Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen

Transkript

1 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen

2 Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk tilgang til ukrudtsharvning Jesper Rasmussen Dias 1

3 Ukrudtsharvning(eller strigling) gør noget ved såvel ukrudt som afgrøde

4 Department of Plant and Environmental Sciences Disposition - Noget nyt på forskningsfronten? - Nogle teoretiske begreber - Deres anvendelse øget forståelse - Deres anvendelse test af beslutningsstøttesystem og intelligent harve - Noget nyt fra praksis? - Diskussion Dias 3

5 Eget arbejde udvikling af begreber metoder og modeller 1. Resistance and tolerance 2. Selectivity 3. Recovery Protocols for estimation, test and use Rasmussen J, BibbyB & SchouAP (2008) Investigating the selectivity of weed harrowing with new methods. Weed Research 48, Rasmussen J, Nielsen HH & GundersenH (2009) Tolerance and selectivity of cereal species and cultivars to postemergence weed harrowing. Weed Science 57, Rasmussen J, MathiasenH & BibbyB M (2010) Timing of postemergence weed harrowing. Weed Research 50,

6 Selektivitet på forskellige rækkeafstande 5 cm 12 cm 24 cm

7 Selektivitetskurver Bekæmpelseseffekt (%) cm 12 cm 5 cm Afgrødetildækning (%)

8 Crop recovery in spring cereals 80 % weed control Havre O Byg B Hvede W Triticale T Weed Science 57,

9 Department of Plant and Environmental Sciences Recovery ved harvning i byg i henholdsvis 1, 2, 3 og 4-bladsstadiet 2007 Dias 8 Rasmussen et al., 2010

10 Department of Plant and Environmental Sciences Recovery ved harvning i byg i henholdsvis 1, 2, 3 og 4-bladsstadiet 2008 Dias 9 Rasmussen et al., 2010

11 Selektivitet ved harvning i byg i henholdsvis 1, 2, 3 og 4-bladsstadiet Department of Plant and Environmental Sciences 2007 Dias 10 Rasmussen et al., 2010

12 Selektivitet ved harvning i byg i henholdsvis 1, 2, 3 og 4-bladsstadiet Department of Plant and Environmental Sciences 2008 Dias 11 Rasmussen et al., 2010

13 Department of Plant and Environmental Sciences Hvilket harvetidspunkt er bedst? Forsøgene viser ikke nogen betydende forskel fra 1 til 4 bladstadiet men harvningen skal være kraftigere i senere udviklingstrin. Dias 12

14 Hvad stiller vi op med alle disse grundlæggende begreber og sammenhænge? Bliver klogere på hvordan tingene hænger sammen Udvikler beslutningsstøttemodeller Department of Plant and Environmental Sciences Dias 13

15 Eksempel Registrering beregning Beregning (given genvækst og konkurrenceevne) Bekæmpelseseffekt (%) Registrering A God Dårlig Afgrødetildækning (%) Udbytteeffekt (kg/ha). Udbytteeffekt (kg/ha) B God C Dårlig Bekæmpelseseffekt (%) God Dårlig Afgrødetildækning (%)

16 Real-life data from winter wheat Harrowing in different growth stages Dansk-tysk samarbejde (forsøg i henholdsvis Stuttgart og Taastrup) Department of Plant and Environmental Sciences Såning på tre forskellige tidspunkter Harvning på ét tidspunkt i det sene efterår herved kom harvningen til at foregå på tre forskellige udviklingstrin Dias 15 Weed Research 51,

17 Real-life data from winter wheat Harrowing in different growth stages Danske resultater Weed Research 51,

18 Real-life data from winter wheat Harrowing in different growth stages Hvad har vi lært: 1)Selektiviteten er ikke påvirket af såtidspunktet(udviklingstrinet) 2) Ukrudtsfremspiring og crop recovery var stærkt påvirket af såtidspunktet 3)Stærke vekselvirkninger mellem såtidspunkt og ukrudtsharvning 4)Vores udbyttemodel beskriver udbytterespons på harvning tilfredsstillende Department of Plant and Environmental Sciences 5)Det teoretiske grundlag er tilsted for at lave beslutningsstøttemodeller men de mangler data Dias 17

19 Registrering af afgrøden (plantedække) -hvor alle kan være med Alm. digitalkamera Adgang til internet og

20 Dias 19 Department of Plant and Environmental Sciences

21 Ubehandlet Plantedække: 33% Harvet Plantedække: 12% Tildækning af afgrøden = 64%

22 Department of Plant and Environmental Sciences Registrering af afgrødetildækning kan også foregå fra luften Dias 21

23 Dias 22 Department of Plant and Environmental Sciences

24 Department of Plant and Environmental Sciences Bestemmelser af afgrødetildækning fra luften Fordele: - Hurtig indsamling af data på store arealer: 5 ha på 10 min. - Hele parceller registreres og ikke kun prøveflader Ulempe - Længere efterbehandling af billeder (mere computertid) Dias 23

25 Registrering af ukrudt er noget mere kompliceret ved hjælp af billedbehandling Forskningsudstyr

26 Tysk-dansk samarbejde (on-and-off) Justering Automatisk registreringer Billedbehandling Beslutningsalgoritmer Rueda Ayala et al., 2013

27 Department of Plant and Environmental Sciences Example Dias 26

28 Department of Plant and Environmental Sciences VIT: Variable intensity treatments- principles

29 VIT - principles Department of Plant and Environmental Sciences (Rueda-Ayala et al., 2013)

30 VIT - principles Department of Plant and Environmental Sciences (Rueda-Ayala et al., 2013)

31 Department of Plant and Environmental Sciences VIT and weed density (Rueda-Ayala et al., 2013)

32 Department of Plant and Environmental Sciences VIT and growth stage (leaf cover) (Rueda-Ayala et al., 2013)

33 Department of Plant and Environmental Sciences VIT and soil density(leaf cover) (Rueda-Ayala et al., 2013)

34 Department of Plant and Environmental Sciences VIT (Rueda-Ayala et al., 2013)

35 Department of Plant and Environmental Sciences VIT compared with different fixed intensities leaf cover after treatment Leaf cover (%) VIT Treatment intensity Dias 34 (Rueda-Ayala et al., 2013)

36 Department of Plant and Environmental Sciences VIT compared with different fixed intensities weed density after treatment 25 Weed density (per m2) VIT Treatment intensity Dias 35 (Rueda-Ayala et al., 2013)

37 VIT compared with different fixed intensities crop yield Department of Plant and Environmental Sciences Crop yield (t/ha) 6,8 6,7 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2 6,1 6 5,9 5,8 5, VIT Treatment intensity Dias 36

38 Bearbejdning af data fra Landsforsøg Navntoft et al. 2007: Effects of Mechanical Weed Control in Spring Cereals Flora, Fauna and Economy. Pesticides Research 114. Danish Environmental Protection Agency, Danish Ministry of Environment, Denmark. Sådan er det blevet argumenteret at ukrudtsharvninger kan være økonomisk interessant på en meget stor del af det konventionelle areal med vårbyg

39

40 Hvis 20 g ukrudtstørvægt pr m 2 er en målsætning kan ukrudtsharvning være interessant på et stort area med vårsæd Miljømæssig målsætning?

41 Department of Plant and Environmental Sciences Opsamling Nye erfaringer fra praksis? Diskussion Dias 40