Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab
|
|
- Frans Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge
2 Vejledning til landmand Forord Denne vejledning sigter på at give dig som landmand den bedste mulighed for at hjælpe skoleklasser, der besøger gården, til at få et godt fagligt udbytte af besøget. De Økologiske Skolegårde bliver omtalt som gårde, der i særlig grad er indstillet på at samarbejde med lærerne om at bruge et økologisk gårdbesøg som undervisning men hvordan er det nu, man lige gør det? Følgende ting er de vigtigste og vil blive uddybet nedenfor: - du ved noget om, hvad det er læreren har brug for i undervisningen og kan hjælpe med at tilbyde det - du kender de nye undervisningsmaterialer Hvad er økologi? - du ved, hvad der vil være godt at fortælle eleverne for at de bedre forstår, hvad økologi er og hvad et økologisk landbrug er - du kender din rolle som vært og landmand Hvad har læreren brug for? Det er lærerens udgangspunkt, at der skal være et fagligt udbytte af turen til din gård. Den gode oplevelse skal ikke kun stå som en klump i erindringen, men fungere som en knage for elevernes udvikling af egne tanker og begreber. Vi opfordrer specielt lærerne i naturfag til at besøge en økologisk gård, fordi det er en god måde til at nå faglige mål, der er fastlagt fra centralt hold for de fag. Det drejer sig specielt om det område, der hedder menneskets samspil med naturen. Du kan se mere om de faglige mål bagest i denne vejledning på undervisningsministeriets hjemmeside Du kan bruge dit kendskab til de faglige mål, når du planlægger, hvad du skal fortælle eleverne. Husk, at det er vigtigt for elevernes læring, at de får mulighed for at undersøge, spørge og gøre sig egne tanker om sammenhænge mellem menneskets og natur. De nye undervisningsmaterialer De nye undervisningsmaterialer, som Økologisk Landsforening har udviklet til skolerne sammen med Søren Breiting, har titlen: Hvad er økologi?. De er lavet på en måde, så det hjælper med at nå de fælles faglige mål, samtidig med, at eleverne lærer noget om økologisk landbrug. I første omgang er materialerne rettet mod mellemtrinnet d.v.s klasse, men i efteråret 2007 vil der også blive lavet materialer til både indskoling og overbygning i folkeskolen. Alle materialer er gratis for skolerne, og de kan hente dem på Internettet på: Her er der også henvisning til den side, hvor lærerne kan finde de økologiske skolegårde: Der er et danmarkskort, som de kan klikke ind på.
3 Det nye undervisningsmateriale tager også hensyn til erfaringerne fra den undersøgelse, som vi lavede i 2006 om skolers besøg på økologiske gårde. Som det er beskrevet i rapporten, så ved vi, at en tur til en økologisk gård som regel giver eleverne en god oplevelse, men at de bagefter ofte ikke er fuldt klar over, at de har været på en økologisk gård, og hvad der kendetegner økologisk landbrug. I rapporten er der på side 27 en liste med tommelfingerregler. Her er et uddrag: Man kan godt snakke om velfærd for husdyr med børn, blot man vælger et passende ordvalg Det er godt, hvis eleverne får lyst til at stille spørgsmål undervejs spontant ud fra, hvad de ser og hører Det er aldrig en god ide at modtage mere end op til 25 elever som et hold, for det liver for vanskeligt at styre forløbet. Med store hold må der 2 rundvisere til. Landmanden skal ikke være tilbageholdende med at understrege værdien af en god forberedelse af gårdbesøget hjemme i klassen forinden Sørg for at læreren føler sig godt tilpas under besøget ved at kende, hvilken rolle der forventes af hende i forhold til landmanden Det er godt, hvis landmanden viser redskaber frem, der bliver brugt i det daglige arbejde. For at eleverne kan få et større fagligt udbytte og samtidig få mere viden om økologisk landbrug, er det nye basismateriale opbygget, så det understøtter en ekskursion til et økologisk landbrug. Det betyder, at læreren med fordel kan tilrettelægge et forløb, hvor der er tænkt på FØR, UNDER og EFTER ekskursionen. Altså, der skal være noget til forberedelsen, noget til selve ekskursionen og noget til, når de er kommet hjem på skolen igen. På den måde lærer og husker eleverne bedst. Hvad er økologi? er opbygget som du kan se her: FØR GÅRDBESØGET 1. Bondegård og landbrug 2. Hvad er økologisk? 3. Fødekæder i landbrug 4. Gårdens dyr og planter 5. Dyrevelfærd hvad er det? UNDER GÅRDBESØGET 6. Ekskursion til gården enkle spørgsmål at komme i gang på EFTER GÅRDBESØGET 7. Min ønskegård 8. Sund mad fra økologisk landbrug 9. Økologi og grundvand Materialet er udviklet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Søren Breiting fra Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet. Det er Morten Telling, der har illustreret teksterne - med et humoristisk blink i øjet. Som økologisk skolegård vil du i juni modtage en mappe med udskrifter af alle undervisningsmaterialer og vejledninger.
4 For at støtte udbyttet af ekskursionen er der på de Økologiske Skolegårde en kasse med feltudstyr til en klasse på 25 elever. I kassen er der graveskeer, lupper, insektsugere, knive og bestemmelsesdug til små landdyr. Dette udstyr kan bruges af klassen til mange forskellige små aktiviteter. Du kan se nogle ideer til, hvordan feltudstyret kan anvendes på de næste sider. Der er endvidere lavet en generel vejledning om at tage på ekskursion, der hedder Inspirationer til ekskursioner. Den får du tilsendt i trykt form, og det kan være gavnligt for dig at læse den, som vært for ekskursioner. I det følgende afsnit vil vi give forslag til, hvordan du kan samarbejde med læreren både før, under og efter ekskursionen til din gård. Før ekskursionen Du bliver kontaktet af en lærer, der vil besøge gården. Inden I slutter samtalen, vil det være en fordel for dig at have spurgt læreren om følgende: 1. Hvilke forventninger er der til, hvad der skal ske under besøget? 2. Hjælp læreren til, at han/hun kan forestille sig en funktion under besøget (det er nemlig ikke altid så nemt for en mindre erfaren lærer at finde balancen i forhold til dig, som den lokale resurseperson, der ved alt om landbrug). 3. Hvornår kommer klassen, og hvornår skal den af sted igen? a. Du kan hjælpe med at vurdere, om deres tidsplan er realistisk. b. Snak om, hvorvidt de har brug for, at du er sammen med dem hele tiden. Måske er det fint, at du er med 1-2 timer, hvorefter de undersøger dele af gården på egen hånd efter aftale med dig. I kan evt. mødes igen, når det er tid til madpakker og opsamling på dagen. c. Giv dem praktisk information omkring busser og den slags. d. Send dem brochuren om din gård og henvis evt. til din hjemmeside. 4. Hvor mange elever er der, og hvilke fag skal ekskursionen indgå i? a. Det bedste afsæt er naturfag eller hjemkundskab andre fag som dansk eller matematik vil også kunne få et fagligt udbytte. b. Forventer de at få noget fra gården med hjem til skolen? Frø, planter, smådyr, afgrøder osv. c. Er de inddelt i 4-6 grupper, når de kommer? Vigtigt specielt ved større grupper over 15 elever. 5. Kan skolen betale det honorar, som jeg som vært ønsker? (som udgangspunkt 500 kr. i timen ellers lav en anden aftale). 6. Kender læreren materialet Hvad er økologi?, og kan de nå at bruge de første moduler, før de kommer ud på gården? Før klassen ankommer til gården, er det en god ide at gennemtænke, hvad du gerne vil sige til dem. Det skal være personligt, det er dig som landmand, de kommer for at møde. Der er nok også et par praktiske overvejelser omkring, hvor de må være på gården, og hvilke rekvisitter du skal have klar. Gør dig tanker om din rolle det er dig, der er eksperten, som styrer besøget. Det giver dig den overordnede autoritet, men husk at du har brug for læreren som en aktiv medspiller.
5 Det virker positivt på børnenes indlæring, at læreren deltager i alt på lige fod med eleverne. Se endvidere afsnit om skolebesøg side i rapporten Skolers besøg på økologiske gårde. Under ekskursionen til gården Et typisk besøg kan have følgende forløb: klassen ankommer til gården din indledning og rundvisning arbejde i grupper med undersøgelse madpakker og opsamling i plenum klassen forlader gården igen. Indledning Når klassen er ankommet, så kald dem sammen, bed om ro, præsenter dig og fortæl lidt mere om, hvem du er, og hvorfor du har valgt at blive økologisk landmand. En indledning skal ikke vare mere en 10 minutter husk at de brænder for at komme rundt på gården. Det er en god ide at have rekvisitter til at vise frem fx i form af et foto af gården fra luften eller fra gamle dage gårdens vigtigste produkter, dit foretrukne værktøj, noget fra lommerne, en smagsprøve på kerner osv. Alt det er med til at gøre det nemmere for eleverne at huske og lære det, du fortæller dem. Undgå at komme ud i lange faglige forklaringer om fx ensilage eller kvælstofkredsløb i starten. Det kan komme senere, hvis der er interesse for det. Rundvisning Start din rundvisning på gårdspladsen. Turen kan tage godt en halv time. Fortæl om, hvordan gården er indrettet udpeg stald, marker, maskinhus og foderlade. Når du går rundt, skal du huske at standse op og vente, så alle kan høre det, du fortæller. Læg vægt på at fortælle om, hvordan dit samspil er med naturen. Forsøg at gøre det konkret ved at fortælle om gårdens dyr og planterne på marken og de enkle økologiske kredsløb, der findes på gården. Stil et par spørgsmål til klassen for at finde ud af, om de har lært noget om økologisk landbrug, inden de er kommet det skærper også elevernes interesse for at følge med i det, du fortæller. Undgå at tale henvendt kun til læreren, selvom det måske er det nemmeste. Forsøg at få øjenkontakt med eleverne. Er eleverne urolige, så forsøg at inddrage dem mere i det, der foregår. Giv plads til at de spørger dig om noget. Sørg i øvrigt for, at gårdens hund og kat ikke løber med opmærksomheden. Slut rundvisningen med en kort opsamling og mulighed for spørgsmål. Eleverne arbejder i grupper med undersøgelse af gården Den næste times tid kan eleverne arbejde i grupper med de opgaver, som de har Forberedt hjemmefra. Det er læreren, der er ansvarlig for denne del herunder også inddeling i grupper osv. Din rolle er mest, at hjælpe med til, at læreren kender rammerne og mulighederne på gården.
6 Her er et forslag til et program, hvor grupperne går rundt til 4 stationer på gården. Hver station er udgangspunkt for en aktivitet for eleverne i grupper. De 4 stationer kunne være: 1. Mark 2. Stald og gødningsbeholder 3. Maskinhus 4. Foderlade eller markstak Præsentér for eksempel de 4 stationer, når I står på gårdspladsen det er gårdens centrum. Stationerne fungerer som holdepunkter for elevernes forståelse af sammenhænge mellem gårdens aktiviteter og kredsløb. Forklaringen til stationerne kan være: Det, der dyrkes på marken, bliver til foder for dyrene. Gødningen fra dyrene bliver til næring for planterne. Maskinerne er redskaber til, at der bliver produceret foder til dyr og fødevarer til mennesker på den økologiske gård. Alle grupper skal rundt til alle stationer, men starter ved hver sin station. De kan bruge ca. 15 minutter ved hver station. Hvis du ikke har dyr på gården, så tænk eventuelt på nogle andre stationer, der passer til din gård. Markér stationerne med en pæl, fx med tallene 1-4 malet på. Undersøgelser på gården og kassen med feltudstyr Læreren har sikkert en plan for, hvad der skal undersøges. Måske skal eleverne tegne eller tage billeder. Den kasse, du har med feltudstyr, kan understøtte aktiviteterne. Det kan være en fordel, at du inden besøget har delt indholdet op, så der er et sæt til hver gruppe. Aftal med læreren, hvad der er brug for. Det kan fx være til følgende undersøgelser: Marken afhængig af afgrøde, men funktionen af kløver kan være vigtig: - er der spor efter regnorme? - Er der knolde fra knoldbakterier på kløverplanterne? - Er der rester af planter og husdyrgødning i jorden - Eksemplarer af henholdsvis afgrøder og ukrudt - Spor af vilde dyr - Insekter i levende hegn glimmerbøsser er velegnede til insektsugeren og gode til en snak om bestøvning. Maskinhus - Hvilke maskiner er der, og hvad er deres funktion? - Undersøgelse af brændstof og energi. - Hvilke maskiner bruges hvornår på året? Stalden og gødningsbeholder - Hvilke dyrearter? - Hvordan ser gødningen ud? - Hvilken slags foder er der (grovfoder / kraftfoder)?
7 - Mineraler, hvad er det? - Hvordan ser husdyrenes hud, hår, fjer, uld ud ved en nærmere betragtning? Foderlade eller markstak - Hvad er det, der ligger på lager? - Prøver med hjem af ensilage, korn, halm osv. - Hvor meget spiser et dyr om dagen af grovfoder læg gerne bunker frem. Hvad vejer det? Madpakker, opsamling og efter ekskursionen Når det er tid til at samles igen, bør der være mulighed for, at grupperne fortæller hinanden om det, de har fundet ud af. Det er læreren, der styrer denne del af besøget. Men det vil være vigtigt for eleverne, at du er tilstede som resurseperson, hvis det er muligt. Slut af med at drøfte, om de kunne tænke sig at holde kontakten ved lige. Måske vil de komme på en anden årstid, måske vil de sende . Eller måske har de lyst til at invitere dig ind på deres skole. Vær positiv overfor, at de kan henvende sig i den næste del af deres undervisningsforløb, hvor de skal efterbehandle besøget, hvis du har interesse i det. Rigtig god fornøjelse Søren Breiting og Dorte Ruge. Juni 2007.
Lærervejledning & Af Søren Breiting & Dorte Ruge
Lærervejledning en vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Forord Denne vejledning giver dig baggrund
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereHvad er økologi 1.-3. klassetrin
Lærervejledning Hvad er økologi 1.-3. klassetrin Om moduler og besøg på en Økologisk Skolegård 1.-3. klassetrin Af Søren Breiting & Dorte Ruge Lærervejledning Hvad er økologi 1.-3. klassetrin Indhold Forord...3
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereNår du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.
Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereMANGLER DU EN IDÉ? IDEER & INSPIRATION
MANGLER DU EN IDÉ? IDEER & INSPIRATION Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter på gårdene.
Læs mereMangler du en idé? IDÉER OG INSPIRATION
IDÉER OG INSPIRATION Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter på gårdene.
Læs mereIdéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.
økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter
Læs mereDen digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereInspirationer til ekskursioner
Inspirationer til ekskursioner en en vejledning for for lærere om om økologiske gårdbesøg og og andre ud-af-huset aktiviteter for for skoleklasser Af Søren Breiting & Dorte Ruge 1 Indholdsfortegnelse Forord
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs merefra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj
I vinterhalvåret inviterer ARC folkeskolens mindste elever til leg og læring i samspil med affaldsudstillingen, i vores gamle kontrolrum. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,
Læs mereSide. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13
Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereNATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE
2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på
Læs mereRådgivning af landmænd i grupper
Rådgivning af landmænd i grupper Norsk Landbruksrådgivning 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Traditionelle ERFA-grupper Fag-/produktions-specifikke
Læs mereAktiviteter på gården
IDÉER OG INSPIRATION TIL Aktiviteter på gården Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter på
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om moderne landbrug. Forløb 26 NAT/TEK 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om moderne landbrug NAT/TEK 4-6 klasse Hedensted Kommune er en landkommune, hvor der ikke er langt til det nærmeste landbrug. Markerne passes af store maskiner og dyrene bor i de store
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereTIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart
TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereVEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS
VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem af både leder og medarbejder.
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereIslevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning
Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.
Læs mereØkobandens hemmelige opgavebog er udgivet og produceret af Økologisk Landforening. Læs mere om økologi og foreningen på www.okologi.
Økobandens hemmelige opgavebog er udgivet og produceret af Økologisk Landforening. Læs mere om økologi og foreningen på www.okologi.dk Læs mere om Økobanden på www.okobanden.dk Tekst/Idé: Agnete Friis,
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereIllustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark
Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereMetal og muligheder. Virksomhedsvejledning. Et undervisningsforløb. udviklet til 6. klassetrin
Metal og muligheder Virksomhedsvejledning Et undervisningsforløb udviklet til 6. klassetrin Metals egenskaber 9. maj 2019 Dok ID: 140794 Vejledning til deltagende virksomheder Et undervisningsforløb udviklet
Læs mereBilag til Økodag på Madskoler 2009
Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs merePassion-for-life.dk Af Christina Christiansen
Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk - handler om at få eller beholde den fulde appetit på livet. At udleve sit fulde potentiale. Her er værktøjer til at tage det første skridt
Læs mereNatur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.
Natur og teknologi Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Nysgerrighed, arbejdsglæde, kreativitet og udforskning er i
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereVELKOMMEN TIL NATURFAGSMARATON 2018/19
Side 1 VELKOMMEN TIL NATURFAGSMARATON 2018/19 - et kreativt og innovativt undervisningsforløb Hent diasshowet her: http://kortlink.dk/vpsr BROEN MELLEM SKOLER OG VIRKSOMHEDER FASTHOLDE INDSKOLING UDVIKLE
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereØkologi, dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug
Økologi, dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug Du skal kende og kunne håndværket for at drive den her slags landbrug. Alt foregår på naturens og dyrenes præmisser. Planterne skal gro uden kunstige tilsætningsstoffer,
Læs mereVelkommen til SkoleGården
Velkommen til SkoleGården 1 10:48:37 Velkommen til SkoleGården SkoleGården er et alternativt tilbud til elever, hvis udvikling kræver hensyn og støtte, som den almindelige folkeskole ikke kan give. Det
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereEFTER turen. UNDER turen. FØR turen
UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.
Læs mereBesøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget
Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereQ1 Hvor går du på KUU?
Elevtrivselsundersøgelse - KUU (Kombineret ungdomsuddannelse) efterår 05 Q Hvor går du på KUU? Besvaret: 47 Sprunget over: 0 0% 0% 0% 0% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Lemvig Holstebro Skive Viborg Svarvalg
Læs mereOM SKOLETJENESTEMATERIALET
OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i
Læs mereGULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015
GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 Børn og unge har i denne uge påbegyndt et forløb om miljø. I skolerne er der startet et forløb om miljø, da Guldborgsund Kommune sætter
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereSprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune
Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14
Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt
Læs mereFå et godt besøg på Vikingeskibsmuseet
Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Denne vejledning har til formål at inspirere dig som lærer til at få et lærerigt og spændende besøg på museet. Vi har samlet information om museumsbesøget, gode råd
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereUddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering
Uddan nelse Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering FORORD Elevens vej fra grundskole til uddannelse og job skal ses som en sammenhængende læreproces, der støttes af både skole og vejledning.
Læs mereGiv din erindring en ny titel.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereKære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)
Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen
Læs mereKære alle Da Kirsten er på kursus i denne uge, kommer der ikke indlæg fra Kirsten før i næste uge.
Fredagsnyt, den 18. november 2016 Kære alle Da Kirsten er på kursus i denne uge, kommer der ikke indlæg fra Kirsten før i næste uge. I dag har Marie, Nanna og lille Maja været på besøg på skolen. Marie
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereForældre Undervisning
Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereUndervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mereHjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg
Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereBiologi: Sådan flår du en rødspætte
Biologi: Sådan flår du en rødspætte A. Parter en rødspætte 1) Se Jonnys video og prøv, om du kan flå en rødspætte. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du klikke ind på dette link: http://bit.ly/vdyh37
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereRobotter, automatisering og effektiv produktion
Robotter, automatisering og effektiv produktion Vejledning til virksomheden Et undervisningsforløb udviklet til 7. klassetrin 8. maj 2019 Vejledning til virksomheden Robotter, automatisering og effektiv
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereEvaluering af 10. kl. undervisning skoleåret 2014-15
Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereLæringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereTeenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug
Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke
Læs mere