fokus område, idet konfliktmægling mellem unge, der er i konflikt, har vist sig at være en meget effektiv metode til at forhindre, at den unge begår den samme form for forbrydelse igen. Eventuelle fremtidige initiativer hører under et af to hovedområder; den konfliktfaglige platform og det politiske projekt (påvirkning af regering og folketing). Jesper lagde det ud til konferencens deltagere at komme med forslag til fremtidige initiativer. Blandt forslagene var dannelse af et netværk for praktikere og forskere, der har lyst til at udveksle erfaringer og drøfte fælles initiativer for at fremme brugen af genoprettende retfærdighed. Netværket skal bruges til diskussion, gensidig inspiration og udvikling af alle aspekter af genoprettende retfærdighed på tværs af faglige og praktiske/akademiske skel. Der blev desuden opfordret til lobby virksomhed overfor politikere. Paneldebat med deltagelse af dagen oplægsholdere Ordstyrer: Vibeke Vindeløv, professor dr. jur. Københavns Universitet Konferencen blev afsluttet med spørgsmål til og debat med de oplægsholdere, der havde givet indlæg dagen igennem. I modsætning til den første paneldebat, var denne debat meget konkret og fokuseret på, hvilke former for genoprettende retfærdighed, der praktiseres i dag, primært mægling i konfliktråd i Norge og Danmark. Der blev også talt for at danne et netværk, hvor forskere og praktikere fremover kunne samarbejde for at få udbredt kendskabet til genoprettende retfærdighed. Center for Konfliktløsning,

13 Bilag Konferenceprogram Genoprettende retfærdighed danske og internationale perspektiver Aarhus Universitet, Teologisk Institut, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Torsdag d. 12. maj 2011 Kl Udlevering af konferencemateriale (70 deltagere inklusiv 5 Ph.d. studerende). Kl Introduktion til konferencen. Oplæg ved Aase Rieck Sørensen, leder af Center for Konfliktløsning, København. Kl Genoprettende retfærdighed: baggrund og dilemmaer Oplægsholder: Vibeke Vindeløv, professor i Konfliktmægling ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Kl Kritik af advokaturet for genoprettende retfærdighed Oplægsholder: Jakob v. H. Holtermann, ph.d. i filosofi og postdoc ved Center for Retskulturelle Studier, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Kl Workshop. I workshoppen diskuteres Vibeke Vindeløvs og Jakob v. H. Holtermanns oplæg. Kl Sydafrikas sandheds- og forsoningsproces: en proces funderet på genoprettende retfærdighed og ubuntu? Oplægsholder: Christian B. N. Gade, ph.d.-stipendiat ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Kl Genoprettende retfærdighed som svar på det presserende behov for en målrettet helingsproces i det grønlandske samfund både af den grønlandske folkesjæl og i forhold til enkeltindivider? Oplægsholder: Asii Chemnitz Narup, borgmester i Sermersooq Kommune, Grønland. Kl Workshop. I workshoppen diskuteres Christian B. N. Gades og Asii Chemnitz Narups oplæg. 13

14 Kl Paneldiskussion, hvor panelet diskuterer spørgsmål fra konferencedeltagerne. Panelet består af dagens oplægsholdere. Fredag den 13. maj 2011 Kl Konfliktmægling i Danmark et landkort Oplægsholder: Lin Adrian, ph.d.-stipendiat, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Kl Det norske konfliktråd Oplægsholder: Siri Kemeny, afdelingsdirektør ved Sekretariat for konfliktråd i Norge, tidligere formand for European Forum for Restorative Justice Det danske konfliktråd Oplægsholder: Charlotte Skou-Nielsen Wegener, Politiassistent, Forhandler og Koordinator for Konflikråd i Nordsjællands Politi Det danke konfliktråd kritiske perspektiver Oplægsholder: Nina Raaschou, udviklingskonsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune. Kl Workshop. I workshoppen diskuteres Lin Adrians, Siri Kemenys, Charlotte Skou-Nielsen Wegeners og Nina Raaschous oplæg. Kl Opstart og implementering af YOT (Youth Offending Team) og genoprettende retfærdighed Oplægsholdere: -Heidi Alstrup, teamkoordinator og driftleder af YOT (Youth Offending Team) i Ungerådgivningen, Familiekontor Vest, Aarhus Kommune. - Rene D. C. Juhler, genoprettende retfærdighed medarbejder ved YOT (Youth Offending Team) i Ungerådgivningen, Familiekontor Vest, Aarhus Kommune Inspiration til fremtidige danske initiativer i forhold til genoprettende retfærdighed Oplægsholder: Jesper Bastholm Munk, faglig leder ved Center for Konfliktløsning, København. Kl Paneldiskussion, hvor panelet diskuterer spørgsmål fra konferencedeltagerne. Panelet består af dagens oplægsholdere samt Henning Maigaard fra Rigspolitiet. Kl Tak for denne gang Afsluttende bemærkninger fra Christian B. N. Gade, ph.d.- stipendiat ved Institut for Filosofi of Idéhistorie, Aarhus Universitet. 14

Genoprettende retfærdighed danske og internationale perspektiver

Genoprettende retfærdighed danske og internationale perspektiver Genoprettende retfærdighed danske og internationale perspektiver Konference med tilknyttet ph.d.-kursus Program (Der tages forbehold for ændringer) Torsdag den 12. maj 2011 PH.D.-WORKSHOP Kl. 9.00-12.30

Læs mere

Genoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes

Genoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes SSP konference torsdag den 24. november Furesø Kommune Genoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes Oplæg og gruppedrøftelse ved Bo Ørsnes, proceskonsulent og konfliktmægler

Læs mere

GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION

GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION NÅR UNGE ER I KONFLIKT K A T R I N E B A R N E K O W R A S M U S S E N S T U D. P H. D. J U R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T GENERELT OM GENOPRETTENDE

Læs mere

GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION

GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 202 Offentligt GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION NÅR UNGE BRYDER LOVEN SSP-SAMRÅDETS FAGUDVALG FOR GENOPRETTENDE RET OG PRAKSIS CHARLIE LYWOOD,

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Familiekontor Vest Inddragelse af de unge og af frivillige YOT -Gadeplansteams -Uuvejledning

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Genoprettende retfærdighed. Historie & praksis

Genoprettende retfærdighed. Historie & praksis Genoprettende retfærdighed Historie & praksis Forsker og underviser i konflikthåndtering og sikkerhed på Aarhus Universitet Konfliktrådsmægler for Rigspolitiet i straffesager Selvstændig konsulent og underviser

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

The balanced model. Conferencing i Nordirland. Charlie Lywood, SSP konsulent.

The balanced model. Conferencing i Nordirland. Charlie Lywood, SSP konsulent. The balanced model Conferencing i Nordirland. af Charlie Lywood, SSP konsulent. Modeller for at adressere udfordrende adfærd og skadesopretning Personlige ansvar Høj At gøre med Med vreden At hævne Stigmatisering

Læs mere

SSP beskrivelse af opgaverne p. t.

SSP beskrivelse af opgaverne p. t. 1 SSP beskrivelse af opgaverne p. t. 1. Gennemførelse af forebyggelses program: Skoleområdet http://www.ssp.furesoe.dk/skoleomraadet/forebyggendeundervsining.aspx 3 intromøder med lærere og klubmedarbejdere

Læs mere

DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR

DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR ANALYSER & UNDERSØGELSER Udviklingen i vold begået af kvinder De seneste ti år er antallet af strafferetlige afgørelser for vold, hvor gerningspersonen er en kvinde,

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde ud fra en genoprettende tilgang

Tværprofessionelt samarbejde ud fra en genoprettende tilgang Tværprofessionelt samarbejde ud fra en genoprettende tilgang D. 22 marts 2017 - Vores stærkeste ressource i arbejdet med udsatte unge Rene D. C. Juhler Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem

Læs mere

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv. KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Program. Seminar om Alternativ Konfliktløsning København november 2005

Program. Seminar om Alternativ Konfliktløsning København november 2005 Program Seminar om Alternativ Konfliktløsning København 14. 15. november 2005 Alternativ konfliktløsning Som led i Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd og med støtte fra Nordisk Ministerråd afholder

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Genoprettende ret og ungekonferencer

Genoprettende ret og ungekonferencer Genoprettende ret og ungekonferencer SSP-samrådets fagudvalg for Genoprettende ret Charlie Lywood, Jens Ansbjerg, Mikkel Nielsen, Heidi Alstrup og Katrine Barnekow GENERELT OM GENOPRETTENDE RET Gengældende

Læs mere

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Manglende opmærksomhed på almindelige forvaltningsretlige krav til offentlig myndighedsudøvelse, Børne- og Ungdomsforvaltningen Mægling

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Evaluering af konfliktråd

Evaluering af konfliktråd Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

115 møderne, YOT og Ungesamråd v/ Gitte Krogh Centerchef for Familiecentret

115 møderne, YOT og Ungesamråd v/ Gitte Krogh Centerchef for Familiecentret 115 møderne, YOT og Ungesamråd v/ Gitte Krogh Centerchef for Familiecentret 115 møderne Socialdistriktsbaserede møder, hvor der udveksles oplysninger om kriminalitetstruede unge mellem politi og kommune

Læs mere

Genskab balancen om genoprettende processer. Forebyggelse af Ungdomskriminalitet: Workshop 4, d.8.12.2015 i København

Genskab balancen om genoprettende processer. Forebyggelse af Ungdomskriminalitet: Workshop 4, d.8.12.2015 i København Genskab balancen om genoprettende processer Forebyggelse af Ungdomskriminalitet: Workshop 4, d.8.12.2015 i København Mødemateriale om Genskab balancen Sådan kan materialet bruges: Formålet med dette materiale

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42.

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42. Styregruppemøde REFERAT Onsdag 18. sep. 2013 kl. 17.00-19.00 - i s mødelokale, Egedalsvænge 37 st.tv. Tilstede fra styregruppen: Susanne Hjælm Nørregaard Afd. formand i Skovengen Birte Vestergaard Næstformand

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Konfliktløsning, der styrker fællesskabet

Konfliktløsning, der styrker fællesskabet Konfliktløsning, der styrker fællesskabet Dét var titlen på konferencen i anledning af Center for Konfliktløsnings 20 års jubilæum. Konferencen blev holdt på Borups Højskole i København lørdag den 15.nov.

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

NOTER FRA STRATEGIDAG

NOTER FRA STRATEGIDAG NOTER FRA STRATEGIDAG Et fyldt lokale af både rådsmedlemmer, ansatte frivillige og almindelige medlemmer. INTRO V. ANDREAS & HELLE - Kernen i strategien: fællesskaber - AAI er i gang med ny strategi. I

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Forslag. Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling

Forslag. Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling 2008/1 LSF 158 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-730-0799 Fremsat den 26. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2014

Etnisk Konsulentteams statistik 2014 Etnisk Konsulentteams statistik 214 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommunes Social-, Beskæftigelses-

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Genoprettende retfærdighed i Danmark

Genoprettende retfærdighed i Danmark Genoprettende retfærdighed i Danmark Rapport fra Center for Konfliktløsning Christian B.N. Gade Forord af Aase Rieck Sørensen 1 Genoprettende retfærdighed i Danmark Rapport fra Center for Konfliktløsning

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne

Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne Spørgsmål: Hvad går metoden tværkulturel konfliktmægling ud på og hvordan bruges metoden i praksis? Hvordan kan

Læs mere

Præventiv indsats mod ungdomskriminalitet.

Præventiv indsats mod ungdomskriminalitet. Marts 2015 Præventiv indsats mod ungdomskriminalitet http://sm.dk/nyheder/2014/ny-pakke-til-60-mio-kr-forebygger-ungdomskriminalitet Initiativtagerne Sekretariatsleder Søren Munk Formand Roskilde afd.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser 23. august 2007 Nationalt Forebyggelsescenter Anker Heegaards Gade 3 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 00047 E-mail: Web: rpchi@politi.dk www.politi.dk Overordnet strategi for en styrket

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

alt behøver jo ikke være sort/hvidt

alt behøver jo ikke være sort/hvidt alt behøver jo ikke være sort/hvidt 1 #13 - oktober 2015 Hvad er problemet? Når RIFT afholder en temaaften om samvær, skyldes det, at der er en række problemstillinger, der rammer forældrene til de anbragte

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konfliktmægling via mediation

Konfliktmægling via mediation Konfliktmægling via mediation Fra advokat Som advokat har jeg af og til følt, at der har manglet en dimension i de sager, jeg har vundet. Det er klart, at den part, der har tabt sagen, står tilbage med

Læs mere