Grøn Gas Forum. 23. marts Jeppe Danø, Områdeleder, Gasmarked, Energinet.dk

Transkript

1 Grøn Gas Forum 23. marts 2015 Jeppe Danø, Områdeleder, Gasmarked, Energinet.dk 1

2 Program: 13:00 Velkommen og introduktion til Grøn Gas Forum Jeppe Danø, Energinet.dk 13:15 Bionaturgascertifikater nu og i fremtiden Jeppe Bjerg, Energinet.dk 13:30 Markedsundersøgelse for anvendelse af bionaturgascertifikater Astrid Buhr Broge, Energinet.dk 14:00 Kaffepause 14:15 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce Bodil Harder, Energistyrelsen 14:40 Et netselskabs perspektiv for bionaturgasmodellen i Danmark Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S 15:10 Hvad mener kunderne om grøn gas? - Perspektiver for grøn gas hos Arla Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Foods amba - Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik Joachim Reinhard Danchell, Movia 15:50 Afrunding og evaluering 2

3 Velkommen Jeppe Danø, Områdeleder, Gasmarked, Energinet.dk 23. Marts 2015 Grøn Gas Forum 3

5 Energinet.dks Strategi bedre vilkår for grøn gas 5

6 Gassystemet er under forandring Danmark har en målsætning om et energisystem uden fossile brændsler i 2050 Gassystemet vil i stigende grad spille en rolle i den grønne omstilling frem mod 2050 Dato - Dok.nr. 6

7 Balance i grøn omstilling Indpasning af biogas og andre VE gasser og nye anvendelser samtidig med økonomiske effektivitet Gasforbrug 2035 i energiforligsanalysen, forskellige scenarier Udvikling i biogasproduktion, Biogas taskforce rapport Dato - Dok.nr. 7

8 Nye løsninger, nye aktører Dato - Dok.nr. 8

9 Grøn Gas Forum Formål: At styrke udviklingen af markedet for grøn gas gennem inddragelse, dialog og samarbejde med kunder og interessenter. Målgruppe: Hele kæden af interessenter og kunder fra produktion af råvare til brug af slutproduktet Målgruppe inkl bl.a. Biogasproducenter Opgraderingsejere Netselskaber Gasleverandører Certifikatkontoindehavere Gasbørs Bionaturgaskunder Brændstofleverandører Myndigheder 9

10 Grøn Gas Forum Aktiviteter: Grøn Gas Forum to gange årligt. Marts og september. Skiftevis Ballerup og Erritsø. Arbejdsgrupper kan etableres efter behov fx omkring certifikatudvikling Mulige grøn gas emner: Markedsregler Certifikatmodel Tilslutningsbetingelser Tekniske forskrifter og regler, Støttevilkår System- og energianalyser Markedsanalyser Anlægsaktiviteter tilknyttet gastransmissionsnettet, Bæredygtighedskriterier Den europæiske udvikling FUD 10

11 Feed back? Vi rundsender evalueringsskema hvor I har mulighed for at give kommentarer og foreslå relevante emner og deltagere der burde være med. 11

13 Bionaturgascertifikater - nu og i fremtiden Jeppe Bjerg, Gas, Energinet.dk Dato - Dok.nr. 13

14 Indhold 1. Grøn gas på nettet 2. Bionaturgas certifikatmodel 3. Udenlandske certifikatmodeller 4. Udvikling af bionaturgas certifikat modellen 14

15 Grøn gas på nettet Dato - Dok.nr. 15

16 Gasnet Dato - Dok.nr. 16

17 Biogas på nettet primo anlæg tilsluttet. Årlig kapacitet ca 23 mio Nm 3 Dato - Dok.nr. 17

18 Estimat måske mio Nm 3 ifølge netselskaber Udfordringer: Korrekt brændværdimåling Tilbagefødningskompression To store projekter udgør ca halvdelen af estimeret ny kapacitet Dato - Dok.nr. 18

19 Certifikatværdi ifht tilskud og gaspris Dato - Dok.nr. 19

20 Bionaturgascertifikater Dato - Dok.nr. Titel 20

21 Biogas på naturgasnettet Marked Net Certifikater r 21

22 Certifikatmarked den grønne værdi Bionaturgascertifikater 22

23 Fakta om certifikatordningen Energinet.dk administrerer ordningen og er udstedelsesansvarlig Bevis for at en bestemt mængde biogas er tilført naturgasnettet Certifikaterne udstedes for opgraderet biogas, der injiceres i naturgasnettet 1 MWhø = 1 certifikat Forbrugernes garanti for at den certificerede mængde gas er produceret erstatter en tilsvarende mængde konventionel naturgas Løbetid = 12 måneder Dansk ordning. Certifikaterne kan annulleres med henblik på eksport, men Energinet.dk kontrollerer ikke og er ikke ansvarlig for, at den deklarerede bionaturgas eksporteres fysisk Samarbejder med andre Europæiske certifikatregistre for at etablere en fælles ordning

24 Registrering i praksis sendes til gascertifikat@energinet.dk Juni 2013 Bionaturgascertifikater 24

25 Opbygning af certifikaterne Eksempel på elektronisk registreringsidentifikation ENDK Årstal Måned Dag Producent Løbenr

26 Livscyklus for certifikater Certifikatkontoindehaver A Certifikatoverdragelse Certifikatoverdragelse Certifikatkontoindehaver B Biogasproducent Certifikatkontoindehaver C Annullering Information om overdragelse til certifikatregister Anmodning om oprettelse Oprettelse af konto og udstedelse af certifikater Information om annullering til certifikatregister Udløb Certifikatregister 26

27 Europæiske certifikatregistre AT Operatø r Banker TSO Masse balanc e Ja Info Input and output registry for biomethane. Usage is compulsory for subsidies DE Styrelse Ja Input and output registry for biomethane, documentation for EEG payments, audits input balances/feedstock mix. DK TSO Nej Simple register operated by Danish TSO; registers injected quantities. CH Mærke Nej Label, certified guarantees of biomethane origin F TSO GB Forening Ja UK certification system, analogous to dena Biogasregister. Financed by stakeholders (E.On, Centrica, National Grid, etc.) NL TSO Nej Input and output register for biomethane, audits (annual) input balances/feedstock mix. Dato - Dok.nr. 27

28 Yderligere information Dato - Dok.nr. 28

29 Udvikling af bionaturgas certifikat modellen Dato - Dok.nr. Titel 29

30 Teser om behov for udvikling Robust model til øget omsætning og flere aktører Certifikat skal udvikles så handel kan fremmes i alle sektorer Certifikatet skal kunne handles internationalt Andre VE-gasser skal inkluderes på sigt (bygas, metaniseret gas, brint) Dato - Dok.nr. 30

32 Markedsanalyse Videreudvikling af gascertifikater Astrid Buhr Broge 32

33 Agenda Gennemgang af dataindsamling Fremlæggelse af analysen Udviklingspunkter 33

34 Deltagere i markedsanalysen 34

35 Udviklingspunkter for gascertifikaterne Praktisk anvendelse af certifikaterne Hvor skal certifikaterne kunne benyttes (i industrien, tung transport, offentlig transport og/eller andre steder)? Er der behov for International handel med certifikater - på en europæisk handelsplatform (børs eller anden platform)? Skal det omfatte andre VE-gasser (bygas, metaniseret gas, syngas, brint..)? 35

36 Udstedelse af certifikater Der er generelt opbakning til, at certifikatet fortsat udstedes til Man får bare en masse overdragelser. Bare smid det hele over til Ja, opgraderingsejeren, skal gå til producenten, så det kører så vi parallelt kan holde med hånd støtten i hanke (Certifikatsælger) med energiselskaberne (biogasproducent) biogasproducenten. 36

37 Hvordan deler de certifikatværdien? Den generelle opfattelse blandt de interviewede var, at producenten bliver tvunget til fast overdragelse, og ikke får del i værdiskabelsen. 1) Certifikater overdrages fast til opgraderingsejeren 2) Værdien af certifikaterne deles mellem producent og opgraderingsejer Admingebyr til opgraderin gsejer Certifikatværdi til opgraderingsejer Certifikatværdi til producent Værdien af certifikatet 37

38 Elektronisk gascertifikatskabelon Et generelt ønske om et visuelt udtryk, der repræsenterer den Ja - Noget visuelt vi kan printe på vores fysiske produkt, og noget Det giver vi kan meget vise på mere vores mening hjemmeside at have et centralt stempel på det (Gasforbrugende (Certifikatsælger) virksomhed) grønne merværdi. 38

39 Udløbsdato for gascertifikaterne 1 år > 1 år Aldrig De På skal nuværende bruges med tidspunkt det samme, øger udløbsdatoen ligesom energien troværdigheden, (gasforbrugende men Gas kan jo lagres, så de burde ikke kunne udløbe virksomhed) det er stressende at nå at sælge dem inden udløb (Certifikatsælger) (Certifikatsælger) Det giver incitament til at få dem solgt (Rådgiver) Generelt synes mange at 1 års udløbstid er fint. Men gas kan lagres, og derfor synes nogle, at certifikatets udløbstid skal slettes eller være mere end et år. 39

40 Udløbsdato for gascertifikaterne International praksis er: 40

41 Skal certifikaterne bruges i forbindelse et gasforbrug? Ja Nej i teorien, Ja i praksis Nej Der Det Vi vil skal behøver giver gerne være ingen kunne ikke et fysisk mening, at bruge hænge system. hvis certifikaterne sammen man I kan ikke med godt på kan et føre alle bruge fysisk det vores over i olie gassalg. Den energikilder, certifikatet, gennem generelle Men BioTickets uden for som holdning os at har vil der en det er, skriv er CO2 altid at et certifikaterne hvordan fysisk udledning hænge produkt det sammen -senest tilsigtet men vi hos brugt (Certifikatsælger) slutkunden vil (gasforbrugende ikke gøre skal det følge virksomhed) (gasforbrugende med fysisk virksomhed) leverance af gas. 41

42 Hvad er mon certifikaternes merværdi? Udsteder BioTickets I transport som 2. generation Transport og godkendt som iblanding Private forbrugere og Virksomheder I transport, ikke godkendt som iblanding Kvoteprisen 42

43 Gas i offentlig og tung transport Der er høj betalingsvillighed i nogle kommuner. Altså lidt mellem Gas er linjerne, klart den så bedste koster løsning biogas på jo ikke lange noget ruter ekstra og på landet (trafikselskab) (Trafikselskab) Den generelle holdning er, at gascertifikaterne skal kunne bruges så bredt som muligt også i transport. 43

44 Troværdighed Generel enighed om at passe på double counting. Lav for guds skyld ikke samme fejl, som EL gjorde med deres certifikater (Potentiel certifikatsælger). Det skal have en additionel-effekt, og så skal det kun gælde i Danmark (Gasforbrugende virksomhed) Vi er uenige i den der CO2 neutralitet. Vi bruger EU s normer (Trafikselskab) Der er flere, der mener, at det er vigtigt for troværdigheden, at Energinet.dk administrerer ordningen. 44

45 Den gode historie Generelt synes en del af interessenterne, at certifikaterne ikke kan løfte opgaven med at fortælle den gode historie. De vil ikke beskyldes for at købe aflad. Slutkunden elsker et Closed Loop Den gode historie kan hjælpes på vej ved at sikre videreformidling af information om biogasproduktionen Vi vil gerne gøre tingene fysiske. Så der er nogle gode Hvis historier Vi vil man gerne kunne bagved. fortælle sige, Vi vil ikke københavnerne, at de køber biogas fra et lokalt bare aflad at de (gas kører i anlæg lokalt er på mode (Rådgiver) distributør) busser drevet af deres eget affald (Trafikselskab) 45

46 International handel & handelsplatform Generelt er der et ønske om på sigt at kunne handle over grænser med certifikaterne. Man skal lade det blive dansk, indtil der er et internationalt Det er igen gennemsigtighed og troværdighed ved udenlandske behov. certifikater. Nogle I ønsker fremtiden Altså dog det indtil kan ville videre det sagtens da at være holde lade fint det med nationalt sig gøre med et europæisk marked, international handel, men du skal have fortalt historien og slået men sporbarheden bliver bare mindre (Gas distributør) begrebet fast først (interesseorganisation) Generelt er der et ønske om en slags handelsplatform hvor en markedspris kan danne sig. 46

47 Andre VE-gasser Generelt mener interessenterne, at der skal være plads til teknologiske fremskridt. Ja, der skal være plads til andre VE-gasser, men så skal vi kalde Det dem Lad ville Det oprindelsescertifikater. kunne være være med at være underminere fint. blande Men alle altså Udfordringen mulig certifikaterne, vi skal andre ikke er VE-gasser hvis der ramme at holde over ind kommer det i simpelt, det. noget Nu metaniseret samtidig skal CO2 vi kvotesnak først med lige gas sammen at have du (Certifikatsælger) får likviditeten med bionaturgas, skilt formålet op og stå værdien på så det er det fra her, ikke før længere vi biogas (Certifikatsælger) blander og andre kan ikke gasser komme ind i det med (Potentiel i EU s CO2 certifikatsælger). beregninger neutralitet (Certifikatsælger). 47

48 Certifikatkommunikation Der er generelt et ønske om mere kommunikation, information og markedsføring af certifikaterne. Certifikatkøberne ønsker information om: Produktionssted og et tal på deres CO2 besparelse. De ønsker at få fortalt, hvordan køb af certifikater fremmer den grønne omstilling (additionalitet). I skal ikke skrive et eller andet teoretisk om CO2 neutralitet. I kan lave en beskrivelse af, hvordan certifikatet må markedsføres en branchedeklareringen (Interesseorganisation) 48

49 Hvad skal vi arbejde videre med? Information Certifikatet kan evt. også bære information om produktionsinput? En elektronisk certifikatskabelon? Kommunikation Opfordre certifikatsælgere til at kommunikere produktionssted og CO2 besparelse ved salg af certifikater? Udbrede viden om certifikatet? Kommunikere tydeligt hvorfor certifikaterne udbetales til producenten, og fortsætte praksis? Lave en branchedeklarering i samarbejde med branchen og offentlige myndigheder regler for hvordan certifikatet må markedsføres? Robusthed Undersøge fordele og ulemper ved 1 års udløbsdato? Transport Arbejde for at certifikatet kan bruges til transport? 49

50 Bolde i spil i udviklingsarbejdet Kommunikation International handel Transportsektoren Andre gasser Robusthed Information pr. certifikat Fremtidens bionaturgascertifikat 50

52 Pause 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 52

54 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce 23. marts 2015 Bodil Harder, projektleder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

55 Hvad laver Biogas Taskforce? Statsstøttegodkendelsen af støtten til biogas til proces, transport mv. Danske krav til bæredygtighed begrænsning af brugen af energiafgrøder I løbet af 2015: status over biogasudbygningen og et opdateret skøn over udviklingen fremover Taskforce -projekter

56 Hvad laver Biogas Taskforce? Statsstøttegodkendelsen af støtten til biogas til proces, transport mv. Danske krav til bæredygtighed begrænsning af brugen af energiafgrøder I løbet af 2015: status over biogasudbygningen og et opdateret skøn over udviklingen fremover Taskforce -projekter

57 Biogas Taskforce - projekter Understøtte en positiv udvikling i branchen Ny viden og bedre data Branche Myndigheder

58 Biogas Taskforce - projekter Udvikling og effektivisering af produktionen Organisations- og ledelsesforhold Brug af organisk husholdningsaffald Økologisk biogas Reduktion af drivhusgasudledning Kvælstofudvaskning og udbytte Biogas i tung transport på længere sigt Certificering af biogas til transport ifg. VE-direktiv

59 Biogas Taskforce - projekter Udvikling og effektivisering af produktionen Organisations- og ledelsesforhold Brug af organisk husholdningsaffald Økologisk biogas Reduktion af drivhusgasudledning Kvælstofudvaskning og udbytte Biogas i tung transport på længere sigt Certificering af biogas til transport ifg. VE-direktiv

60 Bæredygtig biogas betyder (mindst) to ting: Opfylder nye danske bekendtgørelser om begrænsning af energiafgrøder i biogasproduktion Opfylder EU's bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer som fremgår af VEdirektivet og som er implementeret i Danmark i Lov om bæredygtige biobrændstoffer og Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer

61 Bæredygtig biogas betyder (mindst) to ting: Opfylder nye danske bekendtgørelser om begrænsning af energiafgrøder i biogasproduktion Opfylder EU's bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer som fremgår af VEdirektivet og som er implementeret i Danmark i Lov om bæredygtige biobrændstoffer og Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer

62 Bekendtgørelse om bæredygtig produktion af biogas 3. Bæredygtig produktion skal baseres hovedsageligt på rest- og affaldsprodukter. Stk. 2. I perioden fra den 1. august 2015 til og med den 31. juli 2018 må der (..) højst anvendes 25 % energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput Stk. 3. fra den 1. august 2018 må der højst anvendes 12 % Stk. 4. opgøres som et gennemsnit pr. år.

63

64 Bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet biogas ( ) Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg til opgraderet biogas ( ) Stk. 2. Pristillæg efter 35 c i lov om naturgasforsyning er betinget af, at den biogas, som opgraderes ( ) opfylder kriterierne for bæredygtig produktion, som defineret i bekendtgørelse om bæredygtig produktion af biogas.

65 Bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet biogas ( ) 6. Tilskudsmodtagere skal én gang årligt indberette oplysninger til Energinet.dk om type og vægt af den biomasse, som er anvendt til produktion af biogassen i det forløbne år. Stk. 2. Indberetning ( ) skal ske første gang senest den 1. september 2015 og indeholde oplysninger for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015.

66 Bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet biogas ( ) Stk. 3. Indberetning ( ) skal attesteres af producenten af biogassen og indeholde en revisorerklæring, som bekræfter forhold vedrørende de anvendte biomasser samt produktionen og leveringen af biogas. Stk. 4. Energinet.dk fastsætter en revisionsinstruks

67 Bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet biogas ( ) 7. Producenter af biogas skal stille de nødvendige oplysninger ( ) til rådighed for tilskudsmodtageren. Oplysningerne skal til brug for periodisk kontrol løbende registreres i en logbog. Indberetning 1. september 2015 Evaluering i 2018

68 Anvendte biomasser fra 1. august 2014 til 31. juli Energiafgrøder: Majs Roer Korn Græs Kløvergræs Jordskokker Husdyrgødning Gylle - kvæg Gylle - svin Gylle - mink Gylle - fjerkræ Gylle - blandet Dybstrøelse - kvæg Dybstrøelse - fjerkræ Dybstrøelse - anden Fast gødning Ajle Fiberfraktion Væskefraktion Anden husdyrgødning Andre biomasser Slam og spildevand fra virksomheder Spildevandsslam fra renseanlæg Animalske biprodukter Kildesorteret organisk dagrenovation Vinasse Kartoffelfrugtsaft Pressesaft fra grøntpilleproduktion Økologisk kløvergræs Naturpleje biomasse Halm Have-park affald Restprodukter fra landbrug Organisk affald fra erhverv Andet

69 VE-direktivet fra 2009 Bæredygtig VE skal udgøre 5,75 % af energiforbruget til landtransport efter Iblandingskravene er indarbejdet i dansk Lov om bæredygtige biobrændstoffer. Importør / producent af benzin eller dieselolie skal sikre, at bæredygtig VE herunder biogas udgør min. 5,75 % af det årlige salg af brændstoffer til landtransport 10 % VE i 2020

70 Bæredygtighedskrav i VE-direktiv Biomassen må ikke komme fra områder med høj biodiversitet eller naturbeskyttelse Og ikke fra områder med store kulstoflagre, som fx vådområder Brændstoffet skal udlede mindst 35 % færre drivhusgasser end fossile brændsler set over hele værdikæden Dette tal stiger til 50 % i 2017 og 60 % i 2018.

71 Iblandingskrav VE-direktiv Biogas og bionaturgas kan tælle med, hvis det er bæredygtighedscertificeret efter en frivillig ordning, der har sikret, at gassen lever op til VE-direktivets bæredygtighedskrav. Eksempler på voluntary schemes, der er godkendt af EU-Kommissionen: ISCC, REDcert og NTA8080. Biobrændstof der er produceret af visse rest og affaldsprodukter kan tælle dobbelt

72 Certificering efter en frivillig ordning Certificeringen bliver udført af uafhængige firmaer (Certification Body) der er godkendt af det valgte certificeringssystem. Bæredygtighedscertifikatet gives ikke til den færdigproducerede biomasse, men til de enkelte led i produktionskæden.

73 Overordnede krav de udspecificerede bæredygtighedskrav fra VE-direktivet beregning af drivhusgasfortrængningen sammenlignet med fossile brændstoffer sporbarhed og gennemsigtighed samt krav til enhedens generelle management system. (bl.a. om ansatte er tilstrækkeligt uddannet og om teknisk udstyr mm. fungerer efter reglerne).

74 Hovedprincipper Det certificerede anlæg opgør løbende de producerede mængder bæredygtig biogas. CB erne kontrollerer opgørelserne mindst én gang om året. Energinet.dks certifikater fungerer som dokumentation for, at bionaturgassen er transporteret hen til modtageren gennem naturgasnettet

75 Iblandingskravene for biobrændstoffer i transport Energistyrelsen kontrollerer, at der kun er anvendt bæredygtige biobrændstoffer og afgør om der kan ske dobbelttælling. Ser efter at der er et certifikat fra en frivillig ordning Afgør om de anvendte biomasser gør det muligt at anvende dobelttælling Positivliste i håndbog

76 Både bionaturgas og direkte Opgraderet biogas på naturgasnettet til transport (bionaturgas) biogas kan bæredygtighedscertificeres Biogasproduktion Opgradering af biogas Opgraderet biogas til transport direkte

77 Både bionaturgas og direkte Opgraderet biogas på naturgasnettet til transport (bionaturgas) Energinet.dks bionaturgascertifikater biogas kan bæredygtighedscertificeres Biogasproduktion Opgradering af biogas Opgraderet biogas til transport direkte

78 Konklusion Hvis I vil have støtte til opgradering: hold styr på biomasseinputtet overhold max grænser for brug af energiafgrøder og indrapportér 1. september hvert år Bekendtgørelserne har været i høring og kommer i lovtidende den 31. marts og gælder fra 1. april.

79 Konklusion Hvis I vil have at jeres biogas skal bruges til transport og tælles med i opfyldelsen af iblandingskravene: Hold styr på biomasseinput (managementsystem) Beregn drivhusgasfortrængning Overhold VE-direktivets bæredygtighedskrav Hvis biogassen skal tælle dobbelt: Brug kun affald og restprodukter (se positiv-liste i Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

80 Notat udarbejdet af Niras vil snart være at finde på Biogas Taskforce hjemmeside på ens.dk Tak for opmærksomheden!

82 HMN s indsats for at øge andelen af grøn gas i gasforsyningen Grøn Gas Forum, Energinet.NDK, d Ved vicedirektør, CFO, Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S 82

83 Hvem er HMN Naturgas I/S? Ejet af 57 kommuner i Midt- og Nordjylland og i Hovedstadsområdet Opgaver: Distribution af naturgas i Hovedstadsområdet og det Midt- og Nordjyske område (monopol) Ejer forsyningsselskaberne HMN Gassalg A/S HMN Gashandel A/S Sikkerhed - tilsyn med ledninger og brugerinstallationer Energibesparelser (takster og udbetaling) 83

84 Nogle nøgletal Antal kunder: ca Distribueret mængde: ca. 1,5 mia. m³ Omsætning i distribution: ca. 600 mio. kr. Omsætning i koncern: ca. 5,5 mia. kr. Antal medarbejdere: 363 Egenkapital: ca. 1,9 mia. kr. Balancen: ca. 5 mia. kr. Fordelingsnet + Distributionsnet: ca km 84

85 Gassystemets rolle i Energistyrelsens scenarier Mio. m³ Naturgas Biogas Forgasning Elektrolyse 85

86 Mio. m³ men risikoen undervejs Naturgas Biogas Forgasning Elektrolyse 86

87

88 Etablerede og kommende opgraderingsanlæg i HMN s område Tilslutningsanlæg idriftsatte anlæg Anlægs navn Produktion (mio. m3/år) Opstart LBT Biogas Hjørring 6,00 Januar 2014 Holger Kirketerp/Rønnovsholm 2,00 Juli 2014 Madsen Bioenergi 4,00 September 2014 GFE Krogenskær 6,00 December 2014 Total 18,00 Tilslutningsanlæg under etablering Anlægs navn Produktion (mio. m3 / år) Forventet opstart Avedøre Spildevandscenter 2,60 Sep 2015 Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg 9,20 Juni 2015 Combigas Bioenergi (Hemmet) 6,70 Okt 2015 Total 18,50

89 Biogas-potentialet i HMN s område Med 50 % af husdyrgødningen plus en mindre mængde strå + halm + energiafgrøder skønnes biogaspotentialet i Midt- og Nordjylland til ca. 12 PJ svarende til 330 mio. Nm³ metan/år Svarer til ca. 40 % af gasafsætningen i det midt- og nordjyske område eller godt 20 % af gasafsætningen i HMN s samlede forsyningsområde (øst +vest). HMN forventer, at mindst 75 % af dette potentiale afsættes via naturgasnettet.

90 Opgraderet biogas på gasnettet giver nogle nye udfordringer Afregning af gas med meget forskelligt og varierende energiindhold Overløb af bionaturgas som følge af lokal ubalance mellem biogasproduktion og naturgasafsætning Omkostningsfordeling ved investering og drift ved tilslutning af flere biogasanlæg og faldende gasforbrug i delnet Disse problemstillinger har HMN meget fokus på 90

91 Varierende energiindhold pr. m3 pga. opgraderet biogas 91

92 Forsyningssituationen i 2013 Kun ren down-stream 92

93 Tryk i Naturgasnettet under simpel down-streaming 80 bar Transmissionsnet Energinet.dk Nordsøgas Europæisk gas ENDK M/R station 19/40/50 bar Fordelingsnet HMN Naturgas I/S HMN M/R station 4 bar/0,1bar Distributionsnet HMN Naturgas I/S Forbrugere 93

94 Biogas i naturgasnettet Forventet udvikling

95 Forskelligt energiindhold i naturgassen I 2013 havde vi i HMN Naturgas forsyningsområde 10 overgangspunkter (energiområder) med (næsten) ens gaskvalitet to i Øst og otte i Vest På sigt vil der være langt flere (100+) når gassen kommer ind og skal køres up-stream 95

96 Forskelligt energiindhold i naturgassen Gradvist flere energidistrikter Eks. Nordjylland m. overgangspunkt ENDK-Aalborg

97 Udfordring: Forskelligt energiindhold i gassen Krav: Samme økonomi for kunden Sted Årsforbrug Energi/m3 Måler Udgift Hjørring kwh 9,8 kwh 2040 m kr. Sindal kwh 10,5 kwh 1900 m kr. Frederikshavn kwh 11,0 kwh 1820 m kr. Krav: Vi måler gassens energiindhold i alle nye overgangspunkter. Der forsøges med beregningsmodel, som kan erstatte måling 97

98 Overløb af biogas behov for opkomprimering 98

99 Overløb af biogas og behov for opkomprimering Giver en række udfordringer: Opgraderingsejer betaler alle omkostninger ved tilslutning med anlæg og efterfølgende drift Første tilslutning (som oftest) billigst Efterfølgende tilslutninger med forøgede omkostninger Øgede omkostninger til biogasopgraderingsejer ved nedgang i afsætning 99

100 Biogas-produktion og forbrug i Nordjylland uge i juli Forbrug

101 Biogas-produktion og forbrug i Nordjylland uge i juli Forbrug 2013 Biogas 2020 Biogas 2017 Biogas 2015 Biogas 2014 reel

102 Biogas-produktion og forbrug i Nordjylland uge i juli Linepack Overløb Forbrug 2013 Biogas 2020 Biogas 2017 Biogas 2015 Biogas 2014 reel Linepack

103 Løsningsmuligheder på overløbs-problemstillingen Afbrænding af overskydende mængder Nedsættelse af produktion (med kompensationsbetaling) Øget afsætning via ekstraordinær kraftvarmeproduktion (med kompensationsbetaling) Øget afsætning CNG til transport (med weekend forbrug) Øget afsætning LNG til skibsfart og landtransport Komprimering retur til Energinet.dk.. 103

104 Markedet for grønne gasser i nettet og biogas-certifikater 104

105 Hvad skal der til for at få mere efterspørgsel efter grønne gasser? Etablering af effektivt marked for køb af opgraderet biogas Brug for et certifikatmarked for at skabe vished hos både køber og sælger Giver ekstra betalingsvillighed for VE i gassystemet Kan måske medvirke som finansieringsbidrag til opgradering og på sigt reducere tilskudsbehovet for biogas!

106 Aktuelt: Manglende ligestilling af certifikatsystemet med direkte leverance af biogas Lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser Industrivirksomheder kan få op til 40 % anlægsstøtte til f.eks. at omstille deres kedelanlæg fra kul/oliefyring til fyring med VE f.eks. biogas. Loven sidestiller imidlertid ikke virksomheder, der forsynes med biogas, som er opgraderet, og via certifikatkøb. I det nye bygningsreglement (kap. 7) Krav om forsyning med VE. Der er endnu ikke åbnet for at biogascertifikater kan få samme rolle som direkte forsyning. Energiafgifts lovgivningen Overskudsvarme fra industriel kraft/varmeproduktion på biogas afgiftsfritaget. Det gælder ikke også med certifikater.

107 Hvad skal der til for at få et effektivt marked for grønne gasser? Accept af at køber af biogascertifikater er VE-forsynet og har reduceret sin CO2 udledning Certifikaterne er ikke kun for producenten Ligestilling af opgraderet biogas med direkte forsyning med biogas på alle lovområder Markedsføring af certifikatløsningen så den accepteres bredt som reel på lige fod med direkte levering

108 HMNs aktuelle indsatser vedr. forøgelse af de grønne gasser i naturgasnettet 108

109 HMN s aktuelle indsatser Arbejder for tilpasning af lovgivning og bekendtgørelser for at opnå ligestilling af certifikat-løsningen med direkte forsyning med biogas på alle lovområder Støtter etablering og udvidelser af gårdbiogasanlæg med energisparetilskud på ca. 3,8 kr./m3 metan Certificering af bionaturgas efter biobrændstof- direktivet til transport Fuldskala demonstration af opgraderings-anlæg baseret på enzymer, ENZUP-projektet ved Avedøre renseanlæg Involvering i Power2Gas projekter. Bl.a. Biologisk metanisering i Avedøre

110 Tak for opmærksomheden 110

112 Biogas og Arla Præsentation til Grøn Gas Forum Peter Engelbrektsen 12 marts 2015

113 Biogas En særdeles interessant energikilde Hvorfor er biogas attraktivt for Arla Miljø Attraktivt for vores ejere Pris Arla anvender allerede biogas på 2 mejerier i dag Der er meget konkrete planer om en betydelig udvidelse af vores forbrug Arla foretrækker en direkte forbrugsmodel, men March 2015

114 March 2015

115 26. marts 2015, Grøn Gas Forum The future is green yellow Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik Joachim Reinhard Danchell Specialkonsulent, MOVIA 115 JKD@Moviatrafik.dk

116 Movias miljømålsætning Busser er gode som miljøbærer Kører mange km Kører på centrale strækninger Berører mange borgere Forventningen til teknologiske udvikling i 2009 for 2020 Alm. teknologiudvik., Euro 6 diesel, små dieselbusser, dieselhybrid og lidt elbusser Forventning i 2014 for 2020 Alm. teknologiudvikl., diesel, små busser, biogas, BTL, el (natopladet- /lejlighedsvis) 116

117 Indkøbsprincip Tillid til at markedet er vidende, kreativt og konkurrencepræget Udbudsprincip - teknologineutralitet - funktionskrav - krav til output, ikke input Mest miljø for pengene 117

118 Hvad koster grøn omstilling? Særligt elektriske busser baseret på lejlighedsvis opladning, kræver tredjeparts involvering og lokal kommunal accept af placering af ladestandere i byrummet. Pct. miljøforbedring (grå) vs. prisændring i pct. for køreplantimeprisen (grøn) PCt. reduktion Diesel (Euro 6) Naturgas (Euro 6) CO2 reduktion NOx reduktion PM reduktion Dieselhybrid (Euro 6) Dieselbus (Euro 6) med 50 % BTL Dieselbus (Euro 6) med 100 % BTL Biogas (Euro 6) Elektricitet (nat) Elektricitet (lej.) 0 Grafen viser den procentmæssige reduktion i forhold til en EEV-bus, som er niveauet umiddelbart under Euro 6. Den venstre grå søjle viser CO2 reduktionen, den midterste viser NOx reduktionen, mens den højre viser partikelreduktionen. Den grønne markering viser den procentvise stigning i køreplanprisen ved de forskellige teknologier. Den prismæssige ændring skal ses i forhold til den højre y-akse. Mest miljø for pengene Der er mange forhold omkring teknologierne, derfor skal 118 operatørerne tilbyde og Movia vælge ud fra økonomisk mest fordelagtigt Den store grønne omstilling er der næsten Seneste erfaring viser, at f.eks. biogas er konkurrencedygtigt ved % i tildelingen (15 % i dag) Lille forskel i pris, stor forskel i CO2 reduktion Det er minimal forskel i pris på naturgas, biogas, BTL (50 %) og biogas. Store elektriske busser er ikke langt fra.

119 26. marts 2015, Grøn Gas Forum Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Joachim Reinhard Danchell Specialkonsulent, MOVIA 119

Vis mere