På vej mod en europæisk kvalitetsstandard for IKT-branchens uddannelser og certificeringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod en europæisk kvalitetsstandard for IKT-branchens uddannelser og certificeringer"

Transkript

1 På vej mod en europæisk kvalitetsstandard for IKT-branchens uddannelser og certificeringer Forslag til kvalitetsstandard, tilknyttede tjenester og værktøjer Udarbejdet for Europa-kommissionen, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik Werner B. Korte Tobias Hüsing Simon Robinson Lex Hendriks Jan Dirkx

2 Ansvarsfraskrivelse Hverken Europa-Kommissionen eller enhver person, der agerer på vegne af Kommissionen er ansvarlig for brugen, der kan gøres af følgende infomationer. De fremsatte synspunkter er forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens synspunkter. Intet i denne brochure forudsætter eller udtrykker en garanti af nogen art. Resultaterne bør kun bruges som retningslinjer, der er del af en overordnet strategi. De Europæiske Fællesskaber, Gengivelse er tilladt med kildeangivelse. Udgivet af Denne brochure er udarbejdet af empirica Gesellschaft für Kommunikations-und Technologieforschung mbh på vegne af Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik Det er en offentliggørelse af den europæiske undersøgelse "europæisk kvalitetsstandard for e-kompetencer i IKT-branchens uddannelser og certificeringer". Redaktion Werner B. Korte, Tobias Hüsing empirica GmbH Design & Layout: mediadesign-bonn.de Print: Druckerei Brandt, Tyskland Side 2

3 Baggrund Werner Korte Redaktion empirica GmbH - Bonn Tyskland "Vi sætter stor pris på entusiasmen og den meget positive feedback vi har fået af alle interessenterne for vores forslag til udvikling af en kvalitetsstandard for e-kompetencer. Det vil virkelig bidrage til at mindske kvalitetsforskellene inden for IKT-kompetencer i Europa." På vej mod en europæisk kvalitetsstandard for e-kompetencer i IKT-branchens uddannelser og certificeringer I denne brochure præsenteres hovedresultaterne og konklusionerne af undersøgelsen "Europæisk kvalitetsstandard for e-kompetencer i IKT-branchens uddannelser og certificeringer" ( European e-skills Quality Labels for ICT Industry Training and Certifications ) udarbejdet af empirica GmbH, Bonn (Tyskland) på vegne af Europakommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik med støtte fra EXIN (Holland) og en stor gruppe europæiske eksperter inden for e-kompetencer. Hovedmålet var at udvikle forslag til en europæisk kvalitetsstandard for e-kompetencer sammen med en prototype på online-services og værktøjer, der har til formål at fremme gennemsigtigheden og give retningslinier for IKT-branchens marked, uddannelser og certificeringer. Den foreslåede standard er baseret på de europæiske rammer for e- kompetencer (European e-competence Framework - e-cf) og EQAVET. Det overordnede resultat er en mekanisme, der gør det muligt at skelne mellem forskellige typer uddannelser og certificeringer med henvisning til rammerne for e-kompetencer (e-cf). Derudover gives ny adgang til information og fakta omkring udbud og efterspørgsel på e-kompetencer i Europa, parallelt med en prototype på services og værktøj, der skal understøtte karriereudvikling, jobformidling og rekruttering ved at give retningslinier for certificeringer. Prototypen på et online-landskab med et værktøj til selv-evaluering og en webportal er et tilbud til de interessenter, der ønsker at medvirke i dets videreudvikling og forbedring, med henblik på at skabe en fuldgyldig tjeneste til markedet for jobformidling, rekruttering samt udvikling og certificering af e-kompetencer. Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret ved en konference d. 24. januar 2013 i Bruxelles, hvor der kom mere end 220 deltagere. Den endelige rapport blev udgivet i marts I denne brochure gives en syntese af undersøgelsens resultater. Mere dybdegående rapporter kan findes i elektronisk format på: E-kompetence online-services og selvevalueringsværktøjer kan findes på: Side 3

