Arkæologisk Forum. Særtryk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkæologisk Forum. Særtryk"

Transkript

1 Arkæologisk Forum Særtryk Nr

2 Indhold Leder Redaktionen Grønnere udgravninger? 1 Theory Metode Debat Felix Riede* Fra stenalderen til plastikalderen palæomiljøhumanistiske perspektiver på arkæologiens forhold til klimaændringer Anna Severine Beck, Mads Dengsø Jessen, Fredrik Fahlander, Gavin Murray Lucas, Ingrid Fuglestvedt & Vesa-Pekka Herva Will there be a next Nordic TAG? Reflections on theoretical archaeology in the Nordic countries today Jeppe Færch-Jensen* 3D-scanning af skibstømmer. Teknologisk avancement i rumlig registrering Thomas Grane Dansen om E-ressourcerne. Hvordan får museumsverdenen en tidssvarende adgang til elektroniske forskningsartikler? Amalie Donsbjerg* Tid til forandring? Status på arkæologiske udskillelser, *Fagfællebedømt artikel * Peer reviewed Paper December 2019 Arkæologisk Forum nr.41 2

3 af Felix Riede, professor MSO, Aarhus Universitet* Fra stenalderen til plastikalderen palæomiljøhumanistiske perspektiver på arkæologiens forhold til klimaændringer I starten af 2018 tiltrådte jeg som professor med særlige opgaver indenfor miljøhumaniora og klimaændringernes arkæologi. Mit faglige udgangspunkt er stenalderen ja, endda det dybeste palæolitikum men min interesse for sammenhængen mellem klima, miljø og samfund har i de senere år betydet et tiltagende engagement i arkæologiens rolle i nutidens klimadebat. Efter invitation fra Arkæologisk Forum, fremlægger jeg her baggrunden for og, til sidst, min vision for fagområdet palæomiljøhumaniora. At træde til I starten af 2018 tiltrådte jeg som professor med særlige opgaver indenfor miljøhumaniora og klimaændringernes arkæologi. En hed sommerdag nogle måneder derefter ringede telefonen mens jeg stod nede ved en lille tysk grotte. Arkæologisk Forum vil høre om jeg kunne tænke mig at omskrive min tiltrædelsesforelæsning til en artikel. Nærværende essay er således en personlig refleksion ved et karrieremæssigt skæringspunkt tag det som sådan. Da det blev annonceret, at jeg skulle være professor, lykønskede en kollega mig, og påpegede, at dette var det første professorat i palæolitisk arkæologi i Danmark nogensinde. Rigtig nok, jeg er palæolitisk arkæolog, men professoratet er faktisk i, jeg citerer fra pressemeddelelsen, miljøhumaniora med særlig fokus på den dybe historie og arkæologi af miljøændringer og ekstreme begivenheder. Det er en mundfuld, så lad mig forklare. Miljøarkæologi mellem geologisk metode og humanioras etiske engagement Hvad er miljøhumaniora? Mange traditionelle humanistiske discipliner har (gen)opdaget, at mennesker som alle andre dyr er en del af økosystemer, og at klimaet og miljøforandringer i nutiden er et emne, som kræver humanistisk opmærksom. Bergthaller og kollegaer (2014: 261) siger det på denne måde: The emergence of the environmental humanities presents a unique opportunity for scholarship to tackle the human dimensions of the environmental crisis. It might finally allow such work to attain the critical mass it needs to break out of customary disciplinary confines and reach a wider public, at a time when natural scientists have begun to acknowledge that an understanding of the environmental crisis must include insights from the humanities and social sciences. Studiet af miljøhistorie er centralt for miljøhumaniora. Som det er blevet påpeget af den anerkendte postkoloniale historiker Dipesh Chakrabarty (2009; 2014), kan vi ikke længere skrive økonomisk historie uden også at skrive miljøhistorie, såvel som at vi ikke længere kan skrive politisk historie uden også at skrive miljøhistorie. Det som Chakrabarty især bemærker er, at det er den traditionelle historiefortælling rammesat af nationalstatens oprindelsesmyte bundet op som den er med fortællingerne om kapitalismens fremmarch og kolonialisme der er det centrale problem. Denne nationale rammesætning gør sig i høj grad gældende i arkæologifaget, også i Danmark (Kristiansen 1993; Kjærgaard 2006; Høgh 2008; Høiris 2010). Den indflydelsesrige miljøforsker Mike Hulme (2008: 5), tidligere professor i klima og kultur på King s College London og nu professor i Cambridge, afgav følgende kampråb: We are living in a climate of fear about our future climate. The language of the public discourse around global warming routinely uses a repertoire which includes words such as catastrophe, terror, danger, extinction and collapse. To help make sense of this phenomenon the story of the complex relationships between climates and cultures in different times and in different places is in urgent need of telling. If we can 3 Arkæologisk Forum nr.41 December 2019

4 understand from the past something of this complex interweaving of our ideas of climate with their physical and cultural settings we may be better placed to prepare for different configurations of this relationship in the future. Arkæologi kan åbenlyst være med til at dokumentere og afkode de mange forskellige forhold mellem mennesker og miljøet, men da Hulme (2011) et par år senere introducerede de humanistiske discipliner, som var begyndt at beskæftige sig med klimaet, til den bredere klimaforskerverden i det anerkendte tidsskrift Nature Climate Change var arkæologifaget på trods af dets lange tradition indenfor geo- og miljøarkæologi samt de mange arkæologiske studier inspireret af politisk økologi iøjnefaldende fraværende (Tabel 1)! Lovende miljøhumanistiske initiativer er faktisk ikke nye i Danmark (fx. Sørensen & Eskjær 2014), og på trods af tidlige forsøg på at sætte det på finansieringsdagsorden (Holm et al. 2004) er fagområdet i modsætning til situationen i vores nordiske nabolande forsat spredt hen over forskellige miljøer. Arkæologiske bidrag er en sjældenhed. Det er her min dagsorden kommer i spil. I min definition af palæomiljøhumaniora fremhæver jeg det fælles tidsmæssige vindue mellem de discipliner med korte kronologiske perspektiver og deres dyb-kronologiske modparter (Fig. 1). Det er i dette fælles vindue, at der opstår muligheder for tværfagligt samarbejde. Jeg har hovedsageligt arbejdet med den ældste stenalder, og en vigtig dimension i palæomiljøhumaniora er den erkendelse, at den dybe fortid har et afgørende aftryk på nutiden. For det første, og på ganske praktiske måder, kan vi kun håbe at forstå klimatiske og økologiske baselines, hvis vi forstår fortidens miljø; nogle gange giver de arkæologiske data os endda muligheden for at rekonstruere vigtig og nyttig økologisk viden. Men måske mest afgørende er det at folk trækker på deres forhistorie for at opbygge lokale, regionale, nationale og andre former for identiteter. Framing, altså den måde vi fortæller (miljø)historien på den dybe såvel som den nære har effekter på hvordan vi forstår os selv og forholdet til naturen i nutiden. Opbygningen af disse reelle og imaginære fællesskaber er vigtig fordi en definition af Antropocæn-epoken hvor anthropos, altså mennesket, kun forstås som et u- differentieret globalt kollektiv er et ufrugtbart projekt i etisk, politisk og empirisk forstand: Fordelingen af det kausale bidrag til nutidens klima- og biodiversitetskrise og dens følgevirkninger er asymmetriske således at de verdensdele, nationer, individer, som har bidraget mindst og har fået mindst ud af Antropocæn-epokens landvindinger står til at bære de højeste omkostninger (Malm & Hornborg 2014). Arkæologien har tidligere opdyrket etiske spørgsmål men ikke for alvor i forhold til fagets miljømæssige engagement. Her er nabodisciplinerne begyndt at presse på; i geologien har den geo-etiske bevægelse taget fart og den klassiske miljøhumanisme har dybe rødder i etisk motiveret engagement. I løbet af de sidste ti års forskning, undervisning og interaktioner med universitets- og museumskollegaer samt forskellige andre stakeholders er jeg kommet til et punkt hvor jeg mener at arkæologien Fagområdet Tidsskrift Antropologi Anthropology News 48 (2007) Kommunikationsstudier Science Communication 30 (2009); Environmental Communication 3 (2009) Etik Environmental Justice 2 (2009) Historisk geografi Journal of Historical Geography 35 (2009) Videnskabshistorie Osiris 26 (2011) Litteraturvidenskab Oxford Literature Review 32 (2010) Museumsstudier Museum and Society 9 (2011) Filosofi Journal of Social Philosophy 40 (2009); The Monist 94 (2011) Psykologi American Psychologist 66 (2011) Religionsstudier Journal for the Study of Religion, Nature and Culture 6 (2012) Samfundsvidenskab Contemporary Social Science 9 (2014) Sociologi Theory, Culture and Society 27 (2010); The Sociological Quarterly 52 (2011) Tabel 1. Særudgaver om klima ved humanistiske tidsskrifter som præsenteret af Hulme tilbage i December 2019 Arkæologisk Forum nr.41 4

5 Fig. 1. De palæomiljøhumanistiske fagområder og deres kronologiske overlap. Arkæologi bidrager med tidsdybde og med et udvidet antal af casestudier samt med et væld af analytiske metoder der ikke er tekstafhængige. Til gengæld bidrager discipliner såsom litteraturvidenskab med en øget opmærksomhed omkring den narrativ substans og receptionen af arkæologiske tekster i nutiden. både burde og kan bidrage markant til den aktuelle diskurs om og den nye framing af vores antropocæne dilemmaer (Riede et al. 2016). Der er ikke plads her til at gå i dybden med mange casestudier. I stedet præsenterer jeg tre vignetter, altså korte og impressionistiske eksempler fra min egen forskning uden den fulde tyngde af alle de mange litteraturhenvisninger, forbehold og diskussioner de egentlig kræver. Fra stenalderen til plastikalderen tre vignetter Jeg hævder, at Pleistocænens arkæologi, altså palæolitikum, bliver mere relevant, i takt med at vi går ind i det såkaldte Antropocæn Menneskets Epoke, Plastikalderen (Thompson et al. 2009) eller Kapitalocæn (Haraway 2015) hvor den menneskelige påvirkning af det globale miljø er overgået naturens. Hvordan det? Pleistocænens klima var kaotisk med store udsving og begrænset forudsigelighed, og det gjorde at andre samfundstyper end jæger-samler grundlæggende ikke opstod (Burroughs 2005). Klimaet i den efterfølgende Holocæn var blidere og epoken kan ses som den tid, hvor folk i stigende grad bragte orden i dette kaos, mestrede naturen og omformede økologier på forskellige skalaer til at passe deres behov; det var landbrugets, byernes, staternes og de store religioners tid. I Antropocæn-epoken støder disse ambitioner op mod et igen tiltagende uforudsigeligt klima; endnu en gang løsnes menneskets greb om naturen. Årsagerne er forskellige, men konsekvenserne konvergerer kontrollen mistes. Her findes der således en snitflade hvor det akademiske studie af den dybe fortid møder nutidens politiske virkelighed. Fortidens kulturarv igennem anskuelsestavler, børnebøger og historiekanonen, igennem museumsudstillinger og de sociale medier, populærvidenskabelige såvel som videnskabelige artikler griber ind i de måder vi konstruerer lokale, regionale, nationale og internationale identiteter på. Og i vores tid af palæogenetik, grænsehegn, migration og identitetspolitik er netop den dybeste fortid med til at definere de dybeste rødder og dermed med til at delvis legitimere de forskellige standpunkter i nutidens klimadebat både dem som ser nutidens klimaændringer som menneskeskabte og dem som nægter dette; dem som ser klimaændringer og biodiversitetskrisen som en afgørende trussel og dem som prioriterer anderledes. Selvom fornægtelsen af klimakrisen er velkendt i Danmark qua skikkelser som Bjørn Lomborg så findes der også mere snedige og mere arkæologisk-historisk orienterede tilgange. Steen Steensens (2016) angreb på både videnssamfund generelt og miljøforskning og -politik i særdeleshed er et eksempel på dansk pseudomiljøarkæologi/historie publiceret i øvrigt i eget forlag 5 Arkæologisk Forum nr.41 December 2019

6 og udenom de sædvanlige akademiske sikkerhedsforanstaltninger såsom fagfællebedømmelse med en klar politisk agenda. Brugen af kulturarv, af arkæologiske og historiske kilder sker hyppigt i samtidens højrenationalistiske miljøer også i Skandinavien (Niklasson & Hølleland 2018) samtidig med at der er en høj grad af sammenfald mellem højre-nationalisme og fornægtelsen af klimaændringer som et samfundsproblem (Forchtner 2019). Arkæologien kan således stemme op imod denne tvivlsomme kildebrug og følge op på Hulmes kampråb med et væld af nuancerede historier om menneskers mangfoldige forhold til og påvirkninger af miljøet. Hvad der imidlertid er afgørende, er at de historier vi fortæller ej blot er just-so historier, men at vi får dem så korrekte som muligt, det vil sige at de er grundet i solide arkæologiske data og at resultaterne er frembragt ved transparente metoder. Formen og retorikken af disse historier har stor effekt i nutiden, men de skal være evidens-baseret og til at efterprøve. Min første vignet tager os lige ind i denne dybe fortid. I løbet af det 20. århundrede er det blevet påstået igen og igen, at der var folk i Danmark for mere end år siden, og at disse første danskere var neandertalere (Nielsen & Riede 2018). Figur 2 viser nogle avisudklip faktisk er mange publikationer vedrørende den potentielle mellempalæolitiske bosættelse i Danmark udkommet i aviser nogle gange i en ret ufin tone i ikke-fagfællebedømte antologier eller tidsskrifter eller jf. pseudoarkæologiens klassiske fremgangsmåde i eget forlag. Den dag i dag forsættes denne debat fortrinsvis på de sociale medier, hvor en meningsmåling den 6. august 2016 i den store Facebook-gruppe Arkæologiske nyheder Fund og Fortid viste at 65,7% af deltagerne er overbevist om at neandertalerne har været i Danmark 1. Sagen er dog at alle potentielle fund der henføres til denne fjerne fortid, er evidensmæssige problematiske. Grundet deres manglende diagnostisk værdi er flinteredskaberne notorisk farlige (Glob 1972) og fundet fra Hollerup som ellers har støttet op om en føristidsbosættelse i Sydskandinavien holder ikke længere (Egeland et al. 2014). I en akademisk tradition, som bryster sig med en robust integration af især miljøvidenskabelige metoder (fx. Gron & Rowley-Conwy 2018) er det ret slående at Hollerup-fundet det muligvis ældste i landet og potentielt af stor international relevans ikke er blevet undersøgt i tiden mellem dets første publikation i 1955 (Møhl-Hansen 1955) og 2013 (Riede et al. 2013) på trods af de mange metodiske landvindinger i netop zooarkæologi. Tværtimod så er dette fund og hele ideen om neandertalerne i Danmark skrevet ind i neoromantiske fortællinger om Danmarks fødsel (Reich 2003), børnebøger om danmarkshistorien (Barrett 2016) og værker, som forsøger at ramme den svære balance mellem kaffebordslekture og lærebog (Jensen 2006). Tilsammen fungerer disse narrativer som rugekasser for ideer og idealer, hvis mest ekstreme udløbere er pseudoarkeologiske fora, der ikke kun dækker over tvivlsomme oldsager, men også tvivlsomme ideer. Fig. 2. Udvalgte avisudklip vedrørende neandertalere i Danmark samt forsiden af Otto Pielenz monografi om den mellempalæolitiske fantomkultur kaldet Esbjergkulturen og Eli Jepsens Dansk føristidskultur for amatører, begge publiceret i hhv. forlagskommission eller i decideret eget forlag og sidstnævnte med en hård antividenskabelig retorik. December 2019 Arkæologisk Forum nr.41 6

7 Forskningshistorie har altså en stor betydning for hvilke og hvor hurtigt videnskabelige nybrud finder deres vej til den almene selvforståelse. Skønt det måske er svært at se alternativer (jf. Prescott 2016), så er den nationale rammesætning af arkæologisk praksis og historiefortælling særlig betydningsfuld her: nationalisme og klimafornægtelse går, som påpeget ovenfor, hånd i hånd. Det samme gør sig gældende i min anden vignet om senpalæolitikum. For efterhånden mange år siden foreslog jeg at et større vulkanudbrud i Tyskland muligvis havde haft en effekt på jæger-samler folkene i Europa og især i Sydskandinavien (Riede 2008). Jeg pegede også på at den danske senpalæolitiske kultur par excellence Brommekulturen er kendetegnet ved nogle usædvanlige og angiveligt diagnostiske særpræg (store skafttungespidser af Bromme typen, få formelle redskaber, et begrænset forekomstområde), som adskiller den markant fra samtidige kulturer og som kræver en robust forklaring. Hypotesen lød dengang at netop disse særlige træk er resultatet af en decideret migration til og efterfølgende isolation af nogle jægersamlergrupper med rødder i Federmesserkulturen grundet udbruddets mangfoldige miljømæssige følgevirkninger. Denne hypotese viste sig at være enormt produktiv og noget jeg har kunne forfølge i hele min tid på Aarhus Universitet (Riede 2017a). Forskningsarbejdet med ekstreme miljømæssige hændelser i fortiden har også etiske dimensioner (Riede et al. 2016) og kan bringes spil i nutiden via et interdisciplinært kulturarvs-perspektiv (Scarlett & Riede 2019) og ift. en styrket inddragelse af historiske perspektiver i holistiske fremtids-scenarier (Riede 2017b). Hypotesen er blevet modtaget med stor åbenhed internationalt, men er stødt på modstand nationalt. Heldigvis er noget af den debat forgået på tryk, bl.a. her i Arkæologisk Forum i en fin og produktiv tone (Buck Pedersen 2014; Riede 2014; Riede 2013; Buck Pedersen 2015); debattens resultat kom dog som en overraskelse til mig: Ved nærmere gennemsyn af det danske materiale i forhold til udenlandske inventarer (Serwatka & Riede 2016), i forhold til forskningshistorikken (Sauer & Riede 2019) og i forhold til registreringerne i Fund & Fortidsminder (Riede 2017c) er jeg blevet mere og mere i tvivl om ikke Brommekulturen er lige så meget som en del andre senpalæolitiske kulturer i Europa en fantomkultur (Barton & Neeley 1996), altså et artefakt af et regionalt og et nationalt rammesat forsknings-, registrerings- og uddannelsesparadigme. En endelig vurdering af forholdet mellem en regional kulturgruppe med en anden er kun muligt når data er tilgængelige og når de er bragt frem og er tilgængelige på lige fod. Dette er dog generelt ej tilfælde på tværs af Europa. Forskningshistorien, kildekritikken og den nationale rammesætning af arkæologisk praksis viste sig således også her at være af afgørende betydning. Men dertil kommer også en dimension af forskningspraksis der har at gøre med metodisk transparens og vores evne at replicere tidligere undersøgelser. Arkæologien er veltjent ved at engagere sig i Open Science bevægelsen, der argumenterer for en demokratisering af videnskaben. Det handler således ikke om at være mere objektivt men om at øge transparens og intersubjektiv forståelse; om at mindske ejerskab til materiale og data (jf. Marwick 2017). Min tredje og sidste vignet tager os fra istidens golde landskaber til et banalt (sensu Swanson 2 ) men måske lige så barskt landskab af den tidlige Plastikalder. Ifølge den dominante holdning begyndte den nye, men endnu ikke officielt godkendte, geologiske epoke Antropocæn omkring 1950, markeret globalt ved atombombe-sprængningernes radioaktive udfald i Anden Verdenskrigens kølvand (Zalasiewicz et al. 2015; Zalasiewicz et al. 2017). I Søby nær Herning blev der mellem c og 1970 gravet efter brunkul. Ved første blik bliver man mødt i Søby af et aldeles almindeligt, ja endda, frodigt og tamt tableau. Begynder man at skrabe i overfladen og det er bogstaveligt talt hvad vi gjorde viser Søby sig at være et fascinerende mikrokosmos (Riede, Vestergaard, et al. 2016): Landskabet er ødelagt, søerne som for det meste er menneskeskabte forurenede. Landskabet er således kulturelt i sin helhed. Faktisk er området farligt til den dag i dag (fig. 3); der må ikke dyrkes spiselige afgrøder til menneskeføde her og vedvarende sandskred gør det risikabelt at færdes i visse dele. Ironisk nok administreres dette kulturlandskab af Naturstyrelsen. Stedets historie fortælles både i selvbiografiske publikationer (Rolsted 2006) og i officielle formidlingskanaler såsom Kulturstyrelsens 1001 fortællinger om Danmark 3 grundlæggende som en kapitalistisk succes, et arketypisk dansk entreprenør-eventyr, et sandt jysk Klondike. 7 Arkæologisk Forum nr.41 December 2019

8 Fig. 3. Nationalkapitalismens milde apokalypse og dens glemte miljøfølgevirkninger afsløret ved Søby. Dette post-apokalyptiske område er ikke længere egnet til menneskelig bosættelse. Scanpix, med tilladelse. Dette narrativ er endnu mere udpræget i det private friluftsmuseum knyttet til stedet. Historien fortælles på en noget klinisk og aldeles apolitisk måde. Fortællinger om problematiske kønsrelationer, nationalstaternes destruktive konkurrence, ødelæggelse af miljøet og grådighed er fraværende på trods af at disse alle sammen er karakteristika der tilsammen udgør den cocktail af sammenflettede processer, som har ført os ind i Antropocæn-epoken. Og der er en sjov krølle til Plastikalderen: Hvis vi accepterer en startdato af 1950, så arbejder vi, som rutinemæssigt benytter os af kulstof-14-dateringer, i en tid EP, efter present: i fremtiden. I et af de mest produktive studenterledte projekter, jeg nogensinde har været involveret i, har vi foretaget små udgravninger i Søby omkring de tidligere beboelsesområder på denne semimobile industrielle boplads. Vi udgravede lag både før og efter 1950 og gennemførte en række helt almindelige miljøarkæologiske analyser. Som en øvelse i at bringe arkæologien og fortiden sammen med fantasien og fremtiden, fandt vi ved Søbys antropocæne mikrokosmos de trivielle rester hvoraf mange er daterbare og sporbare ved hjælp af arkæologiske teknikker af individuelle handlinger relateret til produktion, konsum, automobilitet og deponering, der samlet har bidraget til menneskehedens globale miljømæssige fodaftryk. Det mest bemærkelsesværdige fund af alle var et anonymt plastiklåg. Plastikobjekterne, deres produktion, forbrug og kassering er Antropocænepokens finkronologiske ledetyper (Zalasiewicz et al. 2016) og ved Søby kan vi spore epokeovergangen fra en lille verden nærmest uden plastik til et globaliseret verdenssystem hvor plastik er det dominante råmateriale. Denne akavede lokalitet indekserer således ikke blot en planetarisk fremtid i forhold til kulstof-14, men også i forhold til denne fremtids socioøkologiske grundbetingelser. I Søby-projektet bragte vi samtidsarkæologi sammen med miljøarkæologi for at udvikle en slags fremtids-arkæologi, der eksplicit spejler potentielle scenarier af den nære apokalypse i de umiddelbart trivielle levn fra mulden. De fleste fund vi December 2019 Arkæologisk Forum nr.41 8

9 gjorde, har umiddelbart ikke noget at gøre med miljøet, men set i det grelle lys af de sidste års klimaændringer bliver de kausale sammenhænge mellem netop forbrug, automobilitet, og ideologi på den ene side og deres miljømæssige konsekvenser på den anden side blotlagt. Hvad kan der læres af min sidste vignet? For mig har Søby-projektet vist meget tydeligt vigtigheden og magten af narrativ. Set i Antropocæn-epokens alvor er Søby et uhyggeligt sted, et sted af dark heritage men det er slet ikke sådan det bliver præsenteret. Hvis arkæologien vil have en stemme i nutidens klimadebat, så er vi nødt til at være enormt opmærksomme på hvordan vores historier, også dem om den fjerne fortid, fortælles. Tanken om fremskridt og om en på alle måder mere primitiv fortid hænger ihærdig ved hos mange. Selvfølgelig ved vi også som arkæologer at klima og miljø har ændret sig i tidens løb, nogle gange helt uafhængig af mennesket, men dette faktum må ikke misforstås som evidens for at vi nok skal klare os. Gang på gang er samfund også såkaldte civilisationer blevet påvirket af klimaændringer og ofte med store menneskelige omkostninger. Således blev det anonyme plastiklåg en central genstand i en efterfølgende udstilling, som forsøgte at fortælle Søbys lokalhistorie i Antropocæn-epokens globale og alt andet en banale kontekst. Det var en udfordrende udstilling, hvor kunst og arkæologi, videnskab og politik, natur og kultur mødtes. Og den var vigtig. Den var vigtig, fordi spørgsmålet om menneskets interaktioner med miljøet, klimaændringernes indvirkning på samfund og omvendt ikke er et naturvidenskabeligt spørgsmål, men også eller måske endda primært et kulturvidenskabeligt spørgsmål. Og det vil sige at emnet hører den kulturhistoriske forskning og de kulturhistoriske museer til. Afslutning En accept af at nutidens og fremtidens klimaændringer vedrører arkæologien kommer med muligheder såvel som ansvar. Muligheder fordi klimadebattens aktualitet rummer en ny platform for opmærksomhed og for relevans i en tid hvor de humanistiske fag alt for tit anses som perifere støttefag. Ansvar fordi vi skal tage stilling som individer og som fag; muligheder fordi denne sammenkædning giver faget fornyet elan i en tid hvor de humanistiske fag igen er i en dyb krise grundet anklagen om relevansmangel. Arkæologifaget står i princippet stærkt i denne sammenhæng. Vores evidensmateriale nogle gange lige netop det evidensmateriale som kan oplyse os om fortidens samfundsmæssige tilpasninger til klimaændringer smuldrer under presset fra stigende have og tøende permafrost, ikke mindst i Rigsfælleskabet (Frederiksen 2018; Hollesen et al. 2018). På samme tid ender meget arkæologisk materiale i museumsudstillinger. Museer kan, som påpeget af Rees (2017) fungere som katalysatorer for forandring også som provokatører (jf. Cameron 2019) i forhold til vores syn på miljø, forbrug, genbrug og den lurende klima- og samfundskrise; de kan være sikre steder for farlige ideer (Gurian 2006: 99). Mange naturhistoriske museer har allerede taget fat i denne intellektuelle og politiske udfordring (Cameron & Neilson 2015), også, i en vis udstrækning, herhjemme (Kjærgaard 2019). I Danmark strømmer folk dog fortrinsvis til de kulturhistoriske museer (Fig. 4), men kritiske grundfortællinger om klima og miljø er, med få undtagelser, fraværende. Tager vi ikke fat i klimaspørgsmålet, fordi faget fortsat er for bundet op i dets nationalvidenskabelige forpligtelse (Høgh 2008)? Som nationalstatsligt projekt er arkæologifaget dybt flettet sammen med Antropocæn-epokens oprindelse og alle dens dilemmaer. Denne sammenfletning betyder også, at fortiden den dybeste og den meste recente vejer ind på nutiden. Gennem de artikler vi skriver, de kurser vi udbyder, samt de udstillinger vi opfører, påvirker fortiden nutiden og dermed påvirker den også fremtiden. Vores narrativer gør en forskel. Jeg er palæolitisk arkæolog af hjertet, og jeg sætter min lid for det meste til digitale og data-drevne tilgange. Kvantitative tilgange har den største gennemslagskraft når der tales klimapolitik (Heymann et al. 2017) og de rummer muligheden for inter-subjektiv validerede, kumulative resultater der er artikuleret med et klart bagvedliggende teoretisk apparat. Men arkæologifaget er naturligvis rummeligt; afgørende er at vores narrativer bærer empirisk såvel som affektiv værdi. Arkæologi-fagets virkemidler tager effekt nok knap så meget via deres direkte indflydelse på politiske beslutninger men igennem langsommere og dog i den sidste ende muligvis mere vidtrækkende kanaler såsom uddannelse, fra vuggestuen til universitetet og frem. Som del af de særlige opgaver knyttet til mit professorat vil jeg i hvert fald forsøge at katalysere forsknings-, undervisnings- og formidlingsinitiativer der 9 Arkæologisk Forum nr.41 December 2019

10 Figur 4. Besøgstal for hhv. de kulturhistoriske og naturhistoriske museer fra Såfremt disse tal er korrekte, er forskellen i de forskellige museers impact-potentiale enormt. Fra Danmarks Statistik. knytter de relevante fagmiljøer sammen og som, netop igennem universitetets rolle som både forskningsanstalt, læreanstalt og arbejdsplads, være med til at sætte gang i debat og samfundsændring. Set i sådan et palæomiljøhumanistisk perspektiv vil arkæologi kunne bidrage igennem evidens-baserede forestillinger om forskellige samfunds-konstellationer i fortiden til at tænke nye samfunds-konstellationer for fremtiden. Noter 1. earch/?query=meningsm%c3%a5lingen%20om%20ne andertalerne%20i%20dk&epa=search_box besøgt senest den 20. februar besøgt senest den 20. september 2019; Heather Swansons oprindelige blogindlæg om emnet findes her: ligeledes besøgt senest den 20. september eby-brunkulslejer/stories besøgt senest den 20. februar 2019 December 2019 Arkæologisk Forum nr.41 10

11 Litteratur Barrett, Sigurd 2016 Sigurd fortæller danmarkshistorie Politiken. Barton, C. Michael & Neeley, Michael P Phantom cultures of the Levantine Epipaleolithic Antiquity, nr.70: Bergthaller, Hannes, Emmett, Rob, Johns-Putra, Adeline, Kneitz, Agnes, Lidström, Susanna, McCorristine, Shane, Pérez Ramos, Isabel, Phillips, Dana, Rigby, Kate, Robin, Libby & Blindon, Peter 2014 Mapping common ground: Ecocriticism, environmental history, and the environmental humanities Environmental Humanities, nr.5: Buck Pedersen, Kristoffer 2014 Brommeproblemet 2.0 kommentarer til Riedes artikel Brommeproblemet Arkæologisk Forum, nr.30: Buck Pedersen, Kristoffer 2015 Brommekulturen lever! Arkæologisk Forum, nr.32: Burroughs, William James 2005 Climate change in prehistory. The end of the reign of chaos Cambridge University Press. Cameron, Fiona R Stirring up trouble: Museums as provocateurs and change agents in polycentric alliances for climate change action I: Leal Filho, Walter, Lackner, Bettina & McGhie, Henry (red.) Addressing the Challenges in Communicating Climate Change Across Various Audiences. Springer International Publishing. Cameron, Fiona R. & Neilson, Brett (red.) 2015 Climate Change and museum futures Routledge. Chakrabarty, Dipesh 2009 The Climate of history: Four theses. Critical Inquiry, nr.35: Chakrabarty, Dipesh 2014 Climate and capital: On conjoined histories Critical Enquiry, nr.41: Egeland, Charles P., Nielsen, Trine K., Byø, Malene, Kjærgaard, Peter C., Larsen, Nicolaj K. & Riede, Felix 2014 The taphonomy of fallow deer (Dama dama) skeletons from Denmark and its bearing on the pre-weichselian occupation of Northern Europe by humans Archaeological and Anthropological Sciences, nr.6: Forchtner, Bernhard 2019 Climate change and the far right Wiley Interdisciplinary Reviews: Climate Change nr.10: e604. Frederiksen, Pernille Denise 2018 Når havet æder af nationalarven Skalk, nr. 2018(1): 3-6. Glob, Peter Vilhelm 1972 Farlig flint Skalk, nr.1972(1): Gron, Kurt J. & Rowley-Conwy, Peter 2018 Environmental archaeology in southern Scandinavia I: Pişkin, Evangelia, Marciniak, Arkadiusz & Bartkowiak, Marta (red.) Environmental archaeology: Current theoretical and methodological approaches. Springer International Publishing. Gurian, Elaine Heumann 2006 Civilizing the museum: The collected writings of Elaine Heumann Gurian. Routledge. Haraway, Donna 2015 Anthropocene, Capitalocene, Plantationocene, Chthulucene: Making kin Environmental Humanities, nr.6: Heymann, Matthias, Gramelsberger, Gabriele & Mahoney, Martin (red.) 2017 Cultures of prediction in atmospheric and climate science: Epistemic and cultural shifts in computerbased modelling and simulation Routledge. Høgh, Lotte 2008 Kulturheltens arv arkæologiens nationalvidenskabelige forpligtelse Arkæologisk Forum, nr.18: Arkæologisk Forum nr.41 December 2019

12 Høiris, Ole 2010 Danmarks Oldtid i historisk perspektiv Kuml, nr.2010: Holm, Poul, Løkke, Anne, Gert Simonsen, Dorthe, Ringtved, Jytte, Schjellerup, Inge, Arler, Finn, Fritzbøger, Bo & Poulsen, Bo 2004 Humanistisk Naturforskning: omverden, individ og samfund Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Hollesen, Jørgen, Callanan, Martin, Dawson, Tom, Fenger-Nielsen, Rasmus, Friesen, T. Max, Jensen, Anne M, Markham, Adam, Martens, Vibeke, Pitulko, Vladimir & Rockman, Marcy 2018 Climate change and the deteriorating archaeological and environmental archives of the Arctic Antiquity, nr.92: Hulme, Mike 2008 The conquering of climate: Discourses of fear and their dissolution Geographical Journal, nr.174: Hulme, Mike 2011 Meet the humanities Nature Climate Change, nr.1: Jensen, Jørgen 2006 Danmarks Oldtid. Bind 1: Stenalder f.kr. Gyldendal. Kjærgaard, Peter C To the Benefit of Mankind, To Honour the Nation : National identity in an international world of science I: Siegmund-Schultze, Reinhard & Sørensen, Henrik Kragh (red.) Perspectives on Scandinavian Science in the Early Twentieth Century. Novus Forlag. Kjærgaard, Peter C Naturhistoriske museer skal styrke naturdebatten og give stof til eftertanke Danske museer, nr.2019: Kristiansen, Kristian 1993 the strength of the past and its great might: An essay on the use of the past Journal of European Archaeology, nr.1: Malm, Andreas & Hornborg, Alf 2014 The geology of mankind? A critique of the Anthropocene narrative The Anthropocene Review, nr.1: Marwick, Ben 2017 Computational Reproducibility in Archaeological Research: Basic Principles and a Case Study of Their Implementation Journal of Archaeological Method and Theory, nr. 24: Møhl-Hansen, Ulrik 1955 Første sikre spor af mennesker fra interglacialtid i Denmark. Marvspaltede knogler fra diatoméjorden ved Hollerup Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed Og Historie, nr.1954: Nielsen, Trine K. & Riede, Felix 2018 On research history and Neanderthal occupation at its northern margins European Journal of Archaeology, nr.21: Niklasson, Elisabeth & Hølleland, Herdis 2018 The Scandinavian far-right and the new politicisation of heritage Journal of Social Archaeology nr.18: Prescott, Christopher 2016 Is there an alternative to the nation state? Archaeological Dialogues, nr.23: Rees, Morien 2017 Museums as catalysts for change Nature Climate Change, nr.7: 166. Reich, Ebbe Kløvedal 2003 Danmarksfortællinger. 90 fortællinger om Danmarks fødsel til de yngste slægtled. Vindrose. Riede, Felix 2008 The Laacher See-eruption (12,920 BP) and material culture change at the end of the Allerød in Northern Europe Journal of Archaeological Science, nr. 35: Riede, Felix 2013 Brommeproblemet senglacial kulturtaksonomi og dens forståelses- og forvaltningsmæssige implikationer Arkæologisk Forum, nr.29: December 2019 Arkæologisk Forum nr.41 12

13 Riede, Felix 2014 Brommeproblemet 2.1 et gensvar til Kristoffer Buck Pedersens kommentar. Arkæologisk Forum, nr.31: Riede, Felix 2017a Splendid Isolation. The Eruption of the Laacher See Volcano and Southern Scandinavian Late Glacial Hunter-Gatherers. Aarhus Universitetsforlag. Riede, Felix 2017b Past-Forwarding Ancient Calamities. Pathways for Making Archaeology Relevant in Disaster Risk Reduction Research Humanities, nr.6: 79. Riede, Felix 2017c The Bromme problem notes on understanding the Federmessergruppen and Bromme culture occupation in southern Scandinavia during the Allerød and early Younger Dryas chronozones I: Sørensen, Mikkel & Buck Pedersen, Kristoffer (red.) Problems in Palaeolithic and Mesolithic Research. Københavns Universitet & Museum Sydøstdanmark. Riede, Felix, Andersen, Per & Price, Neil 2016 Does Environmental Archaeology Need an Ethical Promise? World Archaeology, nr. 48: Riede, Felix, Egeland, Charles P., Nielsen, Trine K., Larsen, Nicolaj K., Odgaard, Bent & Kjærgaard, Peter C Dådyrknoglerne fra Hollerup sikre spor af mennesker fra interglacialtid i Danmark? Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, nr : 7-2. Riede, Felix, Vestergaard, Christina & Fredensborg, Kristoffer H A Field Archaeological Perspective on the Anthropocene. Antiquity, nr.90: e7(1-5). Rolsted, Johannes 2006 Søby Klondyke: En sandfærdig skildring af forholdene i Søby brunkulslejer i årene Stout. Sauer, Florian & Riede, Felix 2019 A critical reassessment of cultural taxonomies in the Central European Late Palaeolithic Journal of Archaeological Method and Theory, nr.26: Scarlett, Jazmin Paris & Riede, Felix 2019 The Dark Geocultural Heritage of Volcanoes: Combining Cultural and Geoheritage Perspectives for Mutual Benefit. Geoheritage, Serwatka, Kamil & Riede, Felix D geometric morphometric analysis casts doubt on the validity of large tanged points as cultural markers in the European Final Palaeolithic Journal of Archaeological Science: Reports, nr.9: Sørensen, Mikkel & Eskjær, Mikkel Fugl (red.) 2014 Klima og mennesker: humanistiske perspektiver på klimaforandringer Museum Tusculanum. Thompson, Richard C., Swan, Shanna H., Moore, Charles J. & vom Saal, Frederick S Our plastic age Philosophical Transactions of the Royal Society of London B: Biological Sciences, nr.364: Zalasiewicz, Jan, Colin N. Waters, Juliana A. Ivar do Sul, et al The geological cycle of plastics and their use as a stratigraphic indicator of the Anthropocene Anthropocene, nr.13: Zalasiewicz, Jan, Colin N. Waters, Mark Williams, et al When did the Anthropocene begin? A mid-twentieth century boundary level is stratigraphically optimal Quaternary International, nr.383: *Fagfællebedømt artikel 13 Arkæologisk Forum nr.41 December 2019

14 Arkæologisk Forum Arkæologisk Forum nr. 41 December 2019 I Arkæologisk Forum er et fagligt tidsskrift der søger at sætte det arkæologiske fag ind i en større sammenhæng både videnskabeligt og samfundsmæssigt. Her kan både arkæologisk faglige og fagpolitiske emner behandles og debatteres. Nr Skriv til Arkæologisk Forum: Arkæologisk Forum modtager gerne bidrag. Kontakt redaktionen, og få råd og vink om indhold, læsere, formaliteter, deadlines m.v. Fagfællebedømmelse: Generelt bliver tekster i Arkæologisk Forum fagfællebedømt. Fagfællebedømte artikler er markeret med en stjerne (*) ved forfatternavnet. Kontakt: Forfatterne og Arkæologisk Forum. Artikler, indlæg og billeder må ikke mangfoldig-gøres i nogen form uden skriftlig tilladelse fra redaktionen. Redaktion: Anna Beck (ansv. redaktør) Jette Rostock Mette Palm Ole Thirup Kastholm Signe Lützau Pedersen Susanne Klausholm Dolleris Kamilla Majland Udgiver: Foreningen af Fagarkæologer FaF Forsidebillede: Skibsvrag fra Køge. Ortomosaik af 2196 drone-fotos. Museum Sydøstdanmark Tryk og oplag: Holbæk Museum trykker 250 stk. Arkæologisk Forum udkommer: maj og november Abonnement og løssalg private: 175,- kr. årligt (2 numre) 87,50 kr. pr. nummer ISSN Foreningen af Fagarkæologer

Arkæologisk Forum. Særtryk

Arkæologisk Forum. Særtryk Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 37 2017 Arkæologisk Forum nr. 37 November 2017 Indhold 3 Maria Panum Bastrup Grundforskning, anvendt forskning og udvikling et relevant skisma for arkæologien? Michael Vennersdorf*

Læs mere

TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE

TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE Nr. 1 2016 TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE HUSTOMTER NYERE HISTORISK ARKÆOLOGI I FORTIDEN OG FREMTIDEN SMUGLERI I DET SYDFYNSKE ØHAV HUGUENOTTER I FREDERICIA MIT ALT I FRYD

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Arkæologisk Forum. Særtryk

Arkæologisk Forum. Særtryk Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 36 2017 Indhold Gæsteskribent Helle Schmidt Det er vores historie det er spændende! 3 Historien om Danmark en kommentar Andres S. Dobat Vikinger mellem Slægts- og skæbnefællesskab

Læs mere

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Kristoffer Albris Antropolog, Ph.d., Post doc Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Copenhagen Center for Disaster Research (COPE) ESPRESSO www.espressoproject.eu

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark. IPBES i Danmark Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark thor.hjarsen@snm.ku.dk www.ipbes.dk IPBES = The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [IPÆS]!

Læs mere

4 D E n G A M l E B Y

4 D E n G A M l E B Y 4 DEN GAMLE BY 2018 Den Gamle By skal tjene samfundet Thomas Bloch Ravn Efter mange års udvikling og nybrud er det nu tid at iværksætte en proces, der skal fremtidssikre Den Gamle By i de næste 10, 20,

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Kulturelle Processer i Europa. Bind I

Kulturelle Processer i Europa. Bind I 1 Giddens, Anthony; Beck, Ulrich: "Opdagelse af det sande Europa: En kosmopolitisk vision" 1 Kilde: Eurovisioner, essays om fremtidens Europa Informations Forlag, 2006 ISBN: 8775141337 2 Stråth, Bo: "Europe

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

TILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser

TILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser Redigeret af Erik Granly Jensen og Anne Scott Sørensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

m ru o F isk g lo o æ rk A Nr

m ru o F isk g lo o æ rk A Nr Arkæologisk Forum Nr. 31 2014 Indhold Ingeborg Sæhle* Dissonant, dark and painful den uønskede verdensarven 3 Per Ethelberg & Tenna R. Kristensen Den ukendte soldat 8 Andreas Bonde Nordic TAG de næste

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Arkæologisk Forum. Særtryk

Arkæologisk Forum. Særtryk Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 35 2016 Arkæologisk Forum nr. 35 November 2016 Gæsteskribent Nathalia Brichet og Frida Hastrup* Hvad bruger vi tiden til? Et antropologisk blik på samtidsarkæologi 3 Ida Westh

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Counterpoint: Essays in Archaeology and Heritage Studies in Honour of Professor Kristian Kristiansen

Counterpoint: Essays in Archaeology and Heritage Studies in Honour of Professor Kristian Kristiansen Counterpoint: Essays in Archaeology and Heritage Studies in Honour of Professor Kristian Kristiansen Edited by Sophie Bergerbrant Serena Sabatini BAR International Series 2508 2013 Published by Archaeopress

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation 1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL

DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL DEN INTERNATIONALE LINJE #MAKETHEWORLDYOURPLAYGROUND Er du nysgerrig på verden og andre kulturer? Er du interesseret i at komme i kontakt

Læs mere

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Climate Change 2018 Global Average Temperature Anomaly, 1880-2017 Baseline is 1951-1980 NASA 2018 An Earth System Perspective Temperature

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Science and Society Festival of Research 2011

Science and Society Festival of Research 2011 Abstract: Måltidslandskaber i lokalsamfundet har universitetet en rolle når det gælder om at udvikle sunde omgivelser?. Fødevare produktion og forbrug har stor og direkte sundheds og miljømæssig betydning

Læs mere

Jeppe Hein: In is the only way out

Jeppe Hein: In is the only way out Jeppe Hein: In is the only way out 18 / 04 / 2017 Af Katrine Nør Jeppe Hein åbner tiden. Og har et håb om at kunne inspirere folk til at åbne deres hjerter. Han iscenesætter Københavns gamle vandforsyning,

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

Forestillingsanalyse

Forestillingsanalyse 1 Fischer-Lichte, Erika: Theatricality 1 Kilde: Theatre Research International, Vol. 20, no. 2, 1995 Oxford University Press ISSN: 03078833 2 Bennet, Susan: Culture and the Idea of the Theatrical Event

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE AARHUS UNIVERSITY MARIANNE PING HUANG 12 APRIL 2018 DEVELOPMENT COORDINATOR

SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE AARHUS UNIVERSITY MARIANNE PING HUANG 12 APRIL 2018 DEVELOPMENT COORDINATOR Viden- og innovationsmiljøer i Aarhus SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE Fødevarer / Agro Food Park +1000 medarbejdere 75 virksomheder og videninstitutioner 100 ha. + 5 ha. forsøgsmarker +45.000 m 2 -

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark Tal og tabeller Facts and Figures 2012 S y d d a n s k U n i v e r s i t e t University of Southern Denmark syddansk universitet Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside BK3 Theory of natural al science e (NIB) Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Den internationale naturvidenskabelige bacheloruddannelse basic course English Der sker løbende opdatering

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Aktivitetsvidenskab -

Aktivitetsvidenskab - Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Professionelles blikke på den anden når fortællinger ændrer identiteter - udkommer efterår Frydelund Akademisk.

Professionelles blikke på den anden når fortællinger ændrer identiteter - udkommer efterår Frydelund Akademisk. Nyhedsbrev NNDR.dk September 2017 Nordic Network on Disability Research Indhold: 1. Nyt fra NNDR.dk bestyrelsen 2. Nyt fra NNDR nordisk 3. Nyheder og begivenheder 4. Nye udgivelser 1. Nyt fra NNDR.dk bestyrelsen

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Integrated Coastal Zone Management and Europe Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn

Læs mere

Science and Society Festival of Research 29. april 2011

Science and Society Festival of Research 29. april 2011 Science and Society Festival of Research 29. april 2011 Sundhed og Samfund: Den moderne forskers rolle problemforklarer eller problemløser? Bent Egberg Mikkelsen Researchgroup: Meal Science & Public Health

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Meget mere end Aarhus Fortæller 65

Meget mere end Aarhus Fortæller 65 Meget mere end Aarhus Fortæller Anneken Appel Laursen Museum Aarhus er overskriften, når vi taler om Den Gamle Bys virke som lokalmuseum for Aarhus. Etableringen af den permanente udstilling Aarhus Fortæller

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU

STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU 2014-2015 REKTOR PER MICHAEL JOHANSEN OPLÆG PÅ LEDERDAG 24. NOVEMBER 2014 1 AAU hvor er vi nu? Et positivt indtryk mange dygtige og engagerede mennesker Både kendte og ukendte

Læs mere

Arkæologisk Forum. Særtryk

Arkæologisk Forum. Særtryk Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 35 2016 Arkæologisk Forum nr. 35 November 2016 Gæsteskribent Nathalia Brichet og Frida Hastrup* Hvad bruger vi tiden til? Et antropologisk blik på samtidsarkæologi 3 Ida Westh

Læs mere

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015 Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier. Bind 2

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier. Bind 2 1 Mauss, Marcel: "Af: Gaven: Gaveudvekslingens form og logik i akaiske samfund" 1 Kilde: Gaven: Gaveudvekslingens form og logik i akaiske samfund Spektrum, 2000 ISBN: 8777631803 2 Lévi-Strauss, Claude:

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Kritisk urban geografi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Geografi kandidatkursus dansk / engelsk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Nationaløkonomisk Tidsskrift 2010

Nationaløkonomisk Tidsskrift 2010 Nationaløkonomisk Tidsskrift 2010 Udgivet af Nationaløkonomisk Forening Redaktør: Chr. Hjorth-Andersen I redaktionen: Claus Thustrup Kreiner, Birgitte Sloth og Torben Tranæs Redaktionsudvalg: Jørgen Søndergaard

Læs mere

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-

Læs mere

Computational Thinking i de gymnasiale uddannelser

Computational Thinking i de gymnasiale uddannelser Danmarks Læringsfestival 14. marts 2019 Computational Thinking i de gymnasiale uddannelser Kai Thor Hansen, projektleder i DASG Adam Etches, akademisk medarbejder på AU og lektor ved Egaa Gymnasium Frode

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside E. Kulturmøder og Forskelle Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kultur og sprogmødestudier kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Pensumbestemmelser for ASSYRIOLOGI, NÆRORIENTALSK ARKÆOLOGI OG ÆGYPTOLOGI

Pensumbestemmelser for ASSYRIOLOGI, NÆRORIENTALSK ARKÆOLOGI OG ÆGYPTOLOGI INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET bestemmelser for ASSYRIOLOGI, NÆRORIENTALSK ARKÆOLOGI OG ÆGYPTOLOGI Studieordning for Nærorientalske oldtidskulturer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$ Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$

Læs mere

HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU?

HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU? HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU? HISTORIEN Internationalisering er ikke nyt: At rejse for viden, er ikke nyt Den teknologiske viden gjorde det muligt for viden at rejse

Læs mere

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger

Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Mange gymnasier bruger konsulentfirmaet Ennova, når arbejdsmiljøet på skolen skal undersøges. Men de trivselsundersøgelser, der kommer ud af det,

Læs mere

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political

Læs mere

Frydenlunds manual om litteraturlister

Frydenlunds manual om litteraturlister Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere