Genoprettende Retfærdighed -Danske og internationale perspektiver maj Århus Universitet. Konferencerapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genoprettende Retfærdighed -Danske og internationale perspektiver. 12.-13. maj 2011. Århus Universitet. Konferencerapport"

Transkript

1 Genoprettende Retfærdighed -Danske og internationale perspektiver maj 2011 Århus Universitet Konferencerapport Af Erik Helvard & Aase Rieck Sørensen Center for Konfliktløsning Konferencen blev arrangeret i et samarbejde mellem: Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet Center for Konfliktløsning, København Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Ph.d.-programmet i Filosofi og Studiet af Ideer, Aarhus Universitet Forskningsenheden RUML, Aarhus Universitet Foreningen for Mediation/Konfliktmægling, København CESAU, Aarhus Universitet 1

2 Baggrund for konferencen I lande som Sydafrika, Uganda, New Zealand, Canada og USA har ideer om genoprettende retfærdighed (restorative justice) længe spillet en afgørende rolle for forskellige konfliktløsningspraksisser. Endvidere er ideer om genoprettende retfærdighed begyndt at vinde indpas i forhold til eksisterende strafferet og konfliktløsningspraksis i Danmark. Et eksempel på nævnte tendens er, at der per 1. januar 2010 blev indført en landsdækkende ordning med konfliktråd i danske straffesager. Konferencens formål er at skabe øget debat om (og interesse for) genoprettende retfærdighed i en dansk sammenhæng ved: - At give en nuanceret introduktion til, hvad genoprettende retfærdighed er, samt at eksemplificere, hvorledes ideer om genoprettende retfærdighed har spillet en rolle for konfliktløsningspraksisser uden for Danmark. - At afdække, hvordan det går med de nuværende danske initiativer med genoprettende retfærdighed. - At diskutere, hvorvidt det er ønskeligt at igangsætte nye danske initiativer med genoprettende retfærdighed samt at identificere, hvilke konkrete initiativer, der evt. kunne være ønskelige (f.eks. initiativer i lokalområder i Danmark eller initiativer på Grønland). - At oprette et dansk netværk omkring genoprettende retfærdighed, der kan fungere som en ressourcekilde for evt. fremtidige danske initiativer i forhold til genoprettende retfærdighed (både praktiske tiltag og forskningstiltag). Arrangørkommiteen bestod af: - Aase Rieck Sørensen, leder af Center for Konfliktløsning - Vibeke Vindeløv, professor i konfliktmægling ved det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet - Steen Wackerhausen, professor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet - Uffe Juul Jensen, professor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet - Christian B.N. Gade, ph.d.- stipendiat ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Konferencerapporten For at fastholde de mange spændende oplæg og debatter på konferencen har Center for Konfliktløsning udarbejdet denne rapport som supplement til den elektroniske gengivelse af konferencens oplæg (video og power point præsentationer), som ligger på Aarhus Universitets hjemmeside jf. link nedenfor. Konferencerapporten gengiver hovedpointer fra oplæg og debatter, som vi har set og hørt dem. Programmet for konferencen kan findes som bilag til denne rapport. 2

3 Genoprettende retfærdighed: baggrund og dilemmaer Oplægsholder: Vibeke Vindeløv, dr.jur. professor i konfliktmægling ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Vibeke Vindeløvs indledende oplæg sigtede mod at give en fælles ramme for at forstå begrebet genoprettende retfærdighed. Vindeløv tegnede således baggrundstæppet for konferencens videre forløb med en introduktion til genoprettende retfærdighed og de tanker, der ligger til grund for begrebet. Vibeke skitserede dét, hun kaldte hovedingrediensen i genoprettende retfærdighed, som en balance mellem forskellige spændinger: - En balance mellem gerningsmandens rettigheder og offerets behov - En balance mellem behovet for at rehabilitere gerningsmænd og pligten til at beskytte samfundet - En balance mellem en eftergivende model for retfærdighed og en straffende retfærdighed Denne balance bliver opretholdt, eller genoprettet, ved dét, de enkelte aktører kan opnå igennem det genoprettende møde eller den genoprettende proces. For offeret er de væsentligste ting, der kan opnås; information, vished, at få fortalt og anerkendt sin historie, at genvinde kontrollen over sig selv og vende tilbage til samfundet - få reel eller symbolsk genopretning. For gerningsmanden giver den genoprettende proces mulighed for at påtage sig ansvar, at sige undskyld og forklare sig, at råde bod på den forvoldte skade, og en mulighed for at øge sine personlige kompetencer - blive rustet til at indgå i samfundet. For samfundet er gevinsten ved genoprettende retfærdighed, at ofre bliver tilgodeset og krænkere påtager sig ansvar, at samfundets regler og moral bliver retableret, og at kompetencen til selv at løse konflikter i samfundet bliver øget et sundt samfund. På to områder adskiller genoprettende retfærdighed sig markant fra et retributivt straffesystem. Det drejer sig om nøglebegreberne sandhed og retfærdighed. Sandhed er i traditionel juridisk forstand noget faktuelt og beviseligt, hvor man i genoprettende retfærdighed opererer med både faktuel, social og helende sandhed. Retfærdighed anskues ligeledes på forskellige måder. I traditionel juridisk forstand er retfærdighed lig med lighed og ikke vilkårlighed, mens der inden for genoprettende retfærdighed lægges vægt på processuel retfærdighed, der knytter sig til den subjektive oplevelse. Et tredje nøglebegreb er frivillighedsprincippet, forstået på den måde, at fri vilje er muligheden for at den handlende kunne have handlet på en anden måde. Ligeledes er det af yderste vigtighed at der ikke er en forventning eller et krav om tilgivelse eller forsoning. Når der arbejdes med genoprettende retfærdighed, er det vigtigt at have en række dilemmaer eller risici for øje. Der er en risiko for, at offeret føler sig presset ind i processen og dermed oplever endnu en krænkelse/en retraumatisering. Der er en risiko for, at gerningsmanden i processen oplever det som en ydmygelse at deltage, der påfører ham/hende en yderligere straf. Der er 3

