Notat. Screeningsnotat Ny Bison daginstitution i Gl. Rye på Matrikel 21s og 21t Gl. Rye. Dato 26. juni 2020

Transkript

1 Notat Screeningsnotat Ny Bison daginstitution i Gl. Rye på Matrikel 21s og 21t Gl. Rye Dato 26. juni 2020 Din reference Morteza Sarraf Sandvad Tlf:

2 Indledning Dette notat beskriver, hvilke muligheder og udfordringer der vil være ved, at opføre en ny Bison børnehave på grundene ved siden af skolen, matrikel 21s og 21t. Nedenstående er forskellige input omkring relevante myndighedsområder. Arkæologi Museum Skanderborg finder arealet interessant ud fra et arkæologisk synspunkt. Arealet er beliggende umiddelbart op til det middelalderlige og nyere tids Gl. Rye men har af en eller anden årsag ikke været bebygget eller forstyrret af nyere bebyggelse (bortset fra et mindre skur). Derfor kan arealet dække over diverse forhistoriske spor som bebyggelse og/eller grave/gravpladser og bebyggelse fra middelalder/renæssance. Derfor vil Museum Skanderborg anbefale at der foretages en arkæologisk forundersøgelse forud for diverse jordarbejder på arealet. Behov for ny planlægning Da institutionen skal rumme børn fra hele Gl. Rye vil den påtænkte institution ikke være i overensstemmelse med kommuneplanrammen, hvorfor der skal udarbejdes kommuneplantillæg. Grundvand Lokalplanområdet ligger i område med drikkevandsinteresse (OD), hvilket betyder, at det i forhold til grundvandet er uproblematisk, at ændre kommuneplanrammen for området fra bolig til offentligt formål. Det er muligt at opnå tilladelse til nedsivning af overfladevand og tagvand, forudsat at jorden er egnet. Side 2 af 6

3 Overflade- og spildevand Området er fælleskloakeret område i spildevandsplanen, men planlagt til separatkloakering. Det ligger dog formentlig nogle år ude i fremtiden. Daginstitutionen vil betyde væsentligt mere befæstet areal, og de eksisterende regnvandsledninger i vejene kan formentlig ikke modtage mere overfladevand end de gør i dag. Derfor vil det være nødvendigt med en intern håndtering af vandet, indtil der kommer nye større ledninger, evt. med forsinkelse i rørbassin eller nedsivning. Det skal dog først undersøges om det er muligt at nedsive, og om en nedsivning på skrånende terræn vil kunne give problemer for ejendomme nedenfor. Hvis der på et tidspunkt skal føres en ledning ud til Storesand kan det blive en udfordring, da denne i så fald skal føres gennem privat ejendom. Ledningen kan kun føres mod syd pga. terrænforholdene. Jord For at fremme bæredygtig jordhåndtering bør det tilstræbes at opnå jordbalance i projektet. Jorden bør genanvendes, hvor der opnås miljømæssige forbedringer f.eks. i støjvolde, rekreative formål, klimaprojekter eller lignende. Skanderborg Forsyning Eksisterende planer: - Området er udlagt til planlagt separatkloakeret i spildevandsplanen (Hele område G50). Eksisterende forhold: - I dag har forsyningen separat spildevands- og regnvandsledning i Kastaniealle (Begge Ø200) - Fra Kastaniealle tilsluttes ledningen Ryesgade og herefter løber spildevand til renseanlægget og regnvand til recipient ved Renseanlægget. - Matrikel 21t er umiddelbart ikke tilsluttet i dag og derfor vil der skulle betales tilslutningsbidrag for denne matrikel. - Matrikel 21s er med stor sandsynlighed tilsluttet i dag. Dette skal undersøges nærmere. - Der er ikke regnet på ledningskapaciteten men den vurderes at være begrænset på især regnvand. Udfordringer med matriklerne: - Det kan give udfordringer at forsyne hele området ift. afledning af spildevand og regnvand pga. de typografiske forhold - Det laveste punkt på de to matrikler er syd på matrikel 21t, hvor terrænet ligger lavere end kloakledningen i Kastaniealle. - Hvis man i projektet tiltænker at lave et byggefelt, som der ikke må bygges udenfor og man ligger huset på toppen ved Kastanie Allé (nord på grunden), vurderes det, at være muligt, at man kan tilslutte kloakken uden de store udfordringer med at få fald til kloakken. Side 3 af 6

4 - Hvis man vil bygge på den sydlige af matrikel 21t skal ledningen anlægges indover matrikel 18k og tilsluttes i vejen Storesand. Det skal sikres at denne ledning i så fald kan tinglyses da det ellers vil betyde at regnvand og spildevand skal pumpes til kloaksystem i Kastanie Allé, hvilket både har større drift og anlægsomkostninger end at tinglyse ledningerne. - Som tidligere skrevet vurderes det at kapaciteten i regnvandsledningen er begrænset. Det kan være man skal kigge på tiltag som at ændre spildevandsplanen så de to matrikler bliver spildevandskloakeret i spildevandsplanen med nedsivning af tag- og overfladevand, hvilket der også er andre steder i Gl. Rye. Støj Det er på nuværende tidspunkt ikke beskrevet hvordan matriklerne skal indrettes eller hvor p- pladser samt til- og frakørselsarealer er placeret. Af håndbog for miljø og planlægning fremgår det at børnehaver er miljøklasse 2-3 med en anbefalet afstand til bolig på meter. Den primære lokaliseringsfaktor er støj og trafik. Børnehaver er normalvis pladskrævende og støj fra legende børn kan give anledning til nabogener. Det anbefales i håndbogen, at der tages hensyn til naboer ved indretning af legepladsen bl.a. ved at holde afstand til boliger, så støjgenerne minimeres. Da der er tale om et relativt lille areal på i alt 2500 m 2, må det antages at arealet vil blive fuldt udnyttet til institutionens udearealer og den anbefalede afstand til boliger vil ikke kunne overholdes. Hvis den anbefalede afstand ikke bliver overholdt kan det medføre nabogener, hvis støjen ikke afskærmes effektivt. Umiddelbart vurderes det vanskeligt, at indrette børnehavens udearealer, der skal rumme 124 børn, så de omkringliggende boliger bliver ordentlig afskærmet fra støjen fra de legende børn, og det kræver en skærpet opmærksomhed og grundige overvejelser om hvor man placerer centrale legeområder og aktiviteter, der kan genere støj. Ved indretning af udearealerne handler det således om, at lave konkrete støjbegrænsende tiltag, der nedbringer støjen til et tilfredsstillende niveau med mindst mulig støjgene for naboerne. Det kan f.eks. gøres ved at afskærme med institutionens bygninger, etablere støjhegn eller lignende. Det er som udgangspunkt ikke muligt at reproducere menneskeskabt støj, som man f.eks. kender det fra virksomhedsstøj. Det er også yderst vanskeligt at måle støj fra børns leg. Derfor giver det heller ikke mening at fastlægge nogle grænseværdier på forhånd som institutionen skal overholde eller foretage beregninger, der kan fortælle i hvilket omfang udearealerne skal afskærmes. Hvis der opstår støjgener for naboerne, kan institutionen reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og miljøaktivitetsbekendtgørelsen ved påbud. Der ligger flere klagenævnsafgørelser, der beskriver det vanskelige ved at reproducere menneskeskabt støj. Derfor vil støjklager blive subjektivt vurderet af kommunens sagsbehandler, der træffer afgørelse om der er væsentlig støj, der skal reguleres. Det betyder, at selvom børnehaven indretter sig på bedst mulige måde fra start, kan de risikere, at vi efterfølgende regulere støjen og kræver yderligere tiltag. Afgørelser truffet for kommunalejede børnehaver kan påklages. Det er på nuværende tidspunkt meget ukonkret, hvor p-plads (og tilog frakørselsarealer) skal placeres, men man bør også forholde sig til støj fra disse arealer, da til- og frakørsler fra parkeringsområder og smækkende bildøre også kan medføre støjgener. For p-arealer og til- Side 4 af 6

