Viden og aktiviteter i den forebyggende indsats mod radikalisering i Rødovre Kommune.
|
|
- Kim Max Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat: Viden og aktiviteter i den forebyggende indsats mod radikalisering i Rødovre Kommune. Indhold: 1. Radikalisering og ekstremisme 2. Forebyggelse på 3 niveauer. 3. Bekymringstegn 4. Aktiviteter indenfor Regeringens Handlingsplan 5. Aktiviteter i Rødovre Kommune 6. Kontaktadresser 1. Radikalisering og ekstremisme Radikalisering er, når grupper eller individer i stigende grad anderkender ulovlige og voldelige metoder til at opnå religiøse, politiske eller personlige mål. Ekstremistiske miljøer/grupper er kendetegnet ved at have fjendebilleder blandt andre samfundsgrupper eller samfundsforhold, og ved ikke at respekterer demokratiske beslutninger, love og regler. Det omhandler personer eller grupper, der udøver eller søger at legitimere fx trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. (Regeringens Handlingsplan 2014) Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har systematisk indsamlet faglig viden om bekymringstegn og handlemuligheder. TrygFonden har bidraget med to rapporter, der bl.a. samler viden om, hvad der kendertegner de individer og grupper der er radikaliseret eller i risiko. Desuden påpeges vigtigheden af en lokal modstandskraft og indsats. SIRI har oprettet en rådgivningsfunktion til kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre, der i praksis møder tilfælde, hvor der er begrundet bekymring for eller mistanke om radikalisering og ekstremisme. Viden og rapporter peger bl.a. på, at radikalisering har grobund, når enkeltpersoner eller grupper oplever diskrimination/eksklusion - personligt, etnisk, kulturelt eller i øvrigt i forhold til lige muligheder i samfundet. Radikalisering og ekstremisme, og deraf kriminelle handlinger, kan udvikles alene på baggrund af inspiration fra politiske eller religiøse kredse. Fokus er generelt rettet på islamistisk radikalisering - men også på stærkt højre og venstreradikale politiske grupperinger. Det er dog ofte ikke religiøsitet eller politiske holdninger i sig selv, der medfører radikalisering og ekstremisme. Undersøgelser viser, at islamistisk radikalisering og ekstremisme ofte udspringer af bandemiljøer, i fængsler og gennem inspiration på internettet m.m., og at det ofte er en personlig vrede eller vrede over internationale forhold og offentlig debat, kombineret med en samfundsmæssig marginalisering, der udløser såkaldt cross over, og at religiøse budskaber eller politiske holdninger anvendes som legitimitet af egentlige kriminelle handlinger eller opfordring hertil. Grobund for og motiver til radikalisme og til ekstremistiske handlinger er således ikke entydig, og strategier og indsats mod radikalisering er ikke alene fokuseret på stærkt religiøse kredse eller familier eller socioøkonomisk dårligt stillede, men i højere grad på borgere, der oplever eksklusion og som gennem observeret adfærd og i subkulturer identificerer sig med holdninger og grupperinger, der har modstand mod demokratiske metoder og som anerkender vold og kriminelle handlinger. Forskningen viser således, at ens livssituation og personlige sårbarhed er afgørende i radikaliseringssammenhæng. Søgen efter tilhørsforhold og fællesskab, spænding og handlemuligheder er ligeledes stærkt mobiliserende faktorer. Fællesnævneren for de ekstremistiske grupper er, at de af forskellige årsager og på forskellige niveauer er imod den etablerede orden i samfundet.
2 Den indsamlede viden er anvendt til at udpege en række bekymringstegn, som kan anvendes af både myndigheder og civilsamfund i lokalområdet, og som bør give anledning til indsats på forskellige niveauer. Ekstremistiske miljøer og ideer er ofte karakteriseret ved: Manglende respekt for andre menneskers frihed, rettigheder og synspunkter. Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati. Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende. En lukkethed omkring miljøet eller gruppen, som skaber et stadigt mere udtalt opfattet modsætningsforhold mellem 'os' i miljøet, gruppen og 'dem', de forestillede fjender ofte stort set alle uden for miljøet. Ønsket om at skabe et mere 'ordnet', 'rent' eller 'retfærdigt' samfund. Radikalisering er ofte karakteriseret ved: At processen kan ske gradvist eller mere pludseligt i visse tilfælde i forbindelse med en kognitiv åbning knyttet til en væsentlig livsbegivenhed. At der ingen simple årsagssammenhænge er, men radikaliseringen kan ske på baggrund af mange forskellige faktorer og have forskellige endemål. At radikalisering kan komme til udtryk ved en støtte til radikale synspunkter eller ekstremistisk ideologi og medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk/religiøst mål. At der i mange tilfælde sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper samt i de seneste år også en mere åben påvirkning via sociale medier. At personen kan tage afstand fra familie, venner, fritidsaktiviteter og andre sociale fællesskaber uden for det ekstreme miljø. At der kan ske en dehumanisering, hvor dem, man opfatter som fjender, ikke ses som mennesker længere, hvilket igen kan være med til at legitimere voldshandlinger. Med ekstremistiske miljøer forstås alle former for politisk og religiøs ekstremisme, herunder højreekstremisme, venstreekstremisme og ekstremistiske islamistiske miljøer. 2. Forebyggelse på 3 niveauer: Forebyggelsesindsatsen i Danmark er baseret på forståelsen af, at der er behov for, at forebyggelse kan ske på forskellige niveauer med forskellige typer af indsatser. Det er illustreret ved forebyggelsestrekanten.
3 Det indgribende niveau retter sig mod personer, som er aktive i ekstremistiske miljøer. Her er målet at støtte borgeren i at gøre sig fri af vold og anden problematisk adfærd samt forebygge tilbagefald. Indsatsen kan fx omfatte mentorforløb, støtte til pårørende og særlige sociale programmer herunder exitprogrammer. Indsatsen varetages af kommunernes sociale myndigheder, Kriminalforsorgen og Politiet. Det foregribende niveau retter sig mod personer, som er sårbare over for radikalisering, i risiko for rekruttering til ekstremistiske miljøer, og som eventuelt viser konkrete begyndende tegn på at være i en radikaliseringsproces. Her er målet at forebygge risikoadfærd, inden den udvikler sig i mere alvorlig retning. Indsatsen løftes navnlig i relationsarbejdet i skoler, klubber og på gadeplan samt i et vist omfang gennem mere formaliseret socialt arbejde som mentorforløb og andre særlige indsatser. Det opbyggende niveau omfatter alle, navnlig børn og unge, og varetages især i daginstitutioner, skoler, Jobcentret, klubber, foreninger og i vidt omfang også de enkelte familier. Der arbejdes med at udvikle børn og unges sociale kompetencer, kritiske sans, samfundsengagement og ansvarsbevidsthed. Dette tjener selvstændige formål, men bidrager også til at styrke børn og unges modstandskraft mod at udvikle risikoadfærd af enhver art, herunder adfærd knyttet til ekstremistiske miljøer. 3. Bekymringstegn Bekymringstegn i relation til mulig ekstremisme i ungdomsmiljøer har ofte at gøre med en kollektiv adfærdsændring fra én tilstand til en anden. Ændringen giver sig ofte udtryk i synlige forandringstegn, som det er muligt at forholde sig til som professionel, for eksempel i den daglige dialog med unge og voksne. Bekymrende ydre forandringstegn, der muligvis kan være relateret til ekstremisme blandt unge, kan være: Adfærd Den unge opsøger hjemmesider, litteratur eller film med voldelige/ekstreme budskaber. Den unge er involveret i bekymrende begivenheder, for eksempel voldelige sammenstød eller deltagelse i møder med ekstremistiske budskaber. Den unge benytter sig af totalitære symboler, for eksempel ved sin påklædning, tatoveringer og plakater på sit værelse.
4 At de unge forlader hidtidige fritidsinteresser og venskaber og i stedet får dækket deres behov for samvær, identitet m.v. i et fællesskab, der udviser nogle af de ovennævnte tegn. Den unge er involveret i vold, kriminalitet eller anden alvorlig risikoadfærd. Holdninger Den unge giver udtryk for intolerance over for andres synspunkter, afviser demokratiske principper eller er moraliserende og prøver at pådutte andre sin overbevisning. Den unge giver udtryk for konspirationsteorier, simple fjendebilleder og had mod bestemte grupper. Det kan være jøder, muslimer, danskere, kapitalister, indvandrere, homoseksuelle eller andre. Den unge argumenterer for absolutte løsninger, for eksempel at en bestemt gruppe skal fjernes, eller at noget skal bombes. Den unge søger at legitimere disse holdninger ved at give udtryk for indignation over forhold i samfundet eller i verden. Relationer Den unge er isoleret eller splittet i forhold til familien. Den unge får nye venner og har relationer til personer eller grupper, der giver anledning til bekymring, eventuelt personer, som er kendt for kriminalitet eller ekstreme holdninger. Den unge har givet afkald på hidtidige venner og fritidsaktiviteter. Der findes ikke en opskrift eller liste over bekymringstegn, der med sikkerhed betyder, at en person er inde i en radikaliseringsproces. Alt afhænger af en vurdering i det enkelte tilfælde. Dog kan man sige, at hvis en række adfærdsændringer eller bekymrende tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at undersøge det nærmere eller drøfte bekymringen med den unge, den unges familie, kolleger, ledelse eller SSP. 4. Aktiviteter indenfor Regeringens Handlingsplan Regeringens handlingsplan omhandler 4 indsatsområder: INDSATSOMRÅDE 1 STYRKELSE AF DE LOKALE MYNDIGHEDERS INDSATS Initiativ 1: Strategisk samarbejde med lokale myndigheder Initiativ 2: Opkvalificering af fagpersoner og mentorer. Initiativ 3: Styrkede kommunale handlemuligheder for personer over 18 år INDSATSOMRÅDE 2 NYE VÆRKTØJER TIL FOREBYGGELSE OG EXIT Initiativ 4: Metoder til forebyggelse og intervention tidligt i radikaliseringsforløbet Initiativ 5: Styrket forebyggelse af online-radikalisering Initiativ 6: Skærpet indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet Initiativ 7: Styrket exit-indsats INDSATSOMRÅDE 3 STYRKET INTERNATIONALT SAMARBEJDE Initiativ 8: Styrket internationalt samarbejde om forebyggelse af ekstremisme Initiativ 9: Styrkelse af forebyggelsesindsatsen i tredjelande INDSATSOMRÅDE 4 MOBILISERING AF CIVILSAMFUND Initiativ 10: Styrket samarbejde mellem lokale myndigheder og civilsamfund Initiativ 11: Øget forældreinddragelse
5 Aktiviteter i Rødovre Kommune Den generelle forebyggende Indsats bygger på det eksisterende sociale og kulturelle forebyggende arbejde i kommunen, men med et særligt fokus på de grupper og individer, som kan være i målgrupper for social eksklusion og radikalisering. Fagchefer og øvrige ledelsesniveau i Rødovre Kommune, indskærpes den øgede opmærksomhed på radikalisering mv. Herunder på bekymringstegn og forebyggelse på de 3 niveauer. Rødovre Kommunes hjemmeside oplyser om nærværende strategi og indsats samt om kontaktmuligheder hos kommune og politi. Alle ansatte i Rødovre Kommune, skal have kendskab til bekymringstegn, og skal altid henvende sig til sin leder, der kontakter SSP/ Infohuset eller SSP+ Jobcentret ved bekymring eller mistanke radikalisering. Ved henvendelse er enten SSP eller SSP+ ansvarlig for afdækning og handleplan, og samarbejder med relevante myndighedspersoner i kommune og/eller politi m.fl. om den forebyggende indsats. Kommunale Indsatser for borgere under 18 år SSP og skolerne samarbejder ud fra den politisk vedtagne SSP strategiplan om trivsel og den for nyligt politisk vedtagne partnerskabsaftale med skolerne. Den trivselsfremmende indsats har til hensigt at forebyggelse af uhensigtsmæssigt adfærd, kriminalitet, radikalisering og misbrug foregår på 3 niveauer: 1. Det generelle niveau Generelle tiltag er målrettet alle børn og unge i alderen 7 18 år og foregår primært i skolerne gennem undervisning, oplysning og debat. Bl.a. gennem trivsels - og evidens baserede indsatser, som social pejling. Social pejling tager udgangspunkt i børn og unges risikovillighed ud fra hvad man tror andre gør og hvilke normer samfundet har. 2. Det specifikke niveau På det specifikke niveau er der fokus på tidlig indsats til opsporing og begrænsning af uhensigtsmæssigt adfærd. SSP lærerne på skolerne har fået uddannelse af PET og SIRI i, dels at spotte unge med en radikal retorik, herunder både højre og venstre radikalisering, samt at kunne vejlede kolleger og forældre. Månedlige møder i fire SSP netværk, som dækker hele kommunen. Medlemmer af de fire netværk er lokalpolitiet, boligselskaber, biblioteket, klubber, skoler, SFO og mødeledelse er SSP. Infohuset er et samarbejde, der har til opgave at udveksle erfaringer, dele bekymringer samt blive opdateret omkring udviklingen vedr. radikalisering og ekstremisme. Gruppen består af SSP konsulenter fra alle de 11 kommuner i Københavns Vestegn, PET, Styrelsen for International Rekruttering (SIRI) og Integration og Københavns Vestegns Politi. Ad hoc bliver andre interessenter inviteret med (f.eks. Kriminalforsorgen, Ungdommens Uddannelsesvejledning). Infohuset mødes tre gange om året og kan endvidere indkaldes ad hoc. Samarbejdsparterne i Infohuset har mulighed for at give udtryk for lokale bekymringer og iagttagelser, som herefter kan viderebringes til PET. PET og politiet kan på samme måde melde konkrete bekymringer tilbage til kommunerne. SIRI har forestået et landsdækkende uddannelsesprogram; Mentor- og forældrecoachuddannelser målrettet kommuner, som ønsker at få uddannet medarbejdere, der kan få konkret viden og færdigheder til at arbejde som mentorer og/eller forældrecoaches som led i at styrke den lokale indsats for at forebygge ekstremisme og radikalisering. Formålet med uddannelserne er, at kommunerne får mulighed for at anvende mentorer og forældrecoaches med særlige kompetencer til 1) at hjælpe personer, navnlig unge, som vurderes at være i risiko for radikalisering eller at have tilknytning til ekstremistiske miljøer med at holde sig fri af disse former for risikoadfærd 2) at bidrage til, at forældre til unge i risiko bliver positive ressourcer, der kan hjælpe de unge til at holde
6 sig fri af ekstremisme og anden risikoadfærd. Rødovre Kommune har ikke uddannet fagpersoner, men kan benytte det landsdækkende korps af uddannede mentorer og forældrecoaches til borgere i Rødovre. 3. Individ orienterede niveau Koordinering af bekymringer på det individuelle niveau. Ugentligt koordinerende møde, hvor Børne- Familieafdelingen, lokalpolitiet, skoleafdelingen og SSP deltager. SSP+. Et samarbejde hvor jobcenteret, politiet og SSP samarbejder om unge mellem 16 og 25 år. Aktiviteter for unge over 18 år og voksne. Indsatser på de 3 niveauer: Det opbyggende niveau en kommunal opgave. Indsatsen omhandler den generelle forebyggelse af social og kulturel isolation af enkeltpersoner og grupper indenfor den eksisterende sociale og forebyggende indsats i Social- og Sundhedsforvaltningen herunder i et samarbejde mellem Jobcentret og Social- og Psykiatriafdelingen. Det foregribende niveau en kommunal og politimæssig opgave. Indsatsområdet henleder først og fremmest på konkret opmærksomhed og observation af adfærd, der kan tyde på begyndende eller faktisk radikalisering blandt enkeltpersoner og grupper. Der er skærpet opmærksomhed blandt offentligt ansatte i kommunen, som løbende også skal udbredes til boligselskaber, foreninger og det øvrige civilsamfund herunder den enkelte borger/familie. Bekymringer rettes til SSP+ i Jobcentret, som samler beredskabet af myndighedspersoner i et tværsektorielt samarbejde, der undersøger henvendelser om bekymringer og tilrettelægger handling på rette niveau. Anvendelse af Fast Track ordning i Jobcentret, hvor tilbud om arbejde eller uddannelse eller anden vejledning og opkvalificering straks etableres. Det indgribende niveau - En opgave for politi og sociale myndigheder Indsatsområdet omhandler de indsatser der iværksættes, når sociale myndigheder og politi mv. oplever individer eller grupper, der viser konkrete tegn på radikaliseret adfærd.
7 Aktiviteter: Kontakt til individer og evt. gruppering af faguddannet personale med henblik på alternative tilbud herunder job og uddannelse, tildeling af mentorer og tilbud om exitprogrammer. Politimæssig efterforskning Koordinerede handlingsplaner på tværs af afdelinger blandt myndighedspersoner i kommunen overfor individer eller grupperinger med observeret subkulturel adfærd. Kontaktadresser mv. På Rødovre Kommunes intranet og hjemmeside kan medarbejdere, borgere og øvrige i civilsamfundet hente oplysninger om kontaktadresser mv., hvis der opstår bekymring eller mistanke om radikalisering eller ekstremistiske grupperinger. 1. Kontakt Infohuset i Vestegnens politikreds / Rødovre med en konkret bekymring på telefonnummer , i dagtimerne ml. kl kbhv-exit@politi.dk 2. Kontakt den nationale hotline om radikalisering for rådgivning, hvor der er åbent for opkald til hotlinen dagligt fra kl på telefonnummer Hotlinen yder udelukkende rådgivning og visiterer bekymrende sager videre til det lokale infohus. 3. Kontakt Københavns Vestegns politi på telefonnummer 114 ved akutte henvendelser 4. Kontakt SSP på telefonnummer cn16511@rk.dk vedr. unge under 18 år Eller SSP+ på telefonnummer cn20454@rk.dk vedr. voksne.
HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE
HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE Thisted Kommunes handleplan mod radikalisering Denne handleplan har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på radikalisering og
Læs mereForebyggelse og håndtering af radikalisering i Hedensted Kommune
Forebyggelse og håndtering af radikalisering i Hedensted Kommune Vi skal have øget opmærksomhed på at opdage, forebygge og forhindre ekstremisme og radikalisering Indhold Hvad er radikalisering og ekstremisme?.............
Læs mereSkabelon til indsatsplaner
Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan RADIKALISERING i Handicap Situation En borger er i risiko for at blive radikaliseret. Hvad er radikalisering? Radikalisering betegner en proces, hvorigennem en gruppe
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Styrelsen for International Rekruttering og Integration Program: Kl. 9.00-9.30 Kl. 9.30-12.00 Kl. 12.00-13.30 Kl. 13.30-14.00 Kl. 14.00-15.15 Kl. 15.15-15.30
Læs mereAntiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs meregladsaxe.dk Har du en bekymring for radikalisering eller ekstremisme?
gladsaxe.dk Har du en bekymring for...... radikalisering eller ekstremisme? Har du en bekymring for radikalisering eller ekstremisme? Gladsaxe skal være et trygt sted at bo, færdes og vokse op. Derfor
Læs mereStrategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune. Vedtaget november 2016, revideret januar 2018
Strategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune Vedtaget november 2016, revideret januar 2018 1 Indledning Radikalisering er ikke et entydigt begreb. Der er tale om en proces,
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereSSP SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HELSINGØR KOMMUNE
SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HVAD ER radikalisering? Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereForebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE
Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler
Læs mereSamrådsspørgsmål G vedrører et helt centralt spørgsmål: Hvem vil og kan vi føre en dialog med i vores fælles bestræbelser på at værne om demokratiet?
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt Talegrundlag ved samråd i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 12.
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereAntiradikalisering Socialpædagogers viden, erfaringer og håndtering
Antiradikalisering Socialpædagogers viden, erfaringer og håndtering September 2015 Side 2 af 13 RAPPORT Socialpædagogers viden, erfaringer og håndtering Udgivet af Socialpædagogerne, 2015 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereProjekt Madguide Odense Kommune
Projekt Madguide Odense Kommune 20. August 2012 Plan for dagen Velkomst og præsentation af projektet Motiver til frivilligt arbejde Pause med forplejning Hvad vil det sige at være madguide en fortælling
Læs mereRusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version
Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version Det gælder om at få en fælles forståelse, herunder et fælles sprog og en fælles tilgang på det her område Køge kommune ønsker med denne politik
Læs mereSamarbejdsplan 2015. Politi og kommuner i Nordsjælland
Samarbejdsplan 2015 Politi og kommuner i Nordsjælland 1 Indledning Nordsjællands politi ønsker at udvikle et nært og gensidigt samarbejde med lokalsamfundene. Behovet herfor er indlysende, da en række
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereSSP-samarbejdet. Aalborg Kommune
SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune SSP-samarbejdet i praksis V/ NUURADIIN S. HUSSEIN, FAMILIE- OG BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN SSP-samarbejdet Aalborg Kommune Struktur i SSP-samarbejdet Lokalråd Styregruppen
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereUdfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Læs mereNetværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Formål At reagere på en bekymring baseret på iagttagelser At få en snak med den unge, familie og relevant netværk om hvad risikoen er hvis der ikke gøres noget Afdække hvad der kan gøres At få familien
Læs mereVOLD, MOBNING OG CHIKANE
VOLD, MOBNING OG CHIKANE Retningslinjer om vold, mobning og chikane ved Esbjerg Kommune Ifølge aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne mellem KL og KTO, skal der aftales retningslinjer for arbejdspladsens
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mere23. Strategi for Ungekontakten
Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mødet den side 1 af 5 23. Strategi for Ungekontakten 15.00.00-A00-6-15 Sagsfremstilling Ungekontakten Vejen til uddannelse! Byrådet besluttede i forbindelse med
Læs mereMedborgerskabspolitik
l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager
Læs mereKompendie til kompetencefag
Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1 Identitet
Læs mereSSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017
0. - 2. klasse Forældreaftaler/forældrenetværk Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimere elevernes
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 6 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samråd tirsdag den 25. september 2012 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereHvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.
Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der er tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber eller
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs merePraktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson
Den koordinerende indsatsplan Informationspjece til fagperson Tovholder Fagpersonen er tovholder på forløbet med en koordinerende indsatsplan og sikrer i samarbejde med borger, pårørende og relevante fagprofessionelle,
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereHandleplan til medarbejdere - Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Notatark Handleplan til medarbejdere - Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 25. juni 2019 Indhold 1. Indledning...1 2. Om ekstremisme og
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereNye krav til efterværn Workshop Servicestyrelsen 9. Maj 2011
Nye krav til efterværn Workshop Servicestyrelsen 9. Maj 2011 Lovgivning System og praksis Visioner Servicelovens 76 (efter Barnets Reform) Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge
Læs mereTema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/01741-2/ RI
Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes Dok.nr. 14/01741-2/ RI 2/7 Hvad har temaet ført til? Forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes var tema for de tilsynsbesøg,
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereUNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg
UNDERRETNING - et udtryk for oms0rg Fagfolk der arbejder med børn og unge, har et særlig ansvar for at sikre, at børn der viser tegn på mistrivsel, får den rette hjælp. Denne pjece skal give forældre indblik
Læs mereStandard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger
Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs merePh.d som baggrundsmateriale for dette foredrag
Ph.d som baggrundsmateriale for dette foredrag Hvor kommer disse indsigter fra? Hvad vil det sige at bliver radikaliseret? Hvem bliver radikal? Veje ind i et radikalt miljø. Hvilket problematikker skaber
Læs mereKalundborg kommunes ssp-team og lokalpoliti. Kriminalitetsforebyggende undervisning
Kriminalitetsforebyggende undervisning Indholdsfortegnelse 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Forord 4. 0. klasse: Gå prøve 5. 6. klasse : Det er Sejt at sige Nej 6. Mød os Lokalt! - og på Facebook 7.
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mereJob- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune
Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereAktivitets- og samværstilbud
Aktivitets- og samværstilbud Lovgrundlag/ Formål Aktivitets- og samværstilbud tilbydes i 104 efter Lov om social service. Formålet er at tilbyde borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse mulighed
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mereSamspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereUdkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets
Læs mereTrafikkontrollører og parkeringsserviceassistenter F O A F A G O G A R B E J D E. Forebyggelse af vold og trusler Ulykkesanalyseværktøj
Marts 2012 Trafikkontrollører og parkeringsserviceassistenter F O A F A G O G A R B E J D E Forebyggelse af vold og trusler Ulykkesanalyseværktøj U L Y K K E S A N A L Y S E V Æ R K T Ø J Vejledning FOA
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereSpecialisering i autisme
Specialisering i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer
Læs mereHvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse
Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010 Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse En indledende undren Hvorfor er brugerinddragelse et særligt tema i det offentlige sundhedsvæsen:
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereNotat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 01. september 2015 Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb I notatet beskrives ressource- og jobafklaringsforløb formålet med
Læs mereFrederiksberg Kommunes handleplan mod radikalisering (version af 15. september 2016)
1 Frederiksberg Kommunes handleplan mod radikalisering (version af 15. september 2016) Indledning I de senere år har udfordringerne med radikalisering og ekstremisme ændret karakter nationalt og internationalt.
Læs mereTil kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse
Til kommende elever og forældre - en 3-årig ungdomsuddannelse Hvad er STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse? STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, som henvender sig til dig, der ikke kan gennemføre
Læs mereMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr december 2014
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr. 2014-8394 18. december 2014 Fremsat den af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereOpsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Opsamling på workshops og dialogmøder Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Formålet med dialogprocessen er at sikre: Inspiration til nye tilgange, perspektiver
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereKort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk
Genogram over barnets vigtigste netværk (kan udarbejdes i elektronisk form nedenfor eller vedlægges sagen som håndtegnet skema) Kort beskrivelse af barnets baggrund For at give et hurtigt overblik over
Læs mereBilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ
Læs merePolitik for integration
Politik for integration Nordfyns Kommune 2016-2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Hvorfor denne politik?... 3 Hvem henvender integrationspolitikken sig til?... 3 Hvad vil vi med politikken?... 3 Hvad
Læs mere