4 ligeledes en risiko for, at gerningsmanden deltager i den genoprettende proces udelukkende for at blive set på med mildere øjne af straffesystemet og samfundet. Afslutningsvis beskrev Vibeke Vindeløv den bagvedliggende filosofi og fremhævede fire nøglebegreber relationer, fællesskab, samhørighed og gensidig afhængighed. Kritik af advokaturet for genoprettende retfærdighed Oplægsholder: Jakob V. Holtermann, Ph.d. i filosofi og postdoc ved Center for Retskulturelle Studier, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Jakob V. Holtermann indledte med at understrege, at genoprettende retfærdighed er mange ting, og at hans oplæg alene vil handle om genoprettende retfærdighed i relation til forbrydelser. Genoprettende retfærdighed er en konsensusbaseret proces i modsætning til det traditionelle retssystem, der opererer med straf proportionelt med skyld, defineret af en dømmende instans. Genoprettende retfærdighed bliver ofte beskrevet som et paradigmeskift, et radikalt nybrud med tidligere tænkning om straf/skyld, som indebær en distancering i forhold til det traditionelle straffesystem. Ifølge Holtermann, er der i advokaturet (fortalervirksomheden) for genoprettende retfærdighed, qua distanceringen i forhold til det traditionelle straffesystem, en kontinuerlig undertekst der rubricerer fortalere for genoprettende retfærdighed som the good guys og fortalere for det traditionelle straffesystem som the bad guys. Han har i advokaturet fundet tegn på denne distinktion og blandt andet oplevet, at der er en markant indignation over for opponenter, der udtaler sig kritisk om genoprettende retfærdighed. Faren ved dette er, at fortalere for genoprettende retfærdighed bliver en lukket klub for de indviede, og dette efterlader en række ustillede spørgsmål og utestede præmisser. Som eksempler nævnte han antagelsen om, at straf ikke har nogen kriminalpræventiv effekt, og antagelsen om, at det traditionelle retssystem er ude af stand til at se forbrydelse som værende en del af en større kontekst på grund af retssystemets forpligtelse på abstrakte idealer. Der er forskning der tyder på, at straf har en præventiv effekt, men effekten af hårdere, eller mildere straffe er ukendt. Advokaturet for genoprettende retfærdighed kan deles op i to grupper; maksimalisterne og puristerne. Puristerne ser den konsensusbaserede proces som den eneste vej, hvor maksimalisterne søger et genoprettende resultat (gerne via genoprettende retfærdighed). Puristerne mangler svar på, hvad man skal stille op med de sager, der ikke er mulige at behandle gennem en konsensusbaseret proces. Eksempler hvor gerningsmanden nægter skyld, sager hvor gerningsmand og offer ikke kan blive enige om konsekvensen eller tilfælde, hvor gerningsmand og offer bliver enige om drakonisk straf, altså straf der i al tydelighed er uproportionel med forbrydelsen. I disse sager vil det være nødvendigt at benytte sig af mere traditionelle tilgange til retssystemet. 4