5 og frakørsler er det muligt at undersøge støjen på forhånd og vurdere om det kræver tiltag eller afskærmning af boliger. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende støjgrænser for børneinstitutioner, idrætsanlæg, besøgsgårde mv., men til støtte for kommunens vurdering kan der tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. En vurdering i forhold til de vejledende støjgrænser bør dog ikke stå alene, idet støj fra menneskelig aktivitet i form af leg, boldspil mv. ikke er sammenlignelig med virksomhedsstøj, da støjen kan være forskellig i styrke fra dag til dag, og der derfor ikke kan laves reproducerbare støjmålinger. Det vil derfor være vanskeligt at fastsætte støjgrænser for en given børneinstitution, idrætsanlæg eller lign. og efterfølgende kontrollere og håndhæve grænserne. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at der i de kommunale påbud ikke fastsættes konkrete støjgrænser, men at der i stedet fastsættes vilkår om f.eks. støjafskærmning eller vilkår for, hvilke tidspunkter de støjende aktiviteter kan finde sted. Det er kommunen, som er tilsynsmyndighed, og som vurderer, hvilke tiltag der eventuelt skal iværksættes. Der er ikke krav om, at kommunerne rutinemæssigt udarbejder støjvurderinger fra børneinstitutioner, og Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at der er kommuner, som gør det. Landskab Arealet ligger i et område af generel landskabelig interesse med landskabskarakteren dallandskab. Arealet ligger omgivet af bebyggelsen i Gammel Rye og vil opfattes som en del af den eksisterende by, set fra det omgivende landskab. Opføres bebyggelsen efter de nuværende kommuneplanrammer for højden af bebyggelsen, vurderes en institution på arealet ikke at ville påvirke de landskabelige interesser. Kulturmiljø Arealet ligger i et bevaringsværdigt kulturmiljø, som omfatter hele Gammel Rye. Baggrunden for kulturmiljøudpegningen er Gammel Ryes lange historie som en stor vigtig landsby i området. Flere steder i byen og omgivelserne vidner om byens vigtige betydning som kirkeligt centrum, retskreds og centrum for træskoindustrien. Landsbyens centrum er den trekantede plads, hvor skolen og den tidligere kro har ligget. Byen har flere fine smågader og adskillige fine bindingsværkshuse fra 1800-tallet. Kulturmiljøet er sårbart overfor, nedrivning, byudvikling og dominerende nybyggeri. Det vil derfor have stor betydning for miljøet, hvordan den nye institution udformes. Det vurderes at en høj støjskærm vil være dominerende og dermed være en væsentlig negativ indvirkning på kulturmiljøet Parkering til institutionen tænkes placeret, hvor den tidligere kro har ligget. Den trekantede plads er som nævnt et vigtigt centrum i landsbyen og kulturmiljøet i Gammel Rye. Det vil have stor betydning for kulturmiljøet, at der igen opføres en bygning med samme placering og størrelse, hvor kroen lå for at genskabe miljøet omkring den trekantede plads. Indrettes arealet til parkeringsplads vil det således være væsentlig negativt i forhold til de bevaringsværdier, som retningslinjerne for bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikre bliver bevaret. Side 5 af 6

6 Bygge- og beskyttelseslinjer Arealet er omfattet af skovbyggelinje, der afkastes af skoven vest for byen. Området er derfor som udgangspunkt omfattet af Naturbeskyttelseslovens 17 (skovbyggelinjen). Da der er væsentlig bebyggelse mellem skoven og arealet, er arealet undtaget fra skovbyggelinjen. Der er ikke andre beskyttelseslinjer, eller beskyttede diger på arealet. Vej og trafik Kastanje Alle kan ikke umiddelbart lukkes idet vejen i dag har en stor en stor funktion for bl.a. for skolen. Trafikken skal ses som en helhed. Der må forlægge en større analyse før der kan ske så store ændringer til det trafikale system i området. Parkeringsarealet vil med 124 børn og personale være et arealbehov på omkring m 2 og svare til ca. 64 parkeringspladser. Der skal være mulighed for at tunge køretøjer som vareleverancer og renovation kan vende på grunden adskilt fra gående trafik. Side 6 af 6