Skoleudvikling Treårigt projekt med fokus på trivsel v/skoleleder Mette Løvbjerg. Første skoledag v/afdelingsleder Lene Sørensen
|
|
- Ingeborg Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 August 2010 Første skoledag v/afdelingsleder Lene Sørensen Skolens brandalarm gik i gang mandag morgen omkring kl Det viste sig at være en fryser i SFO'ens kælderlokaler, der udløste alarmen. Der var røgudvikling i lokalet. Fryseren kan ikke bruges. Der er ikke sket skader i lokalet og det kan bruges igen efter en god udluftning. Alle elever, personaler, forældre og andre gæster på skolen kom ud og blev på græsarealet ved P-pladsen, indtil alarmen blev afblæst af Faxe beredskab. Alt foregik i god ro og orden. Skoleudvikling Treårigt projekt med fokus på trivsel v/skoleleder Mette Løvbjerg Sofiendal går med dette skoleårs start med i et treårigt udviklingsprojekt med fokus på trivsel. Projektet hedder - PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er støttet af Velfærdsministeriet. Projektet bygger på meget gode erfaringer, viden og forskning fra USA, Island, Norge og i de sidste to år også Danmark. Her er en række jyske kommuner i gang med projektet. Vi har valgt at deltage i projektet, fordi det falder fint i forlængelse af vores arbejde med trivselspolitik og trivselserklæring. Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Igennem PALS fremmes udvikling af en fælles kultur for positiv adfærd, social kompetence og godt samspil i hele skolens virksomhed, herunder i læringsmiljøet, fritidsmiljøet, skolehjemsamarbejdet og i planer for den enkelte elev. Som en del af projektet skal vi udvælge nogle få grundlæggende værdier. Det kunne fx være; respekt, ansvar og omsorg, samt finde frem til hvordan de skal udspille sig i hverdagen. Nøgleværdierne gælder for alle børn og voksne på skolen. PALS-programmet bygger herefter på Side [1]
2 belønning af god adfærd og registrering ved overtrædelse af de vedtagne forventninger. Skolens værdigrundlag bliver derved mere tydeligt og konkret, så børn, forældre og ansatte kender spillereglerne. I Norge har man forskningsresultater fra en del skoler, som har indført PALS, og alle steder har det haft markant positiv indflydelse på børnenes trivsel og læring. Målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. PALS fokuserer på: Gode og effektive beskeder Ros og opmuntring Positive beskeder Grænsesætning Negative konsekvenser Problemløsning Vejledning Tilsyn Opfølgning Positiv involvering Regulering af følelser Kortlægning og vurdering af adfærd Dokumenterede erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS forebygger og reducerer problemadfærd hos skolebørn. Modellen omfatter hele skolen, og for at opnå den ønskede effekt kræver det, at alle, der er tæt på børnene i hverdagen, deltager aktivt: lærere, pædagoger, forældre, skolesekretær, pedel og behandlersystem. Hvem får udbytte af PALS? Målgruppen for PALS er alle elever på skolen. Det sociale fællesskabs regler er for alle og skal læres af alle. Ingen børn stilles udenfor uanset deres vanskeligheder. PALS er proaktiv og forebyggende, så skolens ansatte er på forkant med, hvordan de handler over for børnene og forebygger, at bekymringer udvikler sig til alvorlige problemer. Resultater med PALS-modellen Erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS giver synlige og positive resultater for børnene, de ansatte på skolen og forældrene: Umiddelbare resultater Der opnås et fælles sprog og fælles holdninger på den enkelte skole Samarbejdet mellem skole og SFO udvides Der arbejdes målrettet med at udvikle værdier og forventninger til adfærd, der forpligter alle på skolen Resultater på mellemlang sigt Skolens personale arbejder målrettet efter fælles værdier og regler Skole-hjem samarbejdet støtter ændringen af negative, fastlåste samspilsmønstre Bedre trivsel og færre adfærdsforstyrrelser i skole og SFO Færre henvendelser til PPR om forstyrrende adfærd Færre indstillinger og underretninger til servicelovens handleområde om børn i adfærdsvanskeligheder Resultater på langt sigt Indsatsen ændrer grundlæggende og vedvarende børnenes adfærd og sociale kompetencer, så de kan deltage i forpligtende fællesskaber i skole og fritid Kulturen på skolen støtter vedvarende den positive adfærd Skolens personale oplever en væsentlig højere kollektiv mestringskompetence, dvs. at de ansatte i fællesskab lykkes bedre med aftaler og tiltag. Side [2]
3 PALS på Sofiendal Vi er en af 5 skoler fra Faxe, som deltager i projektet. De andre skoler er Nordskov, Terslev, Bavneskolen og Karise. Projektet er støttet af Servicestyrelsen. Kommunen har udpeget en PALSvejleder, der uddannes i Norge og kommer ud på de fem skoler, for at undervise PALS-teamet. På alle fem skoler er der et PALS-team. Teamet består af ledelsesrepræsentanter, en repræsentant fra skolebestyrelsen, samt pædagog- og lærerrepræsentanter. Teamet har det overordnede ansvar for projektets udvikling og implementering på skolen. I praksis tager vi afsæt i den norske indsatsmodel, og vi skal herudfra finde Sofiendals egen model. Hvordan foregår PALS? En kvalificeret, ekstern PALS-vejleder leder oplæringsprogrammet på skolen. Den danske model af PALS implementeres i løbet af 3 år fra projektstart: 1. år Oplæring og planlægning (2010/2011) Der fokuseres på de generelle, forebyggende tiltag: Alle skolens ansatte deltager i udviklingen og er med til at sikre en lokal, tilpasset implementering af PALS. Der sammensættes et PALS-team, som repræsenterer skolen bredt, og som sikrer et fortsat fokus på PALS. Pædagogiske refleksioner, kompetenceudvikling, træning af nye færdigheder og udarbejdelse af fælles forventninger i forhold til adfærd, fælles regler og procedurer er væsentlige arbejdsområder i det første år med PALS. 2. år Handling og fortsat oplæring (2011/2012) Det andet år er handlingens år, hvor der sættes gang i de generelle, forebyggende tiltag, som er blevet planlagt og udviklet i løbet af det første år. Elever og forældre involveres i starten af det andet år. Dette år er også et oplæringsår: Her sker en oplæring i, planlægning og tilrettelæggelse af individuelle støttetiltag bl.a. ved hjælp af datamateriale indsamlet i et skoleomfattende informationssystem, kaldet SWIS. Der skabes forbindelser til supplerende indsatser, forankret i f.eks. børne-, unge- og familieafdelingen, ligesom forældrerådgivning også kan påbegyndes i denne fase. 3. år Opfølgning, vejledning og igangsættelse af de individuelle støttetiltag (2010/2011) Skolen vedligeholder og opretholder de forebyggende tiltag, som blev udviklet i det første år og igangsat i det andet år. De individuelle støttetiltag, der blev udviklet i det andet år, sættes i gang. Fokus rettes nu også mod de elever, der har brug for supplerende indsatser for at kunne trives adfærdsmæssigt. Her igangsættes forældrerådgivning. Der etableres faste procedurer i forhold til supplerende indsatser. Evaluering: I projektet er tilknyttet fortløbende evaluering og forskning. Resultater med PALS-modellen Erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS giver synlige og positive resultater for børnene, de ansatte på skolen og forældrene: Vi vil løbende informere om projektet. Hvis du vil vide mere Servicestyrelsen står bag PALS Danmark og er ansvarlig for at implementere modellen herhjemme. Modellen udvikles i samarbejde med Atferdssenteret i Norge, som har brugt modellen og uddannet PALS-vejledere i en årrække. Du kan læse mere om PALS Danmark på Forældre-PALS - et "bonusprojekt", som er startet op af forældre fra Ikast Østre Forældre-PALS er startet op af forældre, der har oplevet udviklingsmodellen PALS i praksis og set at det virker. I Danmark kører PALS som et skoleprojekt. Men de mener, at forældre og børn også kan drage stor nytte af værktøjerne fra PALS i dagligdagen. Derfor har de, med støtte fra blandt andet private virksomheder og Ikast- Brande Kommune, etableret Forældre-PALS med det formål, at udbrede kendskabet til PALS, så mange andre forældre kan få den samme positive oplevelser. Du kan læse mere om Forældre-PALS på Side [3]
4 Matematikklub v/matematikvejleder Michael Andersen I dette skoleår har Sofiendalskolen som et udviklingsprojekt oprettet et matematikhold for de elever, der har særlige forudsætninger i forhold til matematik. Vi ved, at 2 til 4 % af eleverne er særligt talentfulde i forhold til et eller andet specifikt fagområde, og det forsøger Sofiendalskolen for matematiks vedkommende at imødekomme ved at oprette en Matematikklub. I Matematikklubben, der er sammensat af elever fra 5 til 9. klasse, får eleverne to undervisningstimer i matematik udover den undervisning, som deres kammerater modtager. Disse lektioner er placeret onsdag eftermiddag i 7. og 8. lektion således, at man her først har fri kl Det er lærerne, der har kendskabet til deres elever fra den daglige matematikundervisning, som har fundet de elever, der nu er i Matematikklubben. Der er i dette efterår 20 deltagere, og de har naturligvis mulighed for at fortsætte skoleåret ud, men det er også muligt at stoppe til jul, hvor holdet vil blive suppleret med de, der er på venteliste. Hvad arbejder vi så med i Matematikklubben? Nogle gange kan det være en god ide at understrege, hvad vi ikke laver, så det vil jeg indlede med. Der er bestemt ikke er tale om en form for udvidet lektiehjælp det er ikke disse eftermiddage, hvor hjemmeopgaverne klares. Det er heller ikke her, at matematikbogen bliver endevendt, men der kan naturligvis godt i matematikbogen være et tema eller en opgave, som kan give inspiration til fordybelse. Det vi vil arbejde med kan være emner, som man måske har stiftet bekendtskab med i matematik, vi kan så behandle det på et noget højere niveau. Det kan også være matematikholdige spørgsmål, man har undret sig over. Eller det kan være komplekse matematiske problemstillinger, hvor man vil være nødt til at arbejde undersøgende og eksperimenterende. Målet med undervisningen er ikke, at arbejde med de emner der traditionelt arbejdes med i matematik, men at eleverne skal have mulighed for at fordybe sig i komplekse matematiske problemstillinger. Det betyder, at en del af den matematik vi vil arbejde med, vil være sat i gang af deltagerne, og det betyder også, at vi nødvendigvis ikke alle laver det samme. Vi har i skrivende stund haft to eftermiddage i Matematikklubben, hvor vi har arbejdet med andre talsystemer end titalssystemet, nemlig totalssystemet og tolvtalsystemet. Dette er valgt, fordi alle eleverne vil kende til positionssystemet, men det er nok kun de færreste, der har arbejdet med andre talsystemer. Desuden er det ret enkelt at differentiere undervisningen på dette område. Som introduktion til totalssystemet fik holdet følgende udsagn: Der findes 10 forskellige slags mennesker. De der forstår det binære talsystem, og de der ikke gør. Det gav måske ikke umiddelbart mening, men efter at have arbejdet lidt med de binære tal, så kom sammenhængen frem. Af andre emner som jeg har foreslået, vi kan arbejde med er: Opgaver i problemløsning, fraktaler, primtal, Pascals trekant, De store Matematikere, mønstre i kunst og arkitektur, magi i matematikken og Gymnasiematematik og naturligvis alle de emner som har undret eller optaget eleverne. Indtil nu har det været en positiv oplevelse at arbejde med 20 elever, der alle er engagerede i matematik, og som er gode til at fordybe sig og til at komme med løsningsforslag. Side [4]
5 Matematikklubben august 2010 Jeg spurgte på første mødedag eleverne, hvad de kunne tænke sig at arbejde med. En af eleverne svarede følgende til dette:.det er lige meget, hvad vi arbejder med, jeg ønsker bare at blive udfordret i matematik. Dette udsagn synes jeg på glimrende vis understreger, hvad dette udviklingsprojekt handler om, og det understreger også hvorfor matematikklubben har sin berettigelse. Borgmeter Knud Erik Hansen havde sagt ja til at komme forbi og klippe den røde snor over til de nye lokaler. Det var vi rigtigt glade for. Han holdt også en tale for os. Den kan I læse her: Borgmesterens tale Tak, for indbydelsen til at komme i dag. Det har jeg set frem til. Det har også givet mig anledning til at gøre mig lidt tanker om, hvad det her i grunden er for et sted. Øen vokser v/skoleleder Mette Løvbjerg Foto v/birgit Briks I løbet af sommerferien har vi fået sat to lokaler i stand i tilknytning til Øen (Faxe kommunes tilbud til børn med Autisme) Det betyder, at vi har fået plads til 16 elever mod før 8. I øjeblikket går der 15 elever på Øen, og de elever samt det personale, der førhen har været på Grøndalskolen, er flyttet ind hos os. En stor velkomst til dem! En fusion er dermed gennemført og det syntes vi, der var grund til at fejre. Det blev gjort ved en reception fredag d.13. august. Vi var heldige med vejret. Netop den fredag lå lige mellem to regnvejrsdage, og det var godt, for vi grillede i haven. Jeg er nået frem til, at I på sin vis ligner resten af Danmark meget. Danmark er et ø-rige. Vores land består af et utal af små og store øer og af en enkelt halvø. Ulig jer er en række af de små øer i store vanskeligheder og de oplever tilbage -gang. Folk flytter derfra, købmanden, skolen og håndværksvirksomheder lukker, og derved forsvinder den ekspertise, der skulle gøre det attraktivt at bo på øen. Jo færre folk, der bor på øen, og jo flere ting der forsvinder derfra, jo mere sårbart bliver det hele. Det sidste, der som regel sker, er, at færgen til fastlandet lægges op. Hermed forsvinder muligheden for at komme til fastlandet for at gå i skole, gå til kulturelle arrangementer og den slags. Sådan er det ikke hos jer. I er en ø, hvor befolkningstallet er stærkt stigende, og I er på mange områder i rivende udvikling. Hos jer flytter ekspertisen ikke ud tværtimod - mere kommer til. Jeres færgeforbindelse til fastlandet (Sofiendal) sejler stabilt og med stigende frekvens. Side [5]
6 Med istandsættelsen af det nye område kan man måske ovenikøbet sige, at I er blevet en halvø, hvor i det mindste de små let kan undvære færgeforbindelse og alligevel komme tørskoede frem. Det er lige præcis sådan, vi gerne vil have, at tingene fungerer i Faxe! Jeg skylder en stor tak til det personale, der i hverdagen arbejder med at sætte trygge rammer og med at udvikle stedet her. I gør et godt stykke arbejde! Vi ønsker, når nogle er i vanskeligheder af forskellig art hos os at hjælpe på en måde, der griber så lidt ind den normale hverdag som muligt. Vi ønsker, at alle skal kunne være så tæt på det område, de bor i som muligt og have så megen kontakt med de børn, der går i det vi kalder normalklasser som muligt. Netop derfor gør vi meget for at oprette og udvikle gode tilbud til flest muligt i vores egen kommune. Vi ønsker derimod ikke at gå på kompromis for at opnå dette. Fagligheden skal være i top og stærke fagmiljøer skal være så tilpas store, at de ikke er for sårbare, og at der er energi til udvikling. Den røde snor klippes over Derfor har vi også valgt at sætte lokaler i stand og lægge kommunens to tilbud til børn med autisme sammen på et sted i tæt nærhed til en skole, hvor både de små og de store har mulighed for at tage færgen fra det lille fællesskab til det store. Det er os meget magtpåliggende, at alle elever i vores kommune har mulighed for at lære noget og blive til nogen i det fællesskab der hedder folkeskolen. Reception Deadline for næste nr.: Mandag d.20.sept Materiale fra forældre kan sendes via klassens lærere. Med venlig hilsen Skolebladsredaktionen Thea Yde og Birgit Vrangbæk Christiansen Side [6]
Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.
PALS på Haderup Skole Vi er en af 8 skoler i Herning Kommune, som deltager i projektet. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, som har ansat en PALS- vejleder, der er uddannet i Norge, og som kommer
Læs mereTil professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO
Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs merePALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Hvorfor gik vi med i PALS? PALS har fokus på forebyggelse. Det er IKKE et brandslukningsprojekt. Skolen er i konstant forandring udfordringer til lærer- / pædagogrollen
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning 2011
Skolebestyrelsens årsberetning 2011 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består pt. af Folkevalgte: Per Thomsen Erik Kobberøe Morten Korsbo Dorthe Pedersen Preben Jensen (næst formand) Marie Jakobsen (suppleant
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereTraditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,
Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereUdviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013
Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereAnsgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre
Ansgarskolen skoleåret 2014/2015 -information til forældre Forord Når Ansgarskolen onsdag d. 13. august slår dørene op, venter der alle en helt ny skole. Dels er Ansgarskolen en helt ny skole, som er opstået
Læs mereEvaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereLektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen
sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs merePALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af
Læs mereDen Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik
Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik Forord Kære Læser! Med Den sammenhængende børne, unge og familiepolitik sætter Thisted Kommune fokus på sammenhængen mellem normal og specialområdet.
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole
Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.
Læs mereKvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers
Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 1.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 2. Mål og resultatmål... 3
Læs mereUdviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013
Tranbjerg den 12/9 2012 Udviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen Grønløkkeskolen er en skole, beliggende i Tranbjerg i den sydlige del af Aarhus Kommune. I skoleåret 2012/2013
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereNetværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 3. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen, er udarbejdet som konsekvens af Folketingets beslutning om reform af Folkeskolen. Denne tredje udgave
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen. Velkommen til et nyt skoleår. 11. august 2015
TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Velkommen til et nyt skoleår 11. august 2015 Skolen står klar og venter på alle eleverne. Medarbejderne har planlagt og forberedt det nye år siden sidste uge, og der har
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse SFO- Myretuen - Dybkærskolen Arendalsvej 271 Fritidsleder. Jimmy Wistisen 8600 Silkeborg 89702590 -jiw@silkeborg.dk Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012 Generel info om SFO Gnisten SFO Gnisten er en skolefritidsordning, der er beliggende på Kalbyrisskolen i Næstved. Vi har ca. 160 børn i alderen 5 til
Læs mereGodt at vide, når man skal i 3. klasse
Godt at vide, når man skal i 3. klasse Kære forældre. Med denne folder vil vi gerne fortælle jer, om de holdninger, ønsker og tanker vi har, når det drejer sig om dit/jeres barns skolegang. Vi stiller
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 DII Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 - tryk 1 DII Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 DII Malling Eghovedvej 87 13 83 73 DII Børnehuset Ajstrupvej
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mere