Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse
|
|
- Emma Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse - ifølge Metodehæftet udgivet af VFC Socialt Udsatte og med eksempler fra forskellige kommuner
2 Indledning 3 Den organisatoriske forankring ifølge metodehæftet 4 Adskillelse af myndigheds- og omsorgsfunktion 4 Placering i den kommunale forvaltning 4 Placering i tilknytning til omsorgstilbud 5 Støtte- og kontaktpersonernes behov 5 Kommunale eksempler på forankring af SKP-ordningen 5 Sammenligning på tværs af kommuner 6 Den organisatoriske forankring 6 Ressourcer og dokumentation 6 Kontakten til målgruppen 7 Supervision, faglig sparring og efteruddannelse 8 Sammenfatning 10 2
3 Indledning I denne artikel ser vi nærmere på den organisatoriske forankring af SKP-ordningen. Med udgangspunkt i metodehæftet fra VFC Socialt Udsatte ser vi på behovet for adskillelse af myndigheds- og omsorgsfunktionerne ved tilrettelæggelse af støtte- og kontaktpersonsarbejdet. Vi beskriver også fordele og ulemper ved organisatorisk placering af SKP-ordningen i hhv. den kommunale forvaltning og i tilknytning til omsorgstilbud og afslutningsvis har vi opmærksomhed på SKP ernes faglige og personlige behov ved udførelse af opgaven. I forlængelse heraf bringer vi en række eksempler på forankring af ordningen i kommunerne København, Århus, Fredericia og Hvidovre. Vi har kontaktet kommunerne på telefon og spurgt til følgende aspekter: den organisatoriske forankring, ressourcer og dokumentation, kontakten til målgruppen samt faglig støtte, supervision m.m. til SKP erne. 3
4 Den organisatoriske forankring ifølge metodehæftet Adskillelse af myndigheds- og omsorgsfunktion Det er muligt at placere støtte- og kontaktpersonordningen i flere forskellige, organisatoriske sammenhænge. Vejledningen om støtte- og kontaktpersoner efter Servicelovens 99 nævner placering fx inden for rammerne af den kommunale forvaltning eller i tilknytning til misbrugscentre, forsorgshjem, væresteder, bostøttecentre, private tilbud eller i frivillige organisationer. Vejledningen fremhæver, at der ved organisatorisk placering af opgaven bør sikres adskillelse mellem myndigheds- og omsorgsfunktion. Denne adskillelse er af stor betydning for indsatsen, der udføres på brugerens præmisser, uden forudgående visitation og om nødvendigt i anonymitet. Placering i den kommunale forvaltning Metodehæftet om støtte- og kontaktpersoner til misbrugere og hjemløse (udgivet af VFC Socialt Udsatte, august 2006) nævner også behovet for adskillelse af myndigheds- og omsorgsfunktion og betoner desuden SKP-ordningens uafhængighed af andre tilbud. Ordningens succes i forhold til brugerne er betinget af, at det til stadighed er muligt at håndhæve frivillighed, anonymitet og tavshedspligt uden krav om modydelser. Og da mange brugere som følge af gentagne oplevelser med svigt og nederlag nærer skepsis eller mistro til en støtte- og kontaktperson, der kommer fra det offentlige eller fra systemet, vil det kræve særlig opmærksomhed og omhu at placere SKP-indsatsen i tilknytning til en myndighedsfunktion. Til gengæld vil den kommunale forvaltning typisk kunne mønstre enheder, der med hensyn til størrelse og faglighed er i stand til at rumme SKP-ordningen. En placering af ordningen inden for den kommunale ramme kræver imidlertid god forberedelse med grundig og omfattende information om SKP-ordningen på både ledelses- og medarbejderniveau. Et højt informationsniveau er nødvendigt bl.a. fordi SKP-medarbejderne arbejder meget forskelligt fra de øvrige kommunalt ansatte. Det gælder både med hensyn til fx mål for indsats, brugerorientering, tavshedspligt og anonymitet. Alene det forhold, at der ikke visiteres til SKPordningen bevirker, at det ikke er muligt på forhånd at kende omfanget af brugere eller disses behov. Og at det således heller ikke er muligt med almindelige kvantitative metoder at måle den enkelte SKP-medarbejders indsats. Også medarbejdernes ansættelsesforhold kan være meget forskellige både med hensyn til efteruddannelsesbehov, aflønning og arbejdstider m.m. For at kunne fungere under samme hat, må der herske et fordomsfrit, kollegialt forum, der kan rumme de afvigende SKP-metoder og rumme at omsorg adskiller sig fra behandling at det er nødt til at være sådan (Metodehæftet, s. 18). Tilstrækkelig information og løbende kollegial udveksling af faglig viden og erfaring vil være nogle af de faktorer, der kan befordre en hensigtsmæssig implementering af SKP-ordningen i forvaltningsregi. Og selve den interne markedsføring af SKP-indsatsen i kommunen må tilrettelægges på en måde, der sikrer kollegial accept og forebygger misundelse eller mytedannelse om arbejdets udførelse. 4
5 Forankringen i den kommunale forvaltning kan imidlertid vise sig at blive til gensidig glæde og gavn, idet forvaltningen gennem gadeplansarbejderne kan opnå viden om og føling med aktuelle forhold og udviklingstendenser blandt de mest udsatte i kommunen. Disse fingeren-på-pulseniagttagelser kan således blive betydningsfulde bidrag til den generelle og målrettede indsats på området i kommunen. Placering i tilknytning til omsorgstilbud Metodehæftet fremhæver fordelene for både brugere og medarbejdere ved en organisatorisk placering af SKP-ordningen i tilknytning til et omsorgstilbud. For brugerne er det hensigtsmæssigt, at støtte- og kontaktpersonen har viden om omsorgstilbuddets forskellige muligheder og at det med støtte- og kontaktpersonen som ankermand er muligt at støtte og gennemføre en gradvis indslusning i det faste tilbud. En placering i tilknytning til et omsorgstilbud vil desuden have den fordel, at støtte- og kontaktpersonen via tilbuddets øvrige brugere bliver opmærksom på udsatte borgere, der kunne høre til målgruppen for SKP-ordningen. Støtte- og kontaktpersonernes behov SKP-funktionen stiller store faglige krav til medarbejderne, der ofte skal arbejde alene under belastende forhold, der til tider er både grænseoverskridende og truende (Metodehæftet, s. 17) I metodehæftet er stor opmærksomhed på at SKP erne bliver klædt på til opgaven og løbende ajourføres både fagligt og personligt. For at forebygge tilsanding eller udbrændthed er det vigtigt, at kompetencerne vedligeholdes og udvikles gennem faglig sparring, coaching, vejledning og supervision. Metodehæftet anbefaler også, at SKP-ordningen organiseres i enheder af en tilstrækkelig størrelse, således at den enkelte SKP er får mulighed for at veksle mellem at arbejde alene, som makker i et par og i teams. Forud for lovrevisionen, der førte til udvidelse af målgruppen for SPK-ordningen, blev gennemført en række forsøg med den udvidede ordning. Evalueringerne af disse forsøg pegede på et bredt behov for uddannelse af SKP-medarbejderne. På denne baggrund har Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service sendt opgaven med uddannelse af mindst 300 SKPmedarbejdere i udbud. Uddannelsen er landsdækkende og forventes afviklet over en 2-årig periode med start af de første hold i september Kommunale eksempler på forankring af SKP-ordningen projekt UDENFOR har kontaktet en række kommuner og spurgt til deres organisering af SKPordningen for misbrugere og hjemløse. Efter kontakt til kommunerne København, Århus, Fredericia, Hvidovre er det vores indtryk, at enkelte kommuner allerede er funktionsdygtige på området, mens mange kommuner er i færd med at etablere ordningen. Vi har stillet en række centrale spørgsmål til de respektive kommuner. Svarene, som vi har sammenfattet, har vi samlet under nogle overskrifter, så du nemt kan orientere dig. I det følgende kan du læse om kommunernes organisering af SKP-ordningen. 5
6 Sammenligning på tværs af kommuner Den organisatoriske forankring Socialudvalget i Københavns Kommune har på møde den 28. februar fastlagt de overordnede rammer for, hvordan udvidelsen af SKP-ordningen skal tilrettelægges og gennemføres. Københavns Kommune har siden 2004 haft en systematisk opsøgende gadeplansindsats lokalt i samtlige socialcentre i København. På samme måde vil Københavns Kommune forankre SKP erne for misbrugere og hjemløse i social- og rådgivningscentrene i lokalområderne. SKP erne skal arbejde tæt sammen med de opsøgende medarbejdere, men skal ikke være opsøgende, da denne indsats allerede findes i Københavns Kommune. De skal derimod være udgående. Kommunen har med andre ord valgt at se på udvidelsen af SKP-ordningen i forhold til andre indsatser og herunder SKP er for sindslidende, som også er forankret i socialcentrene. Samtidig vil Københavns Kommune omorganisere den opsøgende gadeplansindsats og samle den i en enhed, der kan arbejde på tværs af byen, og kun beholde en mindre del af gadeplansindsatsen lokalt. En opsøgende enhed vil sikre, at gadeplansmedarbejderne kan rykke akut ud til de enkelte nærområder. Københavns Kommune vil definere en samlet strategi for gadens rum, hvori SKP-ordningen, den tværgående opsøgende enhed for særligt udsatte voksne, gadeplansindsatsen for børn og unge og opsøgende psykose team kan indgå. I forhold til den nye SKP-ordning lader Hvidovre Kommune sig inspirere af Fredericia Kommune, som er pioner i forhold til SKP er for misbrugere. I Hvidovre Kommune bliver SKP-ordningen for misbrugere og hjemløse forankret i Social- og Sundhedsforvaltningens pensionsafdeling. På nuværende tidspunkt er der mange overvejelser, der ikke er faldet på plads, da det endnu er i opstartsfasen. Fredericia Kommune har i fire år haft SKP er for stofmisbrugere og har derfor en del erfaring allerede i forhold til den nye udvidelse af SKP-ordningen. I den fireårige projektperiode har to SKP er under misbrugscentret fungeret som SKP er for stofmisbrugerne. De to medarbejdere vil i fremtiden få udvidet deres målgruppe, så den også omfatter alkoholmisbrugere og hjemløse. Århus Kommune forankrer de kommende SKP er i Center for Særligt Socialt Udsatte (CSSU) under Socialforvaltningen. CSSU er i øjeblikket i gang med en større omstrukturering, da nogle af de amtskommunale tilbud som forsorgshjemmene og misbrugsbehandlingsområdet bliver lagt ind under kommunerne og dermed ind under CSSU, så de fremover dækker over den fremrykkede indsats indenfor driftsområdet for forsorg og misbrug. Omstrukturering betyder også, at organiseringen af SKP-ordningen endnu ikke er færdigklarlagt. Målet med SKP-ordningen for misbrugere og hjemløse er ifølge CSSU at formidle en ordentlig og bæredygtig kontakt til systemet eller med andre ord at bygge bro mellem hjemløse/misbrugere og det etablerede systemer. Ressourcer og dokumentation Københavns Kommune har afsat 14,5 millioner til SKP-ordningen for hjemløse og misbrugere. Heraf er ca. 9,3 millioner kr. afsat til ansættelsen af SKP er på alkohol- og hjemløseområdet i otte socialcentre, ca. 4,75 millioner kr. er afsat til ansættelsen af SKP er på stofmisbrugsområdet i fire rådgivningscentre og 0,45 millioner kr. er afsat til central administration og dokumentation. 6
7 Der skal i alt ansættes SKP er. Det er endnu uvist, hvor mange borgere den enkelte SKP er kommer til at tage sig af, da det afhænger af, hvor tunge de er, men personer er angiveligt et godt bud. Den 1. marts fik Hvidovre Kommune ansat to SKP er denne ene pædagog og den anden socialrådgiver af uddannelse. Der er afsat lidt under en million af til formålet. Da man endnu ikke ved, hvor stort behovet er, starter man med to medarbejdere, men der kalkuleres med, at behovet kan være større. En af de første opgaver er derfor at få et overblik over, hvor mange der er i målgruppen. I Hvidovre Kommune regner man med, at den enkelte SKP er skal have kontakt med borgere hver. Antal kontakter afhænger dog af, hvor meget støtte den enkelte misbruger/hjemløse har brug for, og hvad de har brug for. I Hvidovre Kommune skal det enkelte forløb dokumenteres, men dokumentationen fylder ikke det helt store. Der er ikke tale om at oprette deciderede journaler, men SKP eren skal skrive ned, hvad han/hun konkret arbejder med i forhold til den enkelte kontakt, hvordan der arbejdes m.v. Der skal være en revurdering og opfølgning af den enkelte kontakt hvert 3. til 6. mdr. og herunder en bedømmelse af, om vedkommende stadig indgår i målgruppen. Det opsøgende arbejde skal også dokumenteres. Fredericia Kommune regner med, at den enkelte SKP har kontakt med borgere. SKP erne dokumenterer deres arbejde ved at føre dagbog, men dagbogen er et redskab for den enkelte medarbejder og ikke en form for journalføring. Århus Kommune har afsat 3,5 millioner kr. årligt til udvidelsen af SKP-ordningen, og man regner med at ansatte 4-5 fuldtidsansatte SKP ere og derudover honorarlønne ikke fastansatte SKP ere. Dokumentationsdelen bliver vægtet meget, da det jo er en lovgivningsmæssig forpligtelse. Dokumentationen kommer til at være noget lignende dagbogsnotater (hvem har man mødt, hvilke problemer osv.) og ikke journalskrivning. Journalskrivning og registrering af cpr. nr. kan virke bureaukratisk og afskrækkende for målgruppen. Dokumentationen skal derfor levne plads til, at man kan anvende brugernes kaldenavne og ikke cpr. nr. Dagbogsnotaterne er både et redskab for den enkelte og en metode, der skal afspejle ens arbejde. Der bliver ikke lavet handleplaner, men aftaler med brugerne, som skal styrke kontakten til andre systemer. Kontakten til målgruppen I Københavns Kommune mener man, at målgruppen for SKP-ordningen og den opsøgende gadeplansindsats er gensidigt overlappende. Københavns Kommune forsøger derfor at skabe et samspil mellem de to indsatser. SKP ernes arbejde skal ses som en naturlig forlængelse af gadeplansmedarbejdernes opsøgende og motiverende arbejde, hvorfra SKP eren arbejder videre med at udbygge kontakten mellem borger og det sociale system. SKP erne skal blandt andet være med til at formulere brugerens behov for omsorg, støtte og service og bistå brugeren i kontakten til myndigheder og andre aktører. Arbejdet tager udgangspunkt i brugerens præmisser og udføres som udgående og støttende arbejde. 7
8 I Hvidovre Kommune regner man med, at den enkelte SKP er skal bruge 6-7 timer om ugen på det opsøgende arbejde. Det opsøgende arbejde afløses tit af SKP-arbejde, da man bruger tid på tillidsopbygning. Ifølge Hvidovre Kommune kan det være svært at stoppe en kontakt, når man har været den, der har fået opbygget en tillid til personen. Derudover er der lagt vægt på opbygning af netværk i forhold til at få kontakt til målgruppen. SKP erne skal have et tæt samarbejde med viceværter, lokale købmænd osv. Målgruppen for SKP-ordningen fylder på nuværende tidspunkt ikke ret meget i Hvidovre Kommunes forvaltninger, og kommunen har endnu ikke overblik over, hvor mange der lever for nedrullede gardiner. Man regner med, at mange i målgruppen er på pension eller førtidspension, hvorfor SKP-ordningen også ligger under pensionsafdelingen. Der visiteres ikke på baggrund af forsørgelsesgrundlag, men folk i arbejde betragtes ikke som en del af målgruppen, da de på grund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet ikke kan anses som værende isolerede. Da der allerede findes SKP er for sindslidende, indgår sindslidende ikke som en målgruppe for den nye SKP-ordning. Med andre ord er personer som er hjemløse på grund af sindslidelse ikke en del af målgruppen, da de har brug for en psykiatrisk indsats, ifølge Hvidovre Kommune. Der er ikke ret mange hjemløse i Fredericia Kommune, og hjemløshed er derfor ikke et omfattende problem. Der er afsat ca. 2 dage/15 timer om ugen til det opsøgende arbejde i Fredericia Kommune, og man regner med at få fat i målgruppen gennem direkte opsøgende arbejde, dvs. ved at gå hen til de steder (bænke, skure), hvor alkoholmisbrugere og hjemløse opholder sig. Derudover regner man med at få fat i målgruppen gennem læger, varmemestre, hjemmeplejen m.v. Århus Kommune regner med at få fat i målgruppen gennem de tilbud, der allerede findes for målgruppen, gennem etablering af netværk og samarbejde til ydelsescentrene, boligforeningerne m.v. og gennem opsøgende arbejde. Århus Kommune ønsker at etablere og bruge det netværk, der allerede findes til frivillige organisationer, som arbejder med misbrugere og hjemløse. Fx har Kirkens Korshær allerede kontakt til målgruppen via deres frivillige og fastansatte medarbejdere. Kommunen ønsker at etablere et samarbejde med sådanne organisationer og at honorarlønne medarbejdere fra frivillige organisationer til at varetage SKP-arbejdet, da organisationerne allerede har kontakt til målgruppen. Målet er at få opfanget bredere. Kommunens SKP-ordning for sindslidende fungerer på denne måde, hvor man har et tæt samarbejde med Landsforeningen SIND, hvorfra man har honorarlønnede SKP er. Århus Kommune ved endnu ikke, hvor meget tid SKP erne kommer til at bruge på opsøgende arbejde, da det afhænger af samarbejdet med de frivillige organisationer. Supervision, faglig sparring og efteruddannelse I Hvidovre Kommune lægges der vægt på ekstern supervision af SKP erne, da medarbejderne er meget alene i det daglige arbejde og kan have brug for at få vendt nogle af oplevelserne. Der er også afsat midler til efteruddannelse og kurser. I Fredericia Kommune er der sat midler af til faglig supervision og teamsupervision. I den faglige supervision deltager de to SKP er og det foregår 2-3 timer/mdr. Teamsupervision finder sted hver 6.uge og foregår i et team med de to SKP er og andre medarbejdere fra misbrugscentret, hvorunder SKP erne også har til huse. 8
9 Århus Kommune prioriterer gruppesupervision mindst én gang om mdr. og individuel supervision, når der er brug for det. Der er derudover ledelsesmæssig og faglig sparring. 9
10 Sammenfatning Metodehæftet fra VFC Socialt Udsatte har en række forslag til, hvordan man kan organisere SKPordningen, som kommunerne kan lade sig inspirere af. Som ovenstående gennemgang viser, er der forskellige måder at forankre, organisere, afsætte ressourcer til, tilrettelægge dokumentationen af, kontakte målgruppen til og tilrettelægge supervisionen m.v. af den nye SKP-ordning for misbrugere og hjemløse. Hvis vi ser på den organisatoriske forankring har Københavns Kommune valgt at placere SKPordningen lokalt i de allerede eksisterende social- og rådgivningscentre, mens Hvidovre Kommune forankrer den i pensionsafdelingen under Social- og Sundhedsforvaltningen, Fredericia Kommune under deres misbrugscenter og Århus Kommune under Socialforvaltningens Center for Særligt Socialt Udsatte (i fremtiden driftsområdet for Forsorg og Misbrug). Det er også forskelligt, hvor mange midler og ressourcer, de enkelte kommuner har afsat til SKPordningen for misbrugere og hjemløse. Hvidovre og Frederiksberg kommuner har ansat et par SKP er hver, mens Københavns Kommune og Århus Kommune forventer at ansatte langt flere. Sidstnævnte kommuner er selvfølgelig også meget større, og forventeligt vil der være flere, som tilhører målgruppen i Århus og København. Der synes også at være en del forskel på, hvor meget udgående og opsøgende arbejde SKP erne forventes at skulle lave. Her er Københavns Kommune meget forskellig fra de andre, da de kommende SKP er ikke skal lave opsøgende, men alene udgående arbejde i og med, at den opsøgende del allerede varetages af den opsøgende gadeplansindsats i kommunen. SKP erne skal blandt andet arbejde tæt med og overtage de brugere, der har brug for en ekstra støtte og indsats, som de opsøgende medarbejdere i kommunen får kontakt til. Både Hvidovre Kommune og Århus Kommune lægger her vægt på opbygning af netværk. Hvidovre Kommune og Fredericia Kommune vægter kontakten til lokale aktører som købmænd, viceværter, varmemestre m.v., hvorimod Århus Kommune lægger vægt på at benytte sig af et professionelt netværk så som frivillige organisationer, da medarbejderne i de frivillige organisationer allerede har kontakt til målgruppen og på den baggrund kan indgå som honorarlønnede SKP er. Fredericia Kommune vægter endvidere den opsøgende del, hvor SKP erne opsøger hjemløse og misbrugere på bænke, i skure og andre steder, hvor de kan risikere at opholde sig. Supervisionsdelen foregår også på forskellige niveauer. Fredericia og Århus Kommune er inde på gruppesupervision, hvorimod Hvidovre Kommune vægter ekstern supervision, men hvordan man i øvrigt organiserer supervision, faglig sparring og efteruddannelse, fortæller de fire kommuner ikke ret meget om. 10
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar
Læs mereKVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99
KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Mikael Kunst Dato: Januar 2017 Sagsid.: Sundhed og Omsorg Version nr.: 6 Grøn skrift =
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for
Læs mereLov om Social Service 99
/ Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-
Læs mereForslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune
Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding
Læs mereProfessionalisme og frivillighed - i opsøgende og udgående SKP-arbejde.
Professionalisme og frivillighed - i opsøgende og udgående SKP-arbejde. For 10-15 år siden ville ikke ret mange ordentlige gennemgange af det professionelt udførte sociale arbejde med marginaliserede borgere
Læs mereBedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden
Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen
Læs mereStatusrapport for Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99
Statusrapport for 2010 Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99 Indledning I 1993 indledes en forsøgsordning med støtte- og kontaktpersoner (SKP-ordningen) som en ny arbejdsform i det sociale arbejde
Læs mereEn styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats
En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med
Læs mereSocial- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune
Social- og Borgerservice Projekt UDE-HOS - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Projekt UDE-HOS et særligt tilbud efter Servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Kort
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs mereImplementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. maj 2018 Sagsid 18/10896 Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse På baggrund af evalueringen af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse er udarbejdet
Læs mereKvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.
Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende
Læs mereStatusrapport for Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99
Statusrapport for 2013 Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Målgruppen for den opsøgende indsats....4 Tilrettelæggelsen af
Læs mereStøtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson
Støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson INTRODUKTION Kommunalbestyrelsen har valgt at udarbejde kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordnin- gen. Kvalitetsstandarden
Læs mereAnmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Herbergscentret. Formålet
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereHjemløsekoordinationsskemaet
Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Styrket og inkluderende indsats mod hjemløshed 1. Resume I perioden fra 2009
Læs mereGenerel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører under driftsområdet for. Teamet er organiseret i Socialforvaltningen, som er en del af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereVil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug
Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereFrivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde
Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere
Læs mereSamarbejdsmodel for kommuner og væresteder
Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen
Læs mereBeskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats
Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereKvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.
Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende
Læs mereHJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide
HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereMentor forløb for job/uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatserne er koncentreret om:
Somentor tilbyder kommuner rehabiliteringsforløb. Vi leverer en socialpædagogisk faglig indsats omkring det enkelte menneske, uanset om det udspringer fra jobcenteret eller socialforvaltningen. Mentor
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereKvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug
Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mereForslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere
Forslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere fra 18 år, som generelt har svært ved at indpasse sig
Læs mereKonfliktmægling. Definition. Grundantagelser
Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereStatusrapport for Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99
Statusrapport for 2012 Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Målgruppe for den opsøgende indsats Tilrettelæggelse af SKP-ordningen... 4 Den opsøgende indsats
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFrivillig social indsats
Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat
Læs mereAnsøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr.
Dato: 10-10-2006 Sagsnr.: 313706 Dok.nr.: 1885253 Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr. 8411-0018) 1.
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere
Læs mereHANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/
Side 1 af 10 Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/006088-7 Et aspekt i dette er, at der skal være plads og rum i byen til alle byens borgere. Dette også til byens hjemløse
Læs mereHøring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)
Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereData og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.
Data og udvikling i Københavns daginstitutioner Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1. marts 2017 Jeg vil fortælle jer om: 1. Vores vision, muligheder og udfordringer
Læs mereStatusrapport for Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99
Statusrapport for 2014 Støtte- og efter servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Målgruppen for den opsøgende indsats og formålet med tilbud om støtte-kontaktperson....5
Læs mereKvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde
Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18
Læs mereSPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den
Læs mereKommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.
Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereSæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet
Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet
Læs mereDen frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes
STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om
Læs mereEn Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling
301112 En Ny Chance Indholdsfortegnelse: 1. En Ny Chance er en ny chance for familien 2. Hvem henvender En Ny Chance sig til? 3. Gruppesamtaler og ferieaktiviteter er kernen i En Ny Chance 4. Organisering
Læs mereAktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Læs mereFrivilligt socialt arbejde
Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i
Læs merePunkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni
Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereStatusrapport for Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99
Statusrapport for 2015 Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Målgruppen for den opsøgende indsats og formålet med tilbud om
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereFormålet med indsatsen
Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger
Læs mereBehov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Læs mereNotat: Ny støttemodel på socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte og åben råd og vejledningsforløb til borgere i eget hjem.
24. januar 2017 Høringssvar fra Myndighed, Center for særlig social indsats Notat: Ny støttemodel på socialområdet 2016. Kvalitetsstandard for bostøtte og åben råd og vejledningsforløb til borgere i eget
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereBilag 1. Socialudvalgets handleplan 2019 til implementering af Sundhedspolitik
Bilag 1 Socialudvalgets handleplan 2019 til implementering af Sundhedspolitik 2019-2022 1 KEND DIN BY INFORMATIONSKAMPAGNE Sundt byliv Sundhed for alle Vi opnår vore mål ved at give målrettet information
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereDen Frivillig Gældsrådgivning Skive
Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten
RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs mereVedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik
Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde 2 Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation
Bilag 1: Kravspecifikation 1. Baggrund Som led i satspuljeaftalen for 2012 på beskæftigelsesområdet, blev der afsat midler til socialøkonomiske virksomheder. Midlerne skal udmøntes i årene 2012-2015. Dette
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Det opsøgende team Aarhus kommune 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Læs mereSocial og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereNotat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker
Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereStatusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer
Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold
Læs mereTjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen
Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse
Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Jette Jensen, Enhedslisten Orientering Aarhus Byråd Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse Byrådsmedlem Jette Jensen, Enhedslisten har fremsendt
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mere2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.
Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
2014/1 LSF 169 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Læs mereCase 1: Overgangen fra barn til voksen (18 år) for unge med særlige
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat om tema 2 Overgange i borgenes liv og parallelitet i ydelser Temaet tager udgangspunkt i det skifte
Læs mere