Finansrapport pr. 31. december 2015

Transkript

1 Notat Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2015 Sagsnavn: Finansrapport 2016 Sagsnummer: Ø Skrevet af: Susanne Risager Clausen, Brian Hansen og Lars Sønderby Forvaltning: Budget Dato: Sendes til: Byrådet Finansrapport pr. 31. december 2015 Sagsfremstilling I henhold til den finansielle strategi skal der ved årsafslutningen gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv og passivsiden. I vedlagte finansrapport gives derfor en samlet status over udviklingen i aktiv- og passivsiden i hele 2015 og desuden beskrives forventningerne til På aktivsiden redegøres der for følgende: Afkast på PM aftaler hos Alm. Brand og Nordea Afkast på obligationsbeholdningen i 2015 (246,3 mio. kr.) En del af kommunens likviditet er anbragt i PM aftaler hos hhv. Alm. Brand (75,8 mio. kr.) og Nordea (111,8 mio. kr.). PM forvalterne har bemyndigelse til indenfor kommunens investeringsrammer at forvalte likviditeten. I gennemsnit har forvalterne haft mere end 90 % i danske obligationer i Det samlede afkast har været kr. svarende til et afkast på 0,19 %. Det samlede aktieafkast har været negativt, hvilket skyldes, at Randers Kommune kom ind i aktiemarkedet på et uheldigt tidspunkt medio Nordea har oplyst, at hvis Randers Kommune havde haft de nuværende aktier i hele 2015, ville afkastet have været knap 9 %. Fremadrettet vurderes alternativerne til investering i aktier og højrente erhvervsobligationer at give meget beskedne afkast. Større bankindskud giver negative rentesatser. Resultaterne i 2015 vurderes derfor ikke at give anledning til revurdering af PM forvalternes investeringsrammer. Nordea har haft et afkast på 0,89 % i 2015, mens Alm. Brand har haft et afkast på -0,82 %. Det er forvaltningens vurdering, at der er fornuftige faglige argumenter for de valg og den strategi, som Alm. Brand har forfulgt i Men resultatet er langt fra tilfredsstillende. Forvaltningen har derfor meddelt Alm. Brand, at der etableres en observationsperiode frem til sommerferien Til den tid vil der blive foretaget en evaluering af afkastresultatet 1. halvår 2016, og hvis denne viser et 1

2 væsentligt lavere afkast end Nordea, vil aftalen med Alm. Brand blive opsagt og porteføljen vil blive overført til en ny forvalter. Den samlede beholdning af korte obligationer udgør 246,3 mio. kr. Renteindtægten har været ca. 0,7 mio. kr. svarende til en forrentning på 0,36 %. Desuden har der været et ikke-realiseret kurstab på 2,6 mio. kr. Det er værd at bemærke, at dette tab netop ikke er realiseret. Det er planlagt, at Randers Kommune beholder obligationerne til udløb i hhv og 2021, hvor de vil kunne indfries til kurs 100. Forrentningen på 0,36 % på obligationer skal sammenholdes med forretningen på den løbende konto, som frem til 15. september har været 0 % og derefter negativ. Set i det lys kan det konstateres, at det fortsat er fornuftigt at placere overskudslikviditet i enten PM aftaler eller korte obligationer. På passivsiden redegøres der for følgende: Kommunens låneportefølje ultimo 2015 Renteafdækning ultimo 2015 Låneoptagelse vedr på 68,4 mio. kr. Den skattefinansierede gæld udgør ultimo 2015 i alt 927,7 mio. kr. Fordelingen mellem fast og variabel rente er 52/48 og er i overensstemmelse med Nordeas anbefalinger. Ultimo 2015 havde Randers Kommune 5 aftaler om renteafdækning, som dækker 52 % af porteføljen. Der har i 2015 været betydelige mindreudgifter til låneporteføljen bl.a. som følge af negativ forrentning på de variable lån i det meste af Denne mindreudgift udgør -9,2 mio. kr. og skal ses i sammenhæng med det lave afkast på aktivsiden. Ses aktiv- og passivsiden under ét i det nuværende marked - vurderes det samlede resultat på den baggrund tilfredsstillende. Netto er der således tale om mindreudgifter til renter på 5,9 mio. kr. Beløbet er specificeret i nedenstående tabel: Mio. kr. Mindreudgifter til kommunale lån -9,2 Netto kurstab og gevinster* 2,6 Afkast PM -0,4 Afkast korte obligationer -0,7 Øvrige renter ** 1,8 Netto mindreudgifter renter -5,9 * Ikke realiseret kurstab ** Øvrige renter omfatter bl.a. renter af langfristede tilgodehavender og kortfristet gæld. Lånerammen for 2015 er på baggrund af anlægsudgifterne i regnskab 2015 opgjort til 68,4 mio. kr. Heraf vedrører 52,4 mio. kr. den ordinære låneoptagelse med en løbetid på 25 år, og 16 mio. kr. vedrører en dispensation til kommunerne med lav likviditet, og her er løbetiden 10 år. Låneoptagelse vedr skal være gennemført inden udgangen af marts Da byrådet endnu ikke har givet bemyndigelse til at optage lån vedr. 2015, ansøges der derfor om en samlet anlægsbevilling til låneoptagelse på 68,4 mio. kr. Låneoptagelsen gennemføres på grundlag af tilbud fra Kommunekredit, og borgmesteren bemyndiges til at vælge det mest fordelagtige tilbud. 2

3 Indstilling Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget, At der gives en samlet anlægsbevilling til låneoptagelse på 68,4 mio. kr. vedr. 2015, At borgmesteren bemyndiges til at vælge det mest fordelagtige lånetilbud indenfor rammerne af kommunens finansielle strategi. At Alm Brand får en observationsperiode som PM forvalter på 6 mdr. i 1. halvår 2016, hvorefter forvaltningen vurderer samarbejdet på ny. Vurderes resultatet ikke tilfredsstillende forelægges økonomiudvalget indstilling om skift af PM forvalter. At finansrapporten i øvrigt tages til efterretning. 1. Aktivsiden (likvide midler) Ved aktivsiden forstås her de likvide midler kommuner har, som ikke umiddelbart skal anvendes i den daglige drift såkaldt overskudslikviditet. Nedenfor beskrives afkastet på porteføljemanagementaftaler (PM-aftaler) samt afkastet på kommunens korte obligationsbeholdning (afsnit 1.2). 1.1 Afkast på PM-aftaler 2015 Randers Kommune har 2 PM-aftaler med henholdsvis Nordea (111,8 mio. kr.) og Alm Brand (75,8 mio. kr.) - altså i alt 187,6 mio. kr. pr. 31/ Byrådet besluttede i møde den 11. maj 2015 at ændre investeringsrammerne således at der gives mulighed for at operere med en aktiebeholdning på 0-15 %. Den samlede investeringsramme for de 2 forvaltere er herefter som følger: Aktivklasse Grænse Danske stats- og realkreditobligationer % Virksomhedsobligationer - Investment grade 0-15 % Virksomhedsobligationer - Non-investment grade (højrenteobligationer)* 0-15 % Aktier* 0-15 % * Rammen for aktier og højrenteobligationer må højest samlet udgøre 20 % De 2 forvaltere fik begge mulighed for at investere i aktier pr. 1/ Det viste sig efterfølgende, at dette var et uheldigt tidspunkt, idet aktierne steg meget i 1. halvår 2015 (særligt i 1. kvartal 2015), mens aktiebevægelserne 2. halvår 2015 generelt set har været negative. Nedenfor vises afkastet på aktier og obligationer i 2015, herunder det samlede afkast: 3

4 Ultimo beholdning (mio. kr.) Afkast (1.000 kr.) Afkast (%) Aktier 16,8-176,8-1,06 Obligationer 170,9 536,1 0,31 I alt 187,6 359,3 0,19 Det samlede afkast har været ca kr. svarende til et afkast på 0,19 %. Som det fremgår, har det samlede aktieafkast været negativt, hvilket som nævnt ovenfor skyldes at Randers Kommune kom ind i aktiemarkedet på et uheldigt tidspunkt i Nordea har oplyst, at hvis Randers Kommune havde haft de nuværende aktier (NIE Stabile aktier etisk) i hele 2015 ville afkastet have været knap 9 %. Dette er bekræftet fra anden kommune, der har samme ramme som Randers og hvor afkastet i Nordea har været godt 9 %. Afkastet på aktier vil svinge noget mere end afkastet på obligationer. Derfor må der også forventes år, hvor afkastet på aktier vil være lavere end afkastet på obligationer. De fleste år må det dog forventes, at afkastet på aktier er større end afkastet på obligationer og nogle år endda markant større. Ligeledes er en mindre andel af aktier med til at balancere risikoen i den samlede investeringsportefølje. Det er på den baggrund vigtigt at investeringen i aktier ses over en længere periode. I nedenstående tabel sammenlignes afkastet hos Nordea med afkastet hos Alm Brand: Ultimo beholdning (mio. kr.) Afkast (1.000 kr.) Afkast (%) Alm Brand 75,8-627,0-0,82 Nordea 111,8 986,3 0,89 I alt 187,6 359,3 0,19 Det ses at afkastet hos Nordea har været positivt (0,89 %) mens afkastet hos Alm Brand har været negativt (-0,82 %). Det negative afkast hos Alm Brand skyldes bl.a. følgende forhold: Alm Brand har valgt at placere en større andel i aktier (end Nordea), hvilket ikke har været en fordel i lyset af det forholdsvis dårlige 2. halvår for aktier. Vurderingen hos Alm. Brand var, at merafkastet i forhold til risikoen (den såkaldte risikopræmie) ved at investere i aktier var ganske fornuftig også i forhold til en alternativ investering i højrenteobligationer. Alm Brand valgte derfor at udnytte grænsen for investering i aktier, mens højrenteobligationer blev fravalgt. Denne strategi som på papiret så fornuftig ud viste sig at være ufordelagtig i 2. halvår I 2015 har det betydet ret meget hvilken valuta, der har været investeret i, herunder især U.S. Dollars. Papirer i U.S. Dollars har nemlig givet et betydeligt merafkast som følge af den 4

5 stigende dollarkurs. Alm Brand har valgt ikke at være eksponeret i U.S.Dollars, men udelukkende at investere i europæiske aktier. Alm Brand har derfor ikke modtaget positivt afkast som følge af gunstig valutakursudvikling. På obligationssiden er der sket store bevægelser i Renten på den 10-årige danske statsobligation faldt markant i starten af Alm Brand har valgt en forholdsvis forsigtig strategi på obligationssiden i form af en portefølje med lav rentefølsomhed. En sådan strategi vil være fordelagtig i tilfælde af stigende renter, idet kursen så ikke vil falde så meget. Men ved faldende renter betyder det omvendt, at man ikke får del i samme kursstigning som andre. Dette slog eksempelvis tydeligt igennem i januar 2015, hvor obligationsafkastet hos Nordea var 1,16 % og kun 0,49 % hos Alm Brand. Det er økonomiafdelingens vurdering, at der er fornuftige faglige argumenter for de valg Alm Brand har foretaget i Noget andet er så, at resultatet langt fra er tilfredsstillende, hvilket Alm Brand er enig i. Selvom økonomiafdelingen som nævnt ikke kan kritisere de faglige argumenter for Alm Brands investeringsstrategi, så er afkastresultatet så lavt, at der bør ageres herpå. Derfor har økonomiafdelingen meddelt Alm Brand, at der etableres en observationsperiode frem til sommerferien Til den tid vil der blive foretaget en evaluering af afkastresultatet i 1. halvår 2016 og hvis denne viser et væsentligt lavere afkast end Nordea, vil aftalen med Alm Brand blive opsagt og beløbet vil blive overført til ny forvalter. Økonomiudvalget vil i givet fald blive forelagt indstilling herom Afkast på kort obligationsbeholdning Som nævnt i sidste finansrapport foretog økonomiafdelingen efter anbefaling fra Nordea medio april køb af korte obligationer for i alt 200 mio. kr. Den samlede beholdning af korte obligationer er dermed på i alt 246,3 mio. kr. fordelt med 148,1 mio. kr. i obligationer med udløb 2018 og 98,2 mio. kr. med udløb i Afkastet på denne portefølje har været som følger: kr. Renteindtægt 668 Ikke realiseret kurstab I alt Renteindtægten vedrørende de korte obligationer har været ca. 0,7 mio. kr. svarende til en forrentning på 0,36 %. Desuden har der været et ikke-realiseret kurstab på 2,6 mio. kr. Det er værd at bemærke, at dette tab netop ikke er realiseret. Det er planlagt, at Randers Kommune beholder de 2 papirer til udløb, hvor de vil kunne indfries til kurs

6 Årsagen til det forholdsvis store kursfald (på ellers ret korte obligationer) skyldes primært nye og større krav til bankernes likviditetsreserve og de obligationstyper som Randers har investeret i kan ikke indgå i en sådan likviditetsreserve. Dette har medført en kraftig nedadgående justering af disse obligationer i 4. kvartal Nordea vurderer, at der er sket en overreaktion i markedet og at kurserne vil rette sig igen i 2016, således at der i 2016 forventes et samlet positivt afkast på obligationsbeholdningen. Obligationerne er købt som alternativ til indestående på den løbende konto hos Nordea. Da nationalbankens indskudsbevisrente har været negativ i 2015 (det meste af året -0,75%) betyder det i udgangspunktet, at indestående forrentes til en negativ rente på -0,35 % for beløb op til 200 mio. kr. og -0,75 % for beløb over 200 mio. kr. Grundet tekniske problemer har Nordea dog ikke kunnet håndtere dette før 15. september Indtil 15. september har renten på indestående derfor været 0 %. Efter 15. september har renten været de nævnte -0,35 % hhv. -0,75 %. Ovennævnte forrentning på -0,36 % på obligationerne skal derfor sammenholdes med forrentningen på den løbende konto, som frem til 15. september har været 0 % og derefter negativ (-0,35 % hhv. - 0,75 %). Set i det lys kan det konstateres, at det fortsat har været fornuftigt at placere overskudslikviditet i enten PM aftaler eller korte obligationer med henblik på at undgå indestående på den løbende konto. Med det nuværende renteniveau og den gældende bankaftale, er det en fordel at trække på kassekreditten, idet kommunen p.t. modtager 0,45 % for træk op til 150 mio. kr. og 0,55 % for træk over 150 mio. kr. At kommunen således modtager penge for at trække på kassekreditten er selvfølgelig fordelagtigt for kommunen, men ikke for banken. Set i det lys var det en fordel, at bankaftalen med Nordea blev forlænget på uændrede vilkår med ét år til udgangen af I forbindelse med det nye bankudbud for perioden må det forventes, at pengemarkedet generelt tilretter vilkårene i bankaftalerne i forhold til den uventede og historisk usædvanlige situation med negativ forrentning af indestående og positiv forrentning af udlån. Indtil videre vil strategien i forhold til den daglige likviditetsstyring dog være, at kommunen så mange dage som muligt skal være i minus på den løbende konto. 2. Passivsiden (Lån og gældspleje) Randers Kommune samarbejder med Nordea vedr. gældspleje. Nordea følger sammensætningen af kommunens portefølje med henblik på at komme med en vurdering af den renterisiko, der er forbundet med porteføljen. Formålet er at optimere finansieringsudgifterne indenfor de rammer, som byrådet har fastsat i den finansielle strategi. Den samlede låneportefølje ekskl. ældreboliglån, som er omfattet af gældspleje, udgør 927,7 mio. kr. pr. 31. december

7 Fordeling pr. 31/ Mio. kr. % af porteføljen Langfristet gæld (ekskl. ældreboliger) 927,7 100 Fast rente 478,2 52 Variabel rente 449,5 48 DKK 927,7 100 Sammensætningen af kommunens låneportefølje giver lav risiko på fremtidige rentebetalinger. Nordeas forventninger til renteudviklingen er fortsat lav variabel rente i 2016 og herefter svagt stigende rente. Nordea anbefaler at fastholde den nuværende fordeling mellem fast og variabel rente med en lille overvægt af fast rente af hensynet til høj budgetsikkerhed. Set i lyset af, at renteniveauet med stor sandsynlighed har nået bunden, overvejes det i forbindelse med den kommende låneoptagelse at påbegynde afdækning med stigende andel af fastforrentede lån. Den gennemsnitlige rente, som er knyttet til den samlede låneportefølje er på 2,12 % og varigheden er på 3,81 %. Varigheden er et udtryk for hvor meget restgælden kan reduceres i pct. ved en rentestigning på 1 procentpoint. Omvendt stiger restgælden tilsvarende ved et rentefald på 1 procentpoint. Kommunen vil med fordel kunne øge varigheden i porteføljen. Varigheden i porteføljen øges ved at omlægge/optage lån til fast rente med lang løbetid, dvs. 25 år. I 2015 har der været mindreudgifter til renter på lån ekskl. ældreboliger og jordforsyning på 9,2 mio. kr. som følge af negativ forrentning på de variable lån i det meste af Denne mindreudgift skal ses i sammenhæng med det lave afkast på aktivsiden. Netto udgør mindreudgiften 5,9 mio. kr. På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2015 når aktiv- og passivsiden ses under ét - som værende tilfredsstillende. Renteafdækning ultimo 2015 Ultimo december 2015 har Randers Kommune 5 finansielle kontrakter til afdækning af låneporteføljen. Af nedenstående tabel fremgår en oversigt over kommunens swapaftaler: Valuta Kontraktens Kontraktens Markedsværdi Aftalepart Lån Rente Udløbsdato hovedstol restgæld nr. Pct. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Nordea , DKK 105,7 91,80-21,5 Nordea , DKK 33,7 26,90-5,5 Nordea , DKK 444,8 286,90-68,8 Nordea , DKK 52,1 49,50-14,3 Nordea , DKK 24,5 23,10-6,7 7

8 Den samlede portefølje på 927 mio. kr. består af variabelt forrentede lån, hvoraf de 478 mio. kr. igennem årene er omlagt til fast rente ved hjælp af renteswaps, jf. ovenstående tabel. Renteswaps er blevet anvendt til at mindske renterisikoen forbundet med kommunens låneportefølje. Den samlede markedsværdi af de indgåede renteswaps er -116,8 mio. kr. Markedsværdien er et øjebliksbillede, og den negative værdi er et udtryk for, at de samme swaps vil kunne handles til en lavere rente i dag end på indgåelsestidspunktet. Ovenstående renteswaps er indgået til en rente på mellem 3,58 pct. og 4,33 pct. Den seneste swapaftale er fra 2014 og har en rentesats på 4,0 pct. Der er dog tale om omlægning af en swap fra 2007, og derfor er rentesatsen ikke et udtryk for det generelle renteniveau i En tilsvarende renteswap vil i dag kunne indgås til en rente på omkring 1,4 pct. En omlægning kan dog kun finde sted, såfremt man vil betale markedsværdien på den eksisterende swap. Markedsværdien for swapaftalerne svinger i forhold til renteudviklingen på markedet, men på udløbstidspunktet er markedsværdien for en swapaftale altid 0. Den opgjorte markedsværdi afspejler således som et historisk tilbageblik at renten igennem en længere årrække har været faldende. Den negative markedsværdi illustrerer med andre ord, at det i lyset af renteudviklingen havde været mere fordelagtigt at fastholde de variable lån. Randers Kommune har dog haft og har fortsat en relativ høj andel af variabelt forrentede lån. I årene med faldende renter, har det således løbende været vurderet, hvornår kommunen burde mindske renterisikoen og skabe øget budgetsikkerhed fremadrettet gennem afdækning til lån med fast rente. Renteswaps har i den forbindelse været den billigste måde at opnå den ønskede afdækning på. Hvis afdækningen var blevet foretaget med traditionelt fast forrentede lån, ville en beregnet markedsværdi være et endnu større negativt beløb samtidig med, at den faste rente forbundet med lånene typisk ville være 0,50-0,75 % højere end swaprenten. Forventningerne til 2016 Lån vedr. lånerammen for 2015 hjemtages ultimo marts 2016 til styrkelse af kassebeholdningen, se afsnit 3. De nye lån forventes helt eller delvist afdækket med henblik på at fastholde andelen af fast rente i porteføljen i en periode med forventning om gradvist stigende renter. Budgetforudsætningerne for tager højde for stigende renter. Der er således budgetteret med en rentesats for den variable del af porteføljen på 1 pct. i 2016 stigende til 1,5 pct. i 2017 og 2 pct. i 2018 og Dette niveau forventes at ligge lidt højere end de nuværende forventninger til renteudviklingen. Der er således inden for budgettet plads til rentestigninger. Nye lån budgetlægges altid til fastrente. 8

9 Nøgletal langfristet gæld I de senere år har Randers Kommune oplevet en stigning i den skattefinansierede gæld. Det skyldes primært de mange lånepuljer, der har indgået i de seneste års økonomiaftaler mellem regeringen og KL, som Randers Kommune har fået andel i. Den skattefinansierede gæld udgør knap 1 mia. kr. Byrådet har fra og med 2015 besluttet en række økonomiske målsætninger, der er styrende for kommunens budgetlægning. En af disse vedrører den skattefinansierede gæld. Målet er, at den skattefinansierede gæld skal nedbringes. Denne målsætning er ny og er gældende fra budget Den forventede gældsudvikling for fremgår af nedenstående tabel: Mio. kr Samlet gæld i alt Heraf ældreboliglån Heraf udlæg vedr. forsyning Heraf lån vedr. jordforsyning Heraf skattefinaniseret gæld Nedenfor vises den skattefinansierede gæld pr. indbygger sammenlignet med kommunerne i henholdsvis 7-by samarbejdet og 6-by samarbejdet (opgjort på baggrund af regnskab 2014, da der endnu ikke er offentliggjort regnskabstal for kommunerne for 2015). 7-byerne: Skattefinansieret gæld pr. indbygger ekskl. ældreboliger Kr. R 2014 Horsens Herning Holstebro Randers Silkeborg Skive Viborg Kilde: IM s kommunale nøgletal. 9

10 6-byerne: Skattefinansieret gæld pr. indbygger ekskl. ældreboliger Kr. R 2014 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg Kilde: IM s kommunale nøgletal. Afsnit 3 Låneoptagelse vedr. låneramme 2015 Lånerammen for 2015 er på baggrund af anlægsudgifterne i regnskab 2015 opgjort til 68,4 mio. kr. Heraf vedrører 52 mio. kr. den ordinære låneoptagelse med en løbetid på 25 år, og 16 mio. kr. vedrører en dispensation til kommuner med lav likviditet, og her er løbetiden 10 år. Låneoptagelse vedr skal være gennemført inden udgangen af marts Der ansøges derfor om en samlet anlægsbevilling til låneoptagelse på 68,4 mio. kr. Låneoptagelsen gennemføres på grundlag af tilbud fra Kommunekredit, og det foreslås, at borgmesteren bemyndiges til at vælge det mest fordelagtige tilbud indenfor rammerne af kommunens finansielle strategi. 10