5 Dette medfører, at advokaturet for genoprettende retfærdighed er nød til at vælge mellem purismen, der savner svar på centrale spørgsmål, eller at opgive påstanden om et reelt paradigmeskift. Afslutningsvis pointerede Jacob Holtermann, at han personligt finder filosofien og anvendelsen af genoprettende retfærdighed interessant og brugbar ud fra følgende perspektiver: - Kampagnen for genoprettende retfærdighed bør modereres - At genoprettende retfærdighed ikke er et Columbus-æg - Overlap ikke paradigmeskift - Genoprettende retfærdighed som mellem-niveau sanktion, fx ved ungdoms- eller førstegangsforbrydere - Nyt fokus: reformering og humanisering af eksisterende systemer. Sydafrikas sandheds- og forsoningsproces: en proces funderet på genoprettende retfærdighed og ubuntu? Oplægsholder: Christian B.N. Gade, ph.d.- stipendiat ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet Christian Gades oplæg faldt i tre dele 1) en kort introduktion til Sydafrikas sandheds- og forsoningskommission, 2) en udredning af hvad kommissionens rapport havde at sige om ubuntu (oprindeligt menneskelighed) og genoprettende retfærdighed og 3) præsentation af egne forskningsresultater. Sandheds- og forsoningskommissionen og dens undergrupper (amnesti kommiteen, menneskeretskomiteen, og genopretning og rehabiliteringskomiteen) som blev ledet af Desmond Tutu, blev oprettet i kølvandet på Sydafrikas foreløbige konstitution fra Konstitutionen indeholdt en aftale om, at personer, som havde begået menneskerettighedskrænkelser under apartheid, skulle have amnesti. Der var brug for forståelse og ikke hævn, genopretning og ikke gengæld, der var brug for ubuntu ikke offerliggørelse. Sandheds- og forsoningskommissionen er i eftertiden blevet kædet sammen med genoprettende retfærdighed. Men selvom restorative justice bliver nævnt i kommissionens rapport er der kun tale om et enkelt afsnit. I dette relativt korte afsnit kædes genoprettende retfærdighed desuden sammen med ubuntu i og med at titlen på afsnittet lyder: Ubuntu: Promoting restorative justice Sandheds- og forsoningskommissionen definerede restorative justice som processer der: - Forsøger at redefinere kriminalitet fra at have fokus på lovbrud mod en ansigtsløs stat til en forståelse af kriminalitet, som krænkelser mod mennesker, som forkerte handlinger mod et andet menneske. - Er baseret på godtgørelse af skade: der sigter mod at heale alle involverede først og fremmest offeret, men også gerningsmand, disses familier og samfundet - Opfordrer offer, gerningsmand og samfundet til at være direkte involverede i processen, med staten og retlige professionelle som facilitatorer. - Støtter et retssystem der tilsigter ansvarstagen fra gerningsmand, og gennem deltagelse af både offer og gerningsmanden at rette uretten. 5

6 Christian Gades forskningsresultater stiller spørgsmålstegn ved den opfattelse, at ubuntu historisk hænger sammen med genoprettende retfærdighed og viser, at der er ændret noget i forståelsen af begrebet ubuntu. Det er først i sandheds- og forsoningskommissionen at disse begreber er blevet koblet, og denne kobling har medført en ændring af begrebet ubuntu, som før kommissionen stort set udelukkende blev identificeret som menneskelighed (forskellige menneskelige egenskaber). Denne kobling har desuden medført, at genoprettende retfærdighed er blevet set på som noget oprindeligt, som altid er blevet brugt i traditionelle sydafrikanske konfliktløsningspraksisser. Dét er der historiske kilder, som modsiger. Slutteligt opsummerede Christian Gade at: - det først er i forbindelse med sandheds- og forsoningskommissionens arbejde at ubuntu er blevet gjort til rationale for genoprettende retfærdighed - den måde de traditionelle sydafrikanske retsinstanser er blevet beskrevet på i nyere tid eksemplificerer en, til tider, overromantisering af genoprettende retfærdighed som noget oprindeligt og indeholdende en form for tabt tidsløs visdom. - der bliver støttet op omkring genoprettende retfærdighed i Sydafrika, på trods af at det måske ikke har så dybe kulturelle rødder, som det ofte hævdes. Genoprettende retfærdighed som svar på det presserende behov for en målrettet helingsproces i det grønlandske samfund både af den grønlandske folkesjæl og i forhold til enkeltindivider? Oplægsholder: Assi Chemnitz Narup, borgmester i Sermersooq Kommune, Grønland Asii Chemnitz Narup blev første gang opmærksom på genoprettende retfærdighed gennem en artikel skrevet af Vibeke Vindeløv. Artiklen rørte hende dybt i forhold til den unikke situation grønlændere og Grønland som samfund befinder sig i som resultat af kolonitiden. Det grønlandske samfund er præget af udtalt vold, voldtægter, seksuelle overgreb, selvmord og omsorgssvigt. Særligt i små samfund, som i Grønland, vil gerningsmand og offers veje krydses igen. Det er derfor vigtigt, at samfundet på en og samme tid tager utvetydigt afstand fra handlingerne, men samtidig tilbyder en helhjertet mulighed for at genoprette relationen til menneskene bag. Gennem hårdt arbejde er det lykkedes at få skrevet en enkelt paragraf ind i den grønlandske retsplejelov om muligheden for forsøgsordninger med genoprettende retfærdighed. Der har desværre ikke været nogle forsøg endnu, og Asii Chemnitz Narup bad om hjælp til at lægge både fagligt og politisk pres på Justitsministeriet for at få gennemført sådanne forsøg. Kolonitiden har givet ar på den grønlandske folkesjæl, en folkesjæl der er vævet omkring hårde livsvilkår i verdens koldeste egne i tæt forbindelse med naturen. Grønlændere er opfostret med en holistisk verdensopfattelse, med ideen om altings sammenhæng. Der er en sammenhæng mellem Inuk: mennesket/eksistensen, sila: det livgivende/universet/bevidstheden/vejret, menneskets ateq: navnesjælen, tarneq menneskets passive sjæl og anersaaaq/isuma: den tænkende/aktive sjæl. I kolonitiden var der hverken respekt eller forståelse for værdierne i denne kultur. 6

7 Kolonitidens overgreb har stadig indvirkning på Grønland og grønlændere i dag. Oplevelserne af ikke at være lige så gode som danskerne, at ikke måtte lege med danske børn, at danskere fik højere løn for samme arbejde, de bedste huse osv. har medført skade. Disse skader, opstået i forbindelse med og i kølvandet af kolonitiden, er aldrig blevet genoprettet. Afslutningsvis gav Asii Chemnitz Narup udtryk for et ønske om at diskutere mulige rammer og metoder til at sætte meningsfulde helingsprocesser i gang i Grønland og stillede spørgsmålet: Kan genoprettende retfærdighed bruges til at genoprette, de skader, som er blevet forvoldt den grønlandske folkesjæl i forbindelse med kolonitiden? Paneldebat med deltagelse af dagens oplægsholdere Ordstyrer: Aase Rieck Sørensen, leder af Center for Konfliktløsning Panelet tog udgangspunkt i en række spørgsmål, som var blevet formuleret af deltagerne i workshops på baggrund af dagens mange oplæg. Spørgsmålene var centreret omkring problematikken vedrørende Danmarks kolonialisering af Grønland og efterveerne heraf, samt problematikken om romantiseringen af tankesættet om genoprettende retfærdighed - både af genoprettende retfærdighed generelt og ubuntu i Sydafrika specielt. Deltagerne gav udtryk for, at de ønskede at genoprettende retfærdighed fik en større plads i det danske retssystem og første skridt kunne være, at konfliktråd blev et alternativ til straf for så vidt, det drejede sig om førstegangsforbrydelser begået af de helt unge. Desuden lød der en opfordring til at støtte op initiativer på Grønland til fremme af genoprettende retfærdighed. Konfliktmægling i Danmark et landkort Oplægsholder: Lin Adrian, ph.d.stipendiat, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Lin Adrians oplæg havde som formål at tegne et landkort over brugen af konfliktmægling i Danmark, og altså ikke et landkort over brugen af genoprettende retfærdighed som sådan. Det er svært at tegne et fyldestgørende landkort over brugen af mægling i Danmark alene af den grund, at meget af dét, der foregår, sker under radaren. Der findes i Danmark tre typer af institutionaliseret mægling; konfliktråd i straffesager, mægling i statsforvaltningen og retsmægling. Konfliktrådsordningen blev landsdækkende 1. januar 2010 og er oprettet på baggrund af erfaringer fra to forsøgsordninger med rod i voldspakkerne fra 90 erne. Formålet med konfliktrådene er, at forurettede får mulighed for at bearbejde den vrede og angst som offeret måtte have efter et overgreb, samt give offeret større tryghed i dagligdagen. Derudover har ordningen til formål, at gerningspersonen påtager sig ansvar for handlingen og dermed medvirker til at øge gerningspersonens ansvarlighed for fremtidige handlinger. De hyppigste grunde til at deltage i konfliktråd for henholdsvis offer og gerningsperson er; ønsket om at få en forklaring og at møde gerningsmanden, og på den anden side ønsket om at give en undskyldning og en forklaring. Mægling i statsforvaltningen blev landsdækkende i 2001 på baggrund af en forsøgsordning i Københavns Statsamt i Ordningen har til formål, at hjælpe forældre der ikke bor sammen til selv at løse problemer omkring forældremyndighed og samvær, samt forbedre kommunikation og 7

8 samarbejde. Dette skal gerne medføre en tovinder situation for forældre og barn, alternativt dæmpe konfliktniveauet til glæde for barnet. De oftest tilkendegivede grunde for at deltage er; for børnenes- og vores skyld, af strategiske hensyn (good-will i en eventuel retssag om forældremyndighed) eller for at få støtte eller ret i sin sag. Retsmægling blev landsdækkende d. 1. april 2008 efter en forsøgsordning i perioden Formålet med retsmægling er, at give parterne en mulighed for at søge tvisten løst på en anden måde end ved den traditionelle forligsmægling i retten, der bygger på gældende retsregler, eller ved en dom. Løsningen ved retsmægling kan i højere grad give parterne indflydelse på forløbet og tage hensyn til parternes underliggende interesser, behov og fremtid. Udover den institutionaliserede mægling er der, hvad Adrian kaldte mellemniveauet i Danmark. Det består blandt andet af Center for Konfliktløsning, Mediatoradvokaterne og Foreningen for Mediation/konfliktmægling. Mellemniveauet er således organisationer i privat regi, der arbejder aktivt med mægling uden for det statslige system. Derudover er der en underskov af aktører. Underskoven af mægling i Danmark foregår blandt andet på skoler, i SSP sammenhæng og på arbejdspladser. Med underskov skal forstås alle de mennesker, der arbejder med mægling uden for de etablerede strukturer i den institutionaliserede mægling eller i organisationerne på mellemniveauet. Der findes desuden en myriade af private konsulenter og konsulentvirksomheder, der ligeledes tilbyder konfliktmægling som en del af deres arbejde. Slutteligt stillede Lin Adrian spørgsmål ved den kobling, der er mellem mægling og genoprettende retfærdighed. Meget af den mæglingsaktivitet, der foregår i Danmark, er baseret på problemløsning mellem parthavere, og der bliver ofte ikke talt om berørte fælleskaber, som ellers er centralt i genoprettende retfærdighed. Det norske konfliktråd et uafsluttet eventyr Oplægsholder: Siri Kemeny, afdelingsdirektør ved sekretariat for konfliktråd i Norge, tidligere formand for European Forum for Restorative Justice. Siri Kemeny lagde ud med at påpege, at det går godt med de norske konfliktråd, men at det dog ikke er uproblematisk. Ifølge en rapport er ni ud af ti tilfredse efter at have deltaget i et konfliktråd og de oplyser, at de vil anbefale det til andre. Den norske justitsminister har udtalt, at genoprettende retfærdighed er vejen frem, og at han gerne så, at konfliktrådsordningen blev brugt meget mere, og at konfliktråd/genoprettende ret blev tilgængeligt som et valg i alle aspekter af straffeprocessen. En forskningsrapport viser, at konfliktrådene eksisterer i et spændingsfelt mellem forskellige rationaliteter (genoprettende retfærdighed og det traditionelle straffesystem). Spændingerne opstår ikke mindst fordi, genoprettende ret forsøger at rumme kompleksitet samtidig med at den skal fungere i/ spille sammen med et retssystem, der alt overvejende opererer ud fra generaliseringer og forenkling. Endvidere er det sådan, at kvalitetssikring inden for det traditionelle straffesystem baserer sig på tal, registreringer og regler, og det er ikke alt inden for genoprettende retfærdighed, der kan måles og vejes. Selvom det er vigtigt med kvalitetssikring i 8

9 traditionel forstand med fokus på blandt andet recidiv effekt (tilbagefald), kan det være en hæmsko i forhold til genoprettende initiativer, da det afgørende succeskriterium i genoprettende ret er dét, der sker i og mellem mennesker, der f.eks. har deltaget i mægling i konfliktråd. De vigtigste resultater er således ikke umiddelbart målbare. Slutteligt efterlyste Siri Kemeny, at Norge ophørte med at spille på to heste ved ikke at tage skridtet fuldt ud og implementere genoprettende retfærdigheds principper og programmer i alle aspekter af retssamfundet. Siri Kemeny frygter med den udvikling, der har været i Norge, at det potentiale, der er i konfliktrådene, er ved at blive forspildt. Det danske konfliktråd Oplægsholder: Charlotte Skou-Nielsen Wegener, politiassistent, forhandler og koordinator for konfliktrådet i Nordsjællands politi. Charlotte Skou-Nielsen Wegener gav indledningsvis udtryk for, at hun er glad for, at politiet har fået den opgave at sikre implementering af konfliktråd i straffesager i alle politikredse. Samtidig er det også en udfordring for politiet, der er vant til at arbejde meget faktuelt med lovovertrædelser. I forhold til visiteringen af folk til konfliktråd, skal politiet forholde sig til subjektive oplevelser af en given episode og tænke i helingsprocesser. Selvom det er en udfordring, bliver de betjente, der er drivkraften bag at få sager i konfliktråd, mere og mere positivt stemt over for ordningen. Charlotte Skou-Nielsen Wegeners efterlyste herefter spørgsmål fra salen. Hovedparten af spørgsmålene handlede om den udfordring, som de nye konfliktråd er for både jurister og anklagemyndighed. Desuden var der stor interesse for at høre om, hvordan koordinatorerne i politikredsene kan være med til at forene de to kulturer, der er kommet i spil qua politiets arbejde med genoprettende retfærdighed, samt hvordan frivillighedsprincippet bliver forvaltet. Charlotte Skou-Nielsen Wegeners understregede, at konfliktrådene skal have tid til at blomstre, og der er brug for at støtte op om politiets arbejde i overgangsfasen. Desuden er det vigtigt at have nogle stærke repræsentanter, der har forstået den genoprettende tilgang til retssystemet. Selvom vi gerne ser flere sager henvist til konfliktråd, er det vigtigt at minde om, at vi aldrig må presse nogen til at deltage i konfliktråd. Parterne skal selv kunne se, hvorfor det er en god ide at deltage i konfliktråd, det er ikke nok, at koordinatoren mener, det er en god idé. Når jeg visiterer, gør jeg utrolig meget ud af frivillighedsbegrebet, sagde Charlotte Wegener. Det danske konfliktråd bekymringsstøv Oplægsholder: Nina Raaschou, udviklingskonsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune. Nina Raaschou er konfliktmægler og leder af Københavns Skolemæglingsprojekt, og hun har været stærkt involveret i den forsøgsordning, der gik forud for loven om konfliktråd og er formand for Foreningen for Mediation/konfliktmægling. Hun indledte med at se på de forskelle, der er mellem det traditionelle straffesystem og genoprettende retfærdighed. Disse forskelle er udtryk for to forskellige måder at håndtere krænkelser på. 9

10 Det traditionelle retssystem er kendetegnet ved at anskue krænkelser som begået mod samfundet, skyld og straf er meget vigtig og medfører standardsanktioner. Følelser og relationer er uvedkommende, og retssikkerheden er hævet over hensynet til individerne. I det genoprettende retssystem bliver krænkelser set som begået mod individer. Processen er baseret på dialog, hvor følelser og relationer er betydningsfulde og det indebærer som oftest fortrolighed. FNs principper for arbejdet med genoprettende retfærdighed indeholder en anbefaling om at udarbejde nogle etiske principper for brugen af genoprettende retfærdighed, og den anbefaling syntes Nina Raaschou, at Danmark skulle følge op på. At konfliktrådene er forankret i politiet medfører både fordele og ulemper. En af fordelene er, at politiet har lettere kontakt til gerningspersonerne og ofre. Koordinatorerne er, med en enkelt undtagelse, alle politifolk og har derfor tæt kontakt med de betjente, der skal præsentere ordningen for offer og gerningsperson. En af ulemperne ved at koordinatorerne er politifolk kan være, at parterne i en straffesag kan opleve et pres for at deltage i konfliktråd alene af den grund, det er politiet, der spørger. Da konfliktrådene er forankret i politiet følger politiets problemer også med. Blandt andet har politireformen medført en distance mellem koordinatorer og betjentene på stationerne, da de ikke længere opholder sig samme sted til dagligt. Derudover har konfliktrådene ikke noget særskilt budget, og de penge, der skal bruges, skal tages ud af politiets øvrige budgetter. Dette kan medføre en interessekonflikt i forhold til fordelingen af ressourcer. Nina Raaschou afsluttede sit indlæg med en række opfordringer: Etablering af et netværk, hvor vi kan mødes og holde liv i debatten mellem praktikere og teoretikere. Udarbejdelse af et etisk grundlag for arbejdet i konfliktrådene og med genoprettende retfærdighed generelt. Sørg for evaluering af tiltagene. Arbejd mod større synergieffekt mellem de forskellige fagligheder, der arbejder med genoprettende retfærdighed. Næste gang der skal ansættes nye mæglere, så prøv at få nogle af de vrede unge mænd med Lad konfliktrådene få deres eget budget. Sørg for kvalitetssikring - herunder supervision og kompetenceudvikling af mæglere. Se kritisk på det vi gør. Selvom vi mener, vi gør det rigtige, er det ikke sikkert, det er sandt. Lav forsøgsordninger med konfliktråd som alternativ - ikke supplement - for unge. Youth Offending Team (YOT) i Århus Oplægsholdere: Heidi Alstrup, drifts leder af YOT og Rene D.C. Juhler, genoprettende retfærdighedsmedarbejder ved YOT i Ungerådgivningen, Familiekontor Vest, Aarhus Kommune. 10

11 YOT er en del af den samlede indsats for unge i alderen år i Aarhus Vest. Arbejdsmetoden indebærer, at der, max 3 dage efter en ung er blevet sigtet, skal være foretaget en risikovurdering, samtykke skal være indhentet og sagen overdraget til YOT, der herefter sørger for det videre forløb. YOT samarbejder med mange forskellige personer og netværk, som har berøring med den unge udover forældrene kan det være lokale netværk, professionelle der er beskæftiget med genoprettende ret (mægling, samfundstjeneste etc.), uddannelsesvejledning, gadeplans team, misbrugsbehandling, politi og anklagemyndighed. Inden for syv dage sørger en sagsbehandler for at lave en handleplan, lave aftaler og udarbejde et kontraktforløb. Efterfølgende er der opfølgning og evaluering/effektmåling. I teamet er der en fuldtidsstilling, som har fået titlen genoprettende retfærdighedsmedarbejder. Stillingen repræsenterer en ny tilgang til målgruppen. Arbejdsopgaverne indebærer blandt andet at være bisidder for en gerningsperson, der deltager i konfliktråd, opfølgning omkring samfundstjeneste og samtaleforløb med fokus på erkendelse, motivation og adfærdskorrektion. Desuden fungerer den genoprettende-retfærdigheds-medarbejder som konfliktmægler på skoler, klubber og i lokalområdet i øvrigt med henblik på at forebygge kriminalitet og sigtelser. Rene Juhlers erfaring med de unge, der er sigtede for en kriminel handling, er, at de ofte føler sig stigmatiserede, magtesløse og vrede. Den store udfordring er at gøre normalsamfundet attraktivt for de unge og de unge attraktive for samfundet et skridt på vejen er, at møde de unge som ligeværdige og fastholde dem i en genoprettende proces, således at de reelt får en chance til. Det er vigtigt, at gerningspersonen føler et ansvar for den handling, han/hun har begået. For at opnå det, må man have en anerkendende tilgang og møde den unge respektfuldt. Kun derigennem kan man få gerningspersonen til at forholde sig til offeret og udvise den empati, der er afgørende for et vellykket møde i konfliktråd. Et af de bærende principper for genoprettende ret er inkludering. Her blandt andet forstået som, at man kompenserer for årsager til kriminalitet, undgår parallelsamfund og fastholder de unge i processen. I arbejdet med at inkludere de unge, kræves det, at de mødes ligeværdigt, og at man tør bruge sig selv i relationen. Afslutningsvis understregede Rene Juhler vigtigheden af, at de professionelle, der arbejder med de unge, først og fremmest er i stand til at se behovene bag de unges adfærd og reaktioner, og at man holder sig vågen i relationen, hvilket kræver at vi formår at kigge indad for at undgå optrapning af konflikterne. Inspiration til fremtidige danske initiativer Oplægsholder: Jesper Bastholm Munk, faglig leder, Center for Konfliktløsning, København Indledningsvis illustrerede Jesper Bastholm Munk nogle konkrete cases fra belastede boligområder, hvor situationen har udviklet sig til konflikter, og han pointerede, hvor vigtigt det er, at have nogle metoder og værktøjer at sætte ind med, når konflikterne begynder at blusse op. 11

12 Han fortalte, at Center for Konfliktløsning forsøger - igennem kurser, uddannelser, gratis rådgivning, konkret konflikthåndtering og partnerskab om projekter - at være med til at udvikle sådanne kompetencer og beredskaber. Ungemægling, er et særligt fokus område, idet konfliktmægling mellem unge, der er i konflikt, har vist sig at være en meget effektiv metode til at forhindre, at den unge begår den samme form for forbrydelse igen. Eventuelle fremtidige initiativer hører under et af to hovedområder; den konfliktfaglige platform og det politiske projekt (påvirkning af regering og folketing). Jesper lagde det ud til konferencens deltagere at komme med forslag til fremtidige initiativer. Blandt forslagene var dannelse af et netværk for praktikere og forskere, der har lyst til at udveksle erfaringer og drøfte fælles initiativer for at fremme brugen af genoprettende retfærdighed. Netværket skal bruges til diskussion, gensidig inspiration og udvikling af alle aspekter af genoprettende retfærdighed på tværs af faglige og praktiske/akademiske skel. Der blev desuden opfordret til lobby virksomhed overfor politikere. Paneldebat med deltagelse af dagen oplægsholdere Ordstyrer: Vibeke Vindeløv, professor dr. jur. Københavns Universitet Konferencen blev afsluttet med spørgsmål til og debat med de oplægsholdere, der havde givet indlæg dagen igennem. I modsætning til den første paneldebat, var denne debat meget konkret og fokuseret på, hvilke former for genoprettende retfærdighed, der praktiseres i dag, primært mægling i konfliktråd i Norge og Danmark. Der blev også talt for at danne et netværk, hvor forskere og praktikere fremover kunne samarbejde for at få udbredt kendskabet til genoprettende retfærdighed. Center for Konfliktløsning,

13 Bilag Konferenceprogram Genoprettende retfærdighed danske og internationale perspektiver Aarhus Universitet, Teologisk Institut, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Torsdag d. 12. maj 2011 Kl Udlevering af konferencemateriale (70 deltagere inklusiv 5 Ph.d. studerende). Kl Introduktion til konferencen. Oplæg ved Aase Rieck Sørensen, leder af Center for Konfliktløsning, København. Kl Genoprettende retfærdighed: baggrund og dilemmaer Oplægsholder: Vibeke Vindeløv, professor i Konfliktmægling ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Kl Kritik af advokaturet for genoprettende retfærdighed Oplægsholder: Jakob v. H. Holtermann, ph.d. i filosofi og postdoc ved Center for Retskulturelle Studier, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Kl Workshop. I workshoppen diskuteres Vibeke Vindeløvs og Jakob v. H. Holtermanns oplæg. Kl Sydafrikas sandheds- og forsoningsproces: en proces funderet på genoprettende retfærdighed og ubuntu? Oplægsholder: Christian B. N. Gade, ph.d.-stipendiat ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Kl Genoprettende retfærdighed som svar på det presserende behov for en målrettet helingsproces i det grønlandske samfund både af den grønlandske folkesjæl og i forhold til enkeltindivider? Oplægsholder: Asii Chemnitz Narup, borgmester i Sermersooq Kommune, Grønland. Kl Workshop. I workshoppen diskuteres Christian B. N. Gades og Asii Chemnitz Narups oplæg. 13