4 Forord Siden den finansielle krise ramte arbejdsmarkedet i 2008, har Europa mistet mere end 5,6 millioner arbejdspladser. I sin pressemeddelelse "Et opsving med høj beskæftigelse", kommunikerer Europa-Kommissionen, at det kun er muligt at genvinde det tabte terræn, hvis EU vender tilbage til vedvarende økonomisk vækst, hvilket igen kræver, at de europæiske industrier og tjenester opretholder eller genvinder den internationale konkurrenceevne. I denne henseende bliver industriens og servicesektorens udviklings- og konkurrenceevne stadig mere afhængig af en innovativ og effektiv udnyttelse af informations-og kommunikationsteknologi (IKT). EU's strategi for e-kompetencer er en vigtig del af den digitale dagsorden for Europa og beskæftigelsespakken, der skal styrke konkurrenceevnen, produktiviteten og beskæftigelsesevnen blandt arbejdsstyrken. Europa er nødt til at sikre, at arbejdsstyrkens viden, færdigheder, kompetencer og opfindsomhed - herunder men ikke begrænset til IKT-fagfolk - opfylder de højeste globale standarder, og at de opdateres konstant i en proces med effektiv livslang læring. På trods af den høje arbejdsløshed vokser mangelen på færdigheder i IKT-sektoren. Det misforhold, der er mellem eksisterende færdigheder og arbejdsmarkedets behov, berører samtlige medlemsstater, dog i varierende grad. Det er bemærkelsesværdigt, at efterspørgslen efter IKT-fagfolk vokser med omkring 3% om året, og overgår udbuddet. En prognose over ledige stillinger i 2015 varierer fra til , og mange af disse vil forblive ubesat, medmindre der gøres mere for at tiltrække unge mennesker til uddannelser inden for computervidenskab og for at omskole arbejdsløse. I denne sammenhæng er IKT-branchens uddannelser og certificeringer bestemt et element i den mulige løsning. Men der er mange forhindringer at overvinde. En IKT-fagperson står over for en ofte forvirrende vifte med tusindvis af certifikater, og spørgsmål om hvorvidt han/hun skal starte karrieren eller bevæge sig i retning af områderne med den højeste efterspørgsel. Der er mangel på gennemsigtighed i den brede vifte af certificeringer inden for de tekniske uddannelser, der tilbydes af de fleste IKT-leverandør, organisationer inden for informationsledelse, og til certifikaterne af høj klasse. Desuden eksisterer mange af disse certificeringer parallelt med - men uden forbindelse til - de formelle erhvervsuddannelser og højere uddannelser. Det er baggrunden for undersøgelsen om "europæiske kvalitetsstandarder for IKT-branchens uddannelser og certificeringer". I denne brochure fremhæves de vigtigste resultater af undersøgelsen, der blev forelagt og drøftet med europæiske eksperter ved fire workshops samt på en international konference, der samlede mere end 220 centrale interessenter og regeringsrepræsentanter. Resultaterne blev hilst velkommen, og der var enighed om, at en bredt accepteret kvalitetsstandard ville kunne bidrage til et fokus på at udfylde den forestående kvalifikationskløft. Drøftelser mellem interesseparterne om de næste skridt foregår inden for rammerne af en stor koalition for digitale jobs ("Grand Coalition for Digital Jobs"), der lanceres d marts 2013 i Bruxelles. Michel Catinat Kontorchef for Centrale støtteteknologier og IKT (Key Enabling Technlogies and ICT) Generaldirektoratet for Erhvervspolitik Europa-Kommissionen Side 4

5 Det europæiske landskab for IKT-branchens uddannelser og certificeringer IKT-branchens uddannelser og certificeringer kan spille en afgørende rolle i reduktionen af manglen på og misforholdet mellem e-kompetencer i Europa. Der er dog betydelige hindringer og begrænsninger, som skal overvindes. At påbegynde en karriere som IKTfagperson eller at bevæge sig i retning af områderne med den højeste efterspørgsel, begrænses af, at verdenen for IKT-certificering mangler gennemsigtighed. Der er tusindvis af forskellige certifikater, der spænder fra tekniske (næsten hver IKT-udbyder tilbyder certifikater) eller dem, der tilbydes af organisationer inden for informationsledelse, til certifikater i høj klasse. Desuden synes de at eksistere i et parallelt univers til erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Et stadigt stigende antal af IKT-udbydere tilbyder tusindvis af industri-baserede uddannelser og kurser med certificering (IBTC). Der i øjeblikket intet overblik over, eller pålidelige tal på, hvad der er til rådighed, ligesom der ikke foreligger omfattende oplysninger om indholdet af forskellige IBTC'er, eller hvordan de forholder sig til eller overlapper hinanden. For IKT-fagpersoner interesserede i at fremme deres karriere, organisationer interesserede i at rekruttere IKT-personale, eller unge og studerende, der overvejer en karriere i IKT-branchen gør denne mangel på klarhed det unødigt svært at identificere muligheder og træffe beslutninger. HR-afdelinger står over for store udfordringer i forbindelse med rekruttering, især på tværs af landegrænser. Pensum-udviklerne er usikre på, hvilke indgangspunkter, de skal give for interesserede enkeltpersoner og organisationer. Men mest af alt hindres små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i deres søgen efter talenter, og IKT-fagfolk har desperat brug for orientering og vejledning i at komme videre i deres karriere. Bernd Taselaar CEO EXIN "Dette initiativ passer godt til vores mission om at forbedre informationsledelsen ved at give fagfolk mulighed for at udvikle og få certificeret deres kompetencer. Som et uafhængigt akkrediterings- og certificeringsorgan, støtter EXIN det europæiske rammearbejde for e-kompetencer. Udviklingen af internationalt anerkendte kvalitetsstandarder inden for IKT-uddannelse og certificering vil øge IKT-sektorens modenhed. Det vil lette brugen af industri-baserede certifikater (IBTC'er) i højere erhvervsuddannelser og akademiske uddannelser. Værktøjer, der gør det muligt at matche e-færdigheder med arbejdsfunktioner vil blive utrolig vigtige." Side 5

6 Udbud og efterspørgsel på e-kompetencer i Europa IKT-arbejdsstyrken i Europa er vokset over de sidste årtier - en vækst, der vil fortsætte. Den årlige vækst i IKT-beskæftigelse har, på trods af krisen, været konstant indtil videre. IKT-arbejdsstyrken i Europa i 2011 udgjorde 6,67 millioner - 3,1% af den samlede arbejdsstyrke. 5,25 millioner er klassificeret som IKT-fagfolk og 1,42 millioner kan beskrives som IKT-fagfolk på ledelsesniveau. Dette omfatter ITchefer, IKT-driftsledere, projektledere og IT-medarbejdere med ansvar for planlægning og strategi, såsom virksomhedsarkitekter, systemanalytikere og IT-konsulenter. Hvis IKT-færdigheder for mekanikere og håndværkere inkluderes, stiger totalen til mere end otte millioner arbejdere, eller 3,7% af den europæiske arbejdsstyrke - og så højt som 6% i nogle lande. Fra 2000 til 2010 er IKT-arbejdsstyrken vokset med en gennemsnitlig årlig rate på mere end 4%. Selv under den økonomiske og finansielle krise, som har påvirket Europa siden slutningen af 2008 har væksten i gennemsnit været på 2,65% om året. Det, der er sikkert, er jobsikkerheden for IKT-fagfolk. Arbejdsmarkedet har let absorberet alle IKT-kandidater og forbliver sultent efter flere. Peter Hagedoorn Generalsekretær, European CIO Association (EuroCIO) "EuroCIO har været meget aktiv inden for e-kompetencer på nationalt plan og EU-plan i år. CIO-associationen ser veluddannede folk med de rette e-færdigheder som "nøglen til innovation og den digitale transformation af vores økonomi og samfundet som helhed". EuroCIO støtter Kommissionens hensigt om at modne IKT-erhvervet, baseret på fælles standarder for e-kompetencer og job-profiler, god undervisning og relaterede europæisk baserede kvalifikationsordninger ". Side 6

7 Udvikling af IKT-arbejdsstyrken i europæiske lande Kilde: Eurostat LFS. Smal definition ISCO-88 grupperne 213, 312: Computing professionals og Computer associate professionals. Seriebrud i 2011: ISCO-08 gruppe 25 ICT professionals, 35 Information and communications technicians Side 7

8 Interessen for IKT-uddannelse og karriere er faldende i Europa. Antallet af dataloger har været konstant faldende siden Raten for tilbagegang i IKTfærdiguddannede overstiger enhver forudsigelse og truer med at lede til en dramatisk mangel på e-færdigheder. Faldet i antal tilkommere i IKT-arbejdsstyrken sker sammen med en stigning i antal personer, der forlader IKT-arbejdsstyrken. Dette intensiverer risikoen for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Antal færdiguddannede indenfor computervidenskab i europæiske lande Storbritannien har lidt det mest dramatiske fald, med et fald i antal kandidater i 2009, der svarer til blot 62% af antallet i Faldet er generaliseret i de fleste lande, med de bemærkelsesværdige undtagelser af Tyskland og Tjekkiet EU Storbritannien Frankrig * * * Tyskland Spanien Polen Nederlandene Tjekkiet Italien Medlemslande Absolut antal færdiguddannede EU-27 57% 67% 73% 83% 91% 98% 100% 95% 96% 91% 91% Storbritannien 71% 81% 88% 100% 90% 96% 92% 82% 77% 62% 62% Frankrig 57% 74% 74% 80% 80% 100% 98% 92% 87% 95% 95% Tyskland 33% 34% 38% 49% 64% 74% 83% 94% 96% 100% 98% Spanien 56% 70% 82% 98% 100% 94% 88% 80% 74% 76% 76% Polen 13% 24% 28% 40% 72% 89% 100% 96% 88% 84% 85% Nederlandene 28% 31% 36% 35% 76% 85% 100% 95% 88% 85% 84% Tjekkiet 76% 88% 90% 40% 49% 54% 70% 79% 95% 100% 96% Italien 46% 43% 68% 80% 91% 98% 100% 96% 83% 81% 78% 19 Medlemslande 57% 61% 66% 71% 82% 82% 84% 78% 100% 87% 86% Færdiguddannede i forhold til toppen Kilde: Eurostat Første grader af ISCED niveau 5A og 5B. *: Data mangler. Side 8

9 Christian Pagel Vice-President Corporate Business Systems og CIO SGLCarbon SE "En af de vigtigste foranstaltninger mod den stigende mangel på personer med omfattende it-færdigheder, er at etablere en EU-dækkende efterspørgselsdrevet struktur, der gør det muligt at sammenligne dygtighed og kompetencer samt fremme mobiliseringen af dygtige og veluddannede personer på tværs af de europæiske lande." Efterspørgslen efter IKT-arbejdere forventes at stige væsentligt, når krisen slutter, hvilket vil føre til en pludselig forstærkning af kløften inden for e-kompetencer. At efterspørgslen efter IKT-arbejdstagere overstiger udbuddet, er gentagne gange blevet påvist. Ifølge en empirisk undersøgelse blandt IT-og HR-chefer i otte europæiske lande i 2012, blev det anslået, at der var ubesatte stillinger i hele EU. Af disse var godt og vel relateret til kompetencer inden for "IKT-management og virksomhedsarkitektur" og omkring inden for "kerne-ikt" og "andre IKT-teknikere". De seneste prognoser tyder på, at uopfyldte behov kan stige til mellem og i Efterspørgslen efter IKT-fagfolk overstiger massivt udbuddet under de seneste års boom. Det kan tænkes, at den indeværende krise midlertidigt holder efterspørgslen nede, men den forbliver under alle omstændigheder høj over hele Europa. Over to tredjedele af de ledige stillinger er i SMV'er, som konsekvent står over for større vanskeligheder med at opfylde deres behov for e-fagfolk end de store organisationer. Stillinger for IKT-fagfolk i de europæiske lande i 2012 (i henhold til empiricas undersøgelse blandt CIO's (Chief Information Officer) og HR-managers, 2012) Andre services (inkl. Finans) 13% Detailhandel Engros, Transport og Logistik 11% Produktion og konstruktion 28% Ledige stillinger per sektor IKT 44% Den offentlige sektor 4% Side 9

10 John O Sullivan CEN-ekspert og projektleder for IKT -certificering i Europa (ICT Certification in Europe) og IKT-certificering i aktion (ICT Certification in Action) "Den europæiske kvalitetsstandard for e-kompetencer hjælper eleverne, deres arbejdsgivere og deres kunder til at vurdere værdien af en uddannelse og en certificering ved at relatere den til de europæiske rammer for e-kompetencer som den fælles benchmark. Det hjælper til at forene de parallelle universer af akademiske og industrielle kvalifikationer ved at bringe begge ind i et enkelt system for livslang læring." Stillinger for IKT-fagfolk i de europæiske lande i 2012 (i henhold til empiricas undersøgelse blandt CIO's og HR- ledere, 2012) Ledige stillinger per funktion Ledige stillinger per virksomhedsstørrelse IKT-ledelse, Arkitektur og analyse 28% IKTud dannede 72% arbejdstagere 70% 250+ arbejdstagere 30% Kilde: empirica: Undersøgelse blandt CIO's og HR-ledere om e-kompetencer i Europa, 2012 Side 10

11 Clementina Marinoni Head of Unit, Fondazione Politecnico di Milano "I en tidsalder med udbredt digital teknologi og globalisering, er kvalitetsstandarder mere og mere afgørende. IKT-sektor-baserede uddannelser og certificeringer vil spille en stadig større strategisk rolle, ikke kun i IKTsektoren. Kunder, brugere og borgere efterspørger høj kvalitet og værdi. Kvalitetsanerkendelse vil være nøglen til at forblive i kampen og konkurrere med." Prognoserne tyder på, at den fremtidige efterspørgsel i stigende grad vil være inden for det højere niveau såsom; IT-ledelse, planlægning og strategi, og IKT-udviklingsspecialister. De vil i mindre grad være i infrastruktur-relaterede erhverv, såsom IKT-support, levering og drift. empirica forskningen udført sammen med IDC Europe på vegne af Europa- Kommissionen, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, har vist, at der på grund af den meget højere vækst i efterspørgsel på e-færdigheder i forhold til udbuddet, vil være mellem og ledige IT-stillinger i Efterspørgselen efter IKT-ledere og eksperter i IT-arkitektur forventes at stige stødt, såvel som efterspørgselen på IKT-fagfolk. Sidstnævnte vil dog være mere svingende i forhold til de forskellige scenarier. Det udækkede behov for e-kompetencer vil være højt i Så højt, at det er mere end dobbelt så stort som det årlige antal færdiguddannede dataloger i løbet af fire år (færdiguddannede dataloger i 2011) "Tilbage til selvtilliden" Ledige stillinger T "Tilbage til selvtilliden" Scenario IKT-uddannede "Tilbage til selvtilliden" Ledelses-og arkitekturniveau "Forsigtig vækst" Ledige stillinger T "Forsigtig vækst" Scenarie IT-uddannede "Forsigtig vækst" Scenarie - IKT-ledelse- og arkitekturniveau Side 11

12 Behovet for en europæisk kvalitetsstandard for e-kompetencer og tilhørende værktøjer IKT-branchens uddannelser og certificeringer anses af europæiske HR-managers og CIO's som værende meget relevante. Certificeringer baseret på IBTC er uundværlige for ansøgere til en række IKT-stillinger eller tilbud ifølge 30% af HR / CIO-respondenterne (vægtet efter beskæftigelse). En andel på 45% ser certificering som en vigtig aktiv. Holdningerne til IBTC varierer på tværs af EU's 27 lande. Storbritannien tillægger det mest betydning og i den anden ende af skalaen ligger Frankrig. De krævede certificeringsniveauer varierer efter arbejdsområde. Kravet er højest for IT-sikkerhedspersonale, efterfulgt af software-udviklere, hardwarevedligehold og IKT-ledelse. For at skabe gennemsigtighed i IBCT-markedet og give retningslinier omkring kvalitet, er der bred støtte til udarbejdelsen af en kvalitetsstandard. Aktører i den europæiske industri insisterer på, at der er behov for en kvalitetsstandard i e-kompetencer og tilhørende støtte, således at de kan identificere og udvælge de mest egnede certificeringer for personalet. Ansatte og studerende, der er interesserede i karriereudvikling har et presserende behov for passende vejledning i det forvirrende IBTC-marked, så de kan skelne certificeringer af høj kvalitet fra dem af tvivlsom værdi. Susan Martin Direktør Global Certificering, SAP IKT-sælgere, der udbyder certificeringer er interesserede i en certificering, der kan anerkendes som en garant for deres kvalitet. Og nationale og europæiske politikere, der er ansvarlige for beskæftigelse og for bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på kompetencer er også for veje, der kan hjælpe med at forøge beskæftigelsesraterne og antallet af IKT-ansatte i Europa. Side 12 "Industri-baseret uddannelse og certificering af høj kvalitet er afgørende for at kunne indsnævre hullet inden for e-færdigheder i EU. Den foreslåede europæiske kvalitetsstandard for e- kompetencer sammen med e-kompetence online-servicen og selv-evalueringsværktøjet, er et vigtigt skridt hen imod at gøre IKT-erhvervene mere attraktive for studerende og giver mere gennemsigtighed for potentielle arbejdsgivere."

13 Europæisk kvalitetsstandard for e-kompetencer og tilhørende værktøjer Carsten Johnson Cisco Systems, Area Academy Manager På vej mod en europæisk kvalitetsstandard for e-kompetencer, værktøjer og services, der skaber gennemsigtighed og retningslinier for markedet for uddannelser og certificeringer. Disse foreslåede kvalitetsstandarder og prototyper på værktøjer gør det muligt at sammenligne forskellige typer af certificeringer og uddannelser ved at kortlægge kvalitetsstandarderne og de industribaserede certificeringer (IBCT) og uddannelser op imod rammerne for e-kompetencer samt tildeling af kvalitetsstandarder for IBTC i overensstemmelse med Europa-Kommissionens 2009 anbefalinger om europæiske rammer for kvalitetssikring af erhvervsuddannelser (EQAVET); udbyder information og fakta om udbud og efterspørgsel på e-kompetencer i hele Europa og i form af et online-landskab med services, der giver et overblik over områder med høj efterspørgsel efter e-kompetencer, og således fremmer et bedre match mellem udbud og efterspørgsel på e-kompetencer. tilbyder en prototype i form af et online selv-evalueringsværktøj og en web portal, for videre fokuseret udvikling og certificering af ens egne eller de ansattes e-kompetencer, til at støtte en bedre jobformidling og rekruttering i virksomhederne. "Dette initiativ giver mulighed for at skelne mellem forskellige typer af certificeringer og uddannelser ved hjælp af kvalitetsstandarder og kortlægning af industriens kurser og certificeringer i de europæiske rammer for e-kompetencer. Det opfordrer interessenterne til at overvåge uddannelsernes kvalitet og gør det muligt for medarbejderne at sammensætte deres egen faglige profil, baseret på uddannelse, erfaring, certifikater og kompetencer. Industrien vil drage fordel af øget gennem-sigtighed på arbejdsmarkedet i Europa ". Side 13

14 Europæiske kvalitetsstandarder for IKTbranchens uddannelser og certificeringer Forslagene til de europæiske kvalitetsstandarder for e-kompetencer er blevet udviklet for at imødekomme interessenternes interesser, perspektiver og engagement. Forslagene til IBTC-kvalitetsstandarder er udviklet til at være forenelige med EF-henstillingen fra 2009 om en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelser (EQAVET). Fokus er på erhvervelse og udvikling af e-kompetencer for IKT-fagfolk, dvs. de færdigheder, der kræves for at designe, udvikle og vedligeholde IKT-systemer, snarere end færdighederne i at bruge de eksisterende IT-værktøjer i arbejdsprocesserne. Der er taget særligt hensyn til SMV'ernes krav. Forslagene bygger på resultaterne af workshoppen for IKT-færdigheder af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), og især kortlægning af kurser fra førende IBTC-udbydere inden for e-kompetencer mod de europæiske rammer for e-kompetencer (e-cf). De foreslåede europæiske kvalitetsstandarder bygger på tre elementer: kriterier og indikatorer, processer og organisatoriske strukturer. Udvikling og implementering af den foreslåede europæiske kvalitetsstandard skal baseres på klarhed over: 1. Kriterier og indikatorer for at definere og måle kvaliteten 2. Processerne for at tildele kvalitetsstandarder, fra oprindelig ansøgning gennem fornyelse 3. Organisationelle strukturer der identificerer spillere med motivation og kapacitet til at lede og deltage i den foreslåede plan, fordi de er overbeviste om at den er nyttig, er tiltrukkede af en fornuftig finansiel model, har ressourcerne og personalekapaciteter. Jutta Breyer Breyer Publico og CEN e-cf udviklingsleder "De europæiske rammer for e-kompetencer gavner et voksende fællesskab af brugere i hele Europa. Dette initiativ er et vigtigt bidrag. Det viser, hvordan IT-branchens uddannelser og certificeringer kan relateres til rammerne, ligesom enhver anden form for IKT-relateret uddannelse og undervisning. EU's database over e-kompetencer indeholder et lovende udgangspunkt for skabe gennemsigtighed i IKT-certificeringsjunglen." Side 14

15 Dr. George Sharkov Direktør, Software Institute Centre Østeuropa Et kvalitetssystem afhænger af definerede parametre og komponenter samt klarhed omkring krav og resultater, dvs. hvad forventer en IKT-professionel (eller en organisation, der betaler for et uddannelsesprogram) og af hvem? Kursets indhold og målgruppen skal være klart på forhånd, så de studerende kan være sikre på det er, hvad de vil, før de tilmelder sig. Læringsoplevelsen skal være positiv, med materialer og levering, der er effektive og engagerer den studerende. Ved afslutningen af et kursus bør resultatet afspejle de fastsatte målsætninger for kurset eller programmet, så de studerendes forventninger opfyldes. Og den overordnede kvalitet af de materialer, tutorer, miljøet og læringsudbyttet skal være omkostningerne værd, da studerende og / eller købere af uddannelser vil have værdi for pengene. "Software-industrien i det østlige Europa er stødt voksende. Løbende kvalifikationsforbedringer kræver validerede uddannelsesforløb for ønskede roller og troværdige certificeringer. Baseret på de europæiske rammer for e-kompetencer, vil den europæiske kvalitetsetikette udfylde hullet i sektoren for uddannelse og livslang læring" - af afgørende betydning for opskalering af SMV'er i regionen og for at definere industriens krav til moderne IT- og softwarekvalifikationer" Kvalitetsstandarderne skal møde forventningerne I udviklingen af kvalitetsstandarden er der derfor taget hensyn til kundens perspektiv. For programindholdet, er de vigtigste spørgsmål: Hvad omhandler eksamen/ uddannelsen, i form af læringsoutput Dækkes det lovede Hvor ligger det i IBTC-landskabet Er læringsoutputtet på det aktuelle tekniske niveau Hvordan passer det i en karriereplan Hvor udbyder-specifik er den Er eksaminer og certificeringer på linie med internationale standarder Og for uddannelsestilbuddene, er spørgsmålene: Hvad er kvaliteten på lærerne/ uddannelsespersonalet Hvad er kvaliteten på de tekniske værktøjer Hvordan gøres de tilgængelige Opfylder eksamensformerne standarderne Hvordan håndteres sikkerhed og data-beskyttelse Princippet, der følges i udviklingen af kvalitetsstandarderne er en struktur med to kanaler. Ifølge konceptet på kvalitetsstandarden med dobbelt kanalstruktur illustreret nedenfor, fastlægges, at to centrale elementer skal overvåges og vurderes, og hvis de vurderes tilfredsstillende, bør anerkendelsen gives. Foreslået dobbelt tildelingsstruktur for kvalitetsstandarder for e-kompetencer Uddannelsesinstitutionen EeEIQA Kriteriet kan være fastsat ved godkendelse af et antal kvalitetsstandarder f.eks.: ISO 9001, et nationalt HE eller VE kvalitetsstandard eller anerkendelse gennem overholdelse af et internationalt kvalifikations/certificerings program EI1 EI7 INSTITUTIONEN ER AN- ERKENDT QL kriterier Uddannelsesprogrammet EePQA Link / kortlægning til e-cf Program Udvikling Programrevision/ Forbedring Indholdets anvendelighed Eksamination/ certificering Kundeorientering Kommunikation P1 P6 UDDANNELSEN PROGRAMMET ER ANERKENDT Derfor er to typer af kvalitetsstandarder blevet foreslået, at anerkende den ene eller begge: Side 15

16 Prof. Dr. Peter Weiß Service Operations Management, ISS Business School "IKT-certificerings- og uddannelsestilbuddene er nødt til at overholde de fælles kvalitetsstandarder som en integreret del af et frugtbart økosystem, der tilbyder respektive uddannelser og kvalifikationer for IKT-erhvervet i Europa. Et fleksibelt system baseret på kvalitetsstandarder inden for e- kompetencer vil opnå en bred anerkendelse, skabe gensidig gavn og tilbyde attraktive udsigter til at starte en karriere i IKT". 1. En uddannelses-institution og dens tilhørende leveringsproces. > Europæisk kvalitetssikringsinstitution for uddannelser i e-kompetencer 2. Et uddannelsesprogram og dets indhold > Et europæisk kvalitetssikringsprogram for uddannelser i e-kompetencer I den foreslåede kvalitetsstandard er der indarbejdet et sæt af kriterier, der er sammenfattet i nedenstående tabel Foreslåede kriterier til kvalitetsstandarderne for e-kompetencer Kriterier for institutionen EI1 Leveringskvalitet og kvalitet på lærere og undervisere EI2 Teknisk kvalitet på undervisningsmiljøet Kriterier for programmet P1 Link til e-cf som de anerkendte rammer P2 Program-udvikling Kortlægning mod de europæiske rammer for e-kompetencer er et vigtigt kriterium for kvalitetsstandarden. Kortlægningen af industri-baserede certificeringer for e-kompetencer i forhold til de europæiske rammer for e- kompetencer (e-cf) vil gøre standarden klarere for IKT-uddannede, der leder efter en uddannelse og certificering med henblik på at forbedre deres færdigheder og udvide deres karrieremuligheder, organisationer, der skal ansætte me darbejdere (særligt små og mellemstore virksomheder), EI3 Tilgængelighed EI4 Levering af eksamination/ certificering (hvis aktuelt) EI5 Institutionel kvalitetssikring EI6 Sikkerhed & databeskyttelse EI7 Support services P3 Program-gennemgang og forbedring P4 Indholdets anvendelighed (når det er aktuelt) P5 Eksamination/certificering (hvis aktuelt) P6 Kunde-orienteret kommunikation konsulenter med specifikke e-kompetencer, udbydere af uddannelser og certificeringsorganer, der udvikler uddannelsesprogrammer inden for e-kompetencer eller forberedelse af specifikke jobroller, beskæftigelses- og rekrutteringsbureauer og rekrutteringsbranchen. Kortlægningen af certificeringer inden for e-kompetencer mod de europæiske rammer (e-cf) ville generere en yderligere service. Side 16

17 European Commercial Manager, Certiport Begrebet "online e-kompetenceservicelandskab og selv-evalueringsværktøj", beskrevet nedenfor, vil kunne skabe aktuelle informationer om IBTC, baseret på bidrag fra certificeringsudbydere. Dette ville afhjælpe et akut behov for støtte til at navigere i certificeringslandskabet for e-kompetencer for IKT-fagfolk og arbejdsgivere. Databasen med resultaterne af kortlægningen ville også være et vigtigt element i selv-evalueringsværktøjet. Den fremgangsmåde, der udvikles i undersøgelsen er en prototype på fælles rammer, hvori anvendeligheden af proceduren og dens brug i selv-evalueringsværktøjet afprøves. Der tages hensyn til de IKT-relaterede roller i organisationer, der arbejder med certifikater, ved at sammenligne e- kompetence-"profilen" på certificeringerne med de europæiske IKT-profiler (CEN Workshop-aftalen i "CEN ICT Skills Workshop"). Der er udarbejdet en håndbog med en metode til kortlægningen samt foreslåede regler og skabeloner. Der foreslås en styringsmodel med en todelt ledelsesstruktur i en strategisk og en operationel ledelse. Det understreges, at den følgende struktur blot er et diskussionsforslag. Der kan gås andre veje for at nå de samme mål. I det nuværende forslag foreslås en strategisk bestyrelse bestående af indflydelsesrige direktører fra hele viften af interessenter, herunder videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, uddannelsesudbydere, IKT-sælgere, Europa-Kommissionen, og IKT-efterspørgsels-industrierne. En bred repræsentation vil bidrage til at sikre at alle de parter, der er interesserede i IKT-udviklingen får deres perspektiver taget i betragtning. Nøglemotivationen vil være delte interesser, bedre gennemsigtighed og et bevis på kvalitet i det europæiske landskab for e-kompetencer. En tidlig opgave vil være at designe udbudsmaterialet for udvælgelse og udnævnelse af de nationale organisationer, der skal forvalte ordningen. Disse kan være kommercielle organisationer eller "non-profit"'-ngo'er med erfaring i kvalitetsstyringssystemer "Certiport støtter fuldt ud dette initiativ og står bag levering af klare rammer for industri-genkendelige og relevante IKT-legitimationsoplysninger for at støtte studerende, undervisere og erhvervslivet i at levere de relevante IKT-færdigheder for at opfylde de økonomiske, industrimæssige og beskæftigelsesmæssige mål." og / eller certificeringer, og med en passende infrastruktur. Kravene ville blive defineret ved praktisk erfaring og proces-kapaciteter i kvalitetssikring (f.eks. 5 års erfaring i at give anerkendte kvalitetssikrings-certifikater, dog ikke nødvendigvis inden for IKT), og kapaciteten til at netværke på pålidelig vis med de eksperter, der skal rekrutteres til den tekniske vurdering. De udpegede bestyrelsesmedlemmer bør være accepterede af alle relevante spillere inden for e-kompetencer. Processen skal observeres og følges af Europa-Kommissionen. Nominering og accept af ordningen bør ikke skabe nogle offentlige udgifter. Driftsomkostningerne skal godtgøres via standardiserede ydelser. Dvs., at omkostningerne skal dækkes af indtægter fra gebyrer betalt af ansøgere i under kvalitetsstandards-tildelingsprocessen. Denne tostrengede struktur ville skabe en balance mellem pålidelighed og etik for ordningen, og fordelene ved en kommercielt orienteret ledelse. På næste side ses et udkast til forslag til en indledende fordeling af ansvarsområder i diagrammet. Side 17

18 Karl-Heinz Hageni Political Secretary IG Metall Vorstand Forelsået ledelsesstruktur for kvalitetsstandarden for e-kompetencer KS ledelsesstruktur Bestyrelsen for kvalitetsstandarden (KS) "Fælles kompetence- og kvalifikationsrammer og standarder ligesom de europæiske rammer for e-kompetencer (e-competence Framework) er en forudsætning for at nå målet om et europæisk arbejdsmarked med højere grad af mobilitet. IG Metall har været aktiv i mange år i EU's strategi for e-kompetencer og udvikling af leverandør-uafhængig IKT-uddannelse og certificering (APO-IT) Vi har brug for broer mellem de formelle uddannelser og IKT-leverandørernes certificeringssystemer. IG Metall og Cisco er gået sammen, for at give deres medarbejdere mulighed for at opnå en dobbelt kvalifikation med tilbuddet, Cisco møder APO. " Ledelsesstruktur Samlet godkendelse af kvalitetssystemernes prisstruktur Godkendelse af tildeling Godkendelse af annullering Tildelingskriterier Kortlægning mod de europæiske rammer for e-kompetencer (e-fc) er et hoved-kriterie for kvalitetsstandarden. For driften af hele kæden, herunder anvendelse, vurdering, tildeling, kommunikation og fornyelse, ses de foreslåede processer, aktører, metoder og den krævede indsats i følgende tabel. Ansøgere til standarden vil være IBTC-udbydere (uddannelsesudbydere, erhvervsuddannelsesinstitutioner eller universiteter), eller udviklere og udbydere af kurser, kvalifikationer eller certificeringer. KS Bestyrelsen Organisationen KS Ansøger Evaluering af kvalitetssystemet Evaluering af uddannelsesprogrammer Feedback-mekaniske Konfliktløsning Styring af informationsbasen Forslag til annullering Anbefalinger for tildeling Marketing og reklame Ansøgning mod gebyr Levering af dokumentation Forvaltningsorganet ville bestå af en eller flere institutioner med erfaring i kvalitetssikring på nationalt niveau (f.eks Dekra eller Cert-IT), og / eller en central organisation med ansvar for globale programmer. Bestyrelsen ville have en afbalanceret sammensætning på EU-plan (herunder for eksempel den europæiske e-skills Association, den europæiske CIO Association, CIONET, CEPIS, CEN ICT Skills Workshop, et fælles tilbud fra IKT-udbydende virksomheder, og den Europæiske sammenslutning for IKT i højere uddannelser). Side 18

19 Foreslåede tildelingsprocesser for e-kompetence kvalitetsstandarderne Proces Under-proces Hvem gør det? Metode Krævet indsats Forarbejde for at sikre den overordnede sammenhæng og effektivitet i processerne (e stimat kunsåfremt det giver mening for hele forretningsmodellen) Forarbejde Kvalitetssystemer Evaluering (for institutioner) Enighed om et katalog med anerkendte QS (EU-niveau og lande/systemafhængigt) Eksterne eksperter Kontraktindgåelse med Bestyrelsen for kvalitetsstandarden Systematisk research og udvikling af dette katalog før kvalitetsstandardens driftsstart Startomkostninger Forarbejde Evaluering af uddannelsesprogrammer (for programmer) Udvikling af mere detaljerede skabeloner for at sikre en konsistent metodisk tilgang i beskrivelsen og e-cf-kortlægningen Eksterne eksperter Kontraktindgåelse med Bestyrelsen for kvalitetsstandarden (KS) Systematisk research og udvikling af dette katalog før kvalitetsstandardens driftsstart Startomkostninger Evaluering af den ansøgende institutions kvalitetssystemer Ansøgning Dokumentation for, at institutionen er anerkendt KS Ansøger Forelæggelse af dokumentation - elektronisk eller med post Afhængig af ansøger Evaluering Gennemgang af dokumentationen KS Forvaltningsorgan Gennemgang af dokumentation - skrivebordsarbejde 1,5 timer Anbefaling til bestyrelsen for kvalitetsstandarden KS Forvaltningsorgan Standardiseret skabelon 15 minutter Afvisning eller godkendelse KS Bestyrelse baseret på anbefalinger fra KS Forvaltningsorganet Afhængig af procesorganisationen Tildeling Anbefalinger for tildeling KS Forvaltningsorgan - internt Standardiseret skabelon 15 minutter per sag Godkendelse af tildeling Bestyrelsen for KS Afhængig af procesorganisationen Kommunikation og andre emner Konfliktløsning KS Forvaltningsorgan - internt Afhængig af sagen Informationsbase Ledelse KS Forvaltningsorgan - internt On-line database 15 minutter per sag Forslag til annullering KS Forvaltningsorgan - internt Afhængig af sagen Marketing og reklame KS Forvaltningsorgan - internt Flere kanaler Løbende indsats, afhængig af KS Forvaltningsorganet Evaluering af uddannelsesprogrammet Ansøgning a) Fremlægge dokumentation for leddelte læringsresultater KS Ansøger Dokumentation forelæggelse - elektronisk eller med post Afhængig af ansøger b) Fremlægge dokumentation for stoffets relevans i forhold til kursusbeskrivelsen KS Ansøger Dokumentation forelæggelse - elektronisk eller med post Afhængig af ansøger c) Fremlægge dokumentation for løbende gennemgang og forbedring af processer KS Ansøger Dokumentation forelæggelse - elektronisk eller med post Afhængig af ansøger Side 19

20 Proces Under-proces Hvem gør det? Metode Krævet indsats (estimati kun såfremtdet giver mening for hele forretningsmodellen) d) Forelægge dokumentation for præcise før-uddannleses- informationer KS Ansøger Forelæggelse af dokumentation - elektronisk eller med post Afhængig af ansøger e) Forelægge dokumentation for e-cf-reference KS Ansøger Forelæggelse af dokumentation - elektronisk eller med post Afhængig af ansøger Gennemgang af c) KS Forvaltningsorgan - internt Skrivebordsarbejde 0,5 timer Gennemgang af a), b), d), og e) KS Forvaltningsorgan - ekstern ekspert 3 timer Anbefalinger for tildeling KS Forvaltningsorgan - internt Standardiseret skabelon 15 minutter per sag Godkendelse af tildeling Bestyrelsen for KS Afhængig af procesorganisationen Konfliktløsning KS Forvaltningsorgan - internt Afhængig af sagen Styring af Informationsbase KS Forvaltningsorgan - internt On-line database 15 minutter per sag Forslag til annullering KS Forvaltningsorgan - internt Afhængig af sagen Marketing og reklame KS Forvaltningsorgan - internt Flere kanaler Fortløbende indsats, afhængig af KS Forvaltningsorganet Forelægge dokumentation for at KS-kravene stadig overholdes KS Ansøger Afhængig af ansøger Gennemgang af dokumentation KS Forvaltningsorgan - internt eller eksternt Anbefalinger til fornyelse KS Forvaltningsorgan - internt Fornyelse godkendelse Bestyrelsen for KS Afhængig af procesorganisationen Side 20

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

Fremtidigt behov for it-specialister

Fremtidigt behov for it-specialister AAU 21. nov. 14 Fremtidigt behov for it-specialister Vi uddanner for lidt og forkert Optagets mix skal ændres AAU flytter viden Henrik Valentin Chefkonsulent DI ITEK Mangel på den rette it-arbejdskraft

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

2Adecco. IT Consulting

2Adecco. IT Consulting 2 Svært ved at rekruttere rutinerede IT-specialister? Ikke længere... IT er i dag så specialiseret, at det kan være svært for mange virksomheder at besætte vigtige IT-funktioner. Det gælder både for faste

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets henstilling

BILAG. til. Forslag til Rådets henstilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 383 final ANNEXES 1 to 6 BILAG til Forslag til Rådets henstilling om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0427 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0427 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0427 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.7.2008 KOM(2008) 427 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Rekruttering af specialister kræver specialister

Rekruttering af specialister kræver specialister Rekruttering af specialister kræver specialister Danmark kommer til at mangle tusindvis af dygtige specialister de kommende år Mærker I det allerede? Mangel på tekniske kompetencer en alvorlig udfordring

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

EOF European Outplacement Framework. Erhvervsstøtte for personer, der har problemer med at få adgang til beskæftigelse

EOF European Outplacement Framework. Erhvervsstøtte for personer, der har problemer med at få adgang til beskæftigelse 2011 EOF European Outplacement Framework Erhvervsstøtte for personer, der har problemer med at få adgang til beskæftigelse EOF European Outplacement Framework Erhvervsstøtte for personer, der har problemer

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling,

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling, Den nordjyske IKT-branche rekruttering og udvikling, juni 2007 Indledning. Denne analyse er gennemført i et samarbejde imellem IKT Forum (www.iktforum.dk), en forening for private og offentlige IKT-virksomheder,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Det Europæiske Jernbaneagentur. Valenciennes, Frankrig

Det Europæiske Jernbaneagentur. Valenciennes, Frankrig Det Europæiske Jernbaneagentur Valenciennes, Frankrig Indkaldelse af ansøgninger til optagelse på liste over eksperter i Human Factors, der skal bistå det nationale undersøgelsesorgan i visse medlemsstater

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

ROI på bundlinjen LÆSEPRØVE. Grundprincipper, fordele og barrierer i forbindelse med målinger af uddannelse og performance forbedringer

ROI på bundlinjen LÆSEPRØVE. Grundprincipper, fordele og barrierer i forbindelse med målinger af uddannelse og performance forbedringer ROI på bundlinjen Grundprincipper, fordele og barrierer i forbindelse med målinger af uddannelse og performance forbedringer Patricia Pulliam Phillips 5 Indholdsfortegnelse Forord 7 Tak 17 Kapitel 1 Behovet

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 21.1.2011 2010/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen i Foreningen Nykredit

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen i Foreningen Nykredit Politik for mangfoldighed i bestyrelsen i Foreningen Nykredit November 2016 1 Indledning 1.1 Baggrund I Foreningen Nykredit betragter vi mangfoldighed som en vigtig forudsætning for nytænkning og udvikling

Læs mere

Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren

Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren I. Indledning Mere end ti år efter de europæiske arbejdsmarkedsparter indgik rammeaftalen om distancearbejde

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Recognised for Excellence

Recognised for Excellence Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere