Hedensteds historiske udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hedensteds historiske udvikling"

Transkript

1 Hedensteds historiske udvikling med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte Indhold Hedensted i Hedensted omkring Hovedvejen mellem Horsens og Vejle...2 Stationsbyen - byen fra 1860 erne til 1920 erne...3 Hedensted fra 1920 erne til 1960 erne...4 Hedensted i 1970 erne...4 Motorvejen og erhverv...6 Hedensted Sydøst...6 Hedensted bymidte...6 Bymidten i 1970 erne og 1980 erne...6 Bymidten i 1990 erne...7 Bymidten efter Kilder...8

2 Hedensted i 1297 Ifølge Trap Danmark (1) nævnes Hedensted første gang i 1297, hvor den blev kaldt Hæthænstat. Kirken blev ligeledes omtalt første gang i 1297, da biskoppen af Aarhus skænkede kirken til Århus domkapitel. Hovedvejen mellem Horsens og Vejle Nedenstående kort fra år 1747 viser, hvordan vejene gik på dette tidspunkt. Den lysegrønne vej på kortet er den såkaldte Kongevej, der var forgængeren for hovedvejen. Hedensted omkring 1800 Omkring 1800 bestod byen af en skole, en kirke, 17 gårde, 7 fæstehuse med jord (husmandsbrug eller beboelsessteder) samt ca. 10 jordløse huse. Se kortet til højre. Byen var ikke nær så bebygget som andre landsbyer. Gårdene og husene var alle beliggende i byen. Gårdene lå stort set 3 stykker i umiddelbar nærhed til hinanden. Skolen og kirken var de nordligste bygninger i byen. Byens midtpunkt var byens Gadestævne og ungdommens samlingssted kaldet Bornhave. Gadestævnet var her gårdejerne mødtes for at drøfte forskellige fællesanliggender, såsom hvornår kornet skulle sås eller høstes. På gadestævnets plads var anbragt 17 sten svarende til de i alt 17 gårde i byen, hvilket også fremgår af kortet. Stenene lå der frem til midten af 1930 erne. Enkelte af dem har formentligt ligget der lidt længere. Situationsplan over Hedensted omkring år : Præstegården, 2: Skolen, 3-18: gårde, 21-28: Fæstehuse med jorde, A: Gadestævne, B: Bornhave og resten: Jordløse huse. Kort fra 1747 Kort fra 1846 Hovedvejen blev i Hedensted Sogn anlagt i perioden Hele hovedvejsanlægget blev fuldført omkring Hovedvejen havde dengang et andet vejforløb end i dag, hvilket fremgår af kortet fra 1846, hvor det kan ses, at den fulgte de veje, som vi i dag kender som Hovedvejen, Vejlevej, Vesterbrogade, Østerbrogade og Horsensvej. Midt i 1960 erne blev hovedvejen ført ud af Hedensted by til den placering, vi kender i dag. I forbindelse med den nye hovedvej blev broen over Mosegade anlagt. (1) Trap Danmark: En detaljeret topografisk beskrivelse af kongeriget Danmark, der blev udgivet første gang i , og som senest er revideret og ajourført i Værket har fået navn efter dets grundlægger, Jens Peter Trap. 2 Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte

3 A Mosegade 1 9 Jernbanen Ankersvej Vesterbrogade Østerbrogade 8 1) Gæstgiveri og kro (1870 erne) og brugs (1913) 2) Beboelseshus på Ankervej 4 (1886) 3) Mejeri (1888) 4) Byens første forretning (ca. 1892) og De unges hjem (1909) 5) Forsamlingshus 6) Elværk (1909) 7) Elværk (1938) 8) Apotek (1914) 9) Stationsbygning (1920) A) Nyt vejanlæg i 1897 B) Nyt vejanlæg i 1898 B Dalbyvej Østre Ringgade Stationsbyen Byen fra 1860 erne til 1920 erne Hedensted har ikke flere hundrede års historie som købstad at bygge på. Byen kan især takke den østjyske jernbane (mellem Padborg og Frederikshavn) for dens eksistens. Den første del af strækningen blev indviet i 1862, mens hele strækningen var komplet i Hedensted hører til strækningen Fredericia - Aarhus, der blev påbegyndt i foråret 1866 og blev indviet i efteråret Ved jernbanens åbning blev der ikke etableret en station i Hedensted, men derimod kom der stationer i Løsning og Daugård. Dette var man ikke tilfreds med i Hedensted, og der blev arbejdet videre med at få en station til byen. Til sidst blev der givet samtykke til en station i Hedensted på betingelse af, at beboerne selv finansierede stationsbyggeriet og selv skaffede jorden til området. I 1875 standsede de første tog i Hedensted, dog kun persontog og ikke gods. I midten af 1870 erne blev den første bygning opført som følge af jernbanen og holdepladsen. Det var en bygning, hvor der i en lang årrække blev drevet gæstgiveri og kro. Bygningen lå der, hvor Sydbank og posthuset ligger i dag (Vesterbrogade 3-5). Derefter gik der en del år uden, at byen ændrede eller udviklede sig. I 1886 blev der opført et beboelseshus på matr. nr. 7o (Ankersvej 4). Et år eller to senere opførtes naboejendommen Ankersminde. I 1892 fulgte derefter den 3. beboelsesejendom i nærhed af forannævnte. Omkring 1892 fik stationsbyens sin første forretning - en skrædder på hjørnegrunden, Østerbrogade 10. Hedensted Andelsmejeri må foruden jernbanestationen og gæstgivergården nævnes som grundlæggende for stationsbyen. Hedensted Andelsmejeri begyndte sin virksomhed den 5. juni 1888 og har haft stor betydning for byen og sognet. Mejeriet lå stort set der, hvor Minet farvehandel ligger i dag (Østerbrogade 3a). I 1896 etablerede den 2. forretning sig i byen - et bageri med beboelse opført ved landevejen lige overfor gæstgivergården. Samme år blev der bygget en købmandsgård ved Landevejen øst for banen. Købmanden havde øje for byens fremtidige udvikling. Foruden at drive købmand indkøbte han enkelte parceller, som han dels bebyggede eller udstykkede. Eksempelvis købte han en hjørnegrund på landevejens vestlige side over for Gæstgivergården, hvor der havde været en grusgrav, som ikke pyntede i byen. I henholdsvis 1897 og 1898 blev to mindre vejanlæg gennemført, nemlig Nordre Stationsvej/Mosevejen og Østre Stationsvej (fra Landevejen til den gamle Dalbyvej øst for byen). Disse anlæg blev af meget stor betydning for byens udvikling, idet adgangsforholdene med dem blev ændret og forbedret. Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte 3

4 Efter 1900 fortsætter byen sin ret hurtige og sikre udvikling, idet der år efter år blev bygget flere og flere boliger og forretninger. I rammen nederst på siden er oplistet de forretninger og øvrige tiltag, der skete i perioden fra omkring 1900 til I 1920 blev der foretaget nogle ændringer omkring jernbanen, der er grunden til, at jernbanen i dag opleves som en mur, der deler Hedensted i to dele. Jernbanen blev dobbeltsporet, hvilket medførte opførelsen af en stationsbygning, en meget betydeligt udvidelse af stationspladsen samt at flere eksisterende jernbaneoverkørsler blev nedlagt. Sidstnævnte medførte forskellige vejforlægninger, der har fået en negativ indvirkning på byens forhold. Disse vejændringer vedrørte især Landevejen og vejen mellem Hedensted og Daugård, hvor overkørslerne blev nedlagt. De blev i stedet erstattet af de gangtunneller, der er der i dag. Billedet fra ca viser, hvordan Østerbrogade fortsatte ligeud indtil jernbanen blev tosporet og viadukten under jernbanen kom til. Jernbanen var på det tidspunkt ikke et element, der opdelte byen. Den 26. november 1899 blev der indviet et forsamlingshus, som i årene 1911, 1913, 1919 og 1923 blev udvidet, da det blev mere og mere benyttet. Forsamlingshuset har senere skiftet navn til Hedensted Sognegård. I 1901 blev Hedensted Møbelfabrik opført i 2 etager overfor stationsbygningen. Den 1. maj 1907 startede Jydsk Dunkefabrik, der er blevet udvidet gennem årene. I 1909 blev Hedensted Elektricitetsværk bygget på en grund overfor mejeriet på Landevejens modsatte side, hvor urmageren Langelund i dag ligger (Østerbrogade 12). Den 8. november 1909 blev den første elektricitet sendt ud til forbrugerne. I 1938 blev der bygget et nyt elværk på den grund, hvor SuperBrugsen nu ligger. I juni 1909 blev De unges hjem indviet, på Østerbrogade 10. Hjemmet var et sted, hvor der kunne afholdes kristelige møder og et samlingssted for sognets og omegnens ungdom. De unges hjem ophørte i midten af 1990 erne. Siden har bygningen huset forskellige ting. I løbet af foråret 1913 blev byen kloakeret. I begyndelsen af 1913 oprettes en brugsforening, som startede forretningen den 1. april 1913 i gæstgiverforretningen. Den 8. december 1913 stiftedes Hedensted håndværker- og borgerforening. Foreningens første og væsentligste opgave var at få et apotek til byen. I 1914 fik byen et apotek på Østerbrogade 11. Bygningerne huser i dag Middelfart Sparekasse. I sommeren 1916 blev Hedensted Kommuneskole, der stadig eksisterer, bygget. Bygningerne blev bygget med plads til de udvidelser, man regnede med der ville komme på et senere tidspunkt. I dag huser den oprindelige del af skolen bibliotek, som i perioden var der, hvor der nu er posthus. Hedensted fra 1920 erne til 1960 erne I perioden fra 1920 erne til 1960 erne fortsatte udviklingen i Hedensted. Det var bl.a. her, at byen udviklede sig langs Horsensvej i takt med, at de fleste boligområder mellem Horsensvej og Østre Ringgade blev etableret (1). Desuden begyndte også boligudbygningen langs Vejlevej med boliger mellem Vejlevej og Hovedvejen (2) samt boligudbygningen langs Dalbyvej med et boligområde sydøst for kirken (3). Det var også i denne periode, at de første erhverv blev etableret omkring krydset Overholmsvej og Vejlevej (4). Hedensted i 1970 erne I slutningen af 1960 erne startede planlægningen af en større udvidelse af Hedensted med udarbejdelsen af en dispositionsplan for den daværende Hedensted Kommune. Den 1. april 1970 var der kommunesammenlægning. Arbejdet med dispositionsplanen forsatte i den nye kommune. Det var en af planens hovedformål at planlægge sammenbygningen af Hedensted og Løsning. Planen blev vedtaget af Byrådet i 1971 og omhandlede primært udviklingen af Hedensted og Løsning. I 1974 blev planen revideret med en dispositionsplan for hele kommunen. Det var en af planens hovedformål at planlægge sammenbygningen af Hedensted og Løsning. I rammen på næste side er oplistet de elementer, der indgik i planerne for området mellem Hedensted og Løsning. 4 Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte

5 Et stort boligområde med parcelhuse, rækkehuse og pensionistboliger. I foråret 1972 lå skitserne klar til de første 72 boliggrunde syd for Glud & Marstrand. I september 1972 blev den nye vej mellem Hedensted og Løsning navngivet Stjernevejen og de to nordligste boligveje fik navnene Venusvej og Merkurvej. Stjernevejskvarteret var nu en realitet. Etableringen af Stjernevejen fik dog enkelte til at frygte trafikproblemer ved krydset Mosegade/ Bredgade, som da hovedvejen gik gennem byen. En ny 3-sporet skole. Den 12. november blev der taget det første spadestik til Stjernevejsskolen, som i første omgang gik under navnet Gesagerskolen. 1. etape af skolen stod klar i august Et eventuelt gymnasium ved DØI (Den Østjyske Idrætshal, i dag kaldet Hedensted Centret). 6-7 andre kommuner havde også lagt billet ind på et gymnasium, herunder Tørring- Uldum Kommune. Gymnasiet havnede i Vejle. Tilslutningsanlæg til den kommende motorvej. Vejdirektoratet satte spørgsmålstegn ved, om der var grundlag for et tilslutningsanlæg til motorvejen mellem Hedensted og Øster Snede. Et centerområde ved DØI. Opbakningen til dispositionsplanens forslag til butikscenter i det nye center ved DØI var ikke så stor. Formanden for handelsudvalget i Løsning gav udtryk for store betænkeligheder i forhold til den konkurrence, det ville give for forretningerne ikke mindst i Løsning. Hedensted brugsforening ønskede at bygge nyt. Kommunen ønskede, at brugsen byggede i det nye centerområde mellem Hedensted og Løsning. Det ønskede brugsforeningen ikke, da de mente, at de så ville komme i konkurrence med Løsning brugsforening. I stedet købte de grunden, hvor brugsen ligger i dag. Dispositionsplan fra 1971 Dispositionsplan fra 1974 Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte 5

6 I begyndelse af 1970 erne smittede de goder tider og optimismen i landet af på udviklingen i den nye storkommune. Det betød, at byudviklingen fyldte meget i denne periode ikke mindst på grund af dispositionsplanerne. Oliekrisen i betød tilbagegang i byggeriet. Det kunne i udgangen af 1974 især mærkes på antallet af ansøgninger om byggetilladelser. Sidst i maj 1974 lukkede stationerne i Hedensted og Løsning. Omkring 1976 kom der igen gang i erhvervslivet. Flere virksomheder fik opført byggeri i Hedensted og Løsning. Eksempelvis blev der i slutningen af 1970 erne etableret et nyt industriområde syd for Overholmsvej. Motorvejen og erhverv Den østjyske motorvej (mellem Trekantsområdet og Aarhus) blev åbnet i perioden Strækningen mellem Vejle N og Horsens blev åbnet den 08. juni Åbningen af motorvejen betød, at der blev sat turbo på erhvervsudviklingen i Hedensted. I 2001 startede planlægningen af et større erhvervsområde ved motorvejen, kaldet Kildeparken. I 2008 var den første virksomhed opført i området. Motorvejen har også haft stor betydning for boligudbygningen i Hedensted, da byens tætte placering til motorvejen gør, at Hedensted er blevet et godt sted at bo. Det er hurtigt at komme på motorvejen og dermed forholdsvis nemt at komme til en arbejdsplads i de omkringliggende byer. Hedensted sydøst I 2000 startede planlægningen af boligområdet Hedensted sydøst et stort boligområde med ridecenter. I 2001 kom der en golfbane ind i planlægningen af Hedensted sydøst. Golfbanen åbnede officielt den 20. august Samme dag åbnede en 5 km hjertesti ved golfbanan. Ridecentret blev indviet den 20. maj De første boligområder (Udsigten og Ranunkelvej) begyndte at blive bebygget omkring Der er fortsat mange ubebyggede arealer i Hedensted sydøst. Hedensted bymidte Området mellem Hedensted og Løsning med boligområdet Stjernevejskvarteret og Hedensted Centret, motorvejen, erhvervet langs motorvejen samt boligområdet Hedensted sydøst har alle haft stor betydning for udviklingen af Hedensted bymidte. Udviklingen/udbygningen af bymidten har været på dagsordenen flere gange gennem årene, hvilket fremgår af det følgende. Bymidten i 1970 erne og 1980 erne I 1971 blev der lavet en centerplan, jf. nedenstående illustration. I 1986 blev der igen arbejdet med planlægningen af bymidten. Grunden mellem Brugsen og Kirkegade blev erhvervet til at opføre et mindre supermarked (Fakta). Dette blev kritiseret, da der var stor skepsis overfor at samle forretningerne i et center, da det ville ramme forretningerne, ikke mindst uden for Hedensted. I forbindelse med sammenbygningen af Hedensted og Løsning var det tiltænkt, at der vest for Stjernevejskvarteret skulle være en spejlvending af kvarteret (se dispositionsplanen fra 1974 på side 5.). I 2000 blev denne idé droppet, og området blev i stedet udlagt til erhverv. Centerplan fra Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte

7 Bymidten i 1990 erne I 1993 blev der sat gang i renoveringen af bymidten. Der blev indrettet 27 p-pladser ved Bredgade og Østerbrogade suppleret med nyplantede lindetræer. I 1987 blev der udarbejdet en plan for et bygningskompleks omkring Bytorvet, jf. nedenstående illustration. I 1988 blev første etape opført (Bytorvet 1, 3, 5 og 7). Bytorvet 6 indgik som 2. etape af projektet. Udlejningen af 1. etape gik trægt, og der var derfor ikke udsigt til, at byggeriet af 2. etape ville blive bygget. Der kom forslag om, at grunden i stedet skulle anvendes til 27 p-pladser til betjening af forretningerne i centrum, hotelbyggeri eller ældreboliger. Det endte dog med, at der i 1994 blev bygget en Aldi. I efteråret 1994 var Hedensted by præget af tomme butikker. Alene i Østerbrogade var der 4 ledige forretninger. En af årsagerne var generationsskifte. Den 2. juli 1998 blev der præsenteret planer for et bycenter med et torv, der skulle sparke liv i Bytorvet 1, 3, 5 og 7. Der blev hurtigt fundet lejere til bygningskomplekset (Bytorvet 21, 23, 25 og 27) nemlig Rema1000, 2tal, og apoteket. Sidst i september 1998 blev der i det oprindelige Bytorv overtaget et lejemål til åbning af en boghandel, så der var udsigt til et handelsmæssigt løft af Hedensted. Byggeriet Bytorvet 21, 23, 25 og 27 blev opført i Skitse til bycenter 1999 (Bytorvet 21, 23, 25 og 27). Bymidten efter 2000 I 2005 blev der præsenteret en helhedsplan for Hedensted bymidte en sammenhængende plan dels for bymidten og dels for alle de projekter, der var gang i eller undervejs på det tidspunkt, såsom den ny station, skoleudvidelsen, centret ved Haralds Plads og Apotekerhaven. I 2005 påbegyndte opførelsen af højhuse på Apotekerhaven i forlængelse af bycenterbyggeriet. Den 8. januar 2006 begyndte togene igen at standse i Hedensted. Dagen inden blev genåbningen af stationen fejret med musik og anden festivitas. I midten af 2000 erne havde Hedensted Kommune købt alle husene mellem Kirkegade, kirken og Østerbrogade. I 2008 blev der opført en 3 etagers bygning med butikker i stueetagen, erhverv og boliger på 2. sal og boliger på 3. sal (Bytorv 2). Ved siden af blev der etableret en p-plads, kaldet Haralds Plads. Forslag til Bytorvet Model af forslag til stationsudbygning i Hedensted. Der er sket enkelte mindre ændringer i den endelige udformning af stationen. Vinderprojekt Bytorv 2, Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte 7

8 Kilder Hedensted og Store Dalby Sognes Historie, Jacob Jacobsen Hedensted kommune , Svend E. Nielsen Spredte glimt fra Hedensted Kommune, Jenny Madsen Dansk præste- og sognehistorie. Hefte 13, Hedensted Provsti Banedanmark (jernbanen) DSB (jernbanen) Vejdirektoratet (motorvejen) Hedensted Fjernvarme 8 Hedensteds historiske udvikling - med særlig vægt på den del af udviklingen, der har haft betydning for Hedensted bymidte

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

SWOT. Udarbejdet af medlemmer fra Hedensted Handelsforening - opsamling fra de enkelte grupper. Styrker Hvad er godt ved bymidten?

SWOT. Udarbejdet af medlemmer fra Hedensted Handelsforening - opsamling fra de enkelte grupper. Styrker Hvad er godt ved bymidten? Styrker Hvad er godt ved bymidten? Svagheder Hvad er dårligt ved bymidten Hedensted by har en god placering på landkortet. Der er et stort opland. Det er blevet større og dermed er grundlaget for flere

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 11. januar 2017 Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Dette materiale omhandler et område nær dig. Der planlægges for en boligbebyggelse

Læs mere

Hedensted har brug for din mening!

Hedensted har brug for din mening! Omvendt /negativ brainstorm Hvad skal vi gøre for at sikre, at der ikke er nogen der har lyst til at benytte Hedensted bymidte i fremtiden? Hvad kan for eksempel have en negativ indvirkning på handelslivet,

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen Belyst gennem Lunds billeder Lunds billeder Lunds kæmpesamling af negativer fra perioden 1904 1970 afspejler den periode, hvor Grindsted eksplosivt udviklede

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode haslegaarden bygning b og c 5.102 Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.102 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning B, 8210 Århus V lokaler udlejes 1564 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode 5.101 bygning A Haslegaarden_731kvm Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.101 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning A, 8210 Århus V lokaler udlejes 731 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplanen Vallø 2016 RAMMEÆNDRING, Hårlev Område 1 B3, Super Brugsen Forslag Fremlagt fra den 26. maj til og med den

Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplanen Vallø 2016 RAMMEÆNDRING, Hårlev Område 1 B3, Super Brugsen Forslag Fremlagt fra den 26. maj til og med den Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplanen Vallø 2016 RAMMEÆNDRING, Hårlev Forslag Fremlagt fra den 26. maj til og med den 20. juli 2008. Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplanen Vallø 2016 RAMMEÆNDRING

Læs mere

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 26. juni 2015 Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere

Notat Internt arbejdspapir Ladestandere, opstilling i Middelfart Kommune

Notat Internt arbejdspapir Ladestandere, opstilling i Middelfart Kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Sagsnr.: 200900570-17 Notat Internt arbejdspapir Ladestandere, opstilling i Middelfart Kommune

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Oprindeligt er vejen ned over åen en vej der er brugt af bønderne i Olding når de skulle ud til

Oprindeligt er vejen ned over åen en vej der er brugt af bønderne i Olding når de skulle ud til Notat om nedlæggelse af overkørsel nr. 199 på jernbanen Kibæk-Skjern. Herning den 05-08-2015/ngoga Nedlæggelse af overkørsel 199 konflikter med naturbeskyttelseslovens 26 a om nedlæggelse af gennemgående

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Notat fra møde 4. april Masterplan Ringe. Dato: 4. april Sted: Byrådssalen Ringe Rådhus.

Notat fra møde 4. april Masterplan Ringe. Dato: 4. april Sted: Byrådssalen Ringe Rådhus. Notat fra møde 4. april 2011 Masterplan Ringe Dato: 4. april 2011 Sted: Byrådssalen Ringe Rådhus. Plan og kultur Nørregade 4, 5600 Faaborg Tlf. 72 530 530 Fax 72 530 531 fmk@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk

Læs mere

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn.

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Tal og fakta for Nørhalne området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Byggeri Siden 2001 er der i området

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ Blåvandvej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF 05.01.C06 TIL BLÅVANDVEJ ENKELTOMRÅDE 05.01.C06 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MARTS 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette kommuneplantillæg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981) INDLEDNING BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Ballerup bymidte er i dag omfattet af i alt 7 byplanvedtægter.

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej

Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. oktober 2015 Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2008 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg Plan og Gis Dato: 23-05-2014 Sagsnr.: 12/35955 Dok.løbenr.: 144338/14 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Direkte tlf.: 73767277 E-mail: klh@aabenraa.dk Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden.

Læs mere

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Anne Palmgren Juul Dir: 79755696 Mob: e-mail: anne.palmgren.juul @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-106-14

Læs mere

Luftfoto af ansøgte beliggenhed. Eksisterende bygninger er fjernet og det ansøgte er markeret med gult. Tjørnevej Uldum T:

Luftfoto af ansøgte beliggenhed. Eksisterende bygninger er fjernet og det ansøgte er markeret med gult. Tjørnevej Uldum T: Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Benedikte Lyshøj Dir: +4579755622 Mob: +4524758581 e-mail: Benedikte.Lyshoj @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-9-17 8.5.2017 Landzonetilladelse Der meddeles tilladelse

Læs mere

Lejeprospekt. Kontorlokaler med udsigt. Merkurvej 302, 7400 Herning

Lejeprospekt. Kontorlokaler med udsigt. Merkurvej 302, 7400 Herning Lejeprospekt Kontorlokaler med udsigt. Merkurvej 302, 7400 Herning Kontorlokaler med udsigt, gratis parkering og stor synlighed tæt på indkøbsmuligheder Samlet areal inkl. andel af fællesareal: 250 m 2

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Byplanvedtægt nr. l. tor Århusvejkvarteret. Grenaa kommune

Byplanvedtægt nr. l. tor Århusvejkvarteret. Grenaa kommune Byplanvedtægt nr. l tor Århusvejkvarteret Grenaa kommune Byplanvedtægt for et område ved Århusvej I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Mødet blev holdt torsdag den 29. marts 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 16:30 og sluttede kl. 16:50.

Mødet blev holdt torsdag den 29. marts 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 16:30 og sluttede kl. 16:50. ALLERØD KOMMUNE Økonomiudvalget 20102013 Møde nr. 42 Mødet blev holdt torsdag den 29. marts 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 16:30 og sluttede kl. 16:50. Medlemmer: Borgmester Erik Lund

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4 Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring

Læs mere

Orienteringsbrev. Orientering om endelig ophævelse af lokalplan 4 for område i Outrup

Orienteringsbrev. Orientering om endelig ophævelse af lokalplan 4 for område i Outrup Orienteringsbrev Plan og Byudvikling Bytoften 2, 6800 Varde 79946922 Orientering om endelig ophævelse af lokalplan 4 for område i Outrup Den 24. november 2016 vedtog Varde Kommune administrativt at ophæve

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 Kærbæk Kvie Sø Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03 TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE 19.01.B04 OG 19.01.BL03 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - AUGUST 2012 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening Udviklingsplan for Krondal Krondal og Omegns Borgerforening December 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet

Læs mere

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 Kærup Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE

HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE Notat Lyngby-Taarbæk Kommune HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE 17. november 2016 Projekt nr. 224817 Dokument nr. 1221970545 Version 1 Udarbejdet af MALN Kontrolleret af MST Godkendt af PFK Opsamling på workshop

Læs mere