14 Kl Paneldiskussion, hvor panelet diskuterer spørgsmål fra konferencedeltagerne. Panelet består af dagens oplægsholdere. Fredag den 13. maj 2011 Kl Konfliktmægling i Danmark et landkort Oplægsholder: Lin Adrian, ph.d.-stipendiat, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Kl Det norske konfliktråd Oplægsholder: Siri Kemeny, afdelingsdirektør ved Sekretariat for konfliktråd i Norge, tidligere formand for European Forum for Restorative Justice Det danske konfliktråd Oplægsholder: Charlotte Skou-Nielsen Wegener, Politiassistent, Forhandler og Koordinator for Konflikråd i Nordsjællands Politi Det danke konfliktråd kritiske perspektiver Oplægsholder: Nina Raaschou, udviklingskonsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune. Kl Workshop. I workshoppen diskuteres Lin Adrians, Siri Kemenys, Charlotte Skou-Nielsen Wegeners og Nina Raaschous oplæg. Kl Opstart og implementering af YOT (Youth Offending Team) og genoprettende retfærdighed Oplægsholdere: -Heidi Alstrup, teamkoordinator og driftleder af YOT (Youth Offending Team) i Ungerådgivningen, Familiekontor Vest, Aarhus Kommune. - Rene D. C. Juhler, genoprettende retfærdighed medarbejder ved YOT (Youth Offending Team) i Ungerådgivningen, Familiekontor Vest, Aarhus Kommune Inspiration til fremtidige danske initiativer i forhold til genoprettende retfærdighed Oplægsholder: Jesper Bastholm Munk, faglig leder ved Center for Konfliktløsning, København. Kl Paneldiskussion, hvor panelet diskuterer spørgsmål fra konferencedeltagerne. Panelet består af dagens oplægsholdere samt Henning Maigaard fra Rigspolitiet. Kl Tak for denne gang Afsluttende bemærkninger fra Christian B. N. Gade, ph.d.- stipendiat ved Institut for Filosofi of Idéhistorie, Aarhus Universitet. 14

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Familiekontor Vest Inddragelse af de unge og af frivillige YOT -Gadeplansteams -Uuvejledning

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Genoprettende ret og ungekonferencer

Genoprettende ret og ungekonferencer Genoprettende ret og ungekonferencer SSP-samrådets fagudvalg for Genoprettende ret Charlie Lywood, Jens Ansbjerg, Mikkel Nielsen, Heidi Alstrup og Katrine Barnekow GENERELT OM GENOPRETTENDE RET Gengældende

Læs mere

Evaluering af konfliktråd

Evaluering af konfliktråd Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Genoprettende retfærdighed i Danmark

Genoprettende retfærdighed i Danmark Genoprettende retfærdighed i Danmark Rapport fra Center for Konfliktløsning Christian B.N. Gade Forord af Aase Rieck Sørensen 1 Genoprettende retfærdighed i Danmark Rapport fra Center for Konfliktløsning

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Rene D. C. Juhler Coach, Konfliktmægler og Supervisor. Rene D. C. Juhler. Coach, Konfliktmægler og Supervisor

Rene D. C. Juhler Coach, Konfliktmægler og Supervisor. Rene D. C. Juhler. Coach, Konfliktmægler og Supervisor Slide 1 Den genoprettende praksis i kontakten med de unge Relationen som det bærende element Slide 2 Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år på ID-Academy. - Konfliktmægler på Center for

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

GRUNDKURSUS I GENOPRETTENDE RET. Materiale til kurset

GRUNDKURSUS I GENOPRETTENDE RET. Materiale til kurset GRUNDKURSUS I GENOPRETTENDE RET Materiale til kurset Hillerød d. 5-7. oktober 2015 Indhold 2. Indledende bemærkninger... 2 3. Program... 2 3.1 Dag 1. mandag d. 5.oktober 2015... 2 3.2. Dag 2. tirsdag d.

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester

Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget. 2. udgave. 1. oplag 2008.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Fakta om samvær Reflection Juni 2009

Fakta om samvær Reflection Juni 2009 Fakta om samvær Samvær Udviklingen i antallet af ægteskabssager ved domstolene, samværsafgørelser i statsamterne, afgørelser i separationssager i statsamterne samt antallet af skilsmisser og vielser. År

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Offerrådgivningen i Fyns Politikreds

Offerrådgivningen i Fyns Politikreds 20. juli 2007 Sagsbehandler: Truels Schultz FYNS POLITI Ledelsessekretariatet Hans Mules Gade 1-3 5100 Odense C Telefon: 6471 1448 Direkte: 2555 5856 Lokal: 6717 E-mail: tsc007@politi.dk Forslag til styrkelse

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Projektgruppen består af:

Projektgruppen består af: Forord Der er et helt grundlæggende behov for dialog, der bygger på tillid og tryghed, såfremt man skal have mulighed for at få taleret i andre menneskers liv. En bekymringssamtale kan gennemført under

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i ledersektionen 8. november 2013 kl. 10-14

Referat fra bestyrelsesmøde i ledersektionen 8. november 2013 kl. 10-14 Side 1 af 5 Referat fra bestyrelsesmøde i ledersektionen 8. november 2013 kl. 10-14 Tilstede: Anders Fløjborg, Helle Christoffersen, Anne Steenberg, Jeppe Bülow Sørensen, Rikke Rødekilde og Charlotte Holmershøj

Læs mere

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere Confex 2-DAGS kursus Kommunikation med gennemslagskraft og power Får du sagt, hvad du vil når du vil? Lær kunsten at føre en ligeværdig dialog og få dit budskab klart igennem En af Confex absolut bedste

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk I disse år vinder det anerkendende princip for alvor indpas i alt, hvad der har med personaleudvikling,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere